Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0855 Bilag 1
Offentligt
1721144_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
8. februar 2017
16/09325-1
ksa-dep
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-
ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Op-
fordring til indsendelse af dokumentation – EU’s regelsæt for finan-
sielle tjenesteydelser (samlede effekter af den finansielle regulering
gennemført efter finanskrisen)
1.
Resume
Kommissionen præsenterede den 23. november 2016 en meddelelse om
resultaterne af og hovedkonklusionerne på den offentlige høring om op-
fordring til indsendelse af dokumentation vedr. EU’s regelsæt for finan-
sielle tjenesteydelser lanceret den 30. oktober 2015. Regeringen afgav
høringssvar 9. februar 2016.
Med meddelelsen konkluderer Kommissionen, at der er generel opbak-
ning til det finansielle regelsæt som er udviklet efter finanskrisen. Dog
foreslås der iværksat en række opfølgende reguleringstiltag for at mind-
ske unødvendige restriktioner og byrder, forbedre brugen af proportiona-
litetsbetragtninger i reglerne, samt arbejde for mere konsekvente regler.
Tiltagene er spredt over flere områder med særlig vægt på fremsatte eller
kommende revisionsforslag inden for bank- og forsikringsområderne.
Regeringen støtter overordnet meddelelsens indhold, og finder det positivt
at vurderinger af eksisterende såvel som nye initiativer på det finansielle
område foretages på baggrund af grundige analyser baseret på data og
erfaringer med fokus på at reguleringen skaber reel merværdi, og at det
undgås at pålægge virksomhederne unødige byrder. Regeringen finder
det samtidig vigtigt, at der i forbindelsen med revisionen af de europæiske
tilsynsmyndigheder lægges vægt på større åbenhed og inddragelse af in-
teressenter ved udarbejdelse af level 2- og level 3 regulering samt fokus
på den tidsmæssige sammenhæng mellem reguleringen på level 1 og 2.
Samtidig bør det sikres, at ny regulering ikke overlapper eller modarbej-
der gældende regulering.
2.
Baggrund
Kommissionens meddelelse om opfordring til indsendelse af dokumenta-
tion – EU’s regelsæt for finansielle tjenesteydelser (herefter meddelelsen)
følger op på Kommissionens offentlige høring lanceret den 30. oktober
2015 om de samlede effekter af den finansielle regulering indført efter
krisen samt en offentlig høring afholdt i Bruxelles i maj 2016.
kom (2016) 0855 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om opfordring til indsendelse af dokumentation - EU’s regelsæt for finansielle tjenesteydelser
1721144_0002.png
2/9
Siden finanskrisen er der i EU gennemført betydelige reformer af lovgiv-
ningen på det finansielle område. Reformerne er gennemført med flere
mål for øje: for det første at styrke de finansielle virksomheders mod-
standsdygtighed mod fremtidige kriser, for det andet at sikre øget forbru-
gerbeskyttelse og gennemsigtighed i de finansielle institutters virke, lige-
som man har ønsket at forbedre markedsintegriteten og øge den grænse-
overskridende aktivitet i EU og for det tredje at skabe bedre vilkår for
finansiering af og vækst i virksomhederne.
Formålet med høringen var at vurdere, om reglerne resulterer i overlap
eller huller, unødvendige administrative byrder eller utilsigtede konse-
kvenser, herunder i forhold til mulighederne for at skabe vækst og be-
skæftigelse.
De indkomne bidrag under høringen er dermed et af de centrale bidrag til
Kommissionens dagsorden for bedre regulering og program for målrettet
og effektiv regulering
1
(REFIT), der har til formål at sikre, at EU-
lovgivningen skaber effektive resultater for borgere og virksomheder med
så få omkostninger som muligt.
Regeringen afgav høringssvar 9. februar 2016, der indeholdte forskellige
konkrete eksempler på regulering, der set fra dansk side med fordel kunne
tilrettes, herunder eksempelvis ifht. øget hensyn til likviditets- og propor-
tionalitetsbetragtninger inden for bankområdet og relevant informations-
rapportering til brug for forbrugere, investorer og forsikringstagere på
investeringsforenings- og forsikringsområderne.
3.
