Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0824 Bilag 1
Offentligt
1722311_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
10. February 17
16/08209-3
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse
af et europæisk e-tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrati-
ve faciliteter (COM(2016) 824) og forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om de retlige og operationelle rammer for det euro-
pæiske e-tjenesteydelseskort indført ved forordning ... [ESC Regula-
tion] (COM(2016) 823)
Nyt notat
1.
Resume
Kommissionen fremsatte den 10. januar 2017 forslag til en forordning og
forslag til et direktiv, der tilsammen introducerer et europæisk e-
tjenesteydelseskort (servicekortet). Med servicekortet ønsker Kommissio-
nen at etablere en elektronisk procedure på EU-niveau, hvormed tjeneste-
ydere kan gennemføre relevante administrative procedurer i forbindelse
med etablering af sekundært forretningssted eller midlertidig levering af
tjenesteydelser i en anden medlemsstat. Det er frivilligt for tjenesteydere,
om de vil gøre brug af servicekortet eller af eksisterende nationale admi-
nistrative procedurer. I udgangspunktet gælder servicekortet kun for for-
retnings- og byggetjenester, men der åbnes op for på sigt at udvide kortet
til andre områder, der ligeledes er omfattet af servicedirektivet.
Kommissionen har dels fremsat forslag til et direktiv, der skal implemen-
teres i dansk ret, dels forslag til en forordning, der ikke skal implemente-
res, men vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Det kan dog blive nød-
vendigt at tilpasse dansk lovgivning i lyset af forordningen. Forslagene
har statsfinansielle konsekvenser – både i form af udgifter i relation til
EU’s budget og i form af afledte nationale udgifter. Der forventes en ræk-
ke administrative lettelser som følge af forslagene. Bl.a. vil tjenesteydere
kunne ansøge elektronisk om servicekortet ved en koordinerende myndig-
hed i tjenesteyderens hjemmedlemsstat. Forslagene kan dog ligeledes
medføre administrative omstillingsomkostninger samt løbende admini-
strative byrder. I forhold til beskyttelsesniveau vil det fortsat være danske
myndigheder, der foretager vurderingen af, om en ansøger lever op til de
lovpligtige danske krav og tilladelsesordninger, ligesom forslagene ikke
ændrer på EU-reglerne om udstationering af medarbejdere.
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
1722311_0002.png
2/24
Regeringen er umiddelbart positiv over for forslagene til henholdsvis en
forordning og et direktiv, der introducerer servicekortet. Regeringen læg-
ger vægt på, at servicekortet fører til en reel administrativ forenkling for
tjenesteydere, hvorfor der skal introduceres et tidssvarende system base-
ret på intelligente digitale løsninger. Regeringen lægger desuden vægt på,
at udgifter til implementering og drift af servicekortet står mål med for-
slagets fordele. Regeringen lægger afgørende vægt på, at man i Danmark
skal kunne opretholde et effektivt tilsyn med bl.a. skatteforhold og ar-
bejdsmiljøet hos udenlandske virksomheder ved at stille krav om anmel-
delse af udenlandske tjenesteydere i Registret for Udenlandske Tjeneste-
ydere (RUT).
2.
Baggrund
Kommissionen har den 10. januar 2017 fremsendt forslag om Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af et europæisk e-
tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrative faciliteter
(COM(2016) 824) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om de retlige og operationelle rammer for det europæiske e-
tjenesteydelseskort indført ved forordning ... [ESC Regulation]
(COM(2016) 823). De to forslag udgør tilsammen retsgrundlaget for ser-
vicekortet. Forslagene er oversendt til Rådet den 13. januar 2017 i dansk
sprogversion.
Forslagene skal bidrage til implementeringen af de generelle principper
fastlagt i TEUF artikel 49 og 56 samt i servicedirektivet om henholdsvis
etableringsretten og fri udveksling af tjenesteydelser. Forslaget til forord-
ning er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, mens forslaget til direk-
tiv er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53(1) og 62. Forslagene skal
behandles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF
artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Kommissionen lagde i sin strategi for det indre marked fra oktober 2015
op til en række konkrete tiltag, der skal bidrage til et velfungerende indre
marked for tjenesteydelser, herunder forslaget om servicekortet (tidligere
omtalt som det europæiske servicepas).
Forslagene, der introducerer servicekortet, blev lanceret den 10. januar
2017 som en del af Kommissionens servicepakke, der skal reducere ad-
ministrative og reguleringsmæssige barrierer for dermed at åbne nye for-
retningsmuligheder for tjenesteydere samt tilvejebringe tjenesteydelser af
høj kvalitet for forbrugerne. Servicepakken indeholder desuden forslag
om en styrket procedure for indrapportering af regler på serviceområdet
og en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af er-
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
1722311_0003.png
3/24
hverv. Derudover indeholder servicepakken en meddelelse om anbefalin-
ger til reformer af reguleringen af liberale erhverv.
3.
Formål og indhold
Servicekortet skal bidrage til et velfungerende indre marked for tjeneste-
ydelser ved at forenkle de administrative procedurer for tjenesteydere, der
ønsker at levere tjenesteydelser på andre markeder i EU.
Med servicekortet ønsker Kommissionen at etablere en elektronisk procedu-
re på EU-niveau, hvormed tjenesteydere kan gennemføre relevante admini-
strative procedurer, når de ønsker at gøre forretning på et nyt marked i EU.
Bl.a. skal servicekortet bidrage til, at tjenesteydere nemt kan dokumentere,
at de er lovligt etablerede i en medlemsstat, og har de relevante tilladelser og
kvalifikationer, der kræves for at udføre en tjenesteydelse. Servicekortet
gælder midlertidig levering af tjenesteydelser, dvs. når en tjenesteyder fx i
en grænseregion leverer tjenesteydelser i nabomedlemsstaten fra tid til an-
den. Servicekortet gælder også i forbindelse med etablering af sekundært
forretningssted, dvs. fx ved oprettelse af en filial eller et kontor i en anden
medlemsstat, hvorfra tjenesteyderen kan udføre opgaver.
Det er frivilligt for tjenesteydere, om de vil gøre brug af servicekortet eller
af eksisterende nationale administrative procedurer. I udgangspunktet gæl-
der servicekortet kun for forretningstjenester (bl.a. kommunikationstjene-
ster, arkitekt- og rådgivende ingeniørtjenester mv.) og byggetjenester (bl.a.
tjenesteydelser på el- og VVS-området, anlægstjenester mv.). Der åbnes
imidlertid mulighed for på sigt at udvide servicekortet til andre områder, der
ligeledes er omfattet af servicedirektivet.
Forslagene om servicekortet er bl.a. inspireret af det europæiske erhverv-
spas, som sigter mod at gøre det nemmere for medarbejdere og selvstændige
erhvervsdrivende inden for udvalgte erhverv at få deres erhvervsmæssige
kvalifikationer anerkendt i andre medlemsstater. Servicekortet skal derimod
bl.a. medvirke til, at virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende kan få
anerkendt de krav under servicedirektivet, de allerede lever op til i hjem-
medlemsstaten. Ligesom det europæiske erhvervspas skal servicekortet ba-
sere sig på standardiserede elektroniske sagsgange mellem hjemmedlems-
stat og værtsmedlemsstat via Informationssystemet for det indre marked
(IMI).
Initiativet består dels af et forslag til en forordning og dels af et forslag til et
direktiv. I det følgende gennemgås de centrale elementer.
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
1722311_0004.png
4/24
Servicekortets anvendelsesområde
Forslagenes anvendelsesområde er mere begrænset end servicedirektivets
(2006/123/EF). Servicekortet gælder i udgangspunktet kun for forretnings-
og byggetjenester, der er omfattet af servicedirektivet. De specifikke for-
retnings- og byggetjenester, der er omfattet fremgår i et anneks til direk-
tivforslaget. Derudover gælder de samme undtagelser i forhold til anven-
delsesområdet som i servicedirektivet. Det vil sige, at bl.a. arbejdsretlige
regler, herunder regler om arbejdsmiljø, social sikring, skatte- og afgifts-
området mv. ikke er omfattet af forslagene. Forslagene ændrer ikke ved
EU-reglerne om udstationering af medarbejdere.
Forslag til forordning
Forslaget til en forordning introducerer servicekortet og de dertil knyttede
administrative værktøjer, som vil gøre sig gældende på tværs af hele EU.
Den elektroniske ansøgningsprocedure
Forslaget til forordning præciserer, at servicekortet er frivilligt. Ansøgninger
om et servicekort skal indsendes og behandles via en elektronisk platform
knyttet til IMI. Det elektroniske standardiserede ansøgningsskema skal in-
deholde information om:
a) tjenesteyderen, herunder registreringsnummer mv.;
b) tjenesteydelsen, værtsmedlemsstaten og typen af servicekort;
c) hvorvidt tjenesteydelsen omfatter informationssamfundstjenester;
d) etablering af tjenesteyderen i hjemmedlemsstaten i forhold til den rele-
vante tjenesteydelse og eventuel etablering i andre medlemsstater;
e) krav, tjenesteyderen er underlagt i hjemmedlemsstaten såsom kvalifika-
tioner eller certificeringer;
f) tjenesteyderens hæderlighed;
g) tjenesteyderens eventuelle erhvervsansvarsforsikring i hjemmedlemssta-
ten, herunder information om dækning for aktiviteter, der udføres i an-
dre medlemsstater;
h) servicekort, der tidligere måtte være udstedt til tjenesteyderen.
Ansøgeren skal vedlægge alle relevante bilag ved at uploade dokumenterne
i den elektroniske platform. Forslaget præciserer, hvilke krav medlemssta-
terne kan stille til certificering, oversættelse mv. af dokumenter i forbindelse
med ansøgninger om et servicekort.
Til brug for Kommissionens udvikling af ansøgningsskemaet skal medlems-
staterne via IMI formidle den nødvendige information vedrørende nationale
krav og procedurer, som ikke allerede er indrapporteret i medfør af service-
direktivet. Medlemsstater forpligtes til via IMI at kommunikere eventuelle
efterfølgende lovgivningsmæssige ændringer, før disse træder i kraft.
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
5/24
Det fremgår af forslaget, at gebyrer, der opkræves i forbindelse med proce-
duren for udstedelse af et elektronisk servicekort, skal være proportionale og
må ikke overstige de omkostninger, der er direkte forbundet med ansøg-
ningsproceduren.
Forsikringscertifikat / Erhvervsansvarsforsikringer
Forsikringsdistributører forpligtes til at udstede en erklæring/ et certifikat
efter anmodning fra en forsikringstager. Erklæringen/certifikatet skal be-
skrive eventuelle erstatningskrav dækket af forsikringstagerens erhvervsan-
svarsforsikring i de seneste år (op til fem år) eller fraværet af sådanne krav.
Forsikringsdistributører samt organer, der er udpeget af en medlemsstat til at
yde lovpligtig forsikring, forpligtes til på ikke-diskriminerende vis at tage
højde for en tjenesteyders forsikringshistorik, som beskrevet i forsikringser-
klæringen i forbindelse med tilbud om forsikring og fastsættelse af forsik-
ringspræmie mv.
Erhvervsorganisationer, som tilbyder gruppedækning relateret til erhvervs-
ansvarsforsikringer til deres medlemmer eller til tjenesteydere under speci-
fikke betingelser, skal på ikke-diskriminerende vis tilbyde adgang til en så-
dan dækning til tjenesteydere fra andre medlemsstater.
Procedurer i forbindelse med udstationering af personale og selvstændige
erhvervsdrivendes flytning
Med forordningsforslaget åbnes der mulighed for, at tjenesteydere med et
servicekort gennem IMI kan anmelde deres erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner til værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med anerkendelsesdirekti-
vet (2005/36/EF). Det gælder både virksomheder, der kan anmelde om i
eventuelle udstationerede medarbejderes kvalifikationer, og selvstændige
erhvervsdrivende.
Med forordningsforslaget åbnes der ligeledes mulighed for, at tjenesteydere
kan anmelde udstationering af medarbejdere via IMI. Det er imidlertid fri-
villigt, om medlemsstaterne vil tillade, at tjenesteydere gør brug af IMI til
brug for anmeldelse om udstationering af medarbejdere. Værtsmedlemssta-
ten kan således fortsat vælge kun at gøre brug af de gældende nationale pro-
cedurer, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv
2014/67/EU om håndhævelse af udstationeringsdirektivet.
Samarbejde mellem myndigheder i medlemsstaterne
Koordinerende myndigheder og kompetente myndigheder i forskellige med-
lemsstater skal udveksle information og assistere hinanden i forbindelse
med procedurerne for servicekortet. Til dette formål skal koordinerende og
kompetente myndigheder gøre brug af nationale og europæiske registre,
herunder europæiske virksomhedsregistre og insolvensregistre, mhp. at til-
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
1722311_0006.png
6/24
vejebringe den nødvendige information. Medlemsstaterne skal informere
Kommissionen om, hvilken myndighed medlemsstaten har udpeget som
koordinerende myndighed.
Forslaget til direktiv
Forslaget til et direktiv fastlægger de nærmere retlige og operationelle ram-
mer for servicekortet.
Anmeldelseskrav
En værtsmedlemsstat må ikke pålægge en tjenesteyder med et allerede ud-
stedt servicekort tilladelsesordninger eller krav om forhåndsanmeldelse. En
værtsmedlemsstat må endvidere ikke pålægge tjenesteydere med et service-
kort krav, som det i forbindelse med udstedelsen af servicekortet er verifice-
ret, at tjenesteyderen lever op til. Der er dog undtagelser fra disse bestem-
melser. Bl.a. påvirker det ikke mulighederne for at stille særlige krav i for-
bindelse med tildeling af en offentlig kontrakt, design konkurrence eller
koncession. Det er endvidere fortsat muligt at stille krav til tjenesteydere om
anmeldelse mhp. relevante myndigheders gennemførelse af inspektioner
eller kontrol i forbindelse med virksomhedens udførelse af en opgave i
overensstemmelse med EU-retten.
Servicekortets anvendelse, gyldighed mv.
Medlemsstaterne beholder retten til at påkalde sig tvingende almene hensyn,
som er anerkendt i servicedirektivet, herunder navnlig i artikel 16, og i andre
EU-retsakter. Det vil sige, at danske myndigheder fortsat har kompetencen
til at vurdere, om en tjenesteyder lever op til kravene i dansk lovgivning –
der er begrundet i tvingende almene hensyn – og om en tjenesteyder på den
baggrund kan levere tjenesteydelser i Danmark.
Servicekortet er som udgangspunkt gyldigt på hele en medlemsstats territo-
rium og er gyldigt på ubestemt tid, med mindre servicekortet suspenderes,
tilbagekaldes eller ophæves. Myndigheder i medlemsstaterne kan ikke stille
krav om information, som allerede er indeholdt i et servicekort, i forbindelse
med tildeling af en offentlig kontrakt, i forbindelse med etablering af datter-
selskaber eller i forbindelse med tilmelding til obligatoriske sociale forsik-
ringsordninger.
Hjemmedlemsstatens vurdering af ansøgninger
Medlemsstaten, hvori en tjenesteyder er etableret, skal både ved midlertidig
levering af tjenesteydelser og ved etablering af sekundært forretningssted i
en anden medlemsstat fungere som indgang for ansøgninger om et service-
kort.
Den koordinerende myndighed i en hjemmedlemsstat skal inden for en uge
efter at have modtaget en ansøgning om et servicekort gennemgå ansøgnin-
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
7/24
gen mhp. at vurdere, om den er fyldestgørende. Den koordinerende myn-
dighed i hjemmedlemsstaten skal herefter videreformidle ansøgningen til
værtsmedlemsstaten og underrette ansøgeren herom. Hjemmedlemsstatens
håndtering af ansøgningerne kan påklages i overensstemmelse med national
lovgivning i hjemmedlemsstaten.
Værtsmedlemsstatens vurdering af ansøgninger om et servicekort til brug
for midlertidig levering af tjenesteydelser
Det vil tage 3-5 uger at få udstedt et servicekort til brug for midlertidig leve-
ring af tjenesteydelser.
Når værtsmedlemsstaten modtager en ansøgning fra hjemmedlemsstaten,
skal værtsmedlemsstaten inden for to uger gennemgå ansøgningen og in-
formere ansøgeren og hjemmedlemsstaten om eventuelle krav til midlertidig
levering af tjenesteydelser. Inden for de to uger kan værtsmedlemsstaten
gøre indsigelse mod udstedelse af et servicekort, såfremt ansøgeren skal
leve op til en tilladelsesordning, forhåndsanmeldelse eller et krav, der er
begrundet i et af de tvingende almene hensyn, der fremgår af servicedirekti-
vets artikel 16, eller er tilladeligt i medfør af anden EU-lovgivning.
Værtsmedlemsstaten skal tage højde for, hvilke krav servicevirksomheden
allerede lever op til i hjemmedlemsstaten. Til brug for denne vurdering kan
den koordinerende myndighed i værtsmedlemsstaten indhente yderligere
information ved hjemmedlemsstaten eller ansøgeren. Kommissionen skal
have adgang via IMI til værtsmedlemsstaternes eventuelle indsigelser mod
udstedelsen af et servicekort.
Såfremt den koordinerende myndighed i værtsmedlemsstaten ikke reagerer
inden for tidsfristen på to uger, forlænges tidsfristen automatisk med yderli-
gere to uger. Der udstedes samtidigt en advarsel om, at hvis værtsmedlems-
staten ikke reagerer, implicerer det, at værtsmedlemsstater ikke har indsigel-
ser mod, at der udstedes et servicekort. Hvis værtsmedlemsstaten ikke gør
indsigelser inden for de to ugers yderligere frist, udsteder den koordinerende
myndighed i hjemmedlemsstaten servicekortet ved udløbet af ovennævnte
tidsfrist. Hvis hjemmedlemsstaten ikke udsteder servicekortet efter udløbet
af ovennævnte tidsfrist, anses kortet for at være udstedt automatisk. Hvis
værtsmedlemsstaten derimod gør indsigelser, skal hjemmedlemsstaten uden
videre afvise ansøgningen om et servicekort.
Værtsmedlemsstatens håndtering af ansøgningerne kan påklages i overens-
stemmelse med national lovgivning i værtsmedlemsstaten.
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
8/24
Værtsmedlemsstatens vurdering af ansøgninger om et servicekort til brug
for etablering af sekundært forretningssted
Det vil tage 7-9 uger at få udstedt et servicekort til brug for etablering af
sekundært forretningssted.
Når værtsmedlemsstaten modtager en ansøgning fra hjemmedlemsstaten,
skal værtsmedlemsstaten inden for fire uger identificere eventuelle relevante
nationale tilladelsesordninger eller indrapporteringsforpligtelser, som ansø-
geren skal leve op til for at kunne etablere forretningssted mhp. at levere en
specifik tjenesteydelse. Værtsmedlemsstaten skal endvidere indikere, hvor-
for de specifikke tilladelsesordninger eller indrapporteringsforpligtelser er
nødvendige og proportionale for varetagelsen af et alment tvingende hen-
syn. Værtsmedlemsstaten skal informere hjemmedlemsstaten og ansøgeren
om de betingelser, som ansøgere skal leve op til.
Såfremt den koordinerende myndighed i værtsmedlemsstaten ikke reagerer
inden for tidsfristen på fire uger, forlænges tidsfristen automatisk med yder-
ligere to uger. Der udstedes samtidigt en advarsel om, at hvis værtsmed-
lemsstaten ikke reagerer, implicerer det, at værtsmedlemsstater ikke har
indvendinger mod, at der udstedes et servicekort.
Ved modtagelse af værtsmedlemsstatens svar, skal ansøgeren gives mulig-
hed for at tilvejebringe dokumentation for, at ansøgeren lever op til de be-
tingelser, som værtsmedlemsstaten har identificeret. Ansøgeren skal beskri-
ve, hvilke specifikke betingelser ansøgeren allerede lever op til i hjemmed-
lemsstaten. Hjemmedlemsstaten skal assistere ansøgeren i forhold til at do-
kumentere, at ansøgeren lever op til værtsmedlemsstatens krav. Den koordi-
nerende myndighed i værtsmedlemsstaten skal vurdere, inden for en uge
efter modtagelse af dokumentationen, hvorvidt der skal udstedes et service-
kort, eller om ansøgningen skal afvises. Hvis værtsmedlemsstaten agter at
afvise ansøgningen, kan værtsmedlemsstaten informere ansøgeren og den
koordinerende myndighed i hjemmedlemsstaten herom, hvorefter ansøgeren
har en uge til at præsentere sine synspunkter. Herefter har værtsmedlemssta-
ten én uge til enten at udstede et servicekort eller at afvise ansøgningen.
Hvis værtsmedlemsstaten ikke reagerer inden for de fastsatte tidsfrister ved
enten at formidle betingelser, ansøgeren skal leve op til, eller ved at udstede
et servicekortet, anses servicekortet for at være udstedt.
Hjemmedlemsstatens håndtering af ansøgningerne kan påklages i overens-
stemmelse med national lovgivning i hjemmedlemsstaten. Den koordine-
rende myndighed i værtsmedlemsstatens beslutning om henholdsvis at an-
mode ansøgeren om at opfylde visse betingelser og om udstedelse af et ser-
vicekort kan påklages i overensstemmelse med national lovgivning i værts-
medlemsstaten.
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
1722311_0009.png
9/24
Once-only princippet i hjemmedlemsstaten
Koordinerende myndigheder i hjemmedlemsstaten skal ikke anmode tjene-
steydere om information og dokumenter, som allerede er tilgængelige for
den pågældende myndighed. Den koordinerende myndighed i hjemmed-
lemsstaten skal indhente information og dokumenter, der er tilgængelige for
andre myndigheder i hjemmedlemsstaten i overensstemmelse med EU’s
persondataregler samt national lovgivning.
Suspendering eller tilbagekaldelse af et servicekort
Hvis der indføres et midlertidigt eller permanent forbud mod en tjeneste-
ydelse, skal den koordinerende myndighed, som har udstedt servicekort til
brug for den pågældende tjenesteydelse, henholdsvis suspendere eller tilba-
gekalde det/de pågældende servicekort.
Koordinerende myndigheder skal tilbagekalde et udstedt servicekort, bl.a.
hvis indehaveren af et servicekort har gjort brug af fejlagtig information i
forbindelse med ansøgningen eller på anden vis ikke lever op til servicekor-
tets betingelser. Medlemsstater skal endvidere forpligte indehaveren af et
servicekort til at informere den koordinerende myndighed om ændringer i
forhold til de faktuelle informationer eller betingelser, der lå til grund for
udstedelsen af et servicekort.
En medlemsstat, der identificerer en grund til at suspendere eller tilbagekal-
de et servicekort, skal kommunikere baggrunden herfor via IMI til ansøge-
ren, som skal høres. Medlemsstater skal sikre sig, at så snart betingelserne,
der ledte til suspenderingen af servicekortet ikke længere er til stede, genak-
tiverer myndigheden det suspenderede servicekort. Den koordinerende
myndigheds beslutning om at suspendere eller tilbagekalde et servicekort
skal begrundes nøje og skal kunne påklages i overensstemmelse med natio-
nal lovgivning i den pågældende medlemsstat.
Forslaget om servicekortet ændrer ikke på muligheden for at gøre brug af
servicedirektivets artikel 18 og 32. Servicedirektivet indeholder således en
advarselsordning i tilfælde af alvorlige skader på menneskers sundhed og
sikkerhed eller på miljøet samt en bestemmelse om individuelle undtagelser,
hvormed medlemsstater over for en tjenesteyder, som er etableret i en anden
medlemsstat, undtagelsesvist kan træffe foranstaltninger vedrørende sikker-
heden.
Implementering af servicekortet
Beføjelsen til at udstede delegerede retsakter
Kommissionen bemyndiges til at definere nærmere regler dels gennem gen-
nemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren dels
gennem delegerede retsakter. I
forordningen
gælder det i forhold til det
standardiserede elektroniske ansøgningsskema samt eventuelle dokumenta-
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
10/24
tionskrav;
et
harmoniseret
format
for
forsikringserklærin-
gen/forsikringscertifikatet; designet af det ansøgningsskema, der anvendes
til anmeldelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og evt. anmeldelse af ud-
stationering af medarbejdere; procedurerne mht. håndtering af informati-
onsudveksling mellem medlemsstaterne; automatisk oversættelse af infor-
mation og dokumenter i forhold til udstedelse, opdatering, suspendering
eller tilbagekaldelse af et servicekort; betalingsformer i forbindelse med
opkrævning af et evt. gebyr; samt informationsudveksling og gensidig assi-
stance mellem medlemsstaterne. I
direktivet
gælder det ansøgningsproces-
sen i hjemmedlemsstaten; proceduren for samarbejde mellem værts- og
hjemmedlemsstat, herunder ændring af de fastsatte tidsfrister; proceduren,
når en koordinerende myndighed i værtsmedlemsstaten beder om yderligere
information fra hjemmedlemsstaten eller ansøgeren, herunder ændring af de
fastsatte tidsfrister; samt håndtering af suspendering, tilbagekaldelse, opda-
tering og annullering af et servicekort.
I forbindelse med udstedelsen af gennemførelsesretsakter i overensstemmel-
se med undersøgelsesproceduren assisteres Kommissionen af den komité,
der er nedsat i medfør af servicedirektivet.
Monitorering af implementeringen og revisionsklausul
Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets
parter og andre relevante interessenter monitorere implementeringen af for-
slagene, herunder navnlig effekten i forhold til etableringsretten og den fri
udveksling af tjenesteydelser inden for de omfattede sektorer på tværs af
medlemsstaterne. Det gælder bl.a. effekten i forhold til omkostninger for
tjenesteydere ved at operere på tværs af grænserne, konkurrence og kvalitet
af tjenesteydelserne.
Kommissionen skal senest to år efter fristen for implementering af
direktivet
evaluere hensigtsmæssigheden af yderligere tiltag mhp. at koordinere be-
stemmelser vedrørende etableringsfriheden og den fri udveksling af tjene-
steydelser. Kommissionen skal senest fem år efter fristen for implemente-
ring af direktivet og herefter hvert femte år udarbejde en evaluering og en
rapport, der bl.a. overvejer behovet for at tilpasse servicekortets procedurer.
Kommissionen skal senest fem år efter
forordningens
ikrafttrædelse og her-
efter hvert femte år udarbejde en evaluering. I forlængelse heraf skal Kom-
missionen præsentere en rapport, der bl.a. vurderer hensigtsmæssigheden af
at introducere et europæisk elektronisk servicekort for andre tjenesteydelser.
Dertil kommer en vurdering af, om IMI med fordel kan anvendes til at sikre
efterlevelse af de procedurer, der er knyttet til udstationering af medarbejde-
re.
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
1722311_0011.png
11/24
Ikrafttrædelse og gennemførelse
Forordningen og direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggø-
relse. En række af forordningens bestemmelser finder først anvendelse to år
efter forordningens ikrafttrædelse, hvilket svarer til, at medlemsstaterne har
to år efter ikrafttrædelse af direktivet til at implementere direktivet i national
lovgivning.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver.
Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der foreligger endnu ikke en
udtalelse om forslagene.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen redegør i forslagene om et europæisk elektronisk service-
kort for, at den overordnede målsætning med forslagene er at skabe et
velfungerende indre marked for tjenesteydelser. Da det indre marked er
grænseoverskridende, er der ifølge Kommissionen behov for initiativer på
EU-niveau, herunder brug af IT-systemer som dækker alle medlemssta-
terne. Det fremgår endvidere, at forslaget til direktiv overlader det til hver
medlemsstat at udpege den relevante myndighed under hensyntagen til
den nationale administrative organisering.
Det er således Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet, da formålet med forordningen ikke i til-
strækkeligt omfang vil kunne opnås af medlemsstaterne, men derimod på
unionsniveau.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissio-
nens vurdering af, at der er behov for tiltag på EU-niveau for at sikre ad-
ministrative forenklinger for virksomheder, der ønsker at levere tjeneste-
ydelser på tværs af grænserne.
6.
Gældende dansk ret
Lov om tjenesteydelser i det indre marked
Lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked gen-
nemfører reglerne i servicedirektivet (2006/123/EF).
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
12/24
Kapitel 5 i lov om tjenesteydelser i det indre marked indeholder en række
bestemmelser vedrørende medlemsstaternes krav om at fremvise doku-
menter eller krav om oversættelse af dokumenter. Ifølge § 7 skal en kom-
petent myndighed, der kræver dokumentation for opfyldelsen af et krav,
lægge et dokument, som er udstedt i et andet EU/EØS-land, og som do-
kumenterer opfyldelsen af kravet, til grund. Ifølge § 8 skal en attest om
forsikring eller garanti udstedt af et kreditinstitut eller en forsikringsgiver,
der er etableret i et andet EU/EØS-land, anses som tilstrækkelig doku-
mentation for opfyldelsen af et eventuelt krav om erhvervsansvarsforsik-
ring eller anden form for garanti, i det omfang den pågældende forsikring
eller garanti i relation til formål og dækningsomfang i al væsentlighed er
sammenlignelig.
Lov om tjenesteydelser i det indre marked fastsætter endvidere generelle
regler om tilladelsesordninger og krav, der relaterer sig til tjenesteydelsen,
tjenesteyderen eller tjenestemodtageren.
Kapitel 6 vedrører etableringsfriheden for tjenesteydere og fastsætter ge-
nerelle regler om tilladelsesordninger. Ifølge § 9 skal tilladelsesordningen
og de betingelser, der gælder for at opnå tilladelse, være offentliggjort,
begrundet i et tvingende alment hensyn og ikke-diskriminerende. Tilla-
delsesordningen og betingelserne skal endvidere være egnet til at sikre
opfyldelsen af det tilsigtede formål, og formålet må ikke kunne opnås ved
en mindre restriktiv foranstaltning. Ved en kompetent myndigheds under-
søgelse af, om en tjenesteyder opfylder betingelserne for at opnå tilladel-
se, skal den tage hensyn til de betingelser, som tjenesteyderen allerede har
opfyldt i et andet EU/EØS-land eller i tilknytning til en anden dansk tilla-
delse, i det omfang disse betingelser i al væsentlighed svarer til dem, som
gælder for den pågældende tilladelsesordning her i landet. Den kompeten-
te myndighed må ikke kræve samme betingelse opfyldt flere gange.
Kapitel 7 fastsætter regler om tjenesteyderes ret til midlertidigt at levere
tjenesteydelser i Danmark. Ifølge § 11 kan en kompetent myndighed kun
stille krav til en tjenesteyder, som midlertidigt leverer tjenesteydelser i
Danmark, hvis kravene er begrundet i hensynet til den offentlige orden,
den offentlige sikkerhed, den offentlige sundhed eller beskyttelse af mil-
jøet. Krav må ikke indebære direkte eller indirekte diskrimination af tje-
nesteyderen begrundet i dennes nationalitet eller etableringsland. Krav til
en tjenesteyder skal være egnede til at sikre opfyldelse af det tilsigtede
formål, og formålet må ikke kunne opnås ved en mindre restriktiv foran-
staltning.
Kapitel 8 i lov om tjenesteydelser i det indre marked omhandler admini-
strativt samarbejde. Det fremgår af lovens § 13, at økonomi- og er-
hvervsministeren fastsætter nærmere regler om procedurerne for det ad-
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
1722311_0013.png
13/24
ministrative samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU/EØS-
lande, herunder om elektronisk udveksling af oplysninger om tjenesteyde-
re. Det fremgår endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren udpeger en
kompetent myndighed som Danmarks kontaktpunkt for det administrative
samarbejde med kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionen har dels fremsat forslag til et direktiv, der skal implemen-
teres i dansk ret, dels forslag til en forordning, der ikke skal implemente-
res, men vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Det kan dog blive
nødvendigt at tilpasse dansk lovgivning i lyset af forordningen, herunder
bl.a. bestemmelsen om, at der kan opkræves gebyr for udstedelsen af ser-
vicekort.
Forslagene forventes at give anledning til ændringer i lov om tjeneste-
ydelser i det indre marked, mhp. implementering af de forpligtelser for-
slagene medfører.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene har statsfinansielle konsekvenser – både i form af udgifter i
relation til EU’s budget og i form af afledte nationale udgifter.
Det fremgår af forslaget til forordning, at servicekortet forventes at med-
føre en
udgift i relation til EU’s budget
på samlet ca. 3,7 mio. EUR, sva-
rende til ca. 28 mio. kr. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget,
hvorfor den danske finansieringsandel udgør ca. 560.000 kr. Forslagene
foreslås finansieret omprioriteringer. Forslagene vil bl.a. medføre, at In-
formationssystemet for det indre marked (IMI) skal tilpasses.
Dertil kommer, at forslagene forventes at medføre
afledte nationale udgif-
ter
– både i forbindelse med implementering og i forbindelse med den
efterfølgende løbende drift, herunder udgifter til it-systemer og til behand-
lingen af ansøgninger om udstedelse af servicekort.
Det fremgår af forordningsforslaget, at medlemsstaterne forpligtes til at
videreformidle den nødvendige information vedrørende nationale krav og
tilladelsesordninger til brug for Kommissionens udvikling af det elektro-
niske ansøgningsskema. Det fremgår imidlertid af direktivforslaget, at
værtsmedlemsstaten i forbindelse med en ansøgning fra en tjenesteyder,
skal oplyse om relevante nationale betingelser, som tjenesteyderen skal
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
14/24
leve op til. Det er således uklart, om Kommissionen vil udvikle et digitalt
ansøgningsskema på baggrund af samtlige relevante nationale krav og
tilladelsesordninger, eller om værtsmedlemsstaten skal oplyse om rele-
vante krav og tilladelsesordninger i forbindelse med hver ansøgning.
Hvis der skal udvikles et elektronisk ansøgningsskema indeholdende alle
krav og tilladelsesordninger omfattet af servicedirektivet, der er relevante
for bygge- og forretningstjenester, vil der til en vis grad kunne trækkes på
informationerne i den danske kvikskranke, Business in Denmark, som er
forankret i Erhvervsstyrelsen. Business in Denmark er en alt-i-én vejled-
ningstjeneste for tjenesteydere fra andre EU/EØS-lande, der bl.a. giver
overblik over relevante danske regler og krav. Det vil imidlertid være
forbundet med betragtelige administrative udgifter at omsætte denne in-
formation til brug for en elektronisk ansøgningsprocedure med fastlagte
kategorier – både for den koordinerende myndighed, der vil skulle stå for
koordinationsindsatsen, og for de myndigheder, der har tilladelsesordnin-
ger og krav med relevans for tjenesteydere, der leverer bygge- og forret-
ningstjenester. Det vil være op til den enkelte medlemsstat at udpege en
koordinerende myndighed.
Udgifterne til behandling af ansøgninger vil i høj grad afhænge af, hvor
digitalt baseret procedurerne for udstedelse mv. af servicekortet bliver.
Hvis der ikke udvikles et digitalt ansøgningsskema indeholdende alle
medlemsstaternes krav og tilladelsesordninger, men værtsmedlemsstaten
derimod skal oplyse om relevante krav og tilladelsesordninger i forbindel-
se med hver enkelt ansøgning, må der forventes en forholdsvis stor manu-
el arbejdsbyrde til indtastning af oplysninger, koordinering med relevante
myndigheder mv. Uanset hvad vil der for den koordinerende myndighed
være et løbende behov for vejledning til ansøgere og kompetente myndig-
heder samt undervisning af myndigheder.
Endelig kan der komme udgifter til udbygning, vedligeholdelse og drift af
relevante IT-systemer. Implementeringen af servicekortet kan medføre
udgifter til evt. udbygning af nationale registre og systemer, som service-
kortet så vidt muligt skal trække oplysninger fra. Dertil kommer udgifter
til den efterfølgende vedligeholdelse og drift af de pågældende IT-
systemer.
Det fremgår af forslaget til forordning, at der kan opkræves et gebyr i
forbindelse med proceduren for udstedelse af et elektronisk servicekort,
og at gebyret skal være proportionalt og ikke må overstige de omkostnin-
ger, der er direkte forbundet med ansøgningsproceduren.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
15/24
Forslagene forventes at simplificere de administrative procedurer for tje-
nesteydere, der ønsker at udvide deres forretning til andre medlemsstater.
Det forventes at styrke virksomhedernes muligheder for at levere tjene-
steydelser på tværs af grænserne i EU, hvilket kan øge konkurrencen i de
sektorer, der er omfattet af forslagene.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Overordnet kan det fremhæves, at formålet med forslagene er, at udbyde-
re af bygge- og forretningstjenester fremadrettet kun vil skulle indsende
nødvendige informationer én gang i forbindelse med ansøgningen om et
servicekort, der herefter skal give virksomhederne mulighed for at udbyde
deres ydelser i en anden medlemsstat.
Forslagene kan medføre administrative lettelser for virksomheder, der
leverer forretnings- eller byggetjenester. For det første får virksomheder
et overblik over, hvilke regler de skal leve op til i forbindelse med midler-
tidig levering af tjenesteydelser eller etablering af sekundært forretnings-
sted i en anden medlemsstat, hvilket vil reducere deres efterlevelsesom-
kostninger. For det andet vil de pågældende virksomheder kunne ansøge
elektronisk om et servicekortet ved en koordinerende myndighed i hjem-
medlemsstaten, i modsætning til i dag hvor virksomheden skal gennemfø-
re de relevante administrative procedurer via værtsmedlemsstatens myn-
digheder. Endelig forventes der en administrativ byrdelettelse, i det om-
fang det digitale system der skal anvendes til håndtering af ansøgninger-
ne, baserer sig på data og standardiserede formularer i stedet for fysiske
dokumenter, der kræver oversættelser mv.
De væsentligste administrative omstillingsomkostninger består i, at de
omfattede danske tjenesteydere, der ønsker et servicekort, skal gennem en
ansøgningsprocedure, der indebærer en række informationsforpligtigelser
i form af bl.a. uploading af dokumenter. Det er imidlertid frivilligt for
tjenesteydere, om de vil benytte servicekortet, eller om de vil gøre brug af
eksisterende nationale procedurer, hvorfor tjenesteydere som udgangs-
punkt kan vælge den mest omkostningseffektive procedure.
Forslaget til en forordning indebærer endvidere administrative omstil-
lingsomkostninger og løbende administrative byrder for forsikringssel-
skaberne, der forpligtes til at udstede en forsikringserklæring efter an-
modning fra en forsikringstager.
Der vil endvidere være løbende administrative byrder for virksomhederne
forbundet med at ansøge om et servicekort og efterfølgende sørge for
eventuelt at opdatere den information, der er indeholdt i et allerede ud-
stedt servicekort.
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
1722311_0016.png
16/24
De erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet kan på nuværen-
de grundlag ikke kvantificeres nærmere. Dette skyldes bl.a., at flere be-
stemmelser udmøntes i gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Det vil fortsat være danske myndigheder, der vurderer, om en tjenesteyder
lever op til kravene i dansk lovgivning og på denne baggrund kan levere
tjenesteydelser i Danmark. Krav og tilladelsesordninger skal allerede i
medfør af servicedirektivet være begrundet i et tvingende alment hensyn,
være ikke-diskriminerende i forhold til udenlandske tjenesteydere og skal
være proportionale. Ved ansøgninger om et servicekort til brug for mid-
lertidig levering af tjenesteydelser kan værtsmedlemsstaten gøre indsigel-
ser på baggrund af de tvingende almene hensyn i servicedirektivet over
for udstedelsen af et servicekort, hvilket hjemmedlemsstaten skal respek-
tere. Ved ansøgninger om et servicekort til brug for etablering af sekun-
dært forretningssted, behandles ansøgningen af værtsmedlemsstaten, der
dermed kan sikre sig, at servicevirksomheden lever op til nationale krav
og tilladelsesordninger.
Forslaget til et direktiv præciserer, at medlemsstater ikke kan stille krav til
tjenesteydere om forudgående registrering af information, der allerede er
indeholdt i et udstedt elektronisk servicekort. På baggrund af direktivfor-
slaget samt undtagelserne i servicedirektivet, er det imidlertid vurderin-
gen, at det fortsat vil være muligt at stille krav om anmeldelse mhp. vare-
tagelse af kontrol af skatteforhold, social sikring og arbejdsvilkår.
Forslaget til henholdsvis direktiv og forordning indeholder de samme
undtagelser som servicedirektivet. Det vil sige, at forslagene ikke omfat-
ter skatteforhold, arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse, arbejds-
miljøregulering, miljøstandarder mv.
8.
Høring
Kommissionens forslag til henholdsvis en forordning og et direktiv blev
sendt i høring i specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbru-
gerspørgsmål den 10. januar 2017 med frist for høringssvar den 23. januar
2017. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, LO, FTF, DI, Dansk Byggeri, Akademikerne og Forsik-
ring og Pension.
Generelle bemærkninger
For
LO
og
FTF
er det afgørende, at servicekortet ikke bliver en bagvej
for grænseoverskridende snyd og social dumping.
LO
forholder sig meget
kritisk til Kommissionen forslag.
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
17/24
Dansk Erhverv
er samlet set yderst positiv over for Kommissionens for-
slag, som tilsammen indfører et nyt elektronisk EU-tjenesteydelseskort.
DI
ser positivt på EU-Kommissionens forslag, under forudsætning af at
servicekortet bliver en reel administrativ lettelse for servicevirksomhe-
derne.
Ifølge
Dansk Byggeri
er det overordnet positivt, at EU-Kommissionen
kommer med et forslag, der skal lette de administrative byrder for tjene-
steydere, der ønsker at tilbyde tjenesteydelser i andre EU-medlemsstater –
enten ved at etablere sig eller ved midlertidige tjenester.
Akademikerne
stiller sig tvivlende overfor, hvorvidt indførelse af et ser-
vicekort vil fremme mobiliteten og bidrage til udviklingen af det indre
marked.
Forsikring & Pension
mener, at forslaget bygger på den fejlagtige anta-
gelse, at virksomhederne i væsentligt omfang hindres i at gennemføre
grænseoverskridende forretninger på grund af manglende muligheder for
at tegne de nødvendige forsikringer.
Servicekortets anvendelsesområde
LO
og
FTF
finder, at der er nogle særlige karakteristika ved byggesekto-
ren, som bevirker, at der er en lavere grad af aktivitet på tværs af græn-
serne i EU, herunder at det i byggesektoren er produktionsenheden, der
geografisk skal flyttes til det land, hvor et produkt skal produceres. Hertil
kommer sproglige og kulturelle forskelle. Når man tager disse karakteri-
stika i betragtning, er det ifølge LO og FTF tvivlsomt, om servicekortet
reelt vil medføre øget vækst eller beskæftigelse.
Dansk Erhverv
finder det positivt, at de to forslag til fulde respekterer
servicedirektivets anvendelsesområde. Desuden finder Dansk Erhverv det
positivt, at nationale foranstaltninger i forbindelse med udstationering
ikke berøres, herunder at medlemsstaternes mulighed for kontrol heraf er
intakt. Dansk Erhverv noterer, at vikar- samt sikkerhedsbranchen specifikt
er undtaget. Dansk Erhverv bakker op om, at al anden EU-lovgivning har
forrang for såvel forordningen som direktivet. Dansk Erhverv støtter
fuldt, at definitionen af ”krav” ikke omfatter overenskomstområdet.
Den elektroniske ansøgningsprocedure
Både
DI
og
Dansk Erhverv
støtter, at kortet er et frivilligt instrument,
for virksomheder som ønsker at benytte det.
Dansk Erhverv
støtter derudover op om de informationskrav, som virk-
somhederne underlægges i forbindelse med en ansøgning om et service-
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
18/24
kort.
Akademikerne
bemærker, at en standardisering af de informationer,
som Kommissionen foreslår, skal indgå i kortet, kan risikere, at afgørende
informationer ikke kommer med i kortet.
DI
bemærker, at omfanget af
oplysninger i servicekortet synes at være begrænset til nogle basale op-
lysninger om virksomheden, hvorfor en virksomhed med et servicekort
stadig vil kunne opleve, at der er nationale krav i værtslandet, som ser-
vicekortet ikke dækker. DI stiller spørgsmålstegn ved, hvor detaljeret
virksomheden skal oplyse om, hvilken serviceaktivitet virksomheden ud-
fører.
Dansk Erhverv
støtter fuldt de informationsforpligtelser som medlems-
staterne underlægges. Dansk Erhverv finder, at forpligtelserne er grund-
læggende for kortets succes.
DI
bemærker i den forbindelse, at relevante
nationale procedurer kan være forskellige fra land til land, hvorfor det er
uklart, hvorvidt der vil være forskellige standardformularer, afhængig af
hvilken medlemsstat virksomheden søger servicekort til, og hvordan det
håndteres, hvis en medlemsstat på et senere tidspunkt ændrer sine proce-
durer.
LO
og
FTF
finder det stærkt bekymrende, at servicekortet skal trække på
de oplysninger, som allerede findes i IMI. IMI oplysningerne skal ifølge
LO og FTF alene valideres af hjemmedlemsstatens myndigheder, og
værtsmedlemsstaten kan ikke stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af
oplysningerne om for eksempel virksomhedens etablering, aktiviteter og
forsikringsforhold. Desuden er der ifølge LO og FTF eksempler på, at
oplysningerne i IMI er fejlbehæftede. Oplysningerne i IMI er heller ikke
realtidsdata, hvilket ellers afgørende, hvis der skal føres kontrol med ud-
stationerede virksomheder.
DI
og
Dansk Erhverv
bakker op om at servicekortet er elektronisk.
Dansk Erhverv
støtter generelt gennemsigtighed, men ønsker en klar
afgrænsning af, hvilke informationer (private) tredjeparter kan få adgang
til.
Dansk Erhverv
bakker fuldt op om Kommissionens forslag for så vidt
angår maskinoversættelser og krav om ikke at forlange certificerede over-
sættelser.
For
Dansk Erhverv
er det vigtigt, at betalingsformer i forbindelse med
gebyrer for udstedelse af EU-tjenesteydelseskort fastsættes i fællesskab,
således at medlemsstaterne ikke kan bruge betalingsformen som en indi-
rekte barriere i forhold til at kunne færdiggøre procedurerne online.
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
19/24
Forsikringscertifikat / Erhvervsansvarsforsikringer
Forsikring & Pension
støtter overordnet forslaget om, at virksomhedens
forsikringsselskab i hjemmedlemsstaten er forpligtet til at udarbejde en
skadehistorik,
som kan fremsendes til forsikringsselskaber i værtsmed-
lemsstaten. Forsikring & Pension gør dog opmærksom på, at en skadehi-
storik i mange tilfælde ikke vil være relevant for værtsmedlemsstatens
forsikringsselskaber, fordi forsikringsselskabet i Danmark typisk ikke vil
være i besiddelse af skadehistorik i forhold til de særlige forsikringer i
værtsmedlemsstaten, som netop er dem, virksomheden vil have behov for
at tegne tillægsforsikring for.
I forhold til krav om, at forsikringsselskaberne skal håndtere kunderne på
en
”ikke-diskriminerende” måde
mener
Forsikring & Pension,
at forsla-
get har potentiale til at blande sig direkte i prissætningen i forsikrings-
markedet. Lokale forhold har stor betydning for risiko, hvorfor skadesdata
fra en medlemsstat ikke bare kan overføres og vurderes ens i en anden
medlemsstat. Derfor er det ifølge Forsikring & Pension helt centralt, hvad
ikke-diskriminerende reelt dækker over. Ifølge
Forsikring & Pension
gælder samme problematik i forhold til bestemmelsen om, at faglige or-
ganisationer, der tilbyder gruppedækning relateret til erhvervsansvarsfor-
sikring, skal sikre adgang til sådan dækning til servicevirksomheder fra
andre medlemsstater på en ikke-diskriminerende måde.
Forsikring & Pension
finder det principielt betænkeligt, at forslaget
lægger op til indblanding i forsikringsselskabernes acceptpolitik. Hertil
kommer, at kravet om en ”ikke-diskriminerende” behandling af kunderne
i høj grad ifølge Forsikring & Pension er upræcist og vil kunne give an-
ledning til mange unødige tvister, som ingen af parterne kan være tjent
med. Endelig mener Forsikring & Pension, at Kommissionens forslag vil
øge de administrative byrder for forsikringsbranchen, uden at der reelt er
nogen fordel for de sektorer, forslaget er beregnet til at hjælpe.
FTF
bemærker, at Forsikrings og Finanssektoren har gjort Kommissionen
opmærksom på en række problemer.
Ifølge
Dansk Erhverv
oplever virksomheder ofte problemer med forsik-
ringsdækning, når de ønsker at udføre tjenesteydelser på tværs af EU’s
grænser. Dansk Erhverv bakker derfor op om indførelsen af et ”forsik-
ringscertifikat”, herunder krav til certifikatet, samt de krav som forsik-
ringsudbyderne underlægges i denne forbindelse. Dansk Erhverv bemær-
ker dog, at formuleringerne om ikke-diskrimination bør klargøres.
Akademikerne
gør opmærksom på, at en evaluering af risici er et anlig-
gende for den enkelte forsikringsudbyder. En vurdering af risici vil altid
ske på baggrund af specifikke lokale forhold. Myndigheder i de enkelte
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
20/24
medlemsstater vil være interesseret i forskellige aspekter af forsikrings-
dækning. En standardisering af indhold i forsikringsrapporter har således
ikke den store værdi.
Procedurer i forbindelse med udstationering af personale og selvstændige
erhvervsdrivendes flytning
Dansk Erhverv
bakker op om de formaliteter som sættes op i forbindelse
med udstationeringer samt det samspil som etableres mellem et kommen-
de servicekort og det europæiske erhvervspas samt procedurer ift. udstati-
onering. Dansk Erhverv finder det afgørende, at selvstændige også kan
gøre brug af et kommende servicekort.
DI
bemærker, at forslaget har potentiale til at lempe virksomhedernes
byrder i forbindelse med udstationeringer. Den foreslåede model er dog
valgfri for medlemsstaterne, og lempelsen begrænses yderligere af, at det
fortsat kun er nogle (få) af kravene i håndhævelsesdirektivets, som virk-
somheden kan opfylde via denne elektroniske indgang.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
hæfter sig ved, at det med forordnin-
gen er lagt op til, at der kan ske elektronisk anmeldelse til opfyldelse af
administrative krav. Efter DA’s opfattelse bør elektronisk anmeldelse
være udgangspunktet – og ikke være en valgmulighed.
Samarbejde mellem myndigheder i medlemsstaterne
DI
bemærker, at de relevante myndigheder i medlemslandene skal gøre
brug af indbyrdes forbundne nationale registre herunder insolvensregistre.
Danmarks retsforbehold betyder, at denne forordning ikke omfatter Dan-
mark, og
DI
går derfor ud fra, at der for dansk vedkommende skal findes
en løsning, således at dette ikke giver problemer for danske virksomheder.
Anmeldelseskrav
LO
og
FTF
finder det bekymrende, at værtsmedlemsstaten, i de tilfælde
hvor en tjenesteyder vælger at benytte servicekortet, ikke har mulighed
for at anvende autorisations- eller notifikationsordninger i henhold til na-
tional lovgivning. Det er afgørende for
LO,
at Danmark bevarer mulighe-
den for at fastholde Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og
samtidig har muligheden for at udbygge RUT-registeret, hvis det vurderes
nødvendigt.
Dansk Erhverv
støtter, at værtsmedlemsstaten ikke kan opsætte yderlige-
re barrierer, dog med en række legitime undtagelser, for virksomheder,
når først et servicekort er udstedt. Dansk Erhverv bakker også op om, at
dette ikke gælder for de rapporteringskrav, myndighedskontrol og lignen-
de som virksomhederne naturligvis løbende er underlagt.
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
21/24
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
finder, at forslagene generelt respek-
terer de specielle regler, som følger af henholdsvis udstationeringsdirekti-
vet og håndhævelsesdirektivet i forbindelse med udstationering af medar-
bejdere, og at det er en rigtig tilgang Europa-Kommissionen har valgt på
dette område. Forslagene vil efter DA’s vurdering ikke have betydning
for opretholdelsen af anmeldelsespligten til Registeret for Udenlandske
Tjenesteydere.
Hjemmedlemsstatens vurdering af ansøgninger
Dansk Erhverv
bakker op om de krav, herunder særligt tidsfrister, som
stilles til hjemlandets myndigheder i forbindelse med ansøgninger om
EU-tjenesteydelseskort.
Akademikerne
tager afstand fra at lade hjemmedlemsstaten være ansvar-
lig for udstedelse, hvilket ifølge Akademikerne står i skærende kontrast til
håndhævelsesdirektivet vedrørende udstationering, hvor værtsmedlems-
staten er det bærende princip.
Værtsmedlemsstatens vurdering af ansøgninger (til brug for midlertidig
levering af tjenesteydelser eller etablering af sekundært forretningssted)
Dansk Erhverv
bakker op om de krav, herunder særligt tidsfrister, som
stilles til værtsmedlemsstatens myndigheder i forbindelse med ansøgnin-
ger om et servicekort. Dansk Erhverv erkender behovet for, at værtsmed-
lemsstaten kan bede om yderligere informationer under hensyn til de giv-
ne tidsfrister. Dansk Erhverv støtter, at værtsmedlemsstaten ikke kan give
afslag på basis af ex-post kontrolkrav eller lignende.
Dansk Erhverv
støtter, at kortet udstedes såfremt værtsmedlemsstaten
ikke reagerer rettidigt.
DI
pointerer, at der er behov for at klargøre, hvor-
dan en virksomhed skal kunne dokumentere, at den har et servicekort, når
værtslandet eller hjemlandet på grund af passivitet netop ikke har gjort det
nødvendige i forhold til at udstede servicekortet. På samme vis mener DI,
at det er uklart, hvordan virksomheden står i en situation, hvor et service-
kort er ”udstedt” som følge af værtslandets passivitet, men hvor værtslan-
det kunne have modsat sig udstedelsen.
Dansk Erhverv
bakker op om, at virksomhederne har mulighed for at
løfte bevisbyrden, hvis en værtsmedlemsstat ikke mener de lever op til
værtsmedlemsstatens krav. Dansk Erhverv bakker også op om mulighe-
den for en forhåndsgodkendelse i forbindelse med etablering, da dette vil
kunne spare virksomhederne betydelige ressourcer, hvis det viser sig de
ikke lever op til kravene i værtsmedlemsstaten.
DI
bakker op om, at myndighederne i værtsmedlemsstaten som led i den
proces, der fører til udstedelse af et servicekort, skal oplyse om, hvilke
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
1722311_0022.png
22/24
krav virksomheden skal leve op til i værtsmedlemsstaten, og at udstedel-
sesprocessen indebærer et samarbejde mellem myndighederne i virksom-
hedens hjemland og myndighederne i værtslandet.
Once-only princippet i hjemmedlemsstaten
Dansk Erhverv
støtter, at der sker en automatisk informationsudveksling
mellem myndighederne i såvel som imellem medlemsstaterne. Det så-
kaldte ”once-only” princip vil ifølge Dansk Erhverv medføre betydelige
administrative lettelser og dermed lavere administrationsomkostninger.
Suspendering eller tilbagekaldelse af et servicekort
Dansk Erhverv
støtter, at et brud på værtsmedlemsstatens love, regler
eller krav medfører en suspendering eller tilbagekaldelse af et servicekort
i værtslandet. Dansk Erhverv støtter, at et brud på hjemmedlemsstatens
love, regler eller krav medfører en suspendering eller tilbagekaldelse i alle
værtsmedlemsstater, hvor der er udstedt et sådant kort. Dansk Erhverv
mener imidlertid, at virksomhederne bør få ret til erstatning, hvis de vin-
der et retsligt opgør i hjemmedlemsstaten, der frikender dem for de brud,
som suspenderingen eller tilbagekaldelsen hvilede på. En sådan erstatning
skal være proportionel til det økonomiske tab, virksomheden måtte have
oplevet.
Dansk Erhverv
bakker op om de informationsforpligtelser som virksom-
hederne underlægges.
Monitorering af implementeringen og revisionsklausul
LO
og
FTF
opfordrer til, at man inddrager arbejdsmarkedets parter på de
relevante områder, både når man monitorerer implementeringen og når
man gennemfører de omtalte evalueringer.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til forslaget.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens ambition om at sikre et velfungerende
indre marked for tjenesteydelser ved at forenkle de administrative proce-
durer for tjenesteydere, der ønsker at levere tjenesteydelser til andre mar-
keder i EU.
Regeringen er umiddelbart positiv over for forslagene til henholdsvis en
forordning og et direktiv, der introducerer servicekortet. Regeringen støt-
ter, at servicekortet er frivilligt for tjenesteydere og at servicekortet dæk-
ker forretnings- og byggetjenester, der er omfattet af servicedirektivet.
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
23/24
Regeringen lægger vægt på, at servicekortet fører til en reel administrativ
forenkling for tjenesteydere, hvorfor der skal introduceres et tidssvarende
system baseret på intelligente digitale løsninger. I forlængelse heraf støt-
ter regeringen bl.a., at servicekortet baseres på once-only-princippet, så
virksomhederne kun skal levere oplysninger én gang; at der indføres be-
grænsninger med hensyn til, hvilke krav der kan stilles til certificering,
oversættelse mv. af dokumenter; og at servicekortet forbedrer mulighederne
for, at myndigheder kan vurdere, om en tjenesteyder allerede har opfyldt
relevante betingelser i sin hjemmedlemsstat.
Regeringen støtter muligheden for at tilbagekalde eller suspendere et ser-
vicekort. I forlængelse heraf lægger regeringen vægt på, at der etableres et
effektivt system for opdatering af informationerne i servicekortet, hvormed
det sikres, at de i servicekortet indeholdte oplysninger er retvisende.
Regeringen vil arbejde for, at oplysningerne i servicekortet i højere grad
tager højde for de dokumentationskrav, der fremgår af udbudsdirektivet,
mhp. at servicekortet ligeledes kan anvendes i udbudsprocessen.
Regeringen lægger vægt på, at de nationale omkostninger til implemente-
ring og drift af servicekortet, herunder udvikling og drift af IT-systemer, står
mål med forslagets fordele.
Regeringen lægger vægt på, at interoperabilitet med nationale og europæ-
iske it-systemer og registre sikres, så der kan etableres en tilnærmelsesvis
fuldt digital procedure, hvor informationerne trækkes automatisk og res-
sourcerne til manuel behandling af ansøgninger minimeres.
Regeringen vil arbejde for mere juridisk klarhed i forhold til proceduren, så
forpligtelser, juridiske konsekvenser mv. er tydelige for såvel medlemsstater
som for ansøgere.
Regeringen støtter, at medlemsstaterne kan opkræve gebyrer for udstedel-
sen af et servicekort, i det omfang gebyret er proportionalt og ikke over-
stiger omkostningerne til proceduren.
Regeringen lægger afgørende vægt på, at man i Danmark skal kunne op-
retholde et effektivt tilsyn med bl.a. skatteforhold og arbejdsmiljøet hos
udenlandske virksomheder ved at stille krav om anmeldelse af udenland-
ske tjenesteydere i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).
Regeringen støtter idéen om et forsikringscertifikat, der kan lette informa-
tionsgennemsigtighed vedrørende et givent forsikringsforhold. Regerin-
gen lægger dog vægt på, at det præciseres, at kravet om at sikre adgang til
kom (2016) 0824 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelse af et europæisk e-tjenesteydelseskort
1722311_0024.png
24/24
forsikringsdækning på en ”ikke-diskriminerende” måde er et forbud mod
usaglig diskrimination på baggrund af nationalitet.
Regeringen vil arbejde for, at Kommissionens muligheder for at fremsæt-
te forslag til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter præciseres
nærmere, herunder hvad angår Kommissionens mulighed for at ændre ved
de tidsfrister, der er fastsat i direktivforslaget. Regeringen vil i den sam-
menhæng arbejde for, at bestemmelserne udformes som gennemførsels-
retsakter, som vedtages i medfør af undersøgelsesproceduren.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forslaget i samlenotat vedr.
rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2017. Samlenotatet blev
oversendt til Folketinget den 26. januar 2017.
Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
særskilt.