Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 318
Offentligt
1714067_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
20. januar 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-184/16
Titel og kort sagsresumé
Petrea
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 27 og 32 i direktiv
2004/38/EF, sammenholdt med artikel 45 TEUF og
49 TEUF samt i lyset af medlemsstaternes
procesautonomi, princippet om beskyttelse af den
berettigede forventning og princippet om god
forvaltningsskik, fortolkes således, at de pålægger –
eller giver mulighed for – at ophæve et bevis for
registrering som unionsborger, der tidligere er blevet
udstedt i henhold til artikel 8, stk. 1, i præsidentdekret
nr. 106/2007 til en statsborger i en anden
medlemsstat, og at træffe en foranstaltning om
tilbagesendelse af den pågældende fra
værtsmedlemsstatens område, såfremt denne borger,
selv om den pågældende er opført på den nationale
liste over uønskede udlændinge og er genstand for et
indrejseforbud af hensyn til den offentlige orden og
sikkerhed, atter er indrejst i den pågældende
medlemsstat og her har startet en virksomhed uden at
indgive en ansøgning om ophævelse af
indrejseforbuddet efter proceduren i artikel 32 i
direktiv 2004/38, idetsidstnævnte forbud
(indrejseforbuddet) udgør et selvstændigt hensyn til
den offentlige orden, som begrunder en ophævelse af
beviset for registrering af en statsborger i en
medlemsstat? 2) Såfremt det foregående spørgsmål
besvares bekræftende, kan den omhandlede situation
da sidestilles med et ulovligt ophold for
unionsborgeren på værtsmedlemsstatens område,
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Processkridt
Mundtlig
forhandling
Dato
02.02.17
1
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 318: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-17
1714067_0002.png
således at det organ, der har kompetence til at
ophæve beviset for registrering som unionsborger,
kantræffe afgørelse om tilbagesendelse i henhold til
artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF, og dette selv
om registreringsbeviset ikke, som der generelt er
enighed om, udgør et grundlag for lovligt ophold i
landet, og det personelle anvendelsesområde for
direktiv 2008/115 alene omfatter
tredjelandsstatsborgere? 3) Såfremt det første
spørgsmål besvares benægtende, kan ophævelsen af
hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed af
beviset for registrering af en statsborger i en anden
medlemsstat, hvilket ikke udgør et grundlag for
lovligt ophold i landet, og vedtagelsen af en
foranstaltning om tilbagesendelse af den pågældende
– der træffes på samme tid af de kompetente
nationale myndigheder under udøvelse af
værtsmedlemsstatens procesautonomi – da ifølge en
korrekt fortolkning af lovgivningen opfattes som en
samlet administrativ foranstaltning om administrativ
udsendelse i medfør af artikel 27 og 28 i direktiv
2004/38, som kan gøres til genstand for en
domstolsprøvelse på de betingelser, der er fastsat i de
sidstnævnte bestemmelser, som fastlægger en enkelt
metode for den eventuelt nødvendige administrative
udsendelse af unionsborgere fra værtsmedlemsstatens
område? 4) Hvad enten det første og det andet
spørgsmål besvares bekræftende eller benægtende, er
en national retspraksis, hvorefter de administrative
myndigheder, og derfor også de pågældende
kompetente retter, i forbindelse med en ophævelse af
et bevis for registrering som unionsborger eller i
forbindelse med en vedtagelse af en foranstaltning
om udsendelse fra værtsmedlemsstatens område,
fordi statsborgeren i en anden medlemsstat er
genstand for et indrejseforbud i den (først)nævnte
medlemsstat, ikke må undersøge, hvorvidt de
processuelle garantier i artikel 30 og 31 i direktiv
2004/38 blev overholdt, da afgørelsen om
indrejseforbuddet blev truffet, da i strid med
effektivitetsprincippet? 5) Såfremt det foregående
spørgsmål besvares bekræftende, har medlemsstatens
kompetente administrative myndigheder i henhold til
artikel32 i direktiv 2004/38 da pligt til under alle
omstændigheder at meddele den pågældende
statsborger i en anden medlemsstat afgørelsen om
udsendelse på et sprog, som den pågældende forstår,
således at den pågældende effektivt kan udøve sine
processuelle rettigheder på grundlag af de
ovennævnte bestemmelser i direktivet, selv om den
pågældende ikke har indgivet en anmodning herom?
C-638/16
PPU
X et X
1. Omfatter de »internationale forpligtelser« i artikel
25, stk. 1, litra a), i forordning nr. 810/2009 af 13. juli
2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)
samtlige rettigheder, der er sikret ved Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, herunder navnlig de rettigheder, der er
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Mundtlig
forhandling
30.01.17
2
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 318: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-17
1714067_0003.png
sikret ved artikel 4 og 18, og omfatter de ligeledes
forpligtelser, som medlemsstaterne har med hensyn
til konventionen til beskyttelse af
menneskerettigheder of grundlæggende
frihedsrettigheder, og artikel 33 i
Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling? 2.
A. Under hensyn til besvarelsen af det første
spørgsmål, skal artikel 25, stk. 1, litra a), i forordning
nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en
fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) fortolkes
således, at en medlemsstat, hvortil en ansøgning om
visum med begrænset territorial gyldighed er blevet
indgivet, med forbehold af den skønsmargen, som
den råder over med hensyn til sagens
omstændigheder, er forpligtet til at udstede det visum,
der ansøges om, når det viser sig, at der er risiko for
tilsidesættelse af artikel 4 og/eller artikel 18 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, eller en anden international forpligtelse?
B. Har det nogen betydning for besvarelsen af dette
spørgsmål, at der foreligger en tilknytning mellem
ansøgeren og den medlemsstat, til hvilken
visumansøgningen er blevet indgivet (f.eks.
familiemæssig tilknytning, værtsfamilier, garantistillere
og sponsorer m.v.)?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
T-727/15
Titel og kort sagsresumé
Justice & Environment mod Kommissionen
Påstande: — Den afgørelse, der blev truffet af
Europa-Kommissionen, Generaldirektorat for Miljø,
den 19. august 2015, referencenummer Ref GestDem
nr. 2015/4284, hvorved der blev givet afslag på en
begæring om aktindsigt, og den afgørelse, der blev
truffet af generalsekretæren på Europa-
Kommissionens vegne den 15. oktober 2015,
referencenummer Ares(2015)4311297, hvorved der
blev givet afslag på en genfremsat begæring, erklæres
ugyldige.
— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Almaz-Antey mod Rådet
Påstande: Rådets afgørelse (FUSP) 2015/432 af 13.
marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP
om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der
underminerer eller truer Ukraines territoriale
integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 70, s.
47) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr.
2015/427 af 13. marts 2015 om gennemførelse af
Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive
foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller
Interessant
Udenrigsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Processkridt
Dom
Dato
23.01.17
T-255/15
Udenrigsministeriet
Dom
25.01.17
3
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 318: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-17
1714067_0004.png
truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og
uafhængighed (EUT L 70, s. 1) annulleres, for så vidt
som disse foranstaltninger finder anvendelse på
sagsøgeren.
