join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

Europaudvalget 2016-17
JOIN (2017) 0019 Bilag 3
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr.: 2017-109

Den 28. september 2017

SAMLENOTAT

1. Modernisering af EU-Chile associeringsaftalen ................................................................................. 2

2. Indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med Australien .................................................... 7

3. Indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med New Zealand ............................................ 11

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

1. Modernisering af EU-Chile associeringsaftalen

JOIN (2017) 19 final

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i margin.

1. Resumé

Rådet ventes inden for de næste måneder at skulle tage stilling til forslag om rådsbeslutning med tilhørende for-

handlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med Chile om en modernisering af den eksisterende

associeringsaftale fra 2003. Formålet med en modernisering er at indgå en omfattende aftale med henblik på at

styrke det bilaterale politiske og økonomisk-kommercielle samarbejde. Forhandlingsdirektiverne redegør for, hvilke

områder Europa-Kommissionen skal forsøge at få inkluderet i forhandlingerne med Chile.

En forundersøgelse har bekræftet det fælles mål om en ambitiøs forbedring af rammen for samarbejdet. Ifølge ud-

kastet til forhandlingsdirektiver bør den moderniserede aftale være styrende for forbindelserne mellem EU og Chile

og som sådan omfatte politisk samarbejde, sektorsamarbejde og handels- og investeringsspørgsmål.

2. Baggrund

EU og Chile afsluttede i 2002 forhandlinger om en associeringsaftale om tættere politisk og øko-

nomisk samarbejde, herunder en frihandelsaftale, som trådte i kraft i februar 2003. Aftalen har

bidraget til at styrke forbindelserne mellem EU og Chile og har banet vejen for at fastlægge nye

samarbejdsområder og etablere nye politiske dagsordener. På handelsområdet har aftalen bidra-

get til stærk vækst i bilateral handel og investeringer.

Der er siden sket en vigtig politisk og økonomisk udvikling på globalt plan, og parterne har ind-

gået ambitiøse og omfattende aftaler med tredjelande, som rækker videre end bestemmelserne i

associeringsaftalen mellem EU og Chile.

I forbindelse med topmødet mellem EU og CELAC i 2013 besluttede EU og Chile derfor at

undersøge mulighederne for at modernisere associeringsaftalen. Der er foretaget en forundersø-

gelse, som bekræftede det fælles mål om en ambitiøs forbedring af rammen for samarbejdet.

Forundersøgelsen konkluderede, at en moderniseret aftale bør være styrende for forbindelserne

mellem EU og Chile og som sådan omfatte politisk samarbejde, samarbejde om sikkerhed, sek-

torsamarbejde samt handels- og investeringsspørgsmål. Den vigtigste politiske målsætning er at

uddybe forbindelserne mellem EU og Chile ved at udarbejde en ny samlet aftale til erstatning for

den gældende med henblik på at udvide det nuværende anvendelsesområde og afspejle de nye

bilaterale og globale politiske og økonomiske udfordringer.

På handelsområdet afspejlede forundersøgelsen, hvilket omfang og ambitionsniveau parterne

stiler efter at nå frem til i forbindelse med en omfattende modernisering af handelsdelen af afta-

len. Den bekræftede det fælles mål om en ambitiøs forbedring af rammen for de bilaterale han-

dels- og investeringsforbindelser, der bygger på den gældende aftale og rækker videre end WTO-

forpligtelserne. Det fremgår desuden af forundersøgelsen, at moderniseringsprocessen bør bygge

på erfaringerne fra gennemførelsen af den nuværende aftale. Der er desuden foretaget en konse-

kvensanalyse af aftalens handelsdel. Derudover vil der sideløbende med forhandlingerne blive

gennemført en uafhængig bæredygtighedsvurdering af den mulige økonomiske, sociale, menne-

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

skerettigheds- og miljømæssige virkning af aftalens handelsdel. Konklusionerne herfra vil indgå i

forhandlingsprocessen.

3. Formål og indhold

Kommissionen har d. 29. maj 2017 fremsat forslag til rådsafgørelse og direktiver om indledning

af forhandlinger om en moderniseret associeringsaftale med Chile. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 218. Rådet ventes i løbet af de næste par måneder at tage stilling til for-

slagene.

