B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Europaudvalget 2016-17
B 74 Bilag 17
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 74

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 19. maj 2017

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af den samlede økonomi- og

handelsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den

ene side og Canada på den anden side

[af udenrigsministeren (Anders Samuelsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2017

og var til 1. behandling den 14. marts 2017. Beslutningsfor-

slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Euro-

paudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Biodynamisk Forbrugersammenslutning og Forebyggel-

ses- og Patientrådet

Dansk Metal og Dansk Industri

Forbrugerrådet Tænk

NOAH.

Transport-, bygnings- og boligministeren har over for ud-

valget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget

fra Dansk Metal og Dansk Industri.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-

gjort for deres holdning til beslutningsforslaget:

Biodynamisk Forbrugersammenslutning og Forebyggel-

ses- og Patientrådet

Mellemfolkeligt Samvirke

Solidaritetsbevægelsen Afrika Kontakt og NOAH.

Udvalgshøring

Udvalget har afholdt en høring den 3. maj 2017 om CE-

TA i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 133 spørgsmål til udenrigsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til erhvervsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til transport-, bygnings-

og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-

svaret.

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller

beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller be-

slutningsforslaget til

forkastelse.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan støtte til-

trædelsen af økonomi- og handelsaftalen (CETA) mellem

Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene

side og Canada på den anden side.

Danske virksomheder og danske forbrugere vil have stor

gavn af en liberalisering af handlen mellem Canada og Dan-

mark. Som en lille åben økonomi med et beskedent hjemme-

marked er vi i Danmark afhængige af gode muligheder for

at afsætte vores varer på andre markeder. Med handelsafta-

len med Canada forbedres Danmarks markedsadgang bety-

deligt.

Der har været rejst tvivl om rækkevidden af den såkaldte

investeringsbeskyttelse. I traktatteksten understreges imid-

lertid staternes ret til fortsat at kunne regulere. CETA be-

grænser ikke staters ret til at regulere med henblik på at nå

legitime politiske mål såsom beskyttelsen af den offentlige

sundhed, sikkerhed, miljøet, den offentlige sædelighed, so-

AX020295

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

cial- eller forbrugerbeskyttelse og fremme og beskyttelse af

den kulturelle mangfoldighed.

Dansk Folkeparti finder det rimeligt, at der i en handels-

aftale er en investeringsbeskyttelsesmekanisme, der kan sik-

re såvel danske som canadiske investorer. DF finder også

sammensætningen af det dømmende organ rimelig.

Dansk Folkeparti har noteret sig, at Storbritannien i køl-

vandet på beslutningen om at melde sig ud af EU ved uden-

rigsminister Boris Johnson har peget på en CETA-lignende

løsning som model for Storbritanniens fremtidige forbindel-

se til EU. Storbritannien har understreget, at Storbritannien

ikke ønsker at anerkende EU-Domstolens afgørelser efter

udtræden af EU. Der er således behov for i en kommende

frihandelsaftale med Storbritannien at tilvejebringe en inve-

steringsbeskyttelsesmekanisme lig den, der er indeholdt i

frihandelsaftalen med Canada.

Dansk Folkeparti noterer sig samtidig, at en række eksi-

sterende handelsaftaler indeholder tvistbilæggelsesmekanis-

mer for investeringer, og at Den Europæiske Union har til-

kendegivet, at fremtidige handelsaftaler vil indeholde en så-

dan mekanisme af ICS-typen (Investment Court System),

hvad eksempelvis også frihandelsaftalen med Vietnam gør.

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte re-

geringens forslag om, at Danmark tiltræder frihandelsaftalen

mellem EU og Canada (CETA).

Enhedslisten kan ikke acceptere, at Danmark som del af

CETA vil blive underlagt investor-stat-tvistbilæggelsesme-

kanismen, Investment Court System (ICS), som opererer

helt uden for det danske nationale retssystem og uden for

EU-Domstolen.

Enhedslisten mener, at Danmarks tilslutning til CETA ri-

sikerer at få vidtrækkende konsekvenser for Danmark, idet

ISDS-mekanismen, ICS, giver multinationale selskaber, der

investerer gennem et selskab i Canada, mulighed for at an-

lægge sag mod Danmark og EU, hvis det danske Folketing

eller EU vedtager ny lovgivning, som begrænser et selskabs

forventede indtjening, eller hvis selskabet føler sig urimeligt

behandlet. Dette underbygges af det samlenotat, som uden-

rigsministeren har forelagt Folketinget om CETA. Heraf

fremgår det bl.a., at »i forhold til investeringsbeskyttelse vil

det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i

form af betaling af erstatning, såfremt en investor skulle få

medhold i en sag mod EU eller Danmark«.

Enhedslisten frygter derfor, at det kan koste den danske

statskasse dyrt, hvis der anlægges en ICS-sag imod Dan-

mark. Alene sagsomkostningerne kan vise sig at blive en

væsentlig byrde for den danske statskasse. En opgørelse fra

FN’s konference for handel og udvikling (UNCTAD) viste i

2013, at alene sagsomkostningerne i ISDS-sager i gennem-

snit overstiger 50 mio. kr. pr. sag (»Reform of Investor-State

Dispute Settlement: In Search of a Roadmap«, UNCTAD,

IIA Issues Note, nr. 2, side 4, 2013).

Det fremgår af udenrigsministerens svar på B 74, spørgs-

mål 35, at kommercielle danske aktiver kan blive konfiske-

ret, hvis Danmark nægter at betale en bøde, der følger af en

sag, som går Danmark imod ved ICS. Det kan ske, selv hvis

en dansk retsinstans skulle vælge at frikende Danmark i sag-

en. Det mener EL – ud fra et demokratisk perspektiv – er

stærkt problematisk, da det er underminerende for de danske

domstole og det danske retssystem.

I et svar på B 74, spørgsmål 18, fremgår det, at CETA ik-

ke udelukker muligheden for tredjepartsinvesteringer, der

giver mulighed for at spekulere i at finansiere sagsomkost-

ninger i en ICS-sag mod at få andel af erstatningssummen,

hvis staten dømmes til at betale penge til investoren. Det

mener EL er stærkt bekymrende, da vi de seneste år har set

flere eksempler på hedge- og kapitalfonde, som har spekule-

ret i at medfinansiere sagsanlæg mod stater med henblik på

at få del i en eventuel erstatning. En erstatning, som betales

af skatteyderne.

Enhedslisten bemærker, at CETA på ingen måde beskyt-

ter arbejdstagerrettigheder. Aftaletekstens henvisninger til

ILO-konventionerne er reelt ikke forpligtende, idet der in-

gen konkrete sanktionsmuligheder er i CETA over for om-

fattede lande, som skulle forbryde sig mod ILO-konventio-

nerne. Der er ifølge EL derfor alene tale om varm luft, når

CETA fremhæves som en aftale, der værner om arbejdstage-

rettighederne. EL finder det samtidig tankevækkende, at be-

skyttelsen af de multinationale selskaber og udenlandske in-

vestorer i CETA gennem ISDS-mekanismen er mur- og na-

gelfast, mens beskyttelsen af arbejdstagerettigheder er ren

varm luft.

Udenrigsministeren har i svaret på B 74, spørgsmål 61,

oplyst, at investeringsbeskyttelsen i CETA har en udfas-

ningsklausul på 20 år. Det betyder, at investeringsbeskyttel-

sen i aftalen kun kan opsiges med 20 års varsel. Tiltræder

Danmark CETA, vil det således binde mange fremtidige fol-

ketingsflertal. Det er demokratisk stærkt problematisk. I en

sag, som kan få så vidtgående demokratiske såvel som stats-

finansielle konsekvenser for Danmark, mener EL, at Folke-

tinget bør høre befolkningen. Derfor har EL også foreslået

en vejledende folkeafstemning, før Danmark tiltræder fri-

handelsaftalen CETA, hvilket et flertal i Folketinget desvær-

re har afvist.

En vejledende folkeafstemning om CETA, som kunne

sikre Folketinget befolkningens opbakning til beslutningen

om at tiltræde CETA, ville give god mening, set i lyset af

den massive folkelige protest, aftalen har mødt. EL har bl.a.

noteret sig, at mere end 3,5 mio. europæere har underskrevet

en protest mod CETA, og at tusindvis af borgere over hele

Europa har deltaget i demonstrationer for at vise deres pro-

test imod aftalen. Bl.a. i Berlin, hvor 250.000 gik på gaden i

oktober 2015. Samtidig har en bred alliance af udviklings-,

forbruger- og miljøorganisationer samt fagbevægelsen – på

begge sider af Atlanten – kritiseret aftalen i skarpe vendin-

ger.

Enhedslisten har også noteret sig, at en række store orga-

nisationer i Danmark, som tilsammen repræsenterer tusind-

vis af danskere, også har udtrykt deres skepsis og bekymring

over CETA. Heriblandt kan nævnes en række 3F-afdelinger,

Afrika Kontakt, Danmarks Naturfredningsforening, Danske

Studerendes Fællesråd, Det Økologiske Råd, Dyrenes Be-

skyttelse, FOA, Forbrugerrådet Tænk og Mellemfolkelig

Samvirke. Organisationerne er bekymrede for, at CETA vil

føre til ringere fødevare- og forbrugersikkerhed, deregule-

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

ring, tab af arbejdspladser og mere udlicitering og privatise-

ring af den offentlige sektor. Denne bekymring deler EL.

Trods EL�½s bekymring og kritik af CETA har vi noteret

os en række formaninger, vurderinger og garantier, som re-

geringen har givet i sine svar til Folketinget. Det drejer sig

bl.a. om svarene på følgende spørgsmål til beslutningsfor-

slaget: 1, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12, 13, 14, 15, 17, 19, 21, 22, 23,

24, 30, 31, 32, 35, 36, 38, 39, 40, 41, 43, 46, 49, 50, 54, 64,

68, 69, 70, 71, 91, 95, 98, 99, 101, 109, 111 og 112, som er

optrykt i denne betænkning.

Alternativets medlemmer af udvalget går ind for stærke

internationale aftaler og samarbejder om grænseoverskri-

dende udfordringer og støtter derfor op om et multilateralt

samarbejde om handelspolitikken, hvor alle lande og inte-

resser bliver hørt, respekteret og balanceret.

Bilaterale handelsaftaler som CETA er en sidste udvej,

hvis der på multilateralt plan ikke kan findes enighed om

retningen for bæredygtig frihandel. Bilaterale aftaler kan i

bedste fald bruges som løftestang for globale, bæredygtige

handelsaftaler. CETA har desværre misset muligheden for at

skabe en reel bæredygtig frihandelsaftale mellem EU og Ca-

nada, der kunne tjene som global guldstandard for fremtidi-

ge handelsaftaler.

Særligt problematisk er CETA’s investeringsbeskyttel-

seskapitel, der giver udenlandske virksomheder ret til at sag-

søge stater uden om de nationale domstole, hvis de mener, at

deres fremtidige profit hæmmes. Dertil har kapitlerne om

miljø, arbejdstagerrettigheder og bæredygtig udvikling kun

symbolsk karakter og mangler sanktionsmekanismer, der

kan sikre garanti for, at aftaleparterne overholder deres for-

pligtelser i henhold til opfyldelse af internationale forpligtel-

ser, herunder klimaaftalen fra Paris og de 17 verdensmål for

bæredygtig udvikling.

CETA’s investeringsbeskyttelsesmekanisme er ikke en

forbedring i forhold til tidligere modeller. Med CETA indfø-

rers et nyt »Investment Court System« (ICS), som indehol-

der flere af de samme problematiske bestemmelser, som

man kender fra den kontroversielle investor-stat-tvistbilæg-

gelsesmekanisme (ISDS), der er indeholdt i en række tidli-

gere handelsaftaler, herunder de åbne bestemmelser som

»fair og lige behandling« (art. 8.10) og »indirekte ekspropri-

ation« (art. 8.12). Disse to bestemmelser udgør de mest be-

nyttede klausuler til at sagsøge stater.

Retten til at regulere er indskrevet i investeringsbeskyt-

telseskapitlet i CETA, og bekræfter således, at stater har ret

til at regulere, også selv om det måtte påvirke en udenlandsk

investering. Dette er dog ikke nogen garanti eller noget ny-

brud, da reguleringen stadig ikke må overtræde de vidtgåen-

de rettigheder, som udenlandske investorer tildeles i bl.a. ar-

tikel 8.10 og artikel 8.12., og som risikerer at koste skatte-

yderne milliarder i kompensationsydelser.

Alternativet bemærker også, at det er et nybrud at inklu-

dere investeringsbeskyttelsesmekanismer mellem to udvik-

lede lande, hvor der ikke er grund til at anse domstolene

som diskriminerende, og hvor udenlandske investorer kan

forvente relativt stabile og forudsigelige investeringsklima-

er. Herudover bemærker ALT følgende:

Bæredygtighedskapitler

De mekanismer i CETA, der fremhæves som garant for,

at CETA sikrer bæredygtig udvikling, har desværre kun en

symbolsk karakter og er derfor utilstrækkelige til at sikre ba-

lance mellem den økonomiske, sociale og miljømæssige

bundlinje. De kapitler, der omhandler handel, bæredygtig

udvikling, arbejdstagerrettigheder og miljø, er undtaget fra

aftalens stat-stat-tvistbilæggelsesmekanisme, og der kan så-

ledes kun udarbejdes rapporter eller konsultationer uden

konsekvenser for en part til aftalen, såfremt denne måtte

bryde med CETA’s bæredygtighedskapitler.

Forsigtighedsprincip

I CETA-aftalen nævnes forsigtighedsprincippet ikke en

eneste gang, på trods af at EU ved flere lejligheder er blevet

anklaget af Canada for at indføre tekniske handelsbarrierer

med henvisning til dette princip under WTO. I stedet henvi-

ser CETA til »videnskabsbaseret tilgang«, der modsat for-

sigtighedsprincippet kræver utvetydig dokumentation for, at

et givent produkt er skadeligt, før det kan forbydes. Ved for-

sigtighedsprincippet kommer tvivl om skadelighed forbru-

gerne til gode.

CETA garanterer altså ikke eksplicit forsigtighedsprin-

cippet, hvilket kan lede til tvister mellem parterne over regu-

lering, der er til fordel for forbrugere og miljø, hvis et givent

forbud indført med henvisning til forsigtighedsprincippet af

Canada betragtes som en teknisk handelsbarriere.

Det er samtidig bekymrende, at CETA inkluderer en »ne-

gativliste« for tjenesteydelser, hvor kun de tjenesteydelser,

som medlemslandene har bedt om at få ekskluderet, ikke au-

tomatisk er omfattet af CETA’s liberaliseringskrav. En fore-

trukken tilgang havde været en »positivliste«, hvor sektorer

kan tilføjes løbende, hvis der opstår behov for dette. Yder-

mere indeholder CETA den problematiske »standstill«-me-

kaniske, som forhindrer renationalisering af sektorer, der

eventuelt ikke har fungeret optimalt på private hænder.

Bæredygtig frihandel

CETA kunne have været en guldstandard for fremtidige

handelsaftaler, hvis den havde ekskluderet særdomstole for

udenlandske virksomheder, indeholdt bindende klausuler

om bæredygtig udvikling, miljø, arbejdstagerrettigheder og

menneskerettigheder med sanktionsmekanismer som en mu-

lighed, såfremt aftaleparterne ikke kunne nå til enighed. Og

videre ville CETA være en god aftale, hvis den benyttede

»positivlister« frem for »negativlister« for regulering af tje-

nesteydelser.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Kenneth Kristensen Berth (DF)

nfmd.

Peter Kofod Poulsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mikkel Dencker (DF)

Hans Kristian Skibby (DF) Karina Due (DF) Jan E. Jørgensen (V) Marcus Knuth (V) Erling Bonnesen (V)

Jakob Ellemann-Jensen (V) Eva Kjer Hansen (V) Thomas Danielsen (V) Christina Egelund (LA) Villum Christensen (LA)

Merete Scheelsbeck (KF) Jens Joel (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kaare Dybvad (S) Erik Christensen (S)

fmd.

Mette Reissmann (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karin Gaardsted (S) Søren Søndergaard (EL)

Nikolaj Villumsen (EL) Christian Juhl (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Zenia Stampe (RV)

Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 74

Bilagsnr. Titel

Materiale vedr. CETA

Henvendelse af 13/3-17 fra Forbrugerrådet Tænk om 1. behandling af

CETA

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

Henvendelse af 15/3-17 fra Dansk Metal og Dansk Industri om tiltræ-

delse af økonomi- og handelsaftalen mellem Den Europæiske Union

og Canada

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

Henvendelse af 31/3-17 fra LO om Folketingets behandling af beslut-

ningsforslag om CETA

Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutnings-

forslaget

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

Henvendelse af 11/4-17 fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning

og Forebyggelses- og Patientrådet vedr. CETA-aftalen

Det svenske handelskammers analyse af CETA

Åben høring om CETA-aftalen

Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutnings-

forslaget

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

Henvendelse af 8/5-17 fra NOAH vedr. CETA

Udkast til betænkning

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 74

Spm.nr.

Titel

Spm. om kendelser afsagt af CETA�½s særdomstole (ICS), til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt ministeren vil gøre Danmarks bilaterale investe-

ringsaftaler tilgængelige for offentligheden ved at lægge dem på

Udenrigsministeriets hjemmeside, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvordan listen over Danmarks undtagelser i CETA-aftalens

bilag 1 og bilag 2 er blevet til, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om oversendelse af forliget mellem Mærsk og Algeriet i sagen

om oliebeskatning, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om det fælles fortolkende instrument om den samlede økonomi-

og handelsaftale (CETA), til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Spm. om, hvorvidt der er fuld overensstemmelse mellem EU’s forsig-

tighedsprincip og CETA-aftalens artikel 24.8, stk. 2, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke internationale standarder, retningslinjer og henstillin-

ger der henvises til i CETA-aftalens artikel 24.8, stk. 1, til udenrigsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes formuleringen i det fælles fortolkende instrument

om, at CETA forpligter Canada og EU til at »yde høj arbejdstagerbe-

skyttelse«, vil blive håndhævet, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan forsigtighedsprincippet er sikret i CETA’s kapitler

om sanitære og phytosanitære standarder og om tekniske handelshin-

dringer, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad procedurerne er, når Det Blandede CETA-udvalg vil

anvende artikel 26.1.5, litra e, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvorledes EU’s repræsentanter i Det Blandede CETA-ud-

valg skal indhente mandat til arbejdet i udvalget, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes EU’s repræsentanter i Forum for Reguleringssam-

arbejde skal indhente mandater til arbejdet i forummet, til udenrigsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om ICS-tribunalet, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om ministerens svar på KOM (2016) 0470, spørgsmål 13, om

ICS-mekanismen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke formål der under reglerne om investeringsbeskyttelse

er legitime politiske formål, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvem der vil bestemme, og hvordan erklæringerne om ret-

ten til at regulere på baggrund af legitime politiske mål skal afvejes i

forhold til bestemmelserne om investeringsbeskyttelse i CETA�½s kap.

8, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan garantere, at eventuelle sager mod Danmark,

der har regler for at sikre folkesundheden som genstand, ikke vil føre

til forsinkelser i behandlingen og implementeringen af ny regulering,

når eller hvis CETA træder i kraft, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om tredjepartsinvesteringer fra bl.a. hedgefonde, til udenrigsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens holdning til, at det ikke forbydes medlemmerne

af ICS-tribunalet at arbejde som ISDS-arbitratorer i andre sager, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt ICS-mekanismen i CETA lever op til de danske

krav til dommeres uafhængighed og andre retssikkerhedsgarantier, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om fair and equitable treatment-standarden i CETA art. 8.10, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Spm. om, hvorvidt det stiller canadiske virksomheder bedre end dan-

ske virksomheder, at de får adgang til et særligt domstolslignende or-

gan, hvor kun canadiske virksomheder kan anlægge sag, til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan CETA-aftalens kapitel 24 om handel og miljø in-

fluerer på kapitel 5 om sundheds- og planteforanstaltninger, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes EU’s repræsentanter til Det Blandede Forvalt-

ningsudvalg for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger udpe-

ges, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor proceduren for anerkendelse af ækvivalens endnu

ikke er aftalt, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan procedurerne for anerkendelse af ækvivalens på

sundheds- og plantesundhedsområdet skal se ud, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, i hvilke sager SPS-aftalen har været grundlag for officielle

klager fra Canada i WTO over EU-standarder på området, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om CETA-aftalens kapitel om sundheds- og plantesundhedsfor-

anstaltninger og tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet, til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at Europa-Kommissionen

er i færd med at undersøge, hvorvidt EU�½s regler om pesticidrester bør

bringes i fuld overensstemmelse med de mindre strikse WTO-standar-

der, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt der er noget i CETA-aftalen, som kan bringe sagen

om hormonbøffer til live igen, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvorvidt reguleringssamarbejdet kan komme til at omfatte

områder, som er helt eller delvis under medlemslandenes kompetence,

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvem der på EU’s vegne vil beslutte om et givet område

skal gøres til genstand for reguleringssamarbejde med Canada, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad det vil sige, at Det Blandede Udvalg har kompetence

til at tage beslutninger vedrørende gennemførelsen af målene for CE-

TA-aftalen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke protokoller og bilag Det Blandede Udvalg har kom-

petence til at ændre under artikel 30.2.2, til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt CETA’s ICS-tribunals afgørelse kan håndhæves

ved andre landes domstole, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvorfor CETA indeholder et krav om, at medlemmerne af

CETA�½s ICS-tribunal har kendskab til international ret, særlig interna-

tional investeringsret og handelsret, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Spm. om proceduren for appel i CETA�½s ICS-mekanisme, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om CETA’s art. 8.9.1 om retten til at regulere, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt der kan opstå modsætninger mellem CETA-afta-

lens artikel 13.15 om videregivelse af oplysninger og EU’s regler for

videregivelse af personoplysninger til tredjelande, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes kapitlet om handel og miljø i CETA-aftalen influ-

erer eller ikke influerer på kapitlet om sundheds- og plantesundheds-

foranstaltninger, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om artikel 1.9, stk. 3, om kommerciel udnyttelse af vandreser-

ver, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt artikel 25.1, stk. 4, giver Det Blandede Udvalg mu-

lighed for at iværksætte reguleringssamarbejde på nye områder, her-

under f.eks. bioteknologi, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvad relationen er mellem kapitlet om handel og miljø og

kapitlet om reguleringssamarbejde, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvilke områder med relevans for arbejdsmarkedspolitik og

rettigheder på det danske arbejdsmarked, som kan blive genstand for

reguleringssamarbejde, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvorvidt rækkevidden af kapitlet om reguleringssamarbejde

er tilstrækkelig veldefineret og afgrænset, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt CETA-aftalens kapitel om reguleringssamarbejde

får indflydelse på beslutningsprocedurerne i Folketinget og for danske

myndigheder, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke emner der tidligere har været genstand for regule-

ringssamarbejde mellem EU og Canada, til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt artikel 21.4 indebærer, at canadiske myndigheder

får mulighed for at kommentere nye forslag fra Europa-Kommissio-

nen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om de forskellige tilgange til vurdering af risici og disses betyd-

ning for reguleringspraksis, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om søgsmål igennem CETA�½s særdomstole (ICS), til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om reformen af ISDS-mekanismen i CETA, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til de rapporter, der kon-

kluderer, at investor-stat-tvistløsningsmekanismer ikke har nogen

nævneværdig betydning for udenlandske investeringer, til udenrigsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Spm. om, hvorvidt ministeren kan fremlægge forligsaftalerne i de

ISDS-sager, hvor danske investorer har indgået forlig med andre stater

på baggrund af investeringsaftaler indgået af den danske stat, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om konflikt imellem en afgørelse fra CETA�½s særdomstole

(ICS) og en afgørelse fra EU-Domstolen, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvad det konkret vil sige, når det af det fælles fortolkende

instrument fremgår, at parterne forpligter sig til at forbedre deres love

og politikker »med det mål at yde høj arbejdstagerbeskyttelse«, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om sanktionsmuligheder ved overtrædelse af regler i kapitlet om

handel og arbejdsmarked, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan artikel 23.11, stk. 1, skal forstås, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentar til henvendelse fra Dansk Metal og

Dansk Industri af 15/3-17, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om ministerens kommentarer til kritik fremført i »Analyse af re-

geringens svar på spørgsmål om CETA«, jf. EUU KOM (2016) 0470 -

bilag 6, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om de økonomiske vurderinger i analysen »CETA Without Blin-

ders«, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke konkrete konsekvenser den såkaldte »sunset clause« i

CETA’s artikel 30.9 (2) får, hvis Danmark vælger at udtræde af CE-

TA-aftalen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvornår det forventes, at EU-Domstolen kommer med sin

udtalelse om ICS’s forenelighed med EU-traktaterne, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan regeringen fremadrettet vil sikre, at ny lovgivning,

som vedtages i Folketinget, ikke risikerer at medføre sagsanlæg og

evt. erstatningskrav i henhold til investeringsbeskyttelsen i CETA, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad det betyder, hvis en sektor optræder på listen over

undtagelser i bilag I, men ikke i bilag II, til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvorfor Danmark har taget en undtagelse for privatfinansie-

rede sociale tjenesteydelser, men ikke har ladet undtagelsen gælde for

hvilehjem, plejehjem og ældrehjem, til udenrigsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm. om, hvorvidt afvikling af statsstøtte til privathospitaler i Dan-

mark vil føre til sagsanlæg under investor-stat-tvistbilæggelsesregler-

ne i CETA, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om bestemmelser i CETA om offentlig regulering og investe-

ringsret, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor undtagelsen i CETA�½s art. 28.3.2 for regulering, der

er nødvendig for at beskytte naturressourcer, mennesker, dyr eller pla-

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

net, ikke gælder for sektion 8-D i CETA, der omhandler den omdisku-

terede investeringsbeskyttelse, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om CETA�½s artikel 12.3.7 om godkendelsesprocedure og kvali-

fikationsprocedure, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilken bestemmelse der vil få prioritet, hvis der opstår en

konflikt imellem bestemmelserne i CETA om handel og miljø og be-

stemmelserne om investorers rettigheder og markedsadgang, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om klage over øget adgang til en anden stats marked på bekost-

ning af miljøreguleringen, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om ministerens svar på KOM (2016) 0470, spørgsmål 30, om

CETA�½s kapitel 13 om finansielle tjenesteydelser, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om tvistløsningsmekanismen i CETA, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om definition af, hvad der konstituerer »legitime politiske mål«,

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at en canadisk virksomhed kan fø-

re ICS-sag mod Danmark under CETA’s investeringsbeskyttelseskapi-

tel, selv om den ikke er blevet forskelsbehandlet eller diskrimineret

imod, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt en sag anlagt under NAFTA-aftalens investerings-

beskyttelseskapital om midlertidigt forbud mod skifergasudvinding vil

kunne finde sted under CETA, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om redegørelse for tilfælde, hvor en bilateral investeringsaftale

er blevet brugt som løftestang for at skabe bedre forhold for klima,

miljø og arbejdstagerrettigheder, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

Spm. om mulighed for høring ved investeringsaftalernes investor-sær-

domstole (ICS/ISDS), til udenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om ministerens kommentarer til handelspolitikkens muligheder

for at bidrage til opfyldelse af de 17 verdensmål for bæredygtig udvik-

ling, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentarer til handelspolitikkens muligheder

for at bidrage til opfyldelse af at begrænse klimaforandringerne og

stigningen i den globale gennemsnitstemperatur, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentarer til handelspolitikkens muligheder

for at for at skabe samarbejde om retfærdige og effektive mekanismer

til at beskatte multinationale selskaber og bekæmpe skattely, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens kommentarer til handelspolitikkens muligheder

for at samarbejde om udfasningen af direkte og indirekte subsidier til

fossile brændsler, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Spm. om, hvorvidt ministeren er enig med Europa-Kommissionen i, at

ICS i CETA skal erstattes af en form for Multinational Investment

Court i fremtiden, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om den danske stat vil kunne blive sagsøgt af en canadisk in-

vestor med investeringer i olie- og gasudvindingsvirksomheder i

Nordsøen under ICS i CETA i tilfælde af, at Danmark lige nu beslut-

ter at udfase olie- og gasproduktionen i Nordsøen, til udenrigsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor CETA ikke inkluderer en bestemmelse, der svarer

til art. 23 i kapitel II i EU�½s originale forslag til TTIP-aftalen med

USA, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om henvendelse fra Dansk Metal og Dansk Industri vedr.

PostNords importafgift, til transport-, bygnings- og boligministeren,

kopi til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kritik fra ILO vedr. Danmarks overtrædelse af ILO-konven-

tionerne, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om Danmarks overtrædelse af ILO-konventionerne i forbindel-

se med det danske DIS-register vil give »det blå Danmark« en konkur-

rencefordel over for »det blå Canada«, til udenrigsministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om en oversigt over ratificeringsprocessen i alle de omfattede

lande, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det kan udelukkes, at artikel 24.8, stk. 1, kan anvendes af

Canada som argument mod anvendelse af forsigtighedsprincippet, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om forpligtelserne angående »arbejdstagerbeskyttelse« i CETA

er politiske tilkendegivelser, der ikke udgør juridiske forpligtelser,

som kan håndhæves gennem sanktioner, således som det f.eks. er til-

fældet, hvad angår beskyttelse af investorer, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om uddybning af, i hvilke tilfælde EU�½s repræsentanter i Det

Blandede CETA-udvalg skal rådføre sig med medlemslandene, når ar-

tikel 26.1.5, litra e, tages i anvendelse, og efter hvilken procedure en

sådan evt. rådføring vil foregå, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan Det Blandede Udvalg indhenter mandat i EU-kred-

sen til beslutninger, der skal træffes i udvalget, og om henvisning til

dokumenter, som beskriver disse procedurer, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren mener, at ICS-mekanismen i CETA lever op til

de danske krav til dommeres uafhængighed og andre retssikkerheds-

garantier, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er op til Det Blandede Forvaltningsudvalg for Sundheds-

og Planteforanstaltninger at beslutte, om et givet produkt fra Canada

skal regnes for at være ækvivalent, til udenrigsministeren, og ministe-

rens svar herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

100

101

102

103

104

105

106

107

108

Spm., om ministeren vil bekræfte eller afkræfte, om Det Blandede Ud-

valg har mulighed for at iværksætte egentligt reguleringssamarbejde

om bioteknologi, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om Det Blandede CETA-udvalg alene vil kunne vælge at »ind-

gå i visse bilaterale dialoger«, eller om udvalget også – som det synes

at fremgå af artikel 21, stk. 4 – kan omdefinere og overtage en dialog,

til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad der menes med, at bestemmelserne i kapitlet om han-

del og miljø skal »holdes for øje« i det reguleringsmæssige samarbej-

de, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om artikel 21.4 åbner mulighed for gennemførelse af fælles risi-

kovurderinger, som divergerer fra forsigtighedsprincippet, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at oplyse, om det er muligt at fremskaffe forligsteksterne for

de to nævnte danske ISDS-sager og oversende dem, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om at svare på B 74, spørgsmål 57 om, hvorvidt der kan være

forhold inden for arbejdsmarkedslovgivning og arbejdstagerbeskyttel-

se, som kan indbringes for investor-stat-tvistbilæggelsesorganer, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om regeringen har planer om at indføre en screeningsmekanis-

me, som sikrer, at fremtidige regeringsforslag ikke medfører risiko for

sagsanlæg og evt. erstatning i henhold til investeringsbeskyttelsen i

CETA, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan regeringen fremadrettet vil sikre, at Folketingets

medlemmer på et oplyst grundlag kan træffe beslutninger i Folketin-

get, uden at dette risikerer at medføre sagsanlæg og evt. erstatnings-

krav i henhold til investeringsbeskyttelsen i CETA, til udenrigsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm., om forpligtelsen under GATS alene vedrører »national behand-

ling«, eller – som tilfældet er under CETA – både »national behand-

ling«, markedsadgang og præstationskrav, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om de danske forpligtelser inden for sociale tjenesteydelser un-

der GATS er helt identiske med de forudsete forpligtelser under CE-

TA, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad artikel 8.15 (ratchet og standstill) vil betyde for regule-

ringen af hvilehjem, plejehjem og ældrehjem i Danmark, til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at svare på B 74, spørgsmål 66, til udenrigsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm., om kapitel 24 og kapitel 22 vil indgå i fremtidige investor-stat-

sager som bedømmelsesgrundlag på lige fod med artiklerne i kapitlet

om investeringsbeskyttelse, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

Spm. om at redegøre for, hvorfor fortolkningen af CETA-aftalen som

værende i overensstemmelse med EU�½s forsigtighedsprincip kun frem-

går af en ensidig erklæring fra Europa-Kommissionen og ikke er en

del af det fælles fortolkende instrument eller CETA-aftalen, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorfor det ikke fra dansk side er blevet krævet, at alle de-

taljer og procedurer angående den nye ICS-mekanisme er fastlagt i det

forslag til CETA, der skal stemmes om i det danske Folketing, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvad der vil ske, hvis ministerens vurdering, at der ikke er

grundlag for en konflikt mellem afgørelser truffet af henholdsvis EU-

Domstolen og ICS, ikke passer, til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om bestemmelser i CETA om ICS-tribunalets behandling af

modkrav, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om forskellige krav til kemikalier i Canada og Danmark vil væ-

re at betragte som en handelshindring ifølge CETA-aftalen, til uden-

rigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om CETA-aftalen vil medføre begrænsninger i myndigheders

reguleringsmuligheder, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvornår national lovgivning skal »nødvendighedstestes«/

forklare sig over for investorer og spekulanter, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilken personkreds der kommer til at udpege dommerne i

ICS i hhv. EU og Canada, til udenrigsministeren , og ministerens svar

herpå

Spm. om ministerens definition af en »fair og rimelig behandling« i

forhold til CETA-aftalen, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om ministerens vurdering af ICS i CETA-aftalen, til udenrigsmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan en stat vil kunne forklare nødvendigheden af at

komme på en verdensnaturarvsliste over for en investor, til udenrigs-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvem der, når CETA træder i kraft, vil skulle hæfte i en

ICS-dom, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, med hvilken begrundelse EU-Domstolen har nægtet at lade

EU tiltræde menneskerettighedskonventionen, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om en definition af, hvad der forstås ved en oprindelsesdeklara-

tion i CETA-aftalen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ICS i forhold til nationale domstole, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange handelsaftaler indgået mellem ilande og EU der

har en ICS-mekanisme, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

Spm. om, hvilken domstol der fremover vil være den øverste juridiske

myndighed inden for EU med etableringen af ICS i CETA-aftalen, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om CETA sænker standarder for at tiltrække investorer, og om

Danmark er bedre stillet uden CETA, til udenrigsministeren, og mini-

sterens svar herpå

Spm., om der er elementer i CETA, der betyder, at der ikke kan for-

handles overenskomstaftaler i Danmark, når CETA træder i kraft, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke andre domstolssystemer og tvistbilæggelsesmekanis-

mer der findes i handelsaftaler indgået mellem EU og andre lande, til

udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke importprodukter ministeren forventer vil blive billi-

gere for danskerne som følge af CETA-aftalen, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om en indbygget stand-still-klausul i CETA-aftalen, således at

det ikke er muligt at ændre på positiv-/negativ-listen, til erhvervsmini-

steren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt EU’s traktatfæstede forsigtighedsprincip træder ud

af kraft, når EU indgår CETA-handelsaftalen, til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke beføjelser ICS tildeles, og hvorvidt disse er foreneli-

ge med Lissabontraktaten, til udenrigsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om en omgørelse af en eventuel afgørelse om tilladelse af kom-

merciel anvendelse af vand vil medføre nogen forpligtelser for Dan-

mark, f.eks. betaling af kompensation el.lign., til udenrigsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om regeringssamarbejdet mellem EU og Canada, jf. aftalen af

21. december 2004, har medført nogle konkrete lovgivningsmæssige

ændringer i Danmark eller EU inden for områderne farma og kemika-

lier, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan det synspunkt, at det ville udhule værdien af sær-

domstolene i CETA (ICS) at undtage regulering, der er nødvendig for

at beskytte naturressourcer, mennesker, dyr eller planter fra særdoms-

tolene, stemmer overens med regeringens tidligere synspunkt, angivet

i spørgsmål 13, 14, 22 m.fl., til udenrigsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om der findes en screeningmekanisme, som sikrer, at regerings-

forslag ikke medfører risiko for sagsanlæg og evt. erstatning i henhold

til investeringsbeskyttelsen i de bilaterale investeringsaftaler, som

Danmark har indgået, til udenrigsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om privatisering af TV2 og evt. renationalisering, til erhvervs-

ministeren, og ministerens svar herpå

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Bilag 2

44 af udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens svar herpå

EL har ønsket spørgsmål nr. 1, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12, 13, 14, 15, 17, 19, 21, 22, 23, 24, 30, 31, 32, 35, 36,

38, 39, 40, 41, 43, 46, 49, 50, 54, 64, 68, 69, 70, 71, 91, 95, 98, 99, 101, 109, 111 og 112 og svar herpå

optrykt.

Spørgsmål nr. 1:

I forlængelse af Folketingets 1. behandling den 14. marts 2017 af beslutningsforslag nr. B 74 om dansk

tiltrædelse af CETA, hvor udenrigsministeren gentagne gange påstod at have svaret på, om kendelser fra

CETA’s særdomstole (ICS) stod over eller var underlagt EU-Domstolen, bedes ministeren oversende den

eller de passager fra debatten, hvor ministerens svar fremgår.

Svar:

Jeg var og er uenig i præmissen for spørgsmålet.

CETA’s investor-stat tvistbilæggelsesmekanisme (ICS) har til formål at beskytte europæiske investorer i

Canada og canadiske investorer i EU imod usaglig diskrimination, unfair og ulige behandling og ulovlig

ekspropriation efter CETA’s regler herom. EU-Domstolen har til formål at sikre overholdelse af lov og

ret ved fortolkningen og anvendelsen af EU-retten. CETA’s tvistbilæggelsesmekanisme og EU’s dom-

stolssystem har således kompetence på hvert sit område.

Et ICS panel under CETA kan på baggrund af en klage rejst af en investor alene afsige voldgiftskendelse

om:

1) økonomisk erstatning og eventuelle renter

2) tilbagelevering af ejendom – alternativt økonomisk erstatning svarende til en rimelig markedsværdi af

pågældende ejendom.

Samtidig kan en investor alene indgive en klage under ICS, såfremt en række betingelser er opfyldt, her-

under hvis investoren trækker enhver retslig procedure, der allerede verserer ved en anden ret eller dom-

stol efter national eller international ret med hensyn til en foranstaltning, der påstås at udgøre en tilsides-

ættelse som omhandlet i klagen, tilbage eller afbryder en sådan retslig procedure, samt giver afkald på sin

ret til at indgive enhver klage eller indlede enhver retslig procedure ved en ret eller domstol under natio-

nal eller international ret med hensyn til en foranstaltning, der påstås at udgøre en overtrædelse som om-

handlet i klagen. På den måde sikres det, at en sag, der behandles ved ICS, ikke samtidig behandles ved

en almindelig domstol.

Såvel i selve traktatteksten som i det fælles fortolkende instrument knyttet til CETA understreges stater-

nes ret til at regulere. Det fremgår eksplicit i CETA’s kapitel om investeringsbeskyttelse, at parterne til

CETA (herefter parterne) bekræfter deres ret til at regulere inden for deres territorium med henblik på at

nå legitime politiske mål, såsom beskyttelsen af den offentlige sundhed, sikkerhed, miljøet eller den of-

fentlige sædelighed, social- eller forbrugerbeskyttelse og fremme og beskyttelse af den kulturelle mang-

foldighed. ICS ændrer ikke herved.

Det fastslås ydermere i CETA, at et ICS panel ikke har kompetence til at efterprøve lovligheden af en

foranstaltning, der hævdes at udgøre en overtrædelse af CETA, i henhold til en parts interne ret. Et ICS

panel kan i givet fald alene tage en parts interne lovgivning i betragtning som en faktisk omstændighed. I

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

den forbindelse skal retten følge den fremherskende fortolkning af den interne lovgivning ved partens

domstole eller andre myndigheder, og enhver betydning, som retten tillægger den interne lovgivning, skal

ikke være bindende for denne parts domstole eller myndigheder. Et ICS panel kan således ikke fortolke

national ret. På samme måde kan et ICS panel ikke fortolke EU-retten, men kan anvende den som faktum

i en given sag.

Således er et ICS panel under CETA afgrænset til alene at behandle sager i helt særlige tilfælde, der er

uden relation til EU-Domstolens formål. Man kan derfor ikke meningsfuldt sige, at ICS’ kendelser står

over eller er underlagt EU-Domstolen.

Det bemærkes, at såfremt der måtte opstå alvorlig bekymring om fortolkningsspørgsmål knyttet til ICS,

der kan påvirke investeringer, kan parterne til enhver tid vedtage fortolkninger, der er bindende for ICS

panelerne.

Det ventes, at der vil blive indhentet en udtalelse fra EU-Domstolen om ICS’ forenelighed med EU-trak-

taterne. I det tilfælde EU-Domstolen mod forventning skulle konkludere, at ICS som tvistbilæggelsessy-

stem er i strid med EU-traktaterne, vil CETA skulle ændres.

Spørgsmål nr. 5:

Kan ministeren bekræfte, at det fælles fortolkende instrument om den samlede økonomi- og handelsaftale

(CETA) mellem Canada og Den Europæiske Union og dens medlemsstater af 27. oktober 2016 er under-

ordnet selve CETA aftaleteksten, og at det således kun er i tilfælde af, at selve aftaleteksten er uklar, at

det fortolkende instrument får betydning?

Svar:

Det fælles fortolkende instrument vedtaget af EU og Canada i forbindelse med undertegnelsen af CETA

er juridisk bindende for parterne. Det fremgår endvidere af CETA’s artikel 30.1, at det fælles fortolkende

instrument – og øvrige erklæringer og bilag knyttet til CETA – udgør en integreret del af aftalen.

Jf. artikel 31 i konvention af 23. maj 1969 om traktatretten (Wienerkonventionen om Traktatretten) vil

instrumentet være bindende i forhold til fortolkningen af CETA. Hermed vil instrumentet også være en

del af fortolkningsgrundlaget, såfremt der skulle opstå tvivlspørgsmål

eller uenigheder mellem parterne om aftalen.

Spørgsmål nr. 6:

Ministeren bedes oplyse, om der er fuld overensstemmelse mellem EU’s forsigtighedsprincip, som dette

kommer til udtryk i Europa-Kommissionens meddelelse om forsigtighedsprincippet fra februar 2000, og

CETA-aftalens artikel 24.8, stk. 2.

Svar:

EU’s forsigtighedsprincip er en del af EU’s traktatgrundlag. Det hverken kan eller skal en frihandelsaftale

som CETA ændre ved.

Dette bekræftes desuden i en erklæring fra Kommissionen knyttet til CETA, hvori følgende fremgår:

”CETA bevarer Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters mulighed for at anvende deres grund-

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

læggende principper på reguleringsområdet. For Den Europæiske Union omfatter disse principper dem,

der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde, bl.a. forsigtighedsprincippet som omtalt i artikel 191 og afspejlet i artikel 168, stk. 1, og artikel

169, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen bekræfter derfor,

at intet i CETA-aftalen forhindrer anvendelsen af forsigtighedsprincippet i Den Europæiske Union som

fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. ”

Som det fremgår af CETA’s artikel 30.1, udgør Kommissionens erklæring – sammen med øvrige erklæ-

ringer og bilag – en integreret del af aftalen.

Spørgsmål nr. 7:

Ministeren bedes oplyse, hvilke internationale standarder, retningslinjer og henstillinger, der henvises til i

CETA-aftalens artikel 24.8, stk. 1.

Svar:

Der er ikke i CETA’s artikel 24.8, stk. 1 lagt nogen begrænsning på hvilke relevante videnskabelige og

tekniske oplysninger og beslægtede internationale standarder, retningslinjer og henstillinger, der skal tag-

es hensyn til i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af foranstaltninger til beskyttelse af mil-

jøet, som kan påvirke handel eller investering mellem parterne.

Lad mig benytte anledningen til på ny at understrege, at staters ret til at regulere på baggrund af legitime

politiske mål – som f.eks. miljøbeskyttelse – fremgår eksplicit af CETA. CETA fastslår desuden, at miljø-

et er et grundlæggende element i en bæredygtig udvikling. I den forbindelse opstiller parterne et mål om

et forstærket samarbejde for at beskytte og bevare miljøet, og parterne anerkender i CETA værdien af

international miljøforvaltning og internationale miljøaftaler som et af det internationale samfunds svar på

globale og regionale miljøproblemer. Parterne bekræfter i CETA desuden deres tilsagn om i love og prak-

sis effektivt at gennemføre de multilaterale miljøaftaler, som de deltager i.

Endelig anerkender parterne, at handel ikke må fremmes ved at tilbyde at fritage fra eller på anden måde

fravige miljølovgivning, ligesom parterne ikke må undlade at håndhæve deres miljølovgivning effektivt.

Derudover forpligter EU og Canada sig til at fremme bæredygtig udnyttelse af og handel med naturres-

sourcer som f.eks. skovdrift og fiskeri. Og parterne forpligter sig til at fremme og facilitere handlen med

miljøvenlige varer.

Spørgsmål nr. 8:

Ministeren bedes oplyse, hvorledes formuleringen i det fælles fortolkende instrument, om at CETA for-

pligter Canada og EU til at ”yde høj arbejdstagerbeskyttelse”, vil blive håndhævet, såfremt en part skulle

vælge at tilsidesætte dette hensyn?

Svar:

Det er korrekt, at CETA forpligter Canada og Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at forbed-

re deres love og politikker med det mål at yde høj arbejdstagerbeskyttelse. Spørgsmålet om, hvorledes

CETA’s bæredygtighedskapitler håndhæves er besvaret ved spørgsmål 54 ad KOM (2016) 0470.

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Lad mig samtidig benytte anledningen til at fremhæve, at parterne til CETA har forpligtet sig til at re-

spektere ILOs konventioner i forbindelse med aftalen. Desuden har Canada forpligtet sig til at ratificere

og implementere de udestående ILO kernekonventioner.