C-679/15
Ultra-Brag
1. Skal artikel 202, stk. 3, første led, i Rådets
forordning (EF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om
indførelse af en EF-toldkodeks (herefter
»toldkodeksen«) fortolkes således, at en juridisk
person i henhold til toldkodeksens artikel 202, stk. 3,
første led, som den person, der foretager en indførsel,
bliver debitor for toldskylden, hvis en [org. s. 2] af
den juridiske persons medarbejdere, som ikke er dens
retlige repræsentant, inden for rammerne af sine
kompetencer har givet anledning til den ikke
forskriftsmæssige indførsel? 2. Såfremt det første
spørgsmål besvares benægtende: Skal toldkodeksens
artikel 202, stk. 3, andet led, da fortolkes således, at a)
en juridisk person (også) har medvirket til den ikke
forskriftsmæssige indførsel, hvis en af dens ansatte,
som ikke er dens retlige repræsentant, inden for
rammerne af sine kompetencer har deltaget i denne
indførsel og b) den subjektive betingelse »som vidste
eller med rimelighed burde have vidst« med hensyn til
juridiske personer, der har medvirket til den ikke
forskriftsmæssige indførsel, skal vurderes i forhold til
den fysiske person, som hos den juridiske person var
beskæftiget med sagen, 3. Såfremt det første eller det
andet præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende:
Skal toldkodeksens artikel 212a da fortolkes således,
at bedømmelsen af, om debitors adfærd giver
anledning til mistanke om svigagtig fremgangsmåde
eller åbenbar forsømmelighed, i forbindelse med
juridiske personer udelukkende skal foretages på
grundlag af den juridiske persons henholdsvis dens
organers adfærd, eller skal adfærden hos en fysisk
person, som er ansat hos den juridiske person og
inden for rammerne af sine opgaver behandler sagen,
tilregnes den juridiske person?
BAWAG
1) Skal artikel 41, stk. 1, sammenholdt med artikel 36,
stk. 1, i direktiv 2007/64/EF om betalingstjenester i
det indre marked 2 (betalingstjenestedirektivet)
fortolkes således, at en oplysning (i elektronisk form),
der sendes fra banken til kundens e-mail-postkasse
inden for rammerne af online-banking (e-banking),
hvorved kunden efter at have logget på e-banking-
webstedet kan få adgang til denne oplysning ved at
klikke på den, meddeles kunden på et varigt medium?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Skal betalingstjenestedirektivets artikel 41, stk. 1,
sammenholdt med artikel 36, stk. 1, fortolkes således,
at det i et sådant tilfælde forholder sig således, a) at
oplysningen fra banken ganske vist stilles til rådighed
på et varigt medium, men ikke meddeles kunden, idet
den blot gøres tilgængelig for kunden, eller b) at der i
det hele taget blot er tale om, at oplysningen gøres
Skatteministeriet
Dom
25.01.17
C-375/15
Finansministeriet
Finanstilsynet
Dom
25.01.17
4
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 318: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-17
1714067_0005.png
tilgængelig uden anvendelse af et varigt medium?
C-367/15
Stowarzyszenie Olawska
Skal artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
(EUT L 157[, s.] 45) fortolkes således, at en indehaver
af ophavsrettigheder, der er genstand for krænkelse,
kan kræve erstatning i henhold til almindelige
ophavsretlige principper for den skade, som den
pågældende har lidt, eller betaling af et beløb, der
svarer til det dobbelte eller i tilfælde af forsætlig
krænkelse [org. s. 2] det tredobbelte af det passende
vederlag, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at
der er lidt et tab, og at der foreligger årsagsforbindelse
mellem det forhold, der har forvoldt krænkelsen af
ophavsrettigheden, og det lidte tab, når det fremgår af
artikel 13 i direktiv 2004/48, at retten fastsætter
erstatningen under hensyntagen til de aspekter, der er
nævnt i artikel 13, stk. 1, litra a), og at den
udelukkende som et alternativ, når det er
hensigtsmæssigt, kan fastsætte erstatningen til et fast
beløb på grundlag af de elementer, der er nævnt i
direktivets artikel 13, stk. 1, litra b)? Er det i
overensstemmelse med direktivets artikel 13 på
begæring af den berørte part at tildele erstatning med
et fast beløb, der er fastsat på forhånd, og som udgør
det dobbelte eller det tredobbelte af det passende
vederlag, når der henses til, at det fremgår af 26.
betragtning til direktivet, at direktivets formål ikke er
at indføre en pligt til at fastsætte en erstatning, der har
karakter af straf?