Forslaget til forhandlingsdirektiver understreger, at den moderniserede aftale bør afspejle den

fælles kulturelle arv og de stærke historiske, politiske og økonomiske bånd, som forener de to

parter, samt være i overensstemmelse med følgende grundlæggende principper og nøglemål:



Indholdet i associeringsaftalen skal tilpasses, så det bedre afspejler den seneste globale udvik-

ling.



Aftalen skal afspejle fælles værdier om demokrati, overholdelse af menneskerettighederne og

de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet.



Aftalen skal afspejle forpligtelsen til at skabe en stærkere associering med det formål at bi-

bringe parternes borgere velstand og trivsel.



Aftalen skal styrke koordination i bilaterale og internationale spørgsmål af fælles interesse,

herunder om deres regionale aspekter.



Aftalen skal styrke samarbejdet om at løse fælles bilaterale, regionale og globale problemer.



Aftalen skal afspejle betydningen af et stærkt og effektivt multilateralt system, der bygger på

folkeretten, og som tager sigte på at bevare fred, forebygge konflikter og styrke den internati-

onale sikkerhed samt tackle fælles udfordringer.



Aftalen skal afspejle en anerkendelse af, at bæredygtig udvikling er et af parternes overordne-

de mål, og at de vil bestræbe sig på at overholde, fremme og gennemføre internationale mil-

jøaftaler samt konventioner og -standarder om arbejdstagerrettigheder effektivt i overens-

stemmelse med gældende EU-ret.

Formålet med den moderniserede associeringsaftales handels- og investeringsdel er at hæve am-

bitionsniveauet på alle områder i forhold til den eksisterende aftale. Dette inkluderer yderligere

gensidig liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser og fastsættelse af regler vedrørende

en lang række handels- og investeringsrelaterede spørgsmål. Udkastet til forhandlingsdirektiver

lægger bl.a. op til, at EU i forhandlingerne med Chile skal søge at inkludere nedenstående ele-

menter:



Gradvis og gensidig yderligere liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser, investe-

ringer samt mulighed for at deltage i offentlige udbud.



Et højt niveau for investeringsbeskyttelse, herunder i form af den nye model for håndtering

af tvistbilæggelse mellem virksomheder og stater, Investment Court System (ICS).



Et højt niveau for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske be-

tegnelser.



Et højt niveau for forbrugerbeskyttelse.



Fjernelse, reduktion eller forebyggelse af ikke-toldmæssige hindringer.

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler



Retten til at regulere den økonomiske aktivitet i offentlighedens interesse, at nå legitime mål

for den offentlige orden, f.eks. beskyttelse og fremme af folkesundheden, sociale ydelser, of-

fentlig uddannelse, sikkerhed, miljø, offentlig sædelighed, social sikring eller forbrugerbeskyt-

telse, privatlivets fred og databeskyttelse samt fremme og beskyttelse af kulturel mangfoldig-

hed.



Foranstaltninger til sikring af, at den internationale samhandel bidrager til det overordnede

mål om bæredygtig udvikling, og parternes tilsagn om at gennemføre denne aftale i overens-

stemmelse hermed.



Parternes fælles mål om at tage hensyn til særlige udfordringer, som små og mellemstore virk-

somheder står over for, i deres bidrag til udvikling af handel og investeringer.



Parternes tilsagn om at kommunikere med alle relevante interessenter fra civilsamfundet,

herunder den private sektor, fagforeninger og andre ikke-statslige organisationer.



Parternes tilsagn om at indgå en aftale, som er i fuld overensstemmelse med de rettigheder og

forpligtelser, der følger af deres WTO-medlemskab, og som støtter det multilaterale handels-

system.



Bekæmpelse af korruption.



Bilæggelse af tvister og mægling mellem aftalens to parter i tilfælde af uenighed om aftalens

gennemførelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres ift. forhandlingsdirektiverne. Parlamentets Udvalg om Inter-

national Handel (INTA) har vedtaget en udtalelse, der bakker op om forhandlingerne og redegør

for Parlamentets syn på bl.a. markedsadgang,

adgang til offentlige indkøb, SMV’er, energi, inve-

steringsbeskyttelse, bæredygtig udvikling mv. Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel

207, jf. artikel 218, godkende en eventuel aftale. Europa-Parlamentet vil i øvrigt blive informeret

fuldt ud på alle trin af forhandlingerne.

5. Nærhedsprincippet

Da der er tale om modernisering af en blandet aftale, som indeholder elementer, der vedrører

kompetenceområder, der er delt mellem medlemsstaterne og EU, er det regeringens forventning,

at den moderniserede aftale også indgås som en blandet aftale.

