Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0476
Offentligt
1654717_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 19.7.2016
COM(2016) 476 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
Statusrapport om gennemførelsen af EU's strategi og handlingsplan for
toldrisikostyring
{SWD(2016) 242 final}
DA
DA
 kom (2016) 0476 - Ingen titel
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
2
INDLEDNING ............................................................................................................ 3
SAMLET VURDERING ............................................................................................ 3
2.1
2.2
2.3
2.4
Formål og metode.............................................................................................. 3
Mål 1 – Bedre datakvalitet og registreringssystemer ........................................ 4
Mål 2 – Tilgængelighed af forsyningskædedata, deling af
risikorelevant information og kontrolresultater................................................. 5
Mål 3 – Gennemførelse af kontrol og foranstaltninger til mindskelse af
risici, hvor det er nødvendigt ("Forhåndsvurdering, kontrol, når det
kræves")............................................................................................................. 5
Mål 4 – Styrke kapaciteten til at sikre ensartet, effektiv
implementering af den fælles ramme for toldrisikostyring og forbedre
evnen til at reagere på nye risici ........................................................................ 6
Mål 5 – Fremme af samarbejdet mellem diverse instanser og
informationsdeling mellem toldvæsen og andre myndigheder på
medlemsstatsplan og EU-plan ........................................................................... 7
Mål 6 – Fremme af samarbejdet med virksomheder ......................................... 9
Mål 7 – Udnyttelse af potentialet i et internationalt samarbejde på
toldområdet...................................................................................................... 10
2.5
2.6
2.7
2.8
3.
FORELØBIGE KONKLUSIONER.......................................................................... 10
2
 kom (2016) 0476 - Ingen titel
1654717_0003.png
1
I
NDLEDNING
Rådets konklusioner af 4. december 2014, der godkendte EU's strategi og handlingsplan
for toldrisikostyring for 2014
1
(herefter "strategien" og "handlingsplanen") opfordrede
Kommissionen til inden for 18 måneder at underrette Rådet om gennemførelsen af
strategien og handlingsplanen samt om de opnåede resultater.
Denne statusrapport (herefter "rapporten") er Kommissionens svar på opfordringen.
Det overordnede mål med strategien er at opnå en tilgang til risikostyring, som er af høj
kvalitet og i flere lag, og som er effektiv og virkningsfuld. I strategien fastsættes syv
nøglemål:
i.
ii.
iii.
iv.
v.
vi.
vii.
bedre datakvalitet og registreringssystemer
tilgængelighed af data vedrørende forsyningskæden og deling af
risikorelevant information mellem toldmyndigheder
gennemførelse af kontrol og foranstaltninger til mindskelse af risici, hvor
det er nødvendigt
styrkelse af kapacitet
fremme af det tværgående samarbejde og informationsdelingen mellem
toldvæsen og andre myndigheder på medlemsstatsplan og EU-plan
fremme af samarbejdet med virksomheder
udnyttelse af potentialet i et internationalt samarbejde på toldområdet.
I handlingsplanen fastlægges en række tiltag (i alt 22 tiltag og 54 deltiltag), der skal
gennemføres for hvert mål. Der er udarbejdet en køreplan for gennemførelsen af
tiltagene, og der er fastsat 64 formål. Størstedelen af tiltagene gennemføres enten af
Kommissionen eller med Kommissionen som hovedansvarlig.
I forbindelse med gennemførelsen af strategien bistås Kommissionen af
koordineringsgruppen for gennemførelse af risikostyringsstrategien, som består af
repræsentanter fra alle medlemsstaterne. Gruppen har bidraget til udarbejdelsen af denne
rapport.
2
2.1
S
AMLET VURDERING
Formål og metode
I denne rapport foretages en overordnet kvalitativ vurdering af gennemførelsen af
strategien
2
. Den fremhæver de fremskridt, der er opnået i forbindelse med hver af de syv
nøglemål, og når til nogle foreløbige konklusioner. Eftersom det ikke er lang tid siden, at
tiltagene blev sat i værk, har denne rapport ikke til hensigt at vurdere deres indvirkning.
1
2
COM(2014) 527 final.
Der forelå ikke kvantitative resultatindikatorer, således at det var muligt at vurdere fremskridtene i forbindelse med
gennemførelsen af strategien.
3
 kom (2016) 0476 - Ingen titel
1654717_0004.png
Oplysningerne i denne rapport er tilvejebragt ved hjælp af en undersøgelse internt i
Kommissionen og i medlemsstaterne. Den omfattede gennemførelsen af de enkelte tiltag
(både dem, der er påbegyndt, og dem, der endnu ikke er blevet iværksat) og gav
Kommissionen mulighed for at berette om såvel succeshistorier som udfordringer og
indhente bemærkninger om og forslag til gennemførelsesprocessen generelt
3
.
Undersøgelsen viser, at størstedelen af handlingsplanens tiltag og deltiltag er blevet
iværksat og er i gang på tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport, dvs. 18 måneder
inde i gennemførelsesprocessen
4
.
Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne rapport,
indeholder yderligere oplysninger om udviklingen i de enkelte tiltag og deltiltag.
2.2
Mål 1 – Bedre datakvalitet og registreringssystemer
I strategien og handlingsplanen opfordres der til, at der fastlægges en retlig ramme, der
vil sikre tilgængeligheden af data af høj kvalitet for så vidt angår forhåndsinformation om
fragt vedrørende bevægelser i forsyningskæden, samt at disse data anvendes korrekt af
toldvæsenet og andre kompetente myndigheder med henblik på risikostyring. Indførelsen
af "parallel registrering"
–
hvor forskellige operatører registrerer oplysninger om den
samme specifikke opgave
–
samt ophævelsen af de nuværende fritagelser for
postforsendelser og forsendelser af lav værdi er afgørende for at sikre datakvaliteten. Den
retlige ramme består af EU-toldkodeksen
5
samt de nærmere regler i de delegerede
forordninger
6
og gennemførelsesforordningerne
7
. Den nye lovgivning træder i kraft den
1. maj 2016, og udviklingen og opgraderingen af de relevante it-systemer, der er
nødvendige for dens gennemførelse, vil ske i overensstemmelse med tidsplanen i
arbejdsprogrammet for EU-toldkodeksen
8
.
Målet om en fuldstændig retlig ramme, der opstiller krav om parallel registrering og
forbedrer datakvaliteten, er dermed blevet indfriet, og kun gennemførelsen mangler.
3
Undersøgelsen omfattede samtlige medlemsstater og ti afdelinger i Kommissionen (GD for Beskatning og Toldunion, GD for
Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, GD for Budget, GD for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er,
GD for Migration og Indre Anliggender, GD for Retlige Anliggender og Forbrugere, GD for Maritime Anliggender og Fiskeri,
GD for Mobilitet og Transport, GD for Sundhed og Fødevaresikkerhed og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig).
Ud af de 54 deltiltag, der er fastlagt i strategien og handlingsplanen, er 41 blevet gennemført eller er i gang (76 %). Desuden er 11
ud af de 64 formål, der er fastlagt i køreplanen, blevet indfriet (17 %), og 34 er ved at blive indfriet (53 %).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af
10.10.2013, s. 1).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015,
s. 1), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/341 af 17. december 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante
elektroniske systemer endnu ikke er operationelle, og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446
(EUT L 69 af 15.3.2016, s. 1).
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015,
s. 558).
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/578 af 11. april 2016 om fastlæggelsen af arbejdsprogrammet vedrørende
udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (EUT L 99 af 15.4.2016, s. 6).
4
5
6
7
8
4
 kom (2016) 0476 - Ingen titel
1654717_0005.png
2.3
Mål 2 – Tilgængelighed af forsyningskædedata, deling af risikorelevant
information og kontrolresultater
Forbedring af datakvalitet og registreringssystemer samt sikring af tilgængelighed og
deling af data over forsyningskæder og risikorelevant information mellem
toldmyndighederne afhænger af udviklingen og tilgængeligheden af de nødvendige it-
systemer, især det nye importkontrolsystem.
Der bliver ligeledes udviklet eller opgraderet it-systemer til andre toldprocedurer som en
del af EU-toldkodeksen.
Importkontrolsystem
Et af de prioriterede tiltag, der fastlægges i strategien, er udvikling og implementering af
passende it-løsninger med henblik på at forbedre datakvalitet, registreringssystemer og
tilgængelighed af data til sporing af sikkerheds- og sikringsrisici ved varernes
indpassage. Det vigtigste formål under dette prioriterede tiltag er udvikling af et nyt
importkontrolsystem. Med støtte fra medlemsstaterne har Kommissionen udarbejdet en
businesscase og et visionsdokument på baggrund af cost-benefit-analyser og
gennemførlighedsanalyser
9
.
Det nye importkontrolsystem vil medføre markante forbedringer af EU's
toldrisikostyring. Et fælles register over forhåndsinformation om fragt er kernen i og en
grundlæggende forudsætning for de nødvendige forbedringer af kvaliteten og
tilgængeligheden af data. Med indførelsen af parallel registrering og den forventede
stigning i mængden af forhåndsinformation om fragt – fra ca. 40 mio. angivelser årligt i
det nuværende system til ca. 400 mio. i det nye importkontrolsystem – ville en
decentraliseret tilgang være yderst belastende for toldvæsen og erhverv. En cost-benefit-
analyse fra 2013 og en yderligere undersøgelse af muligheder har allerede vist, at kun en
centraliseret tilgang kan dække behovet for, at systemet har en høj tilgængelighedsgrad,
og vil sikre en harmoniseret tilgang til toldrisikostyring på baggrund af
forhåndsinformation om fragt. Det fælles register vil gøre det muligt at lagre og behandle
den stigende mængde forhåndsinformation om fragt og vil give alle medlemsstater i en
hvilken som helst forsyningskæde mulighed for at foretage en effektiv og virkningsfuld
risikovurdering direkte og samtidigt ved hjælp af registrets oplysninger. Det vil desuden
gøre det muligt for medlemsstaterne at dele risikorelevant information og
kontrolresultater.
Iværksættelsen af den formelle videreudviklingsfase for ICS 2.0 er blevet forsinket, men
der arbejdes på at afklare ubesvarede spørgsmål vedrørende budget, forvaltning,
gennemførelsesstrategi-
og
planlægning,
driftstilstand,
en
målrettet
gennemførelsesretsakt for it-systemet og projektets kapacitet. Der skal følges en
pragmatisk trinvis tilgang (ved hjælp af "byggesten") i forbindelse med
videreudviklingen og gennemførelsen.
2.4
Mål 3 – Gennemførelse af kontrol og foranstaltninger til mindskelse af risici,
hvor det er nødvendigt ("Forhåndsvurdering, kontrol, når det kræves")
Fremskridtene på dette område skyldes hovedsageligt fremskridtene i forbindelse med
aktiviteter, der allerede var i gang, da strategien blev vedtaget, navnlig aktiviteter
9
Businesscasen og visionsdokumenterne blev fremlagt for toldpolitikgruppen den 3. december 2015.
5
 kom (2016) 0476 - Ingen titel
vedrørende forbud og restriktioner. Der er blevet udarbejdet en række faktablade (i
samarbejde med medlemsstaterne) om udvalgte retsakter, der fastsætter forbud og
restriktioner for import og eksport af varer, der skal kontrolleres ved EU's ydre grænser.
Faktabladene indeholder en beskrivelse af lovgivningsrammen, toldvæsenets rolle og de
dokument- og fysiske kontroller, der skal foretages. De udgør et grundlag for
fastsættelsen af tidspunktet for toldkontrollerne og for afgørelsen om, hvorvidt der er
behov for yderligere anbefalinger til toldvæsen og andre myndigheder.
Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet en vejledning, der skal understøtte
udformningen eller revisionen af EU's retsakter om inddragelsen af toldvæsenet,
herunder hvordan der skal tages højde for toldrisikostyring.
2.5
Mål 4 – Styrke kapaciteten til at sikre ensartet, effektiv implementering af den
fælles ramme for toldrisikostyring og forbedre evnen til at reagere på nye
risici
Der har været begrænsede fremskridt på trods af mange igangværende tiltag rettet mod at
øge medlemsstaternes og EU's kapacitet til at implementere den nuværende ramme for
toldrisikostyring. Selv om medlemsstaterne har deltaget aktivt i identificeringen af
uoverensstemmelser i forbindelse med implementeringen af den fælles ramme for
toldrisikostyring på nationalt niveau og tilvejebringelsen af løsninger på disse svagheder,
er der problemer med medlemsstaternes kapacitet til at gennemføre løsninger og EU's
evne til at yde passende støtte til medlemsstaternes risikoanalysekapacitet ved hjælp af
det nye importkontrolsystem.