Banco Primus
Sagen vedrører: Det første spørgsmål: 1) Skal fjerde
overgangsbestemmelse i lov nr. 1/2013 fortolkes
således, at den ikke må udgøre en hindring for
forbrugerbeskyttelsen? 2) Er det i henhold til direktiv
93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6, stk. 1,
og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre
beskyttelsen af forbrugere og brugere i
overensstemmelse med ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet muligt for en forbruger at
klage over et urimeligt kontraktvilkår efter udløbet af
den i national ret fastsatte frist for indgivelse af
sådanne klager, således at den nationale ret skal prøve
sådanne vilkår? 3) Skal den nationale ret i henhold til
direktiv 93/13, herunder navnlig direktivets artikel 6,
stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og med henblik på at sikre
beskyttelsen af forbrugere og brugere i
overensstemmelse med ækvivalensprincippet og
effektivitetsprincippet af egen drift vurdere, om et
vilkår er urimeligt, og dernæst fastlægge følgerne
heraf, selv om den tidligere har truffet en modsat
afgørelse eller har afvist at foretage en sådan
vurdering, og der var tale om endelige afgørelser i
henhold til national procesret? Det andet spørgsmål:
4) Kan forholdet mellem kvalitet og pris påvirke
Kulturministeriet
Dom
25.01.17
C-421/14
Justitsministeriet
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
26.01.17
5
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 318: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-17
1714067_0006.png
vurderingen af, om mindre væsentlige kontraktvilkår
er urimelige? Skal der i forbindelse med en sådan
indirekte kontrol af disse vilkår, tages hensyn til de
prisbegrænsninger, der er fastsat i national ret? Kan
bestemmelser, som abstrakt set er gyldige, miste deres
gyldighed, såfremtdet fastslås, at prisen for
transaktionen er for høje sammenlignet med
markedsprisen? Det tredje spørgsmål: 5) Er det i
henhold til artikel 4 i direktiv 93/13 muligt at tage
hensyn til omstændigheder, der er indtrådt efter
aftalens indgåelse, såfremt en gennemgang af national
ret viser, at dette er muligt? Fjerde spørgsmål: Skal
LEC’s artikel 693, stk. 2, (Ley de Enjuiciamiento
Civil) (den civile retsplejelov), som ændret ved lov
1/2013, fortolkes således, at den ikke må udgøre en
hindring for beskyttelsen af forbrugernes interesser?
7) I overensstemmelse med direktiv 93/13, herunder
navnlig dets artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, og
med henblik på at sikre beskyttelsen af forbrugere og
brugere i overensstemmelse med
ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, skal
en national domstol, som fastslår, at der foreligger et
urimeligt kontraktvilkår om førtidig ophævelse,
betragte vilkåret, som om det ikke var aftalt, og drage
konsekvenserne heraf, også selv om den
erhvervsdrivende har ventet i det tidsrum, der som
minimum er foreskrevet i den nationale retsforskrift?
C-13/16
Rigas satiksme
Skal formuleringen »behandlingen er nødvendig, for
at [...] den tredjemand eller de tredjemænd, til hvem
oplysningerne videregives, kan forfølge en legitim
interesse« som omhandlet i artikel 7, litra f), i Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger fortolkes
således, at det nationale politi skal videregive de
personoplysninger til Rīgas satiksme, som
sidstnævnte har anmodet om, idet de er nødvendige
for at kunne anlægge et civilt søgsmål? Berøres
besvarelsen af dette spørgsmål af den omstændighed,
således som det fremgår af sagsakterne, at den
taxapassager, hvis personoplysninger forsøges
indhentet af Rīgas satiksme, var mindreårig på
ulykkestidspunktet?
Frankrig mod Kommissionen (appel)
Påstande: Den Europæiske Unions Rets dom af 30.
april 2015 i sag T-259/13, Frankrig mod
Kommissionen ophæves delvist. Domstolen træffer
selv endelig afgørelse i tvisten, og Kommissionens
gennemførelsesafgørelse nr. 2013/123/EU om
udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som
medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske
Udviklings- og Garantifond for Landbruget
(EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske
Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
26.01.17
C-373/15 P
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
26.01.17
6
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 318: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-17
1714067_0007.png
Landdistrikterne (ELFUL) (1) annulleres, for så vidt
som den udelukker visse udgifter afholdt af Den
Franske Republik i forbindelse med akse 2 i
landbrugsudviklingsprogrammet for Frankrig for
regnskabsårene 2008 og 2009, eller sagen hjemvises til
fornyet behandling ved Retten.
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes
C-573/14
Lounani
1) Skal artikel 12, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv
2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af
minimumsstandarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge
eller som personer, der af anden grund behøver
international beskyttelse, og indholdet af en sådan
beskyttelse fortolkes således, at anvendelsen af den i
denne bestemmelse foreskrevne
udelukkelsesbestemmelse nødvendigvis er betinget af,
at asylansøgeren er blevet dømt for en af de
terrorhandlinger, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, i
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni
2002 om bekæmpelse af terrorisme, der er
gennemført i Belgien ved lov af 19. december 2003
om terrorhandlinger?
Kommissionen mod Ungarn
Påstande: Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 49 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den har
underlagt udøvelse af notarvirksomhed et
nationalitetskrav. Ungarn tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Šalplachta
Kræver en fysisk persons ret til effektiv
domstolsadgang i grænseoverskridende tvister som
omhandlet i artikel 1 og 2 i Rådets direktiv
2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang
til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem
fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i
forbindelse med tvister af denne art, at den retshjælp,
som ydes af Forbundsrepublikken Tyskland, omfatter
ansøgerens udlæg til oversættelse af erklæringen og
bilagene til ansøgningen om retshjælp, når ansøgeren
samtidig med sagsanlægget søger om retshjælp ved
den ret, hvor sagen føres, og som også har
kompetence som modtagende myndighed som
omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1, litra b), og
ansøgeren selv har fåetudfærdiget oversættelsen?
Tolley
1. Er det med henblik på forordning nr. 1408/71
korrekt at klassificere plejedelen i Det Forenede
Kongeriges underholdsydelse til handicappede som
en invaliditetsydelse frem for en kontantydelse ved
sygdom? 2. i) Ophører en person, der ikke længere er
berettiget til Det Forenede Kongeriges
underholdsydelse til handicappede som følge af
lovgivningen i Det Forenede Kongerige, fordi den
pågældende person er flyttet til en anden medlemsstat
Udenrigsministeriet
Dom
31.01.17
C-392/15
SKAT
Erhvervsstyrelsen
Dom
01.02.17
C-670/15
Justitsministeriet
GA
01.02.17
C-430/15
Udenrigsministeriet
Børne- og
Socialministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Styrelsen for
Arbejdsmarked og
Rekruttering
Dom
01.02.17
7
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 318: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-17
1714067_0008.png
for at bosætte sig der, og som før denne flytning helt
er ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse,
men fortsat er forsikret mod alderdom under Det
Forenede Kongeriges sociale sikringsordning, med at
være omfattet af Det Forenede Kongeriges
lovgivning med henblik på artikel 13, stk. 2, litra f), i
forordning nr. 1408/71? ii) Er en sådan person under
alle omstændigheder fortsat omfattet af Det Forenede
Kongeriges lovgivning på baggrund af punkt 19, litra
c), i Det Forenede Kongeriges bilag VI til
forordningen? iii) Såfremt den pågældende er ophørt
med at være omfattet af Det Forenede Kongeriges
lovgivning som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra f),
er Det Forenede Kongerige så forpligtet til eller har
det blot mulighed for i medfør af punkt 20 i bilag VI
at lade bestemmelserne i afdeling III, kapitel 1 til
forordningen finde anvendelse på hende? 3. i) Finder
den vide definition af arbejdstager i [sag C-543/03,
Dodl og Oberhollenzer] anvendelse med henblik på
forordningens artikel 19 - 22, når en person helt er
ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse før
den pågældende flyttede til en anden medlemsstat,
uanset den sondring, der er anlagt i afdeling II, kapitel
1, mellem på [org. s. 14] den ene side arbejdstagere og
selvstændige erhvervsdrivende og på den anden siden
arbejdsløse personer? (ii) Såfremt denne definition
finder anvendelse, er en sådan person da berettiget til
at overføre ydelsen i henhold til artikel 19 eller artikel
22? Tager artikel 22, stk. 1, litra b), sigte på at
forebygge, at en sagsøgers ret til plejedelen af DLA
ophæves ved, at der i national ret stilles krav om
bopæl ved flytning til en anden medlemsstats
område?
C-336/15
Unionen
I betragtning af det, der er anført i ovennævnte
kendelse, anmoder Arbetsdomstolen om præjudiciel
afgørelse af følgende spørgsmål. Er det foreneligt
med direktivet om overførsel af virksomheder, at en
erhverver – efter at der er gået et år efter overførsel af
en virksomhed – i forbindelse med anvendelsen af en
bestemmelse i erhververens kollektive overenskomst,
som indebærer, at en vis uafbrudt anciennitet hos én
og samme arbejdsgiver er en forudsætning for
forlænget opsigelsesvarsel, ikke tager hensyn til den
anciennitet, der er optjent hos overdrageren, når
arbejdstagerne i henhold til en enslydende
bestemmelse i den kollektive overenskomst, der gjaldt
hos overdrageren, har haft ret til, at der blev taget
hensyn til denne anciennitet?
Município de Palmela
a) Henset til, at lovdekret nr. 379/97 af 27. december
godkendte bekendtgørelsen om fastsættelse af
sikkerhedskrav til placeringen, implementeringen,
udformningen og den funktionelle organisering af
legepladser og rekreative områder samt deres udstyr
og anslagsflader, b) Henset til, at lovdekret nr.
119/2009 af 19. maj ændrede lovdekret nr. 379/97 af
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
01.02.17
C-144/16
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
01.02.17
8
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 318: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-17
1714067_0009.png
27. december, idet det ændrede ordlyden af visse
tekniske standarder, tilføjede andre tekniske
standarder og på ny offentliggjorde nævnte
bekendtgørelse, hvoraf det er en integrerende del, c)
Henset til, at ingen af de to nationale lovtekster blev
meddelt Europa- Kommissionen inden for
rammerne af en informationsprocedure med hensyn
til tekniske standarder og forskrifter, som fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
af 22. juni 1998, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli
1998, og gennemført i national ret ved lovdekret nr.
58/2000 af 18. april: 1) Skal den nationale ret da
træffe afgørelse om fuldt ud at tilsidesætte
anvendelsen af en national lovtekst, som indfører
tekniske standarder, og som i strid med
bestemmelserne i direktiv 98/34/EF ikke er blevet
meddelt Europa-Kommissionen, eller skal rettens
afgørelse om tilsidesættelse begrænses til de nye
tekniske forskrifter, der er indført ved den nationale
lovtekst? Eller 2) Skal anvendelsen af en national
lovtekst, som indfører tekniske standarder, og som i
strid med bestemmelserne i direktiv 98/34/EF ikke
er blevet meddelt Europa-Kommissionen, da fuldt ud
tilsidesættes, eller skal afgørelsen om tilsidesættelse
begrænses til de nye tekniske forskrifter, der er
indført ved den nationale lovtekst? 3) Kan ingen af
de tekniske standarder, som er indeholdt i den nævnte
bekendtgørelse, da finde anvendelse, eller er det alene
de tekniske standarder, som er ændret eller tilføjet
ved lovdekret nr. 119/2009 af 19. maj, der ikke kan
finde anvendelse?
C-102/16
Vaditrans
1. Skal artikel 8, stk. 6 og 8, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts
2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser
inden for vejtransport og om ændring af Rådets
forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98
samt ophævelse af Rådets forordning(EØF) nr.