Der er tale om en international aftale, der har som mål at

regulere EU’s

samlede politiske og

økonomiske relationer med Chile. Idet dette mål ikke kan opfyldes af medlemsstaterne alene, er

det regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

En modernisering af EU-Chile associeringsaftalen forventes ikke at få konsekvenser for gælden-

de dansk ret.

7. Konsekvenser

Indgåelse af en moderniseret aftale med Chile forventes at få positive samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst og et større beskat-

ningsgrundlag.

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse hovedsageligt at ske indirekte

via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,

idet 20 % af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-

budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere

toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.

I forhold til investeringsbeskyttelse vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark

i form af betaling af erstatning, såfremt den færdigforhandlede aftale måtte indeholde en inve-

stor-stat tvistbilæggelsesmekanisme, og en investor efterfølgende skulle anlægge sag mod EU

eller Danmark og få medhold i en sådan sag. Det er imidlertid vurderingen, at risikoen for, at

Danmark måtte tabe en sådan sag, er minimal.

En moderniseret aftale med Chile forventes ikke at have negative konsekvenser for miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have posi-

tive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og civilsamfundsorganisationer) er

blevet hørt. Der er indkommet høringssvar fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og For-

brugerrådet Tænk. EU-Kommissionen har desuden gennemført en offentlig online-høring, som

er offentliggjort på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (DG Trade).

Fra erhvervsorganisationernes side bakkes der op om forhandlingerne, og det fremhæves, at der

er væsentlige kommercielle interesser forbundet med modernisering af associeringsaftalen med

Chile. Der udtrykkes ønske om, at aftalen kommer på niveau med de andre ambitiøse aftaler,

som EU forhandler. Moderniseringen bør derfor føre til en markedsadgang af samme omfang og

på samme vilkår, som kendes fra andre, nyere aftaler. Især fremhæves det, at den moderniserede

aftale bør sikre, at EU opnår mindst samme markedsadgang, som Chile har givet andre lande,

herunder USA. Fra Forbrugerrådet Tænks side fremhæves behov for at tage højde for den bety-

delige skepsis og modstand, der har været i EU overfor diverse forslag om voldgifts- og dom-

stolssystemer til behandling af investorkonflikter, samt behov for åbenhed og gennemsigtighed i

forhandlingerne.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU’s medlemslande

stiller sig generelt positive over for at indlede forhandlinger om en moderni-

sering af associeringsaftalen med Chile. Der ses dog forskellige vægtninger for så vidt angår of-

fensive og defensive handelsinteresser, og der kan ventes drøftelser af, i hvilken grad investe-

ringsområdet skal medtages i en aftale.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at EU indleder forhandlinger om en modernisering af den eksisterende asso-

cieringsaftale med Chile med henblik på at styrke rammevilkårene for politisk dialog, samhandel

og investeringer.

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg har

modtaget grund- og nærhedsnotat om modernisering af associeringsaftalen med Chile den 26.

juni 2017.

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

2. Indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med Australien

KOM (2017) 0472

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes i løbet af andet halvår 2017 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med tilhørende for-

handlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med Australien om en frihandelsaftale. Formålet med

at indgå en frihandelsaftale er at skabe bedre betingelser for at øge handelen og investeringerne mellem EU og

Australien.

2. Baggrund

I en fælles erklæring af 22. april 2015 fra

EU’s

udenrigsrepræsentant, næstformanden for Europa-

Kommissionen og den australske udenrigsminister fremhævedes behovet for styrke de bilaterale

handels- og investeringsforbindelser mellem EU og Australien yderligere. Dette blev fulgt op af

en fælles erklæring af 15. november 2015 fra EU's ledere og Australien, hvori det blev besluttet at

arbejde hen imod iværksættelsen af forhandlinger om en frihandelsaftale.

Europa-Kommissionen har den 13. september 2017 fremlagt udkast til forhandlingsdirektiver,

der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger med Australien.

3. Formål og indhold

Rådet ventes i løbet af andet halvår 2017 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med

tilhørende forhandlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med Australien om en

frihandelsaftale. Formålet med at indgå en frihandelsaftale er at skabe bedre betingelser for at

øge handelen og investeringerne mellem EU og Australien.

Dette inkluderer yderligere gensidig liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser og fast-

sættelse af regler vedførende en lang række handels- og investeringsrelaterede spørgsmål. Udka-

stet til forhandlingsdirektiver lægger bl.a. op til, at EU i forhandlingerne med Australien skal søge

at inkludere nedenstående elementer:

liberalisering af handel med varer, tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer

fjernelse af begrænsninger for løbende betalinger og kapitalbevægelser, der vedrører

transaktioner, der liberaliseres

et højt niveau for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske

betegnelser

liberalisering af gensidig adgang til offentlige udbud

bestemmelser vedrørende konkurrence, herunder konkurrenceregler

et specifikt SMV-kapitel

bæredygtig udvikling og handelsmæssige aspekter af arbejds- og miljøstandarder

bestemmelser om aspekter af energi og råmaterialer

bestemmelser om gennemsigtighed i lovgivning

fremme af informationsudveksling, øget anvendelse af god reguleringspraksis og øget re-

guleringssamarbejde

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

en effektiv og bindende tvistbilæggelsesordning mellem de to aftaleparter i tilfælde af

uenighed om aftalens gennemførelse

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, hvad angår udkastet til forhandlingsdirektiver, men vil blive

informeret fuldt ud på alle trin af forhandlingerne. Parlamentet ventes i øvrigt at vedtage en udta-

lelse.

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende en eventuel

aftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet handelspolitikken er EU-

enekompetence. Udkastet fremsættes under henvisning til TEUF artikel 207, idet de omfattede

elementer alene henhører under EU-enekompetence.

Hvis forhandlingsdirektiverne efter Rådets behandling måtte indeholde elementer, der vedrører

kompetenceområder, der er delt mellem medlemsstaterne og EU, kan aftalen indgås som en

blandet aftale. Hvis aftalen måtte indeholde elementer, der er ren medlemsstatskompetence, skal

aftalen indgås som en blandet aftale.

Eftersom der er tale om en international aftale mellem EU og Australien,

der skal regulere EU’s

samlede handelsrelationer med Australien, er det regeringens vurdering, at medlemsstaterne ikke

alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet derfor også i disse tilfælde ville være over-

holdt.

6. Gældende dansk ret

En færdigforhandlet frihandelsaftale mellem EU og Australien forventes ikke at få konsekvenser

for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Indgåelse af en frihandelsaftale med Australien forventes at få positive samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst og et større beskat-

ningsgrundlag.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte

via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,

idet 20 procent af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-

budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere

toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.

En frihandelsaftale med Australien forventes ikke at have negative konsekvenser for miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have posi-

tive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

8. Høring

Sagen blev sendt i høring i Handelspolitisk Specialudvalg, inklusive erhvervs- og civilsamfunds-

organisationer, d. 19. september 2017. Der er indkommet høringssvar fra Danske Rederier, Det

Økologiske Råd, LO, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Industri.

I høringssvaret fra Dansk Industri udtrykkes ønske om, at der indgås en ambitiøs aftale, hvor

ambitionen er at skabe fuld og lige markedsadgang for europæiske virksomheder på det austral-

ske marked og omvendt give virksomheder fra Australien det samme på det europæiske marked.

Man ser gerne, at EU replicerer indholdet i CETA-handelsaftalen med Canada i forbindelse med

en kommende aftale. Danske Rederier er generelt positive over for forhandlingsdirektiverne og

tilfredse med, at afsnittet vedrørende handel med tjenesteydelser fremhæver vigtigheden af in-

kludering af forhandlinger om international søtransport. Forbrugerrådet Tænk noterer sig i deres

høringssvar, at et af formålene ved en aftale er at øge fordelene for forbrugerne og påpeger i den

forbindelse, at det længe har været et ønske fra forbrugersiden, at der blev fokuseret på, hvilke

fordele de konkrete handelsaftaler giver forbrugerne.

I flere høringssvar udtrykkes tilfredshed med, at frihandelsaftalen vil indeholde bestemmelser om

arbejds- og miljørelaterede aspekter af handel og bæredygtig udvikling. LO bemærker i den sam-

menhæng, at det er vigtigt, at man i de indledende faser får fastlagt, hvilke udfordringer der er for

arbejdstagerrettighederne, samt at civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter i EU og Au-

stralien, bliver hørt i processen. Det Økologiske Råd påpeger i deres høringssvar, at for at kapit-

lerne om handel og bæredygtig udvikling skal have en reel værdi, bør de være bindende og have

samme status som andre kapitler i aftalen. Det Økologiske Råd fremhæver endvidere for så vidt

angår bestemmelser om energi og råmaterialer, at det er bekymrende, at det ønskes at begrænse

konkurrenceforvridende adfærd, da dette står i modsætning til samme kapitels intention om at

understøtte og fremme handel og investeringer i vedvarende energi. For at undgå tvetydighed

bør det derfor gøres mere eksplicit, at konkurrenceforvridning til fordel for klimavenlige tekno-

logier, herunder vedvarende energi, ikke kan undgås.

