Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1770493_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 773 (MOF alm. del) stillet d. 24. maj 2017
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 773
”Ministeren
bedes fremsende et notat, der opdaterer udvalget vedrørende Minamata-
konventionen, som netop er trådt i kraft, og redegøre for, hvordan konventionen kan give Danmark
udfordringer men jo ikke mindst også nye muligheder for at eksportere teknologi og danske erfaringer
med kviksølv i danske produktionsanlæg, regulering, giftdepoter m.v., herunder vedrørende:
Eksisterende produktionsanlæg, som anvender kviksølv og anlæg, hvor
produktionen er lukket, eller anvendelsen af kviksølv er ophørt.
Kendte kviksølvforureninger og giftdepoter indeholdende kviksølv i Danmark.
Emissioner til luft, vand og jord fra danske kilder til Danmark og udlandet
og fra udlandet til Danmark samt danske farvande.
Renseteknologi for kviksølvforurenet jord, spildevand, affald og byggematerialer eksisterende
eller under udvikling.”
Svar
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet. Miljøstyrelsen oplyser at:
”Minamatakonventionen
om kviksølv forventes ikke at give Danmark lovgivningsmæssige
udfordringer. Danmark har allerede en restriktiv regulering af kviksølv. Den danske
kviksølvbekendtgørelse fastsætter et nationalt forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og
kviksølvholdige produkter med få undtagelser. Desuden har vi i Danmark krav til brug af filtre på
forbrændingsanlæg og krematorier, ligesom kulkraftværkerne er omfattet af krav til rensning.
Der er desuden fastsat danske krav til tandfyldningsamalgam, der strækker sig ud over, hvad det var
muligt at få indarbejdet i konventionens bestemmelser.
For at EU og Danmark kunne tiltræde konventionen, har det været nødvendigt at revidere den allerede
eksisterende EU-forordning om kviksølv. Den reviderede forordning
–
Europa Parlaments og Rådets
forordning (EU) 2017/852 af 17. maj 2017
–
medfører, at der skal ske en mindre tilpasning til den
danske bekendtgørelse for at undgå, at der er dobbeltregulering på området.
Miljøstyrelsen har i 2014 i forbindelse med revideringen af den danske liste over uønskede stoffer fået
udarbejdet en kortlægning af kviksølv og kviksølvforbindelser. Denne kortlægning redegør blandt
andet for regulering, anvendelse, affaldsbehandlingen samt de miljømæssige og sundhedsmæssige
effekter og eksponering. Kortlægningen konkluderede bl.a. i forhold til fremstilling og anvendelse:
Hverken kviksølv eller kviksølvforbindelser produceres i Danmark. Fremstilling af metallisk kviksølv
i EU er nu begrænset til genbrug af kviksølv, idet alle andre EU-forsyningskilder er blevet forbudt.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 773: Spm. om notat, der opdaterer udvalget om Minamata-konventionen, til miljø- og fødevareministeren
Det danske forbrug af kviksølv faldt med 90 % allerede i perioden 1993-2001 som følge af en
prioriteret strategi fra Danmarks side. Begrænsninger i brugen af kviksølv til visse anvendelser blev
indført før det første generelle forbud mod kviksølv i 1994. Samtidig skete en ændring i teknologien
fra manuelt betjente kviksølvholdige instrumenter til kviksølv-fri digitale løsninger med flere
funktioner, som også bidrog til at reducere forbruget.
En søgning på kviksølv og kviksølvforbindelser i det danske Produktregister, der registrerer
blandinger, som anvendes professionelt i Danmark, viste et registreret forbrug af frit kviksølv samt
4 kviksølvforbindelser i mængder af størrelsesordenen et par kilo om året. Tilsvarende gav en
søgning i den nordiske kemikaliedatabase SPIN kun få hits. Dette er i overensstemmelse med
fraværet af kviksølvforbindelser registreret under REACH for EU.
Hele kortlægningen kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside:
(http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2014/jan/mercury/).
Miljøstyrelsen har ikke kendskab til danske virksomheder/produktionsanlæg, der anvender kviksølv i
deres produktion. Det sidst kendte anlæg, der benyttede kviksølv i produktionen,
var ”Dansk
sojakage
fabrik”,
der var placeret på Islands Brygge i København. Fabrikken lukkede ned i januar 1991.
Med hensyn til kendte kviksølvforureninger i Danmark, så er det regionerne, som står for den
offentlige indsats mod gamle jordforureninger, herunder kviksølvforurenede grunde. Miljøstyrelsen
har bedt regionerne om at redegøre for deres kendskab til kviksølvforureninger i Danmark. Med
hensyn til renseteknologier for kviksølvforurenet jord administrerer Miljøstyrelsen
teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening, og i dette regi har der ikke været
projekter med rensningsteknologier for kviksølv i de seneste år. Miljøstyrelsen har forespurgt
regionerne, om de har kendskab til renseteknologier for kviksølvforurenet jord, men har ikke fået svar
endnu.
Den nationale emissionsopgørelse for Danmark viser en udledning til luften på 3.172 kg kviksølv i
1990. Det var faldet til 331 kg i 2014. Depositionen af kviksølv er faldet fra ca. 1,6 g/km2 i 1990 til ca.
0,8 g/km2 i 2014. Beregninger fra konventionen om langtransporteret grænseoverskridende
luftforurening viser, at udenlandske kilder bidrager med ca. 90 % af deposition i det sydlige Danmark
og 60 % af deposition i de nordligste dele af Danmark.
Den nationale overvågning af vandmiljøet viser, at koncentrationen af udledningen af kviksølv fra
danske renseanlæg i perioden 2004-2006 i gennemsnit var 0,28 µg/l. I perioden 2011-2013 var
koncentrationen faldet til 0,05 µg/l. Reduktionen er signifikant. Disse data er offentliggjort i rapporten
”Miljøfremmede
stoffer og metaller i vandmiljøet. NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012”.
Den lavere koncentration i perioden 2011-2013 understøttes af en samlet opgørelse for perioden 2011-
2015, der viser, en udledt kviksølvkoncentration på 0,015 µg/l.
Minamatakonventionens ratifikation styrker alt andet lige en række muligheder for markedsføring af
danske virksomheders teknologi på eksportmarkedet. Danmark kan tilbyde teknologi indenfor
områderne:
kviksølvrensning af røggasser fra affaldsforbrændingsanlæg, kulfyrede kraftværker, minedrift,
industri og krematorier
kviksølvrensning af spildevand fra industri, minedrift og lignende
kviksølvrensning af forurenet jord
kviksølvrensning af affald fra guldminer - såkaldte tailings
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 773: Spm. om notat, der opdaterer udvalget om Minamata-konventionen, til miljø- og fødevareministeren
kviksølvrensning af brændstoffer (diesel, propan og naturgas)
analyser og kortlægning af kviksølv forurening
Når Miljøstyrelsen har fået svar fra regionerne på spørgsmålet vedrørende kviksølvforureninger i
Danmark, vil jeg oversende oplysningerne til udvalget.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
3