Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1804263_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1155 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1155:
Kan ministeren bekræfte, at det ikke er nødvendigt at give asylansøgere adgang til
Danmark for at søge om asyl eller under behandling af deres asylansøgning, men
at denne proces kunne foregå ved grænsen, så en eventuel afvist asylansøger ikke
kan tage ophold i Danmark efter afslag (jf. artiklen "Mange afviste asylansøgere
bliver bare i Danmark
det findes der en simpel løsning på, men regeringen skju-
ler den", denkorteavis.dk, den 11. september 2017)?
Svar:
1.
Det vil ikke være i overensstemmelse med Dublinforordningen at nægte en
udlænding indrejse i Danmark, hvis den pågældende på grænsen til en anden
medlemsstat påberåber sig at være omfattet af udlændingelovens § 7 (asyl).
Dublinforordningen fastsætter således kriterier og procedurer til afgørelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, der indgi-
ves i en medlemsstat. Dublinforordningen fastsætter også minimumsrettigheder
for asylansøgere i Dublinprocessen, f.eks. mulighed for klageadgang.
Hvis en asylansøger indrejser fra f.eks. Tyskland og søger asyl i Danmark, skal det
vurderes, om den pågældende kan overføres til en anden medlemsstat efter reg-
lerne i Dublinforordningen, eller om vedkommende skal have sin asylansøgning
behandlet i Danmark. Den medlemsstat, der efter Dublinforordningen er ansvarlig
for at behandle en asylansøgning, er imidlertid ikke nødvendigvis den medlems-
stat, hvorfra asylansøgeren er indrejst i Danmark.
En afgørelse om afvisning eller overførelse til en anden medlemsstat i medfør af
Dublinforordningen kan påklages til Flygtningenævnet. I overensstemmelse med
Dublinforordningens artikel 27 har ansøgeren ret til at blive i Danmark, indtil
Flygtningenævnet har behandlet klagen.
16. oktober 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 13424
290475
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1155: Spm. om, at det ikke er nødvendigt at give asylansøgere adgang til Danmark for at søge om asyl eller under behandling af deres asylansøgning, men at denne proces kunne foregå ved grænsen, til udlændinge- og integrationsministeren
2.
Efter udlændingelovens bestemmelser er det muligt at afvise asylansøgere ved
grænsen til Danmark, hvis de pågældende ankommer direkte fra et såkaldt sikkert
tredjeland. For at et land kan betragtes som et sikkert tredjeland kræves det, at
landet har tiltrådt og faktisk respekterer flygtningekonventionen af 28. juli 1951,
at der er adgang til en forsvarlig asylprocedure, og at der ved udsendelse ikke er
risiko for, at en udlænding, der har søgt asyl i Danmark, vil være i risiko for døds-
straf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf eller at udsendelse til et land, hvor der ikke er beskyttelse
mod videresendelse til et sådant land, ikke finder sted, jf. udlændingelovens § 48
a, stk. 1, 3. og 4. pkt.
3.
Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 153 om ændring af udlændingeloven (Mu-
lighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen) den 11. maj 2017
blev der skabt mulighed for, at Danmark i en krisesituation kan afvise asylansøge-
re ved grænsen til andre medlemsstater. En forudsætning for
at aktivere ”nød-
bremsen”
er,
at Dublinsamarbejdet efter den danske regerings opfattelse i realite-
ten er holdt op med at fungere. I en sådan situation kan Danmark efter en folke-
retlig vurdering ikke længere anses for forpligtet til at følge procedurerne i Dublin-
forordningen.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2