Kommissionen har desuden gennemført en offentlig online-høring, som er offentliggjort på

webstedet for Generaldirektoratet for Handel (DG Trade).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forventningen er, at EU’s medlemslande

generelt vil stille sig positive over for at indlede for-

handlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Australien, idet der dog kan ventes drøftelser af,

i hvilken grad investeringsområdet skal medtages i en aftale. Der forventes som udgangspunkt

forskellige vægtninger blandt medlemslandene for så vidt angår offensive og defensive handelsin-

teresser.

Eftersom Europa-Kommissionen har valgt at fremlægge udkast til forhandlingsdirektiver, der

alene indeholder områder under EU-enekompetence kan der opstå drøftelse af konsekvenserne

heraf, herunder godkendelsesprocedurer samt sikring af nationale parlamenters involvering.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at EU indleder forhandlinger om en frihandelsaftale med Australien med

henblik på at styrke rammevilkårene for samhandel og investeringer til gavn for danske virksom-

heder og dansk vækst.

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

3. Indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med New Zealand

KOM (2017) 0469

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes i løbet af andet halvår 2017 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med tilhørende for-

handlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med New Zealand om en frihandelsaftale. Formålet

med at indgå en frihandelsaftale er at skabe bedre betingelser for at øge handelen og investeringerne mellem EU og

New Zealand.

2. Baggrund

I en fælles erklæring af 29. oktober 2015 fra EU's ledere og New Zealand blev det besluttet at

arbejde hen imod iværksættelsen af forhandlinger om en frihandelsaftale med henblik på at styrke

det bilaterale handelsforhold mellem EU og New Zealand.

Europa-Kommissionen har efterfølgende den 13. september 2017 fremlagt udkast til forhand-

lingsdirektiver, der bemyndiger til at indlede forhandlinger med New Zealand.

3. Formål og indhold

Rådet ventes i løbet af andet halvår 2017 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med

tilhørende forhandlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med New Zealand om en

frihandelsaftale. Formålet med at indgå en frihandelsaftale er at skabe bedre betingelser for at

øge handelen og investeringerne mellem EU og New Zealand.

Dette inkluderer yderligere gensidig liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser og fast-

sættelse af regler vedførende en lang række handels- og investeringsrelaterede spørgsmål. Udka-

stet til forhandlingsdirektiver lægger bl.a. op til, at EU i forhandlingerne med New Zealand skal

søge at inkludere nedenstående elementer:

liberalisering af handel med varer, tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer

fjernelse af begrænsninger for løbende betalinger og kapitalbevægelser, der vedrører

transaktioner, der liberaliseres

et højt niveau for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske

betegnelser

liberalisering af gensidig adgang til offentlige udbud

bestemmelser vedrørende konkurrence, herunder konkurrenceregler

et specifikt SMV-kapitel

bæredygtig udvikling og handelsmæssige aspekter af arbejds- og miljøstandarder

bestemmelser om aspekter af energi og råmaterialer

bestemmelser om gennemsigtighed i lovgivning

fremme af informationsudveksling, øget anvendelse af god reguleringspraksis og øget re-

guleringssamarbejde

en effektiv og bindende tvistbilæggelsesordning mellem de to aftaleparter i tilfælde af

uenighed om aftalens gennemførelse

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, hvad angår udkastet til forhandlingsdirektiver, men vil blive

informeret fuldt ud på alle trin af forhandlingerne. Parlamentet ventes i øvrigt at vedtage en udta-

lelse.

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende en eventuel

aftale.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet handelspolitikken er EU-

enekompetence. Udkastet fremsættes under henvisning til TEUF artikel 207, idet de omfattede

elementer alene henhører under EU-enekompetence.

Hvis forhandlingsdirektiverne efter Rådets behandling måtte indeholde elementer, der vedrører

kompetenceområder, der er delt mellem medlemsstaterne og EU, kan aftalen indgås som en

blandet aftale. Hvis aftalen måtte indeholde elementer, der er ren medlemsstatskompetence, skal

aftalen indgås som en blandet aftale.

Eftersom der er tale om en international aftale mellem EU og New Zealand, der skal regulere

EU’s

samlede handelsrelationer med New Zealand, er det regeringens vurdering, at medlemssta-

terne ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet derfor også i disse tilfælde ville

være overholdt.

6. Gældende dansk ret

En færdigforhandlet frihandelsaftale mellem EU og New Zealand forventes ikke at få konse-

kvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Indgåelse af en frihandelsaftale med New Zealand forventes at få positive samfundsøkonomiske

og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst og et større be-

skatningsgrundlag.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte

via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,

idet 20 procent af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-

budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere

toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.

En frihandelsaftale med New Zealand forventes ikke at have negative konsekvenser for miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have

positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen blev sendt i høring i Handelspolitisk Specialudvalg, inklusive erhvervs- og civilsamfunds-

organisationer, den 19. september 2017. Der er indkommet høringssvar fra Danske Rederier, Det

Økologiske Råd, LO, Forbrugerrådet Tænk og Dansk Industri.

join (2017) 0019 - Bilag 3: Samlenotat vedr. associerings- og handelsaftaler

I høringssvaret fra Dansk Industri udtrykkes ønske om, at der indgås en ambitiøs aftale, hvor

ambitionen er at skabe fuld og lige markedsadgang for europæiske virksomheder på det new zea-

landske marked og omvendt give virksomheder fra New Zealand det samme på det europæiske

marked. Man ser gerne, at EU replicerer indholdet i CETA-handelsaftalen med Canada i forbin-

delse med en kommende aftale. Danske Rederier er generelt positive over for forhandlingsdirek-

tiverne og tilfredse med, at afsnittet vedrørende handel med tjenesteydelser fremhæver vigtighe-

den af inkludering af forhandlinger om international søtransport.

Forbrugerrådet Tænk noterer sig i deres høringssvar, at et af formålene ved en aftale er at øge

fordelene for forbrugerne og påpeger i den forbindelse, at det længe har været et ønske fra for-

brugersiden, at der blev fokuseret på, hvilke fordele de konkrete handelsaftaler giver forbrugerne.

I flere høringssvar udtrykkes tilfredshed med, at frihandelsaftalen vil indeholde bestemmelser om

arbejds- og miljørelaterede aspekter af handel og bæredygtig udvikling. LO bemærker i den sam-

menhæng, at det er vigtigt, at man i de indledende faser får fastlagt, hvilke udfordringer der er for

arbejdstagerrettighederne, samt at civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter i EU og

New Zealand, bliver hørt i processen. Det Økologiske Råd påpeger i deres høringssvar, at for at

kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling skal have en reel værdi, bør de være bindende og

have samme status som andre kapitler i aftalen. Det Økologiske Råd fremhæver endvidere for så

vidt angår bestemmelser om energi og råmaterialer, at det er bekymrende, at det ønskes at be-

grænse konkurrenceforvridende adfærd, da dette står i modsætning til samme kapitels intention

om at understøtte og fremme handel og investeringer i vedvarende energi. For at undgå tvety-

dighed bør det derfor gøres mere eksplicit, at konkurrenceforvridning til fordel for klimavenlige

teknologier, herunder vedvarende energi, ikke kan undgås.

Europa-Kommissionen har desuden gennemført en offentlig online-høring, som er offentliggjort

på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (DG Trade).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forventningen er, at EU’s medlemslande

generelt vil stille sig positive over for at indlede for-

handlinger om en frihandelsaftale mellem EU og New Zealand, idet der dog kan ventes drøftelse

af, i hvilken grad investeringsområdet skal medtages i en aftale. Der forventes som udgangspunkt

forskellige vægtninger blandt medlemslandene for så vidt angår offensive og defensive handelsin-

teresser.

Eftersom Europa-Kommissionen har valgt at fremlægge udkast til forhandlingsdirektiver, der

alene indeholder områder under EU-enekompetence kan der endvidere opstå drøftelse af konse-

kvenserne heraf, herunder godkendelsesprocedurer samt sikring af nationale parlamenters invol-

vering.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at EU indleder forhandlinger om en frihandelsaftale med New Zealand med

henblik på at styrke rammevilkårene for samhandel og investeringer til gavn for danske virksom-

heder og dansk vækst.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.