Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1805086_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingets
Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Europaudvalg har i brev af 21. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 193 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål nr. 193:
17-10-2017
J.nr. 2017 - 6281.
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken betydning, isoleret set, en lovbestemt mini-
mumsløn, som udgør 60 pct. af medianindkomsten i EU, vil få i forhold til antallet
af udenlandske arbejdstagere i Danmark?”
Svar:
Under henvisning til svarene på spørgsmål 41 og 42 alm. del i sidste samling, skal
det indledningsvis understreges, at regeringen er grundlæggede imod en lovbestemt
minimumsløn på det danske arbejdsmarked.
Lønfastsættelsen i Danmark bestemmes af arbejdsmarkedets parter, som forhandler
og fastsætter regler om løn ved at indgå kollektive overenskomster. Der er pligt til
at betale overenskomstmæssig løn, hvis arbejdsgiveren har indgået eller tiltrådt en
overenskomst.
En lovfastsat mindsteløn ville derfor være et brud på den danske models tradition
for, at løn og ansættelsesforhold bestemmes gennem frivillige aftaler mellem par-
terne på arbejdsmarkedet. Det ønsker regeringen ikke.
Den i spørgsmålet nævnte mindsteløn ville svare til ca. 60 kr. i timen
1
, hvilket er
under de overenskomstfastsatte lønninger i Danmark.
I første omgang ville en lovbestemt mindsteløn således alene påvirke personer, der
ikke arbejder under overenskomst og umiddelbart kun lønmodtagere med løn lave-
re end 60 kr. i timen.
Imidlertid vil en lovbestemt mindsteløn kunne have en række yderligere konse-
kvenser for lønmodtagere i Danmark, herunder også for udenlandske arbejdstager.
Der er her taget udgangspunkt i mediantimelønnen og ikke medianindkomsten. Det skyldes, at indkomstbegrebet
ikke er egnet som udgangspunkt for en minimumsløn, idet indkomstbegrebet omfatter såvel beskæftigede som
modtagere af forsørgelsesydelser og endvidere indeholder landespecifikke tillægsydelser. I 2015-niveau udgør 60
pct. af mediantimelønnen i EU ca. 60 kr.
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om, hvilken betydning en lovbestemt minimumsløn, som udgør 60 pct. af medianindkomsten i EU, vil få i forhold til antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark , til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
1805086_0002.png
For det første vil en lovfastsat mindsteløn
under
de overenskomstmæssige mindste-
lønninger skabe et nedadgående tryk på de lønninger, som arbejdsmarkedets parter
har aftalt.
For det andet vil en lovfastsat mindsteløn på længere sigt indskrænke indflydelsen
fra parterne på det danske arbejdsmarked og dermed ændre den danske model for
arbejdsmarkedet.
For det tredje vil en lovfastsat mindsteløn kunne have afledte virkninger for ni-
veauet og reguleringen af overførselsindkomsterne.
I undersøgelser, der omhandler erfaringer med mindstelønninger i andre lande, er
der generelt ikke konsensus om effekterne af lovfastsat mindsteløn, herunder heller
ikke for udenlandske arbejdstagere
2
.
Den forskningsmæssige viden, der kunne benyttes til vurdering af virkningerne af
lovbestemte mindstelønninger på løndannelse og beskæftigelsen i Danmark, er så-
ledes yderst begrænset.
Der kan derfor ikke foretages et egentligt skøn over virkningen i forhold til antallet
af udenlandske arbejdstagere i Danmark.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2
Se fx
Madeline Zavodny: Who benefits from the minimum wage
natives or
migrants?
i IZA World of Labor 2014: 98
2