Forsvarsudvalget 2016-17
B 61
Offentligt
1736975_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. marts 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 1. marts 2017 stillet følgende spørgsmål 1 til B 61 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik Dam
Kristensen (S).
Spørgsmål 1:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan grønlænderes muligheder for at opnå information
om muligheder i det danske forsvar fungerer i dag, herunder hvilke former for rekruttering
og oplysning, der finder sted i Grønland.”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarsministeriets Personalestyrelse om en udtalelse til
brug for besvarelsen. Forsvarsministeriets Personalestyrelse har i den forbindelse oplyst føl-
gende:
”Grønlandske unges mulighed for at opnå information om muligheder i det danske forsvar er
som udgangspunkt ikke forskellig fra danske unges, idet informationerne primært offentlig-
gøres på internettet.
Det fremgår af værnepligtsloven, at værnepligtige, der har bopæl eller ophold i Danmark, i
det år, hvor de fylder 18 år, skal møde på Forsvarets Dag. På Forsvarets Dag afholdes ses-
sion samt orienteres om uddannelsesmuligheder i Forsvaret. Grønlandske unge, som ikke
har ophold i Danmark, indkaldes ikke til Forsvarets Dag.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har i 2015 og 2016 gennemført Forsvarets Informati-
onsdag i Grønland som en kombineret informations- og rekrutteringsindsats. En justeret
informationsdag vil ligeledes blive gennemført i 2017, hvorefter indsatsen evalueres. Indsat-
sen er et delprojekt i regi af analysen af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis med den
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
B 61 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan grønlænderes muligheder for at opnå information om muligheder i det danske forsvar fungerer i dag, herunder hvilke former for rekruttering og oplysning, der finder sted i Grønland, til forsvarsministeren
hensigt at skabe en større involvering af den grønlandske befolkning i Forsvarets opgave-
løsning i Arktis og er gennemført i et tæt samarbejde med Grønlands Selvstyre, kommuner-
ne og de lokale ungdomsvejledninger.”
Der skal i øvrigt henvises til besvarelse af grønlandsudvalgets spørgsmål nr. 2 af 22. no-
vember 2016, der vedlægges til orientering.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen