Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0605 Bilag 2
Offentligt
1766361_0001.png
1. juni 2017
Samlenotat:
Revision af EU’s finansforordning
og ændring af 15
sektorretsakter
KOM (2016) 605
1. Resumé
Kommissionen har sammen med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme for
2014-2020 fremsat et separat forslag til revision af finansforordningen samt forenkling af 15
sektorretsakter. Finansforordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen
af
EU’s
budget.
Kommissionen angiver, at de to hovedformål med revisionen af finansforordningen er forenkling
og fleksibilitet. Der foreslås en lang række konkrete ændringer inden for følgende otte temaer: 1)
forenkling for modtagere af EU-midler, 2) minimering af antallet af kontrollag, 3) kombination
af tiltag og instrumenter, 4) finansielle instrumenter, 5) budgetprincipper, 6) resultatorientering,
7) administration af EU-institutioner og 8) øvrige tiltag. Disse ændringer afspejles også i de
relevante sektorforordninger.
Forslaget har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser, som kan kvantificeres på nuværende
tidspunkt. Der lægges dog op til at ændre bestemmelser, som kan medvirke til at øge medlemssta-
ternes udgifter til EU ud over deres EU-bidrag, sætte
EU’s
udgiftslofter under pres og mindske
Rådets indflydelse på de årlige budgetter. I det omfang, forslaget bidrager til administrativ for-
enkling for støttemodtagerne, vil det have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.
På baggrund af de foreløbige tekniske forhandlinger tegner der sig generelt et billede af, at med-
lemslandene støtter Kommissionens hovedformål om at sikre regelforenkling og fleksibilitet. Det
afspejler sig i formandskabets 1. kompromisforslag, der støtter langt hovedparten af Kommissio-
nens simplificeringsforslag, og som overordnet er blevet positivt modtaget blandt medlemslandene.
Omvendt er der også en generel enighed om at stå værn om centrale principper for sund finansfor-
valtning og fastholde budgetmyndighedens indflydelse på de årlige budgetter.
Regeringen støtter regelforenklingstiltag og tiltag i retning af øget resultatorientering af budgettet,
og lægger vægt på, at dette medfører en reel reduktion af administrative byrder for støttemodtagere
og -udbetalere. Overordnet set lægges der vægt på at sikre mest muligt transparens i gennemførs-
len af EU’s budget.
Regeringen lægger betydelig vægt på, at revisionen af finansforordningen ikke
medfører øgede udgifter for medlemsstaterne ud over deres EU-bidrag
eller sætter EU’s udgiftslof-
ter under pres. Fra regeringens side er der desuden fokus på proportionalitet mellem kontrolkra-
vene, administrationsomkostningerne og den reelle risiko for EU-budgettet, herunder at der sik-
res et rimeligt forhold mellem kontrol og regelforenkling.
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
1766361_0002.png
Side 2 af 15
2. Baggrund
Kommissionen har d. 14. september 2016 fremsat forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige
budget (KOM (2016) 605 final, 14.9.2016), også kaldet finansforordningen. For-
slaget om revision af finansforordningen er en del af midtvejsevalueringen af den
flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Den danske sprogversion af forslaget
blev fremsendt til Rådet d. 14. november 2016.
Finansforordningen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførelsen
af Unionens budget. Forordningen er af horisontal karakter og anvendes på alle
udgifts- og indtægtsområder.
Den seneste større revision af finansforordningen trådte i kraft i 2012. Der er
siden sket mindre tilpasninger af forordningen som følge af resultaterne af for-
handlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (2013-revisionen)
samt det nye direktiv om offentlige indkøb (2015-revisionen).
Forslaget bygger dels på resultatet af Kommissionens offentlige høring i foråret
2016
om forbedringer af EU’s finansielle bestemmelser,
hvor der blev afgivet
dansk høringssvar, og dels på Kommissionens egne erfaringer med den nuværen-
de finansforordnings virkemåde samt på arbejdet i Højniveaugruppen af Uaf-
hængige Eksperter vedrørende Overvågning af Forenkling for de Europæiske
Struktur- og Investeringsfondes Støttemodtagere.
3. Formål og indhold
Kommissionen angiver, at de to hovedformål med revisionen af finansforordnin-
gen er at sikre forenkling og fleksibilitet. Det er Kommissionens forventning, at
dette vil bidrage til resultatorientering af anvendelsen af budgettet, ligesom det
forventes at sænke omkostningerne ved gennemførslen af EU-reglerne og reduce-
re antallet af fejl.
Forslaget indeholder foruden ændringer i selve finansforordningen tilsvarende
ændringer af de sektorspecifikke regler i 15 retsakter. Kommissionen angiver, at
medtagelsen af sektorspecifikke ændringer i samme lovgivningsforslag skal sikre
en sammenhængende forhandlingsproces. For en liste over samtlige sektorspeci-
fikke retsakter henvises til bilag 1.
Foreslåede ændringer i finansforordningen
Med forslaget ønsker Kommissionen at erstatte finansforordningen og gennem-
førselsbestemmelserne med én samlet regelbog. Mens den nuværende finansfor-
ordning regulerer de overordnede principper, indeholder gennemførselsbestem-
melserne mere detaljerede og tekniske regler til brug for implementeringen af fi-
nansordningen.
Der er tale om et særdeles omfattende forslag, som centrerer sig om otte temaer,
der hver indeholder en række større og mindre ændringer i relation til konkrete
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
Side 3 af 15
artikler i finansforordningen. De væsentligste ændringer inden for hvert tema
gennemgås nedenfor.
Forenkling for modtagere af EU-midler
Tilskudsformerne opretholdes med Kommissionens forslag overordnet i uændret
form (godtgørelse efter faktiske afholdte udgifter) samt forskellige former for for-
enklede omkostningsbegreber (faste beløb, enhedsomkostninger eller finansiering
efter takst).
Der foreslås dog en række ændringer af mere teknisk karakter, som tager sigte på
at gøre tingene lettere for modtagerne af EU-midlerne. De vedrører bl.a. indhol-
det af ansøgninger om tilskud, værdien af bidrag i form af naturalydelser, aner-
kendelse af frivilligt arbejde, betingelserne for tildeling af tilskud uden indkaldelse
af forslag til medlemsstaterne under særlige omstændigheder, princippet om for-
bud mod fortjeneste, princippet om ikke-kumuleret tildeling og udfasning af til-
skudsafgørelser. Bl.a. foreslås en ny mulighed for bidrag til europæiske politiske
partier, der ikke er forbundet med konkrete omkostninger så længe der ex ante
leves op til bestemte kriterier, eller der leveres bestemte resultater.
Minimering af antallet af kontrollag
I forenklingsøjemed søges det så vidt muligt at fremme tværgående anvendelse af
krav til revision og rapportering med henblik på at undgå dobbelt administration,
kontrol og revision. For at undgå flere lag af kontrol ønsker Kommissionen derfor
at fremme anerkendelsen af de internationalt anerkendte standarder eller bedste
internationale praksis på området såvel som fælles rapporteringskrav.
Der foreslås fx indført et princip om, at man tværgående beror på revision baseret
på internationalt accepterede standarder. Reglen skal gøre det muligt for Kommis-
sionen at basere sig på uafhængig revision af anvendelsen af EU-midler udført af
internationale partnere så som FN, Verdensbanken eller medlemsstaterne. Samti-
dig foreslås det, at Kommissionen kan indgå rammepartnerskabsaftaler med tred-
jelande og internationale organisationer, som implementerer EU-midler. Ramme-
partnerskabsaftalerne skal bl.a. fastlægge i hvilket omfang Kommissionen kan
basere sig på disse partneres systemer og procedurer.
Kombination af forskellige typer af tiltag og instrumenter
Formålet med dette tema er at facilitere større synergi mellem forskellige udgifts-
områder.
I de tilfælde, hvor forskellige tiltag eller instrumenter kombineres, foreslås det, at
det tillades, at kun det ene sæt regler anvendes. Formålet er at opnå yderligere
forenkling inden for rammerne af indirekte implementering af EU-midlerne.
Det foreslås, at Kommissionens gennemførelsespartnere i visse tilfælde vil kunne
anvende kun ét regelsæt i stedet for to. I de tilfælde, hvor foranstaltninger kombi-
nerer indirekte og direkte gennemførelse skal reglerne for hovedelementet følges.
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
Side 4 af 15
I de tilfælde, hvor tilskud og finansielle instrumenter kombineres i en enkelt for-
anstaltning, anvendes et fælles regelsæt (reglerne for de finansielle instrumenter)
på tilskud, som udgør et supplement til finansielle instrumenter.
Finansielle instrumenter
Kommissionen ønsker med forslaget at sikre en mere effektiv anvendelse af fi-
nansielle instrumenter, herunder for at forbedre styring og effektivitet.
Konkret foreslår Kommissionen, at alle tilbageførsler (indtægter og tilbagebetalin-
ger), der frembringes via finansielle instrumenter, automatisk geninvesteres i det
samme instrument. Under de gældende regler skal der som hovedregel tages ek-
splicit stilling til, hvordan indtægter og tilbagebetalinger anvendes.
EIB/EIF vil bevare deres position som centrale partnere for EU i gennemførslen
af finansielle instrumenter, men Kommissionen foreslår, at der skal være mulighed
for, at der kan indledes forhandlinger med andre aktører.
Der foreslås desuden indført nye afsnit i finansforordningen, som regulerer andre
instrumenter med en finansiel risiko, såsom budgetgarantier og finansiel bistand til
medlemsstater eller tredjelande fx makrofinansiel assistance. Ligeledes foreslås der
regler for at tillade, forvalte og kontrollere eventualforpligtelser, som der ikke er
hensat midler til.
Endelig foreslås, at der indføres en mulighed for medlemsstaterne til at allokere
midler fra instrumenter under delt forvaltning til indsatser under Kommissionens
direkte eller indirekte forvaltning. Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at
optimere allokeringen af midler, så det bliver muligt for medlemsstaterne at foku-
sere indsatsen på bestemte områder. Der gives endvidere på visse betingelser mu-
lighed for at kombinere finansielle instrumenter under struktur- og investerings-
fondene med EFSI.
Budgetprincipper
Kommissionen ønsker med forslaget til den reviderede finansforordning at opnå
større budgetmæssig fleksibilitet. Til dette formål foreslår Kommissionen bl.a.
følgende:
Kommissionen anser trustfonde for at være et effektivt og fleksibelt instrument til
at adressere større kriser i EU’s nabolande, herunder migrationsstrømme. Derfor
ønsker Kommissionen at øge brugen af trustfonde. Med de nuværende regler er
det udelukkende muligt at oprette eksterne trustfonde, dvs. trustfonde som er
rettet mod initiativer i tredjelande. Kommissionen foreslår at gøre det muligt tillige
at oprette trustfonde internt i EU, som kan håndtere fx kriser og eftervirkninger
af kriser i medlemsstaterne.
Kommissionen har med de gældende regler mulighed for at afsætte en såkaldt
negativ reserve på 200 mio. euro årligt, der reelt fungerer som en ekstra reserve,
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
1766361_0005.png
Side 5 af 15
hvorfra Kommissionen kan finansiere forskellige udgifter. Kommissionen har fuld
råderet over reserven. Kommissionen ønsker at fordoble reserven, så den frem-
over udgør 400 mio. euro årligt. Kommissionen forventer, at en større reserve vil
begrænse antallet af ændringsbudgetter, der fremsættes i løbet af året.
Kommissionen foreslår at operette en buffer, som kan anvendes til uforudsete
udgifter og nye kriser uden for EU. Bufferen foreslås finansieret via uforbrugte
midler fra det europæiske Naboskabsinstrument (ENI), Førtiltrædelsesinstrumen-
tet (IPAII) og Udviklingssamarbejdsinstrumentet (DCI). Konkret kan der ved
årets udgang overføres uforbrugte midler for op til 10 pct. af de oprindelige bevil-
linger inden for hvert af de tre instrumenter.
Endelig foreslår Kommissionen, som et spejl af sit forslag til midtvejsevaluering af
EU’s flerårige finansielle ramme, at
annullerede tilsagn fra tidligere år stilles til
rådighed for en ny krisereserve.
1
Mulighed for at anvende såkaldte interne formålsbestemte indtægter (øremærkede
indtægter) til et andet formål end det, hvortil de er afsat, hvis der ikke findes
nogen identificerede behov, der giver mulighed for at anvende sådanne indtægter
til samme formål.
Resultatorientering
Forslaget indeholder en række foranstaltninger, der tager sigte på at fokusere
budgettet bedre på resultater og sikre større gennemsigtighed og strømlining af
rapporteringen. Dette skal give incitament for støttemodtagerne til at fokusere på
performance. Kommissionen foreslår bl.a.:
Mulighed for betalinger baseret på opfyldte betingelser, output eller resultater ved
alle
forvaltningsmetoder.
Introduktion af forenklede tilskudsformer, hvor betalingen udløses af output og
resultater. I øjeblikket anvendes de forenklede former fortrinsvis til at dække
værdien af input (f.eks. antal mandedage, antal rejser, antal tjenesterejsedage osv.).
Kontrollen koncentreres om opfyldelsen af de betingelser, der udløser betaling.
Hvis de betingelser, der udløser betalingen, ikke er blevet opfyldt, eller hvis de
aftalte aktiviteter er gennemført dårligt, delvist eller for sent, skal Kommissionen
nedsætte tilskudsbeløbet i forhold til den manglende gennemførelse og inddrive
uretmæssigt udbetalte beløb.
Det foreslås desuden at samle rapporteringsforpligtelserne omkring to centrale
tidspunkter, så der udgives færre og mere overskuelige rapporter.
Det bemærkes, at der ikke er givet opbakning til etableringen af en krisereserve i forbindelse med midtvejs-
evalueringen af den flerårige finansielle ramme. Aftalen er dog endnu ikke endeligt vedtaget.
1
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
1766361_0006.png
Side 6 af 15
Administration af EU-institutionerne
En række forenklingsforanstaltninger tager sigte på at gøre det muligt for EU-
institutionerne at arbejde mere effektivt, især gennem fælles gennemførelse af
administrationsbevillinger. Kommissionen ønsker herigennem mindre silotænk-
ning i administrationen af EU-midler.
Eksempelvis fastlægges et retsgrundlag for serviceleveranceaftaler mellem tjene-
stegrene i EU-institutioner, EU-organer og europæiske kontorer og udvidelse af
muligheden for at indgå serviceleveranceaftaler til at omfatte alle institutioner for
at lette gennemførelsen af administrationsbevillinger.
Andre ændringer
Endelig indeholder forslaget en række ændringer, som ikke falder under de syv
ovenstående temaer, men som primært vedrører forvaltning af indtægter.
Foreslåede ændringer i sektorforordninger
Ovenstående generelle ændringer i finansforordningen afspejles i stort omfang i
de underliggende sektorforordninger. De væsentligste ændringer i relation hertil
beskrives nedenfor.
Landdistriktsforordningen (1305/2013)
Med forslaget forslås en række ændringer med henblik på at øge anvendelsen af
risikostyringsinstrumenterne i landdistriktsprogrammerne. Der foreslås blandt
andet, at de gensidige fonde, som noget nyt, ikke skal dække alle sektorer, men
kan oprettes for specifikke sektorer, samt at midler fremover også kan anvendes
til etablering af sådanne fonde. Endvidere foreslås fleksibilitet i forhold til, at fon-
dene kan yde kompensation for dele af tabet, når indkomsttabet udgør mindst 20
pct. (mod hidtil 30 pct.).
Det foreslås, at støtteberettigelse af udgifter i forbindelse med naturkatastrofer
udvides til også at omfatte andre katastrofehændelser og pludselige socioøkono-
miske ændringer for eksempel som følge af migration, samt at også udgifter, som
opstår efter den pludselige hændelse, er støtteberettigede.
Finansiering af den fælles landbrugspolitik (1306/2013)
Med henblik på overholdelse af budgetlofterne for udgifterne til direkte land-
brugsstøtte og markedsordningen samt etablering af en årlig krisereserve skal der
årligt fastlægges den nødvendige tilpasningssats for at sikre finansiel disciplin. Det
foreslås, at Kommissionen ikke længere skal inddrage Europa-Parlamentet og
Rådet ved fastlæggelse af den årlige tilpasningssats, men at dette i stedet sker via
en rådgivningskomiteprocedure. I det nuværende regelsæt vil rådgivningskomite-
proceduren også blive anvendt, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet ikke har
fastlagt årets tilpasningssats senest den 30. juni i et givet år.
Medlemsstaterne vil med forslaget få op til fire i stedet for tre år til at begrunde
over for Kommissionen, hvis der er uforbrugte midler på landdistriktsprogram-
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
1766361_0007.png
Side 7 af 15
met, som skyldes retslige eller administrative forhold, der retfærdiggør, at fristen
ikke skal gælde.
Ved uretmæssig udbetaling af støtte skal medlemsstaterne tilse, at støtten tilbage-
betales inden for 4 år, og inden for 8 år, hvis sagen er bragt for en domstol. Hvis
det ikke inden for tidsfristen lykkes at opkræve beløbet, deler Kommissionen og
medlemsstaten på nuværende tidspunkt udgiften (såkaldte 50:50.) Med forslaget
vil hele udgiften skulle dækkes af medlemsstaterne.
På nuværende tidspunkt gælder, at hvis en støttemodtager ikke opfylder kriterier-
ne for at modtage støtte, så trækkes støtten helt eller delvist tilbage sammen med
eventuelle betalingsrettigheder. Forslaget tilføjer og præciserer, at når der er tale
om nationale eller fællesskabsregler om offentligt udbud, så skal reduktionen af
støtten ske ud fra, hvor alvorlig den manglende overholdelse af reglerne er. Hertil
kommer, at reduktionen skal være proportional i forhold til, hvilke regler der ikke
er overholdt. Reduktionen skal endvidere ske på baggrund af retningslinjer om
finansielle korrektioner fastsat af Kommissionen. Endelig kan tilbagebetalingen
ikke overskride størrelsen af transaktionens lovlige og formelle rigtighed.
Forordning om direkte støtte (1307/2013)
På nuværende tidspunkt ydes direkte støtte, såfremt modtageren opfylder kravet
om at være aktiv landbruger, hvilket blandt andet indebærer, at det for visse virk-
somhedstyper skal godtgøres, at støtten mindst udgør 5 pct. af de samlede indtje-
ninger fra ikke-landbrugsaktiviteter, og at der skal udføres minimumsaktiviteter på
visse arealer. Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne med virkning fra 2018
kan lempe eller fravælge kravet om, at direkte støtte kun kan ydes til aktive land-
brugere.
Kommissionen foreslår at ophæve et støtteloft under ordningen for unge land-
brugere
2
. Således at medlemsstater kan udbetale støtte til hele den unge landbru-
gers bedrift, og ikke længere er begrænset til maksimalt 90 hektar pr. ansøger.
Kommissionen foreslår en generel hjemmel til, at Kommissionen i tilfælde af
markedsubalancer midlertidigt kan afkoble støtte, som ydes i forhold til produkti-
onen, hvilket kan mindske produktionen.
Fælles markedsordning for landbrugsprodukter (1308/2013)
Inden for frugt- og grøntsektoren ydes i dag støtte til producentorganisationer,
som etablerer driftsprogrammer. Forskellige foranstaltninger under disse pro-
grammer er støtteberettigede. Det foreslås, at rådgivning tilføjes som støtteberet-
tiget foranstaltning. Det foreslås videre, at rådgivning skal kunne støttes som kri-
seforanstaltning i medlemsstater, hvor få producenter er medlemmer af produ-
centorganisationer, hvorved EU-støtten kan udgøre 100 pct. mod normalt 50 pct.
2
Defineret som landbrugere, der ikke er ældre end 40 år i det første ansøgningsår.
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
Side 8 af 15
Adgangen til at yde supplerende national støtte i områder, hvor graden af organi-
sering i producentorganisationer er særligt lav, foreslås ændret, således at 14 på
forhånd udpegede medlemsstater vil kunne yde supplerende national støtte uden
Kommissionens forudgående mellemkomst. Listen over medlemsstater tilføjes
som et bilag til forordningen. Bilaget vil blive revideret hvert femte år. Den nuvæ-
rende mulighed for få refunderet den supplerende nationale støtte fjernes.
Connecting Europe-faciliteten (1316/2013)
I den gældende CEF-forordning kan 80-85 pct. af de samlede CEF-midler afsæt-
tes til flerårige programmer. Kommissionen foreslår at øge fleksibiliteten således,
at 95 pct. kan benyttes til flerårige programmer, og der kan ydes støtte til yderlige-
re projekter med mest merværdi for det transeuropæiske transportnet (hovednet-
korridorer, grænseoverskridende projekter og projekter vedrørende andre dele af
hovednettet).
Kommissionen foreslår at introducere muligheden for såkaldte blandingsfaciliteter
i CEF-forordningen, og at det samlede bidrag fra Unionens budget til CEF-
blandingsfaciliteter ikke må overstige 10 pct. af den samlede finansieringsramme
for CEF. I den nuværende aftale er loftet for finansielle instrumenter 8,4 pct., men
Kommissionen ønsker med det fremsatte forslag at hæve loftet til 10 pct.
Finansiering i tilknytning til fødevarekæden mv. (652/2014)
Her er tale om en mindre ændring i de bestemmelser, der regulerer eksempelvis
EU-finansiering af vaccinationsprogrammer. EU-finansieringen af flerårige pro-
grammer kan ske i årlige rater i visse tilfælde, og forslaget udvider denne mulig-
hed.
EU-program for beskæftigelse og social innovation (EaSI) (1296/2013)
Kommissionen ønsker at simplificere EaSI-programmet for at sikre fleksibilitet,
herunder de vejledende udgiftsniveauer, der er forudset for hver af de tre akser af
programmet og for hver af de tematiske prioriteter herunder.
Desuden foreslår Kommissionen, at den undtagelse, der giver mulighed for
anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel
for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, opretholdes.
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) (223/2014)
Mulighederne for at anvende forenklede omkostningsmuligheder i
finansforordningen er suppleret med forslag til ændringer af den sektorspecifikke
lovgivning, idet anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder udvides til at
omfatte bl.a. FEAD.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men forslaget er henvist
til behandling i Parlamentets Budgetudvalg (BUDG) og Budgetkontroludvalg
(CONT). I udkastet til fælles betænkning udtrykker udvalgsordførerne støtte til de
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
Side 9 af 15
overordnede intentioner i Kommissionens forslag. Det gælder ikke mindst ønsket
om forenkling af de administrative procedurer for støttemodtagere og -udbetalere
samt en øget resultatorientering af budgettet. Ordførerne bakker derfor op om
Kommissionens mål om at strømline reglerne og skabe én samlet regelbog for
udmøntning af EU-midler.
Ordførerne finder dog, at vigtige passager fra den gældende finansforordning og
de tilhørende gennemførelsesbestemmelser er udeladt i forslaget og foreslår i en
række tilfælde eksisterende formuleringer genindsat i teksten. Ordførerne peger
samtidig på behovet for at stå værn om centrale principper for sund finansforvalt-
ning og stiller sig bl.a. skeptisk over for forslaget om oprettelse af interne trust-
fonde. En grundig evaluering af værdien af eksterne trustfonde mangler, og ordfø-
rerne ser generelt med skepsis på den knopskydning af økonomiske instrumenter
uden for EU-budgettet, som er vokset de seneste år. Det skaber mindre gennem-
sigtighed og mindsker Rådets og Europa-Parlamentets kontrol med budgettet,
lyder bekymringen.
I udkastet til betænkning hilser ordførerne en række af Kommissionens initiativer
til øget fleksibilitet i gennemførelsen af budgettet velkommen, så længe de foreslå-
ede fleksibilitetsregler ikke strider med veletablerede budgetprincipper. Ordfører-
ne tilskynder således til at finde den rette balance mellem fleksibilitet, sund finans-
forvaltning og respekt for budgetmyndighedens rettigheder.
Endelig udtaler ordførerne kritik af, at Kommissionen ikke har gennemført en
konsekvensvurdering inden fremsættelse af forslaget til revision af finansordnin-
gen. For at undgå en gentagelse foreslås det tilføjet, at enhver substantiel ændring
af finansordningen fremover ledsages af en sådan konsekvensvurdering.
Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg vedtog den 3. maj 2017 en udtalelse med
ændringsforslag til landbrugsdelen af Kommissionens forslag. En stor del af for-
slagene har til formål at sikre landmændenes indkomst, øge støttemulighederne og
styrke landmændenes position i fødevareforsyningskæden. Der er således blandt
andet forslag om kontraktforhold, mulighed for at udvide producent- og branche-
organisationers regler til at gælde ikke-medlemmer, mulighed for at yde støtte til
producentorganisationer, forslag om at udvide bestemmelser i mælkepakken til at
gælde i flere sektorer, udvidelse af mulighederne for at yde støtte til afgrøde-, dy-
re-, og planteforsikringer og gensidige fonde samt udvidelser af mulighederne for
at yde koblet støtte. Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg ønsker endvidere en
række ændringer af de grønne krav under den direkte landbrugsstøtte.
5. Nærhedsprincippet
Da forslaget vedrører gennemførelsen af EU’s budget, kan det kun behandles på
EU-niveau. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
Side 10 af 15
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag har ikke isoleret set budgetmæssige konsekvenser, som på
nuværende tidspunkt kan kvantificeres. Forslaget indeholder imidlertid flere ele-
menter, som kan få statsfinansielle konsekvenser og reducere Rådets indflydelse i
de årlige budgetforhandlinger. Dette gælder særligt forslagene om muligheden for
oprettelse af interne trustfonde, mere fleksibel anvendelse af interne formålsbe-
stemte indtægter, fordoblingen af den negative reserve og oprettelsen af en buffer
til eksterne initiativer.
Med de nuværende regler er det udelukkende muligt at oprette eksterne trustfon-
de, dvs. trustfonde som er rettet mod initiativer i tredjelande. Kommissionen fo-
reslår at gøre det muligt tillige at oprette trustfonde internt i EU. En vedtagelse af
forslaget forventes at føre til øget brug af trustfonde, som kan finansieres uden
om EU’s budget
fx via bilaterale bidrag fra medlemslandene. Såfremt medlemssta-
terne pålægges at bidrage til finansieringen af fondene ud over deres EU-bidrag,
vil der de facto være tale om en omgåelse af EU’s fastsatte udgiftslofter,
ligesom
det vil øge medlemsstaternes udgifter til EU.
Øget mulighed for overførsel af uforbrugte midler mellem årene, som det fx er
tilfældet med oprettelsen af en buffer til eksterne initiativer, der finansieres via
uforbrugte midler, kan medvirke til at sætte
EU’s
udgiftslofter under pres, fordi
betalingerne kan ophobe sig i bestemte år.
Forøgelsen af reserver, som Kommissionen har råderet over, fx den negative re-
serve, reducerer Rådets og Europa-Parlamentets indflydelse på prioriteringen af
midlerne. Desuden kan reserver reducere presset på Kommissionen for at finde
finansiering til merudgifter via omprioriteringer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen ønsker at forenkle anvendelsen af EU-midlerne. I det omfang
forenklede omkostningsbegreber vil blive anvendt, og der er tale om reel regelfor-
enkling, vil dette nedbringe de administrative omkostninger for støttemodtagerne
og -udbetalerne.
Det vurderes, at revisionen
af EU’s finansforordning og ændring af 15 sektorrets-
akter kan medføre administrative lettelser for erhvervslivet på over 4 mio. kr. år-
ligt. Nedenfor er angivet nogle af de væsentligste administrative lettelser. Det er
dog ikke muligt at kvantificere disse nærmere, da det for nuværende ikke er muligt
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
Side 11 af 15
at vurdere den reelle udmøntning og dermed konsekvens af Kommissionens for-
ordningsforslag.
De administrative lettelser består i, at den administrative byrde hos nuværende og
kommende støttemodtagere som følge af forslaget forventeligt bliver væsentligt
forenklet, herunder lettelser i en række dokumentationskrav ved regnskabsaflæg-
gelse, ligesom antallet af fejlkilder hos projektholdere og støttemodtagere forven-
teligt vil blive væsentligt reduceret.
Slutteligt består de administrative lettelser bl.a. i Kommissionens forslag om, at
medlemsstaterne med virkning fra 2018 kan lempe eller fravælge kravet om, at
direkte støtte kun kan ydes til aktive landbrugere. Såfremt denne mulighed udnyt-
tes i Danmark, kan det betyde mindre administration for en række ansøgere (akti-
ve landbrugere), der fremover ikke skal fremskaffe dokumentation for, at den
direkte støtte mindst udgør 5 pct. af de samlede indtjeninger fra ikke-
landbrugsaktiviteter, og at der skal udføres minimumsaktiviteter på visse arealer.
8. Høring
Forslaget er ikke sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Under det maltesiske formandskab i første halvår 2017 har forslaget til revision af
finansforordningen løbende været behandlet i Rådets budgetarbejdsgruppe på
embedsmandsniveau. På baggrund af forhandlingerne har formandskabet i løbet
af maj 2017 fremsat et 1. kompromisforslag, der generelt er blevet positivt modta-
get af medlemslandene.
Medlemslandene har generelt udtrykt støtte til langt de fleste af Kommissionens
simplificeringsforslag, der skal lette de administrative byrder for både støttemod-
tagere og -udbetalere. Idet det ses som en vigtig del af forenklingsdagsordenen har
hovedparten af de budgetansvarlige lande støttet en øget brug af forenklede om-
kostningsbegreber så som udbetaling via engangsbeløb frem for godtgørelse af
hver enkelt afholdt udgift. Landene har dog samtidig lagt vægt på, at den nødven-
dige kontrol med midlerne fortsat må være til stede.
Generelt støtter medlemslandene også ønsket om en mere effektiv anvendelse af
finansielle instrumenter. Landene finder, at der kan være stor merværdi forbundet
med finansielle instrumenter, men en række lande
anført af gruppen af budget-
ansvarlige lande
har dog givet udtryk for, at de finansielle instrumenter kun bør
anvendes på udvalgte områder, hvor det giver mening og ikke udsætter EU-
budgettet for unødig risikoeksponering.
For så vidt angår Kommissionens ønske om at opnå større budgetmæssig fleksibi-
litet, er den overordnede tilgang i kompromisforslaget en bevarelse af status quo.
Det indebærer, at der ikke som sådan skabes yderligere fleksibilitet i budgettet,
men at den nuværende balance heller ikke forskubbes i negativ retning. Medlems-
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
Side 12 af 15
landene støtter generelt idéen om et mere fleksibelt EU-budget men understreger,
at det ikke må ske på bekostning af transparens og basale budgetprincipper. For-
slaget om oprettelse af en buffer til eksterne initiativer, som kan anvendes til ufor-
udsete udgifter og nye kriser uden for EU (”fleksibilitetspuden”), er derfor med
bred opbakning blevet afvist i 1. kompromisforslag med henvisning til, at samme
formål kan opnås via øgede marginer i budgettet. Også forslaget om en fordobling
af den såkaldte negative reserve fra 200 til 400 mio. euro årligt har mødt mod-
stand fra en bred gruppe af lande, som ikke mener, at Kommissionen har fremlagt
tilstrækkelig argumentation for behovet, da reserven aldrig har været fuldt udnyt-
tet. En mindre gruppe af samhørighedslande har til gengæld støttet forslaget.
Stort set alle medlemslande har udtrykt betydelig modstand mod forslaget om
mulighed for oprettelse af interne trustfonde. Gruppen af budgetansvarlige lande
stiller sig skeptisk over for interne såvel som eksterne trustfonde, idet landene står
fast på centrale principper som budgettets enhed og respekt for udgiftslofterne.
Hertil mener landene, at budgetmyndigheden skal involveres mere, når Kommis-
sionen beslutter at oprette trustfonde, idet der i forslaget lægges op til, at Rådet og
Europa-Parlamentet alene informeres. Også hovedparten af samhørighedslandene
ser med skepsis på ønsket om at udvide anvendelsesområdet for trustfondene.
Kommissionens forslag om videre mulighed for anvendelse af formålsbestemte
indtægter, herunder overførsel til andre formål, hvis anvendelse ikke findes mulig,
har ikke vundet genhør hos de budgetansvarlige lande, der i det hele taget har
ønsket at begrænse brugen af formålsbestemte indtægter. Udvidet anvendelse af
formålsbestemte indtægter findes ikke i overensstemmelse med principperne om
budgettets enhed og transparens. Samme gruppe af lande har desuden argumente-
ret for, at formålsbestemte indtægter som udgangspunkt automatisk skal gå tilbage
til budgettet, såfremt de ikke finder anvendelse til det formål, de er øremærket til.
I forhold til Kommissionens ønske om at opsætte klarere rammer for resultatba-
seret budgettering og performanceorientering af budgettet har de budgetansvarlige
lande generelt bakket op om at sikre en sammenhæng mellem resultater og res-
sourcer.
Endelig har landene generelt været imod at indføre en mulighed for medlemssta-
terne til at allokere midler fra instrumenter under delt forvaltning til indsatser un-
der Kommissionens direkte eller indirekte forvaltning, herunder EFSI.
Hvad angår de fire forordninger i landbrugsdelen af forslaget foreslår formand-
skabet en række justeringer af Kommissionens forslag. Blandt andet foreslås en
række administrative forenklinger på specifikke områder. Hvad angår direkte støt-
te til landmænd foreslås øget fleksibilitet i forhold til flere nærmere specificerede
områder af den direkte støtte. Hvad angår den fælles markedsordning for land-
brugsprodukter foreslås blandt andet, at mulighederne for at yde støtte til frugt-
og grøntsektoren udvides.
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
Side 13 af 15
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forenklingstiltag og tiltag i retning af øget resultatorientering af
budgettet og lægger i den forbindelse vægt på, at dette medfører en reel reduktion
af administrative byrder for støttemodtagere og -udbetalere. Regeringen finder det
i den forbindelse vigtigt, at de forenklinger, der lægges op til i finansforordningen,
i relevant omfang afspejles i sektorforordningerne.
Overordnet lægges der fra dansk side vægt på, at der sikres mest muligt transpa-
rens i gennemførelsen af EU’s budget. Regeringen er derfor
særdeles kritisk over
for konkrete forslag om yderligere undtagelser fra principperne om budgettets
annualitet og -enhed. Det samme gælder forslag, som på en uhensigtsmæssig må-
de forrykker balancen mellem Kommissionen og Rådet. Endelig skal der udvises
forsigtighed ift. risikoeksponeringen af EU’s budget,
særligt i relation til øget an-
vendelse af finansielle instrumenter.
Der lægges fra dansk side betydelig vægt på, at revisionen af finansforordningen
ikke medfører øgede udgifter for medlemsstaterne ud over deres EU-bidrag eller
sætter EU’s udgiftslofter under pres.
Fra regeringens side er der fokus på proportionalitet mellem kontrolkravene, ad-
ministrationsomkostningerne og den reelle risiko for EU-budgettet, herunder at
der sikres et rimeligt forhold mellem kontrol og regelforenkling.
Hvad angår landbrugsdelen af forslaget arbejder regeringen for, at den fælles
landbrugspolitik moderniseres for at underbygge en markedsorienteret og konkur-
rencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for reel forenkling af den fælles
landbrugspolitik med fokus på proportionalitet mellem kontrolkravene (herunder
sanktioner og støttereduktioner), administrationsomkostningerne og den reelle
risiko for
EU’s budget.
Grund- og nærhedsnotat for den samlede revision
af EU’s finansforordning og
ændring af 15 sektorretsakter blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den
12. december 2016.
De sektorspecifikke forslag vedrørende landbrugsdelen har været forelagt Folke-
tingets Europaudvalg den 7. oktober 2016 forud for rådsmødet (landbrug og fi-
skeri) den 10. oktober 2016 samt den 31. marts 2017 forud for rådsmøde (land-
brug og fiskeri) den 3. april 2017.
De sektorspecifikke forslag vedrørende regionalfonden samt de fælles bestemmel-
ser for struktur- og investeringsfondene har været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 21. april 2017 forud for rådsmødet (generelle anliggender) den 25.
april 2017.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
Side 14 af 15
Bilag 1
Liste over sektorspecifikke retsakter, der ændres ved forslaget:
Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. decem-
ber 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI")
og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæi-
ske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social in-
tegration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. decem-
ber 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige be-
stemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
289-302)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. decem-
ber 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionalud-
vikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Re-
gionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF)
nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. decem-
ber 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forord-
ning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. decem-
ber 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Land-
brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487-548)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. decem-
ber 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugs-
politik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr.
165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr.
485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. decem-
ber 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under
kom (2016) 0605 - Bilag 2: Samlenotat vedr. revision af EU's finansforordning og ændring af 15 sektorretsakter
Side 15 af 15
støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om op-
hævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr.
73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. decem-
ber 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophæ-
velse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr.
1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. decem-
ber 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014–
2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (EUT L 347 af
20.12.2013, s. 855-864)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. decem-
ber 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af for-
ordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007
og (EF) nr. 67/2010, EØS-relevant tekst (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129-
171)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts
2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede
(EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1-41)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts
2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikations-
infrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF, EØS-relevant
tekst (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14-26)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014
om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevare-
kæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteforme-
ringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og
2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002,
(EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse
76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1-32)
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014
om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (EUT
L 158 af 27.5.2014, s. 227–234)