3820/85 fortolkes således, at de regulære ugentlige
hviletider somomhandlet i artikel 8, stk. 6, i denne
forordning ikke må tilbringes i køretøjet? 2. Såfremt
det første spørgsmål skal besvares bekræftende,
strider artikel 8, stk. 6 og 8, sammenholdt med artikel
19 i forordning nr. 561/2006, da imoddet
strafferetlige legalitetsprincip, der er forankret i artikel
49 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, ved at førnævnte
forordningsbestemmelser ikke indeholder noget
udtrykkeligt forbud mod at tilbringe de regulære
ugentlige hviletider som omhandlet i nævnte
forordnings artikel 8, stk. 6, i køretøjet? 3. Såfremt
det første spørgsmål skal besvares benægtende,
indrømmerforordning nr. 561/2006 da
medlemsstaterne ret til i national ret at bestemme, at
det er forbudt at tilbringe de regulære ugentlige
hviletider som omhandlet i nævnte forordnings artikel
8, stk. 6, i køretøjet?
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Færdselsstyrelsen
GA
02.02.17
9
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 318: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-17
1714067_0010.png
T-646/13
Minority SafePack — one million signatures for
diversity in
Påstande: Kommissionens afgørelse K(2013) 5969
endelig af 13. september 2013, som blev meddelt den
16. september 2013, annulleres. Europa-
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Carrefour Hypermarchés
Skal artikel 4, litra a) og c), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006
om vildledende og sammenlignende reklame,
hvorefter »[s]ammenlignende reklame er tilladt [...],
når [...] den er ikke vildledende [...], den [på objektiv
vis] sammenligner [...] en eller flere konkrete og
relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som
er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser«,
fortolkes således, at en prissammenligning af varer
kun er lovlig, hvis varerne sælges i butikker af samme
format (f.eks. supermarkeder/hypermarkeder) eller
samme størrelse?
Stichting Brein
1) Foretager en administrator af et websted en
overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3,
stk. 1, i ophavsretsdirektivet, såfremt der ikke findes
beskyttede værker på administratorens websted, men
et system [som beskrevet nedenfor i punkt 1-13 og
30], hvorved meta-information om beskyttede
værker, der befinder sig på brugernes computere,
indekseres og kategoriseres, således at brugerne ved
hjælp heraf kan spore og up- og downloade de
beskyttede værker? 2) Såfremt det første spørgsmål
besvares benægtende: Er der i ophavsretsdirektivets
artikel 8, stk. 3, og artikel 11 i håndhævelsesdirektivet
hjemmel til at udstede et påbud til en sådan
mellemand, som omhandles i disse bestemmelser,
såfremt denne mellemmand gør det lettere for
tredjemand at udføre ophavsretskrænkelser på den
måde, der er beskrevet i spørgsmål 1?
Raffinerie Tirlemontoise
1. Skal artikel 33, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr.
2038/1999 af 13. september 1999 om den fælles
markedsordning for sukker, navnlig i lyset af dom af
27. september 2012, Zuckerfabrick Jülich (C-113/10,
C-147/10 og C-234/10, [EU:C:2012:591]), fortolkes
således, at det med henblik på beregning af det
gennemsnitlige tab for alle kategorier eksporteret
sukker er nødvendigt at dele summen af de faktiske
udgifter med summen af de eksporterede mængder,
uanset om der reelt er betalt restitution for disse
mængder eller ej? 2. Skal artikel 33, stk. 2, i Rådets
forordning (EF) nr. 2038/1999 af 13. september 1999
om den fælles markedsordning for sukker, navnlig i
lyset af dom af 27. september 2012, Zuckerfabrick
Jülich (C-113/10, C-147/10 og C-234/10,
[EU:C:2012:591]), fortolkes således, at de overførsler,
der skal tages i betragtning (som kredit- og
Udenrigsministeriet
Undervisningsministe-
riet
Dom
03.01.17
C-562/15
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
08.02.17
C-610/15
Kulturministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
08.02.17
C-585/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.02.17
10
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 318: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 20/1-17
1714067_0011.png
debitelementer) ved den samlede beregning af
produktionsafgifterne, skal beregnes for alle
kategorier eksporteret sukker ved at dele summen af
de faktiske udgifter med summen af de faktisk
eksporterede mængder, uanset om der reelt er betalt
restitution for disse mængder eller ej? 3. Såfremt det
første spørgsmål besvares bekræftende, er forordning
nr. 2267/2000 og nr. 1993/2001 da ugyldige?
11