kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0142 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

20. april 2017

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de

nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve

konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre

marked, KOM (2017) 142.

Resumé

Kommissionen har den 22. marts 2017 fremsat forslag til direktiv om styrkel-

se af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at hånd-

hæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre

marked, KOM (2017) 142.

Baggrunden for forslaget er, at det gældende decentrale system for hånd-

hævelse af EU’s konkurrenceregler i TEUF artikel 101 (forbud mod kon-

kurrencebegrænsende aftaler) og artikel 102 (forbud mod misbrug af do-

minerende stilling) er mangelfuldt. Systemet, der blev indført i 2003 via

forordning 1/2003, både bemyndiger og forpligter de nationale konkurren-

cemyndigheder i EU til at håndhæve artikel 101 og 102 parallelt med

Kommissionen i sager, hvor aftalen eller adfærden kan påvirke samhand-

len mellem medlemslandene. Imidlertid har mange konkurrencemyndighe-

der i EU ikke de nødvendige redskaber og systemer til at kunne håndhæve

artikel 101 og 102 både ensartet og effektivt. Mangelfuld håndhævelse af

EU-konkurrencereglerne giver ulige vilkår for virksomhederne i EU, hvilket

er skadeligt for såvel vækst, innovation og produktivitet.

Formålet med forslaget er at styrke de nationale konkurrencemyndigheder

og sikre, at de ved anvendelsen af det identiske retsgrundlag (TEUF artikel

101 og 102) i sager, der har grænseoverskridende karakter, har de nødven-

dige redskaber til at sikre en reelt ensartet og fælles håndhævelse af kon-

kurrencereglerne i Europa.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget

vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser eller administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet.

Regeringen støtter overordnet, at der vedtages regler, der kan sikre en ef-

fektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne og dermed styrke det indre

marked, idet regeringen er opmærksom på retssikkerheden i forbindelse

med sager om overtrædelse af konkurrencereglerne.

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

2/16

Baggrund

Kommissionen har den 22. marts 2017 fremsat forslag om Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrence-

myndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effek-

tivt og sikring af et velfungerende indre marked, KOM (2017) 142.

Forslaget er oversendt til Rådet den 30. marts 2017 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 103 og artikel 114 og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet er

medlovgiver. Kommissionen begrunder valget af hjemmel med, at forslaget

forfølger en række formål, der er uløseligt forbundet, idet det skal sikre den

frie og lige konkurrence, som er en forudsætning for et velfungerende indre

marked.

Forslaget bygger på den offentlige høring om styrkelse af de nationale kon-

kurrencemyndigheder med henblik på en mere effektiv håndhævelse, som

Kommissionen iværksatte i november 2015.

Forslaget skal supplere det decentrale håndhævelsessystem, der blev indført

ved Rådets forordning 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af

konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (nu artikel 101 og 102).

Artikel 101 (forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler) og 102 (forbud

mod misbrug af dominerende stilling) har en grænseoverskridende dimensi-

on, og tidligere var det alene Kommissionen, der håndhævede bestemmel-

serne. For at øge antallet af håndhævende instanser blev de nationale kon-

kurrencemyndigheder i EU ved forordning 1/2003 bemyndiget samt forplig-

tet til at håndhæve EU-konkurrencereglerne i artikel 101 og artikel 102 pa-

rallelt med Kommissionen i sager, hvor aftalen eller adfærden kan påvirke

samhandlen mellem medlemslandene. De nationale konkurrencemyndighe-

der står dermed sammen med Kommissionen for den offentlige håndhævel-

se af artikel 101 og 102 og anvender de samme forbudsbestemmelser. For-

delingen er normalt, at Kommissionen undersøger konkurrencebegrænsende

aftaler eller adfærd, der påvirker konkurrencen i tre eller flere medlemssta-

ter, eller når det er relevant for at danne præcedens for hele Europa, mens de

nationale konkurrencemyndigheder behandler de øvrige sager med grænse-

overskridende karakter.

Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder arbejder tæt sam-

men om at håndhæve artikel 101 og 102 inden for rammerne af Det Europæ-

iske Konkurrencenetværk (ECN). Dette netværk danner grundlaget for, at

alle håndhævende myndigheder anvender EU's konkurrenceregler konse-

kvent. Siden 2004 har Kommissionen og de nationale konkurrencemyndig-

heder vedtaget over 1.000 afgørelser, hvoraf 85 pct. blev vedtaget af natio-

nale konkurrencemyndigheder.

Det er hensigten, at det fælles europæiske system for håndhævelsen af arti-

kel 101 og 102 skal virke som et samlet hele. Dette sker imidlertid ikke i

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

3/16

praksis. Forordning 1/2003 fastsætter ikke, hvilke håndhævelsesredskaber

de nationale konkurrencemyndigheder skal have til rådighed, og mange

myndigheder i EU har utilstrækkelige redskaber til at kunne håndhæve arti-

kel 101 og 102 ensartet og effektivt. Fx har flere konkurrencemyndigheder

ikke effektive beføjelser til at indsamle beviser eller til at pålægge mærkbare

bøder. Endvidere er der forskelle i de nationale ordninger for straflempelse.

Herudover kan et flertal af konkurrencemyndigheder fx ikke få inddrevet

bøder for overtrædelse af artikel 101 og 102 i andre EU-lande, ligesom nog-

le mangler de nødvendige ressourcer eller ikke er beskyttet imod politisk

indblanding i deres afgørelser.

Formål og indhold

Hvis et system med ensartet men decentral håndhævelse af TEUF artikel

101 og 102 i hele EU varetaget af Kommissionen og de nationale konkur-

rencemyndigheder i fællesskab skal kunne fungere, forudsætter det, at de

enkelte nationale konkurrencemyndigheder i EU har de samme beføjelser og

redskaber til deres rådighed. Forslaget skal derfor styrke de nationale kon-

kurrencemyndigheder og sikre, at de ved anvendelsen af det identiske rets-

grundlag (artikel 101 og 102) har de nødvendige håndhævelsesredskaber til

at sikre en reelt ensartet og fælles håndhævelse af konkurrencereglerne i Eu-

ropa. De foreslåede beføjelser mv. svarer stort set til de beføjelser, som

Kommissionen allerede er tildelt, og som Kommissionen anvender, når den-

ne selv håndhæver artikel 101 og 102 direkte over for virksomheder i de en-

kelte EU-lande

Forslaget skal

for det første

styrke håndhævelsen af artikel 101 og 102 ved

at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder har de nødvendige befø-

jelser til effektivt at håndhæve disse bestemmelser.

Forslaget skal

for det andet

sikre, at konkurrencen i det indre marked ikke

fordrejes og herunder, at forbrugere og virksomheder ikke stilles ringere på

grund af uensartet håndhævelse af EU-konkurrencereglerne i de enkelte

medlemslande, fordi de nationale konkurrencemyndigheder ikke har de

nødvendige håndhævelsesredskaber til rådighed.

Forslaget skal

for det tredje

sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder

effektivt kan yde gensidig bistand til hinanden og hermed beskytte et vel-

fungerende indre marked og det tætte samarbejde inden for Det Europæiske

Konkurrencenetværk (ECN) og sikre lige konkurrencevilkår for virksomhe-

der i EU.

Forslaget skal give de nationale konkurrencemyndigheder et minimumssæt

af fælles værktøjer og effektive håndhævelsesbeføjelser til at sikre, at de

bl.a.:



Kan handle uafhængigt i forbindelse med håndhævelsen af EU's konkur-

renceregler og varetage deres opgaver uvildigt uden at modtage instruk-

ser fra offentlige eller private organer.

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

4/16



Råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at

varetage deres arbejde.

Har alle nødvendige beføjelser til at indhente relevant bevismateriale,

f.eks. retten til at undersøge mobiltelefoner, bærbare computere og tab-

lets.

Har passende beføjelser til at pålægge forholdsmæssige og afskrækken-

de sanktioner for overtrædelser af EU's konkurrenceregler og herunder

regler om moderselskabers og overtagende enheders hæftelse, således at

virksomheder ikke kan unddrage sig betaling af bøder ved at foretage

omstruktureringer.

