Undervisningsudvalget 2016-17
B 54
Offentligt
1769414_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Kære ordførere
I min besvarelse af 28. marts 2017 på spørgsmål 1 ad (B 54) Beslutnings-
forslag om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner
oplyste jeg, at Undervisningsministeriet ville gennemføre en undersøgelse
af, om offentlige uddannelsesinstitutioner under ministeriets ressort stil-
ler bederum eller lignende faciliteter, der blandt andet kan benyttes til
praktisering af religion, til rådighed for elever eller kursister.
Jeg kan oplyse, at Undervisningsministeriet nu har afsluttet undersøgel-
sen.
1.774 institutioner under Undervisningsministeriets ressort er blevet bedt
om at svare på, om der på deres institution stilles bederum eller lignende
faciliteter, der blandt andet kan benyttes til praktisering af religion, til
rådighed for elever og kursister.
I alt 1.261 institutioner, svarende til 71 pct. af de adspurgte institutioner,
har besvaret undersøgelsen. Heraf har 27 institutioner svaret ja til, at de
har bederum eller lignende faciliteter, der stilles til rådighed for praktise-
ring af religion, hvilket svarer til 2 pct. af de institutioner, som har svaret
på undersøgelsen.
Undervisningsministeriet vurderer, at svarene samlet set er repræsentati-
ve, når de opgøres på region, institutionsstørrelse og andelen af elever
med udenlandsk herkomst. Erhvervsskoler er en smule underrepræsente-
ret, men blandt øvrige institutionstyper er besvarelserne repræsentative.
15 af de 27 institutioner, som har svaret, at de stiller lokaler til rådighed
for praktisering af religion, har udfyldt et kommentarfelt med yderligere
bemærkninger. Kommentarerne indikerer, at det kun er en mindre del af
disse institutioner, som har et fast lokale til rådighed for praktisering af
religion. Et flertal af de 15 institutioner tilkendegiver endvidere, at de
14. juni 2017
Sags nr.:17/06694
B 54 - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 1: Spm. om at tage initiativ til at udarbejde en opgørelse over udbredelsen af bederum og lignende faciliteter på grundskoler, ungdomsuddannelser og efter- og videreuddannelsesinstitutioner, til undervisningsministeren
lokaler, der stilles til rådighed, især benyttes af kristne elever og forenin-
ger.
Et fåtal af de 1.234 institutioner, som har svaret nej til, at de stiller bede-
rum og lignende faciliteter til rådighed for praktisering af religion, har i
bemærkningsfeltet angivet, at de stiller et lokale til rådighed, hvis elever-
ne efterspørger det, eller at eleverne frit kan benytte tomme lokaler til
formålet.
Det er på den baggrund Undervisningsministeriets vurdering, at omfan-
get af bederum og lignende faciliteter er svært at opgøre præcist.
Med henvisning til mit svar på spørgsmål 2 ad beslutningsforslag B 54
vedlægger jeg endvidere hyrdebrevet, som nu er udsendt til uddannelses-
institutionerne.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2