Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0860
Offentligt
1705575_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
COM(2016) 860 final
ANNEX 2
BILAG
Foranstaltninger for at fremme omstillingen til ren energi
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG,
REGIONSUDVALGET OG DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK
Ren energi til alle europæere
DA
DA
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0002.png
De fleste foranstaltninger i dette dokument vil have en virkning på kort til mellemlang sigt.
Inden for rammerne af den årlige statusopgørelse for energiunionen vil Kommissionen
aflægge rapport om gennemførelsen af disse foranstaltninger og udstikke kursen for nye
foranstaltninger, hvis dette er nødvendigt.
1. Fair social omstilling og nye færdigheder
Energi er en kritisk vare og tjeneste, som er en absolut nødvendighed for at kunne deltage
fuldt ud i et moderne samfund. Der findes allerede en række instrumenter, som skal
videreudvikles for at sikre, at omstillingen til ren energi er fair og tager højde for eventuelle
negative virkninger ved omstillingen for sektorer, regioner eller sårbare medlemmer af
samfundet.
De centrale redskaber i denne forbindelse er de
europæiske struktur- og investeringsfonde,
herunder Den Europæiske Socialfond, der støtter tilpasninger i de berørte sektorer og regioner
og omstillingen til nye forretningsmodeller og jobprofiler. Mindst 1,1 mia. EUR fra Den
Europæiske Socialfond vil i perioden 2014-2020 blive afsat til at forbedre de almene og
faglige uddannelsessystemer, der er nødvendige for tilpasningen af færdigheder og
kvalifikationer og for skabelse af nye job i sektorer vedrørende energi og miljø. Nogle
medlemsstater bruger også Den Europæiske Socialfond til at afhjælpe energifattigdom som et
supplement til de 5,2 mia. EUR, der bevilges fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
og Samhørighedsfonden til investeringer i energieffektivitet i boliger. Inden for disse
bevillinger har en række medlemsstater valgt at fokusere på sociale boliger og husholdninger i
nød og dermed bidrage til langsigtede løsninger på energifattigdommen for næsten 1 mio.
husholdninger. Forbedring af energieffektiviteten i bygninger er et af de vigtigste redskaber til
at sænke energipriserne og kæmpe mod energifattigdom. Ud over de foranstaltninger, der
foreslås i lovgivningen
1
, vil Kommissionen også oprette et observationscenter for
energifattigdom, der skal udarbejde pålidelige statistikker om antallet af energifattige
husholdninger i hver medlemsstat og bidrage til formidling af god praksis.
Dedikerede foranstaltninger vedrørende videnoverførsel, erhvervelse af færdigheder og
fremme af innovative løsninger vedrørende effektiv energianvendelse og -produktion
finansieres under politikken for udvikling af landdistrikterne. F.eks. forventer man at
undervise 99 000 modtagere (navnlig land- og skovbrugere) i energirelaterede spørgsmål i
perioden 2014-2020.
Med henblik på specifikt at støtte solidaritet i forbindelse med omstillingen til ren energi
foreslog Kommissionen som led i revisionen af
EU's emissionshandelsordning
2
at bevilge
ressourcer for at imødekomme de særligt store supplerende investeringsbehov i medlemsstater
med lavere indkomster. Formålet med den nye moderniseringsfond er at fremme investeringer
i modernisering af energisystemer og forbedre energieffektiviteten. Desuden foreslår man, at
10 % af de tilladelser, som medlemsstaterne skal bortauktionere, fortsat skal fordeles til gavn
for visse medlemsstater med lavere indkomster. Endelig foreslår Kommissionen, at
medlemsstaterne også anvender indtægter fra emissionshandel til at fremme uddannelse i
færdigheder og omfordeling af arbejdskraft, der påvirkes af omstillingen i beskæftigelsen i en
økonomi, der er i færd med at dekarbonisere, i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
1
2
Se forslaget om ændring af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, COM(2016) 765.
Forslag om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive
emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer, COM (2015) 337.
2
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0003.png
Dette skal suppleres med et dedikeret initiativ, der skal sikre yderligere og mere skræddersyet
støtte til omstillingen i kul- og kulstofintensive industriområder.
Formålet er at kickstarte
og/eller yderligere styrke regionens planlægningsproces vedrørende de strukturelle ændringer
i forbindelse med omstillingen på energiområdet og foretage udveksling med andre regioner,
der befinder sig i en lignende situation. Som et første skridt vil Kommissionen samle disse
regioner for at drøfte mulige planlægningsprocesser, lette udveksling af bedste praksis og
undersøge, hvilke støtteinstrumenter der er til rådighed.
Metoden med intelligent specialisering under EU's samhørighedspolitik, navnlig de
dedikerede platforme
3
, kan yde relevant bistand til regionerne. Eftersom der er tale om en
ikkehierarkisk proces, der navnlig omfatter grupper og politiske myndigheder, der arbejder
med industri, forskning og udvikling samt innovation, kan den give regionerne mulighed for
at udvikle og implementere deres strategi for energiomstillingen.
Omstilling til ren energi giver mulighed for at skabe bæredygtige arbejdspladser. Men en
vellykket omstilling kræver omkvalificering af arbejdstagerne, bedre planlægning og
foregribelse af ændringer og færdigheder samt en bedre matchning af færdigheder. Den
Europæiske Socialfond kan støtte disse bestræbelser i alle livsfaser lige fra at skærpe børns
bevidsthed i skolerne til at støtte undervisning i relevante færdigheder og iværksætteri inden
for ren energi og ligeledes social inklusion gennem relevante karrierer. Inden for sin
dagsorden for færdigheder i Europa
4
indledte Kommissionen sine bestræbelser på at løse
sådanne udfordringer med færdigheder og afhjælpe mangel på færdigheder inden for
specifikke økonomiske sektorer (de såkaldte "Blueprints for Sectoral Cooperation on Skills" –
planer for sektorsamarbejde om færdigheder). Med udgangspunkt i erfaringerne med de
pilotforsøg med planer, der blev iværksat i år (navnlig inden for bil- og skibsteknologi), udgør
sådanne ordninger en mulighed for at imødekomme behovene for færdigheder til omstillingen
til ren energi. Den iværksatte plan for samarbejde om sektorbaserede færdigheder i den
maritime sektor omfatter allerede havvindmøller og bølgeenergi og kan fungere som et særligt
relevant pilotforsøg for sektorerne i anden bølge som vedvarende energi eller byggeri.
Arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle med hensyn til at kortlægge behovene for
færdigheder samt foregribe og forvalte ændringer. De deltager allerede i arbejdet med
energiunionen på EU-niveau og skal inddrages tæt i processen, men ligeledes i drøftelserne
om de integrerede nationale energi- og klimaplaner.
Med henblik på at støtte en socialt fair omstilling til ren energi og nye færdigheder:
Vil Kommissionen undersøge, hvordan man bedre kan støtte kul- og kulstofintensive
regioner, der gennemgår omstillingen til ren energi. Med henblik på dette vil den
samarbejde med aktørerne i disse regioner yde rådgivning, navnlig om adgangen til
og brugen af tilgængelige fonde og programmer, og tilskynde til udveksling af god
praksis, herunder drøftelser af køreplaner for industrien samt behov for
omkvalificering gennem målrettede platforme.
Medlemsstaterne bør anvende deres integrerede nationale energi- og klimaplaner til
at overveje, hvordan omstillingen til ren energi vil indvirke på arbejdsmarkedet,
færdighederne og industrien.
På grundlag af erfaringen med pilotordningen vil Kommissionen i 2017 iværksætte to
3
4
http://s3platform.jrc.ec.europa.eu.
Meddelelsen "En ny dagsorden for færdigheder for Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige
kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016) 381).
3
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0004.png
nye planer for sektorsamarbejde om færdigheder i nye teknologier – inden for
området vedvarende energi som helhed og for byggesektoren med fokus på
lavemissionsteknologier.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter i
drøftelserne om energiomstillingen, navnlig i forbindelse med de integrerede
nationale energi- og klimaplaner.
2. EU-finansiering for at levere resultater til realøkonomien
Finansieringen af energiomstillingen vil skulle kombinere private investeringer med offentlig
finansiering, der tiltrækker private investeringer og afhjælper markedssvigt. De private
investeringer vil blive lettet gennem forslagene til retsakter i denne pakke og forslaget om en
reform af EU's emissionshandelsordning. Energi- og kulstofmarkedernes funktion bliver den
centrale faktor med hensyn til at tage investeringsudfordringen op, og det samme gælder
lovgivningsmæssig stabilitet og en gennemsigtig politik.
Desuden yder EU's finansielle instrumenter et betydeligt bidrag til at støtte omstillingen til ren
energi, hvilket demonstreres af
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.
Fonden er godt på vej mod at skabe resultater med hensyn til at mobilisere mindst 315 mia.
EUR i yderligere investeringer i realøkonomien inden medio 2018. De seneste tal var 154
mia. EUR. Med iværksættelsen af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske
Investeringer ønskede Kommissionen at styrke og udvide Den Europæiske Fond for
Strategiske Investeringer. Den foreslog, at mindst 40 % af investeringerne i infrastruktur- og
innovationsvinduet bør være klima-, energi- og miljørelevante og bidrage til gennemførelsen
af målene i Parisaftalen.
I henhold til EU's mål om at bruge mindst 20 % af
EU-budgettet i perioden 2014-2020
på
klimaindsatsen, spiller den reformerede samhørighedspolitik
5
også en vigtig rolle for
gennemførelsen af målene med energiunionen med relevante bevillinger på 68,8 mia. EUR.
Dette vil blive suppleret med offentlig og privat medfinansiering på nationalt plan til et samlet
beløb, der anslås til 92 mia. EUR
6
. Desuden ydes der gennem programmer for udvikling af
landdistrikter støtte til målrettede investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet
(næsten 6 mia. EUR). Mens de tidligere meldinger vedrørende midlerne til
samhørighedspolitikken viser fremskridt med gennemførelsen i 2016
7
, er der nu behov for en
hurtig indsats for at fremskynde anvendelsen af disse midler i en række medlemsstater.
Kommissionen
vil
fortsat
yde
teknisk
bistand
til
medlemsstater
med
gennemførelsesproblemer.
Enklere og mere fleksible regler, som Kommissionen foreslår i midtvejsrevisionen af den
flerårige finansielle ramme 2014-2020, vil ligeledes bidrage til at fremskynde gennemførelsen
af denne finansiering. Som led i revisionen lancerede Kommissionen en bredere
forenklingsdagsorden for reglerne for EU-fondene. Dette indebærer bedre muligheder for at
kombinere Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer med andre EU-
5
Samhørighedspolitikken leveres gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden
og Den Europæiske Socialfond, som alle er en del af de europæiske struktur- og investeringsfonde.
6
Skøn baseret på vægtede gennemsnit af medfinansiering fra finansieringstabellerne i de operationelle
programmer 2014-2020 for det tematiske mål "støtte til omstillingen til en økonomi med lavere CO
2
-emissioner"
og "fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer".
7
Projektudvælgelsesdata ved udgangen af 2016 vil være tilgængelige primo 2017.
4
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0005.png
finansieringskilder, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde. Et mål er at styrke
anvendelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer i mindre udviklede
regioner og regioner, der er i gang med en omstilling. Under de europæiske struktur- og
investeringsfonde planlægger medlemsstater og regioner allerede at investere næsten 6,4 mia.