Har koordinerede straflempelsesordninger, som tilskynder virksomhe-

derne til at stå frem med beviser for ulovlige karteller.

Har mulighed for at få inddrevet bøder hos virksomheder, der ikke har

en juridisk repræsentation på deres eget territorium, i andre EU-lande.

I forslaget understreges vigtigheden af at respektere virksomhedernes

grundlæggende rettigheder. Myndighederne er derfor forpligtede til at over-

holde passende garantier ved udøvelsen af deres beføjelser i overensstem-

melse med EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Reglerne i forslaget kan overordnet inddeles i 7 grupper:

Uafhængighed og ressourcer

Håndhævelsesredskaber

Bøder og tvangsbøder

Straflempelse

Gensidig bistand

Forældelse

Generelle bestemmelser

Der er på alle områder tale om minimumsharmonisering bortset fra be-

stemmelserne under pkt. 4 om straflempelse, hvor der foreslås totalharmoni-

serede regler.

1) Uafhængighed og ressourcer (artikel 4 og 5)

Forslaget pålægger medlemslandene at sikre, at de nationale konkurrencemyn-

digheder kan udøve deres beføjelser uafhængigt af politisk og anden udefra-

kommende indflydelse. Såvel ansatte som medlemmer af beslutningsorganer-

ne i konkurrencemyndighederne må fx ikke modtage instrukser fra regering el-

ler andre offentlige eller private enheder, når de håndhæver TEUF artikel 101

og 102. Endvidere kan medlemmer af beslutningsorganerne kun afskediges

under særlige omstændigheder. Det skal også sikres, at ansatte og medlemmer

af beslutningsorganerne afstår fra enhver uforenelig beskæftigelse i en rimelig

periode efter endt ansættelse.

Medlemslandene skal desuden sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder

frit kan prioritere deres håndhævelse af artikel 101 og 102 og herunder afvise

at behandle klager ud fra prioriteringshensyn.

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

5/16

Endelig skal medlemslandene sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder

er udstyret med fornødne menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer til

at håndhæve artikel 101 og 102 effektivt.

2) Redskaber til håndhævelse (artikel 6-11)

Forslaget pålægger medlemslandene at sikre, at de nationale konkurrencemyn-

digheder – med henblik på undersøgelse af, hvorvidt TEUF art. 101 og 102 er

overtrådt – kan gennemføre kontrolundersøgelser i både virksomheder og pri-

vate hjem. Kontrolundersøgelserne skal omfatte adgang til bl.a. virksomheders

og privates lokaler, ejendomme og transportmidler, og myndighederne skal

kunne gøre sig bekendt med og tage bl.a. kopi af enhver oplysning, forsegle

lokaler mv. indtil kontrolundersøgelsen er afsluttet og forlange mundtlige for-

klaringer om faktiske forhold mv.

Hvis kontrolundersøgelsen finder sted i private hjem mv. (fx direktørers, lede-

res eller andre medarbejderes boliger), forudsætter dette, at konkurrencemyn-

dighederne har begrundet mistanke om, at der på det pågældende sted findes

dokumenter mv. af relevans for sagen. Kontrolundersøgelse i private hjem kan

kun ske med retskendelse, hvorimod direktivet ikke opstiller krav om retsken-

delse for kontrolundersøgelser hos virksomheder men heller ikke hindrer det.

Herudover opstiller forslaget en række minimumskrav til de redskaber, som

enhver konkurrencemyndighed i EU skal have til rådighed ved anvendelsen af

artikel 101 og 102, herunder retten til at kræve enhver nødvendig oplysning

hos virksomheder og sammenslutninger af virksomheder, retten til at udstede

påbud, herunder påbud, der bringer en overtrædelse af artikel 101 og 102 til

ophør, adfærdsmæssige og strukturelle påbud (fx om at udvise en bestemt ad-

færd eller om afhændelse) samt foreløbige påbud. Endvidere skal konkurren-

cemyndighederne have mulighed for at kunne afslutte en sag med bindende

tilsagn fra en virksomhed, som imødekommer konkurrenceretlige betænke-

ligheder hos myndigheden i relation til artikel 101 og 102.

