kom (2016) 0757 - Ingen titel

Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0757
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.12.2016

COM(2016) 757 final

2016/0370 (CNS)

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på

tværs af grænserne

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2009/132/EF for så vidt angår visse

momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer

{SWD(2016) 379 final}

{SWD(2016) 382 final}

kom (2016) 0757 - Ingen titel

BEGRUNDELSE

•

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Europa-Kommissionen er fast besluttet på at sikre den frie bevægelighed for varer og ydelser,

og at "privatpersoner og virksomheder gnidningsløst kan få adgang til og udføre

onlineaktiviteter under fair konkurrencevilkår". I relation til de nuværende momsregler er det

i meddelelsen "En strategi for et digitalt indre marked i EU"

fra maj 2015 og meddelelsen om

en handlingsplan for moms: "Mod et fælles europæisk momsområde - De svære valg"

fra

april 2016 blevet tillagt stor vægt at overvinde de hindringer for grænseoverskridende e-

handel, som er en følge af byrdefulde momsforpligtelser, og den iboende mangel på

neutralitet, der er til skade for EU's virksomheder. Forslagene vil modernisere de nuværende

momsregler, som gælder for e-handelsaktiviteter, og bidrage til en fremtidssikre

momssystemet.

De tre væsentligste grunde til at handle:



For det første er momsforpligtelserne gennemgående blevet udpeget som en af

hovedårsagerne til, at virksomheder ikke engagerer sig i e-handel på tværs af

grænserne, hvilket betyder, at mange virksomheder ikke har adgang til det indre

marked. Omkostningerne ved at overholde momsforpligtelserne er blevet vurderet til

8 000 EUR i gennemsnit pr. år for hver medlemsstat, som en virksomhed leverer til.

Dette er en betydelig omkostning for virksomhederne, især SMV'er.

For det andet er det nuværende system ikke neutralt, eftersom EU-virksomheder er

klart dårligere stillet i forhold til virksomheder fra tredjelande, som på en på papiret

lovlig, men ofte ikke regelkonform vis kan levere til EU uden at betale moms. Da

momssatserne kan være så høje som 27 %, er der tale om en betydelig

konkurrenceforvridning til fordel for virksomheder uden for EU, hvis der ikke

beregnes moms.

For det tredje betyder det eksisterende systems kompleksitet og den nuværende

afgiftsfritagelse for indførsel af småforsendelser, at medlemsstaterne mister

værdifulde afgiftsindtægter. Det anslås, at tabene som følge af manglende

opkrævning af moms og manglende overholdelse af reglerne inden for

grænseoverskridende e-handel er på op til 5 mia. EUR om året.



Ved udarbejdelsen af dette forslag har Kommissionen som led i dagsordenen for bedre

regulering foretaget en lovgivningsmæssig kvalitetskontrol af det nuværende "mini-one-stop-

shop"-system (MOSS), der anvendes i forbindelse med levering af elektroniske ydelser

mellem virksomheder og forbrugere (B2C), samt af de fra 2015 indførte ændringer af

leveringsstedsreglerne for sådanne tjenesteydelser. Forslaget tager behørigt hensyn til denne

vurdering. Forslaget vil navnlig adressere de mangler og hindringer, som SMV'er og

mikrovirksomheder står overfor. For så vidt angår kvantiteten vil indførelsen af en EU-intern

grænseoverskridende tærskel i 2018 tage 6 500 virksomheder ud af det nuværende MOSS-

system, og dette vil potentielt medføre omkostningsbesparelser på 13 mio. EUR for disse

virksomheder. Indførelsen af forenklede krav til dokumentation i 2018 vil komme yderligere

1 000 virksomheder til gode. Tærsklen, som efter udvidelsen af MOSS i 2021 også vil omfatte

COM(2015) 192 final.

COM(2016) 148 final.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

varer, vil være til gavn for 430 000 virksomheder, som potentielt vil kunne spare op til

860 mio. EUR.

REFIT-aspektet ved initiativet vedrører også det nye initiativs hovedmål, som er at "lette den

byrde, der er forbundet med e-handel over grænserne, og som skyldes forskellige

momsordninger". På resultatsiden forventes forslaget at reducere virksomhedernes

omkostninger i forbindelse med overholdelse af momsreglerne med 2,3 mia. EUR om året fra

2021, og det forventes samtidig at øge medlemsstaternes momsindtægter med 7 mia. EUR.

Derudover tages der med udvidelsen af MOSS-systemet i 2021 også hensyn til en række

mangler, som er blevet konstateret i forbindelse med REFIT-vurderingen af 2015-initiativet,

f.eks. behovet for at kunne anvende hjemlandets regler i forbindelse med faktureringskrav,

koordinering af kontroller, kommunikation med skatteyderne og en tærskel med gyldighed for

leverandører af varer og tjenester.

•

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

De overordnede mål med forslaget er at sikre et velfungerende indre marked, EU-

virksomheders konkurrenceevne og effektiv beskatning af den digitale økonomi. Forslaget er

foreneligt med den fremtidige anvendelse af bestemmelsesprincippet for moms, som er

fastlagt i den nylige momshandlingsplan, som støttes af Rådet

Sammen med momshandlingsplanen er forslaget blevet udpeget som et centralt initiativ i

strategien for et digitalt indre marked

, strategien for det indre marked

og handlingsplanen

for e-forvaltning

•

RETSGRUNDLAG,

NÆRHEDSPRINCIPPET

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). I henhold til denne artikel vedtager Rådet, der træffer afgørelse med

enstemmighed efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg, bestemmelser om harmonisering af medlemsstaternes

regler på området indirekte skatter.

•

Nærhedsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da de væsentligste konstaterede

problemer (forvridende virkninger, høje administrative omkostninger osv.) skyldes det

nuværende momsdirektiv og dertil knyttede retsakter. Eftersom moms er en afgift, der er

harmoniseret på EU-plan, kan medlemsstaterne ikke selv fastsætte forskellige regler, og

derfor kræver alle initiativer med henblik på at modernisere momsen på grænseoverskridende

handel, at Kommissionen fremsætter forslag om ændring af momsdirektivet. Forslaget vil

have en tydelig merværdi sammenlignet med, hvad der kan opnås på medlemsstatsniveau, idet

den vigtigste forenkling er MOSS-systemets anvendelse i alle medlemsstater og dets

tilgængelighed for virksomheder, således at disse enkelt og effektivt kan beregne de skyldige

afgifter til alle medlemsstater. En tilgang med blød lovgivning, hvor medlemsstaterne f.eks.

anvender MOSS-systemet frivilligt, er ikke mulig, da dette system er en undtagelse fra de

normale regler og følgelig kræver en koordineret tilgang understøttet af IT-infrastruktur.

http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2016/05/25-conclusions-vat-action-plan/

COM(2015) 192 final.

COM(2015) 550 final.

COM(2016) 179 final.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

•

Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det ikke går ud over,

hvad der er nødvendigt for at nå målene i traktaterne, navnlig med henblik på et

velfungerende indre marked. På samme måde som i forbindelse med nærhedsprincippet er det

ikke muligt for medlemsstaterne at adressere problemerne og deres årsager uden et forslag om

ændring af momsdirektivet. Forslaget indeholder en række vigtige aspekter med hensyn til

proportionalitet. For det første anerkendes det med forslagets gennemførelse i to faser, at visse

foranstaltninger som f.eks. tærsklen og de forenklede forpligtelser kan blive indført i 2018,

uden at det i den forbindelse er nødvendigt at udvikle IT-løsninger. Med

gennemførelsesfristen i 2021 for hovedelementerne af forslaget anerkendes det imidlertid

også, at medlemsstaterne får behov for et passende tidsrum til at sikre, at IT-systemerne kan

udvikles og testes. Dette giver også mulighed for yderligere høring af erhvervslivet. Det

anerkendes for det andet, at toldadministrationerne vil blive stillet over for udfordringer,

eftersom fjernelsen af momsfritagelsen for småforsendelser vil føre til en stigning i antallet af

pakker, som der skal opkræves moms for, men effekten deraf vil blive mildnet af den

forenkling, som MOSS-indførselsordningen indebærer for alle pakker op til en værdi af

150 EUR, medlemsstaternes øgede momsindtægter på 7 mia. EUR årligt og skabelsen af lige

konkurrencevilkår for EU's virksomheder, som for øjeblikket er dårligere stillet.

•

Valg af retsakt

Forslaget forudsætter ændring af fire retsakter. Der vil primært blive foretaget ændringer af

direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

("momsdirektivet") og forordning

(EU) nr. 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende

merværdiafgift

. Der vil blive foretaget forholdsvis små ændringer af direktiv 2009/132/EF

om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF

for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder

og forordning (EU) nr. 282/2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv

2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

•

RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF

INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Høringer af interesserede parter

Høringsstrategien havde to hovedformål. Det første var at understøtte REFIT-analysen af

gennemførelsen af de fra 2015 indførte ændringer af leveringsstedsreglerne og af MOSS-

systemet, og det andet var at høre de interesserede parters syn på Kommissionens tilsagn om

at modernisere rammen for moms på grænseoverskridende e-handel, som indgår i strategien

for et digitalt indre marked.

Høringsprocessen omfattede fire vigtige aspekter:

(1)

Høringer og interessentworkshopper, som blev afholdt af Deloitte som en del af

undersøgelsen "Options for the modernisation of cross-border e-commerce"

(Løsningsmodeller med henblik på modernisering af grænseoverskridende e-handel)

(februar 2015

–

juli 2016)

EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1.

EUT L 292 af 10.11.2009, s. 5.

EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

(2)

(3)

(4)

Et Fiscalis-seminar i september 2015 i Dublin med deltagelse af medlemsstater og

erhvervsliv

Målrettet høring af de relevante interessenter

En åben offentlig høring

Undersøgelsen af de forskellige løsningsmodellers virkning for SMV'er har været en central

målsætning for denne konsekvensanalyse. Specifikke foranstaltninger er blevet truffet for

forstå og imødegå de problemer, som SMV'er står overfor, hvilket har bidraget til at

kvalificere denne analyse både i kvantitativ og i kvalitativ henseende. I den forbindelse blev

en onlineundersøgelse specifikt rettet til små og mellemstore virksomheder og deres

repræsentative sammenslutninger, og Kommissionen sikrede, at SMV'er var repræsenteret

ved konferencen for interessenter.

Yderligere oplysninger kan findes i bilag 2, "Synopsis report stakeholder consultation"

(synopsisrapport om interessenthøring) i konsekvensanalysen.

De bekymringer, som blev udtrykt af virksomheder og erhvervsorganisationer under

høringsprocessen, heriblandt af små og mellemstore virksomheder, vedrørte hovedsagelig de i

2015 indførte leveringsstedsregler og anvendelsen af MOSS-systemet fra samme år i

forbindelse med de relevante ydelser (behovet for en tærskelværdi, anvendelsen hjemlandets

regler i forbindelse med specifikke momsforpligtelser som f.eks. fakturering og opbevaring af

regnskaber, koordinering af kontroller, osv.), og afspejles i vidt omfang i dette forslag.

•

Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen anvendte den analyse, som Deloitte havde foretaget i undersøgelsen "VAT

Aspects of cross-border e-commerce

–

Options for modernising" (momsaspekter af

grænseoverskridende e-handel

–

moderniseringsløsninger) (februar 2015

–

juli 2016), område

1, område 2 og område 3. Undersøgelsen er offentliggjort på Kommissionens websted på

følgende adresse:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation/vat/key_documents/reports_published/index_en

.htm.

Undersøgelsen havde tre formål. For det første at give en økonomisk analyse af

momsaspekterne af e-handel under de nuværende momsregler (område 1). For det andet at

vurdere virkningen af de løsninger, som overvejes med henblik på moderniseringen af

momsaspekterne af grænseoverskridende e-handel (område 2). For det tredje at vurdere

gennemførelsen af ændringerne af leveringsstedsreglerne for teleydelser, radio- og tv-

spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser (herefter "elektroniske tjenesteydelser") og

det dermed forbundne MOSS-system, som trådte i kraft i januar 2015 (område 3).

Derudover blev der afholdt to møder med eksperter. Der blev afholdt et Fiscalis 2020-seminar

i Irland i september 2015 med deltagelse af både virksomheder og momseksperter fra

medlemsstaterne. Hovedformålet med seminaret var at vurdere de fra 2015 indførte

leveringsstedsregler og MOSS-systemet samt løsningsmodellerne med henblik på

modernisering af momsen for grænseoverskridende e-handel, som indgik i den indledende

konsekvensanalyse til forslaget. I april 2016 fandt den anden workshop inden for Fiscalis

http://ec.europa.eu/taxation_customs/common/consultations/tax/2015_vat_cross_border_ecommerce_e

n.htm.

Kommissionen modtog ca. 370 bidrag. Alle offentlige bidrag er tilgængelige på GD TAXUD's websted:

http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/common/consultations/tax/public-consultation-

results_en.xlsx

kom (2016) 0757 - Ingen titel

2020 og Told 2020 sted i Sverige med deltagelse af skatte- og toldeksperter, hvor der

hovedsageligt blev set så på indførselssiden af forslaget (fjernelse af momsfritagelsen for

indførsel af småforsendelser og udvidelsen af MOSS til indførsel af småforsendelser til en

værdi af op til 150 EUR).

Begge møder gav gode resultater, og anbefalingerne derfra er blevet behandlet videre i dette

forslag.

•

Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen af forslaget blev behandlet af Udvalget for Forskriftskontrol den 22. juni

2016. Udvalget afgav en positiv udtalelse om forslaget med nogle henstillinger, som der er

blevet taget hensyn til. Udvalgets udtalelse og henstillingerne er medtaget i bilag 1 til

arbejdsdokumentet til konsekvensanalysen, der er knyttet til dette forslag. Resuméet er

tilgængeligt på følgende side:

https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/vat/digital-

single-market-modernising-vat-cross-border-ecommerce_en.

•

Målrettet regulering og forenkling

Dette forslag er en del af REFIT-programmet, og i den forbindelse er der blevet foretaget en

evaluering af gennemførelsen af de i 2015 foretagne ændringer af leveringsstedsreglerne for

elektroniske tjenesteydelser og gennemførelsen af MOSS-systemet for disse tjenesteydelser.

Denne evaluering viser, at MOSS-systemet har sparet virksomhederne 500 mio. EUR

sammenlignet med alternativet med direkte registrering og betaling

–

ca. 41 000 EUR pr.

virksomhed i gennemsnit. Dette svarer til et fald på 95 % i omkostninger i forhold til den

alternative direkte registrering.

Evalueringen af MOSS-systemet har også været meget nyttig med hensyn til at sikre, at det

nye initiativ tager hensyn til de positive sider og adresserer eventuelle mangler ved

ændringerne fra 2015. For eksempel omfatter dette forslag indførelsen af en

grænseoverskridende tærskel i 2018 for de ydelser, der er omfattet af ændringerne fra 2015,

samt et bortfald af kravet om indgivelse af to stykker dokumentation for leverandører af

elektroniske tjenesteydelser, hvis deres omsætning er mindre end 100 000 EUR (den såkaldte

bløde landing).

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget forventes at øge medlemsstaternes momsindtægter med 7 mia. EUR om året i 2021.

Det forventes, at forslaget vil mindske de administrative byrder for virksomhederne med 2,3

mia. EUR om året.

Omkostningerne for medlemsstaterne bør begrænses, eftersom udvidelsen af MOSS-systemet

er en udvikling af et eksisterende IT-system.

•

ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og

rapportering

Gennemførelsen overvåges af Det Stående Udvalg for Administrativt Samarbejde (SCAC). På

samme måde som i forbindelse med ændringerne fra 2015 vil SCAC blive støttet af Det

Stående Udvalg Vedrørende Informationsteknologi (SCIT).

kom (2016) 0757 - Ingen titel

•

(1)

Oversigt over de væsentligste bestemmelser i forslaget

udvidelse af det eksisterende MOSS-system til at omfatte fjernsalg inden for

Fællesskabet af materielle varer og andre ydelser end elektroniske tjenesteydelser samt

til fjernsalg af varer fra tredjelande

indførelse af en forenklet ordning for overordnet angivelse og betaling af moms ved

indførsel for importører af varer, der er bestemt til den endelige forbruger, når afgiften

ikke er betalt gennem MOSS-systemet

fjernelse af de gældende tærskelværdier for fjernsalg inden for Fællesskabet, som

giver anledning til forvridninger på det indre marked

fjernelse af den eksisterende momsfritagelse for indførsel af småforsendelser fra

leverandører i tredjelande, som stiller EU-sælgere ringere

indførelsen af en fælles forenklingsforanstaltning inden for Fællesskabet, herunder en

momstærskel for fjernsalg af varer og elektroniske tjenesteydelser inden for

Fællesskabet, der skal hjælpe små nystartede e-handelsvirksomheder, samt forenklede

regler for identifikation af kunder

tilladelse til, at EU-sælgere anvender hjemlandets regler på områder som f.eks.

fakturering og opbevaring regnskaber, og

øget koordinering mellem medlemsstaterne ved kontrol af grænseoverskridende

virksomheder, som anvender momssystemet med henblik på at sikre en høj grad af

overholdelse af reglerne.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

De væsentligste bestemmelser i forslaget er:

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

•

Artikel 1

–

ændringer af momsdirektivet

–

bestemmelser med virkning fra 1. januar 2018

I artikel 1, nr. 1), foreslås en præcisering af momsdirektivets artikel 28 for at afspejle

drøftelser i Momsudvalget. Ordene "herunder i de tilfælde, hvor et telekommunikationsnet, en

grænseflade eller en portal anvendes i dette øjemed" tilføjes til bestemmelsen for at præcisere,

at denne artikel ligeledes finder anvendelse, når en elektronisk tjenesteydelse leveres af en

formidler eller en tredjeperson, der handler i eget navn, men på vegne af en anden person, og

anvender en elektronisk grænseflade til leveringen.

I artikel 1, nr. 2)-7), foreslås en række forbedringer til de nuværende særordninger for

beskatning af elektroniske tjenesteydelser leveret af ikke-etablerede afgiftspligtige personer til

ikke-afgiftspligtige personer i henhold til momsdirektivets afsnit XII, kapitel 6. Disse

forbedringer kræver ikke ændringer af det elektroniske registrerings- og betalingssystem

(MOSS), der gør det muligt for virksomheder, som leverer sådanne tjenester, at registrere sig

og angive og betale moms i en enkelt medlemsstat for alle leveringer til kunder etableret i

Fællesskabet ("mini-one stop shop" eller "MOSS"). Forbedringerne er et resultat af

evalueringen af MOSS-systemet, herunder høring af de erhvervsdrivende. Der er tale om

følgende forbedringer:

(1)

Nr. 2): stk. 2-5 tilføjes til momsdirektivets artikel 58 for at indføre en tærskel på

10 000 EUR, hvorunder leveringsstedet for tjenesteydelser, som kan være omfattet af

særordningen for elektroniske tjenesteydelser inden for Fællesskabet, forbliver i

leverandørens medlemsstat. Dette bør dog være frivilligt for afgiftspligtige personer

for at give dem mulighed for at anvende MOSS-systemet alligevel, f.eks. i et

kalenderår, hvor deres omsætning undtagelsesvis er under tærsklen.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

(2)

Nr. 3): Momsdirektivets artikel 219a ændres for at fastlægge, faktureringsreglerne i

identifikationsmedlemsstaten anvendes. I medfør heraf bør leverandørerne respektere

faktureringsreglerne i en enkelt medlemsstat i stedet for i hver

bestemmelsesmedlemsstat, som der leveres til, således som det er tilfældet i dag.

Nr. 4) og 5): afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet, men som

har et momsregistreringsnummer i en medlemsstat (f.eks. fordi de udfører

lejlighedsvise momspligtige transaktioner i denne medlemsstat), kan hverken gøre

brug af særordningen for afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet

("ikke-EU-ordningen"), eller særordningen for afgiftspligtige personer, som er

etableret i Fællesskabet ("EU-ordningen"). De kan derfor ikke på nuværende tidspunkt

drage fordel af de forenklinger, som MOSS-systemet tilbyder, og er nødt til at

momsregistrere sig i hver medlemsstat, som de leverer elektroniske tjenesteydelser til.

For at sådanne ikke-afgiftspligtige personer skal kunne anvende ikke-EU-ordningen,

foretages der med forslaget en sletning af ordene "og som ikke i øvrigt skal

momsregistreres" i definitionen af "en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i

Fællesskabet" i momsdirektivets artikel 358a, og samme direktivs artikel 361, stk. 1,

litra e), ændres i overensstemmelse hermed.

Nr. 6) og 7): Momsdirektivets artikel 369, stk. 2, og 369k, stk. 2, ændres således, at

den periode, hvor regnskaber skal opbevares under henholdsvis ikke-EU-ordningen og

EU-ordningen, er den periode, som er fastsat af den afgiftspligtige persons

identifikationsmedlemsstaten, i stedet for den nuværende periode på 10 år, som ligger

langt over kravene til opbevaring af regnskaber i de fleste medlemsstater.

(3)

(4)

Artikel 2

–

ændringer af momsdirektivet

–

bestemmelser med virkning fra 1. januar 2021 -

udvidelse af MOSS-systemet

Denne artikel indeholder de bestemmelser, der er nødvendige for at udvide anvendelsen af de

nuværende særordninger for beskatning af "elektroniske tjenesteydelser", som er fastlagt i

momsdirektivets afsnit XII, kapitel 6, til andre ydelser og til fjernsalg af varer, både inden for

og uden for Fællesskabet. Følgelig kan definitionerne af elektroniske tjenesteydelser fjernes i

momsdirektivets artikel 358, men en definition af fjernsalg bør tilføjes (nr. 11)). I denne

artikel foreslås også en række forbedringer af de nuværende særordninger. Den foreslåede

anvendelsesdato er den 1. januar 2021, eftersom disse ændringer også vil kræve fastsættelse af

detaljerede gennemførelsesbestemmelser og tilpasninger af IT-systemet til registrering og

angivelse og betaling af moms (MOSS).

Særordningen for afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som

leverer ydelser til ikke-afgiftspligtige personer i Fællesskabet (ikke-EU-ordningen)

Med forslaget udvides særordningen for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer

elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer i Fællesskabet (momsdirektivets

afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2), til andre ydelser. Dette kræver følgende ændringer af

momsdirektivet:

–

Tilføjelse af en definition af "forbrugsmedlemsstaten" i artikel 358a, hvori det

fastlægges, at dette er den medlemsstat, hvor leveringen af ydelser antages at have

fundet sted i overensstemmelse med momsdirektivets afsnit V, kapitel 1 (nr. 13))

Erstatning af henvisningen til "teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller

elektroniske tjenesteydelser " med "ydelser" i overskriften til afdeling 2 (nr. 12))

samt i artiklerne 359, 363, 364 og 365 i momsdirektivet (nr. 14), 16) og 17)).

–

Derudover foreslås to yderligere forbedringer af denne ordning på baggrund af evalueringen

af MOSS-systemet (nr. 17)):

kom (2016) 0757 - Ingen titel

–

En ændring af momsdirektivets artikel 364, hvorved fristen for indsendelse af

momsangivelsen forlænges fra 20 til 30 dage efter udgangen af afgiftsperioden

En ændring af momsdirektivets artikel 365 (nr. 14)), 16) og 17)), hvorved det

fastsættes, at korrektioner af momsangivelser kan foretages i en efterfølgende

angivelse i stedet for i angivelserne for den afgiftsperiode, som korrektionerne

vedrører.

Særordningen for fjernsalg af varer inden for Fællesskabet og for ydelser leveret af

afgiftspligtige personer, der er etableret i Fællesskabet, men ikke i

forbrugsmedlemsstaten (EU-ordningen)

Med forslaget udvides særordningen for elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige

personer, der er etableret i Fællesskabet, men ikke i forbrugsmedlemsstaten (momsdirektivets

afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3) til andre ydelser, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer,

og til fjernsalg af varer inden for Fællesskabet Dette kræver følgende ændringer af

momsdirektivet:

–

Tilføjelse af en definition "fjernsalg af varer inden for Fællesskabet" til

momsdirektivets artikel 369a (nr. 20)), litra a)) Begrebet defineres med henvisning til

momsdirektivets artikel 33, stk. 1. Forslaget omfatter også en præcisering af artikel

33, stk. 1, i overensstemmelse med retningslinjerne fra Momsudvalget. Da de

leverandører, der foretager fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, vil få mulighed

for at anvende MOSS-systemet og angive og betale moms for alle deres fjernsalg i en

enkelt medlemsstat, fjerner forslaget også de nuværende tærskelværdier i

momsdirektivets artikel 34, hvorunder fjernsalg forbliver momspligtige i den

medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes (nr. 3) og 4)). Disse

tærskler erstattes af en tærskel på 10 000 EUR for mikrovirksomheder, hvorunder

leveringstedet for ydelser omfattet af denne særordning forbliver i medlemsstaten,

hvor leverandøren er etableret (nr. 5) og 6)). I overensstemmelse med artikel 1, nr.

2), i forslaget, bør denne tærskel anvendes fra den 1. januar 2018, men udelukkende

for levering af elektroniske tjenesteydelser. Fra 2021 bør denne tærskel være den

generelle tærskel, som anvendes for elektroniske tjenesteydelser og fjernsalg af varer

inden for Fællesskabet. Derfor bør den fjernes fra artikel 58 og indsættes i et nyt

kapitel 3a (ny artikel 59c) i afsnit V i momsdirektivet. Endelig bør forpligtelsen til at

udstede en faktura for fjernsalg inden for Fællesskabet, som er fastlagt i artikel 220,

stk. 1, nr. 2), fjernes, når denne særordning anvendes (nr. 9)), eftersom forpligtelsen

er forbundet med den nuværende ordning for fjernsalg inden for Fællesskabet, som

kræver overvågning af de nationale tærskler

Tilføjelse af en definition af "forbrugsmedlemsstat" til momsdirektivets artikel 369a

(nr. 20), litra b)) Dette er den medlemsstat, hvor leveringen af ydelser antages at have

fundet sted i henhold til momsdirektivets afsnit V, kapitel 3, eller i tilfælde af

fjernsalg den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af varerne til kunden

afsluttes

Ændring af momsdirektivets afdeling 3 og artikel 369b, 369c, 369e, 369f, 369h,

369i, 369j og 369k efter udvidelsen af anvendelsesområdet af denne afdeling (nr.

19), 21) og 23)-28)). Særligt henvisningerne til "en afgiftspligtig person, der ikke er

etableret i forbrugsmedlemsstaten" erstattes af "en afgiftspligtig person, som gør

brug af denne ordning", idet kravet om ikke at være etableret i

forbrugsmedlemsstaten ikke finder anvendelse på fjernsalg af varer inden for

Fællesskabet

–

kom (2016) 0757 - Ingen titel

–

Udvidelse af indholdet af momsangivelsen i momsdirektivets artikel 369g, stk. 1, til

også at omfatte oplysninger om fjernsalg af varer (punkt 24)). Afgiftspligtige

personer, der foretager både levering af ydelser og fjernsalg af varer under denne

særordning, bør kunne angive begge former for levering i samme momsangivelse.

Det fastlægges i momsdirektivets nye artikel 369g, stk. 2, at momsangivelsen skal

indeholde en oversigt over leveringer opdelt efter forbrugsmedlemsstat for hver

forsendelsesmedlemsstat, når en enkelt afgiftspligtig person leverer varer fra

forskellige medlemsstater under denne særordning. Denne bestemmelse ligner den

eksisterende bestemmelse for elektroniske tjenesteydelser i stk. 2 af den nuværende

artikel 369g i momsdirektivet, som nu bliver artikel 369g, stk. 3.

På samme måde som for ikke-EU-ordningen forlænger forslaget derudover fristen for

indsendelse af momsangivelsen fra 20 til 30 dage efter udgangen af afgiftsperioden i

momsdirektivets artikel 369f, og det fastlægges i samme direktivs artikel 369g, stk. 4, at

korrektioner af momsangivelser kan foretages i en efterfølgende angivelse i stedet for i

angivelserne for den afgiftsperiode, som korrektionerne vedrører (nr. 24)).

Endelig foreslås en præcisering af momsdirektivets artikel 14, stk. 2, litra c) (nr. 1), der ligner

den foreslåede præcisering af momsdirektivets artikel 28 (Artikel 1, nr. 1)), for at præcisere,

at denne artikel ligeledes finder anvendelse, når onlinesalg af varer foretages via en formidler

eller en tredjeperson, der handler i eget navn, men på vegne af en anden person, og anvender

en elektronisk grænseflade til leveringen (f.eks. en elektronisk platform).

Særordning for fjernsalg af varer, der er indført fra tredjelande eller

tredjelandsområder, til en reel værdi af ikke over 150 EUR (indførselsordningen)

I momsdirektivets afsnit XII, kapitel 6, tilføjes en ny afdeling 4 om oprettelse af en

særordning for fjernsalg af varer indført fra tredjelande eller tredjelandsområder (nr. 29)).

Denne afdeling har samme struktur og bygger på samme principper som særordningerne i

kapitel 6, afdeling 2 og 3.

I artikel 369l fastlægges de definitioner, der finder anvendelse for denne afdeling. I

definitionen af "fjernsalg af varer indført fra tredjelande" fastlægges omfanget af denne

særordning, som omfatter salg af varer i forsendelser med en reel værdi

på op til 150 EUR,

hvis leveringssted er fastlagt i henhold til momsdirektivets artikel 33, stk. 2. Deri er på

nuværende tidspunkt fastlagt, at hvis de "fjernsolgte" varer indføres til en anden medlemsstat

end den medlemsstat, hvor transporten til kunden afsluttes, anses leveringen af varer at finde

sted i sidstnævnte medlemsstat. For at gøre det muligt også at gøre brug af særordningen i

situationer, hvor den medlemsstat, som kunden befinder sig i, og indførselsmedlemsstaten er

den samme, tilføjes et andet afsnit til artikel 33, stk. 2, således at afgiftspligten indtræder i

denne medlemsstat, når der gøres brug af særordningen (nr. 2), litra b)). Det er nødvendigt

med en definition af "formidler", da det bør være muligt for de sælgere, som ikke er etableret i

Fællesskabet, at udpege en person, der er etableret i Fællesskabet, til i deres navn og på deres

vegne at opfylde deres momsforpligtelser i henhold til denne særordning. Hvilken

medlemsstat der kan være "identifikationsmedlemsstat" afhænger af, om sælgeren er etableret

eller har et fast forretningssted i Fællesskabet, og hvorvidt sælgeren har udpeget en formidler.

Endelig henviser "forbrugsmedlemsstaten" til den medlemsstat, hvor transporten til kunden

afsluttes

I artikel 369m fastlægges, hvem der er berettiget til at anvende denne særordning. Ifølge

forslaget bør en sælger, der ikke er etableret i Fællesskabet, udpege en formidler, undtagen

hvis han har behørig tilladelse fra identifikationsmedlemsstaten eller er etableret i et

Reel værdi er værdien af varerne alene og omfatter ikke forsikring og fragt.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

tredjeland, med hvilket EU har indgået en aftale om gensidig bistand. Listen over de

pågældende lande bør efterfølgende oprettes i en gennemførelsesforordning vedtaget af

Kommissionen.

Det fastlægges i artikel 369n, at afgiftspligten indtræder, når betalingen er blevet modtaget.

Denne bestemmelse er nødvendig for at fastlægge, hvilke leveringer der skal medtages i den

periodiske momsangivelse.

Artikel 369o-369x reproducerer de to andre særordningers bestemmelser vedrørende

identifikation, momsangivelser, momsbetaling og opbevaring af regnskaber. Det bemærkes, at

artikel 369s indeholder en bestemmelse, der specifikt vedrører indførselsordningen, hvori det

bestemmes, at medlemsstaterne ikke må pålægge yderligere angivelsesforpligtelser ud over

den periodiske momsangivelse.

Når der angives moms under denne særordning, skal der ikke betales yderligere moms ved

indførslen af varerne. Det er derfor nødvendigt med en undtagelse for sådanne indførsler.

Denne undtagelse indsættes i momsdirektivets artikel 143, stk. 1. For at gøre det muligt for

toldmyndighederne at identificere disse forsendelser ved indførslen skal der senest ved

indgivelse af importangivelsen forelægges et gyldigt momsregistreringsnummer for

toldmyndighederne, som beviser angivelsen af moms under særordningen (nr. 7)).

Selv om denne ordning primært er rettet mod fjernsalg til slutkunder, kan det ikke udelukkes,

at afgiftspligtige personer i forretningsøjemed køber varer online uden for Fællesskabet af en

sælger, der gør brug af denne særordning. For at gøre det muligt for disse afgiftspligtige

personer at udøve retten til at fradrage moms for sådanne køb tilføjes et nyt litra g) til artikel

178, hvori betingelserne for at udøve fradragsretten fastsættes (nr. 8)).

Særordninger for angivelse og betaling af moms ved indførsel for fjernsalg af varer

fra tredjelande eller tredjelandsområder, når indførselsordningen ikke anvendes

Forenklingsforanstaltninger indføres for varer i forsendelser af en værdi, som der ikke angives

moms for via den indførselsordning, der er fastlagt i afsnit 3 ovenfor (nr. 30)). For denne type

indførsel bør medlemsstaterne tillade den person, der frembyder varerne for

toldmyndighederne i Fællesskabet (typisk post- eller kurertjenester), at angive og betale den

skyldige moms for disse forsendelser elektronisk på grundlag af en månedlig angivelse på

vegne af den person, til hvem varerne er bestemt. Med henblik på yderligere at forenkle

angivelsen bør disse varer systematisk være omfattet af normalsatsen for moms, medmindre

den person, til hvem varerne er bestemt, specifikt har anmodet om anvendelsen af en nedsat

sats. I dette tilfælde kræves der imidlertid en standardtoldangivelse.

Artikel 3

–

ændring af direktiv 2009/132/EF

I afsnit IV (artikel 23 og 24) i direktiv 2009/132/EF indrømmes en fritagelse for indførsler af

ringe værdi, der ikke overstiger en samlet værdi af 10 EUR eller op til 22 EUR (beløbet

fastsættes af de enkelte medlemsstater). Eftersom brugen af særordningen (og følgelig MOSS-

systemet) vil gøre det muligt for moms at blive angivet og betalt for indførte varer, der er

bestilt online, og derved vil medføre en drastisk reducering af momsopkrævningen, er det ikke

nødvendigt at bibeholde denne momsfritagelse. Med forslaget fjernes denne fritagelse derfor

fra den 1. januar 2021, som er den foreslåede ikrafttrædelsesdato for indførselsordningen.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

2016/0370 (CNS)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2009/132/EF for så vidt angår visse

momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

–

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Rådets direktiv 2006/112/EF

fastlægges særordninger for opkrævning af

merværdiafgift (herefter "moms") for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der

leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektronisk leverede

tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer.

I Rådets direktiv 2009/132/EF

indrømmes en fritagelse for moms for indførsler af

småforsendelser af ringe værdi.

I evalueringen af de nævnte særordninger, som blev indført den 1. januar 2015, blev

der peget på en række områder, hvor der kan foretages forbedringer. For det første bør

der ske en reduktion af de byrder, der for mikrovirksomheder, som er etableret i

medlemsstaterne og lejlighedsvis leverer sådanne ydelser til andre medlemsstater, er

forbundet med overholdelse af momsforpligtelserne i andre medlemsstater end deres

etableringsmedlemsstat. Der bør derfor indføres en tærskel på fællesskabsplan,

hvorunder disse leveringer forbliver momspligtige i deres etableringsmedlemsstat. For

det andet er kravet om at skulle overholde kravene til fakturering og opbevaring af

regnskaber i alle medlemsstater, som der leveres til, meget byrdefuldt. Med henblik på

at minimere byrderne for virksomheder bør reglerne for fakturering og opbevaring af

regnskaber derfor være dem, som gælder i den identifikationsmedlemsstat, hvor

leverandøren, der gør brug af særordningerne, hører til. For det tredje kan

afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet, men som har et

momsregistreringsnummer i en medlemsstat (f.eks. fordi de udfører lejlighedsvise

EUT C […] af […], s. […].

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347

af 11.12.2006, s. 1).

Rådets direktiv 2009/132/EF af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for

artikel 143, litra b) og c), i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse

former for endelig indførsel af goder (EUT L 292 af 10.11.2009, s. 5).

(2)

(3)

kom (2016) 0757 - Ingen titel

momspligtige transaktioner i denne medlemsstat), hverken gøre brug af særordningen

for afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet, eller særordningen

for afgiftspligtige personer, som er etableret i Fællesskabet. Det foreslås derfor, at det

bør være tilladt sådanne afgiftspligtige personer at gøre brug af særordningen for

afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet.

(4)

Evalueringen af de særordninger for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller

elektroniske tjenesteydelser, som indførtes den 1. januar 2015, har derudover vist, at

kravet om, at angivelsen skal indsendes inden for 20 dage efter udgangen af den

afgiftsperiode, som angivelsen vedrører, er en utilstrækkelig frist, især for leveringer

via et telekommunikationsnet, en grænseflade eller en portal, hvis de ydelser, som

leveres via telekommunikationsnettet, grænsefladen eller portalen, antages at være

leveret af operatøren af telekommunikationsnettet, grænsefladen eller portalen, som

skal indsamle oplysningerne til udfærdigelse af momsangivelsen hos hver enkelt

tjenesteyder. Evalueringen har også vist, at kravet om at foretage korrektioner i den

relevante momsangivelsesperiode er meget byrdefuldt for afgiftspligtige personer, da

det kan medføre, at de skal indsende flere momsangivelser hvert kvartal. Følgelig bør

fristen for indgivelse af momsangivelsen forlænges fra 20 til 30 dage efter udgangen

af afgiftsperioden, og afgiftspligtige personer bør kunne foretage korrektioner af

tidligere momsangivelser i en efterfølgende angivelse i stedet for i angivelserne for

den afgiftsperiode, som korrektionerne vedrører.

Med henblik på at undgå, at afgiftspligtige personer, der leverer andre ydelser end

teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektronisk leverede tjenesteydelser

til ikke-afgiftspligtige personer, bliver nødt til at momsregistrere sig i hver eneste

medlemsstat, hvor momspligten for disse ydelser indtræder, bør medlemsstaterne

tillade de afgiftspligtige personer, der leverer sådanne ydelser, at gøre brug af IT-

systemet til registrering og til angivelse og betaling af momsen for disse ydelser i en

enkelt medlemsstat.

For at præcisere anvendelsesområdet for bestemmelser, der vedrører situationer, hvor

varer eller ydelser købes og leveres videre til den efterfølgende køber, bør der henvises

til nye elektroniske midler til interaktion, hvormed transaktioner kan gennemføres,

med henblik på at tage hensyn til den teknologiske udvikling.

Realiseringen af det indre marked, globaliseringen og de teknologiske forandringer har

medført en eksplosiv vækst i den elektroniske handel og derigennem også inden for

fjernsalg af varer, både i form af levering fra en medlemsstat til en anden og levering

fra tredjelandsområder eller tredjelande til Fællesskabet. De relevante bestemmelser i

direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF bør tilpasses denne udvikling under

hensyntagen til princippet om beskatning ved bestemmelsen og behovet for at beskytte

medlemsstaternes skatteindtægter, skabe lige konkurrencevilkår og minimere byrderne

for de berørte virksomheder. Særordningen for teleydelser, radio- og tv-

spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige

personer, der er etableret i Fællesskabet, men ikke i forbrugsmedlemsstaten, bør derfor

udvides til fjernsalg af varer inden for Fællesskabet, og en tilsvarende særordning bør

indføres for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande.

For at reducere byrden for virksomheder, der gør brug af særordningen for fjernsalg af

varer inden for Fællesskabet, bør forpligtelsen til at udstede en faktura i forbindelse

med et sådant salg fjernes. Med henblik på disse virksomheders retssikkerhed bør det

af bestemmelserne om fastlæggelse af leveringsstedet for sådanne varer klart fremgå,

(5)

(6)

(7)

(8)

kom (2016) 0757 - Ingen titel

at de også finder anvendelse, såfremt varerne indirekte transporteres eller forsendes på

leverandørens regning.

(9)

Anvendelsesområdet for særordningen for fjernsalg af varer indført fra

tredjelandsområder eller tredjelande bør begrænses til salg af varer af en reel værdi,

der ikke overstiger 150 EUR, hvorefter der vil være krav om en fuld toldangivelse

med henblik på toldformål ved indførslen. Med henblik på at undgå dobbelt påligning

af afgift bør der indføres en fritagelse for moms ved indførsel af varer angivet under

denne særordning. For at undgå konkurrenceforvridning mellem leverandører inden

for og uden for Fællesskabet og tab af skatteindtægter er det derudover nødvendigt at

fjerne fritagelsen for varer i småforsendelser af ringe værdi, som er fastsat i direktiv

2009/132/EF.

En afgiftspligtig person, der gør brug af særordningen for fjernsalg af varer indført fra

tredjelandsområder eller tredjelande, bør kunne udpege en formidler, der er etableret i

Fællesskabet, som den person, der i hans navn og på hans vegne er betalingspligtig for

momsen og skal opfylde de forpligtelser, der er fastlagt i denne særordning.

Med henblik på at beskytte medlemsstaternes skatteindtægter bør en afgiftspligtig

person, der ikke er etableret i Fællesskabet og gør brug af denne særordning, være

forpligtet til at udpege en formidler. Denne forpligtelse bør imidlertid ikke finde

anvendelse, hvis han har en behørig tilladelse fra identifikationsmedlemsstaten eller er

etableret i et tredjeland, med hvilket Union har indgået en aftale om gensidig bistand.

Grundlaget for sådanne tilladelser bør være en streng liste med klart definerede

kriterier.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv for så vidt angår

oprettelsen af listen over tredjelande, med hvilke Unionen har indgået en aftale om

gensidig bistand svarende til reglerne i Rådets direktiv 2008/55/EF

og Rådets

forordning (EU) nr. 904/2010

, bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser.

Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 182/2011

. Eftersom oprettelsen af listen over tredjelande er

direkte forbundet med det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift, er

det hensigtsmæssigt at Kommissionen bistås af Det Stående Udvalg for Administrativt

Samarbejde, der er oprettet ved artikel 58 i forordning (EU) nr. 904/2010.

På baggrund af den eksplosive vækst i elektronisk handel og den deraf følgende

stigning i det antal småforsendelser af en reel værdi på op til 150 EUR, som indføres i

Fællesskabet, bør medlemsstaterne systematisk tillade brugen af en særordning til

angivelse og betaling af moms ved indførsel. Denne ordning kan anvendes, når

særordningen for fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande

ikke anvendes, og hvis kunden ikke har valgt standardprocedurerne for indførsel med

henblik på at drage nytte af en potentielt nedsat momssats.

Anvendelsesdatoen for bestemmelserne i dette direktiv tager, hvor det er relevant,

hensyn til den tid, som behøves for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger til

Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i

forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (EUT L 150 af 10.6.2008,

s. 28).

Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse

af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 10).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle

regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

kom (2016) 0757 - Ingen titel

dets gennemførelse, og som medlemsstaterne behøver for at tilpasse deres IT-systemer

til registrering og til angivelse og betaling af moms.

(15)

Målene for dette direktiv, dvs. forenkling af momsforpligtelserne, kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor bedre gennemføres på

EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette

direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne

og Kommissionen om forklarende dokumenter

, har medlemsstaterne forpligtet sig til

i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger

ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs

bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I

forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter

er berettiget.

Direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF bør derfor ændres

—

(16)

(17)

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2006/112/EF med virkning fra 1. januar 2018

Med virkning fra den 1. januar 2018 foretages følgende ændringer i direktiv 2006/112/EF:

artikel 28 affattes således:

"Artikel 28

Når en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning,

optræder som formidler i forbindelse med en ydelse, herunder i de tilfælde, hvor et

telekommunikationsnet, en grænseflade eller en portal anvendes i dette øjemed,

anses han for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse."

artikel 58 affattes således:

"Artikel 58

Leveringsstedet for følgende ydelser til en ikke-afgiftspligtig person er det sted, hvor

denne person er etableret eller, i mangel af et sådant etableringssted, har sin bopæl eller sit

sædvanlige opholdssted:

teleydelser

radio- og tv-spredningstjenester

elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig de i bilag II omhandlede tjenesteydelser.

Når leverandøren af en ydelse og kunden kommunikerer via elektronisk post, betyder dette

ikke i sig selv, at den leverede ydelse er en elektronisk leveret tjenesteydelse.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt:

EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

leverandøren er udelukkende etableret eller, i mangel på et etableringssted, har

udelukkende bopæl eller sædvanligt opholdssted i én medlemsstat

ydelserne leveres til kunder, som befinder sig i en hvilken som helst anden

medlemsstat end den, der er omhandlet i litra a)

den samlede værdi, eksklusiv moms, af sådanne leveringer overskrider ikke i det

indeværende kalenderår 10 000 EUR eller det tilsvarende beløb i den nationale

valuta, og dette var ikke tilfældet det foregående kalenderår

Når den tærskel, der er omhandlet i stk. 2, litra c), overskrides i løbet af et kalenderår,

anvendes stk. 1 fra dette tidspunkt.

Den medlemsstat, hvor de leverandører, som er omhandlet i stk. 2, er etableret eller, i

mangel af et sådant etableringssted, har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted, skal give

disse leverandører ret til at vælge, at stedet for disse leveringer fastlægges i overensstemmelse

med stk. 1.

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på overvågning af den

afgiftspligtige persons overholdelse af de betingelser, der er omhandlet i stk. 2."

artikel 219a affattes således:

"Artikel 219a

Fakturering foretages efter reglerne i den medlemsstat, hvor leveringen af varer eller

ydelser anses for at have fundet sted i henhold til bestemmelserne i afsnit V.

Uanset stk. 1 foretages fakturering efter følgende regler:

de gældende regler i den medlemsstat, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for

sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra leveringen har

fundet sted, eller, hvis der ikke findes et sådant hjemsted eller fast forretningssted,

den medlemsstat, hvor leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted,

når

leverandøren ikke er etableret i den medlemsstat, hvor leveringen af varer eller

ydelser anses for at have fundet sted i henhold til bestemmelserne i afsnit V,

eller leveringen foretages uden medvirken af et forretningssted tilhørende

leverandøren i den pågældende medlemsstat, jf. artikel 192a, og den

betalingspligtige person er den person, som varerne eller ydelserne leveres til

leveringen af varer eller ydelser anses for ikke at have fundet sted i

Fællesskabet i henhold til bestemmelserne i afsnit V

ii)

de gældende regler i den medlemsstat, hvor leverandøren, der gør brug af en af de

særordninger, der er omhandlet i afsnit XII, kapitel 6, er identificeret.

Hvis leverandøren ikke er etableret i den medlemsstat, hvor leveringen af varer eller ydelser

anses for at have fundet sted, og kunden udsteder fakturaen (selvfakturering), eller hvor der

ikke gøres brug af de særordninger, som er omhandlet i afsnit XII, kapitel 6, finder stk. 1

anvendelse.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder anvendelse, uden at dette berører artikel 244 og

248."

kom (2016) 0757 - Ingen titel

"1)

artikel 358a, nr. 1, affattes således:

"en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet": en afgiftspligtig

person, som hverken har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller

har et fast forretningssted inden for Fællesskabets område"

artikel 361, stk. 1, litra e), affattes således:

en erklæring om, at vedkommende ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske

virksomhed eller har et fast forretningssted inden for Fællesskabets område."

artikel 369, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

"e)

"Identifikationsmedlemsstaten fastsætter, hvor længe dette regnskab skal opbevares af den

afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet."

artikel 369k, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

"Identifikationsmedlemsstaten fastsætter, hvor længe dette regnskab skal opbevares af den

afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet."

Artikel 2

Ændringer af direktiv 2006/112/EF med virkning fra 1. januar 2021

Med virkning fra den 1. januar 2021 foretages følgende ændringer i direktiv 2006/112/EF:

"c)

artikel 14, stk. 2, litra c), affattes således:

overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller

salg, herunder i de tilfælde, hvor et telekommunikationsnet, en grænseflade eller en

portal anvendes i dette øjemed."

artikel 33 ændres således:

i stk. 1 affattes indledningen således:

"Uanset artikel 32 anses leveringsstedet for varer, der af leverandøren eller direkte eller

indirekte for hans regning forsendes eller transporteres fra en anden medlemsstat end den,

hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, for at være det sted, hvor varerne befinder sig,

når forsendelsen eller transporten til kunden afsluttes, når følgende betingelser er opfyldt:"

i stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

"Hvis varerne forsendes eller transporteres fra et tredjelandsområde eller et tredjeland og af

leverandøren indføres i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten til kunden

afsluttes, anses varerne for leveret i denne medlemsstat, forudsat at der foretages

momsangivelse for disse varer i henhold til særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 4."

artikel 34 udgår.

artikel 35 affattes således:

"Artikel 35

Bestemmelserne i artikel 33 finder ikke anvendelse på leveringer af brugte genstande,

kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter som defineret i artikel 311, stk. 1, nr. 1)-4), og

på leveringer af brugte transportmidler som defineret i artikel 327, stk. 3, der pålægges moms

i henhold til de gældende særordninger på området."

kom (2016) 0757 - Ingen titel

i artikel 58 udgår stk. 2-5.

i afsnit V indsættes følgende som kapitel 3a:

"KAPITEL

Tærskel for afgiftspligtige personer, der leverer varer omfattet af artikel 33, stk. 1, og

levering af ydelser omfattet af artikel 58

Artikel 59c

Artikel 33, stk. 1, og artikel 58 finder ikke anvendelse, når følgende betingelser er

opfyldt:

leverandøren er udelukkende etableret eller, i mangel på et etableringssted, har

udelukkende bopæl eller sædvanligt opholdssted i én medlemsstat

ydelserne leveres, eller varerne forsendes eller transporteres til kunder, som befinder

sig i en hvilken som helst anden medlemsstat end den, der er omhandlet i litra a)

den samlede værdi, eksklusiv moms, af leveringer omfattet af disse bestemmelser

overskrider ikke i det indeværende kalenderår 10 000 EUR eller det tilsvarende beløb

i den nationale valuta, hvilket heller ikke var tilfældet det foregående kalenderår.

Når den tærskel, der er omhandlet i stk. 1, litra c), overskrides i løbet af et kalenderår,

anvendes artikel 33, stk. 1, og artikel 58 fra dette tidspunkt.

Den medlemsstat, på hvis område varerne befinder sig, når forsendelsen eller

transporten påbegyndes, eller hvor de afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio-

og tv-spredningstjenester og elektroniske tjenesteydelser, er etableret, giver de afgiftspligtige

personer, der foretager leveringer, der kan omfattes af bestemmelserne i stk. 1, ret til at vælge,

at stedet for disse leveringer fastlægges i overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, og

artikel 58.

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på overvågning af den

afgiftspligtige persons overholdelse af de betingelser, der er omhandlet i stk. 1."

"ca)

i artikel 143, stk. 1, indsættes følgende litra ca):

indførslen af varer, når moms angives under særordningen i afsnit XII, kapitel 6,

afdeling 4, og når det momsregistreringsnummer, som er blevet tildelt leverandøren

eller formidleren, der handler på hans vegne, i henhold til artikel 369q, senest ved

importangivelsen er blevet oplyst til det kompetente toldsted i

indførselsmedlemsstaten"

i artikel 178 tilføjes som litra g):

når han skal erlægge afgiften som kunde i tilfælde, hvor afsnit XII, kapitel 6, afdeling

4, finder anvendelse, være i besiddelse af en faktura eller et tilsvarende dokument

udstedt af den afgiftspligtige person, der gør brug af særordningen, eller, hvis det er

relevant, dennes formidler, hvori den betalte moms og det i henhold til artikel 369q

tildelte momsregistreringsnummer klart er angivet."

artikel 220, stk. 1, nr. 2), affattes således:

for levering af varer omhandlet i artikel 33, undtagen når en afgiftspligtig person gør

brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2".

"g)

"2)

kom (2016) 0757 - Ingen titel

10)

overskriften til afsnit XII, kapitel 6 affattes således:

"Særordninger for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der

leverer ydelser eller foretager fjernsalg af varer til ikke-

afgiftspligtige personer i Fællesskabet"

11)

"3a)

artikel 358 ændres således:

nr. 1), 2) og 3) udgår

som nr. 3a) indsættes:

"fjernsalg af varer": salg af varer, hvis leveringssted, fastlægges efter artikel 33,

stk. 1, og varer indeholdt i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger

150 EUR, hvis leveringssted er fastlagt i henhold til artikel 33, stk. 2 eller 3".

overskriften i afdeling 2 affattes således:

"Særordning

for ydelser leveret af afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i

Fællesskabet"

13)

"3)

14)

i artikel 358a tilføjes som nr. 3):

"forbrugsmedlemsstat": den medlemsstat, hvor leveringen af ydelser anses for at

finde sted i henhold til afsnit V, kapitel 3."

artikel 359 affattes således:

"Artikel 359

Medlemsstaterne tillader en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som

leverer ydelser til en ikke-afgiftspligtig person, der er etableret eller har sin bopæl eller sit

sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, at anvende denne særordning. Denne ordning finder

anvendelse på alle ydelser, der leveres på denne måde inden for Fællesskabet."

15)

16)

"a)

17)

artikel 362, andet punktum, udgår.

artikel 363, litra a), affattes således:

hvis han meddeler, at han ikke længere leverer de ydelser, der er omfattet af denne

særordning"

Artikel 364 og 365 affattes således:

"Artikel 364

En afgiftspligtig person, som ikke er etableret i Fællesskabet og gør brug af denne

særordning, skal indsende en momsangivelse elektronisk til identifikationsmedlemsstaten for

hvert kalenderkvartal, uanset om der er leveret ydelser omfattet af denne særordning.

Angivelsen skal indsendes inden for 30 dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som

angivelsen vedrører.

Artikel 365

Momsangivelsen skal indeholde identifikationsnummeret samt for hver enkelt

forbrugsmedlemsstat, hvor der skal svares moms, den samlede værdi uden moms af

12)

kom (2016) 0757 - Ingen titel

afgiftsperiodens leveringer af ydelser, der er omfattet af denne særordning, og det samlede

tilsvarende afgiftsbeløb. Også de gældende momssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb

skal anføres på angivelsen.

Såfremt det er nødvendigt at foretage ændringer af momsangivelsen efter indgivelsen,

medtages sådanne ændringer i en efterfølgende angivelse senest tre år efter den dato, hvor den

oprindelige angivelse skulle indgives i henhold til artikel 364."

18)

artikel 368 affattes således:

"Artikel 368

En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet og gør brug af denne særordning,

kan ikke foretage fradrag af momsbeløb i henhold til artikel 168 i dette direktiv. Uanset

artikel 1, nr. 1, i direktiv 86/560/EØF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i

overensstemmelse med nævnte direktiv. Artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv

86/560/EØF finder ikke anvendelse på tilbagebetaling i forbindelse med ydelser, der er

omfattet af denne særordning.

Hvis en afgiftspligtig person gør brug af denne særordning, men også i

forbrugsmedlemsstaten udøver økonomisk virksomhed, der ikke er omfattet af denne

særordning, og for hvilken han er forpligtet til at momsregistrere sig, skal han fradrage de

momsbeløb, der vedrører den afgiftspligtige virksomhed under særordningen, som led i den

momsangivelse, der skal indgives efter artikel 250."

19)

i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, affattes overskriften således:

"Særordning

for fjernsalg af varer inden for Fællesskabet og for ydelser leveret af

afgiftspligtige personer, som er etableret i Fællesskabet, men ikke i

forbrugsmedlemsstaten"

20)

"1a)

artikel 369a ændres således:

følgende indsættes som nr. 1a):

"fjernsalg af varer inden for Fællesskabet": salg af varer, der af leverandøren eller

direkte eller indirekte for hans regning forsendes eller transporteres fra en anden

medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne afsluttes, og hvis

leveringssted fastlægges efter artikel 33, stk. 1"

som nr. 3) tilføjes:

"forbrugsmedlemsstat": den medlemsstat, hvor leveringen af ydelser anses for at

have fundet sted i henhold til afsnit V, kapitel 3, eller, i tilfælde af fjernsalg af varer

inden for Fællesskabet, den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af

varerne til kunden afsluttes."

artikel 369b og 369c affattes således:

"Artikel 369b

Medlemsstaterne tillader enhver afgiftspligtig person, der foretager fjernsalg af varer inden

for Fællesskabet, og enhver afgiftspligtig person, der ikke er etableret i

forbrugsmedlemsstaten, og som leverer ydelser til en ikke-afgiftspligtig person, der er

etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, at anvende

"3)

21)

kom (2016) 0757 - Ingen titel

denne særordning. Denne særordning finder anvendelse på alle varer eller ydelser, der leveres

på denne måde inden for Fællesskabet.

Artikel 369c

En afgiftspligtig person skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse og ophør

af sin virksomhed som afgiftspligtig omfattet af denne særordning eller ændringer i denne

virksomhed, som gør, at han ikke længere opfylder betingelserne for at gøre brug af denne

særordning. Denne anmeldelse skal foretages elektronisk."

22)

23)

artikel 369d, stk. 2, udgår.

artikel 369e ændres således:

indledningen affattes således:

"Identifikationsmedlemsstaten sletter en afgiftspligtig person fra særordningen i følgende

tilfælde:"

"a)

24)

litra a) affattes således:

hvis han meddeler, at han ikke længere foretager fjernsalg af varer inden for

Fællesskabet og ikke længere leverer ydelser omfattet af denne særordning."

artikel 369f og 369g affattes således:

"Artikel 369f

En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, skal indsende en momsangivelse

elektronisk til identifikationsmedlemsstaten for hvert kalenderkvartal, uanset om der er

foretaget fjernsalg af varer inden for Fællesskabet eller leveret ydelser omfattet af denne

særordning. Angivelsen skal indsendes inden for 30 dage efter udgangen af den

afgiftsperiode, som angivelsen vedrører.

Artikel 369g

Momsangivelsen skal indeholde det i artikel 369d nævnte momsregistreringsnummer

og for hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor der skal svares moms, vise den samlede værdi

uden moms af afgiftsperiodens fjernsalg af varer inden for Fællesskabet og af leveringer af

ydelser, der er omfattet af denne særordning, samt det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt

efter satser. Også de gældende momssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb skal anføres

på angivelsen. Momsangivelsen skal også indeholde ændringer, som vedrører tidligere

afgiftsperioder.

Når varer i forbindelse med fjernsalg inden for Fællesskabet omfattet af denne

særordning forsendes eller transporteres fra en anden medlemsstat end

identifikationsmedlemsstaten, skal momsangivelsen indeholde den samlede værdi af sådanne

salg for hver medlemsstat, hvorfra varerne forsendes eller transporteres, samt det individuelle

momsregistreringsnummer eller tildelte skatteregistreringsnummer fra hver af disse

medlemsstater. Momsangivelsen skal indeholde disse oplysninger for hver medlemsstat ud

over identifikationsmedlemsstaten opdelt efter forbrugsmedlemsstat.

Når den afgiftspligtige person, der leverer ydelser omfattet af denne særordning, har et

eller flere faste forretningssteder, som ikke befinder sig identifikationsmedlemsstaten, og

hvorfra tjenesteydelserne leveres, skal momsangivelsen også indeholde den samlede værdi af

disse ydelser for hver medlemsstat, hvor han har et forretningssted, sammen med dette

kom (2016) 0757 - Ingen titel

forretningssteds momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer, opdelt efter

forbrugsmedlemsstat.

Såfremt det er nødvendigt at foretage ændringer af momsangivelsen efter indgivelsen,

medtages sådanne ændringer i en efterfølgende angivelse senest tre år efter den dato, hvor den

oprindelige angivelse skulle indgives i henhold til artikel 369f."

25)

artikel 369h, stk. 1, andet afsnit, andet punktum, affattes således:

"Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige person, som gør

brug af denne særordning, kursen på den sidste dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen

udfærdiges."

26)

artikel 369i, stk. 1, affattes således:

"En afgiftspligtig person, som bør brug af denne særordning, indbetaler momsen under

henvisning til den relevante momsangivelse og det senest ved udløbet af fristen for

indsendelse af angivelsen."

27)

artikel 369j affattes således:

"Artikel 369j

"En afgiftspligtig person, som bør brug af denne særordning, kan for så vidt angår virksomhed

som afgiftspligtig under denne særordning ikke foretage fradrag af momsbeløb i henhold til

artikel 168 i dette direktiv. Uanset artikel 2, stk. 1, og artikel 3 i direktiv 2008/9/EF får denne

afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i overensstemmelse med det direktiv.

Hvis en afgiftspligtig person gør brug af denne særordning, men også i

forbrugsmedlemsstaten udøver økonomisk virksomhed, der ikke er omfattet af denne

særordning, og for hvilken han er forpligtet til at momsregistrere sig, skal han fradrage de

momsbeløb, der vedrører den afgiftspligtige virksomhed under særordningen, som led i den

momsangivelse, der skal indgives efter artikel 250."

28)

artikel 369k, stk. 1, affattes således:

"1.

En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, fører et regnskab over de

transaktioner, der er omfattet af denne særordning. Dette regnskab skal være tilstrækkeligt

detaljeret til, at forbrugsmedlemsstatens skattemyndigheder kan fastslå, at momsangivelsen er

korrekt."

29)

i afsnit XII, kapitel 6, tilføjes følgende afdeling 4:

"Afdeling

Særordning for fjernsalg af varer indført fra tredjelande eller tredjelandsområder

Artikel 369l

I denne afdeling og med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser forstås ved:

"fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande": salg af varer i

forsendelser til en reel værdi, der ikke overstiger 150 EUR, hvis leveringssted er

fastlagt i henhold til artikel 33, stk. 2.

"en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet": en afgiftspligtig

person, som hverken har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller

har et fast forretningssted inden for Fællesskabets område

kom (2016) 0757 - Ingen titel

"formidler": en person, der er etableret i Fællesskabet og af den afgiftspligtige

person, der foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller

tredjelande, er udpeget til at være betalingspligtig for momsen og opfylde de

forpligtelser, der er fastlagt i denne særordning, i den afgiftspligtige persons navn og

på dennes vegne.

"identifikationsmedlemsstat":

hvis den afgiftspligtige person ikke er etableret i Fællesskabet, er det den

medlemsstat, han vælger at kontakte

hvis den afgiftspligtige person har etableret sin økonomiske virksomhed uden

for Fællesskabet, men har et eller flere faste forretningssteder deri, er det den

medlemsstat med et fast forretningssted, hvor den afgiftspligtige person

angiver at ville gøre brug af denne særordning

hvis den afgiftspligtige person har etableret sin økonomiske virksomhed i en

medlemsstat, er det denne medlemsstat

hvis formidleren har etableret sin økonomiske virksomhed i en medlemsstat, er

det denne medlemsstat

hvis formidleren har etableret sin økonomiske virksomhed uden for

Fællesskabet, men har et eller flere faste forretningssteder deri, er det den

medlemsstat med et fast forretningssted, hvor formidleren angiver at ville gøre

brug af denne særordning

"forbrugsmedlemsstat": den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af

varerne til kunden afsluttes

Artikel 369m

Medlemsstaterne tillader følgende afgiftspligtige personer, som foretager fjernsalg af

varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, at gøre brug af denne særordning:

enhver afgiftspligtig person, der er etableret i Fællesskabet, og som foretager

fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande

enhver afgiftspligtig person, uanset om denne er etableret i Fællesskabet, som

foretager fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande og er

repræsenteret ved en formidler, der er etableret i Fællesskabet

enhver afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, og som foretager

fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, når han har behørig

tilladelse fra identifikationsmedlemsstaten, og følgende kriterier er overholdt:

fravær af enhver alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af told- og

skattelovgivningen, herunder idømte alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til

den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed

ii)

den afgiftspligtige persons bevis for en høj grad af kontrol over sin virksomhed

og over varestrømmen i kraft af et system til forvaltning af forretningsregnskaber og,

om nødvendigt, transportdokumenter, som gør det muligt at gennemføre passende

told- og skattekontrol

iii) økonomisk solvens, der anses for bevist, når den afgiftspligtige person har en

god økonomisk formåen, der sætter den pågældende i stand til at opfylde sine

kom (2016) 0757 - Ingen titel

forpligtelser, under behørig hensyntagen til den berørte erhvervsaktivitets særlige

karakteristika

enhver afgiftspligtig person, der er etableret i et tredjeland, med hvilket Unionen har

indgået en aftale om gensidig bistand svarende til reglerne i Rådets direktiv

2008/55/EF* og Rådets forordning (EU) nr. 904/2010, og som foretager fjernsalg af

varer fra dette tredjeland.

2. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, hvorved listen over de tredjelande, som

er omhandlet i stk. 1, litra d), oprettes. Denne gennemførelsesretsakt vedtages i

overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, som er omhandlet i artikel 5 i forordning

(EU) nr. 182/2011, og med henblik herpå er udvalget det udvalg, der er nedsat ved artikel 58 i

Rådets forordning (EU) nr. 904/2010.

Artikel 369n

For fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, for hvilke der angives

moms under denne særordning, skal afgiftspligten indtræde og afgiften forfalde på

leveringstidspunktet. Varerne anses for at være leveret på det tidspunkt, hvor betalingen er

blevet modtaget.

Artikel 369o

En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, eller en formidler, der handler på

hans vegne, skal til identifikationsmedlemsstaten anmelde påbegyndelse eller ophør af sin

virksomhed under denne særordning eller ændringer i denne virksomhed, som gør, at han ikke

længere opfylder betingelserne for at gøre brug af denne særordning. Denne anmeldelse skal

foretages elektronisk-

Artikel 369p

Oplysningerne, som den afgiftspligtige person, der ikke gør brug af en formidler,

meddeler identifikationsmedlemsstaten, inden han påbegynder brugen af denne særordning,

skal omfatte følgende:

navn

postadresse

elektroniske adresser og websteder

momsregistreringsnummer eller skattenummer.

