Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingets
Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Europaudvalg har i brev af 21. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 192 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål nr. 192:
17-10-2017
J.nr. 2017 - 6281.
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken betydning, isoleret set, en lovbestemt mini-
mumsløn, som udgør 60 pct. af medianindkomsten i Danmark, vil få i forhold til
antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark?
”
Svar:
Under henvisning til svaret på spørgsmål 41 og 42 alm. del i sidste samling, skal
det indledningsvis understreges, at regeringen er grundlæggende imod en lovbe-
stemt minimumsløn på det danske arbejdsmarked.
Lønfastsættelsen i Danmark bestemmes af arbejdsmarkedets parter, som forhandler
og fastsætter regler om løn ved at indgå kollektive overenskomster. Der er pligt til
at betale overenskomstmæssig løn, hvis arbejdsgiveren har indgået eller tiltrådt en
overenskomst.
En lovfastsat mindsteløn ville derfor være et brud på den danske models tradition
for, at løn og ansættelsesforhold bestemmes gennem frivillige aftaler mellem par-
terne på arbejdsmarkedet. Det ønsker regeringen ikke.
En lovbestemt minimumsløn, som udgør 60 pct. af medianindkomsten i Danmark,
ville i praksis være vanskelig at benytte i forhold til regulering af lønninger
1
. Der er
derfor i beskrivelserne nedenfor forudsat, at der anvendes mediantimelønnen.
Et udgangspunkt kunne være Danmarks Statistiks opgørelse over medianen af den
standardberegnede timefortjeneste for lønmodtagere under ét, som i 2015 udgjorde
223 kr. pr. time. En minimumsløn på 60 pct. heraf svarer til 134 kr. pr. time.
Det skal bemærkes, at Danmarks Statistiks lønstatistik alene omfatter 1,5 mio. ud
af de i alt omkring 2,6 mio. lønmodtagere, idet bl.a. virksomheder med under 10
ansatte og landbrugsområdet ikke bidrager til statistikken.
En lovbestemt mindsteløn kan have en række konsekvenser for lønmodtagere i
Danmark, herunder også for udenlandske arbejdstagere.
1
Det skyldes, at indkomstbegrebet ikke er egnet som udgangspunkt for en minimumsløn, idet indkomstbegrebet
omfatter såvel beskæftigede som modtagere af forsørgelsesydelser og endvidere indeholder tillægsydelser.