3) Bøder og tvangsbøder (artikel 12-15)

Forslaget pålægger medlemslandene at sikre, at de nationale konkurrencemyn-

digheder enten kan pålægge administrative bøder (dvs. bøder pålagt af konkur-

rencemyndigheden) eller kan anmode domstolene om i en civil sag at pålægge

bøder, uden at dette berører medlemsstaternes nationale regler for de

nationale domstoles pålæg af strafferetlige sanktioner. Bøder skal kunne på-

lægges for overtrædelser, der er begået forsætligt eller uagtsomt.

Forslaget om administrative/civile bøder omfatter både bøder for overtrædelse

af TEUF art. 101 og 102 og bøder for mere proceduremæssige overtrædelser,

fx hvis en virksomhed obstruerer en kontrolundersøgelse eller nægter at svare,

når konkurrencemyndighederne kræver oplysninger, som der er pligt til at ud-

levere.

Det fremgår endvidere af forslaget, at virksomhedsbegrebet i relation til bø-

depålæggelse skal forstås således, at moderselskaber fx er ansvarlige for over-

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

6/16

trædelser begået af dattervirksomheder, ligesom juridiske og/eller økonomiske

omorganiseringer af en virksomhed ikke skal kunne føre til, at der ikke kan på-

lægges strafansvar.

Herudover indeholder forslaget en række bødeudmålingsprincipper. Bl.a. skal

der ved beregningen af en bøde både tages hensyn til overtrædelsens grovhed

og varighed, ligesom der skal gælde et bødeloft på mindst 10 pct. af virksom-

hedens globale omsætning i det regnskabsår, som går forud for pålæggelsen af

bøden.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at de nationale konkurren-

cemyndigheder skal kunne udstede tvangsbøder. Tvangsbøder skal kunne ud-

stedes i tilfælde af, at en virksomhed nægter at lade sig underkaste en kontrol-

undersøgelse, nægter at besvare en henvendelse fra konkurrencemyndigheder-

ne, som der er pligt til at besvare, eller nægter at handle i overensstemmelse

med påbud mv. fra konkurrencemyndighederne. Tvangsbøderne skal udregnes

i forhold til virksomhedens omsætning, således at de har en størrelse, som gør,

at de er effektive, proportionale og har en afskrækkende virkning.

4) Straflempelse (artikel 16-22)

Forslaget indeholder en række bestemmelser om straflempelse for deltagelse i

et kartel. Straflempelse indebærer, at der under en række nærmere angivne be-

tingelser enten kan opnås fritagelse eller nedsættelse af den straf, som ellers

ville være blevet pålagt for karteldeltagelsen.

Fritagelse for straf kan kun opnås for den første virksomhed, som søger om

straflempelse. Efterfølgende ansøgere kan opnå nedsættelse af straffen. Det er

en betingelse, at den pågældende virksomhed samarbejder fuldt ud med kon-

kurrencemyndighederne om sagens oplysning, ligesom virksomheden ikke må

have tvunget andre til at deltage i kartellet. Endvidere skal virksomheden på

tidspunktet for ansøgningens indgivelse have afsluttet sin deltagelse i kartellet,

ligesom virksomheden ikke må have destrueret bevismateriale i forbindelse

med ansøgningens indgivelse.

Det fremgår af forslaget, at medlemslandene skal sikre, at ansøgninger om

straflempelse kan indgives skriftligt, samt at de nationale konkurrencemyndig-

heder skal have systemer, som sætter dem i stand til at modtage straflempel-

sesredegørelser enten mundtligt eller på andre måder, som ikke fører til frem-

læggelse af dokumenter mv., som ender i ansøgerens besiddelse.

Det foreslås endvidere, at der skal kunne indgives en foreløbig (formel) an-

søgning om straflempelse. En sådan foreløbig ansøgning vil kunne sikre ansø-

geren en ”plads i køen” af ansøgere. Den foreløbige ansøgning skal fuldendes

inden for en af konkurrencemyndighederne fastsat frist.

