Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1803803_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
[email protected]
Martin Henriksen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
16. oktober 2017
Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 18. september stillet følgende
spørgsmål nr. 1153 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr
. 1153:
J.nr. . 2017-6722
”Kan
ministeren bekræfte, at den stigning i beskæftigelsen for flygtninge og fami-
liesammenførte efter tre års ophold, der omtales i Berlingskes artikel ”Flygtninge
strømmer i arbejde” (den 8. september 2017), medregner ansættelse i IGU-job?
Der
er tale om tal, som ifølge avisen stammer fra Beskæftigelsesministeriet. Kan mini-
steren oplyse, hvor mange af de omtalte jobs, som er uden nogen former for offent-
lige tilskud, og som ikke er led i et uddannelsesforløb?”
Svar:
Jeg er først og fremmest optaget af, at flere flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge skal i beskæftigelse og forsørge sig selv og deres familie.
Derfor er et af mine beskæftigelsespolitiske mål for 2017, at flere flygtninge og
familiesammenførte skal være selvforsørgende.
Til at følge med i udviklingen af flygtninge og familiesammenførtes beskæftigelse
er der etableret en måling på Jobindsats.dk. Opgørelsen omfatter ustøttet lønmod-
tagerbeskæftigelse og dermed ikke støttet beskæftigelse som fx fleksjob, løntilskud
og skånejob. Beskæftigelsen opgøres uanset omfang.
Med trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration med arbejdsmarkedets parter
blev der aftalt en integrationsgrunduddannelse (IGU). Personer i IGU-forløb er om-
fattet af overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. I de perioder, hvor personer i
IGU-forløb modtager løn fra en virksomhed, indgår de i den opgørelse, som frem-
går af Jobindsats.dk og som blandt andet er omtalt i Berlingske den 8. september.
Det er ikke muligt at opgøre hvor mange af de beskæftigede i opgørelsen, der er en
del af et uddannelsesforløb, herunder IGU-forløb.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1153: Spm. om den stigning i beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte efter tre års ophold, medregner ansættelse i IGU-job, til udlændinge- og integrationsministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2