Parterne anerkender også i aftalen, at handel ikke må fremmes ved at tilbyde at fritage fra eller på anden

måde fravige arbejdsmarkedslovgivning. Ligesom parterne ikke må undlade at håndhæve arbejdsmar-

kedslovgivning eller arbejdsstandarderne effektivt. Parterne anerkender også i aftalen, at det er uhensigts-

mæssigt at tilskynde til handel eller investering gennem sænkning eller lempelse af beskyttelsesniveauer-

ne i arbejdsmarkedslovgivningen og arbejdsmarkedsstandarder.

Når CETA’s bæredygtighedskapitler ikke indeholder muligheden for anvendelse af sanktioner i form af

f.eks. retaliering, skyldes det blandt andet, at det hidtil har været vurderingen, at varige fremskridt på bæ-

redygtighedsdagsordenen i højere grad afhænger af dialog, nationalt engagement og ejerskab. Det er den-

ne tilgang, som CETA søger at fremme.

Spørgsmål nr. 9:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan forsigtighedsprincippet – som dette forstås i Europa-Kommissio-

nens meddelelse fra februar 2000 – er sikret i CETA�½s kapitler om sanitære og phytosanitære standarder

(SPS) og om tekniske handelshindringer (TBT).

Svar:

EU’s forsigtighedsprincip er en del af EU’s traktatgrundlag. Det hverken kan eller skal en frihandelsaftale

som CETA ændre ved. Der henvises til svar på spørgsmål 6.

Spørgsmålet er desuden forelagt Miljø- og Fødevareministeriet, som oplyser følgende:

”Ifølge Kommissionens meddelelse fra 2000 (KOM(2000)1) er forsigtighedsprincippet indeholdt i

WTO’s SPS-aftale, hvilket fremgår af meddelelsens henvisning til SPS-aftalens artikel 5 stk. 7. WTO

medlemsstater og EU kan således ud fra forsigtighedsprincippet fastlægge sit ønske til beskyttelsesni-

veauer på SPS-aftalens område. Tilsvarende fastslås i CETA-aftalens artikel 5.6, at den importerende part

selv fastlægger sit ønskede beskyttelsesniveau på områder omfattet af SPS-aftalen. ”

Spørgsmål nr. 10:

Ministeren bedes oplyse, hvad procedurerne er, når Det Blandede CETA Udvalg vil anvende artikel

26.1.5, litra e, især om hvorvidt EU’s

repræsentanter i Det Blandede CETA-Udvalg skal rådføre sig med medlemslandene og/eller Europa-Par-

lamentet.

Svar:

Formålet med den nævnte artikel er at sikre, at CETA-aftalen anvendes og fortolkes på en måde, som er i

overensstemmelse med parternes hensigter. Det Blandede CETA-Udvalg har mulighed for at træffe afgø-

relser, som er bindende for parterne. Procedurerne for disse afgørelser, herunder de interne procedurer i

EU og EU’s medlemsstater, vil afhænge af afgørelsens konkrete indhold.

Lad mig minde om, at CETA hverken kan eller vil ændre på den eksisterende kompetencefordeling mel-

lem EU-institutionerne og medlemsstaterne.

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Spørgsmål nr. 12:

Ministeren bedes oplyse, om der foreligger aftaler om, hvorledes EU’s repræsentanter i Forum for Regu-

leringssamarbejde (se artikel 21.6) skal indhente mandater til arbejdet i forummet.

Svar:

Kommissionens gennemførelse af EU’s handelspolitik baserer sig på løbende inddragelse og konsultation

af medlemslandene, herunder når det kommer til eksisterende frihandelsaftaler. Samtidig vil enhver æn-

dring af EU-regulering skulle gå igennem de normale procedurer, herunder lovgivningsmæssige.

Lad mig understrege, at Forum for reguleringssamarbejde ikke er et beslutningsorgan udenom de eksister-

ende institutioner og procedurer, men derimod et forum, hvor parterne kan udveksle information, evaluere

eksisterende initiativer samt identificere potentiale for yderligere samarbejde.

Spørgsmål nr. 13:

Kan ministeren som opfølgning på sit svar på KOM (2016) 0470 spørgsmål 13 og 14 angående CETA

garantere, at ICS-mekanismen aldrig vil føre til, at virksomheder vil lægge sag an mod Danmark på bag-

grund af nye reguleringsmæssige eller administrative tiltag, der tages for at tilgodese forbrugerbeskyttel-

se, miljøbeskyttelse, folkesundhed og lignende legitime politiske mål, og vil ministeren i den forbindelse

oplyse, hvem der vil tage beslutningen om, hvorvidt en sag skal kunne føres ved

ICS-tribunalet?

Svar:

Det er af gode grunde ikke muligt på forhånd at vide, om eller i hvilket omfang ICS-mekanismen vil blive

søgt anvendt af canadiske virksomheder, eller i hvilken grad de pågældende virksomheder eventuelt vil

benytte sig af eksisterende muligheder for at søge kompensation, såfremt de måtte finde, at de diskrimine-

res. Danmark har en robust og sund offentlig forvaltning samt et solidt og ikke-diskriminerende retssy-

stem, hvilket tilsammen tilsiger, at der næppe vil blive rejst et større antal sager mod Danmark med krav

om kompensation via ICS i CETA.

Retten til at regulere anfægtes ikke med CETA, men stadfæstes derimod i både aftalen (se artikel 8.9) og

det til aftalen knyttede fælles fortolkende instrument. Regulering kan ikke i sig selv udløse kompensation,

hvilket også følger af artikel 8.9. Jf. artikel 8.32 kan tvistbilæggelsesorganet afvise klager, der helt åben-

bart er uden substans.

Spørgsmål nr. 14:

Skal ministerens svar på KOM (2016) 0470 - spørgsmål 13, om at spørgsmålet bygger på de forkerte præ-

misser, forstås således, at regeringen kan garantere, at en sag som den, der er omtalt i spørgsmålet og

svaret, hvor et firma har tabt penge på regulering, der beskytter miljø og lokalmiljø, ikke kan anlægges

efter bestemmelserne i art. 8.10 og art. 8.12 i ICS-mekanismen i CETA, og hvis ikke, kan ministeren da

uddybe, hvad der menes med, at præmissen for spørgsmålet er forkert?

Svar:

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

CETA-aftalen og den fælles fortolkende erklæring fastslår retten til at regulere. Jf. CETA-aftalens be-

stemmelser vil det da heller ikke være muligt under normale omstændigheder, at opnå kompensation for

foranstaltninger, der beskytter almenvellet, herunder af miljømæssig karakter. Derfor er det en forkert

præmis at antage, at der skulle være en konflikt mellem retten til at regulere og det forhold, at CETA-

aftalen indeholder bestemmelser om investeringsbeskyttelse.

Spørgsmål nr. 15:

Kan ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 13 og 14 (KOM (2016) 0470), uddybe, hvordan og af

hvem det vil blive defineret og afgrænset, hvilke formål der under reglerne om investeringsbeskyttelse er

legitime politiske formål, og om regeringen vil have nogen indflydelse på denne definition?

Svar:

Definitionen ”legitime politiske formål” indgår både i CETA-aftaleteksten (se art. 8.9) og det fælles for-

tolkende instrument knyttet til CETA. I art. 8.9 i CETA-aftaleteksten fremhæves: beskyttelsen af den of-

fentlige sundhed, sikkerhed, miljøet, den offentlige sædelighed, social- og forbrugerbeskyttelse samt

fremme og beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed. CETA-aftaleteksten og Det fælles fortolkende in-

strument vil begge skulle lægges til grund ved behandling af sager i tvistbilæggelsesorganet, herunder ap-

pelorganet. Ved afgørende tvivl om aftalens fortolkning vil parterne til CETA, herunder Danmark, i sidste

ende skulle finde en forståelse herom.

Spørgsmål nr. 17:

Kan ministeren garantere, at eventuelle sager mod Danmark, der har regler for at sikre folkesundheden

som genstand, ikke vil føre til forsinkelser i behandlingen og implementeringen af ny regulering, når eller

hvis CETA træder i kraft?

Svar:

Jeg antager, at der med sager menes søgsmål under investor-stat tvistløsningsmekanismen ICS.

Som der er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 7, 8 og 53 ad KOM (2016) 0470, er formålet med

investor-stat tvistløsningssystemet alene at beskytte udenlandske investorer imod usaglig diskrimination,

unfair og ulige behandling og ulovlig ekspropriation (f.eks. uden tilstrækkelig kompensation). Med andre

ord rettigheder, som alle danske virksomheder også nyder. CETA er ikke til hinder for staters ret til at

vedtage lovgivning på baggrund af legitime politiske mål, som f.eks. beskyttelsen af den offentlige sund-

hed, sikkerhed, miljøet eller den offentlige sædelighed, social- eller forbrugerbeskyttelse og fremme og

beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed. Jeg forventer derfor ikke, at investor-stat tvistløsningssyste-

met i CETA i sig selv vil føre til forsinkelser i ny regulering i Danmark, herunder i forhold til folkesund-

heden.

Spørgsmål nr. 19:

Hvad er ministerens holdning til, at det i CETA art. 8.30(1) ikke forbydes medlemmerne af ICS-tribunalet

at arbejde som ISDS-arbitratorer i andre sager, og mener ministeren, at dette er betryggende i forhold til

at sikre tribunalmedlemmernes uafhængighed?

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Svar:

CETA-aftalen rummer i art. 8.30 et detaljeret sæt af etiske regler, som jeg finder er af høj international

standard. Det fastslås allerede i indledningen til artiklen, at ”medlemmerne af retten skal være uafhængi-

ge”. I art. 8.30 er bl.a. indeholdt, at medlemmerne af et ICS-panel ikke må deltage i behandlingen af tvi-

ster, der vil kunne skabe en direkte eller indirekte interessekonflikt samt forskrifter for, hvordan eventuel

tvivl herom skal løses, herunder eventuel fjernelse af et panel-medlem. Ydermere har EU-kommissionen

og Ministerrådet i en fælles erklæring knyttet til CETA fremhævet vigtigheden af at fremme løbende præ-

ciseringer af ICS, herunder blandt andet de etiske standarder og dommernes uafhængighed – ligesom det

fremgår af CETA-aftaleteksten, at det er hensigten på sigt at etablere en robust, multilateral udgave af

ICS.

Spørgsmål nr. 21:

Kan ministeren garantere, at den danske stat ikke under henvisning til "fair and equitable treatment"-stan-

darden i CETA art. 8.10, eller på baggrund af CETA�½s andre bestemmelser kan blive dømt til at skulle

betale erstatning til en virksomhed, der har tabt fortjeneste som følge af regulering indført i Danmark, i

sager, hvor der ikke har været tale om forskelsbehandling mellem danske og canadiske virksomheder, og

hvor der ikke har været tale om, at staten har eksproprieret en canadisk virksomheds ejendom?

Svar:

Retten til at regulere slås klart fast både i selve CETA-aftaletekstens artikel 8.9 samt i det til CETA-afta-

len tilknyttede fælles fortolkende instrument. Profittab som følge af regulering er ikke alene tilstrækkeligt

til, at en investor kan opnå kompensation, hvilket præciseres i artikel 8.9, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål 17 om forholdet mellem regulering og muligheden for at søge

kompensation.

Spørgsmål nr. 22:

Er ministeren enig i, at det stiller canadiske virksomheder bedre end danske virksomheder, at de får ad-

gang til et særligt domstolslignende organ, hvor kun canadiske virksomheder kan anlægge sag, og som

kun skal tage hensyn til regler om markedsadgang og investeringsbeskyttelse? Hvis ikke ministeren er

enig i, at det stiller de

canadiske virksomheder bedre, end de ville være stillet ved at gå igennem de nationale domstole ligesom

danske virksomheder, hvad er da ræsonnementet bag at inkludere ICS-tvistløsningsmekanismen i CETA?

