B 74 - 2016-17 - Bilag 14: Henvendelse af 8/5-17 fra NOAH vedr. CETA

Europaudvalget 2016-17
B 74 Bilag 14
Offentligt

Foretræde fredag d. 5/5 2017: EU’s handelsaftale med Canada, the Com-

prehensive Economic and Trade Agreement (CETA)

1. Suverænitetsafgivelse

Ifølge advokat Georg Letts notat (august 2016) vil investeringsmekanismen ICS føre til

suverænitetsafgivelse ifølge grundlovens paragraf 20, da der er tale om ”overgivelse af

dømmende myndighed med direkte virkning i landet”. CETA bør derfor udløse folkeaf-

stemning i Danmark. Vi stiller os uforstående over for Udenrigsministeriets argumenta-

tion om, at ICS ikke indebærer suverænitetsafgivelse, da den kun har effekt på staten og

ikke borgerne.

2. Investeringsbeskyttelse

Den oprindelige investor/stat tvistbilæggelsesmekanisme ISDS er blevet reformeret til

ICS, men problemerne ved mekanismen består. ICS er ligesom ISDS en investeringsbe-

skyttelses-mekanisme, der giver særrettigheder til udenlandske virksomheder. Vi synes

ICS indeholder flere problematikker, særligt vil vi gerne lægge vægt på følgende tre:

Selvom nationalstaterne har retten til at regulere, er de ikke beskyttet imod at skulle be-

tale erstatning til store virksomheder, når de implementerer ny lovgivning. Det kan også

skabe et ”regulatory chill”, som fraholder stater fra at regulere af frygt for søgsmål. Gen-

nem ICS (ligesom ISDS) kan udenlandske virksomheder og investorer omgå nationale

domstole.

Ifølge ICS skal voldgiftsmænd ikke være uafhængige dommere. Det vil sige, at virk-

somheders advokater kan blive valgt til dommere. Derudover er der ikke fastsat hverken

salær eller bestemt fastansættelse, derfor kan en voldgiftsmand både være lønnet i den

funktion, og samtidig have relateret ansættelse i en virksomhed. En dommer kan dermed

få incitament til at dømme til fordel for virksomheden. Det etiske kodeks er derfor ikke

tilfredsstillende, da det fx ikke stiller krav om en karensperiode eller tydeligt definerer

interessekonflikter.

Borgere og ofrer for investorers handlinger (det kan fx være forurening, eller sundheds-

problemer) har ingen rettigheder.

B 74 - 2016-17 - Bilag 14: Henvendelse af 8/5-17 fra NOAH vedr. CETA

Både Canada og EU har velfungerende retssystemer, der også beskytter udenlandske in-

vestorer og vi stiller os derfor uforstående overfor at en mekanisme som ICS/ISDS er

nødvendig. ICS-domstolen omgår desuden EU-Domstol, hvilket har vakt juridisk bekym-

ring fra blandt andet den tyske dommerforening. EU er samtidig ikke medlem af menne-

skerettighedsdomstolen, da det er vurderet, at den vil fjerne suverænitet fra EU-domsto-

len.

3. Lovgivning og reguleringssamarbejde

CETA er en levende aftale, der vil skabe dialog mellem EU og Canada for at arbejde for

fælles standarder og lovgivning. Dette gælder på alle områder, men CETA indeholder

bl.a. et specifikt kapitel om bioteknologi og GMO. Ifølge CETA skal lovgivning være ”så

simpel som mulig” og ikke ”uretmæssigt komplicere eller forsinke udbuddet af en tjene-

ste eller udøvelse af anden økonomisk aktivitet”. Ifølge CETA skal regulering fjernes, så

den ikke sætter barrierer op for handlen og enhver ”lov, regulering, regel, procedure, ad-

ministrativ handling, beslutning, krav, praksis eller enhver anden form for tiltag” kan ud-

fordres. CETA etablerer et reguleringsforum, som skal facilitere denne dialog og sørge

for udveksling af information. Dialogen skal starte så tidligt som muligt i lovgivningsfa-

sen og dele forslag om lovgivning, der kan få indflydelse på den anden parts handel, såle-

des at den kan kommentere på forslaget. Kapitlerne om lovgivning (12) og regulerings-

samarbejde (21) efterlader stort rum for fortolkning og giver ingen garantier for staters ret

til at regulere. Det nævnes, at stater altid vil have mulighed for at regulere, men regule-

ring vil altid kunne udfordres, hvis den ikke er i overensstemmelse med CETA’s bestem-

melser. Argumenter om ikke at forstyrre handlen eller skabe barrierer bruges allerede til

at deregulere, fx forhøje grænseværdier for pesticider.

4. Offentlige tjenesteydelser og indkøb

CETA er baseret på negativlister, hvilket betyder at alle sektorer skal liberaliseres med

mindre landende aktivt har valgt at undtage dem. Danmark har ganske få undtagelser og

har bl.a. ikke undtaget uddannelses- og sundhedsområdet, som henholdsvis Sverige og

B 74 - 2016-17 - Bilag 14: Henvendelse af 8/5-17 fra NOAH vedr. CETA

Finland har set sig nødsaget til. CETA indeholder desuden en stand-still og skraldeklau-

sul, som gør at liberaliseringer ikke kan rulles tilbage.

CETA teksten er aggressiv i forhold til offentlige indkøb, hvor canadiske virksomheder

skal have samme behandling som lokale virksomheder ”uden betingelser” og tilsvarende

ret får europæiske virksomheder i Canada. Desuden må man ikke lave begrænsede ud-

bud. Det kan betyde, at det kan blive svært at medtage miljømæssige og sociale hensyn i

offentlige indkøb på nationalt, regionalt, kommunalt og lokalt plan.

Grundet ovenstående anbefaler NOAH, at folketinget stemmer nej til CETA-afta-

len.

Bilag:

Notat: Investment Court System – ISDS i forklædning

Notat om, hvorvidt CETA-aftalen med Canada vil indeholde suverænitetsafgivelse i

grundlovens forstand

Notat: EU/Canada handelsaftale: Udsalg af demokrati, miljø og offentlige tjenesteydelser