Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0683 Bilag 4
Offentligt
1735000_0001.png
Dato
Side
7. december 2016
1 af 2
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Jesper Leth Vestergaard og Nina Legaard Kristensen
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected]
og
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Høring af Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag,
KOM(2016)685, og Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag,
KOM(2016)683, j.nr. 16-1692514
Landbrug & Fødevarer sender hermed bemærkninger til den igangværende høring af
Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag, KOM(2016)685, og
Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, KOM(2016)683, som er sendt i
høring den 8. november 2016. Vores bemærkninger er tidligere blevet fremført som del af et forslag
til tidlig interessevaretagelse i Implementeringsrådet.
Kommissionens direktivforslag vil medføre en strømlining af reglerne om opgørelse af store
selskabers indkomstgrundlag på tværs af EU.
I Skatteministeriets Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens forslag til Rådets
direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (CCTB) af 9. november 2016, er bl.a. angivet, at
medlemsstaterne fortsat selv vil kunne fastsætte selskabsskattesatsen, herunder fastlægge
forskellige satser afhængigt af f.eks. indkomstarten (f.eks. højere satser på kulbrinteindkomst eller
lavere satser på patentindkomst). I Grund- og nærhedsnotatet er ligeledes angivet, at de foreslåede
regler ikke vil finde anvendelse på selskaber, der er omfattet af tonnagebeskatningsreglerne.
Landbrug & Fødevarer anser det for særdeles væsentligt, at Kommissionens direktivforslag ikke får
betydning for de danske regler om beskatning af andelsselskaber. Disse regler er ikke omtalt i
Skatteministeriets Grund- og nærhedsnotat.
Reglerne om beskatning af andelsselskaber er en vigtig og nødvendig forudsætning for
andelsselskabernes beståen i Danmark.
Andelsselskaberne er underlagt en særlig beskatningsform, hvor skatten beregnes som en
procentdel af selskabernes formue, frem for – som for almindelige selskaber – en procentdel af
nettoindkomsten i selskabet. Beskatningsformen er begrundet i andelsselskabernes særlige
karakter, eftersom andelsselskabernes og andelshavernes virksomheder er afhængige af og
fungerer i forlængelse af hinanden. Man anerkender således, at andelsselskaberne og
andelshaverne i vidt omfang fungerer som én samlet enhed, og den fulde indkomstbeskatning sker
i stedet hos andelshaverne. Adskillige andre EU-lande har ligeledes særlige regler for beskatning af
andelsselskaber.
kom (2016) 0683 - Bilag 4: Revideret grund- og nærhedsnotat om fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB)
1735000_0002.png
Side 2 af 2
I Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag, artikel 2, er
angivet rammerne for direktivets anvendelsesområde. Det er således anført, at reglerne i direktivet
kun skal omfatte selskaber, der opfylder en række betingelser.
To af betingelserne er, at selskaberne (a) skal være organiseret i en af de selskabsformer, der er
opremset i bilag I til direktivforslaget, og at selskaberne (b) skal være omfattet af de
selskabsskatter, der er opremset i bilag II til direktivforslaget.
I bilag I er angivet, at direktivforslaget for Danmarks vedkommende kun gælder aktieselskaber og
anpartsselskaber, samt andre selskaber, der er skattepligtige ifølge selskabsskatteloven, for så vidt
som deres skattepligtige indkomst bliver beregnet og beskattet efter de almindelige skatteregler,
der gælder for aktieselskaber.
I bilag II er angivet, at direktivforslaget for Danmarks vedkommende kun gælder selskaber, der er
omfattet af selskabsskatten.
Dermed vil direktivforslagene tilsyneladende ikke omfatte andelsselskaber, eftersom
andelsselskaberne ikke er underlagt selskabsbeskatning og som udgangspunkt ikke er organiseret
som aktie- eller anpartsselskaber. Et opgør med andelsbeskatningsreglerne vil imidlertid have store
konsekvenser for de danske andelsselskaber, og Landbrug & Fødevarer vil derfor opfordre til, at
det tydeliggøres, at andelsbeskatningsreglerne ikke påvirkes af Kommissionens direktivforslag.
Samtidig bør der tages udtrykkelig stilling til, hvordan andelsselskaberne skal agere i forhold til
datterselskaber, som eventuelt kan være underlagt almindelig selskabsbeskatning.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede, ligesom vi for en god
ordens skyld gerne vil forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere kommentarer,
hvis vi finder det nødvendigt.
Afslutningsvist anmoder vi venligst om at blive sat på høringslisten til kommende høringer på
området.
Med venlig hilsen
Frederik Waaben
Seniorkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Erhvervs- & Fødevarepolitik
D +45 3339 4678
M +45 2939 2503
E [email protected]