Svar:

Investeringsbeskyttelse i form af investeringsbeskyttelsesaftaler er en særlig garanti, som parterne ud-

strækker til hinanden med det formål at understøtte den gensidige tiltrækning af investeringer. Det skal

betrygge investorer, der måtte frygte, at de kunne blive udsat for diskriminerende behandling af værtslan-

dets retssystem eller forvaltning.

Det er imidlertid ikke min opfattelse, at canadiske virksomheder generelt vil kunne opnå en større kom-

pensation ved at benytte sig af CETA-aftalens muligheder for at søge erstatning end ved at gå gennem det

danske domstolssystem. Det er en gennemgående komponent i investeringsbeskyttelsesaftaler, at virk-

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

somhederne kan søge kompensation via en tvistbilæggelsesmekanisme. Det gælder såvel i Danmarks om-

kring 40 bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler som i CETA.

Spørgsmål nr. 23:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan CETA-aftalens kapitel 24 om handel og miljø influerer på kapitel

5 om sundheds- og planteforanstaltninger, særligt med henblik på at give en forståelse af, hvordan artikel

24.3 skal forstås, idet denne synes at placere kapitlet om miljø i en underordnet position i forhold til ka-

pitlet om SPS.

Svar:

Spørgsmålet er forelagt Miljø- og Fødevareministeriet, som oplyser følgende:

”Miljø- og Fødevareministeriet deler ikke fortolkningen af, at kapitlet om "Handel og Miljø" har en un-

derordnet status i forhold til kapitel 5 om "Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger". Tværtimod

fremgår det af begge kapitler, at beskyttelse af miljø, mennesker, dyr og planter er bærende for samarbej-

det, og at begge parter har ret til at opretholde det ønskede beskyttelsesniveau. ”

Spørgsmål nr. 24:

Ministeren bedes oplyse, hvorledes EU´s repræsentanter til Det Blandede Forvaltningsudvalg for Sund-

heds- og Plantesundhedsforanstaltninger udpeges (artikel 5.14 samt artikel 26.2.1), og oplyse, hvorledes

der vil blive ført parlamentarisk kontrol med udvalgets arbejde.

Svar:

Spørgsmålet er forelagt Miljø- og Fødevareministeriet, som oplyser følgende:

”Repræsentanter til Det Blandede Forvaltningsudvalg for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger

(Joint Management Committee) udpeges efter forslag fra EU’s rådssekretariat, som godkendes af chefer-

ne for de veterinære tjenester i de 28 medlemslande. Listen fra EU’s rådssekretariat udarbejdes på bag-

grund af ønsker fra EU’s medlemsstater, og der lægges vægt på at vælge medlemsstater, som har væsent-

lige eksportinteresser i forhold til Canada. ”

Jeg kan desuden oplyse, at CETA ikke ændrer på den parlamentariske kontrol med internationalt samar-

bejde, herunder i forhold til arbejdet i udvalg nedsat under frihandelsaftaler. Involvering af Folketinget vil

ske i overensstemmelse med de i øvrigt eksisterende generelle principper for inddragelse i EU-sager, her-

under vurderinger af en sags væsentlighed.

Spørgsmål nr. 30:

Ministeren bedes oplyse, om der er noget i CETA-aftalen, som kan bringe sagen om hormonbøffer til live

igen, eller om der omvendt er taget definitivt hånd om den risiko i aftaleteksten.

Svar:

Spørgsmålet er forelagt Miljø- og Fødevareministeriet, som oplyser følgende:

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

”Der er ikke noget i CETA-aftalen, som i sig selv giver anledning til at vække hormonsagen til live igen.

Hvis det skulle ske i fremtiden, vil det være baseret på de uoverensstemmelser om forståelsen af WTO’s

SPS-aftale, som hormonsagen var baseret på. ”

Spørgsmål nr. 31:

Ministeren bedes redegøre for, om reguleringssamarbejdet kan komme til at omfatte områder, som er helt

eller delvist under medlemslandenes kompetence, og i bekræftende fald redegøre for, hvorledes beslut-

ningsprocedurerne i så fald vil involvere Folketinget.

Svar:

Anvendelsesområdet for det reguleringsmæssige samarbejde fremgår af artikel 21.2. Samarbejdet forud-

ses at kunne finde sted på såvel områder med EU’s enekompetence som områder med delt kompetence.

Som det også understreges i artiklen, vil alt samarbejde skulle ske på frivillig basis, og en part vil altid

kunne trække sig ud af påbegyndte samarbejdsaktiviteter.

Involvering af Folketinget vil ske i overensstemmelse med de i øvrigt eksisterende generelle principper

for inddragelse i EU-sager, herunder vurderinger af en sags væsentlighed. CETA hverken kan eller vil

ændre på den eksisterende kompetencefordeling mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne, eller på

den måde som EU vedtager regulering på.

Spørgsmål nr. 32:

Ministeren bedes redegøre for, hvem der på EU’s vegne vil beslutte om et givet område skal gøres til

genstand for reguleringssamarbejde med

Canada (jf. artikel 21.2. stk. 6).

Svar:

Det vil afhænge af den konkrete sag og hvilken form for samarbejde, der sigtes efter. Lad mig igen minde

om, at CETA hverken kan eller vil ændre på den eksisterende kompetencefordeling mellem EU-institutio-

nerne og medlemsstaterne eller på EU’s lovgivningsmæssige procedurer. Som det også klart fremgår af

den omtalte artikel i CETA, vil al reguleringsmæssigt samarbejde ske på frivillig basis.

Spørgsmål nr. 35:

Kan ministeren be- eller afkræfte, at hvis Danmark nægter at efterkomme eller anerkende CETA�½s ICS-

tribunals afgørelse, kan nogle eller alle afgørelser håndhæves ved andre landes domstole, der kan bestem-

me, at den danske stats ejendom i udlandet skal konfiskeres for at betale erstatningssummen?

Svar:

Parterne i en tvist for et ICS-panel skal frivilligt efterkomme en afgørelse om udbetaling af kompensation,

som måtte blive truffet i medfør af tvistbilæggelsesmekanismen. Det følger af bestemmelserne i CETA-

aftalens artikel 8.41. Det gælder naturligvis også for Danmark. I den usandsynlige situation, at Danmark –

i strid med aftalen – måtte nægte at betale kompensation, som følge af en sag, som går Danmark imod ved

ICS, kan klager tage afvisningen videre i det danske retssystem. Hvis den danske retsinstans skulle vælge

ikke at pålægge Danmark at betale kompensationen, kan spørgsmålet om manglende betaling tages videre

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

i retssystemet i et andet land (hvilket land afhænger af den mæglingsramme, som parterne har valgt, jf.

art. 8.23). I hovedreglen skal Danmark efterkomme den afgørelse, der her træffes, og det kan i den – af

spørgeren fremstillede hypotetiske situation – føre til konfiskation af kommercielle danske aktiver – dog

ikke ejendomme, hvortil der er knyttet immunitet, f. eks. ambassader. Ovenstående er et helt almindeligt

princip inden for investeringsbeskyttelse, som har eksisteret i årtier, og skal tilsikre, at en klager i sidste

ende rent faktisk får den kompensation, man måtte have ret til, uanset om den ene aftaleparts retssystem

ikke måtte leve op til internationale standarder.

Lad mig samtidig minde om, at formålet med investor-stat tvistløsningssystemet alene er at beskytte

udenlandske investorer imod usaglig diskrimination, unfair og ulige behandling og ulovlig ekspropriation

(f.eks. uden tilstrækkelig kompensation). CETA er ikke til hinder for staters ret til at vedtage lovgivning

på baggrund af legitime politiske mål. Og det er præciseret i CETA, at den omstændighed, at en part regu-

lerer på en måde, der har negativ indvirkning på en investering, ikke i sig selv udgør en tilsidesættelse af

CETA’s bestemmelser om investeringsbeskyttelse.

Spørgsmål nr. 36:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor CETA indeholder et krav om, at medlemmerne af CETA�½s ICS-

tribunal har kendskab til international ret, særligt international investeringsret og handelsret, jf. CETA art.

8.27.4, men ikke andre retsområder, der kan have betydning for en ICS-sag, såsom arbejdsret, miljøret

eller national administrativ ret?

Svar:

Det forekommer naturligt, at de kompetencer, der efterspørges i forhold til tvistbilæggelsesmekanismen i

investeringsbeskyttelsesdelen af CETA, i første række tager udgangspunkt i investeringsret og handelsret,

idet den specifikke tvistbilæggelsesmekanisme er afgrænset til investeringsbeskyttelse. Det udelukker ik-

ke, at der kan være fordele ved, at medlemmerne af ICS-panelerne har yderligere juridisk indsigt, herun-

der i de emner, som spørgeren fremhæver.

Spørgsmål nr. 38:

Kan ministeren redegøre for, hvorfor CETA’s art. 8.9.1 om retten til at regulere ikke som i art. 8.9.4 er

formuleret som: “intet i dette afsnit må fortolkes således, at det forhindrer(...)”, men derimod med den

vagere og ikke-bindende formulering: “For så vidt angår dette kapitel bekræfter parterne på ny deres ret

til at regulere inden for deres territorium (...)”?

Svar:

Præmissen for spørgsmålet er forkert. CETA’s artikel 8.9 stk. 1 er hverken mere eller mindre bindende

end artikel 8.9 stk. 4. I sin helhed fastlægger CETA’s artikel 8.9, at investor-stat tvistløsningsmekanismen

på investeringsområdet ikke vil være til hinder for staters ret til at vedtage lovgivning på baggrund af legi-

time politiske mål, som f.eks. beskyttelsen af den offentlige sundhed, sikkerhed, miljøet eller den offentli-

ge sædelighed, social- eller forbrugerbeskyttelse og fremme og beskyttelse af den kulturelle mangfoldig-

hed. Samtidig slås det eksplicit fast, at den omstændighed, at en regulering påvirker en investors forvente-

de indtjening, ikke i sig selv udgør et brud på investeringsbeskyttelsesbestemmelserne i CETA, ligesom

forvaltningen af midler i henhold til EU’s statsstøtteregler ej heller gør det.

Spørgsmål nr. 39:

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Ministeren bedes oplyse, om der kan opstå modsætninger mellem CETA aftalens artikel 13.15 om videre-

givelse af oplysninger, herunder personoplysninger, der pålægger partnere at træffe ”passende foranstalt-

ninger” til at beskytte persondata, og EU’s regler for videregivelse af personoplysninger til tredjelande,

som disse er fortolket i EU-Domstolens afgørelse i sag C-362/14 om Safe-Harbour-aftalen, der kræver, at

et tredjeland ”effektivt” beskytter personoplysninger, for at sikre at beskyttelsesniveauet svarer til niveau-

et inden for EU.

Svar:

Jeg vurderer, at der i CETA er taget passende foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af persondata og

privatlivet. Det gælder f.eks. i artikel 28.3, hvor der tages et generelt forbehold for, at en part til CETA

kan vedtage eller håndhæve foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte bl.a. privatlivets fred i for-

bindelse med behandling og videregivelse af personoplysninger og beskyttelse af fortrolighed af personli-

ge registre og konti. Det fremgår endvidere i den af spørger fremhævede artikel 13.15, at eventuel videre-

givelse af personoplysninger i medfør af artiklen skal være i overensstemmelse med lovgivningen om be-

skyttelse af personoplysninger på den parts territorium, hvor videregivelsen har sin oprindelse.

Spørgsmål nr. 40:

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes kapitlet om handel og miljø i CETA aftalen influerer eller ikke

influerer på kapitlet om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, og bedes i den forbindelse vurdere,

om WTO�½s SPS aftale eller CETA aftalens artikel 24.8 stk. 2 vil være udslagsgivende ved behandling af

sager om fødevarestandarder.

Svar:

Spørgsmålet er forelagt Miljø- og Fødevareministeriet, som oplyser følgende:

”For så vidt angår samspillet mellem CETA-aftalens kapitler om henholdsvis handel og miljø og kapitlet

om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 23 til B74.

CETA-aftalens artikel 24.8 stk. 2 vedr. miljøspørgsmålet vil ikke være udslagsgivende for behandling af

sager om fødevarestandarder, som vil skulle behandles efter aftalens kapitel 5. ”

Spørgsmål nr. 41:

Ministeren bedes oplyse under hvilke omstændigheder artikel 1.9 stk. 3 om kommerciel udnyttelse af

vandreserver kan få betydning for Danmark, og i givet fald hvilke.

Svar:

I sin helhed lyder CETA’s artikel 1.9 som følger:

”1. Parterne anerkender, at vand i sin naturlige tilstand, herunder vand i søer, floder, reservoirer, vand-

førende lag og vandbassiner, ikke udgør en vare eller et produkt. Sådant vand er derfor kun omfattet af

kapitel toogtyve (handel og bæredygtig udvikling) og fireogtyve (handel og miljø).

2. Hver af parterne har ret til at beskytte og bevare sine naturlige vandreserver. Intet i denne aftale for-

pligter en part til at tillade kommerciel anvendelse af vand til noget formål, herunder indvinding, ekstrak-

tion eller omledning med henblik på bulkeksport.

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

3. Tillader en part kommerciel anvendelse af en specifik vandreserve, skal det ske på en måde, der er

forenelig med denne aftale. ”

Dertil har Kommissionen afgivet følgende erklæring om vand i forbindelse med vedtagelsen af CETA:

”Kommissionen bekræfter på ny, at intet i CETA-aftalen vil indvirke på en medlemsstats ret til selvstæn-

digt at beslutte, hvordan den vil anvende og beskytte sine vandreserver. Artikel 1.9 i CETA-aftalen be-

kræfter på ny, at intet i denne aftale forpligter Den Europæiske Union til at tillade kommerciel anvendel-

se af vand til noget formål. CETA vil kun finde anvendelse i denne sektor, hvis Den Europæiske Union

eller dens medlemsstater selvstændigt skulle beslutte at tillade kommerciel anvendelse af vand.

Selv hvis en medlemsstat i Den Europæiske Union skulle beslutte at tillade kommerciel anvendelse af

vand, sikrer CETA-aftalen fuldt ud, at en medlemsstat kan omgøre sine beslutninger i denne henseende,

og beskytter ligeledes retten til at regulere den kommercielle anvendelse af vand med et samfundspolitisk

sigte. ”

Det er derfor min klare vurdering, at CETA ikke forpligter Danmark til kommerciel udnyttelse af vandre-

server. Danmark bevarer fuldt ud sin evne til at afgøre, hvordan man fra dansk side ønsker at anvende og

beskytte vandreserver. Og derudover forhindrer CETA ikke en senere omgørelse af en eventuel afgørelse

om tilladelse af kommerciel anvendelse af vand. Denne vurdering understøttes desuden af det fælles for-

tolkende instrument vedtaget af EU og Canada i forbindelse med undertegnelsen af CETA.

Spørgsmål nr. 43:

Ministeren bedes oplyse, hvad relationen er mellem kapitlet om handel og miljø og kapitlet om regule-

ringssamarbejde, særligt f.s.v.a. den eventuelle betydning kapitlet om miljø måtte have eller ikke have på

udviklingen af reguleringssamarbejde, idet det påpeges, at der kan være modsætninger mellem målsæt-

ningerne for reguleringssamarbejde og miljørelaterede målsætninger.

Svar:

Kapitlet om handel og miljø indeholder flere horisontale bestemmelser der styrker miljøaspekter i CETA,

herunder at det er uhensigtsmæssigt at fremme handel og investeringer ved at sænke miljøbeskyttelsen.

Disse horisontale hensyn vil naturligvis skulle holdes for øje i det reguleringsmæssige samarbejde og ikke

mindst i den generelle udvikling af handelsforholdet mellem EU og Canada.

Herudover kan der være andre mere konkrete bestemmelser i kapitlet om handel og miljø som kan have

betydning for individuelle reguleringsmæssige samarbejdsaktiviteter.

Spørgsmål nr. 46:

Ministeren bedes redegøre for, om CETA-aftalens kapitel om

reguleringssamarbejde får indflydelse på beslutningsprocedurerne i

Folketinget og for danske myndigheder.

Svar:

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Formålet med det reguleringsmæssige samarbejde i CETA er bl.a. at højne kvaliteten af regulering og mi-

nimere unødvendige forskelle i regulering mellem EU og Canada. Jeg forventer ikke, at dette skulle føre

til ændringer i beslutningsprocedurerne hverken i Folketinget eller for danske myndigheder.

Spørgsmål nr. 49:

Ministeren bedes vurdere, om de forskellige tilgange til vurdering af risici og disses betydning for regule-

ringspraksis vil få betydning for, om det er muligt at gennemføre fælles risikovurdering som beskrevet i

artikel 21.4 litra g, idet spørgeren gør opmærksom på, at Canada ikke anvender forsigtighedsprincippet,

men en anden tilgang.

Svar:

Som det fremgår af artiklen, vil fælles risikovurderinger kun overvejes, såfremt det det er praktisk muligt

og gensidigt gavnligt. Det er min klare holdning, at EU i sin implementering af CETA ikke må gå på

kompromis med forsigtighedsprincippet, herunder med henblik på at kunne bruge fælles risikovurderin-

ger. Der henvises desuden til besvarelsen af spørgsmål 6.

Spørgsmål nr. 50:

Set i lyset af, at Vesteuropa i 2015 ifølge ICSID var den region i verden, som flest ISDS-sager er blevet

anlagt imod, og at omkring 40-50 pct. af de anlagte ISDS-sager i de senere år ifølge UNCTAD har været

anlagt imod stater, der af UNCTAD klassificeres som udviklede lande, har ministeren så nogle specifikke

grunde til at antage, at Danmark ikke også skulle blive genstand for et søgsmål igennem CETA�½s sær-

domstole (ICS)?

Svar:

Der er ikke tidligere blevet anlagt voldgiftssag mod Danmark via ISDS-mekanismen i de mange danske

bilaterale investeringsbeskyttelsesaftaler. Danmark har en robust og sund offentlig forvaltning samt et so-

lidt og ikke-diskriminerende retssystem, hvilket tilsammen tilsiger, at der næppe vil blive rejst et større

antal sager mod Danmark med krav om kompensation via ICS i CETA, og at det – såfremt en sag måtte

blive rejst – vil være usandsynligt, at afgørelsen vil gå Danmark imod.

Spørgsmål nr. 54:

Kan ministeren garantere, at der ikke i nogen tænkelige scenarier kan opstå en konflikt imellem en afgø-

relse fra CETA�½s særdomstole (ICS) og en afgørelse fra EU-Domstolen, og hvis ikke, kan ministeren da

redegøre for, hvorvidt ICS-tribunaler i efterfølgende sager vil være forpligtet til at følge en eventuel un-

derkendelse fra EU-Domstolen af et ICS-tribunals fortolkning af EU-retten, og for, hvorvidt EU-Domsto-

len vil have kompetence til at annullere en afgørelse fra et ICS-tribunal, hvis afgørelsens præmisser eller

håndhævelse findes at være i strid med EU-retten?

Svar:

Jeg har redegjort for det nærmere juridiske forhold mellem EU-Domstolen og CETA’s investor-stat tvist-

bilæggelsesmekanisme (ICS) i besvarelsen af spørgsmål 1. Jeg vurderer ikke, at der er grundlag for en

konflikt mellem afgørelser truffet af henholdsvis EU-Domstolen og ICS. Et ICS panel under CETA er

afgrænset til alene at behandle sager i helt særlige tilfælde, og ICS skal anvende EU-domstolens fortolk-

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

ning af EU-retten. Lad mig også minde om, at såfremt EU-Domstolen mod forventning skulle konklude-

re, at ICS som tvistbilæggelsessystem er i strid med EU-traktaterne, vil CETA skulle ændres.

Spørgsmål nr. 64:

Ministeren bedes forklare, hvad det betyder, hvis en sektor optræder på listen over undtagelser i bilag I,

men ikke i bilag II, særligt f.s.v.a. artikel 8.15 og artikel 9.7.

Svar:

Spørgsmålet er forelagt Erhvervsministeriet, som oplyser følgende:

”I CETA-aftalens artikel 9.7 skelnes der mellem to overordnede typer af undtagelser. Der er de undtagel-

ser, som er listet i bilag I, og der er de undtagelser, som er listet i bilag II.

Bilag I-undtagelser reflekterer eksisterende lovgivning på et givent sektorområde, mens bilag II reflekte-

rer sektorområder, hvor man kunne forestille sig i fremtiden at ville diskriminere mod visse tjenesteudby-

dere.

Artikel 9.7 fastlægger desuden, hvordan de to bilag er undtaget fra aftalens artikel 9.3 (national behand-

ling), 9.5 (mest begunstigelses status) og 9.6 (markedsadgang), samt hvordan parterne skal forholde sig

ift. en lovændring, der påvirker undtagelserne listet i bilag I vedr. eksisterende lovgivning.

Jeg kan supplere for så vidt angår artikel 8.15, at investeringsbeskyttelseskapitlets Afdeling B (oprettelse

af investeringer) og Afdeling C (ikke-diskriminatorisk behandling) – dvs. artikel 8.4 til 8.8 – ikke finder

anvendelse på foranstaltninger opretholdt under bilag I (eksisterende foranstaltninger) og på foranstaltnin-

ger som indføres eller opretholdes med hensyn til et sektorområde under bilag II (fremtidige foranstalt-

ninger). I forbindelse med bilag II-undtagelserne forpligter parterne sig dog til ikke i fremtiden at vedtage

en foranstaltning, der pålægger en investor fra den anden part at sælge eller afhænde en eksisterende inve-

stering på grundlag af nationalitet.

Spørgsmål nr. 68:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor undtagelsen i CETA�½s art. 28.3.2 for regulering, der er nødvendig for

at beskytte naturressourcer, mennesker, dyr eller planet, ikke gælder for sektion 8-D i CETA, der om-

handler den omdiskuterede investeringsbeskyttelse, herunder fair og lige behandling og ekspropriation,

der i mange tidligere sager er blevet brugt med succes af virksomheder til at kræve erstatning for regule-

ringer, der har til formål at beskytte miljøet og klimaet?

Svar:

Afdeling D (investeringsbeskyttelse) i CETA’s kapitel 8 er ikke opregnet i de i artikel 28.3 stk. 2 generel-

le undtagelser, idet man ellers ville udhule værdien i investor-stat tvistløsningsmekanismen, der netop har

til formål at give investor mulighed for at få afprøvet, hvorvidt denne har været udsat for usaglig diskri-

mination, unfair og ulige behandling eller ulovlig ekspropriation efter en investering er etableret. Disse

typer af diskrimination må parterne altså ikke foretage.

F.eks. skal en lovlig ekspropriation altid ske med henblik på et offentligt formål, på en ikke-diskriminato-

risk måde og ved fair kompensation. Man kan eksempelvis ikke diskriminere og ekspropriere indenland-

ske investorer på en mere favorabel måde end udenlandske.

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Når f.eks. afdeling B (om oprettelse af investeringer) derimod er opregnet under undtagelserne i art. 28.3

stk. 2, er det med henblik på, at en part på forhånd kan udelukke markedsadgang (dvs. at give tilladelse

til, at en given investering foretages) for udenlandske investorer under de betingelser, der er opregnet un-

der art. 28.3 stk. 2, litra (a)-(c).

Lad mig samtidig på ny understrege, at staters ret til at regulere på baggrund af legitime politiske mål

fremgår eksplicit af CETA, herunder også af Afdeling D i CETA’s kapitel 8.