EUR via
finansielle instrumenter
i CO
2
-reduktion, navnlig i energieffektivitet. Dette er mere
end en ottedobling af bevillingerne sammenlignet med perioden 2007-2013, og de første
meldinger tyder på, at fremskridtene allerede er godt på vej
8
. For at tilskynde til bedre
udnyttelse af finansielle instrumenter yder Kommissionen også støtte til medlemsstaterne via
fi-compass-platformen
for
rådgivningstjenester
og
standardinstrumenter
med
standardbetingelser, der er forenelige med forordningerne for de europæiske struktur- og
investeringsfonde samt statsstøttereglerne og søger at kombinere offentlige og private
ressourcer.
Et eksempel på et vellykket projekt under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer
i kombination med de europæiske struktur- og investeringsfonde er investeringsplatformen i
den franske region Hauts-de-France, der viser, hvordan en bred vifte af offentlige og private
aktører kan slå deres viden og ekspertise sammen, og hvordan forskellige midler kan
kombineres for at udløse betydelige investeringer fra den private sektor i
lavemissionsenergiprojekter. Et andet eksempel er Private Finance for Energy Efficiency
(PF4EE)
9
, der stiller risikobeskyttet gældsfinansiering til rådighed via lokale
forretningsbanker, så bankerne har mulighed for at tilbyde finansieringsbetingelser til
energieffektivitetsprojekter i bygninger og SMV'er. Der ydes også specifik ekspertstøtte, der
giver lokale banker mulighed for at udvikle og markedsføre nye finansieringsprodukter til
energieffektivitet, der er skræddersyet til kundernes behov.
Faciliteten for renere transport
vil benytte finansielle instrumenter og blanding til at
indsætte innovative lavemissionsteknologier for at fremskynde omstillingen til
lavemissionsmobilitet. Markedspotentialet for fornyelse af busser og rutebiler er omkring 3
500 køretøjer eller 875 mio. EUR i yderligere investeringer pr. år.
Med henblik på yderligere at opskalere og flytte investeringer til støtte for omstillingen til ren
energi:
Lancerer Kommissionen i dag intelligent finansiering af initiativet om intelligente
bygninger (se Bilag I) for at støtte investeringer i bygninger med ren energi. Dette
initiativ vil støtte udviklingen af investeringsplatforme, der giver mulighed for at
kombinere offentlige midler og indførelse af attraktive finansieringsprodukter til
markedsaktører i alle medlemsstater i 2017. Den vil også styrke den tekniske bistand
for at videreudvikle og aggregere projekter i mindre skala og vil gennemføre
risikobegrænsende aktiviteter for investeringer i energieffektivitet.
I forbindelse med Investeringsplanen for Europa har Kommissionen for nylig iværksat
pilotprojekter for på EU-niveau at tilstræbe større konvergens i tidsplanerne for de
forskellige procedurer for investeringsprojekter i strategisk infrastruktur. Pilotfasen
omfatter i første omgang Belgien og Slovakiet. På grundlag af en vurdering af disse
projekter vil Kommissionen udvide denne erfaring til andre medlemsstater i løbet af
2017, og den har en ambition om at etablere en effektiv "kvikskranke" for alle
8
Den første årlige statusrapport for finansielle instrumenter under de europæiske struktur- og investeringsfonde
2014-2020 vil blive udarbejdet ved udgangen af november 2016.
9
Private Finance for Energi Efficiency er et EU-finansieringsinstrument udviklet af Kommissionen, som
finansieres under LIFE-programmet og gennemføres af Den Europæiske Investeringsbank.
5
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0006.png
medlemsstater, der samler alle ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen – inklusive
dens repræsentationskontorer i medlemsstaterne – til et enkelt investeringspolitisk
team.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde anvendelsen af de
europæiske struktur- og investeringsfonde til støtte for omstillingen til ren energi.
Kommissionen lancerer den 1. december 2016 en facilitet for renere transport
sammen med Den Europæiske Investeringsbank for at støtte investeringer i ren og
energieffektiv transport og integrerede energi- og transportinfrastrukturer.
3. Indførelse af de rette incitamenter for investering i omstillingen til ren energi
Indførelse af vedvarende energikilder eller energieffektivitetsforanstaltninger er
kapitalintensiv. Det kræver startinvesteringer i form af besparelser hos husholdningerne,
aktiekapital fra virksomheder eller gældsfinansiering fra låneinstitutter for at kunne opnå
lavere energiregninger eller indtægter i fremtiden.
Den aktuelle økonomiske situation med lav pris på kapital bidrager til at frigøre private
investeringer i større skala og kanalisere kapital over i ren energi, energieffektive løsninger og
bæredygtige aktiver. Dette giver borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og investorer
mulighed for at få større udbytte af kapitalen end fra opsparing.
For at støtte denne store omlægning af investeringer i retning af omstillingen til ren energi vil
medlemsstaternes
integrerede nationale energi- og klimaplaner
– som er en del af
styringsmekanismen for energiunionen, som Kommissionen fremsætter forslag om i dag
10
–
også fungere som "investeringskøreplaner", hvor man identificerer de nødvendige offentlige
og private investeringer for omstillingen til ren energi.
En gunstig og sammenhængende struktur af økonomiske incitamenter er også nøglen til at
flytte private investeringer og i omstillingen til ren energi. Effektiv
kulstofprissætning og
udfasning af subsidier til fossilt brændsel
er begge meget vigtige for at fjerne skadelige
fordrejninger af markedet, internalisere de miljømæssige og samfundsmæssige omkostninger
ved det "sædvanlige" scenario og bidrage til at prissætte de risici, der er knyttet til forskellige
investeringsmuligheder.
Kommissionen har allerede foreslået en reform af EU's emissionshandelsordning for perioden
efter 2020
11
.
EU støtter ligeledes indførelse af emissionshandelsordninger gennem bilateralt
samarbejde
12
og deltagelse i og finansiering af multilaterale initiativer sammen med vores
internationale partnere
13
.
I henhold til forpligtelserne under Parisaftalen om klimaforandringer og inden for G7 og G20
har EU allerede truffet en række konkrete skridt for at afskaffe
subsidier til fossilt brændsel,
men den tilbageværende og stadig betydelige offentlige støtte til olie, kul og andre
kulstofintensive brændstoffer fordrejer fortsat energimarkedet, skaber økonomisk
ineffektivitet og hindrer investeringer i omstillingen til ren energi og innovation.
10
11
COM (2016) 759.
COM (2015) 337.
12
F.eks. med Kina og Korea.
13
I henhold til Parisaftalen har omkring halvdelen af landene givet udtryk for, at de vil anvende
markedsmekanismer til at opfylde deres løfter om emissionsreduktion.
6
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0007.png
I henhold til Kommissionens seneste rapport om energipriser og omkostninger, som blev
udsendt i dag som en del af denne pakke, udgjorde EU's direkte subsidier til fossilt brændsel
til elproduktion og opvarmning 17,2 mia. EUR i 2012, mens subsidierne til transport alene
skønsmæssigt lå på 24,7 mia. EUR
14
. Ifølge skønnene fra Den Internationale Valutafond fra
2015 når EU's subsidier til fossilt brændsel op på 300 mia. EUR, når de eksterne
omkostninger medregnes. Selv om dette er en forholdsvis lille andel af det samlede beløb på
over 4,8 bio. EUR
15
, udgør det en betydelig økonomisk byrde for EU. De nuværende lave
olie- og gaspriser giver mulighed for at udfase subsidier til fossile brændstoffer, inklusive
skattefritagelser, uden negative virkninger for velfærden.
Med henblik på at bidrage til at omdirigere finansielle strømme til omstillingen til ren energi:
For at sikre, at det finansielle system kan finansiere væksten på en bæredygtig måde
på lang sigt og undgå fastlåsning til infrastruktur og aktiver med store emissioner har
Kommissionen nedsat en ekspertgruppe på højt niveau, der vil levere rådgivning ved
udgangen af 2017 for at udvikle bæredygtig finansiering.
Baseret på rapporten om energipriser og omkostninger, der offentliggøres i dag, vil
Kommissionen styrke gennemsigtigheden. Den vil fortsat nøje overvåge energipriser
og omkostninger hver andet år og vil styrke sin overvågning af subsidier til fossile
brændstoffer i henhold til EU's, G7's og G20's løfter om at afskaffe subsidier til
ineffektive fossile brændstoffer.
I 2017 vil Kommissionen foretage en REFIT-evaluering af EU's retlige ramme for
energibeskatning for at definere mulige næste skridt i forbindelse med bestræbelserne
på at afskaffe subsidier til fossile brændstoffer.
Medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner vil give dem mulighed
for at identificere de investeringer, der er nødvendige for omstillingen til ren energi.
Medlemsstaterne skal ligeledes bruge disse planer til at overvåge udfasningen af
subsidier til fossile brændstoffer.
Kommissionen vil i forbindelse med retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse
og energi 2014-2020 undersøge, hvordan disse regler sammen med statsstøttereglerne
for F&U-investeringer giver medlemsstaterne mulighed for at stimulere innovation
inden for vedvarende energiteknologier og -løsninger.
4. Forskning, innovation og konkurrenceevne
Forskning og innovation er af central betydning for støtten til Europas globale
konkurrenceevne og lederskab inden for avancerede teknologier for vedvarende energi
16
og
energieffektivitetsløsninger og giver mulighed for deres vellykkede integration i hele
økonomien. Den Europæiske Union deltager i initiativet Mission Innovation, som blev
iværksat ved klimakonferencen i Paris i 2015, der samler lande, der er engageret i at fordoble
deres investeringer i forskning i ren energi i løbet af 5 år.
14
Det inkluderer subsidier til kul på 9,7 mia. EUR og til gas på 6,6 mia. EUR. Subsidierne stammer fra
historiske
investeringssubsidier,
investeringstilskud
til
fossile
brændstoffer,
leveringstariffer,
brændstofskattefritagelser, elproduktion samt nedlukning og bortskaffelse af affald. (Kilde: undersøgelse fra
2014 om energiomkostninger og subsidier. Hvad angår transport (subsidier til olie) er kilden OECD, 2013).
15
Den Internationale Valutafond, 2015.
16
Se også forslaget til omarbejdning af direktivet om vedvarende energikilder, COM(2016) 767.
7
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0008.png
Sammen med denne pakke fremlægger Kommissionen en dedikeret
strategi for
fremskyndelse af innovation inden for ren energi
17
. Denne strategi indebærer en stærkere
prioritering og konkrete foranstaltninger for at sikre, at innovation inden for
lavemissionsteknologi udbredes mere og kommer hurtigere på markedet. Ved at sikre dette vil
initiativet fungere som laboratorium for fremtidige nye horisontale metoder inden for
innovation og konkurrenceevne.
Ved at fremskynde innovation i ren energi kan Europa få mest muligt ud af omstillingen til en
lavemissionsøkonomi: Den kan skabe muligheder for vækst og jobskabelse gennem øget
eksport og etablering af virksomheder og sikre borgerne større indflydelse gennem
integrationen af digitale løsninger.
Industrielle initiativer
spiller også en vigtig rolle som drivkraft for EU's innovation og
global konkurrenceevne. De udgør allerede et vigtigt element i den fastlagte strategiske
energiteknologiplan (SET). En række gode eksempler på disse industristyrede initiativer kan
findes inden for solenergi
18
og sektoren for intelligente netværk og lagring
19
. Endnu et godt
eksempel er den strategiske køreplan for havenergi, der sigter mod at maksimere private og
offentlige investeringer i udvikling af havenergi ved at fjerne mest muligt af risikoen ved
teknologien.
I strategien for energiunionen
20
annoncerede Europa-Kommissionen et initiativ om
sammenlægning og tilrådighedsstillelse af relevante
data, analyser og efterretninger.
Dette
skal først og fremmest give Kommissionen mulighed for at foretage en solid vurdering af den
samlede ydeevne af EU's teknologier for ren energi, ikke bare med hensyn til forskning og
innovation, men også markedsandele, import/eksport, beskæftigelse, vækst og investering.
Denne konkurrencevurdering skal ajourføres regelmæssigt på tidspunktet for vedtagelsen af
status for energiunionen, og nøgleprioriteringer og foranstaltninger skal revideres i
overensstemmelse hermed.
Med henblik på at fremme Europas konkurrenceevne og udrulningen af rene
energiteknologier:
Fremlægger Kommissionen i dag et initiativ om fremskyndelse af innovation inden for
ren energi med en række specifikke foranstaltninger for at forbedre det
lovgivningsmæssige, økonomiske og investeringsmæssige klima for innovation inden
for rene energiteknologier og -systemer, hvori man ligeledes definerer
nøgleprioriteringer for brugen af EU's finansielle instrumenter og programmer,
herunder Horisont 2020.
Kommissionen vil støtte industriledede initiativer for at fremme EU's globale
lederskab inden for rene energiteknologier, for at styrke de industrielle forbindelser i
hele værdikæden og integrere ikke-økonomiske aktører såsom arbejdsmarkedets
parter og forbrugerorganisationer.
Kommissionen vil også drøfte behovet for at oprette et
"industriforum for ren energi" med relevante interessenter, der kan samle forskellige sektorer
(energi-transport-fremstilling-digital) og optimere fordelene for EU-industrien ved omstilling
til ren energi.
17
18
COM (2016) 763.
Formålet med dette initiativ er at forbedre sektorens konkurrenceevne og bæredygtighed, lette omfattende og
rimeligt prissat ekspansion og integration i elnettet.
19
Det såkaldte "European Electricity Grid Initiative", som for nylig blev omdannet til "European Technology og
Innovation Platform for Smart Networks for the Energy Transition".
20
COM (2015) 80.
8
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0009.png
Kommissionen vil samarbejde med industrien, forskersamfundet og andre centrale
interessenter for at levere solide strategiske efterretninger om EU's globale ydeevne
og EU's konkurrenceposition inden for lavemissionsenergi og energieffektive
løsninger. Denne konkurrencevurdering vil blive ajourført regelmæssigt.
5. Etablering af den nødvendige fysiske infrastruktur til at støtte den frie energistrøm og
omstillingen til ren energi
Det europæiske energisystem befinder sig i dag i en overgangsfase. Energinetværkene skal
opgraderes og moderniseres for at imødekomme den stigende efterspørgsel på elektricitet som
følge af et større skift i den overordnede værdikæde for energi og energimixet med stigende
integration af variable vedvarende energikilder. Der er ligeledes behov for dedikeret
infrastruktur for at støtte lavemissionsmobilitet.
Mens prioriteringen på kort sigt er at sikre, at det indre energimarked fungerer korrekt ved at
udvikle de manglende samkøringslinjer for at nå det nuværende
mål for samkøring på 10 %
i 2020,
ved at bringe en række medlemsstaters isolation til ophør og ved at afskaffe interne
flaskehalse skal den energiinfrastruktur, der planlægges i dag, samtidig være forenelig med de
politiske valg på længere sigt, herunder omstillingen til lavemissionsmobilitet.
Dette betyder også, at man skal sikre, at der tages højde for
energieffektivitet
21
ved
planlægningen af det samlede energisystem: aktiv forvaltning af efterspørgslen for at
nedbringe energiforbruget, omkostninger for forbrugerne, importafhængigheden og
behandling af investeringer i energieffektivitetsinfrastruktur som en omkostningseffektiv vej
til en lavemissionsøkonomi og cirkulær økonomi. Investeringer i stadig mere intelligente og
fleksible infrastrukturer er blevet identificeret som en af de valgmuligheder, der udelukkende
giver fordele.
Med henblik på at støtte udviklingen af den nødvendige fysiske infrastruktur for at sikre
omstillingen til ren energi og den frie energistrøm:
Inden for rammerne af den årlige statusopgørelse for energiunionen vil Kommissionen
gøre status over projekter af fælles interesse, der forsinkes eller udsættes, med henblik
på at lette deres gennemførelse. Den vil muligvis også tage disse spørgsmål op i sine
henstillinger til medlemsstaterne, navnlig med hensyn til projekter af fælles interesse,
der identificeres inden for rammerne af grupperne på højt niveau på energiområdet.
I forbindelse med den kommende revision af TEN-E-forordningen i 2017 vil
Kommissionen søge at forbedre den lovgivningsmæssige ramme for at skabe
yderligere incitamenter til færdiggørelsen af projekter af fælles interesse.
Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe, der skal levere rådgivning om, hvordan
man på en omkostningseffektiv måde kan opdele målet for 15 % samkøring af
elektricitet i regionale, nationale og/eller grænseoverskridende samkøringsniveauer.
Kommissionen vil aflægge rapport om dette i efteråret 2017 samtidig med vedtagelsen
af den tredje EU-liste over projekter af fælles interesse.
6. Digitalisering
21
Se forslaget om ændring af energieffektivitetsdirektivet, COM (2016) 761.
9
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0010.png
Kommissionens strategi for det digitale indre marked fra maj
22
har til formål at skabe det rette
miljø og de rette betingelser for udrulningen af avancerede digitale netværk og tjenester,
herunder inden for energisektoren.