I 2015 vurderede og fastlagde Kommissionen og eksperter fra medlemsstaterne behovet
for et forbedret it-system til deling af risikooplysninger, altså den næste generation af
toldrisikoforvaltningssystemet.
Der blev evalueret fælles risikokriterier på både medlemsstatsplan og EU-plan.
Medlemsstaterne iværksatte pilotprojekter for at vurdere og teste indførelsen af fælles
risikokriterier. Samtidig blev dataminingværktøjer og design til dataanalyse testet på
data, der var tilgængelige på EU-plan. Målet med disse tests var at kortlægge yderligere
mulige risikostyringsfærdigheder og sikre en bedre målretning, navnlig i forbindelse med
containertransport.
Som en del af den igangværende proces med udvikling af fælles kriterier for samtlige
risici begyndte Kommissionen og medlemsstaterne at arbejde på definitioner af
forskellige finansielle risici og revidere de nuværende risikokriterier for sikkerhed og
sikring, navnlig vedrørende luftfragtsikkerhed.
Kommissionen og medlemsstaterne har desuden truffet foranstaltninger til at sikre en
harmoniseret gennemførelse af risikokriterier.
I forbindelse med overvågningen og evalueringen af gennemførelsen har de opnået
synergieffekter med evalueringen af toldunionens effektivitet.
6
 kom (2016) 0476 - Ingen titel
1654717_0007.png
2.6
Mål 5 – Fremme af samarbejdet
informationsdeling mellem toldvæsen
medlemsstatsplan og EU-plan
mellem diverse instanser
og andre myndigheder
og
på
Samarbejdet mellem diverse instanser er overordnet set forbedret, især inden for andre
områder end toldpolitik.
Der er bl.a. blevet udviklet en metode til brug for udveksling af risikooplysninger mellem
markedsovervågnings- og toldmyndigheder på området for produktsikkerhed. I december
2015 blev et udkast til denne metode fremlagt for medlemsstaterne
10
.
Der er mulighed for forbedring af samarbejdet mellem toldvæsen og andre
grænsekontrolmyndigheder vedrørende informationsdeling i forbindelse med kontrol af
varer, der medbringes af rejsende eller besætningsmedlemmer. Denne problemstilling
blev fremhævet i meddelelsen
Stærkere og mere intelligente informationssystemer for
grænser og sikkerhed
fra april 2016
11
.
Der arbejdes på en evaluering af samarbejdet mellem toldvæsen og grænsevagter,
herunder gennemførelse af retningslinjerne fra april 2013
12
. De foreløbige resultater
viser, at samarbejdet overordnet set er godt, og der er blevet identificeret en række
eksempler på god praksis.
Den 7.-8. maj 2015 blev der i Riga afholdt et seminar på højt niveau om kontrol af
passagerer for at forbedre den integrerede grænseforvaltning mellem toldvæsen og andre
myndigheder. På seminaret blev der fastlagt en dagsorden for en yderligere indsats og
samarbejde mellem toldvæsen og andre grænsemyndigheder, herunder videregivelse af
forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på toldvæsenets arbejde. For at forbedre
samarbejdet med Frontex
13
er der blevet iværksat en formel dialog, der har fokus på de
funktioner, der henhører under rammerne for agenturet, og toldmyndighedernes
funktioner, herunder toldrisikostyring.
Toldkodeksudvalgets afdeling for risikostyring har vurderet konsekvenserne, for så vidt
angår toldvæsenet, af informationsdeling i henhold til direktiverne om
passagerlisteoplysninger (PNR) og forhåndsoplysninger om passagerer (API). Det er
afgørende for en effektiv og virkningsfuld toldkontrol af varer i passagertrafikken, at
toldvæsnets deltagelse sikres i de nationale passagerinformationsenheder (PIU), og/eller
at toldvæsenet får adgang til disse oplysninger efter direktiv (EU) 2016/681
14
.
Oplysningerne anses for at være særligt værdifulde i forbindelse med identificeringen af
risici vedrørende passagernes bagage (eller kontanter, som passagererne medbringer) og
giver toldmyndighederne mulighed for at gennemføre målrettede og risikobaserede
10
Samarbejde mellem told- og markedsovervågningsmyndighederne om risikostyring på området for produktsikkerhed og kontrol
med importerede varers overensstemmelse.
COM(2016) 205, 6.4.2016.
Retningslinjer for samarbejdet mellem grænsevagter
–
toldmyndigheder, der arbejder ved de ydre grænser, april 2013.
Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-
oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (EUT L 119 af 4.5.2016,
s. 132).
11
12
13
14
7
 kom (2016) 0476 - Ingen titel
1654717_0008.png
kontroller ved ankomst, hvorved der bidrages til bekæmpelsen af alvorlig og organiseret
kriminalitet, terrorisme og finansiering af terrorisme under overholdelse af forholdsregler
til data- og privatlivsbeskyttelse.
Der er fortsat udfordringer med hensyn til at sikre et samarbejde med andre
retshåndhævende myndigheder (bl.a. mellem de afdelinger, der er ansvarlige for
toldkontroller/risikostyring, og de afdelinger, der er ansvarlige for undersøgelser internt i
en toldmyndighed, i visse tilfælde). I løbet af rapporteringsperioden har der været fokus
på at forbedre kommunikationen og forklare risikostyringens rolle samt på eksisterende
og mulige fremtidige toldkapaciteter. Dette har medført en forbedring i den gensidige
forståelse af de forskellige ansvarsområder hos toldvæsenet og de andre
retshåndhævende myndigheder, men der er behov for en yderligere indsats.
Omfanget af informationsudvekslingen med henblik på gensidig bistand mellem
medlemsstaternes toldmyndigheder og mellem disse og Kommissionen er blevet udvidet
efter ændringen af forordningen om gensidig bistand
15
. Den ændrede forordning
indeholder et bredere retsgrundlag for en række tiltag, der er rettet mod, at de
økonomiske operatører i højere grad overholder told- og landbrugslovgivningen. Adgang
til data, der indsamles efter den ændrede forordning om risikostyring, vil forbedre
toldrisikostyringen på medlemsstatsplan og EU-plan.
Et bidrag fra toldvæsenet til gennemførelsen af den europæiske dagsorden om
sikkerhed
16
er udformningen af specifikke risikoregler (fælles risikokriterier) for
luftfragtsikkerhed. Der er blevet vedtaget en foreløbig række af fælles risikokriterier.
Eftersom kriterierne på luftfragtområdet ikke kun vedrører toldvæsenet, men også andre
myndigheder,
har
relevante
tjenestegrene
under
Kommissionen,
EU's
Efterretningsanalysecenter, nationale toldvæsener, eksperter i civil luftfart og i
bekæmpelse af terrorisme deltaget i udarbejdelsen heraf. De fælles kriterier for luftfragt
er derfor baseret på tværfaglige og tværsektorielle input fra alle relevante parter og vil
supplere eksisterende sikkerhedsforanstaltninger inden for civil luftfart vedrørende fragt
og post som et yderligere element af sikkerhed. Eftersom de nye risikoregler kun vil blive
anvendt i forbindelse med det nye importkontrolsystem, indføres de først ved udgangen
af 2020.
Strategien supplerer desuden gennemførelsen af EU's maritime sikkerhedsstrategi og
dens handlingsplan, som blev vedtaget af Rådet den 16. december 2014, navnlig
gennemførelsen af den fælles ramme for informationsudveksling (CISE), som er blevet
udviklet som et metaprojekt om forbedret samarbejde og informationsudveksling mellem
civile og militære myndigheder med henblik på yderligere at styrke det fælles maritime
situationsbillede og dataudvekslingen. Med et mål om at forbedre forsyningskædens
sikkerhed og støtte den risikobaserede overvågning af varebevægelserne på det maritime
område fremmer CISE informationsudvekslingen mellem de forskellige myndigheder,
der deltager i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet (f.eks. smugling af
varer, våben- og narkotikasmugling og grænseoverskridende transport af kontantbeløb,
15
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1525 af 9. september 2015 om ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 515/97 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og
Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EUT L 243 af 18.9.2015, s. 1)
træder i kraft den 1. september 2016 sammen med Kommissionens gennemførelsesretsakter: forordning (EU) 2016/345
(EUT L 65, 11.3.2016, s. 38) og forordning (EU) 2016/346 (EUT L 65, 11.3.2016, s. 40).
COM(2015) 185 final.
16
8
 kom (2016) 0476 - Ingen titel
1654717_0009.png
der stammer fra illegal handel. De relevante EU-agenturer
17
opfordres til at styrke
samarbejdet
mellem
agenturerne.
Det
præoperationelle
valideringsprojekt
"EUCISE2020" skal afprøve CISE i stor skala i 2017-2018 efterfulgt af en trinvis
gennemførelse frem til 2020.
Alle de nævnte former for informationsudveksling vil respektere de grundlæggende
rettigheder, navnlig beskyttelsen af privatlivets fred og beskyttelsen af
personoplysninger.
2.7
Mål 6 – Fremme af samarbejdet med virksomheder
Samarbejdet mellem toldvæsen og virksomheder er allerede blevet forbedret gennem en
styrkelse af konceptet om autoriserede økonomiske operatører (AEO). Ændringerne til
AEO-konceptet er blevet indført ved EU-toldkodeksen samt dens delegerede
forordninger og gennemførelsesforordninger, og disse ændringer krævede en ajourføring
af AEO-retningslinjerne
18
.
AEO-netværksgruppen, som blev nedsat i 2007 for at overvåge gennemførelsen af AEO-
konceptet, iværksatte dens andet overvågningstiltag i 2013, rettet mod at sikre en korrekt
og ensartet anvendelse af AEO-reglerne. Overvågningen bekræftede, at AEO-konceptet
er stærkt og pålideligt. Medlemsstaterne har udviklet robuste procedurer, der sikrer en
effektiv og ensartet forvaltning af konceptet af høj kvalitet.
I 2015 blev der nedsat to specifikke målgrupper i toldrisikoforvaltningssystemet
vedrørende udveksling af risikooplysninger i forbindelse med AEO-processer og
-procedurer: en gruppe vedrørende udveksling af følsomme oplysninger i AEO-processen
og en anden gruppe vedrørende udveksling af oplysninger om uregelmæssigheder, der
omfatter en partnerlands-AEO.
Udviklingen har været mere træg på andre områder som f.eks. i forbindelse med
forbedring af kendskabet til forsyningskæderne.
Etableringen af en retlig ramme for at sikre tilgængeligheden af data af høj kvalitet med
henblik på risikostyring har ført til et spørgsmål om, hvorvidt og hvordan de data, der
indsendes af handlende og indgår i toldangivelser af postpakker (CN23-angivelsen), kan
gøres tilgængelig og genanvendes til indsendelse af en summarisk indpassageangivelse
for sikkerhed og sikring samt til toldangivelsen. Debatten er også relevant set i lyset af
den stadig stigende mængde af små forsendelser som følge af e-handel.
Medlemsstaternes toldmyndigheder, postvirksomheder, erhvervssammenslutninger og
internationale partnere (USA, Canada og Kina) har deltaget i undersøgelsen af de
tilgængelige muligheder inden for Verdenspostforeningens globale postmodel. Uanset
hvilken mulighed, der vælges, er det vigtigt, at den kan arbejde sammen med det nye
importkontrolsystem.
17
EMSA, EFCA, FRONTEX, EDA, EUROPOL og ESA.
http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/customs/policy_issues/customs_security/aeo_guidelines_en.pdf.
18
9
 kom (2016) 0476 - Ingen titel
1654717_0010.png
2.8
Mål 7 – Udnyttelse af potentialet i et internationalt samarbejde på
toldområdet
En række aktiviteter er blevet sat i værk og er i gang. De sigter mod at forbedre
forsyningskædens risikostyring ved hjælp af internationalt samarbejde.
Succeshistorierne omfatter en revidering af Verdenstoldorganisationens (WCO) SAFE
Framework of Standards (standarder for sikkerhed og sikring)
19
, udformningen af
internationale standarder, f.eks. om forhåndsangivelse af luftfragtoplysninger
20
og
indførelsen af gensidig anerkendelse af koncepterne om autoriserede økonomiske
operatører (AEO)
21
. Der er en række igangværende projekter, der omhandler
informationsudveksling med lande uden for EU (f.eks. i forbindelse med pilotprojektet
Smart and Secure Trade Lane med Kina
22
). For at kunne gennemføres kræver disse
projekter imidlertid, at der etableres pålidelige it-systemer.
3.
F
ORELØBIGE KONKLUSIONER
Reformen af toldrisikostyringen er en ressourcekrævende øvelse. Det tager tid at opnå
resultater. Selv om der er blevet iværksat et stort antal tiltag, har fremskridtene været
ulige fordelt.
Det tydeligste fremskridt er sket i forbindelse med tiltag på toldområdet, mens
udviklingen har været langsommere for de tiltag, der kræver et øget samarbejde mellem
toldvæsen og andre myndigheder, især samarbejde mellem retshåndhævende
myndigheder og sikkerhedsmyndigheder.
På dette trin i gennemførelsesprocessen er den største udfordring af it-mæssig karakter.
Selv om der er blevet identificeret gennemførlige løsninger, f.eks. til at sikre
tilgængeligheden af data, informationsudveksling og automatiseret risikoanalyse,
afhænger en vellykket gennemførelse af såvel en opgradering af eksisterende it-systemer
som udviklingen og udrulningen af nye systemer (enten af medlemsstaterne, med eller
uden støtte fra Kommissionen, eller af Kommissionen).
Utilstrækkelige midler til udvikling af de nødvendige it-systemer er et stort problem, der
bremser udviklingen, først og fremmest for så vidt angår det nye importkontrolsystem. På
trods af anerkendelsen som et europæisk informationssystem i Told 2020-forordningen er
Told 2020's programbudget utilstrækkeligt til at dække omkostningerne til
implementeringen af it-systemer.
19
Revisionscyklussen af WCO's SAFE-ramme, som blev godkendt af WCO-rådet i juni 2015, har medført ændringer af WCO's
SAFE-ramme, herunder af forhåndsangivelsen af luftfragtoplysninger.
Inden for den fælles arbejdsgruppe for Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og WCO vedrørende
luftfragtoplysninger.
Der er indgået aftaler om gensidig anerkendelse af AEO med Norge, Schweiz, Andorra, USA, Japan og Kina, og der forhandles
med Canada. Der er blevet oprettet en ordning til automatisk dataudveksling med henblik på gensidig anerkendelse med Kina,
Japan, Schweiz og USA.
Pilotprojektet Smart and Secure Trade Lane (STTL) blev iværksat i 2006 og sigter mod at teste specifikke sikkerheds- og
sikringsrelaterede anbefalinger fremsat inden for WCO's SAFE-ramme i handlen mellem EU og Kina. I 2014 påbegyndte SSTL's
it-ekspertgruppe udarbejdelsen af et nyt it-redskab for dataudveksling, der vil give mulighed for udveksling af større, og dermed
mere betydningsfulde, mængder af data.
20
21
22
10
 kom (2016) 0476 - Ingen titel
1654717_0011.png
Der er lignende ressourcemæssige begrænsninger på medlemsstatsniveau. I nogle
medlemsstater kan det være vanskeligt at retfærdiggøre de yderligere midler, der er
nødvendige for udviklingen af de nødvendige it-systemer, på grund af antallet af
angivelser, der skal behandles.
Såfremt de nødvendige midler ikke tilvejebringes, vil det ikke være muligt at gennemføre
en række tiltag inden udgangen af 2020, således som det er planlagt i strategien og
handlingsplanen. En forsinkelse vil ligeledes påvirke gennemførelsen af forpligtelser
vedrørende toldrelaterede aspekter inden for rammerne af den europæiske dagsorden om
sikkerhed.
Der er behov for yderligere undersøgelser af indvirkningen af den nye EU-
databeskyttelseslovgivning, især for så vidt angår de retshåndhævende myndigheder.
På dette trin i gennemførelsesprocessen mener Kommissionen ikke, at der bør foretages
ændringer i strategien eller i handlingsplanen.
Eksterne begivenheder og ekstern udvikling
23
, som ikke er omfattet af køreplanen for
gennemførelsen af strategien og handlingsplanen, kan imidlertid påvirke gennemførelsen
og medføre ændringer i specifikke tiltag og i prioriteringen af visse deltiltag. Derfor bør
køreplanen ajourføres.
Der vil blive taget højde for Rådets og Europa-Parlamentets henstillinger samt for
indvirkningen på de grundlæggende rettigheder.
Der vil være behov for grundige overvejelser for så vidt angår tilgængeligheden af midler
til en fuldstændig opfyldelse af de behov for toldrisikostyring, der blev udpeget i
strategien og handlingsplanen, herunder til støtte for tværnationale risikoanalyser i
forbindelse med alle toldprocedurer.
23
F.eks. terrorangrebene i Paris i 2015 og i Bruxelles i 2016 samt Den Europæiske Revisionsret
særberetning 24/2015:
Bekæmpelse af momssvig inden for Fællesskabet: Der er behov for mere
handling.
11