Oplysningerne, som formidleren meddeler identifikationsmedlemsstaten, inden han

påbegynder brugen af denne særordning på vegne af en eller flere afgiftspligtige personer,

skal omfatte følgende:

navn

postadresse

elektroniske adresser og websteder

momsregistreringsnummer

en liste over de afgiftspligtige personer, som han repræsenterer, sammen med deres

postadresser, elektroniske adresser og websteder, momsregistreringsnumre eller

skattenumre.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

Enhver afgiftspligtig person, der gør brug af denne særordning, eller, såfremt det er

relevant, dennes formidler, skal informere identifikationsmedlemsstaten om ændringer i de

meddelte oplysninger.

Artikel 369q

1. Identifikationsmedlemsstaten tildeler den afgiftspligtige person, som gør brug af denne

særordning, et individuelt momsregistreringsnummer og meddeler ham dette nummer

elektronisk.

2. Identifikationsmedlemsstaten tildeler formidleren, som handler på vegne af en afgiftspligtig

person, der gør brug af denne særordning, et individuelt momsregistreringsnummer og

meddeler ham dette nummer elektronisk. Hvis en formidler handler på vegne af mere end én

afgiftspligtig person, gælder dette identifikationsnummer for alle hans aktiviteter under denne

ordning.

3. Det momsregistreringsnummer, der er tildelt i henhold til stk. 1 og 2, anvendes kun med

henblik på denne særordning.

Artikel 369r

Identifikationsmedlemsstaten

sletter

identifikationsregisteret i følgende tilfælde:

den

afgiftspligtige

person

fra

hvis han til identifikationsmedlemsstaten meddeler, at han ikke længere foretager

fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande

hvis det på anden måde kan antages, at aktiviteterne inden for fjernsalg af varer

indført fra tredjelandsområder eller tredjelande er bragt til ophør

hvis den afgiftspligtige person ikke længere opfylder betingelserne for at være

omfattet af denne særordning

hvis han til stadighed undlader at rette sig efter reglerne for særordningen.

Identifikationsmedlemsstaten sletter formidleren fra identifikationsregisteret i

følgende tilfælde:

hvis han i en periode af på hinanden følgende kalenderkvartaler ikke har fungeret

som formidler på vegne af en afgiftspligtig person, der gør brug af denne ordning

hvis han ikke længere opfylder de øvrige betingelser for at fungere som formidler

hvis han til stadighed undlader at rette sig efter reglerne for særordningen.

Artikel 369s

En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, eller hans formidler skal for hvert

kalenderkvartal indsende en momsangivelse elektronisk til identifikationsmedlemsstaten,

uanset om der er foretaget fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande.

Angivelsen skal indsendes inden for 30 dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som

angivelsen vedrører.

Er en momsangivelse indsendt i overensstemmelse med første afsnit, må medlemsstaterne

ikke med henblik på moms pålægge yderligere forpligtelser eller andre formelle krav ved

indførslen.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

Artikel 369t

Momsangivelsen skal indeholde det i artikel 369q nævnte momsregistreringsnummer

og for hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor der skal betales moms, vise den samlede værdi

uden moms af de fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande, for hvilke

afgiften er forfaldet i løbet af afgiftsperioden, og det samlede tilsvarende afgiftsbeløb opdelt

efter satser. Også de gældende momssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb skal anføres

på angivelsen.

Såfremt det er nødvendigt at foretage ændringer af momsangivelsen efter indgivelsen,

medtages sådanne ændringer i en efterfølgende angivelse senest tre år efter den dato, hvor den

oprindelige angivelse skulle indgives i henhold til artikel 369s.

En formidler, som er udpeget af mere end en afgiftspligtig person, der gør brug af

denne særordning, skal ikke i momsangivelsen angive de leveringer, som de enkelte

afgiftspligtige personer har foretaget, og som han er betalingspligtig for.

Artikel 369u

Momsangivelsen udarbejdes i euro.

De medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at momsangivelsen angives i deres

nationale valuta. Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, anvender den afgiftspligtige

person, som gør brug af denne særordning, eller hans formidler den aktuelle kurs den sidste

dag i afgiftsperioden, når momsangivelsen udfærdiges.

Omregningen sker til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har

offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse

den dag, den næste offentliggørelsesdag.

Artikel 369v

En afgiftspligtig person, som bør brug af denne særordning, indbetaler momsen under

henvisning til den relevante momsangivelse og det senest ved udløbet af fristen for

indsendelse af angivelsen.

Betalingen sker til en bankkonto denomineret i euro, der er udpeget af

identifikationsmedlemsstaten. Medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan kræve, at

betalingen sker til en bankkonto denomineret i den nationale valuta.

Artikel 369w

En afgiftspligtig person, som bør brug af denne særordning, kan for så vidt angår virksomhed

som afgiftspligtig under denne særordning ikke foretage fradrag af momsbeløb i henhold til

artikel 168 i dette direktiv. Uanset artikel 1, nr. 1, i direktiv 86/560/EØF og artikel 2, nr. 1, og

artikel 3 i direktiv 2008/9/EF får denne afgiftspligtige person tilbagebetalt moms i

overensstemmelse med disse direktiver. Artikel 2, stk. 2 og 3, og artikel 4, stk. 2, i direktiv

86/560/EØF finder ikke anvendelse på tilbagebetaling i forbindelse med varer, der er omfattet

af denne særordning.

Hvis en afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, er momsregistreret i

identifikationsmedlemsstaten for anden virksomhed, der ikke er omfattet af denne særordning,

skal han fradrage de momsbeløb, der er knyttet til den afgiftspligtige virksomhed under

særordningen som led i den momsangivelse, der skal indgives efter artikel 250.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

Artikel 369x

En afgiftspligtig person, som gør brug af denne særordning, fører et regnskab over de

transaktioner, der er omfattet af denne særordning. En formidler fører et regnskab for hver af

de afgiftspligtige personer, han repræsenterer. Dette regnskab skal være tilstrækkeligt

detaljeret til, at forbrugsmedlemsstatens skattemyndigheder kan fastslå, at momsangivelsen er

korrekt.

Det i stk. 1 omhandlede regnskab skal efter anmodning gøres elektronisk tilgængeligt

for forbrugsmedlemsstaten og for identifikationsmedlemsstaten.

Identifikationsmedlemsstaten fastsætter, hvor længe dette regnskab skal opbevares af den

afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet.

_________________

Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om gensidig bistand ved inddrivelse af

fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger

(EUT L 150 af 10.6.2008, s. 28).

30) i afsnit XII tilføjes følgende kapitel 7:

"KAPITEL 7

Særordning for angivelse og betaling af moms ved indførsel

Artikel 369y

Hvis den person, til hvem de indførte varer i forsendelser til en reel værdi, der ikke overstiger

150 EUR, er bestemt, ikke vælger at anvende standardordningerne for indførsel af varer,

herunder anvendelsen af en nedsat momssats i overensstemmelse med artikel 94, stk. 2,

tillader indførselsmedlemsstaten den person, der frembyder varerne til toldmyndighederne

inden for Fællesskabets område, at gøre brug af en særordning for angivelse og betaling af

moms ved indførsel for så vidt angår varer, hvis forsendelse eller transport afsluttes i denne

medlemsstat.

Artikel 369z

Ved anvendelsen af denne særordning gælder følgende:

den person, til hvem varerne er bestemt, er betalingspligtig for momsen

den person, der frembyder varerne til toldmyndighederne inden for Fællesskabets

område, er ansvarlig for at opkræve momsen fra den person, til hvem varerne er

bestemt.

Medlemsstaterne fastsætter, at den person, der frembyder varerne til

toldmyndighederne inden for Fællesskabets område, træffer passende foranstaltninger til at

sikre, at den person, til hvem varerne er bestemt, betaler den korrekte afgift.

Artikel 369za

Uanset artikel 94, stk. 2, anvendes indførselsmedlemsstatens gældende normalsats for

momsen, når der gøres brug af denne særordning.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

Artikel 369zb

Medlemsstaterne tillader, at moms opkrævet under denne særordning meddeles

elektronisk i en angivelse hver måned. Angivelsen skal indeholde den samlede opkrævede

moms i den relevante kalendermåned.

Medlemsstaterne opstiller krav om, at den i stk. 1 omhandlede moms betales senest

ved udgangen af måneden efter indførslen.

Medlemsstaterne sikrer, at personer, der gør brug af denne særordning, fører et

regnskab over de transaktioner, der er omfattet af denne særordning, i en periode fastlagt af

indførselsmedlemsstaten. Dette regnskab skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at

forbrugsmedlemsstatens skattemyndigheder kan fastslå, at den angivne moms er korrekt, og

regnskabet skal efter anmodning fra indførselsmedlemsstaten gøres elektronisk tilgængeligt."

Artikel 3

Ændring af Direktiv 2009/132/EF

Med virkning fra den 1. januar 2021 udgår afsnit IV i direktiv 2009/132/EF.

Artikel 4

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2017 de love og

administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 1 i dette direktiv.

De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2020 de love og

administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 2 og 3 i dette

direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender senest den 1. januar 2018 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme

dette direktivs artikel 1.

De anvender senest den 1. januar 2021 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme

dette direktivs artikel 2 og 3.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv

eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for

henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale

retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions

Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

kom (2016) 0757 - Ingen titel

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand