Finansudvalget 2016-17
FIU Alm.del
Offentligt
1762297_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. maj 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 323 (Alm. del) af 3. maj
2017 stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren fremlægge/genberegne de offentliggjorte tabeller og
tilbagebetalingsscenarier, så der foreligger beregninger både jf. IEAs 450 ppm
scenarie (der angiveligt svarer til Parisaftalens mål) og IEA-NPS scenariet (der
svarer til de pledges (INDCer) verdens lande indberettede forud for Parisaftalen)?
Der henvises til Finansministeriets pressemeddelelse om
tilbagebetalingsordningen fra den 22. marts 2017
https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/
2017/03/nordsoe/tilbagebetalingsordningen.ashx og til
http://www.worldenergyoutlook.org/media/weowebsite/energymodel/
documentation/Methodology_450Scenario.pdf
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at der generelt ikke foretages genberegninger
af indgåede aftaler og gennem lovgivning implementerede initiativer mv.
Det kan dog bemærkes, at de statsfinansielle konsekvenser af investeringsvinduet
for kulbrinteindvinding i Nordsøen beregningsteknisk er uafhængige af
olieprisudviklingen, så længe selskaberne har mulighed for fuldt ud at udnytte
værdien af de yderligere skattemæssige fradrag i henhold til aftalen om udvikling
af Nordsøen.
For at sikre fortsat balance mellem kulbrinteproducenterne og staten ved
fremtidigt høje oliepriser indføres en tilbagebetalingsordning. Selskaber, der
vælger at gøre brug af investeringsvinduet, vil blive pålagt en tillægsskat.
Selskaberne vil dermed betale en højere skat ved en særlig gunstig
markedsudvikling fremadrettet. Tillægsskatten betales af overskuddet fra
kulbrinteindvinding før skat og renteudgifter (EBIT), hvorved selskaberne vil
betale hurtigere tilbage, hvis fx olieprisen er høj.
Fra og med 2022 vil en tillægsskat på 5 pct. blive udløst, hvis olieprisen i
gennemsnit over et år er 75 USD per tønde (2017 priser) eller der over. Hvis
olieprisen er 85 USD per tønde (2017 priser) eller der over, er tillægsskatten 10
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 323: MFU spm. om en genberegning af de offentliggjorte tabeller og tilbagebetalingsscenarier ift. Parisaftalen, til finansministeren
1762297_0002.png
Side 2 af 3
pct. Triggerpriserne på henholdsvis 75 USD per tønde i 2017 og 85 USD per
tønde i 2017 inflateres fra og med 2018 med 2,0 pct. årligt.
Selskaberne skal opgøre en særskilt tilbagebetalingssaldo, som udgør den samlede
tilbagebetaling, der maksimalt kan udgøre værdien af den beregnede
skattelempelse. Tilbagebetalingssaldoen forrentes med 4,5 pct. fra 2022.
Investeringsvinduet udløber i 2025, hvor den sidste tilskrivning til
tilbagebetalingssaldoen foretages. Ved aftalens indgåelse forventedes selskaberne
at have tilbagebetalt den samlede lempelse i 2031,
jf. tabel 1.
Af tabellen fremgår en følsomhedsberegning for tilbagebetalingsmodellen, hvor
den isolerede virkning af afvigelser mellem den forventede og hhv. lavere og
højere oliepriser belyses.
Tabel 1
Den forventede tilbagebetalingstid for selskaberne i Nordsøen af lempelserne i investeringsvinduet
Start for
tilbagebetaling
(75 USD/t)
2035
2031
2028
2025
2022
-
-
-
-
Start for
tilbagebetaling
(85 USD/t)
-
2037
2033
2029
2025
2022
2022
2022
2022
Forventet afslutning
af tilbagebetaling
-
-
-
2036
2031
2029
2028
2027
2027
Tilbagebetalings-
andel (pct.)
8
24
59
100
100
100
100
100
100
Olieprisforløb
- 40 USD
- 30 USD
- 20 USD
- 10 USD
ØR (december 2016)
+ 10 USD
+ 20 USD
+ 30 USD
+ 40 USD
Anm.: Den forventede tilbagebetaling er behæftet med betydelig usikkerhed. Der er tale om en alt-andet-lige
beregning, hvor det alene er konsekvenserne af afvigelser i olieprisen, der belyses, mens alle andre
forhold er uændrede. Til grund for følsomhedsberegningen ligger, at olieprisen afviger fra det forventede
forløb med det angivne beløb i USD i alle år.
Kilde: Skatteministeriet.
Siden
Danmarks Konvergensprogram 2015
har skønnet for olieprisen i
Økonomisk
Redegørelse
mv. taget udgangspunkt i futurespriser og i den seneste langsigtede
prognose fra Det Internationale Energiagentur (IEA). For en nærmere beskrivelse
af metoden til fremskrivning af olieprisen henvises til svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 521 (Alm. del) af 9. september 2016.
IEA's seneste langsigtede prognose fra november 2016 indeholder en række
scenarier, herunder:
1. Det centrale New Policies scenarie. Dette scenarie ligger til grund for
olieprisskønnene i
Økonomisk Redegørelse,
december 2016 og
Danmarks
Konvergensprogram 2017.
FIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 323: MFU spm. om en genberegning af de offentliggjorte tabeller og tilbagebetalingsscenarier ift. Parisaftalen, til finansministeren
Side 3 af 3
2. Et scenarie, der svarer til Parisaftalens miljømæssige mål om at fastholde 450
ppm CO2-ækvivalenter som stabiliseringskoncentration. I dette scenarie gør
afgifterne på afbrænding af olie, at olieefterspørgslen og -produktionen er
lavere i ligevægt.
I IEA 450 ppm-scenariet er olieprisen 8 pct., 23 pct. og 37 pct. lavere i
henholdsvis 2020, 2030 og 2040 end i det centrale New Policies scenarie. Det
svarer til en forskel på 7 dollars, 35 dollars og 76 dollars i henholdsvis 2020, 2030
og 2040 målt i løbende priser.
Hvis skønnet for olieprisen baseres på 450 ppm-scenariet, men de samme
futurespriser, som lå til grund for skønnet i
Danmarks Konvergensprogram 2017,
er
olieprisskønnet 5 pct., 21 pct. og 35 pct. lavere i henholdsvis 2020, 2030 og 2040 i
forhold til i
Danmarks Konvergensprogram 2017.
Det svarer til en forskel på 3 dollars,
25 dollars og 58 dollars i henholdsvis 2020, 2030 og 2040 målt i løbende priser.
Med det beskrevne regneeksempel for olieprisforløbet vil olieprisen ikke nå over
det lave triggerniveau og der vil derfor ikke ske en tilbagebetaling. Det skal blandt
andet ses i lyset af, at stigningstakten for olieprisen med regneeksemplet efter
2020 er lavere end inflateringen af triggerpriserne.
Det vil generelt være tilfældet, at der i beregningsscenarier, hvor olieprisen initialt
ligger under det lave triggerniveau og stiger med mindre end 2 pct. årligt, ikke vil
realiseres en tilbagebetaling.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister