Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0593 Bilag 1
Offentligt
1679745_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Kulturministeriet, 25. oktober 2016
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det
digitale indre marked
KOM(2016)593
Nyt notat af 14. september 2016.
1. Resumé
EU-kommissionen har den 14. september 2016 fremsat et
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre
marked. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 114 og er oversendt til Rådet den
4. oktober 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget har til formål at gennemføre en yderligere harmonisering af Unionens
lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre
marked med særlig hensynstagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af
beskyttet indhold. Forslaget indeholder bl.a. undtagelser til fordel for
undervisningsinstitutioner, forskningsinstitutioner og museer samt regler om
tvistløsning mellem udbydere af video on demand-tjenester, nye rettigheder for udgivere
af nyhedspublikationer, regler om forholdet mellem online platforme m.fl. og
rettighedshavere samt regler, der kan få betydning for kontrakter mellem
ophavsmænd/udøvende kunsterne og dem, som disse personer overdrager deres
rettigheder til.
Det vurderes, at nærhedsprincippet er overholdt.
2. Baggrund
Den 14. september 2016 offentliggjorde EU-Kommissionen fire lovgivningsinitiativer,
der tilsammen har til formål at modernisere de europæiske ophavsretsregler. Udover
ovennævnte forslag består denne pakke af
et forslag til en forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede
rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner
af radio- og tv-programmer; og
en forordning og et direktiv, der har til formål at implementere Marrakesh-
traktaten om syns- og læsehandicappedes adgang til bøger.
Disse forslag behandles i selvstændige grund- og nærhedsnotater.
Dok nr. 16/02949-5
 kom (2016) 0593 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked
Side 2
Ophavsretspakken supplerer Kommissionens meddelelse ”På vej mod en tidssvarende,
mere europæisk ramme for ophavsret” og ”forslag til forordning om sikring af
grænseoverskridende mobile indholdstjenester i det indre marked”, der begge blev
offentliggjort den 9. december 2015. Forslaget supplerer desuden Kommissionens
meddelelse om online platforme mv. af 25. maj 2016.
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale
indre marked er bl.a. baseret på en række høringer, som Kommissionen har foretaget:
Høring om EU´s ophavsretsregler fra den 5. december 2013 til marts 2014;
Høring om de lovgivningsmæssige rammer for online platforme m.fl. fra den 24.
september 2015 til januar 2016; og
Høring om udgivernes rolle i den ophavsretlige værdiæde og om
”panoramaundtagelsen”.
Direktivforslaget er oversendt til rådet den 4. oktober 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget er udarbejdet med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Det følger af direktivets artikel 1, at det har til formål at gennemføre en yderligere
harmonisering af Unionens lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden
for rammerne af det indre marked, under særlig hensynstagen til digitale og
grænseoverskridende anvendelser af beskyttet indhold.
Direktivet indeholder definitioner af ”forskningsinstitutioner”, ”tekst- og datamining”,
”kulturarvsinstitution” og ”pressepublikation”.
Artiklerne 3-6 indeholder forslag til undtagelser til den ophavsretlige eneret. I medfør
af artikel 3 skal medlemsstaterne give mulighed for, at forskningsinstitutioner kan
foretage eksemplarfremstilling og udtræk af værker mv., som forskningsinstitutionerne
har lovlig adgang til med henblik på tekst- og datamining.
Artikel 4 forpligter medlemsstaterne til at indføre en undtagelse med henblik på at
tillade digital anvendelse af værker mv., når brugen udelukkende finder sted med
henblik på undervisningsbrug. Medlemsstaterne har forskellige muligheder for at
indskrænke denne undtagelse, fx hvis undervisningsinstitutionerne har let adgang til
passende licenser på samme område. Artikel 4 indeholder ligeledes et
oprindelseslandsprincip for så vidt angår anvendelse i sikre elektroniske netværk (e-
læring).
Artikel 5 forpligter medlemsstaterne til at indføre en undtagelse, der giver
kulturarvsinstitutioner mulighed for at fremstille eksemplarer af visse værker mv. med
det formål at bevare kulturarven.
 kom (2016) 0593 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked
Side 3
Artikel 6 bestemmer, at ovennævnte undtagelser er underlagt visse af de samme regler
som de andre ophavsretlige undtagelser, herunder at undtagelserne kun må anvendes i
visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller
andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime
interesser.
Artiklerne 7-9 indeholder nye regler om værker, der ikke længere forhandles (out-of-
commerce-værker). I medfør af disse regler skal medlemsstaterne sikre, at når en
kulturarvsinstitution indgår aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation, så bliver
denne aftale udvidet til også at gælde de rettighedshavere, som ikke er medlem af
forvaltningsorganisationen (aftalelicens). Bestemmelserne indeholder ligeledes krav til
den kollektive forvaltningsorganisation, fx at den skal være bredt repræsenteret i
forhold til den pågældende rettighedshavergruppe samt forskellige regler om, hvordan
systemet skal fungere i praksis. Kulturarvsinstitutioner har mulighed for at anvende
værkerne over grænserne, hvis værkerne først offentliggøres i en international
database. Medlemsstaterne skal sikre, at der er løbende dialog mellem rettighedshavere
og brugere om anvendelse af systemet.
I artikel 10 forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at rettighedshavere og brugere kan
gå til et uafhængigt organ, hvis parterne ikke kan blive enige om en aftale om on
demand brug af værker mv. Dette organ skal give assistance i forbindelse med
forhandlingen og kontraktindgåelsen.
Artikel 11 indeholder nye eksklusive rettigheder for udgivere af pressepublikationer. De
berettigede udgivere får således en eneret til den digitale brug af deres
pressepublikationer. Denne eneret gælder i 20 år fra udgivelsen og er omfattet af de
samme undtagelser som andre enerettigheder.
I artikel 12 sikres det, at når medlemsstaterne giver kompensation til
rettighedshaverne i forbindelse med anvendelse af en undtagelse, så kan udgiverne
også få del i denne kompensation.
Artikel 13 indeholder forpligtelser for leverandører af informationssamfundstjenester,
som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder af værker og andre
frembringelser, der uploades af deres brugere. Disse tjenester skal i samarbejde med
rettighedshaverne træffe foranstaltninger til at sikre funktionen af de aftaler, der er
indgået med rettighedshaverne om anvendelsen af deres værker mv., eller til at
forhindre tilgængeligheden i deres tjenester af værker mv., som er blevet identificeret af
rettighedshaverne via samarbejdet med disse tjenesteudbydere. Tjenesterne skal også
give visse informationer til rettighedshaverne og indføre klageprocedurer.
Medlemsstaterne skal facilitere dialogen mellem tjenesterne og rettighedshaverne.
Artiklerne 14-16 indeholder regler om et rimeligt vederlag til ophavsmænd og udøvende
kunstnere. Artikel 14 indeholder transparensforpligtelser for dem, som
 kom (2016) 0593 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked
Side 4
ophavsmændene eller de udøvende kunstnere har overdraget eller licenseret
rettigheder til. Reglen gælder ikke for kollektive forvaltningsorganisationer m.fl., der er
underlagt transparenskrav i medfør af direktivet om kollektiv forvaltning af ophavsret.
I medfør af artikel 15 skal medlemsstaterne sikre, at ophavsmændene og de udøvende
kunstnere kan kræve yderligere vederlag fra dem, som de har overdraget rettighederne
til, hvis det oprindelige vederlag var urimeligt lavt. I medfør af artikel 16 skal
ophavsmænd og udøvende kunstnere have mulighed for at forelægge tvister relateret til
artikel 14 og 15 til et uafhængigt, alternativt tvistløsningsorgan.
Artikel 17 indeholder en række ændringer til direktiv om 96/9/EC om retlig beskyttelse
af databaser og direktiv 2001/29/EC om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og
beslægtede rettigheder i informationssamfundet.
Artiklerne 18-24 indeholder forslagets afsluttende bestemmelser. Det følger bl.a. heraf,
at forslaget skal være gennemført i dansk ret 12 måneder efter, det er trådt i kraft, og
at der gælder visse overgangsregler for fx pressepublikationer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke afgivet udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.
For så vidt angår de undtagelser, der er beskrevet i artiklerne 3-5, bemærkes det, at de
ophavsretlige regler er harmoniseret i høj grad, og at Danmark derfor kun har
begrænset råderum ift. indførelse eller revidering af de ophavsretlige undtagelser uden,
at EU-reglerne samtidig bliver ændret.
For så vidt angår de nye regler i artiklerne 7-9 om anvendelse af værker, der ikke
forhandles, bemærkes det, at den nye ordning giver mulighed for, at de omfattede
værker kan anvendes over grænserne. For at en sådan løsning skal være effektiv, er det
nødvendigt med et fælleseuropæisk tiltag, således at der sikres en ensartet proces i hele
EU.
For så vidt angår reglerne i artikel 10 bemærkes det, at udbydere af on demand
tjenester almindeligvis agerer i en grænseoverskridende kontekst, og at de foreslåede
regler kan være med til at sikre, at det bliver nemmere at indgå licensaftaler om
anvendelse af værker mv. Uden en fælleseuropæisk løsning vil udbydere af on demand
tjenester i visse lande have dårligere muligheder for at indgå licensaftaler med
rettighedshaverne, og det vil derfor tage længere tid, før de kan give adgang til deres
repertoire i hele EU.
For så vidt angår artiklerne 11-12 om rettigheder i pressepublikationer bemærkes det –
som nævnt ovenfor – at de ophavsretlige EU-regler er harmoniseret i høj grad,
herunder ved at der sikres et ensartet beskyttelsesniveau for ophavsrettigheder og
 kom (2016) 0593 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked
Side 5
beslægtede rettigheder. Såfremt de i artikel 11-12 nævnte regler skal indpasses under
dette system er det hensigtsmæssigt med en fælleseuropæisk løsning.
For så vidt angår artikel 13 om regulering af onlineplatforme mv. er der tale om
regulering af tjenester, der agerer i en grænseoverskridende kontekst. Hertil kommer,
at reglerne om ansvar for onlineplatforme, hostere mv. er harmoniseret i e-
handelsdirektivet. For at sikre en ensartet regulering af disse tjenester i hele EU er det
nødvendigt med en fælleseuropæisk løsning.
For så vidt angår artiklerne 14-16 kan der henvises til, at en sikring af det påtænkte
beskyttelsesniveau for ophavsmænd og udøvende kunstnere i hele EU kun kan opnås
ved at lave fælleseuropæiske regler. Det bemærkes endvidere, at dette allerede er gjort
for så vidt angår kollektiv forvaltningsorganisationer i direktivet om kollektiv
forvaltning af ophavsret, og at forslagets regler supplerer dette direktiv.
Kommissionen vurderer, at da undtagelser og indskrænkninger af ophavsretten og
beslægtede rettigheder er harmoniseret på EU-plan, har medlemsstaterne et begrænset
råderum med hensyn til at indføre eller tilpasse dem. Kommissionen anfører også, at et
indgreb på nationalt plan ikke vil være tilstrækkelige på grund af de påpegede
problemers grænseoverskridende karakter, hvorfor det vurderes, at det er nødvendigt
at gribe ind på EU-plan for at opnå fuld retssikkerhed med hensyn til
grænseoverskridende anvendelser inden for forskning, uddannelse og kulturarven.
Kommissionen bemærker også, at der er allerede udviklet en række nationale tiltag til
at lette formidlingen af og adgangen til værker, der ikke længere forhandles, men at
disse tiltag kun eksisterer visse medlemsstater og anvendes kun på deres nationale
område. Kommissionen anfører derfor, at det er nødvendigt, at EU griber ind for at
sikre, at licensordningerne for adgang til og formidling af værker, der ikke længere
forhandles, indføres i alle medlemsstaterne, og at sikre ordningernes
grænseoverskridende virkning. Kommissionen vurderer endvidere, at hvad angår
udnyttelsen af audiovisuelle værker online er der behov for at lette udarbejdelsen af
licensaftaler i alle medlemsstaterne med henblik på at fremme tilgængeligheden af
europæiske værker på video on demand-platforme i hele EU.
Kommissionen bemærker også, at onlinedistribution af ophavsretligt beskyttet indhold
er i sagens natur grænseoverskridende, og at kun ordninger, som er blevet vedtaget på
EU-plan, har mulighed for at sikre en velfungerende markedsplads til distribution af
værker og andre frembringelser og at sikre udgivelsessektorens bæredygtighed i lyset af
det digitale miljøs udfordringer. Endelig vurderer Kommissionen, at ophavsmænd og
udøvende kunstnere bør sikres det høje beskyttelsesniveau, der følger af EU-
lovgivningen, i alle medlemsstater, og at det er nødvendigt at fastlægge en fælles EU-
tilgang til gennemsigtighedskrav og -ordninger, der gør det muligt at tilpasse
kontrakter i visse tilfælde og at bilægge tvister, for at opnå dette mål og forhindre
uoverensstemmelser på tværs af medlemsstaterne.
 kom (2016) 0593 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked
Side 6
6. Gældende dansk ret
De danske regler om ophavsret reguleres hovedsageligt i lov om ophavsret (LBK nr.
1144 af 23. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 321 af 5. april 2016).
Ophavsretslovens § 2 indeholder en række enerettigheder for ophavsmanden, idet
denne tillægges en eneret til at fremstille eksemplarer af et beskyttet værk og til at
gøre værket tilgængeligt for almenheden. Enerettigheder gives herudover til udøvende
kunstnere (§ 65), lydfremstillere (§ 66), fremstillere af billedoptagelser (§ 67), radio- og
fjernsynsudsendelser i form af signalretten (§ 69), fotografer (§ 70) og fremstillere af
kataloger mv. (§ 71). Pressemeddelelser beskyttes efter ophavsretslovens § 72. Bog- og
nyhedsforlag mv. har således ikke i dag selvstændige rettigheder ud over den
beskyttelse, som forlaget måtte have i forhold til § 72.
Ophavsretslovens § 13 indeholder en aftalelicensordning, der gør det muligt for
undervisningsinstitutioner at fremstille kopier af udgivne værker mv., hvis der indgås
aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation, der er godkendt af Kulturministeriet.
Ophavsretslovens § 16 giver mulighed for, at biblioteker og museer kan foretage visse
eksemplarfremstillingshandlinger, bl.a. ved at fremstille sikkerhedseksemplarer og ved
at komplettere ufuldstændige værker. Biblioteker må fremstille eksemplarer af udgivne
værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets samlinger, men som ikke kan erhverves
i almindelig handel eller hos udgiveren.
I henhold til ophavsretslovens § 50, stk. 2, kan aftalelicens påberåbes af en bruger, der
inden for et nærmere defineret område har indgået aftale om værksudnyttelse med en
kollektiv forvaltningsorganisation, der er godkendt af Kulturministeriet. Aftalelicensen
kan på den baggrund bruges ift. aftaler om digitalisering og tilgængeliggørelse af
værker, der ikke længere forhandles. Reglerne giver dog kun mulighed for anvendelse i
Danmark.
Ophavsretslicensnævnet har i medfør af § 52 mulighed for at mægle, hvis forhandlingen
mellem en bruger og en kollektiv forvaltningsorganisation om indgåelse af visse aftaler
ikke fører til et resultat.
Ophavsretslovens §§ 53-59 fastlægger generelle regler om overdragelse af
ophavsrettigheder. Reglerne baseres som udgangspunkt på et princip om aftalefrihed.
Det følger af ophavsretslovens § 57, at en ophavsmand kan kræve, at der sker afregning
mindst en gang om året, hvis ophavsmandens vederlag afhænger af erhververens
omsætning, salgstal eller lignende. Ophavsmanden kan ligeledes kræve, at hver
afregning ledsages af fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har ligget til grund
for vederlagsberegningen.
Det følger af ophavsretslovens § 58 a, at såfremt en ophavsmand til en producent af
billed- og lydoptagelser har overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne
 kom (2016) 0593 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked
1679745_0007.png
Side 7
optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et
rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen.
I medfør af ophavsretsloven § 66 b, stk. 1, har en udøvende kunstner, der medvirker i
en lydoptagelse, ret til et supplerende vederlag, hvis den udøvende kunstner aftalte et
engangshonorar med lydfremstilleren. Det supplerende vederlag gælder for hvert år,
der følger, umiddelbart efter at 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet,
eller, såfremt sådan en udgivelse ikke har fundet sted, når 50 år er forløbet efter at
lydoptagelsen blev offentliggjort.
Det bestemmes i § 19 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret, at kollektive
forvaltningsorganisationer skal give rettighedshaverne en række oplysninger, når de
tildeler eller fordeler beløb til dem. Rettighedshaverne skal også modtage disse
oplysninger, hvis fordelingen sker gennem den kollektive forvaltningsorganisations
medlemsorganisationer.
Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område. Efter
aftalelovens § 36, stk. 1, kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis
det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved
afgørelsen af, om en aftale kan ændres eller tilsidesættes, tages der efter aftalelovens §
36, stk. 2, hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere
indtrufne omstændigheder.
E-handelsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni
2000) er gennemført i dansk ret ved e-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2002).
Selvom om e-handelsdirektivet er et minimumsdirektiv, er e-handelsloven en ren
gennemførelse af direktivet uden nationale særregler eller overimplementering. Loven
finder anvendelse på tjenester i informationssamfundet. Det vil sige tjenester med et
kommercielt sigte, der stilles til rådighed online på en individuel anmodning fra en
tjenestemodtager. Denne definition omfatter e-handel med varer og tjenesteydelser,
herunder e-bøger.
Reglerne indebærer bl.a., at en virksomhed er forpligtet til at give nogle generelle
oplysninger om sig selv, oplysninger om priser, udforme reklame så den er
identificerbar (forbud mod skjult reklame), give nogle tekniske oplysninger i forbindelse
med aftaleindgåelsen og give en ordrebekræftelse. Reglerne supplerer de regler, der
allerede gælder efter dansk ret, fx i markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven.
Derudover indeholder direktivet en række regler om ansvaret for internetmellemmænd.
Reglerne fastlægger, hvornår indholdsudbydere på internettet kan ifalde ansvar for
videreformidling mv. i forhold til brugerleveret indhold på kommunikationsnet.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelse af forslaget vil kræve ændring af lov om ophavsret.
 kom (2016) 0593 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked
1679745_0008.png
Side 8
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indeholder en række forpligtelser for medlemsstaterne af mindre karakter,
som fx at medlemsstaterne skal opfordre rettighedshavere og forskningsinstitutioner til
at udvikle best practices, og at medlemsstaterne skal offentliggøre information om
tilgængelige licenser på undervisningsområdet. Hertil kommer, at medlemsstaterne
skal sikre, at visse tvister kan indbringes for uafhængige nævn eller domstole.
Kommissionen har offentliggjort en konsekvensanalyse sammen med forslaget. I
analysen vurderes det overordnet set, at de valgte løsninger ikke vil have betydelig
indvirkning på de nationale budgetter eller myndigheder. Kommissionen bemærker
dog, at visse af løsningerne indebærer specifikke forpligtelser for medlemsstaterne.
De statsfinansielle konsekvenser vil skulle afdækkes nærmere i forbindelse med
forhandlinger samt ved møder med de berørte interessenter.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
De samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på nuværende
tidspunkt. Konsekvenserne vil skulle afdækkes nærmere i forbindelse med
forhandlinger samt ved møder med de berørte interessenter.
Kommissionen har i direktivforslaget redegjort for sin vurdering af forslagets
konsekvenser.
Med hensyn til de anvendelser, der er omfattet af de nye undtagelsesbestemmelser,
vurderer Kommissionen, at forslaget vil give uddannelsesinstitutioner, almennyttige
forskningsinstitutioner og kulturarvsinstitutioner mulighed for at reducere deres
transaktionsomkostninger. De mindskede transaktionsomkostninger medfører ikke
nødvendigvis, at rettighedshaverne taber indkomst eller licensindtægter. Det vurderes
ligeledes, at undtagelsernes omfang og vilkår sikrer, at rettighedshaverne kun lider et
minimalt tab. Kommissionen finder ligeledes, at virkningen på små og mellemstore
virksomheder inden for disse områder (især videnskabs- og uddannelsesforlag) og på
deres forretningsmodeller vil være begrænset.
Kommissioner vurderer videre, at forslagene, der har til hensigt at forbedre
licenspraksisser, sandsynligvis vil reducere transaktionsomkostningerne og øge
rettighedshavernes licensindtægter, og at små og mellestore virksomheder inden for
disse områder (producenter, distributører, udgivere, osv.) vil blive påvirket positivt.
Andre interessenter såsom video on demand-platforme vurderes også at blive påvirket
positivt. Kommissionen bemærker, at forslaget indeholder en række foranstaltninger
(en gennemsigtighedsforpligtelse for rettighedshavernes kontraktpartnere, indførelsen
af en ny rettighed for presseudgivere og forpligtelser for visse onlinetjenester), der vil
styrke rettighedshaverne forhandlingsposition og deres kontrol over anvendelsen af
deres værker og andre frembringelser, og at dette forventes at få en positiv virkning på
rettighedshavernes indtægter.
 kom (2016) 0593 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked
Side 9
Forslaget indeholder nye forpligtelser for visse onlinetjenester og dem, som
ophavsmænd og udøvende kunstnere overdrager deres rettigheder til, som efter
Kommissionens vurdering kan medføre yderligere omkostninger. Kommissionen mener
dog, at forslaget sikrer, at omkostningerne forbliver rimelige, og at visse aktører, når
det er nødvendigt, ikke underlægges forpligtelsen. Kommissionen henviser til, at
gennemsigtighedsforpligtelsen fx ikke finder anvendelse, hvis de forbundne
administrationsomkostninger er uforholdsmæssigt store i forhold til indtægterne. Det
bemærkes endvidere, at forpligtelsen for onlinetjenester kun finder anvendelse på
informationssamfundstjenester, der lagrer og giver adgang til store mængder af
ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af deres brugere.
8. Høring
Forslaget er sendt i bred høring til berørte interessenter den 6. oktober 2016 med frist
den 4. november 2016. Folketinget vil i et revideret grund- og nærhedsnotat snarest
blive orienteret om resultatet af høringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke på nuværende tidspunkt kendskab til andre landes holdninger til
direktivforslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked
til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener, at det digitale indre
marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for digital innovation og
konkurrence, og at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige
i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.
Regeringen mener også, at det er vigtigt, at ophavsretten fortsat er udtryk for en god
balance mellem hensynet til dem, der skaber værkerne, og hensynet til samfundets
interesse i at få adgang til disse værker. Det er også vigtigt, at ophavsretsreglerne er
tidssvarende, og at de er klare og forudsigelige for borgere, brugere og rettighedshavere.
Regeringen finder det afgørende, at det danske aftalelicenssystem kan opretholdes og
fungere side om side med direktivforslagets løsninger.
Direktivforslaget indeholder regler, der påvirker store dele af det ophavsretlige system,
og der er tale om komplekse problemstillinger, hvis nærmere indhold og konsekvenser
skal afklares yderligere i de kommende forhandlinger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.