Formål og indhold
Kommissionen konkluderer i meddelelsen, at der er bred støtte til de fi-
nansielle reformer, der blev iværksat som svar på krisen. Regelsættet an-
ses generelt for velfungerende og for at have forbedret det finansielle sy-
stems modstandsdygtighed. På en række områder er der blevet peget på
mulige sammenstød, overlap og andre utilsigtede interaktioner, som har
givet anledning til, at Kommissionen har identificeret fire overordnede
områder, hvor der iværksættes opfølgende aktiviteter inden for det kom-
mende år. De opfølgende aktiviteter er fordelt på kommende såvel som
allerede iværksatte initiativer og revisioner, hvor bidrag fra denne høring
allerede er indgået i udformningen af forslagene.
De fire hovedområder med de primære forventede initiativer er beskrevet
nedenfor.
1
REFIT programmet er et rullende program, der blev lanceret af Kommissionen i oktober 2013.
Kommissionen lancerede endvidere ved afgørelse af 19. maj 2015 en REFIT-platform for at føre
løbende dialog med medlemslandene og interessenter om forbedring af EU-lovgivningen.
kom (2016) 0855 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om opfordring til indsendelse af dokumentation - EU’s regelsæt for finansielle tjenesteydelser
1721144_0003.png
3/9
Mindskelse af unødvendige restriktioner som er hæmsko for
finansieringsmuligheder
Det overordnede mål med dette hovedområde er at skabe bedre vilkår for
og understøtte et bredere udvalg af finansieringskilder, der kan supplere
bankfinansiering og fremme brugen af kapitalmarkederne i EU.
I forhold til
kapitalmarkederne
søger Kommissionen at sikre fortsat ad-
gang til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV’er)
samtidig med at der sikres en fornuftig balance for beskyttelse af investo-
rerne. Det er hensigten at inkludere tiltag i kapitalkravspakken ligesom
der er foretaget revisioner i forhold til reglerne for blandt andet investe-
ringsanalyser af SMV’er og SMV-vækstmarkeder. I forhold til sidstnævn-
te vil reglerne for udarbejdelse af prospekter ved udbud af værdipapirer til
offentligheden og etableringen af specifikke vækstmarkeder blive revide-
ret mhp. med færre informationskrav. Der fokuseres endvidere på at øge
likviditet i markederne, hvor Kommissionen vil vurdere brugen af virk-
somhedsobligationer og market-making reglerne
2
.
I forhold til
banksektoren
oplyses det i meddelelsen, at Kommissionen
fortsat vil have fokus på, at sikre at eventuelle krav, der stammer fra Ba-
selkomitéens arbejde og internationale standarder, kan tilpasses i videst
muligt omfang til europæiske modeller, således at grænseoverskridende
aktivitet kan fremmes og at reglerne ikke begrænser finansieringen. Der-
udover vil man se på mulighederne for i højere grad af sikre adgang til
clearing af derivater, da derivater er vigtige instrumenter for bl.a.
risikostyring.
Som led i en kommende revision af reglerne for
forsikringsselskaber
3
forventes selskaberne at få bedre mulighed for at foretage langsigtede
investeringer i særligt infrastrukturprojekter i EU.
2. Forbedre proportionalitetsbetragtninger i reglerne
Kommissionen konkluderer i meddelelsen, at proportionale regler, der
tager hensyn til virksomheders forretningsmodeller, størrelser, systemiske
betydning, kompleksitet og grænseoverskridende aktivitet vil sikre, at
diversiteten i det finansielle system bevares. Det vil medvirke til at frem-
me konkurrencen og styrke modstandsdygtigheden og den finansielle
stabilitet.
1.
2
Market-making er, når en person handler (køber eller sælger) værdipapirer i markederne med
henblik på at skabe likviditet og handel i et værdipapir.
3
Også kaldet ”Solvens II regimet” reguleret ved primært Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv(EF) Nr. 138/2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed og
direktiv Nr. 51/2014 om ændring af blandt andet direktiv 2009/138/EF (også kendt som Omnibus
II).
kom (2016) 0855 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om opfordring til indsendelse af dokumentation - EU’s regelsæt for finansielle tjenesteydelser
1721144_0004.png
4/9
Kommissionen vil tage disse forhold i betragtning i forbindelse med for-
handlingerne af kapitalkravspakken i form af blandt andet differentierede
oplysningskrav til små og ikke-komplekse kreditinstitutter, og afskaffe
unødvendig kompleksitet i f.eks. aflønningsregler og indberetningskrav
for investeringsfirmaer. Tilsvarende lettelser vil blive overvejet i forbin-
delse med revisionen af Solvens II reglerne for forsikringsselskaber.
3. Reduktion af unødvendige byrder
Kommissionen anfører, at et af de centrale mål i Kommissionens REFIT-
program, er at sikre, at lovgivningen ikke er unødig kompleks eller byrde-
fuld, hvorved det er og vil være essentielt at holde den reguleringsmæssi-
ge byrde på et minimum. Høringssvarene belyser en række områder, hvor
der er overlappende eller inkonsekvente indberetningskrav på tværs af
sektorlovgivningen, samt hvor teknologien ikke kan udnyttes optimalt.
Kommissionen agter at benytte indhentet og løbende indkommende data
fra de tre europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EIOPA) til at
identificere områder, hvor byrder kan mindskes. Kommissionen vil kigge
på muligheder for at fjerne eller justere krav for visse typer selskaber i
regi af revisionerne af Solvens II regimet og forordningen om OTC-
derivater, centrale modparter og transaktionsregistre
4
(herefter EMIR).
Ligeledes vil der blive set på mulighederne for at standardisere data eller
yderligere harmonisere regler, hvor der fortsat er forskelle i forbindelse
med national implementering, såsom områder for regnskaber, revision
eller storaktionærmeddelelser.
Kommissionen vil i dette arbejde også kigge på eventuel overregulering
ved nationale gennemførelsesforanstaltninger, der måtte udgøre uberetti-
get eller uforholdsmæssige hindringer for kapitalens frie bevægelighed.
Her har Kommissionen igangsat et arbejdet med en vurdering af 17 direk-
tiver.
Særligt i forhold til adgangsbarrierer og markedsintegration vil Kommis-
sionen fortsætte med at overvåge anvendelse og virkning af bestemmel-
serne inden for eksempelvis markedet for kreditvurderingsbureauer for at
vurdere konkurrencesituationen og hensigtsmæssigheden ved (EU eller
nationale) krav til tilladelser ved grænseoverskridende aktivitet i det indre
marked.
4. Mere konsekvent og fremadrettet lovgivning
Kommissionen vil i kommende revisioner af EU-lovgivning have et sær-
ligt fokus på at reducere modsatrettede eller uforenelige virkninger på
tværs af EU-lovgivningen. Særligt har sådanne effekter været påpeget i
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale mod-
parter og transaktionsregistre.
kom (2016) 0855 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om opfordring til indsendelse af dokumentation - EU’s regelsæt for finansielle tjenesteydelser
1721144_0005.png
5/9
reglerne for forsikringsselskaber og investeringsselskaber, ligesom der vil
blive taget højde herfor i forbindelse med kapitalkravspakken, den kom-
mende revision og vurdering af eksempelvis EMIR, direktivet om finan-
sielle konglomerater
5
(FICOD) og derivathandel.
Med henblik på at forbedre investor- og forbrugerbeskyttelsen vil Kom-
missionen endvidere offentliggøre en handlingsplan i starten af 2017 for
opbygning af et stærkere indre marked for finansielle tjenesteydelser i
detailleddet, hvor man vil se på muligheder for bl.a. bilæggelse af tvister,
hindringer af grænseoverskridende aktivitet og markeder for investerings-
produkter.
Tilsvarende skal der være øget fokus på inddragelse og udnyttelse af den
teknologiske udvikling ikke alene i igangværende revisionsarbejde så som
forslaget til ændring af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge
fra juli 2016, men også i form af etablering af arbejdsgrupper til udveks-
ling af erfaringer med og metoder til øget brug af finansiel teknologi.
Endelig annoncerer Kommissionen, at man vil se på mulighederne for at
udbrede positive erfaringer fra bankområdet til andre sektorer, eksempel-
vis regler for genopretning og afvikling af andre finansielle institutioner
eller udvidelse af den makroprudentielle rammes instrumenter.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres. Det er forventningen, at Europa-
Parlamentet generelt vil være positiv over for Kommissionens initiativer i
forlængelse af meddelelsen.
5.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en
meddelelse fra Kommissionen.
6.
Gældende dansk ret
Meddelelsen nævner en række sektorer, der reguleres i dansk ret enten
direkte ved forordninger eller igennem implementering af direktiver i
national ret. Mere konkret gennemgang af gældende ret vil blive beskre-
vet i forbindelse med fremlæggelse af de kommende konkrete forslag til
ny eller revideret EU-lovgivning.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) nr. 87/2002 om supplerende tilsyn med kreditinsti-
tutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat, m.v.
kom (2016) 0855 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om opfordring til indsendelse af dokumentation - EU’s regelsæt for finansielle tjenesteydelser
1721144_0006.png
6/9
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ingen.
8.
Høring
Meddelelsen har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den
finansielle sektor med frist for bemærkninger den 4. januar 2017.
Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra
FinansDanmark og Børsmæglerforeningen, Lokale Pengeinstitutter, FSR
– danske revisorer samt Forsikring og Pension. Fondsmæglerforeningen
tog forbehold for at afgive bemærkninger på et senere tidspunkt og Dansk
Arbejdsgiverforening havde ingen bemærkninger.
FinansDanmark og Børsmæglerforeningen (FD & BM) støtter overordnet
Kommissionens konklusioner og finder generelt, at denne øvelse bidrager
til at sikre den rette balance mellem økonomisk vækst og tillid til den fi-
nansielle stabilitet. Dog opfordres der til, at arbejdet fortsættes og der
tages højde for resultaterne i det kommende internationale arbejde med
finansiel regulering, herunder i regi af Basel-Komitéen.
FD & BM påpeger, at nye initiativer fortsat kræver opfølgende konse-
kvensanalyser og villighed fra Kommissionens side til yderligere juste-
ringer, hvis nødvendigt. Tilsvarende udtrykker FD & BM opbakning til
øget fokus på proportionalitet også i forhold til enkelte virksomheder og
forretningsmodeller.
I forhold til bestræbelserne på mindskelse af unødvendige regulerings-
mæssige byrder understreger FD & BM vigtigheden af, at ny lovgivning
ikke træder i kraft før level 2 og 3 regulering er endelig, og at bankerne
efterfølgende har rimelig tid til at indrette sig efter de nye krav ligesom
ændringer i indberetningskrav foretages i dialog med interessenter under-
lagt kravene, og indberetning alene sker ét sted.
FD & BM støtter mere konsekvente regler for finansielle virksomheder,
hvor formålene med forskellig lovgivning ikke bør modarbejde hinanden.
Tilsvarende mener FD & BM, at digitalisering i højere grad bør medind-
drages således, at reglerne ikke hæmmer mulige forbedringer af finansiel-
le serviceydelser, der kan opnås uden at skade forbrugerbeskyttelsesni-
veauet.
Slutteligt beklager FD & BM, at Kommissionen ikke har adresseret beho-
vet for øget gennemsigtighed med og inklusion af parter i processen ved
udarbejdelse af level 2 og 3 regulering bl.a. i form af øget dialog og åben-
kom (2016) 0855 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om opfordring til indsendelse af dokumentation - EU’s regelsæt for finansielle tjenesteydelser
1721144_0007.png
7/9
hed hos de tre europæiske tilsynsmyndigheder og Kommissionen, og sær-
ligt i relation til level 3 regulering (i form af retningslinjer og spørgsmål
og svar). FD & BM foreslår, at regeringen bør arbejde herfor i forbindelse
med den kommende revision af grundlaget for de tre europæiske tilsyns-
myndigheder.
Lokale Pengeinstitutter (LOPI) tilslutter sig generelt FinansDanmarks
høringssvar, men supplerer på enkelte områder med uddybende bemærk-
ninger.
Vedrørende øget proportionalitet og administrative byrder finder LOPI
Kommissionens fokus herpå meget positivt og noterer, at det altid bør
overvejes som en integreret del af al ny regulering. I den forbindelse på-
peger LOPI, at ændringer af allerede etablerede rutiner, udviklede IT-
systemer mv. i sig selv også kan udgøre en byrde, hvorfor sådanne regel-
forenklinger primært vil være en fordel i forbindelse med kommende re-
gulering. Endvidere er LOPI af den opfattelse af en række byrder pålæg-
ges igennem level 2 og 3 regulering, hvorfor der bør være øget opmærk-
somhed herpå.
FSR – danske revisorer (FSR) er generelt meget positive over for Kom-
missionens revisionsarbejde og noterer, at de mange detailregler vanske-
liggør en samlet vurdering på nuværende tidspunkt.
Særligt bemærker FSR, at ny regulering bør ske med inddragelse af rele-
vante interessenter og eksperter med henblik på fuld faglig vurdering af
virkning og byrder, ligesom regulering bør ledsages af forklaringer og
præcis vejledning med god tid til indretning og tilpasning til nye krav.
Forsikring og Pension (F&P) forholder sig stærkt kritisk over indholdet af
meddelelsen, særligt i forhold til forsikringsområdet. I relation til kvalite-
ten af EU-lovgivningen og lovgivningsprocessen i EU på det finansielle
område mener F&P, at meget politisk regulering er skubbet ned til level 2
og 3, og dermed undtaget fra parlamentarisk indflydelse.
Kombineret med meget korte implementeringsfrister for ny EU-
regulering, bl.a. henset til brugen af supplerende og sen regulering på le-
vel 2 og 3, vurderer F&P, at dette giver anledning til uhensigtsmæssige og
store administrative byrder og IT-mæssige udfordringer. Således efterly-
ser F&P den forudsatte revision af funktionen af de tre europæiske til-
synsmyndigheder.
Vedrørende tilbagemeldinger inden for forsikringsområdet finder F&P, at
meddelelsens indhold er for let og upræcis, ligesom F&P vurderer, at
denne øvelse vil føre til meget begrænsede ændringer eller justeringer af
uhensigtsmæssige lovgivningsprocesser.
kom (2016) 0855 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om opfordring til indsendelse af dokumentation - EU’s regelsæt for finansielle tjenesteydelser
1721144_0008.png
8/9
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På nuværende tidspunkt er der ikke kendskab til andre landes holdninger.
Dog må det forventes, at der vil være generel opbakning til de overordne-
de konklusioner i meddelelsen, ligesom der vil være ønske om, at Kom-
missionen udviser tilbageholdende med at ændre i EU-lovgivning, der
endnu ikke er implementeret eller har været i kraft i så kort tid, så effek-
terne endnu er uklare.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens meddelelse og dens overord-
nede budskaber, herunder vigtigheden i at den finansielle regulering får et
gennemsyn, for at sikre at gennemførte tiltag giver merværdi og ikke be-
grænser adgangen til finansiering. Regeringen finder det i den forbindelse
væsentligt, at reglerne er konsekvente og ensrettede, så dobbeltregulering
undgås samt at ny regulering ikke modarbejder gældende regulering.
Kommissionens budskab er i tråd med regeringens målsætning om ned-
bringelse af de administrative byrder for erhvervslivet, samt et nationalt
gennemsyn af den finansielle regulering med henblik på at fjerne unød-
vendige administrative byrder.
Regeringen ser positivt på en kommende evaluering af de europæiske
tilsynsmyndigheders virke i EU. Regeringen lægger i den sammenhæng
vægt på, at der sker en undersøgelse af reguleringsprocessen, herunder
om for meget lovgivningskompetence videregives til de europæiske til-
synsmyndigheder og om der kan skabes mere hensigtsmæssige processer
for gennemførelse af level 2 og 3 regler. Der bør i den forbindelse være
fokus på at sikre en mere åben lovgivningsprocessen fsva. level 2 og level
3 regulering, herunder i forhold til inddragelse af interessenter samt den
tidsmæssige sammenhæng mellem level 1 og level 2/level 3 regulering.
Ligeledes støttes målet om at indrapporteringskrav tilpasses de relevante
finansielle aktører, så relevant og målrettet information når ud til forbru-
gere og investorer samt ønsket om i højere grad at inddrage digitale løs-
ninger og muligheder.
Regeringen finder det afgørende, at de meget detaljerede regler på det
finansielle område giver tilstrækkelig plads til forskellige forretningsmo-
deller, herunder den danske realkreditmodel. Derudover bør reglerne tage
højde for de kommende nye internationale reguleringsmæssige initiativer
f.eks. i regi af Basel- Komitéen.
Endelig anser regeringen det for at være positivt, at Kommissionen ind-
drager og fortsat agter at inddrage interessenternes erfaring på denne må-
de, idet det må forventes at resultere i forbedrede konsekvensanalyser,
således at nye initiativer baseres på klare begrundelser og merværdi. Der-
kom (2016) 0855 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om opfordring til indsendelse af dokumentation - EU’s regelsæt for finansielle tjenesteydelser
1721144_0009.png
9/9
udover bør det fastholdes at nye initiativer fortsat følges op af konse-
kvensanalyser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt.