Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 16
Offentligt
1717750_0001.png
Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
Den 1. februar 2017
Ref.: Christian Willer (5526)
Energiunionens Vinterpakke
Kommissionen har fremlagt Energiunionens Vinterpakke, der skal fremme
energieffektivitet, vedvarende energi og gøre det indre energimarked mere
sammenhængende. Vinterpakken indeholder otte lovgivningsforslag og to
meddelelser. Folketinget skal senest den 8. marts 2017 tage stilling til, om fire
lovforslag om et fremtidigt el-markedsdesign strider mod nærhedsprincippet.
Kommissionens såkaldte Vinterpakke blev offentliggjort den 30. november
2016. Pakken skal fremme energieffektivitet, brugen af vedvarende energi og
gøre det indre energimarked mere sammenhængende.
Med pakken er størstedelen af Kommissionens udspil under Energiunionen
nu præsenteret. Vinterpakken indeholder otte lovgivningsforslag og to medde-
lelser, som vil blive beskrevet enkeltvis i denne note. Disse lovforslag er:
1. En ændring af direktivet om vedvarende energi
2. En ændring af energieffektivitetsdirektivet
3. En ændring af bygningsdirektivet
4. Forslag til el-markedsdesign, der indeholder fire lovforslag
5. Et forslag til et forvaltningssystem for Energiunionen.
1/7
EU-note - 2016-17 - E 16: EU-note om Energiunionens Vinterpakke
1717750_0002.png
Centrale elementer i pakken
Med pakken foreslår Kommissionen en ændring af direktivet om energieffekti-
vitet. Der er tale om en begrænset ændring af direktivet, men et væsentligt
element er et nyt mål om 30 pct. forbedring af energieffektiviteten i 2030. Det
skal være bindende på EU-niveau, men der foreslås ingen byrdefordeling
mellem EU-landene.
Pakken indeholder også et forslag, der skal fremme energieffektivitet i bygnin-
ger. Bygninger spiller en stor rolle og udgør ifølge Kommissionen ca. 40 pct.
af
EU’s samlede energiforbrug.
Kommissionen vurderer, at ca. 75 pct. af byg-
ningerne ikke er energieffektive.
Pakken indeholder også en ændring af direktivet om vedvarende energi. Her
foreslås incitamenter, der skal sikre, at det fælles EU-mål om 27 pct. vedva-
rende energi i 2030 kan nås. Det drejer sig om virkemidler, der skal udbrede
vedvarende energi på el-, varme-, køle- og transportområdet. Men forslaget
har også en politik for bæredygtig biomasse, som skal gælde for 2020-2030.
Desuden indeholder pakken et lovgivningsudspil om et fremtidigt el-markeds-
design med i alt fire lovforslag. Målet er at fremme brugen af vedvarende
energi på el-markedet, skabe øget integration af el-markederne og mere regi-
onalt samarbejde.
Kommissionen har også præsenteret en meddelelse om
”smart
finansiering af
smarte bygninger”.
Den skal fremme et velfungerende finansieringsmarked for
investeringer i energieffektivitet, især med fokus på bygninger.
Til sidst indeholder pakken et udspil til et forvaltningssystem for Energiunio-
nen. Her præsenteres et format for de nationale energi- og klimaplaner, der
skal bidrage til, at landene i fællesskab når målene under Energiunionen.
Nedenfor beskrives lovgivningsforslagene mere detaljeret, mens noten sluttes
af med en beskrivelse af processen for nærhedstjek på forslagene om et el-
markedsdesign. Men først til direktivet om vedvarende energi.
1) En ændring af direktivet om vedvarende energi
Direktivet skal understøtte de bindende mål for andelen af vedvarende energi
i EU på minimum 27 pct. i 2030.
1
I el-sektoren indeholder forslaget desuden
konkurrenceprincipper for, hvordan der tildeles støtte til vedvarende energi.
1
Jf. KOM(2016)0767.
2/7
EU-note - 2016-17 - E 16: EU-note om Energiunionens Vinterpakke
1717750_0003.png
Dertil kommer et krav om åbning af støtte til el fra vedvarende energi for an-
læg i andre medlemslande. Åbningen gælder for 10 pct. af landenes tildelte
støtte i perioden 2021-2025 og 15 pct. i perioden 2026-2030. Der foreslås
også et forbud mod at ændre på støttevilkår til et anlæg, der producerer ved-
varende energi, hvis det påvirker projektet negativt.
På transportområdet skal hvert EU-land sikre, at der anvendes mindst 10 pct.
vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Dette overordnede mål føres
ikke videre efter 2020, men der sættes nye 2030-mål for bestemte typer bio-
brændstoffer og nye grænser for fortrængning af drivhusgasser.
Der foreslås en ændring af strategien for fremme af en bæredygtig biomasse.
Ved beregning af den enkelte medlemsstats forbrug af vedvarende energi kan
bidraget fra biobrændstoffer,
2
som er produceret af fødevare- eller foderafgrø-
der, maksimalt udgøre 7 pct. af energiforbruget til vej- og jernbanetransport i
EU-landet. Maksimumsgrænsen reduceres til 3,8 pct. i 2030.
3
2) En ændring af energieffektivitetsdirektivet
Det nuværende direktiv fastlægger kun
EU’s mål for energieffektivitet
frem til
2020.
4
Kommissionen foreslår derfor et 2030-mål, hvor det nuværende mål på
27 pct. forbedring af energieffektiviteten forhøjes til 30 pct. Samtidig foreslås
det, at gøre målet bindende på EU-niveau. Kommissionen lægger også op til,
at udvide landenes rapporteringsforpligtelser på energiforbrug i 2020 til også
at inkludere energiforbrug i 2030.
Kommissionen skriver i sin konsekvensanalyse, at EU med de igangsatte til-
tag kun kan opnå en reduktion af energiforbruget på 23,9 pct. i 2030, hvilket
er under det nuværende mål på 27 pct. i 2030. Derfor mener Kommissionen,
at det nødvendigt med nye tiltag. Europa-Parlamentet er i øvrigt fortaler for et
mere ambitiøst mål for energieffektivitet på 40 pct. Dette er også er tilfældet
for en række danske interesseorganisationer.
5
Et andet væsentligt element i energieffektivitetsdirektivet er den såkaldte
energispareforpligtelse. Her skal EU-landene hvert år opnå nye energibespa-
relser på 1,5 pct. af det endelige energiforbrug. Det nuværende direktiv udlø-
ber ved udgangen af 2020, men i nu foreslås en forlængelse til efter 2020.
2
3
Det drejer sig også flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer.
Dette sker efter en fastlagt gradvis reducering. Avancerede biobrændstoffer og biogas, der er
baseret på råvarer, skal udgøre mindst 0,5 pct. i 2021 og stige til mindst 3,6 pct. af de 6,8 pct.
brændstoffer med vedvarende energi i 2030 efter en fast gradvis stigning.
4
Jf. KOM(2016)0761.
5
Jf. regeringens grund- og nærhedsnotat om energieffektivitet; KOM(2016)0761 Bilag 1.
3/7
EU-note - 2016-17 - E 16: EU-note om Energiunionens Vinterpakke
1717750_0004.png
3) En ændring af bygningsdirektivet
Formålet med forslaget er at fremme energirenoveringer af eksisterende byg-
ninger. Det skal bidrage til
EU’s
målsætninger for energieffektivitet i 2030.
6
Forslaget skal integrere de langsigtede strategier for renovering af bygninger,
som tidligere lå i energieffektivitetsdirektivet. Samtidig ser Kommissionen
gerne, at der mobiliseres finansiering, mens bygningsmassens CO
2
-udledning
frem til 2050 nedbringes. Mobiliseringen skal primært ske gennem Den Euro-
pæiske Investeringsfond (EFSI).
Kommissionen foreslår desuden, at nye bygninger til beboelse og bygninger
til beboelse, der undergår en større renovering, skal udstyres med kabler til
el-biler.
7
Som nyt alternativ til en eftersynsordning kan landene stille krav om
såkaldte bygningsautomatisering- og kontrolsystemer (IKT) i erhvervsbygnin-
ger. Det skal bruges til at overvåge og styre bygningernes energiforbrug.
Dette krav vil også gælde for bygninger til beboelse med et større energifor-
brug.
8
4) Forslag til el-markedsdesign
Med Vinterpakken præsenterede Kommissionen fire lovgivningsforslag, der
alle skal fremme et mere effektivt el-markedsdesign. Disse forslag er:
A) Forordningen for det indre marked for elektricitet
9
B) Forordningen om beredskab i elsektoren
10
C) Direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet
11
D) Forordningen om et EU-agentur og samarbejde mellem myndighe-
derne.
12
Disse forslag, som er udtaget til såkaldt nærhedstjek af Europaudvalget, bliver
gennemgået nedenfor.
A) Forordningen for det indre marked for elektricitet
Denne forordning skal fremme principper for et indre el-marked, som gør det
muligt i højere grad at integrere vedvarende energi i det europæiske el-sy-
stem. Desuden skal forslaget fastsætte regler for handel med el på tværs af
landegrænserne og højne forsyningssikkerheden for el.
6
7
Jf. KOM(2016)0765.
SMV’er og offentlige bygninger kan undtages,
hvis de er omfattet af direktivet om alternative
brændstoffer; jf. direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer.
8
På mere end 100 kW.
9
KOM(2016)0861.
10
KOM(2016)0862.
11
KOM(2016)0864.
12
KOM(2016)0863
4/7
EU-note - 2016-17 - E 16: EU-note om Energiunionens Vinterpakke
1717750_0005.png
Markedsreglerne skal sikre, at elektriciteten kan afsættes der, hvor efter-
spørgslen på tværs af grænserne er størst. Det væsentligste indhold er:
Prisregulering på engrosmarkedet fjernes ved at overføre et større
økonomisk ansvar til VE-anlæg for de omkostninger, de påfører el-sy-
stemet, herunder omkostninger til at balancere produktion og forbrug
Fremme en bedre udnyttelse af det europæiske transmissionsnet ved
en priszoneinddeling i el-markedet, tilpasning af regler for grænse-
overskridende handel, håndtering af flaskehalse m.v.
Sikring af kapacitet på tværs af Europa, uden at national produktions-
kapacitet sker på bekostning af markedsaktører i andre EU-lande
Styrket regionalt samarbejde om drift af det europæiske transmissi-
onsnet ved oprettelse af regionale driftscentre (såkaldte ROCs)
Oprettelse af en sammenslutning af distributionsselskaber i EU.
B) Forordning om beredskab i elsektoren
Forslaget skal bidrage til at sikre el-forsyningssikkerheden i krisesituationer,
som ofte har konsekvenser på tværs af landegrænser. Det væsentligste ind-
hold er:
Regional koordinering, fælles regler og standardisering af den natio-
nale beredskabsplanlægning
Regionale risikoanalyser som grundlag for EU-landenes beredskabs-
planlægning, der skal indeholde både en national og en regional del
Udpegning af en myndighed, der skal varetage beredskabsplanerne
Regionale planer for at nedbringe forbruget, når der er el-mangel
C) Direktivet om det indre marked for el
Forslagets skal ifølge Kommissionen sikre, at EU-landene indfører markeds-
regler, der fremmer et fleksibelt indre el-marked, hvor forbrugerne spiller en
større rolle. Det væsentligste indhold i forslaget er, at der stilles krav om:
Regler, som skal fremme markedsbaseret prisdannelse, herunder ved
at udfase regulerede priser for el-forbrugerne
13
At forbrugere har ret til at skifte el-selskab
At sikre udrulning af fjernaflæste timemålere til alle forbrugere
At definere energifattigdom og rapportere til Kommissionen om dette
13
Landene kan fastholde eller implementere foranstaltninger, der beskytter særlige udsatte hus-
stande i en begrænset periode efter direktivets ikrafttræden.
5/7
EU-note - 2016-17 - E 16: EU-note om Energiunionens Vinterpakke
1717750_0006.png
At udarbejde regulering, der tilskynder distributionsselskaber
(DSO’er) til effektiv drift af
distributionsnettet
14
At transmissionsselskaber
(TSO’er) skal købe
ydelser fra markedsak-
tører, og ikke må eje lagringsfaciliteter, der leverer systemydelser.
D) Forordningen om EU-agenturet ACER
Forslaget vil ifølge Kommissionen centralisere europæiske beslutningsproce-
durer blandt de energiregulerende myndigheder. Det er i Danmark Energitilsy-
net. Desuden styrkes beføjelserne for EU’s Agentur for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndighederne (ACER).
15
Det væsentligste indhold for
ACER er:
Får direkte kompetence til at godkende vilkår og betingelser, der er
udarbejdet gennem netværksregler og guidelines
Afgørelser skal kunne træffes med absolut flertal i stedet for kvalifice-
ret flertal, som der kræves i dag
Kan udarbejde henstillinger og udtalelser på eget initiativ
Får tilsynskompetence over regionale driftscentre (ROCs), der skal
koordinere drift af el-systemerne på tværs af landegrænser.
16
5) Et forvaltningssystem for Energiunionen
Det sidste lovgivningsforslag er udspillet til et forvaltningssystem for Energi-
unionen, som indeholder et format for de nationale energi- og klimaplaner.
17
EU-landene skal udarbejde færdige nationale energi- og klimaplaner for 2021-
2030. Det skal ske senest januar 2019, hvorefter der udarbejdes en opdateret
plan hvert tiende år.
18
Landene skal udarbejde statusrapporter for implemen-
teringen af de nationale planer, og Kommissionen har også foreslået instru-
menter til at overvåge, at planerne overholdes.
Overholder forslagene nærhedsprincippet?
Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områ-
der, der behandles i de fire lovforslag, der berører et styrket el-markedsde-
sign, bedst reguleres på EU-niveau eller nationalt.
DSO’er skal udarbejde
en netudviklingsplan, der indeholder planlagte investeringer over de
kommende fem til ti år.
15
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) blev oprettet i 2011
med det formål at bistå nationale energireguleringsmyndigheder ift. håndtering af grænseover-
skridende problemstillinger på el-markedet. ACER har i dag primært mulighed for at håndtere
grænseoverskridende problemstillinger via juridisk ikke-bindende henstillinger og udtalelser og
har i dag kun begrænsede beslutningsbeføjelser.
16
Jf. forslag til forordning om det indre marked for elektricitet; KOM(2016)0861.
17
Jf. KOM(2016)0759.
18
Et udkast skal ifølge forslaget leveres senest januar 2018.
14
6/7
EU-note - 2016-17 - E 16: EU-note om Energiunionens Vinterpakke
Hvis Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på nationalt niveau,
og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal Folketinget sende
en såkaldt begrundet udtalelse til Kommissionen. Fristen udløber
den 8.
marts 2017.
Folketinget har også mulighed for at afgive bemærkninger til forslagets politi-
ske indhold over for Kommissionen. Her gælder ingen tidsfrist.
7/7