kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0031 Bilag 2
Offentligt

Indhold

Dagsordenspunkt 1: Kommissionens forslag til Europa Parlamentets og Rådets

forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske

enheder til sådanne køretøjer (forordning om typegodkendelser og

markedsovervågning) .............................

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Side 2/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Dagsordenspunkt 1: Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markeds-

overvågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer (forordning om typegodkendelser og markedsovervåg-

ning)

KOM(2016) 31 final

Revideret notat

Nye afsnit er markeret med en streg i margenen. Hvis kun enkelte ord eller

passager er ændret i et afsnit, er disse desuden markeret med fed.

Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte den 27. januar 2016 et forslag til en ny for-

ordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og på-

hængskøretøjer dertil. Det overordnede formål med forslaget til en ny forord-

ning er at styrke den nuværende lovgivningsramme for typegodkendelse,

navnlig gennem indførelsen af bestemmelser om markedsovervågning.

Et nøgleelement i forslaget er, at markedsovervågningen udført af de natio-

nale myndigheder skal omfatte en verifikationsprøvning og -inspektion af

overholdelsen af typegodkendelsesreglerne for køretøjer, der er bragt i om-

sætning.

Derudover skal Kommissionen tilrettelægge og udføre eller kræve, at der ud-

føres en verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen af typegodken-

delsesreglerne, der er uafhængig af de aktiviteter, der gennemføres af med-

lemsstaterne.

Desuden skal prøvningsinstansernes uafhængighed over for fabrikanterne

sikres ved at, medlemsstaterne skal indføre en gebyrstruktur for typegodken-

delse, der skal dække udgifterne ved udførelse af alle typegodkendelsesprøv-

ninger og -inspektioner udført af prøvningsinstanserne samt de administrati-

ve omkostninger ved udstedelse af typegodkendelse og omkostningerne i for-

bindelse med udførelse af efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion.

Endelig skal Kommissionen have beføjelse til at pålægge administrative bøder

til de erhvervsdrivende, der har tilsidesat forordningen.

Forslaget ventes at have negative statsfinansielle konsekvenser i størrelsesor-

denen 1-2 mio. kr. For nuværende kan forslagets statsfinansielle konsekvenser

ikke vurderes nærmere, idet de vil afhænge af, hvilken

gebyrstruktur der væl-

ges til finansieringen af medlemsstaternes forøgede udgifter til markedsover-

vågning.

Side 3/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens forslag

til en ny forordning, herunder indførelsen af bestemmelser om markedsover-

vågning. Regeringen finder det væsentligt, at der generelt fastsættes et tro-

værdigt og transparent system for typegodkendelse og markedsovervågning

af køretøjer, der sikrer fuld overholdelse af de fastlagte miljø- og sikkerheds-

mæssige krav.

Kommissionens forslag ligger således i god tråd med Transport- og Byg-

ningsministeriets Lov nr. 384 af 27. april 2016 om ændring af færdselsloven

(Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøv-

ningsinstanser), der bl.a. har til formål at præcisere det retlige grundlag for

udøvelse af markedskontrol og tilsyn med produktkrav på det køretøjstekni-

ske område for at sikre, at tilsynet i højere grad bringes på linje med den

markedsovervågning, der foretages på andre, lignende områder. Transport-

og Bygningsudvalget har den 11. februar 2016 afgivet betænkning over lov-

forslaget, hvori udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Regeringen lægger vægt på, at der skal være proportionalitet mellem effekti-

viteten af den markedsovervågning, der skal udføres, og de eventuelle admi-

nistrative og økonomiske byrder, som erhvervslivet måtte blive pålagt som

følge heraf. I forlængelse heraf finder regeringen det vigtigt, at der indføres

en omkostningseffektiv markedsovervågning og stikprøvekontrol, herunder

baseret på målinger af udledninger ved virkelig kørsel, der opfylder de fast-

lagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav, og som ikke går ud over, hvad der

måtte være nødvendigt for at opfylde formålet.

Regeringen lægger vægt på, at der indføres en finansieringsstruktur, der sik-

rer dækning for de udgifter de enkelte medlemsstater har, som følge af den

øgede markedsovervågning. Danmark udsteder kun i begrænset omfang ty-

pegodkendelser og vil derfor kunne risikere at stå uden udgiftsdækning. Der

arbejdes derfor for, at der findes en gebyrstruktur, hvor det ikke kun er de

lande, der udsteder typegodkendelser, som modtager gebyrindtægterne.

Regeringen er forbeholden over for, at Kommissionen skal bemyndiges til at

udstede delegerede retsakter i så stort et omfang som foreslået. Det vil sige, at

regeringen vil have fokus på, at Kommissionen i stedet får beføjelser til at

udstede gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov om godken-

delse og syn af køretøjer for at skabe hjemmel til opkrævning af betaling for

EU-typegodkendelser, herunder betalingen til prøvningsinstanserne. Derud-

over kan en vedtagelse af forslaget medføre behov for ændring af færdselslo-

Side 4/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

ven i det tilfælde, at alle merudgifterne til den statslige markedskontrol om-

fattet af forslaget ønskes afholdt af de erhvervsdrivende.

Der har generelt været flere centrale elementer i forslaget, der har skabt split-

telse mellem medlemslandene. En mindre koalition af medlemslande var

blandt andet imod muligheden for, at medlemslandene skulle kontrollere hin-

anden under peer-review-systemet, og at Kommissionen efter forslaget ville

beføjelse til at foretage egne verifikationsinspektioner og-prøvninger. Her-

imod har nogle enkelte store medlemslande ønsket at indføre nogle mere am-

bitiøse stramninger af systemet.

På de nyeste kompromisforslag ser det ud til, at det er lykkedes at ændre disse

centrale dele af forslaget, så det vil være muligt at opnå et flertal for forslaget.

Flere medlemslande har således givet udtryk for, at de ikke forventer at blo-

kere for enkeltdele af forslaget på trods af, at disse tidligere har været af af-

gørende betydning for en aftale.

Der blev oversendt samlenotat til Europaudvalget den 24. januar 2017.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM-nr. 31 af 27. januar 2016 fremsat forslag

om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markeds-

overvågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer,

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

Forslaget er oversendt til Rådet den 1. februar 2016 i dansk sprogversion. For-

slaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag til en ny forordning om godkendelse og markedsover-

vågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil er en revision af de gæl-

dende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af

5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøre-

tøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate

tekniske enheder til sådanne køretøjer ("Rammedirektiv"). Revisionen består

navnlig i en skærpelse af bestemmelserne om udstedelse af typegodkendelse,

om produktionskontrol og om markedsovervågning og skal bl.a. ses i lyset af

sagen om Volkswagens omgåelse af muligheden for at foretage retvisende må-

linger af udledningen fra visse modeller af VW’s dieselbiler i forbindelse med

typegodkendelsestests.

Side 5/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Formål og indhold

Kommissionens overordnede formål med forslaget til en ny forordning er at

udbygge den nuværende ramme for typegodkendelse, navnlig gennem indførel-

sen af bestemmelser om markedsovervågning.

I det følgende gennemgås fire centrale elementer i Kommissionens forslag, som

er henholdsvis: skærpede krav ved typegodkendelse, markedsovervågning,

sanktioner og administrative bøder samt delegerede retsakter.

3.1 Skærpede krav ved typegodkendelse

Kommissionen anfører, at der skal sikres en effektiv gennemførelse af EU-

kravene til typegodkendelse ved at styrke bestemmelserne om produktionens

overensstemmelse ved bl.a. at sørge for obligatorisk periodisk revision af meto-

derne til overensstemmelsesprøvning og fortsat overensstemmelse for de på-

gældende produkter og ved at styrke kravene til kompetencer, forpligtelser og

præstationer for prøvningsinstanserne, som udfører prøvning i forbindelse

med EU-typegodkendelse af køretøjer under de typegodkendende myndighe-

ders ansvar.

Medlemsstaternes udpegelse og overvågning af prøvningsinstanser i overens-

stemmelse med detaljerede og strenge kriterier skal derfor være underlagt til-

synsmæssig kontrol på EU-plan, herunder uafhængige revisioner som betingel-

se for forlængelse af deres udpegning efter fem år. Prøvningsinstansernes stil-

ling over for fabrikanterne skal styrkes, herunder deres ret og pligt til at foreta-

ge uanmeldte fabriksinspektioner og at foretage fysiske prøvninger eller labora-

torieprøvninger af produkter, der er omfattet af denne forordning, for at sikre

fabrikanternes fortsatte overholdelse af kravene efter opnåelsen af typegod-

kendelsen af deres produkter.

Prøvningsinstansernes uafhængighed over for fabrikanterne skal sikres, herun-

der ved at undgå direkte eller indirekte betalinger fra fabrikanterne for type-

godkendelsesinspektioner og undersøgelser, de har foretaget. Medlemsstaterne

skal derfor indføre en gebyrstruktur for typegodkendelse, der skal dække udgif-

terne ved udførelse af alle typegodkendelsesprøvninger og -inspektioner udført

af prøvningsinstanserne, der er udpeget af den typegodkendende myndighed,

samt de administrative omkostninger ved udstedelse af typegodkendelse og

omkostningerne i forbindelse med udførelse af efterfølgende verifikationsprøv-

ning og -inspektion af overholdelsen.

Kommissionen skal endvidere tilrettelægge og udføre eller kræve, at der udfø-

res en efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen, der

er uafhængig af de aktiviteter, der gennemføres af medlemsstaterne. Når der

konstateres manglende overholdelse ved disse prøvninger og eftersyn, eller hvis

det konstateres, at en typegodkendelse er meddelt på grundlag af ukorrekte

Side 6/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

data, kan Kommissionen indlede EU-dækkende afhjælpende foranstaltninger

til at genoprette de pågældende køretøjers overensstemmelse og for at under-

søge årsagerne til urigtigheden af typegodkendelsen.

Den nationale gebyrstruktur skal også dække udgifterne til verifikationsinspek-

tioner og -prøvninger af overholdelsen gennemført af Kommissionen. Disse

bidrag betragtes som eksterne formålsbestemte indtægter for

EU’s

almindelige

budget i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle

regler vedrørende Unionens almindelige budget. Kommissionen kan vedtage

gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren med henblik på at

fastlægge det supplerende beløb, som skal lægges på de nationale gebyrer.

Typegodkendelsers fortsatte gyldighed kræver, at fabrikanten underretter den

myndighed, der har godkendt denne køretøjstype, om enhver ændring med

hensyn til de sikkerheds- og miljøkrav, der gælder for den pågældende type.

Gyldigheden af udstedte typegodkendelsesattester skal derfor være tidsbegræn-

set, og sådanne attester kan kun fornyes, når den godkendende myndighed har

verificeret og er forvisset om, at køretøjstypen fortsat overholder alle gældende

krav.

For at øge gennemsigtigheden i godkendelsesprocessen og lette udvekslingen af

oplysninger og markedsovervågningsmyndighedernes (i Danmark Trafik- og

Byggestyrelsen), de godkendende myndigheders (i Danmark Trafik- og Bygge-

styrelsen) og Kommissionens uafhængige verifikation, skal typegodkendelses-

dokumentation indgives i elektronisk format og gøres offentligt tilgængelig.

3.2 Markedsovervågning

Kommissionen anfører, at markedsovervågningen i automobilsektoren skal

indføres ved at præcisere de forpligtelser, der påhviler de erhvervsdrivende i

forsyningskæden, ansvarsområderne for de retshåndhævende myndigheder i

medlemsstaterne, og de foranstaltninger, der skal træffes, når der på markedet

konstateres produkter, der udgør alvorlige sikkerhedsmæssige eller miljømæs-

sige risici, eller som ikke opfylder typegodkendelseskravene.

Markedsovervågningen udført af de nationale myndigheder skal omfatte en

efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen for et til-

strækkeligt antal køretøjer, der er bragt i omsætning. Udvælgelsen af køretøjer,

der skal underkastes denne efterfølgende verifikationsprøvning, skal baseres på

en passende risikovurdering, der tager hensyn til alvoren af den mulige mang-

lende overholdelse og sandsynligheden for, at den materialiserer sig.

3.3 Sanktioner og administrative bøder

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne indføre regler om sanktioner for over-

trædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være

Side 7/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne

indberetter de pålagte sanktioner til Kommissionen en gang om året for at den

kan overvåge, at der sker en ensartet gennemførelse af disse bestemmelser.

For at Kommissionen kan gennemføre verifikationen af overholdelsen og for at

sikre lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende og de nationale myndig-

heder, skal Kommissionen have beføjelse til at pålægge harmoniserede admini-

strative bøder til de erhvervsdrivende, der har tilsidesat denne forordning, uan-

set hvor køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed

oprindelig blev typegodkendt.

3.4 Delegerede retsakter

Ifølge forslaget tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter med henblik på at ændre bilagene til forordningen for at tage hensyn

til den tekniske og lovgivningsmæssige udvikling. Kommissionen tillægges des-

uden beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at vedtage

metoderne til beregning og fastsættelse af de administrative bøder, der er

nævnt i pkt. 3.3 overfor samt fastsætte udpegelsen, sammensætningen, opga-

verne, arbejdsmetoderne og forretningsordenen for det forum for udveksling af

oplysninger om håndhævelse, der er nævnt i pkt. 3.6 nedenfor.

Ud over de fire centrale elementer i forslaget foreslår Kommissionen en række

yderligere tiltag, som blandt andet omfatter:

3.5 Adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

Kommissionen anfører, at det er nødvendigt, at der er ubegrænset adgang til

reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer via et standardise-

ret format, der kan anvendes til at finde tekniske informationer, samt at der er

effektiv konkurrence på markedet for tjenester, der leverer sådanne informati-

oner, med henblik på at forbedre det indre markeds funktion, navnlig hvad

angår den frie bevægelighed for varer, etableringsfriheden og den frie udveks-

ling af tjenesteydelser. Kravene til levering af reparations- og vedligeholdelses-

informationer har hidtil været fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 715/2007, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 595/2009, Kommissionens forordning (EU) nr. 692/2008 og Kommissio-

nens forordning (EU) nr. 582/2011. Disse krav konsolideres i den nye forord-

ning.

Kommissionen har på baggrund af en forglemmelse i det oprindelige forslag,

efterfølgende udsendt en revision af artiklerne vedrørende uafhængige værk-

steders adgang til OBD reparations- og vedligeholdelsesinformation, da der

blandt andet manglede en specifik reference til det standardiserede OBD stik.

Side 8/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

3.6 Forummet til udveksling af oplysninger om håndhævelse

Ifølge forslaget skal Kommissionen oprette og lede et forum for udveksling af

oplysninger om håndhævelse ("forummet"). Dette forum består af medlemmer,

som udpeges af medlemsstaterne.

Forummet skal koordinere et netværk mellem de nationale myndigheder, der

er ansvarlige for typegodkendelse og markedsovervågning. Dets rådgivende

opgaver omfatter bl.a. fremme af god praksis, udveksling af oplysninger om

problemer med håndhævelsen, samarbejde, udvikling af arbejdsmetoder og -

værktøjer, udvikling af en elektronisk procedure for udveksling af oplysninger,

evaluering af harmoniserede håndhævelsesprojekter, sanktioner og fælles

inspektioner.

3.7 Valg af forordning

Kommissionen anfører, at af hensyn til klarhed, rationalitet og forenkling bør

direktiv 2007/46/EF ophæves og erstattes af en forordning. Vedtagelsen af en

forordning sikrer, at bestemmelserne finder direkte anvendelse og kan ajourfø-

res på en rettidig og effektiv måde, således at der kan tages bedre hensyn til den

tekniske og lovgivningsmæssige udvikling.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har vedtaget 1. læsning den 4. april 2017, og har nu en

holdning, det kan forhandle ud fra.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at den eksisterende rammelovgivning for typegodken-

delse af motorkøretøjer bidrager til gennemførelsen af det indre marked for

varer. Dette forslag sigter på at gøre gennemførelsen og håndhævelsen af denne

lovgivning mere effektiv som led i den overordnede politiske målsætning om at

styrke strategien for det indre marked.

Selv om medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af lovgivningen på

deres eget område, er en harmoniseret og koordineret tilgang, som er baseret

på almindeligt gældende kriterier, og som anvendes ensartet i medlemsstater-

ne, ifølge Kommissionen afgørende for at opretholde lige konkurrencevilkår i

hele EU ved hjælp af en harmoniseret fortolkning, gennemførelse og håndhæ-

velse af typegodkendelseskravene, som bakkes op af harmoniserede bestem-

melser om markedsovervågning for at give medlemsstaterne de nødvendige

midler til kontrol efter markedsføringen og til at træffe effektive og fælles af-

hjælpende foranstaltninger mod tilstedeværelsen af ikke-overensstemmende og

usikre produkter på markedet.

Side 9/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Forskellene i den nationale tilrettelæggelse af typegodkendelse og markeds-

overvågning i medlemsstaterne kan give anledning til en ikke-harmoniseret

håndhævelse med hensyn til EU's indre marked, hvor der ikke længere er indre

grænser, og hvor kontrollen ved de nationale grænser næsten er forsvundet.

For at undgå, at produkter, der ikke opfylder kravene, markedsføres på deres

område, er medlemsstaterne også i vid udstrækning afhængige af effektiviteten

af deres naboers gennemførelsespolitik. Følgelig kan svagheder i håndhævelsen

i én medlemsstat i alvorlig grad underminere indsatsen i andre medlemsstater

for at forhindre, at produkter, der ikke opfylder kravene, kommer ind på deres

marked. Denne indbyrdes afhængighed styrkes af, at de håndhævende myndig-

heders kompetencer er begrænset til det nationale område. Hvis der er behov

for grænseoverskridende tiltag, skal myndighederne kunne stole på deres kol-

leger i de andre medlemsstater.

Kommissionen påpeger, at dette skyldes, at rammerne for typegodkendelse af

køretøjer er baseret på princippet om, at alle nye køretøjer, der er fremstillet i

overensstemmelse med en type køretøj, der er godkendt af en medlemsstat,

omfattes af retten til frit at kunne markedsføres og registreres i andre med-

lemsstater. Denne ret gælder for alle køretøjer uanset produktionens oprindel-

se. Det betyder, at også køretøjer, der er fremstillet uden for EU, frit kan impor-

teres inden for EU, forudsat at fabrikanten har attesteret, at de er fremstillet i

overensstemmelse med en køretøjstype, der er godkendt i en af EU’s medlems-

stater. I betragtning af bilsektorens globale natur, som er ensbetydende med, at

der finder en betydelig import sted af automobilprodukter fra tredjelande, kræ-

ver denne vigtige grænseoverskridende dimension en koordineret indsats på

EU-plan med henblik på at sikre lige vilkår.

Hvis der skulle træffes foranstaltninger individuelt af medlemsstaterne på nati-

onalt plan for at rette op på markedsproblemer, ville dette kunne medføre risi-

ko for at skabe hindringer for den frie bevægelighed for motorkøretøjer, der er

sikret gennem lovgivningsrammen. Derfor er det efter Kommissionens opfat-

telse berettiget at træffe foranstaltninger på EU-plan.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da målene ikke i til-

strækkeligt omfang vil kunne gennemføres selvstændigt af medlemsstaterne.

Der er i vidt omfang allerede fællesskabsret på området, og forslaget til forord-

ningen er grundlæggende en tilpasning af dette regelsæt.

Gældende dansk ret

Reglerne om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og på-

hængskøretøjer dertil er i dag allerede reguleret gennem EU-direktiver og -

forordninger på området.

På området gælder følgende danske regler:

Side 10/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013 med

senere ændringer.

Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af

24. september 2012.

Lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 434 af 29. april 2014 om detailforskrifter for køretø-

jers indretning og udstyr.

Bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretø-

jer.

Bekendtgørelse nr. 74 af 3. februar 1999 om E- og e-godkendelse af kø-

retøjers indretning og udstyr mv.

Side 11/28

Konsekvenser

7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov om godkendelse

og syn af køretøjer for at skabe hjemmel til opkrævning af betaling for EU-

typegodkendelser, herunder betalingen til prøvningsinstanserne.

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for ændring af færdselsloven i det

tilfælde, at alle merudgifterne til den statslige markedskontrol omfattet af for-

slaget ønskes afholdt af de erhvervsdrivende. Ændringen af færdselsloven med

lov nr. 384 af 27. april 2016 om udøvelse af markedskontrol med udstyr til kø-

retøjer og godkendelse af prøvningsinstanser betyder, at transport- og byg-

ningsministeren kan fastsætte regler, der pålægger en erhvervsdrivende at af-

holde samtlige udgifter i forbindelse med stikprøvekontrol. Efter lovbemærk-

ningerne er det imidlertid hensigten, at virksomheden kun skal betale, hvis

produktet ikke er i overensstemmelse med reglerne.

7.2 Økonomiske konsekvenser

7.2.1 Statsfinansielle konsekvenser

Forslagets

statsfinansielle konsekvenser er på nuværende tidspunkt vanskelige

at vurdere.

Af finansieringsoversigten til forslaget i relation til Kommissionens

omkostningsdækning fremgår det, at forslaget har budgetmæssige konsekven-

ser via et træk på EU's budget på maksimalt 9,0 mio. euro om året (ca. 65 mio.

kr.). Idet den danske andel af EU's budget udgør ca. 2 pct., svarer dette til en

finansieringsandel på ca. 1,3 mio. kr. årligt for Danmarks vedkommende.

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Det fremgår derudover af finansieringsoversigten, at de eksterne formålsbe-

stemte indtægter i form af bidrag fra medlemsstaternes nationale gebyrstruktur

for typegodkendelse vil udgøre maksimalt 7,7 mio. euro om året (ca. 55 mio.

kr.). Idet Danmark næsten ikke udsteder EU-typegodkendelser, vil den danske

andel heraf i praksis være ubetydelig.

Herudover kan der være statslige udgifter i form af afledte nationale udgifter.

Af konsekvensanalysen for forslaget fremgår det, at en øget markedsovervåg-

ning som følge af forordningen vil kunne betyde merudgifter for medlemssta-

terne på 192

mio. euro om året (ca. 1,4 mia. kr.). Forslagets reelle

statsfinan-

sielle konsekvenser som følge heraf er på nuværende tidspunkt i forhandlin-

gerne dog fortsat vanskelige at vurdere.

Antages det, at Danmarks del heraf

udgør ca. 2 pct. svarende til den danske andel af EU's budget,

svarer dette til ca.

mio. kr. årligt for Danmarks vedkommende. Dette estimat udgør de maksi-

male forventelige merudgifter, idet de faktiske udgifter dog ikke kendes.

Danmark foretager i dag ingen stikprøver af komplette køretøjer. Hvis det an-

tages, at der fremover årligt vil blive foretaget 100 stikprøver, hvor de væsent-

ligste EU-krav indgår, og omkostningen anslås til 100.000 kr. pr. stikprøve, vil

den samlede udgift udgøre 10. mio. kr. årligt. Disse merudgifter vil det helt eller

delvist kunne pålægges køretøjsimportørerne at betale, jf. pkt. 7.1 overfor, og

dermed reelt de overvejende udenlandske køretøjsfabrikanter.

De statsfinansielle konsekvenser afhænger af, hvilken gebyrstruktur der vælges

i forbindelse med finansieringen af medlemsstaternes øgede udgifter til mar-

kedsovervågning. Fastsættes der således et gebyr på baggrund af antallet af

typegodkendelser, der kun går til de typegodkendelsesudstedende lande, vil det

have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, da Danmark kun i

begrænset omfang udsteder typegodkendelser.

Med det nuværende forslag fra det maltesiske formandskab, vil det fastsatte

minimumsniveau betyde, at der i Danmark skal foretages stikprøvekontrol på

4-6 køretøjer om året, hvoraf ca. 2 af disse kontroller kan foretages som doku-

mentationskontrol. Der er således med det nuværende forslag tale om en sam-

let årlig testudgift på ca. 600.000 kr. Dertil kommer afledte omkostninger på

ca. 1 -1,5 mio. kr.

Forslagets statsfinansielle konsekvenser vil blive løbende revurderet i takt med

sagens udvikling og forløb.

7.2.2 Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

7.2.3 Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser,

jf. dog pkt. 7.2.1 ovenfor.

Side 12/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

7.3 Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark

som følge af navnlig bestemmelserne om markedsovervågning.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos EU- Specialudvalget for Transport og Bygning

samt Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og Industrifor-

ening, Bilbranchen, Camping Branchen, Dansk Automobil Sports Union, Dansk

Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Camping Union, Dansk Ma-

skinhandlerforening, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Foreningen af

Vognimportører i Danmark, Foreningen af Tekniske Konsulenter for Vejtrans-

port, Maskinleverandørerne og NOAH-Trafik. Følgende høringssvar er modta-

get:

AutoBranchen Danmark

”AutoBranchen

Danmark repræsenterer et bredt udsnit af danske opbygger-

virksomheder og producenter og importører af systemer, komponenter og tek-

niske systemer.

Kendetegnende for disse virksomheder er, at de fortrinsvis er mindre og mel-

lemstore og producerer individuelle og højtspecialiserede produkter, som op-

bygges således, at de optimalt kan løse den enkelte kundes transportopgaver.

Der er fortrinsvis tale om enkeltstyksproduktion eller produktion af få enheder

med samme eller næsten samme specifikation.

AutoBranchen Danmark ser derfor også positivt på, at man i forordningen har

specielt fokus på de mindre og mellemstore virksomheders muligheder for at

afsætte deres produkter i alle medlemslande, idet der her er eksportpotentiale

for danske virksomheder.

Den individuelle EU godkendelse af køretøjer

Her tænkes specielt på artikel 42 i forordningen: Den individuelle EU godken-

delse af køretøjer. Her skal ikke udføres destruktiv prøvning og ansøgning og

EU godkendelsesattest er den samme for alle kategorier

–

dog her med færre

oplysninger.

Ansøgning indsendes af fabrikanten til de nationale godkendende myndighe-

der, som forestår godkendelsen og sender denne videre til øvrige medlemslan-

de og kommissionen.

Medlemslandene skal tillade markedsføring, registrering eller ibrugtagning af

køretøjer med gyldig individuel EU godkendelsesattest for køretøjer.

Side 13/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

I praksis forudsætter denne form for EU typegodkendelse også at systemer,

komponenter og separate tekniske systemer, som er anvendt i opbygningen er

EU typegodkendte.

National individuel godkendelse af køretøjer

Men også artikel 43 og 44 nationale individuel godkendelse af køretøjer giver

bedre eksportmuligheder end det i dag er tilfældet, idet samme EU typegod-

kendelsesattest som for øvrige kategorier skal anvendes dog med færre oplys-

ninger. Endvidere skal et medlemsland tillade at et køretøj, som et andet med-

lemsland har godkendt, kan registreres medmindre det pågældende medlems-

land har rimelig grund til at antage, at de krav køretøjet er godkendt efter ikke

svare til dets egne bestemmelser.

Trafiksikkerhed og miljø

Forordningen vil også efter vor vurdering have en positiv effekt på såvel trafik-

sikkerhed som miljø. Generelt forventes forordningen at give et kvalitetsløft,

ikke blot i opbygning og montering af denne, men også via de EU godkendte

systemer og komponenter med tilhørende monterings- og vedligeholdelsesan-

visning, som skal anvendes ved EU godkendelser.

Men også markedsovervågning og opstramning af kontrol på køretøjer i drift vil

have en positiv effekt på miljøet.

Udfordring for Trafik og Byggestyrelsen

AutoBranchen Danmark anser det også for positivt, at det enkelte medlems-

lands myndighed tildeles en række rettigheder og forpligtigelser, som skal sikre

en ensartet fortolkning og gennemførelse af typegodkendelseskravene i alle

medlemslande.

Det betyder, at Trafik og Byggestyrelsen har det overordnede ansvar for, at de

danske bilsynsvirksomheder, som skal kontrollere, at køretøjerne lever op til

EU typeattesten, og at det kontrolleres, at dette arbejde udføres i henhold til

forordningen.

Dette anses for en opstramning, som vil give mere lige konkurrencevilkår for

producenter og importører.

For at kunne leve op til disse forpligtigelser, ikke mindst med indkøringsperio-

de fra 2017 til 2020 og derefter gennemførelse i fuldt omfang, må det anses for

nødvendigt, at Trafik og Byggestyrelsen tilføres ressourcer, som sikrer, at de

kan udføre øget kontrol og markedsovervågning samt behandle og formidle EU

ansøgninger for danske virksomheder. Dette selvom det besluttes at opkræve

gebyrer af en vis størrelse for de virksomhedsrelaterede opgaver.

Side 14/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Brugte køretøjer

En meget stor andel af de danske lastbiler og påhængsvogne er leaset, og det er

en stor fordel, at disse efter endt leasingperiode kan afsættes som brugte

–

ikke

blot i Danmark, men også i øvrige medlemslande.

Derfor forventes det, at leasingselskaberne i større omfang vil stille krav om, at

danske opbygninger skal være individuelt EU godkendte.

Håndtering

Umiddelbart kan forordningen virke temmelig bureaukratisk og svær tilgænge-

lig for en dansk opbyggervirksomhed.

AutoBranchen Danmark vil derfor henlede opmærksomheden på, at når man

tager specielle hensyn til de mindre og mellemstore virksomheder i forordnin-

gen, må dette også gælde tilgængeligheden. Der må under alle omstændigheder

forventes et stort behov for vejledning og rådgivning af opbyggervirksomhe-

derne fra såvel myndigheder, kontrollerende virksomheder, leverandører af EU

godkendte komponenter og systemer, rådgivende ingeniører og AutoBranchen

Danmark, såfremt den danske opbyggerbranche skal udnytte det vækstpotenti-

ale, som forordningen også indeholder.

Kvalitetsstyring

AutoBranchen Danmark er netop ved at færdiggøre et kvalitetssystem KS2000

Opbygger målrettet danske opbyggervirksomheder.

Dette vil tjene som en god forberedelse til, at virksomhederne kan få en lettere

tilgang til forordningen.”

De Danske Bilimportører

”De Danske Bilimportører hilser en generel stramning af rammebetingelserne

for EU-typegodkendelse af motorkøretøjer samt markedsovervågningen af ty-

pegodkendelsernes overholdelse velkommen.

Typegodkendelse er afgørende for at sikre, at biler, der markedsføres i EU

overholder væsentlige sikkerhedsmæssige, miljømæssige og produktionsmæs-

sige krav. Troværdige og ensartede rammebetingelser for typegodkendelser på

både nationalt og EU-niveau er derfor også afgørende for et velfungerende in-

dre marked.

Forslaget til forordning retter sig således især mod at styrke EU-

kommissionens rolle og beføjelser

–

samt at stramme reglerne for de nationale

myndigheders godkendelsessystemer og efterfølgende markedsovervågning af,

at betingelserne for typegodkendelse er overholdt.

Side 15/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Der er dog også dele af forslaget, der retter sig mod de erhvervsdrivende i for-

syningskæden fra bilfabrikanter, importører og til detailhandel. De Danske

Bilimportører har følgende bemærkninger til enkelte af disse tiltag vedrørende

importørers forpligtelser:

Artikel 14, stk. 6 (krav om register over klager og tilbagekaldelser):

Det fremgår, at importøren (for at beskytte forbrugernes sundhed og sikker-

hed) skal undersøge og føre register over klager over og tilbagekaldelser af kø-

retøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr,

som han har markedsført, og holde sine distributører orienteret om denne

overvågning.

Det bør i den forbindelse angives nærmere, hvilke nøjagtige oplysninger impor-

tørenes register over klager og tilbagekaldelser skal indeholde, så importørerne

på et mere objektivt grundlag kan afgøre, hvad der skal til for at efterleve be-

stemmelsen.

For så vidt angår oplysninger om klager er der især behov for en nærmere spe-

cifikation af et sådant registers indhold og format. Hvilke typer af klager skal

registreres, og hvordan skal disse registreres? Derved minimeres samtidig risi-

koen for, at importøren kan komme i konflikt med f.eks. persondatalovgivnin-

gen eller anden lovgivning vedrørende registre.

De indholdsmæssige krav til beskrivelsen / dokumentation af klager bør direkte

specificeres. Det kan f.eks. ske ved, at forordningen angiver et konkret format

herfor.

For så vidt angår tilbagekaldelser bør oplysningerne nærmere specificeres for

at sikre ensartet format og ensartet indhold i registreringen. Forordningen bør

direkte angive, hvorledes tilbagekaldelserne skal beskrives. Det kan ligeledes

ske ved, at forordningen angiver et konkret format herfor.

Det bør fremgå direkte af forordningen, hvorvidt et sådant register skal føres i

elektronisk format, fysisk format (papir) eller evt. begge dele. Evt. tekniske /

softwaremæssige krav til elektronisk format bør specificeres.

Artikel 17, stk. 2, (underretning ved uoverensstemmelse eller alvorlig risiko):

Kravet om, at distributører, der finder at et køretøj mv. ikke er i overensstem-

melse med kravene i forordningen, underretter fabrikanter eller importører bør

formuleres således, at det sikres, at distributører ikke underretter fabrikanter

uden også at underrette importøren. Følgende formulering foreslås:

”Hvis en distributør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en

separat teknisk enhed, som han har gjort tilgængelig på markedet, ikke er i

overensstemmelse med denne forordning, underretter han fabrikanten og

importøren samtidigt for at sikre, at der træffes de fornødne foranstaltninger

Side 16/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

i henhold til artikel 12, stk. 1, eller artikel 15, stk. 1, med henblik på at bringe

køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overens-

stemmelse eller trække det/den tilbage eller tilbagekalde den/det, alt efter

hvad der er hensigtsmæssigt. Såfremt importøren ikke kan findes underrettes

fabrikanten”.

(Ændringer / tilføjelser understreget).

Dette vil sikre en større grad af transparens i kommunikationen mellem distri-

butører, importører og fabrikanter i forbindelser med underretninger om evt.

uoverensstemmelser med kravene i forordningen.

Artikel 19 (identifikation af erhvervsdrivende):

Her indføres et krav om, at alle erhvervsdrivende i en periode på ti år efter

markedsføringen af et køretøj og i en periode på fem år for komponenter, sepa-

rate tekniske enheder, dele eller udstyr skal kunne identificere



Erhvervsdrivende som har leveret ovennævnte til dem - dvs. leverandø-

rer.

Erhvervsdrivende som de har leveret ovennævnte til - dvs. (erhvervs)

kunder.

Side 17/28

I betragtning af de potentielt store administrative byrder, der kan være forbun-

det med efterlevelsen af dette krav, bør forordningen nærmere specificere hvil-

ke oplysninger, der kræves til identifikationen af leverandører og kunder.

Da kravet kan nødvendiggøre, at både importører og enhver anden erhvervs-

drivende i leverandørkæden fra fabrikant til distributør opbygger / vedligehol-

der leverandør- og kundekartoteker, bør forordningen udtrykkeligt give de er-

hvervsdrivende tilladelse hertil uden særlige tekniske krav om format eller lig-

nende. Alternativt bør forordningen anvise et konkret format, hvorunder de

krævede oplysninger om identitet af leverandører og kunder kan opbevares.”

AutoConsult

”AutoConsult er et mindre ingeniørfirma, der i dag er anerkendt som Technical

Services/Teknisk Tjeneste og specialiseret i udarbejdelse af dokumentation til

myndighederne for opfyldelse af gældende krav til typegodkendelse af køretøjer

samt dokumentation til synsvirksomheder(prøverapporter).

Vi arbejder sammen med andre Tekniske Tjenester som f.eks. TüV Nord, Dahl

Engineering m. fl. Vores kunder spænder bredt, fra Importører over køretøjs-

opbyggere til privatpersoner.

Vi ønsker at fremhæve følgende:

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Forslag til forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøre-

tøjer mv.



Pkt. 3.2 Nærhedsprincippet(side 5/99)

o Vi har i dag ikke en harmoniseret tilgang til restseriekøretøjer.

Danmark overtager ikke dispensationer meddelt i andre Med-

lemslande.



(4) (side 8 og 9/99)

o Der konkluderes der er et behov, men der anføres ikke tiltag el-

ler tilsvarende.



(27) (side 11/99)

o Dette bør koordineres med L 83 Forslag til lov om ændring af

færdselsloven.



Artikel 6, pkt. 2 (side 23/99)

o Dette stemmer ikke overens med pkt. 26 og 42, hvor "national

typegodkendelse" efter nationale bestemmelser er omtalt.



Artikel 7, pkt. 1 (side 24/99)

o Dette stemmer ikke overens med pkt. 26 og 42, hvor "national

typegodkendelse" efter nationale bestemmelser er omtalt.



Artikel 11, pkt. 4 (side 28/99)

o God idé!



Artikel 34, pkt. 1 (side 43/99)

o Forslag til tekst

Fabrikanten udsteder en typeattest/typegodkendelse/enkelt-

godkendelse i papirformat, eller overfører en fil af de EU-

definerede køretøjsdata (COC), der skal ledsage ethvert køretøj,

uanset om dette er komplet, ukomplet eller færdiggjort komplet,

som produceres i overensstemmelse med den godkendte køre-

tøjstype.

Den nævnte dokumentation (i fysisk eller elektronisk form) le-

veres gratis til relevant modtager samtidigt med leverancen af

køretøjet. Denne service må ikke gøres afhængig af en udtrykke-

lig anmodning eller indsendelse af yderligere oplysninger til fa-

brikanten.

I en periode på ti år efter køretøjets produktionsdato udsteder

fabrikanten, på anmodning af ejeren af køretøjet, en kopi af den

relevante typeattest/typegodkendelse/enkelt-godkendelse i pa-

pirformat, eller en kopi af de EU-definerede køretøjsdata

(COC), til ejeren af køretøjet mod en betaling, der ikke oversti-

ger omkostningerne ved udstedelsen. Ordet "genpart/kopi/-

copy/dublicate" skal være tydeligt og synligt angivet på genpar-

ten.



Artikel 43, 5 (48/99)

o Der mangler ord, der fortæller hvad det er Medlemsstaten

straks skal?



Artikel 44, pkt. 4 (side 48/99)

Kan anvendes som ”kan kun” eller ”kan også”?

Side 18/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17



Artikel 46, pkt. 1 (side 49/99)

o Betyder dette at overgemte køretøjer hvor fabrikanten ikke læn-

gere eksisterer, er at regne som skrot?

Artikel 47, pkt. 4 (side 50/99)

o Væsentlig stramning. Medfører, at køretøjet skal være produce-

ret 3 måneder før nye regler træder i kraft.

Artikel 72, pkt. 1 (side 66/99)

o Der bør overvejes indførelse af supplerende kategorier, idet der

kan være forskellige for kvalifikationer for tekniske tjenester,

der afprøver køretøjer i uendelige serier, køretøjer i små serier

og køretøjer, der godkendes individuelt.

Artikel 77, pkt. 1 (side 69/99)

o Denne proces vil gøre det nærmest umuligt for nye tekniske tje-

nester at opnå godkendelse.

Ligesom at der i artikel 72 bør indføres differentierede krav af-

hængig af hvad der skal afprøves, bør udpegningsprocessen og-

så tilpasses forholdsmæssigt.

Side 19/28

Bilag til forslag til forordning om godkendelse og markedsovervågning af

motorkøretøjer



Bilag XII, pkt. 1 (side 330/371)



"kategori" ændres til "klasse". Se definition i Artikel 4 i Forordningen.”

Foreningen af tekniske konsulenter for vejtransport

”Generelt

Det fremsendte forslag indeholder en række meget interessante betragtninger

samt et meget spændende forslag med henblik på, at undgå direkte eller indi-

rekte betalinger fra fabrikanterne til dækning af typegodkendelsesafprøvninger

for køretøjer, der godkendes i uendelige serier.

Disse ændringer vil ændre den måde, hvorpå de tekniske tjenester typisk vil

arbejde på.

Såfremt der ikke samtidig foretages præciseringer og evt. lempelser for køretø-

jer i små serier og køretøjer til individuel godkendelse risikeres at disse god-

kendelser bliver unødigt tunge.

Sidstnævnte 2 grupper produceres ofte af SMV, som vil have fordele i de nuvæ-

rende meget fleksible løsninger hvor den tekniske tjeneste bistår med udarbej-

delse af informationspakke m.v.

Uanset de legitime årsager til den foreslåede ændring, skønnes forslaget at væ-

re til væsentlig ulempe for SMV’erne. Denne problematik er der

i betragtning 4

konkluderet et behov for at forbedre, men forslaget til forordningen vurderes

ikke i tilstrækkelig grad at imødekomme dette behov.

Se bemærkning til artikel 72 og 77 med forslag til lempelser/præciseringer.

Danmark

Danmark tilbyder pt ikke godkendelse af uendelige serier, men tilbyder alene

nationale godkendelser af individuelle køretøjer (godkendelseserklæringer og

dataerklæringer).

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Transport- og Bygningsministeriet bør tage hensyn til, at national godkendelse

af individuelle køretøjer fortsat kan forløbe smidigt og under hensyntagen til

forordningens krav.

Der arbejdes pt med indførelse af nye regler for nationale tekniske tjenester (L

83 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.).

Færdselsstyrelsen har ved e-mail af 16. februar 2016 oplyst følgende:

”Vi ved, at de i EU-forordningen

har oversat til Teknisk Tjeneste, men det er

forkert

–

eller rettere det

dækker over to begreber, men på dansk bliver det altså til prøvningsinstans og

kontrolinstans. På EU-sprog dækker teknisk tjeneste over dem begge, altså

både dem, der laver selve prøvningerne

(prøvningsinstans) og dem, der kontrollerer, at prøvningsinstans og producen-

ter har den nødvendige

viden og sags-/produktionsstyring

(kontrolinstansen).”

Det må sikres, at der ikke opstår forveksling, og at der bliver en entydig anven-

delse af termer.

Artikel 27 i 2007/46, restkøretøjer

Transport- og Bygningsministeriet opfordres til, at arbejde for en harmoniseret

og koordineret fortolkning af reglerne for restkøretøjerne, således at disse an-

vendes ensartet i medlemsstaterne.

I henhold til gældende praksis tillader Færdselsstyrelsen ikke, at dispensatio-

ner for restseriekøretøjer, meddelt i et andet medlemsland, kan overføres til

Danmark.

Dette medfører eksempelvis, at en lastbil med motor, der opfylder Euro V, men

som først er registreret i februar 2014 ikke vil kunne importeres til og registre-

res i Danmark.

Denne fortolkning af gældende EU-lovgivning hindrer varernes bevægelighed i

det indre marked.

Import af køretøjer, der er fremstillet uden for EU

Forslaget indeholder på side 5 nederst en række betragtninger vedr. import af

automobilprodukter fra tredjelande.

I betragtning af bilsektorens globale natur, sker det også ofte, at køretøjer, der

har opnået national godkendelse i et medlemsland, ønskes registreret i et andet

medlemsland.

Sådanne køretøjer registreres ofte på baggrund af en række nationale dispensa-

tioner. Forslaget ses ikke, at indeholde initiativer, der sikrer fri bevægelighed i

det indre marked for køretøjer, der har opnået nationale dispensationer.

Tekniske tjenester

Jævnfør betragtning 10 og følgende bestemmelser vil der fra kommissionen

være et øget fokus på udpegning og overvågning af tekniske tjenester.

Dette gælder for såvel udpegelse af en teknisk tjeneste baseret på akkreditering

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008

som for andre tekniske tjenester.

L 83 Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol

med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser) indeholder en

række bestemmelser om godkendelse af prøvningsinstanser.

Det vurderes, at ”Teknisk tjeneste” og ”prøvningsinstans” i denne sammen-

hæng beskriver det samme.

Side 20/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Transport- og Bygningsministeriet bedes venligst arbejde for, at L83 bringes i

overensstemmelse med forslaget til ny forordning.

Betaling for ydelser fra tekniske tjenester

Jævnfør betragtning 17 skal medlemsstaterne indføre en gebyrstruktur for ty-

pegodkendelse, der skal dække udgifterne ved udførelse af alle typegodkendel-

sesprøvninger og

–

inspektioner.

Medlemmer i Foreningen af Tekniske Konsulenter for Vejtransport fungerer

ofte i rollen som teknisk tjeneste i forbindelse med nationale typegodkendelser.

Udgifterne ved udførelse af typegodkendelsesprøvninger er i væsentlig omfang

afhængig af, hvorledes produktet er forberedt.

For køretøjstyper med mange varianter og versioner planlægges prøvningerne i

dag således at udgiften minimeres.

Såfremt incitamentet for opdragsgiver, til at begrænse prøvningsomfanget,

forsvinder ved fastsættelse af fastegebyrer, vil udgifterne hertil kunne eksplo-

dere.

Samtidigt forsvinder incitamentet til at forberede testobjekter før test, og pro-

ducenterne vil måske bringe dårlige eksemplarer til test, idet der ikke er øko-

nomisk udgift, såfremt testen ikke bestås i første forsøg.

Ved små køretøjsserier startes der ofte med godkendelse i henhold til artikel 42

(artikel 24 i direktiv 2007/46/EF), individuelle godkendelser.

For tunge køretøjer sker dette i Danmark ved udstedelse af nationale typegod-

kendelser (godkendelseserklæringer).

For lette køretøjer sker dette i Danmark ved udstedelse af ”Dataerklæring”.

Foreningen af Tekniske Konsulenter for Vejtransport vurderer, at disse god-

kendelsesordninger vil være omfattet af krav til gebyrstruktur.

Det er videre foreningens vurdering, at gebyrstrukturen skal indeholde udgif-

ten til den ”tekniske tjeneste”, der forbereder ansøgningen overfor Færdselssty-

relsen.

Artikel 6 Medlemsstaternes forpligtigelser

Bestemmelsen i pkt. 2 stemmer ikke overens med artikel 40 og 43, hvor der ved

national typegodkendelse og individuel godkendelse kan undtages for en eller

flere af forordningens bestemmelser.

Artikel 7 De godkendende myndigheder forpligtigelser

Bestemmelsen i pkt. 1 stemmer ikke overens med artikel 40 og 43, hvor der ved

national typegodkendelse og individuel godkendelse kan undtages for en eller

flere af forordningens bestemmelser.

Artikel 34 Generelle bestemmelser om typeattesten

I Danmark sker registrering på baggrund af elektronisk overførsel af data til

motorregistret (DMR, Digitalt motor register).

Der udstedes normalt ikke CoC.

Der foreslås derfor alternativ tekst:

”Fabrikanten

udsteder en typeattest/typegodkendelse/enkelt-godkendelse i

papirformat, eller overfører en fil af de EU-definerede køretøjsdata (COC),

der skal ledsage ethvert køretøj, uanset om dette er komplet, ukomplet eller

færdiggjort komplet, som produceres i overensstemmelse med den godkendte

køretøjstype.

Den nævnte dokumentation (i fysisk eller elektronisk form) leveres gratis til

relevant modtager samtidigt med leverancen af køretøjet. Denne service må

ikke gøres afhængig af en udtrykkelig anmodning eller indsendelse af yderli-

gere oplysninger til fabrikanten.

Side 21/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

I en periode på ti år efter køretøjets produktionsdato udsteder fabrikanten, på

anmodning af ejeren af køretøjet, en kopi af den relevante typeat-

test/typegodkendelse/enkelt-godkendelse i papirformat, eller en kopi af de

EU-definerede køretøjsdata (COC), til ejeren af køretøjet mod en betaling, der

ikke overstiger omkostningerne ved udstedelsen. Ordet "gen-

part/kopi/copy/dublicate" skal være tydeligt og synligt angivet på genpar-

ten.”

Artikel 46 Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af

andre køretøjer end restkøretøjer

Den i pkt. 1 foreslåede bestemmelse vil kunne give problemer for køretøjer hvor

fabrikanten, eller den europæiske repræsentant, hvis der er tale om køretøjer

fra 3. lande, ikke længere eksisterer, og dermed ikke længere kan opfylde for-

pligtigelserne i artikel 34-35.

Artikel 47 Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af

restkøretøjer

Stk. 4 er en væsentlig stramning i henhold til nuværende bestemmelser.

I dag er det muligt, at producere køretøjer efter gamle regler op til dato for de

nye bestemmelser.

Med den nye tekst, vil dette ikke være muligt.

3 måneder vurderes at være lang tid.

Denne periode bør kunne reduceres.

Stk. 5 vurderes at være vanskelig at udføre i praksis, idet typeattester (CoC do-

kumenter) ofte udstedes af fabrikken ved færdiggørelse.

Hvis køretøjet henstår hos en importør eller distributør henover dato for, hvor

typegodkendelsen bliver ugyldig, vil man skulle tilbage til fabrikanten, og have

udstedt ny typeattest med denne påtegning!

Dette virker uhensigtsmæssigt!

Påtegningen bør i stedet påføres køretøjets registreringsattest.

Der bør tilføjes bestemmelser for registrering af brugte køretøjer, der i et andet

medlemsland registreret som restkøretøj.

Det bør sikres at intet land nægter godkendelse af brugte køretøjer, der har fået

dispensation i et andet medlemsland.

Kapitel XV, Artikel 71 Typegodkendende myndighed med ansvar for tekniske

tjenester

Transport- og Bygningsministeriet bør være særligt opmærksom på bestem-

melserne i stk. 6, der har følgende ordlyd:

Den typegodkendende myndighed skal have et tilstrækkelig stort kompetent

personale til, at den kan

udføre de opgaver, der er fastsat i denne forordning.

Færdselsstyrelsen er netop nu under etablering i Ribe og vil skulle leve op til

denne bestemmelse.

Artikel 72, Udpegelse af tekniske tjenester

Der bør overvejes indførelse af supplerende kategorier, idet der kan være for-

skellige for kvalifikationer for tekniske tjenester, der afprøver køretøjer i uen-

delige serier, køretøjer i små serier og køretøjer, der godkendes individuelt.

Artikel 77, Vurdering og udpegelse af tekniske tjenester

Side 22/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

I forlængelse af ovenstående bemærkning til artikel 72, bør også vurderings-

processen tilpasses efter hvad den respektive tekniske tjeneste ønsker at afprø-

ve, således at omfanget af vurderingen står mål med den tilladelse der søges

om.

Artikel 86 Nationale gebyrer, som skal dække omkostningerne ved de aktivi-

teter, der varetages af de typegodkendende myndigheder

Hvis omkostningerne til den foreslåede vurderings- og udpegelsesproces, helt

eller delvist, lægges ud til den ansøgende tekniske tjeneste, er der risiko for at

det nærmest bliver umuligt for mindre tekniske tjenester at opnå udpegning,

hvorved der kan være risiko for at der på sigt vil blive meget få tekniske tjene-

ster, specielt i ikkekøretøjsproducerende lande, hvor behovet for tekniske tje-

nester begrænser sig til relativt få afprøvninger i forbindelse med godkendelse

af køretøjer i små serier eller individuelt.

Der bør fastsættes gebyrstørrelser, afhængigt af ansøgningens omfang, således

at der bliver ens konkurrencevilkår uanset medlemsland, så den økonomiske

ramme for en given udpegning er kendt på forhånd.

Bilag VII, punkt 4.2

Det foreslås, at også godkendelsesnumre i henhold til omhandlede forordning

tilføjes nummeret for seneste ændringsdirektiv, eks:

e11*2007/46*201x/xx*0004*02 eller e11*2007/46*2015/758*0004*02”

Forbrugerrådet Tænk

"Forbrugerrådet Tænk har modtaget Transport- og Bygningsministeriets mail

af 5. februar 2016 vedr. høring i EU-specialudvalg for transport- og bygning

m.fl. om forordning om godkendelse og markedsovervågning af køretøjer og

skal beklage det sene høringssvar.

Forbrugerrådet Tænk finder det meget positivt, blandt andet set i lyset af VW

sagen og de forholdsvis mange sager på RAPEX, at der i Europa-Parlamentets

og Rådets forslag til forordning nu lægges op til stramninger og præciseringer

for godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer. Blandt de vigtige

stramninger er en præcisering af de tekniske tjenesters ret og

pligt

til at fore-

tage uanmeldte fabriksbesøg, hvilket vi finder er nødvendigt generelt, når man

udfører markedsovervågning. Endvidere er det meget positivt, at der fokuseres

på, at der ikke må foregå direkte betaling mellem fabrikant og den tekniske

tjeneste ved typegodkendelsesinspektioner og andre undersøgelser, men at

dette skal løses ved, at medlemsstaterne indfører en gebyrstruktur, der kan

sikre, at de tekniske tjenester er upartiske. Samtidig er det yderst fornuftigt, at

der ved udpegning og overvågning af de tekniske tjenesters arbejde særligt fo-

kuseres på, at de nødvendige kompetencer er til stede i virksomheden, og at

udpegningen sker efter ensartede kriterier på tværs af medlemsstaterne. Ende-

lig finder vi det meget positivt, at der lægges op til en øget koordinering om-

kring markedsovervågning mellem de nationale myndigheder, som det også

sker med god effekt på andre områder. Dette vil forhåbentlig sammen med

kravet om, at typegodkendelsesdokumentationen skal være elektronisk og of-

Side 23/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

fentlig tilgængelig sætte øget fokus på håndhævelsen af reglerne og resultere i,

at de der overtræder bestemmelserne vil blive mødt med ensartede effektive

sanktioner, der skal have en afskrækkende virkning.”

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Erhverv og Erhvervsflyvningens Sammenslutning

har meddelt, at de ingen bemærkninger har.

9 Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag blev fremlagt kort efter VW-sagen i efteråret 2015 og

indeholder en række elementer, der skal styrke gennemsigtigheden af EU’s

typegodkendelsessystem, sikre bedre uafhængighed mellem producenter og

tekniske tjenester og styrke markedsovervågningen og finansieringen heraf.

Der er

imidlertid

flere medlemslande, der har

den holdning, at det ikke

er proportionelt at lave så gennemgribende ændringer af EU-reglerne på bag-

grund af en enkeltsag.

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på et arbejdsgruppemøde i starten

af det hollandske formandskab i foråret 2016 og er siden blevet behandlet på en

række møder i arbejdsgruppen.

Forhandlingerne har været forestået af

hhv. det hollandske og slovakiske formandskab, og forhandles på

nuværende tidspunkt under det maltesiske formandskab.

På baggrund af

den tidligere

generelle uklarhed

under forhandlingerne,

har Kommissionen rundsendt et spørgeskema, hvor medlemslandene er blevet

bedt om, at tilkendegive deres holdning til en række centrale spørgsmål. Kom-

missionen håber ud fra tilbagemeldingerne på dette, at kunne danne sig et

overblik over hvor det er muligt at nå til enighed.

Der er gennem forhandlingerne blevet udarbejdet flere kompromisforslag til

teksten. Senest har det Maltesiske formandskab ud fra medlemslandenes til-

kendegivelser i Kommissionens spørgeskema udarbejdet et nyt kompromisfor-

slag, som blev cirkuleret d. 3. marts 2017.

Det står ud fra de indledende diskussioner af dette forslag klart, at malteserne

har haft held med at skære mange af de problemfyldte artikler til, så de i højere

grad kan accepteres af et flertal af medlemslandene samt af Kommissionen.

Der er opnået enighed om indholdet i flere dele af forslaget, og forhandlingerne

er ved at gå ind i en fase, hvor Danmark skal binde sig til en holdning. En ræk-

ke centrale bestemmelser er dog stadig til forhandling.

Det maltesiske formandskab har lagt vægt på at udbygge bestemmelserne om

markedsovervågningsmyndighedernes forpligtelser. Der har generelt igennem

forhandlingerne været et stort ønske fra medlemslandende om at få specificeret

Side 24/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

et minimumsniveau for markedsovervågningsaktiviteter, da niveauet bestem-

mer forslagets økonomiske konsekvenser.

Der er derfor foreslået et minimumsniveau, der fastsættes proportionalt med

antallet af solgte nye køretøjer i medlemslandet i det foregående år. Nærmere

bestemt foreslås der et forhold på 1:50.000 biler, hvilket for Danmarks ved-

kommende betyder ca. 4-6 køretøjer som skal kontrolleres hvert år.

Langt de fleste medlemslande støtter op om dette niveau af markedsovervåg-

ning. Et mindretal af lande så dog gerne, at der ikke blev fastsat et minimums-

antal ud fra ønsket om nationalt selv at kunne træffe beslutning herom.

Der er fortsat stor uenighed i arbejdsgruppen på spørgsmålet om, hvorvidt

Kommissionen skal gives beføjelse til at foretage verifikationsprøvning- og in-

spektion i medlemsstaterne uafhængigt af medlemsstaternes egne markeds-

overvågningsaktiviteter.

En gruppe på 6 medlemslande er ikke enige i behovet for, at Kommissionen

skal have denne beføjelse. Der arbejdes på at finde et kompromis, hvor be-

stemmelsen beholdes, mens rækkevidden af Kommissionens beføjelse ind-

skrænkes. På den baggrund må det forventes, at der ikke vil være et blokerende

mindretal mod den del af forslaget.

Oprettelsen af et Forum er ligeledes en af de bestemmelser, der har været om-

diskuteret, særligt ift. spørgsmålet om Forummets ret til at træffe bindende

beslutninger.

Enkelte af de lande, der tidligere var modstandere af Forummet, udtrykt støtte

til den seneste tekst foreslået af det maltesiske formandskab. Det vurderes, at

der generelt i arbejdsgruppen er støtte til den nuværende tekst om oprettelsen

af et Forum.

En af de dele af forslaget, der endnu ikke er drøftet i detaljen, er gebyrstruktu-

ren i forbindelse med opkrævning gebyrer til at dække udgifterne forbundet

med markedsovervågning.

Fastsættelsen af et minimumsniveau af markedsovervågning har betydet, at

flere lande ser ud til at ville acceptere dette forslag.

Der er fremsat forslag til, at der etableres en fælles europæisk pulje af gebyrer

på typegodkendelse, der fordeles til de lande som ikke udsteder typegodkendel-

ser. Forslaget møder indtil videre opbakning fra et to medlemslande. Formålet

er, at sikre dækning for de medlemslande, der kun i begrænset omgang udste-

der typegodkendelser, der kan risikere at stå uden dækning for de øgede udgif-

ter til markedsovervågning, hvis der ikke findes en løsning for gebyrstrukturen

Side 25/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

Der har endnu kun været få drøftelser af gebyrstrukturen, og det er derfor end-

nu uklart, hvor de forskellige medlemslande positionerer sig. Det er dog indtil

videre tydeligt, at flere store medlemslande mener, at finansieringen skal være

op til de enkelte medlemslande, ligesom medlemslandene må investere for at

leve op til markedsovervågningsforpligtelserne.

Forslaget om at medlemslandenes typegodkendelsesmyndigheder skal under-

kastes peer-review i form af kontrolbesøg af andre landes typegodkendelses-

myndigheder,

er ligeledes et centralt element. En større forsamling

lande har siden starten tilkendegivet, at de principielt er imod

peer-review.

I nyeste kompromistekst er peer-review systemet ændret, så dette i højere grad

fokuserer på udpegelsen af tekniske tjenester, hvilket sammenholdt med en

række øvrige ændringer betyder, at der ikke vil blive stillet spørgsmålstegn ved

udpegelsen af tekniske tjenester, såfremt man udelukkende udpeger akkredite-

rede tekniske tjenester.

Enkelte store medlemslande er imod denne ændring, da der ønskes en til-

bundsgående undersøgelse i forbindelse med peer-review systemet i forhold til

den foreslåede tekst.

I forhold til Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, og i

stedet omskrive disse dele til gennemførselsretsakter, ønsker flere medlems-

lande denne mulighed begrænset.

Ved kompromisteksten udarbejdet af det slovakiske formandskab blev en del af

de foreslåede bestemmelser om delegerede retsakter omskrevet, så disse nu

giver Kommissionen beføjelse til at lave gennemførselsretsakter efter undersø-

gelsesproceduren. Der er dog endnu ikke i arbejdsgruppen foretaget en princi-

piel diskussion af delegerede retsakter som en del af forordningsforslaget.

Generelt har det maltesiske formandskab tilsyneladende kunnet fjerne de dele

af forslaget, der har været de største ”røde linjer”, og som har gjort det svært at

nå til enighed mellem medlemslandene. Før rådsmødet den 29. maj, er der

indtil videre aftalt tre møder i arbejdsgruppen, hvor det er forventningen, at

man vil finde en kompromistekst til flere af de åbne diskussioner, der stadig

finder sted.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens forslag til

en ny forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil, herunder indførelsen af bestemmelser om markeds-

overvågning. Regeringen finder det væsentligt, at der generelt fastsættes et

troværdigt og transparent system for typegodkendelse og markedsovervågning

Side 26/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

af køretøjer, der sikrer fuld overholdelse af de fastlagte miljø- og sikkerheds-

mæssige krav.

Kommissionens forslag ligger således også i god tråd med den i

2016

vedtagne

ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer

og godkendelse af prøvningsinstanser), der blandt andet præciserer det retlige

grundlag for udøvelse af markedskontrol og tilsyn med produktkrav på det kø-

retøjstekniske område for at sikre, at tilsynet i højere grad bringes på linje med

den markedsovervågning, der foretages på andre, lignende områder. jf. ovenfor

i afsnit 6 og 7.1.

Regeringen lægger vægt på, at der skal være proportionalitet mellem effektivi-

teten af den markedsovervågning, der skal udføres, og de eventuelle admini-

strative og økonomiske byrder, som erhvervslivet måtte blive pålagt som følge

heraf. I forlængelse heraf finder regeringen det vigtigt, at der indføres en om-

kostningseffektiv markedsovervågning og stikprøvekontrol, herunder baseret

på målinger af udledninger ved virkelig kørsel, der opfylder de fastlagte miljø-

og sikkerhedsmæssige krav, og som ikke går ud over, hvad der måtte være nød-

vendigt for at opfylde formålet.

Danmark udsteder kun i meget begrænset omfang typegodkendelser. Den drøf-

tede model, hvor pengene samles i en fælles europæisk pulje, og fordeles årligt

efter antallet af nye registreringer i det enkelte medlemsland, er en model, som

Danmark støtter op om. Modellen medfører, at der sikres økonomisk kompen-

sation til at udføre den påkrævede markedsovervågning.

Endelig er regeringen forbeholden over for, at Kommissionen skal bemyndiges

til at udstede delegerede retsakter i så stort et omfang som foreslået. Det vil

sige, at regeringen vil have fokus på, at Kommissionen i stedet får beføjelser til

at udstede gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren.

Regeringen er positivt indstillet over for de ændringer, der foreslås af det mal-

tesiske formandskab. Herunder særligt fastsættelsen af et minimums markeds-

overvågningsniveau, som er blevet fastsat efter ønske fra flere medlemslande.

Fastsættelsen af et minimumsniveau på 1:50.000 solgte nye køretøjer betyder,

at forslagets økonomiske konsekvenser nedbringes betragteligt.

Regeringen støtter ligeledes, at akkreditering kommer til at spille en større rolle

i typegodkendelsessystemet, og at man gennem udpegelse af udelukkende ak-

krediterede tekniske tjenester således kan undgå Peer Review. Det er i overens-

stemmelse med de gode erfaringer man har på lignende områder i Danmark.

Regeringen ønsker, at der findes en finansieringsmodel, så Danmark ikke står

uden dækning for den øgede mængde markedsovervågning henset til, at Dan-

mark ikke udsteder mange typegodkendelser. Det foreslåede minimumsniveau

Side 27/28

kom (2016) 0031 - Bilag 2: Samlenotat vedr. markedsovervågning og typegodkendelse af køretøjer forud for Europaudvalgets møde 21/4-17

af markedsovervågning er af en størrelsesorden, der ikke giver grund til generel

modstand mod forslaget.

Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den

3. februar til orientering.

Der blev oversendt samlenotat til Europaudvalget den 24. januar 2017.

Side 28/28