At sikre en
rimelig aftale for forbrugerne
vil kræve, at innovative virksomheder kombinerer
nye energiteknologier med digital teknologi ("big data", it i skyen) og mobil
kommunikationsteknologi (5G) for at tilbyde nye produkter og tjenester (decentraliseret
elproduktion, energiforvaltningssystemer, intelligente apparater og intelligent styring, lagring
i lille skala, inklusive elbiler), der støtter aktive forbrugere og bidrager til optimering af
energiforbruget (reduktion og flytning) og dermed sparer penge. I september 2016 foreslog
Kommissionen en revision af EU's regler inden for telekommunikation for at opfylde
europæernes stigende behov for sammenkobling ved at tilskynde til investeringer i netværk
med meget stor kapacitet. Kommissionen fremlagde også en 5G-handlingsplan
23
, der
indeholder en fælles EU-kalender for en koordineret kommerciel lancering af 5G i 2020.
Samtidig skal man undersøge spørgsmål om adgang til data, beskyttelse af personoplysninger
og databeskyttelse sammen med cybersikkerhed og spørgsmål om åbne standarder og
interoperabilitet. Arbejdet med sidstnævnte blev iværksat med Kommissionens meddelelse fra
april 2016 om digitalisering af den europæiske industri
24
.
Med denne meddelelse lancerede
man også et nyt europæisk initiativ for skyen, der rummer potentiale til at blive rygraden i det
nye system for energidata.
At sikre energiforsyningssystemernes modstandsdygtighed mod
cyberrisici og -trusler
bliver
stadig vigtigere, efterhånden som udbredt anvendelse af informations- og
kommunikationsteknologi og datatrafik bliver grundlaget for funktionen af de infrastrukturer,
der ligger til grund for energisystemerne. En platform af energieksperter for cybersikkerhed er
i øjeblikket i færd med at analysere de specifikke behov for sikkerheden ved
energiinfrastrukturer og vil rådgive Kommissionen om dette.
Som led i gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked:
Udarbejder Kommissionen et initiativ for at fremme en europæisk dataøkonomi. Dette
initiativ vil sammen med forslaget om udformningen af energimarkedet
25
behandle
spørgsmål om datalokalisering samt nye spørgsmål som ejerskab og ansvar,
(gen)brugsmuligheder, adgang og interoperabilitet og vil være særligt relevant for de
data, der er nødvendige for energiprocesser og nye energitjenester.
Kommissionen arbejder på en revision af e-datadirektivet for at bringe det i
overensstemmelse med de nye regler om databeskyttelse. Dette bliver relevant for
håndtering af data fra intelligent energiforbrug.
Med udgangspunkt i den vellykkede udvikling af intelligente netstandarder vil
Kommissionen i 2017 iværksætte et toårigt projekt for at udvikle fælles sikre
kommunikationsstandarder, der kan sikre, at energirelaterede data kan strømme frit
til relevante interesserede parter. Kommissionen offentliggør resultaterne ved
udgangen af 2018.
22
23
COM (2015) 192.
COM (2016) 588.
24
COM (2016) 180.
25
Det foreslåede initiativ for udformningen af markedet består af en omarbejdning af elektricitetsdirektivet
(COM (2016) 864), en omarbejdning af elektricitetsforordningen (COM (2016) 861), en omarbejdning af
ACER-forordningen (COM (2016) 863) og en ny forordning om risikoparathed i elektricitetssektoren (COM
(2016) 862).
10
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0011.png
I 2017 vil Kommissionen oprette arbejdsgrupper for interessenter inden for
arbejdsgruppen om intelligente net for at forberede netværkskoder for reaktioner på
efterspørgslen, energispecifik cybersikkerhed og et fælles format for forbrugerdata.
Kommissionen vil aflægge rapport om strukturen, omfanget og planlægningen af
grupperne i foråret 2017 og om de endelige resultater ved slutningen af 2018.
Baseret på arbejdet i ekspertgruppen for cybersikkerhed på energiområdet vil
Kommissionen etablere en høringsplatform med interessenter i løbet af 2017 og om
nødvendigt foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger ved udgangen af 2017.
Som opfølgning på strategien for lavemissionsmobilitet vedtager Kommissionen en
EU-strategi for kooperative intelligente transportsystemer for at give mulighed for
udrulning af sådanne systemer over hele EU inden 2019 og fremskynde omstillingen
til kooperativ, sammenkoblet og automatiseret vejtransport.
7. Den eksterne dimension
Eksterne politikker og udviklingspolitikker er vigtige redskaber som støtte for omstillingen til
ren energi på globalt plan og for at hjælpe vores partnerlande, også i EU's naboskab, med at
opfylde deres forpligtelser i henhold til Parisaftalen og målene i 2030-dagsordenen for
bæredygtig udvikling.
Dette betyder et øget engagement fra EU's side i multilaterale initiativer og fremme af en
mere robust og inklusiv energiarkitektur på verdensplan – i overensstemmelse med
EU's
handlingsplan for energidiplomati
26
.
EU er et aktivt medlem af den multilaterale Clean
Energy Ministerial, som er et globalt forum på højt niveau til fremme af politikker og
programmer, der fremmer ren energiteknologi, til deling af erfaringer og bedste praksis og
tilskyndelse til omstillingen til en verdensøkonomi baseret på ren energi. Kommissionen vil
sikre, at omstillingen til lavemissionsøkonomi fortsat vil være en integrerende del af
energidialogen og samarbejdet i EU's bilaterale og multilaterale forbindelser.
Kommissionen har identificeret bæredygtig energi og klimaforanstaltninger som centrale
drivkræfter i sit forslag til en
ny europæisk konsensus om udvikling
27
. Energi er en
udviklingsfaktor af kritisk betydning og er central for løsninger til sikring af en bæredygtig
planet, således som det anerkendes i 2030-dagsordenen og navnlig de bæredygtige
udviklingsmål 7 "Prismæssigt overkommelig og ren energi" og 13 "Klimaforanstaltninger"
28
.
EU's strategiske tilgang til energi inden for politikken for udviklingssamarbejde er centreret
om tre nøgleprioriteringer: i) afhjælpning af manglende adgang til energi, ii) forøgelse af
produktionen af vedvarende energi og iii) bidrag til kampen mod klimaændringer. I lyset af
omfanget af de nødvendige investeringer vil EU øge samarbejdet med partnere i den
offentlige og private sektor for at levere resultater vedrørende adgang til energi,
energieffektivitet og produktion af vedvarende energi. Dette vil gå hånd i hånd med EU's
støtte til tredjelande med henblik på at bekæmpe klimaændringer og udvikle
lavemissionsøkonomier og klimamodstandsdygtige økonomier i henhold til EU's globale
lederskab for nedbringelse af drivhusgasemissioner.
26
Rådets konklusioner om energidiplomati vedtaget af Rådet for udenrigsanliggender den 20. juli 2015
(10995/15).
27
Meddelelse om et forslag til en ny europæisk konsensus om udvikling – vores verden, vores værdighed, vores
fremtid, COM (2016) 740.
28
Se også meddelelsen "Næste skridt mod en bæredygtig europæisk fremtid – en europæisk indsats for
bæredygtighed", COM (2016) 739.
11
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0012.png
Kommissionen har fremlagt en
europæisk plan for eksterne investeringer
29
, der skal
omfatte en integreret finansiel pakke til finansiering af investeringer uden for EU. Planen skal
indeholde en europæisk fond for bæredygtig udvikling, teknisk bistand til udvikling af
bæredygtige projekter og tiltrækning af investorer og et sæt af programmer for udvikling af
teknisk bistand for at forbedre investeringsmiljøet og det politiske miljø i de berørte lande,
navnlig opskalering af private og offentlige investeringer i lavemissionsøkonomi.
Energi er et vigtigt fokusområde for
EU's samarbejde med sine naboer
med fokus på
lovgivningsreformer, fremme af brugen af vedvarende energikilder og energieffektivitet.
Dette er tilfældet i energifællesskabet, hvor EU bidrager til at skabe et regionalt energimarked
i henhold til EU's lovgivningsstandarder. I det sydlige naboskab er processen med etablering
af et marked for elektricitet og gas i Euro-Middelhavsområdet i gang, og i det østlige
naboskab tilbyder EU4Energy-projektet støtte til reformer i energisektoren. I begge tilfælde er
de beregnet på at skabe et gunstigt miljø for investeringer i vedvarende energikilder og
energieffektivitet. EU-støtten bidrager navnlig til at skabe den lovgivningsmæssige ramme for
grænseoverskridende handel med vedvarende energi.
Et eksempel på et vellykket projekt er verdens største solenergianlæg i Ourzazate, som vil
dække halvdelen af Marokkos efterspørgsel på vedvarende energi i 2030 og eventuelt give
mulighed for at eksportere elektricitet til EU og mod øst
30
.
EU styrker samarbejdet med Vestbalkan, Tyrkiet, og de sydlige og østlige naboer om
energieffektivitet. I samarbejde med de internationale finansielle institutioner vil
Kommissionen opskalere investeringerne i energieffektivitet i byggesektoren startende med
fire pilotlande, Ukraine, Georgien, Serbien og Tunesien.
Afrika er en privilegeret partner for EU, og
Afrika-EU energipartnerskabet
danner ramme
om det fælles energisamarbejde. EU støtter ligeledes initiativet for vedvarende energi i
Afrika, et afrikansk ledet initiativ, der har til formål at øge Afrikas kapacitet inden for
vedvarende energi med 10GW i 2020 og mobilisere Afrikas potentiale for vedvarende energi
på 300GW i 2030. Med henblik på at frigøre Afrikas potentiale for bæredygtig energi vil
fokus ligge på at styrke produktionskapaciteten fra vedvarende ressourcer, forbedre
samkøring på tværs af grænserne og styring af energisektoren.
EU er som medlem af Verdenshandelsorganisationen aktivt med til at fremme liberaliseringen
af varer og tjenester, som kan give miljømæssige fordele. EU har arbejdet tæt sammen med 16
andre medlemmer af Verdenshandelsorganisationen, der repræsenterer størstedelen af
verdenshandelen med miljøprodukter, med henblik på at indgå en ambitiøs aftale om
miljøprodukter. I sine bilaterale handelsaftaler tilstræber EU ligeledes en hurtig liberalisering
af miljøprodukter og tjenester samt fremme af handel med og investering i produktion af
vedvarende energi.
Øgede handelsstrømme forventes at bidrage til hurtig udbredelse af grønne varer, tjenester og
teknologier i hele verden og med omstillingen til en lavemissionsøkonomi. EU er
verdensførende inden for eksport og import af miljøvarer. I 2013 udgjorde EU's eksport af
produkter på den grønne liste 146 mia. EUR (omkring 8 % af EU's samlede eksport), og
29
Meddelelse" Meddelelse: "Styrkelse af de europæiske investeringer for beskæftigelse og vækst: Frem mod en
anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og en ny Europæisk Ekstern Investeringsplan",
COM (2016) 581.
12
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0013.png
importen udgjorde 70 mia. EUR. De europæiske virksomheder bør bestræbe sig på at
fortsætte udviklingen og eksporten af deres innovationsfærdigheder og knowhow.
Endelig indeholder meddelelsen om
international havforvaltning
31
foranstaltninger, der vil
bidrage til at skabe ensartede regler overordnet set for den europæiske havenergisektor.
I forbindelse med løfterne om at gøre omstillingen til ren energi til et centralt element i EU's
bidrag til gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og af Parisaftalen:
Opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage
lovgivningspakken om den eksterne investeringsplan så hurtigt som muligt.
Kommissionen vil prioritere energi som et af nøgletemaerne på Afrika-EU-topmødet i
Abidjan i november 2017.
Kommissionen vil afholde et rundbordsforum for virksomheder på højt niveau om
investeringer i vedvarende energikilder i Afrika i foråret 2017 for at øge forståelsen af
og bevidstheden om Kommissionens indsats og den private sektors behov for
investeringer i vedvarende energi i Afrika.
I foråret 2017 vil Kommissionen i samarbejde med de internationale finansielle
institutioner
gøre
status
over
pilotprojektet
for
opskalering
af
energieffektivitetsinvesteringer i byggesektoren i de fire pilotlande med henblik på at
udvide det til andre lande på et senere tidspunkt.
Midtvejsrevisionen af den strategiske flerårige programmering for de europæiske
instrumenter for naboskab og førtiltrædelsesbistand i 2017 med henblik på at
integrere øget finansiering af energieffektivitet i bygninger som led i investeringer i
energi, klima og jobskabelse.
Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at indgå en aftale om miljøprodukter
og -tjenester (WTO) for at nedbringe omkostningerne ved indsatsen for tilpasning til
klimaændringer.
8. Styring og partnerskaber for effektiv levering
Energiomstillingen kan ikke være topstyret. Der er behov for politiske foranstaltninger fra
forskellige myndighedsniveauer
(lokalt, regionalt, nationalt, EU, internationalt) og
andre
interessenter.
Styringen af energiunionen vil bidrage til at sikre tilpasningen af politikker og
til at sikre, at EU som helhed opfylder sine energi- og klimamål, især 2030-målene.
Omstillingen til ren energi vil ikke kunne gennemføres uden en indsats fra flere interessenter
fra civilsamfundet og det regionale og lokale niveau. EU har en unik placering med hensyn til
at ensrette overgangen til ren energi gennem alle sektorer og forvaltningsniveauer. Derfor er
det vigtigt, at byer, regioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter
engagerer sig i udformningen og gennemførelsen af de integrerede nationale energi- og
klimaplaner.
Regionalt samarbejde
mellem medlemsstaterne vil hjælpe dem med at opfylde EU's energi-
og klimamål på en effektiv og omkostningseffektiv måde. Forslagene til retsakter i denne
pakke vil lette det regionale samarbejde. Kommissionen udarbejder en vejledning til
31
International havforvaltning: en dagsorden for vores haves fremtid. Fælles meddelelse fra Kommissionen og
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (JOIN(2016) 49 af 10.
november 2016).
13
 kom (2016) 0860 - Ingen titel
1705575_0014.png
medlemsstaterne om opbygning af regionalt samarbejde baseret på eksisterende
samarbejdsstrukturer og gennemførelse af regionalt samarbejde på tværs af alle fem
dimensioner i energiunionen.
Efter som
byer og bysamfund
er det sted, hvor størstedelen af omstillingen rent faktisk vil
finde sted, har EU været særligt opmærksom på disse drivkræfter bag forandringerne.
Arbejdet med at lette indsatsen i byerne blev intensiveret i 2016 med vedtagelsen af
"Amsterdampagten om vedtagelse af dagsordenen for byer i EU", udarbejdelsen af den
globale borgmesterpagt og Kommissionens lancering af en webbaseret "kvikskranke" for
lokale myndigheder, der leder efter skræddersyede oplysninger om EU's initiativer for byer,
herunder om omstillingen til ren energi. Borgmesterpagten for klima og energi er EU's
flagskibsinitiativ for byernes indsats mod klimaforandringer og får stadig mere dynamik med
en bredere dækning, der nu omfatter tilpasning til klimaforandringer, tilpasning og adgang til
ren og rimeligt prissat energi. Kommissionen er i øjeblikket i færd med at kopiere denne
vellykkede model til Nordamerika og Mexico, Latinamerika og Vestindien, Japan, Kina,
Indien, Sydøstasien og Afrika syd for Sahara under den globale borgmesterpagt. Ambitiøse
projekter for omstilling til ren energi i byer og på regionalt niveau bør gøres mere synlige og
kan kopieres i hele EU, herunder gennem tournéen for energiunionen i 2017.
Landdistrikterne
har ligeledes store muligheder for at bidrage til denne omstilling, f.eks.
med hensyn til energieffektivitet og vedvarende energi, herunder bæredygtig bioenergi.
Øer og øregioner
er platforme for pilotinitiativer med omstilling til ren energi og kan fungere
som udstillingsvinduer på internationalt plan som f.eks. EU's mest perifere regioner som El
Hierro (De Kanariske Øer), en ø med 100 % vedvarende energi. Kommissionen vil gerne
bidrage til at fremskynde udviklingen og til at indføre de bedste tilgængelige teknologier på
øer og i øregioner, inklusive udveksling af bedste praksis inden for finansiering samt
lovgivning og tilsynsbestemmelser og inden for energi til transport. Det første skridt er at
bringe øerne sammen uanset størrelse, geografi eller placering.
For at støtte den generelle udbredelse af omstillingen til ren energi:
Opfordrer Kommissionen byer, regioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og
andre interessenter til at engagere sig aktivt i drøftelserne om energiomstillingen,
navnlig i forbindelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner for at
udvikle løsninger, der udgør en hensigtsmæssig reaktion på de forskellige områders
behov.
I 2017 vil Kommissionen fremlægge en vejledning for medlemsstaterne om regionalt
samarbejde med henblik på at fremme en effektiv og omkostningseffektiv
gennemførelse af målene for energiunionen.
I første halvdel af 2017 vil Kommissionen afholde et møde på højt niveau i Valletta om
mulighederne med ren energi og udfordringerne for øer. Dette vil starte en proces
med støtte til øerne i deres omstilling til ren energi.
14