Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0721 Bilag 2
Offentligt
1738619_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
20. marts 2017
17/02629-2
Click here to enter text.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra
lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af for-
ordning (EU) 2016/1027 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra
lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, COM
(2016) 721.
Notatet er en opdatering af grund-og nærhedsnotat af 4. januar 2017.
Ændringer er markeret med
fed/kursiv.
1.
Resumé
Formålet med Kommissionens forslag er at justere
EU’s
handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter med henblik på at sikre instrumenternes fortsatte
effektivitet, dels i lyset af ændringer i WTO’s retlige rammer, dels i lyset
af forholdene i visse WTO-medlemslande, herunder fraværet af frie mar-
kedskræfter
i eksportlandet
som følge af statslig indblanding.
Forslaget
indfører særlige beregningsmetoder for WTO-medlemmer, hvis økono-
mier er forvredne på grund af statslig indblanding
.
Desuden indfører
det
ændringer af den måde, hvorpå EU undersøger subsidier som ydes af
tredjelandes regeringer.
Forslaget forventes ikke at have betydelige samfundsøkonomiske eller
statsfinansielle konsekvenser. Forslaget kan have erhvervsøkonomiske
konsekvenser i form af potentielt højere eller lavere anti-dumping toldsat-
ser
i specifikke sager
.
I udgangspunktet forventes forslaget dog ikke at
rykke markant ved det nuværende toldniveau.
Forslaget har ikke konse-
kvenser for dansk lovgivning.
Det forventes, at Rådets forhandlingsposition kan vedtages i forbindelse
med mødet i Rådet for Udenrigsanliggender
Handel den 11. maj 2017.
Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.
Regeringen
agter at
støtte
Kommissionens forslag og lægger i den for-
bindelse vægt på: 1. At EU’s antidumping
- og antisubsidieregler vedbli-
ver at være i overensstemmelse med EU’s internationale forpligtelser i
WTO; 2. At balancen i EU’s
defensive handelsinstrumenter ikke for-
skydes i protektionistisk retning; 3. At de nye beregningsmetoder der
kom (2016) 0721 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning
2/10
indføres med forslaget kun kan anvendes i særlige og klart definerede
tilfælde; 4. At overgangen til og brugen af de nye regler fungerer trans-
parent og forudsigeligt for erhvervslivet.
2.
Baggrund
Europa-Kommissionen har ved KOM(2016) 721 af 9. november 2016
fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport
fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af For-
ordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra
lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union. Forslaget er
modtaget i dansk sprogversion den 16. november 2016.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207, stk. 2 og skal be-
handles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF
artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget indeholder målrettede ændringer af EU’s antidumpingforord-
ning (EU-forordning
2016/1036) og EU’s antisubsidieforordning (EU
forordning 2016/1036) (”de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter”).
Forslaget er til dels blevet fremsat på baggrund af ændringer i reglerne i
Verdenshandelsorganisationen (WTO), der gør det hensigtsmæssigt at
ændre den metode, der anvendes til at udregne dumping fra visse WTO-
medlemslande, hvor markedsfordrejninger finder sted, herunder Kina.
Samtidig har erfaringer ifølge Kommissionen vist, at det reelle omfang af
subsidieringen ikke altid står klart, når EU indleder antisubsidieundersø-
gelser. Kommissionen påpeger navnlig, at de undersøgte eksportører ofte
drager fordel af subsidier, som ikke kunne have været kendte forud for
undersøgelsen, men som alligevel giver eksportørerne en urimelig fordel
overfor EU’s industri. Kommissionen finder det afgørende, at sådanne
subsidier i tilstrækkelig grad afspejles i den endelige analyse og i den
told, der indføres.
3.
Formål og indhold
Forslaget har til formål at justere de handelspolitiske beskyttelsesinstru-
menter med henblik på at sikre disses fortsatte effektivitet i lyset af æn-
dringer i WTO’s retlige rammer, samt de forhold, der gælder i visse
WTO-medlemslande, navnlig fraværet af frie markedskræfter som følge
af statslig indblanding. På den baggrund indeholder forslaget en række
målrettede ændringer af
EU’s antidumping-
og antisubsidieforordning.
I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag:
kom (2016) 0721 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning
1738619_0003.png
3/10
Ny beregningsmetode for WTO-medlemmer, hvis økonomier er forvredne
på grund af statslig indblanding
I dag beregner EU anti-dumping toldsatser ved at sammenligne eksport-
prisen på en vare, der importeres til EU, med salgspriserne på varen på
hjemmemarkedet i eksportlandet. Hvis eksportprisen er lavere end hjem-
memarkedsprisen, kan EU pålægge varen en antidumping-told. Denne
metode anvendes over for WTO-medlemmer med markedsøkonomi (det
store flertal, der ikke i dag specifikt optræder på en liste over ”lande uden
markedsøkonomi” i EU’s antidumping
-forordning). For lande uden mar-
kedsøkonomi beregner EU i dag dumping ved at sammenligne eksportpri-
serne fra det pågældende land med hjemmemarkedsprisen for en samar-
bejdende producent i et tredjeland (fx en amerikansk producents salgspri-
ser på produktet i USA). Denne metode anvendes i dag over for eksempel-
vis kinesiske virksomheder og kaldes referencelandsmetoden
.
I erkendelse af at det kan være nødvendigt at ændre referencelandsme-
toden som følge af, at visse overgangsbestemmelser i Kinas tiltrædelses-
protokol er udløbet, foreslår Kommissionen, at EU ikke længere skal
skelne mellem WTO-medlemmer med og uden markedsøkonomi. I stedet
indføres et såkaldt lande-
neutralt system, hvorefter EU’s normale regler
for beregning af dumping kan fraviges, hvis det er påvist, at der i eksport-
landet hersker signifikante markedsforvrængninger som følge af statslig
indgriben.
Konkret foreslår Kommissionen, at dumping fra lande, der er medlemmer
af WTO, og hvis økonomier er forvredne på grund af statslig indblanding,
skal beregnes ved at bruge offentligt tilgængelige data og ikke data fra en
samarbejdende producent i et referenceland.
Som kilder hertil kan der,
ifølge Kommissionen, anvendes ikke-fordrejede internationale priser om-
kostninger eller referenceværdier
1
, eller tilsvarende produktions- og salgs-
omkostninger i et passende repræsentativt land med et økonomisk udvik-
lingsniveau svarende til eksportlandets, forudsat at der foreligger lettilgæn-
gelige data om omkostningerne. Der tages i den forbindelse højde for for-
skelle i produktionsforholdene, når de internationale data tilpasses situatio-
nen i eksportlandet (fx tilpasning af transport- og salgsomkostninger). Sy-
stemet udelukker at data fra fx USA kan anvendes til at beregne dumping i
fx Kina eller Vietnam, fordi landene ikke er på samme udviklingstrin.
1
Metoden fokuserer på at konstruere en ikke-fordrejet hjemmemarkedspris ved at identificere
ikke-fordrejede priser på de enkelte produktionsfaktorer, der indgår i den dumpede vare. En refe-
rencepris kan i den forbindelse fx være en benchmark for internationale priser på en specifik pro-
duktionsfaktor, som opgivet i et anerkendt indeks (fx Bloomberg).
kom (2016) 0721 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning
4/10
I modsætning til referencelandsmetoden, som anvendes per automatik
over lande som f.eks. Kina, kan den nye metode kun anvendes, hvis den
klagende industri i EU eller Kommissionen kan påvise, at væsentlige for-
drejninger, som følge af vedvarende statslig indgriben, finder sted.
Som
parametre til at vurdere hvorvidt væsentlige fordrejninger finder sted, kan
der ifølge Kommissionen tages hensyn til den mulige påvirkning fra fakto-
rer såsom: udbredelsen af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol,
politisk tilsyn eller vejledning fra eksportlandets myndigheders side; statslig
tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben i priser eller
omkostninger; politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til
fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de
frie markedskræfter, samt adgang til finansiering fra institutioner, der opfyl-
der politiske målsætninger.
Da den nye metode stiller krav om, at signifikante markedsfordrejninger i
eksportlandet skal påvises aktivt, kan det pålægge den klagende industri i
EU en vanskelig bevisbyrde i praksis, fordi statslige subsidier ofte er skjul-
te eller svære at påvise.
Kommissionens tjenestegrene
kan derfor fremover
i medfør af forslaget løfte bevisbyrden for industrien ved at udarbejde en
såkaldt lande- eller sektorrapport, hvori de markedsforvridende forhold
dokumenteres jf. de opstillede kriterier
. Rapporten kan indgå i sagsakterne
til eventuelle undersøgelser vedrørende det pågældende land eller den på-
gældende sektor. EU-virksomheder kan så støtte sig til en sådan rapport, når
der indgives en klage eller anmodes om en undersøgelse af et givent pro-
dukt.
Rapporten fungerer med andre ord som grundlag for, at industrien
kan anmode om brug af de nye særlige metoder, og den vil således ikke
blive pålagt en selvstændig bevisbyrde ud over den, der altid gør sig gæl-
dende i forbindelse med udformningen af en antidumping-klage.
Da systemet er lande-neutralt kan de nye særregler principielt bringes i
anvendelse overfor alle WTO-medlemmer, når de nødvendige kriterier er
opfyldt. Det er endvidere ikke en forudsætning, at der foreligger en så-
kaldt lande- eller sektorrapport fra Kommissionen, om end den klagende
industri i så fald selv må påvise, at signifikante markedsfordrejninger fin-
des i eksportlandet jf. kriterierne herfor. Alternativt kan Kommissionen
påtage sig at udarbejde en rapport, hvilket dog må forventes at føre til
væsentlige forsinkelser af klageprocessen.
For lande, der ikke er medlem af WTO vil beregningsmetoden fortsat
være
den såkaldte referencelandsmetode, og for WTO-medlemmer hvis hjem-
memarked ikke er præget af signifikante fordrejninger vil de hidtidige
”normale” metoder forblive uændrede (dvs.
at dumping beregnes ved at
sammenligne producenternes faktiske hjemmemarkedspriser i eksport-
landet med deres eksportpriser til EU).
kom (2016) 0721 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning
1738619_0005.png
5/10
Overgangen fra den nuværende til den nye ordning
Kommissionen lægger i forslaget op til at indføre specifikke bestemmelser,
med henblik på at sikre, at den nye ordning træder i kraft på en effektiv,
velordnet og retfærdig måde, og ikke skaber usikkerhed omkring gældende
ret i forbindelse med igangværende sager eller påvirker gældende foran-
staltninger på en uhensigtsmæssig måde.
Kommissionen præciserer derfor i forslaget, at den nye ordning kun gælder
for sager, der indledes
efter
at de ændrede bestemmelser er trådt i kraft, og
at de nuværende regler fortsat vil gælde for eventuelle igangværende an-
tidumpingundersøgelser.
For så vidt angår allerede gældende foranstaltninger, påpeger Kommissio-
nen, at indførelsen af de nye bestemmeler ikke i sig selv er nok til, at eksi-
sterende foranstaltninger genovervejes. Derimod bør eksisterende foran-
staltninger kun tages op til genovervejelse, når og hvis de faktiske omstæn-
digheder for de berørte eksportører har ændret sig i en sådan grad, at de
gældende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige.
Ændring af antisubsidieforordningen
I henhold til EU’s antisubsidieforordning 2016/1037 finder
subsidiering
sted, hvis staten i oprindelses- eller eksportlandet yder et finansielt bidrag
eller der foreligger en eller anden form for indkomst- eller prisstøtte og
modtageren herved opnår en fordel.
I tillæg til de foreslåede ændringer til antidumpingforordningen finder
Kommissionen det også afgørende, at antisubsidieforordningen kan anven-
des optimalt. Ifølge Kommissionen har erfaringer vist, at subsidieringens
reelle omfang ofte bliver opdaget i løbet af den relevante undersøgelse. Sær-
ligt konstateres det ofte, at de undersøgte eksportører drager fordel af subsi-
dier, som ikke rimeligt kunne have været kendte forud for undersøgelsen.
Med henblik på at adressere denne udfordring og sikre at subsidier i til-
strækkelig grad afspejles i den endelige analyse og niveauet for den told der
indføres, foreslår Kommissionen, at når sådanne subsidier konstateres i lø-
bet af en undersøgelse, bør Kommission tilbyde supplerende høringer til det
relevante oprindelsesland og/eller eksportland med hensyn til sådanne sub-
sidier.
kom (2016) 0721 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning
1738619_0006.png
6/10
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver.
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg om International Han-
del (INTA). Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra udvalget.
INTA-
udvalget har afholdt uformelle høringer vedrørende forslaget, hvor ind-
trykket er, at dele af Europa-Parlamentet ønsker, at forslaget strammes,
for at øge beskyttelsesniveauet overfor dumping fra særligt Kina.
5.
Nærhedsprincippet
Forslaget hører ind under Unionens enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1,
litra e) i TEUF. En vurdering af nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Der er ingen dansk lovgivning for området.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil ikke have konsekvenser for dansk lovgiv-
ning.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser,
herunder administrative omkostninger i SKAT, under forudsætning af
at de nye, særlige beregningsmetoder ikke medfører flere sager om an-
tidumping for toldmyndighederne.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have betydelige samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det er den foreløbige vurdering, at forslaget ikke medfører direkte admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
Ligeledes
vurderes
det ikke
, at
forslaget vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser i
form af potentielt højere antidumping-toldsatser i specifikke sager. Da de
anvendte toldsatser i høj grad vil afhænge af Kommissionens praksis i de
specifikke sager, er det ikke muligt at vurdere dette på forhånd,
men det
kom (2016) 0721 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning
1738619_0007.png
7/10
bemærkes, at Kommissionens egen konsekvensanalyse påpeger, at told-
satserne vil forblive på nuværende niveau.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8.
Høring
Forslaget blev sendt i høring den 11. november 2016 i Handelspolitisk
Specialudvalg (bred kreds) med frist for bemærkninger den 23. november
2016.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv og Dansk Industri. Dansk
Byggeri har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget.
Dansk Erhverv (DE) understreger generelt, at det for DE er en kerneprio-
ritet at sikre, at den danske vareimport ikke bliver unødigt fordyret eller
besværliggjort af de forslåede ændringer til EU’s antidumpingforordning.
For så vidt angår processen omkring tildeling af markedsøkonomisk sta-
tus til Kina (MES), som Kommissionens forslag ifølge DE skal ses i
sammenhæng med, understreger DE, at man ved flere dialogmøder herom
har fremført sin tilslutning til, at Kina tildeles markedsøkonomisk status
samt en principiel skepsis overfor EU’s brug af handelsdefensive instru-
menter såsom antidumping.
DE anfører også generelt, at det ofte vil forvolde omfattende økonomisk
skade på europæiske virksomheder, der lever af import og/eller viderefor-
arbejdning, når EU indfører antidumping told for at beskytte europæiske
producenter mod unfair konkurrence fra tredjelande. I forlængelse heraf
understreger DE vigtigheden af, at dansk erhvervsliv har nemmest mulig
adgang til den billigst mulige import,
og at udformningen af EU’s an-
tidumping- og antisubsidielovgivning her står centralt. DE finder det der-
for afgørende, at regeringen i relation til Kommissionens forslag står fast
på, at EU også fremover anvender den lavest mulige toldsats, og at de nye
beregningsmetoder der lægges op til, samt det sideløbende forslag om
modernisering af de defensive handelsinstrumenter, ikke fører til et pro-
tektionistisk kapløb med USA og andre lande om, hvem der kan sætte den
højeste antidumpingtold.
I forhold til afsnit 1.1.1.a om ændringer af antidumpingforordningen be-
mærker DE, at Kommissionen foreslår at EU fortsat skal kunne anvende
princippet om at benytte et referenceland ved beregning af antidumping-
told i forhold til en række WTO-lande, herunder Kina. DE finder hertil, at
kom (2016) 0721 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning
1738619_0008.png
8/10
det er positivt, at Kommissionen i denne paragraf har tilføjet, at dette land
skal være på samme økonomiske udviklingsniveau som eksportlandet.
DE ønsker endvidere, at Kina tildeles samme behandling ved beregning af
toldsatser som andre WTO-lande og finder, at Kommissionens forslag
lægger op til dette. DE er alligevel forbeholdende overfor fremgangsme-
toden, da det samtidig foreslås, både i nærværende forslag og i forslaget
om de defensive handelsinstrumenter, at give Kommissionen og de ramte
industrier nye værktøjer til beregning af told, uanset om det pågældende
land anses som en markedsøkonomi eller ej. DE finder hertil forslaget om
rapporter fra Kommissionen centrale, idet Kommissionen ved at udarbej-
de disse rapporter ifølge DE letter byrden for de industrier, der lægger sag
an. Dette kan ifølge DE føre til flere antidumping-sager, og dermed en
højere told. DE lægger derfor vægt på, at rapporterne udarbejdes så speci-
fikt som muligt, herunder at rapporterne bør omhandle en specifik sektor i
et specifikt land, og ikke et land som helhed.
Dansk Industri (DI) påpeger generelt, at danske virksomheder er af-
hængige af at kunne købe del-komponenter og produkter til deres videre
produktion fra de bedste og billigste producenter rundt om i verden, og at
dette i mange tilfælde har været kinesiske producenter. Ifølge DI har Ki-
nas hidtidige status som en ikke-markedsøkonomi betydet uforholdsmæs-
sigt høje straftoldsatser. Dette skyldes ifølge DI Kommissionens brug af
den analoge-lands metode, hvor man har taget udgangspunkt i produkti-
onsvilkår i lande, som skulle ligne Kina, men som ifølge DI reelt har væ-
ret ineffektive.
DI hilser det derfor velkomment, at brugen af den analoge-lands metode
nu borfalder, og at der i stedet foreslås den nye bestemmelse artikel 2, stk.
6a, hvorefter den normale værdi beregnes på grundlag af produktions- og
salgsomkostninger, der afspejler ikke fordrejede priser eller reference-
værdier.
DI anerkender, at det under visse omstændigheder kan være vanskeligt at
fastsætte den værdi, som en vare normalt bør sælges til. DI finder imidler-
tid, at det er undtagelsen snarere end reglen, og opfordrer derfor til, at
bevisbyrden skal være høj, når det kommer til at kunne påstå, at der gæl-
der særlige omstændigheder, som berettiger at fastsætte en vares værdi på
en måde, som ifølge DI ligner den hidtidige analoge-lands metode.
DI
finder det derfor også afgørende, at der i udvælgelsen af ”et passende
repræsentativt land” reelt er tale om et sammenligneligt land. DI finder
eksempelvis ikke, at det giver mening at sammenligne kinesiske produk-
tionsvilkår med et land på tilsvarende velstandsniveau, idet der i Kina er
store forskelle i velstand på tværs af landet. I stedet mener DI, at det kan
kom (2016) 0721 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning
9/10
være rimeligt at tage udgangspunkt i velstandsniveauet i den region, hvor-
fra de undersøgte varer stammer fra. Det understreges endvidere, at det
for DI er afgørende, at det repræsentative land ikke alene er sammenlignet
i forhold til velstandsniveau, men også i forhold til mange andre faktorer,
som er med til at afgøre prisdannelsen på hjemmemarkedet.
9. Forhandlingssituationen
Forslaget behandles på teknisk niveau, hvor det maltesiske formandskab
har annonceret, at man agter at fremsætte et kompromisforslag til drøftel-
se den 19. april 2017. Afhængigt af modtagelsen forventes formandskabet,
at et udkast til Rådets forhandlingsposition kan sendes til godkendelse i
Coreper primo maj med henblik på endelig stillingtagen ved mødet i Rådet
for Udenrigsanliggender
Handel den 11. maj 2017.
Medlemsstaterne har endnu ikke udtrykt egentlige positioner på teknisk
niveau, men der udtrykkes af det store flertal opbakning til formandska-
bets ambition om at færdigbehandle forslaget relativt hurtigt. Det bemær-
kes, at Kina har indledt konsultationer med EU i WTO-regi med det for-
mål at afklare, om EU’s nuværende regler er WTO
-stridige. Kommissio-
nen finder det mest hensigtsmæssigt, at reglerne er på plads hurtigt.
Formandskabet forventer ikke, at et kommende kompromisforslag vil
rumme markante ændringer af Kommissionens forslag. Det forventes
heller ikke, at det vil indeholde markante nye elementer.
En række medlemsstater har udtrykt bekymring for, om forslaget reelt
medfører en svækkelse af beskyttelsesniveauet overfor særligt kinesisk
dumping, fordi man frygter, at EU-industrien reelt pålægges en svært
løftelig bevisbyrde i forhold til at kunne iværksætte brug af de nye særlige
metoder. Der er generelt enighed om, at brugen af de normale metoder til
beregning af fx kinesisk dumping vil resultere i markant lavere toldsatser,
hvilket også er i overensstemmelse med Kommissionens egen vurdering.
Kommissionen har forklaret, at industrien ikke pålægges nye byrder, men
der efterspørges fortsat yderligere dokumentation fra Kommissionen.
Der er under de tekniske forhandlinger blevet udtrykt bekymring over, om
visse elementer af forslaget kan være i strid med WTO-reglerne. Særligt
knytter tvivlen sig til de foreslåede overgangsbestemmelser, hvor det dog
er forventningen, at problemstillingen kan håndteres gennem få præcise-
ringer af forslagets ordlyd.
Det anses umiddelbart for sandsynligt, at Rådet kan vedtage sin generelle
indstilling i henhold til formandskabets tidsplan.
kom (2016) 0721 - Bilag 2: Samlenotat vedr. ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning
10/10
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter
Kommissionens forslag
om at justere EU’s handelspo-
litiske beskyttelsesinstrumenter med henblik på at sikre instrumenternes
fortsatte effektivitet i lyset af både ændringer i WTO-lovgivningen og de
handelspolitiske realiteter i visse WTO-medlemslande.
Regeringen støt-
ter i den forbindelse Kommissionens intention om at sikre, at EU’s anti-
subsidielovgivning anvendes optimalt, og regeringen kan acceptere for-
slaget om at ændre den måde EU undersøger tredjelandes brug af sub-
sidier.
Regeringen
lægger
vægt på, at
overgangsbestemmelserne og
de
nye be-
regnings
metoder EU vil anvende til at beregne og håndtere dumping fra
tredjelande,
hvor der er signifikante markedsforvrængninger
, er i over-
ensstemmelse med EU’s internationale juridiske forpligtelser i
WTO
.
Regeringen lægger endvidere vægt på,
at instrumenterne ikke forskydes i
protektionistisk retning, herunder i de kommende trilog-forhandlinger
med Europa-Parlamentet. I den forbindelse lægges der bl.a. vægt på, at
de nye beregningsmetoder kun kan anvendes i særlige tilfælde, hvor det
er tydeligt påvist, at markedsforvrængningerne i eksportlandet og/eller
den pågældende sektor er af gennemgribende karakter. Det bør ske med
udgangspunkt i entydige kriterier.
Endelig
lægger
regeringen
vægt på at bevare
transparensen og forudsige-
ligheden for alle involverede parter i forbindelse med overgangen til
og
brugen af
de nye antidumping- og antisubsidieregler.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg,
men grund- og nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 4.
januar 2017.