Spørgsmål nr. 69:

Kan ministeren garantere, at kravet i CETA�½s artikel 12.3.7 om, at godkendelses- eller kvalifikationspro-

cedurer skal være så enkle som muligt, ikke kan føre til, at krav om at krav relateret til miljøregulering,

herunder gennemførelse af miljøvurderinger, i forbindelse med tilladelser til virksomheders aktiviteter,

ikke bliver udvandet eller afskaffet?

Svar:

Spørgsmålet er forelagt Erhvervsministeriet, som oplyser følgende:

”CETA-aftalens kapitel 12 omhandler indenrigsregulering. Kapitlet har til formål at sikre, at indenrigsre-

gulering i EU og Canada ikke anvendes som et instrument til at skabe uretfærdige handelsbarrierer for

partnerlandets virksomheder. Ifølge kapitlet skal regulering, fx godkendelses- eller kvalifikationsprocedu-

rer, være præcis, ensartet og baseret på kriterier, der udelukker arbitrær forvaltning. I kapitlets artikel

12.3.7 præciseres det, at godkendelses- eller kvalifikationsprocedurer skal holdes så simple som muligt

for ikke unødigt at komplicere eller forsinke den pågældende procedure.

Erhvervsministeriet forstår artiklen således, at et krav om en nødvendig undersøgelse, som fx gennemfø-

relse af en miljøvurdering, forud for en godkendelsesprocedure, ikke vil være i strid med denne artikel.

Erhvervsministeriet kan i øvrigt henvise til, at EU og Canada i det Fælles fortolkende instrument om den

samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada og Den Europæiske Union og dens med-

lemsstater bl.a. understreger, at retten til at regulere inden for fx miljøet bevares. ”

Spørgsmål nr. 70:

Vil ministeren redegøre for, hvilken bestemmelse der vil få prioritet, hvis der opstår en konflikt imellem

bestemmelserne i CETA’s kapitel 24 om handel og miljø og bestemmelserne i CETA om investorers ret-

tigheder og markedsadgang?

Svar:

CETA’s kapitel 24 om handel og miljø er hverken mere eller mindre bindende end CETA’s kapitel 8 om

investeringer. Hvorledes en konkret sag mellem CETA’s parter om fortolkningen af CETA vil blive væg-

tet må ventes at afhænge af en vurdering af den konkrete sags specifikke omstændigheder.

Lad mig samtidig benytte anledningen til på ny at understrege, at staters ret til at regulere på baggrund af

legitime politiske mål – som f.eks. miljøbeskyttelse – fremgår eksplicit af CETA.

Spørgsmål nr. 71:

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Mener ministeren, at det er realistisk, at den stat, der får øget adgang til en anden stats marked på bekost-

ning af miljøreguleringen i modstrid med art. 24.5.2, vil klage over dette?

Svar:

Jeg forventer ikke, at CETA vil medføre øget markedsadgang for parterne på bekostning af miljøregule-

ringen. Spørgsmålet om, hvorledes CETA’s bæredygtighedskapitler håndhæves er besvaret ved spørgs-

mål 54 ad KOM (2016) 0470.

Spørgsmål nr. 91:

Ministeren bedes, i forlængelse af svar på B 74 - spørgsmål 8 og 55, oplyse om svarene skal forstås såle-

des, at forpligtelserne angående ”arbejdstagerbeskyttelse” i CETA er politiske tilkendegivelser, der ikke

udgør juridiske forpligtelser, som kan håndhæves gennem sanktioner således som det f.eks. er tilfældet

hvad angår beskyttelse af investorer.

Svar:

Nej, bestemmelserne angående arbejdstagerbeskyttelse i CETA er direkte indført i aftaleteksten og derfor

bindende og juridisk forpligtende for parterne. For så vidt angår spørgsmålet om håndhævelse er dette

besvaret ved spørgsmål 8.

Spørgsmål nr. 95:

Skal ministerens svar på B 74 - spørgsmål 25 forstås således, at det er op til Det Blandede Forvaltnings-

udvalg for Sundheds- og Planteforanstaltninger at beslutte om et givet produkt fra Canada skal regnes for

at være ækvivalent, dvs. følge samme standarder som EU�½s, og vil ministeren i givet fald oplyse hvorle-

des den politiske kontrol, herunder den parlamentariske kontrol med udvalgets arbejde forudses at foregå?

Svar:

Spørgsmålet er forelagt Miljø- og Fødevareministeriet, som oplyser følgende:

”Det er korrekt, at Det Blandede Forvaltningsudvalg for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger

kan beslutte at sætte flere produkter på listen over produkter, hvor lovgivningen i EU og Canada betragtes

som ækvivalent. Når der fremsættes et canadisk ønske om at sætte et produkt på ækvivalenslisten, foreta-

ger Kommissionen en undersøgelse af sagen, og i tilfælde af positiv vurdering fremsættes forslag for

medlemsstaterne om optagelse af produktet på listen. Beslutning om forslaget forelægges Den Stående

Komite for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, hvor der træffes beslutning efter de gældende regler for

gennemførelsesretsakter.

Jeg kan desuden oplyse, at CETA ikke ændrer på den parlamentariske kontrol med internationalt samar-

bejde, herunder i forhold til arbejdet i udvalg nedsat under frihandelsaftaler. Involvering af Folketinget vil

ske i overensstemmelse med de i øvrigt eksisterende generelle principper for inddragelse i EU-sager, her-

under vurderinger af en sags væsentlighed.

Spørgsmål nr. 98:

I forlængelse af svar på B 74 - spørgsmål 43 bedes ministeren præcisere, hvad der menes med at bestem-

melserne i kapitlet om handel og miljø skal ”holdes for øje” i det reguleringsmæssige samarbejde, og i

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

den forbindelse henvise til de konkrete steder i teksten om reguleringsmæssigt samarbejde, hvor dette

fremgår.

Svar:

Når det i svar på spørgsmål 43 anføres, at de horisontale bæredygtighedsaspekter af CETA vil skulle hol-

des for øje i det reguleringsmæssige samarbejde og i den generelle udvikling af handelsforholdet mellem

EU og Canada, reflekterer dette, at de forpligtelser som parterne påtager sig under CETA inden for bære-

dygtighed vil finde generel anvendelse i den fremtidige udvikling af handelsforholdet og partnerskabet i

øvrigt under CETA mellem EU og Canada.

Anvendelsesområdet for kapitlet om reguleringsmæssigt samarbejde fremgår af CETA’s artikel 21.1, her-

under at det finder anvendelse på kapitel 23 om handel og arbejdsmarked og kapitel 24 om handel og

miljø. For så vidt angår eksempler på samarbejdsaktiviteter kan der henvises til artikel 23.7 og artikel

24.12.

Der henvises desuden til svar på spørgsmål 44.

Spørgsmål nr. 99:

I forlængelse af svar på B 74 - spørgsmål 49 bedes ministeren svare på om artikel 21.4 åbner mulighed

for gennemførelse af fælles risikovurderinger, som divergerer fra forsigtighedsprincippet, idet spørgsmå-

let ikke synes at være besvaret.

Svar:

Jeg er af det indtryk, at spørgsmålet er besvaret i svar på spørgsmål 49. Jeg skal gentage, at EU’s forsig-

tighedsprincip er en del af EU’s traktatgrundlag. Det hverken kan eller skal en frihandelsaftale som CE-

TA ændre ved.

Spørgsmål nr. 101:

Ministeren bedes svare på B 74 - spørgsmål 57, idet det pågældende spørgsmål, som ministeren henviser

til ikke besvarer det stillede spørgsmål, som søger at afklare om der kan være forhold inden for arbejds-

markedslovgivning og arbejdstagerbeskyttelse, som kan indbringes for investor-stat tvistbilæggelsesorga-

ner.

Svar:

Jeg lægger til grund, at spørger ønsker at vide, om der kan være forhold inden for arbejdsmarkedslovgiv-

ning og arbejdstagerbeskyttelse, som kan indbringes for investor-stat tvistbilæggelsesmekanismen i CE-

TA (ICS).

Som der er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 7, 8 og 53 ad KOM (2016) 0470 er formålet med

investor-stat tvistløsningssystemet alene at beskytte udenlandske investorer imod usaglig diskrimination,

unfair og ulige behandling og ulovlig ekspropriation (f.eks. uden tilstrækkelig kompensation). CETA er

ikke til hinder for staters ret til at vedtage lovgivning på baggrund af legitime politiske mål.

Såfremt en part til CETA skulle vedtage lovgivning, der klart diskriminerer en udenlandsk investor, vil

dette kunne indbringes for ICS.

B 74 - 2016-17 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 19/5-17

Spørgsmål nr. 109:

I forlængelse af svar på B 74 - spørgsmål 6, bedes ministeren redegøre for, hvorfor fortolkningen af CE-

TA-aftalen som værende i overensstemmelse med EU�½s forsigtighedsprincip (som omtalt i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 191 og afspejlet i artikel 168, stk. 1, og artikel 169, stk. 1

og 2) kun fremgår af en ensidig erklæring fra Kommissionen, og ikke er en del af det fælles fortolkende

instrument eller CETA-aftalen?

Svar:

Som det fremgår af svar på spørgsmål 6 er EU’s forsigtighedsprincip en del af EU’s traktatgrundlag. Det

hverken kan eller skal en frihandelsaftale som CETA ændre ved. Det fremgår også af svar på spørgsmål

6, at Kommissionens erklæring er en integreret del af aftalen. At CETA’s hovedtekst ikke eksplicit næv-

ner forsigtighedsprincippet ændrer ikke ved det forhold, at forsigtighedsprincippet er gældende EU-ret.

Spørgsmål nr. 111:

I forlængelse af svar på B 74 - spørgsmål 54, bedes ministeren redegøre for, hvad der vil ske, hvis mini-

sterens vurdering af, at der ikke er grundlag for en konflikt mellem afgørelser truffet af henholdsvis EU-

domstolen og ICS, ikke passer – vil EU-Domstolen i så fald have kompetence til at annullere en afgørelse

fra et ICS-tribunal, hvis den findes at være i strid med EU-retten?

Svar:

Som redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 1 og 54 er der tale om to forskellige tvistbilæggelsessyste-

mer, der håndterer forskellige sager og opgaver. EU-Domstolen vil ikke have kompetence til at annullere

en afgørelse fra et ICS-panel, ligesom et ICS-panel ikke vil have kompetence til at fortolke EU-retten

med bindende virkning for EU-Domstolen.

På den måde adskiller ICS sig ikke fra øvrige voldgiftssystemer, som Danmark har tilsluttet sig i bilatera-

le investeringsbeskyttelsesaftaler med tredjelande.

Spørgsmål nr. 112:

Idet spørgeren ikke finder henvisningen i svaret på B 74 - spørgsmål 67 relevant, bedes ministeren svare

på spørgsmålet, der angår bestemmelser i CETA om ICS-tribunalets behandling af modkrav.

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 22 ad KOM (2016) 0470 er CETA’s tvistløsningsmekanis-

me på investeringsområdet ikke til hinder for staters ret til at regulere. Staters ret til at regulere fastslås i

CETA’s artikel 8.9 stk. 1, ligesom CETA’s artikel 8.9 stk. 2 præciserer, at den omstændighed, at en part

regulerer på en måde, der har negativ indvirkning på en investering, ikke i sig selv udgør en tilsidesættel-

se af CETA’s bestemmelser om investeringsbeskyttelse. Der er ikke begrænsninger i, hvilke anbringender

en sagsøgt stat kan anvende i sin afvisning af indholdet i investors søgsmål, herunder også argumenter

baseret på retten til at regulere.

En stats eventuelle krav mod investor i henhold til national lovgivning vil skulle behandles ved nationale

domstole.