EU-note - 2016-17 - E 18: Koordinering af sociale sikringsordninger

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 18
Offentligt

Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

2. februar 2017

Kontaktperson:

Lotte Rickers Olesen

Lokal nr: 3330

Koordinering af sociale sikringsordninger

Sammenfatning

Mulighed for indeksering af børnecheck indgår ikke i Kommissionens

forslag til revision af reglerne for koordinering af sociale sikringsordnin-

ger. Derimod er der et krav om, at en EU-borger skal have arbejdet el-

ler været forsikret min. 3 måneder, før man kan få dagpenge. Der er

også en udvidelse af retten til at tage dagpenge med til jobsøgning i et

andet EU-land fra 3 til 6 måneder. Forslaget er udtaget til nærhedstjek

i Folketinget.

Når en borger, der har optjent ret til en social ydelse i et land, pludselig rejser

til et andet land, opstår der et behov for at koordinere myndighederne imel-

lem. Dels for at undgå, at borgerne mister retten til optjente ydelser, dels for at

undgå at borgerne får ydelserne udbetalt dobbelt. EU har haft regler om koor-

dinering af sociale ydelser siden 1959. De er jævnligt blevet opdateret – se-

nest i 2004 med forordning 883/2004. Den opdatering, der nu er på bordet,

ændrer ikke de fundamentale principper, men justerer reglerne på udvalgte

områder. Forslaget skal bl.a. tage højde for nye domstolsafgørelser, moderni-

sere reglerne og modvirke snyd. Denne noter beskriver hovedelementerne i

Kommissionens forslag.

KOM(2016)815

1/5

EU-note - 2016-17 - E 18: Koordinering af sociale sikringsordninger

Optjeningskrav for dagpenge

Kommissionen har i 2013 kigget kritisk på de finske regler for optjening af ret til

dagpenge. Det gav anledning til bekymring i Danmark om, hvorvidt det danske

optjeningskrav på 296 timers arbejde i Danmark i løbet af tre måneder var i

strid med EU-retten. Det nye forslag fjerner denne tvivl. Kommissionen foreslår

nemlig en ændring, der indebærer, at EU-borgeren enten skal have arbejdet

eller været forsikret i minimum tre måneder i det land, hvor EU-borgeren søger

arbejdsløshedsunderstøttelse før, EU-borgerens arbejdsperioder optjent i an-

dre lande medregnes i vurderingens af, om borgeren er berettiget til støtte. I de

tre måneder skal den arbejdsløse dækkes i det land, hvor personen senest har

haft job. Det danske krav om medlemskab af en A-kasse er ikke berørt af dette.

Dagpenge med til jobsøgning i udlandet i 6 måneder

I dag giver forordningen ret til at tage dagpenge med til udlandet i tre måneder,

hvilket nationale myndigheder

kan

forlænges til højst seks måneder. De danske

regler giver ikke denne mulighed for at forlænge op til seks måneder. Kommis-

sionens forslag lægger nu op til, at arbejdsløse skal have ret til at tage dag-

penge med til udlandet i seks måneder, hvilket

kan

forlænges op til udgangen

af perioden, hvor personen er berettiget til ydelsen. Hensigten er at øge mobi-

liteten af arbejdskraft i EU. Den arbejdsløse skal fortsat stå til rådighed for ar-

bejdsformidlingen i det land, hvor vedkommende senest har været forsikret.

Forordningen handler

om koordinering af

sociale sikrings-

ydelser,

f.eks.:

Arbejdsløshedsdag-

penge

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Førtidspension

Folkepension

Efterløn

Børnepenge

Hvor er grænsependlere dækket ved arbejdsløshed?

Hvis grænsependlere mister job, får de i dag dagpenge i det land, hvor de

bor. Mens pendlerne i mange lande betaler sociale bidrag i det land, hvor de

arbejder. Kommissionen finder det uretfærdigt, og foreslår derfor at ændre

det, så de to ting følges ad. Forslaget er således, at fuldtidsledige får arbejds-

løshedsydelse fra det land, hvor den ledige senest har haft min. 12 måneders

beskæftigelse. Har den ledige arbejdet under 12 måneder i et andet land end,

der hvor vedkommende bor, eller er der tale om en deltidsledig, er det fortsat

bopælslandet, der er ansvarligt for at udbetale ydelsen.

Forordningen dækker

ikke disse ydelser:

Kontanthjælp

Borgere skal have en opholdstilladelse for at få ret til sociale ydelser

EU-Domstolen har fastslået, at borgere, der hverken er arbejdstagere, aktivt

jobsøgende, eller i familie med en vandrende arbejdstager, ikke har ret til soci-

ale ydelser, når de opholder sig i et andet EU-land end deres eget.

I sagerne Dano C-333/13 og Brey C-140/12.

2/5

EU-note - 2016-17 - E 18: Koordinering af sociale sikringsordninger

Kommissionens foreslår nu, at det skrives ind i forordningen, at EU-landene

kan gøre adgang til sociale ydelser betinget af en gyldig opholdstilladelse. For

at opnå en opholdstilladelse skal man være arbejdstager, jobsøgende, selvfor-

sørgende eller familie til arbejdstager.

Koordinering af forældreydelser

I dag anser forordningen ydelser til forældre, der passer et barn hjemme

(f.eks. de danske barselsdagpenge) for en ydelse til hele familien. De er un-

derlagt regler, der skal forhindre, at samme familie kan få ydelse til samme

formål i to lande. Det vil Kommissionen ændre, så barselsdagpenge bliver an-

set for en individuel og personlig rettighed. Det vil betyde, at hvis mor arbejder

i et land og far i et andet, så kan de godt samtidig få hver deres barselsdag-

penge. Dermed kan de lande, der ønsker at opfordre til fælles forældreansvar,

fjerne økonomiske ulemper for familierne ved fælles barsel.

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed

Kommissionen foreslår at indføre et særligt kapitel, der handler om at koordi-

nere ydelser til pleje af ubegrænset varighed, så de svarer til reglerne for

ydelser ved sygdom. Reglerne klargør, at det land, hvor personen med behov

for langtidspleje er forsikret, betaler pengene til det land, hvor personen bor.

Kommissionen vurderer, at der er ca. 80.000 borgere i EU, som har ophold i

en anden medlemsstat og er berettiget til en sådan ydelse. Dette forslag med-

fører ikke ændring af de danske regler på området.

Ingen indeksering af børnecheck i forslaget

Den danske regering har arbejdet for, at forslaget skulle inkludere et forslag om

at indeksere børnepenge, så størrelsen på børnechecken ville svare til leveom-

kostningerne i det land, hvor barnet bor. Kommissionen har ikke taget den æn-

dring med i revisionen ud fra følgende argumenter:



EU-landene kan kun spare meget få penge på indeksering.

Indeksering vil være bureaukratisk og svært at administrere

Det er mest retfærdigt, at EU-borgere, der betaler samme skat som

nationale borgere, også modtager samme ydelser.

Den danske regering må derfor arbejde på at få sit forslag ind i forhandlin-

gerne. Foreløbig er Østrig på linje med Danmark i denne sag.

Kommissær Marianne Thyssen på pressemøde om forslaget, den 13. december 2016.

3/5

EU-note - 2016-17 - E 18: Koordinering af sociale sikringsordninger

Udstationerede arbejdstagere

Forslaget skal desuden styrke de administrative redskaber til at sikre, at ud-

stationerede arbejdstagere får sociale ydelser i det land, hvor arbejdsgiveren

er etableret (styrket forpligtelse til brug af formular A1). Disse er ikke omfattet

af koordineringsreglerne. Definitionerne bringes i overensstemmelse med det

foreslåede udstationeringsdirektiv.

Endelig giver forslaget Kommissionen beføjelser til - gennem delegerede rets-

akter - at vedtage tilpasninger i bilagene om tekniske, landespecifikke data.

Reaktioner på forslaget

LO og FTF er tilfredse med, at det danske optjeningskrav for dagpenge kan

bestå og for inkludering af Domstolens praksis, der betyder, at ikke-økono-

misk aktive borgere ikke har ret til sociale ydelser i andre EU-lande. De øvrige

elementer er LO og FTF utilfredse med. Det gælder både muligheden for at

tage dagpenge med på jobjagt i andre EU-lande, der udvides fra tre til seks

måneder, og forslaget om, at grænsependlere skal have ydelser i det land, de

sidst har arbejdet i. Desuden savner de to organisationer en præcisering af

arbejdstagerbegrebet og mulighed for at indeksere børnepenge.

DA er også tilfreds med tre måneders optjeningskrav for dagpenge og for ty-

deliggørelsen af, at ikke-økonomisk aktive borgere ikke har ret til sociale ydel-

ser i andre EU-lande. Dog havde DA gerne set, at det var præciseret, at det

samme gælder borgere, der mister deres arbejdstagerstatus, som fastslået af

Domstolen i Alimanovic-sagen.

DA savner muligheden for at indeksere ydel-

ser, og er imod forslaget om eksport af dagpenge i op til seks måneder.

KL peger bl.a. på, at flere elementer i forslaget kan betyde nye forpligtelser og

dermed øgede administrative omkostninger for jobcentrene.

AC støtter forlængelse af den periode en arbejdsløs kan få dagpenge til job-

søgning i udlandet fra tre til seks måneder.

LO og FTF’s høringssvar af 17. januar 2017.

EUU, 2016, Bilag 2, KOM(2016)815

Alimanovic C-67/14.

4/5

EU-note - 2016-17 - E 18: Koordinering af sociale sikringsordninger

FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) er imod forslaget om at udvide

muligheden for eksport af dagpenge til seks måneder, bl.a. fordi et dansk stu-

die har vist, at danske jobsøgende fandt job inden for den første måned. FA

er ligeledes kritisk over bedre mulighed for at vedtage delegerede retsakter.

Overholder forslaget nærhedsprincippet?

Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områ-

der, der behandles i forslaget bedst reguleres på EU-niveau eller på nationalt

niveau. Såfremt Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på natio-

nalt niveau, og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal Fol-

ketinget inden for en frist på otte uger sende en såkaldt begrundet udtalelse til

Kommissionen.

Fristen udløber den 9. marts 2017.

Folketinget har også

mulighed for at afgive bemærkninger til forslagets politiske indhold over for

Kommissionen – her gælder ingen tidsfrist.

Kommissionen argumenterer for, at nærhedsprincippet er overholdt, da forsla-

get opdaterer en eksisterende forordning, der handler om at koordinere sik-

ringsordninger i tværnationale situationer, altså når borgerne flytter på tværs

af landegrænser i EU.

Den danske regering tilslutter sig Kommissionens vurdering.

Foreløbigt har 7 kamre i 6 nationale parlamenter indledt en nærhedsbehand-

ling af forslaget (Tjekkiet, Finland, Sverige, Tyskland, Litauen og Rumænien)

– foruden Folketinget. Der foreligger endnu ingen udtalelser fra disse parla-

menter.

For høringssvar, se

Regeringens grund- og nærhedsnotat af 1. februar 2017.

EUU. 2017, Bilag

4, KOM(2016)815

Regeringens

grund- og nærhedsnotat af 1. februar 2017.

EUU. 2017, Bilag 4, KOM(2016)815

5/5