Det foreslås tillige, at konkurrencemyndighederne skal kunne modtage forkor-

tede ansøgninger. Forkortede ansøgninger anvendes i tilfælde, hvor en virk-

somhed har indgivet en fuld ansøgning om straflempelse til Europa-

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

7/16

Kommissionen, og hvor virksomheden ved indgivelse af forkortede ansøgnin-

ger til de medlemslande, som overtrædelsen omfatter, ønsker at sikre sig en

plads i køen af straflempelsesansøgere i disse lande. Hvis Europa-

Kommissionen ikke behandler sagen, vil ansøgeren således allerede have sik-

ret sig en plads i køen af ansøgere om straflempelse i de medlemslande, som

herefter kan tænkes at behandle sagen.

Det foreslås derudover, at fysiske personer (nuværende og tidligere ansatte)

skal være omfattede af en straflempelsesansøgning.

5) Gensidig bistand (artikel 23-26)

Der er i Rådsforordning 1/2003 bestemmelser om, at medlemslandenes kon-

kurrencemyndigheder kan udføre kontrolundersøgelser på vegne af og efter

anmodning fra en andre medlemslandes konkurrencemyndigheder. I den for-

bindelse foreslås det i direktivforslaget, at ansatte fra den anmodende konkur-

rencemyndighed skal have ret til at deltage i gennemførelsen af kontrolunder-

søgelsen i det anmodede land.

Efter forslaget skal medlemslandene sikre, at en konkurrencemyndighed i EU

kan anmode en myndighed i et andet EU-land om bl.a. at få meddelt adressa-

terne foreløbige klagepunkter vedrørende formodede overtrædelser af artikel

101 og 102 og afgørelser herom samt dokumenter vedrørende inddrivelse af

bøder. Den bistandssøgte myndighed skal sikre, at meddelelsen sker i overens-

stemmelse med gældende ret eller administrativ praksis i det bistandssøgte

land.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om gensidig bistand mellem

medlemslandene til fuldbyrdelse af afgørelser om bødepålæg eller pålæg af

tvangsbøder. En myndighed i ét medlemsland kan således anmode en myndig-

hed i et andet medlemsland om at fuldbyrde afgørelser om bødepålæg eller på-

læg af tvangsbøder, hvis den sanktionerede virksomhed ikke har en juridisk

tilstedeværelse i det medlemsland, der anmoder om bistand, eller hvis det tyde-

ligt fremgår, at den sanktionerede virksomhed ikke besidder tilstrækkelige ak-

tiver i den bistandssøgte myndigheds medlemsland.

Forslaget fastslår, at tvister om lovligheden af foranstaltninger, der skal med-

deles, eller afgørelser, der pålægger bøder og tvangsbøder, henhører under de

kompetente myndigheder og lovgivningen i den medlemsstat, der anmoder om

bistand. Tvister vedrørende fuldbyrdelsesforanstaltninger eller gyldigheden af

en meddelelse foretaget i det medlemsland, der anmodes om bistand, henhører

under de kompetente myndigheder og lovgivningen i det land, som skal yde

bistanden.

6) Forældelse (artikel 27)

Forslagets artikel 27 indeholder regler om forældelsesfrister. Reglerne har til

formål at sikre, at der ikke indtræder forældelse for pålæggelse af bøder og

tvangsbøder, så længe den samme overtrædelse behandles af et andet med-

lemslands konkurrencemyndighed eller af Europa-Kommissionen. Med forbe-

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

8/16

hold for eventuelle nationale bestemmelser om faste forældelsesfrister suspen-

deres forældelsen således i den periode, hvor sagen behandles ved en anden

myndighed eller i forbindelse med indbringelse af denne myndigheds afgørel-

se for domstolene.

7) Generelle bestemmelser (artikel 28-31)

Forslagets kapitel IX indeholder generelle bestemmelser om henholdsvis kon-

kurrencemyndighedens rolle i ankebehandlingen af myndighedens afgørelser,

om myndighedens adgang til at bruge oplysninger indsamlet med hjemmel i

bestemmelser afledt af forslaget samt om hvilke beviser myndigheden har pligt

til at anerkende i konkurrencesager.

Efter forslaget skal det sikres, at nationale konkurrencemyndigheder, hvis af-

gørelser kan indbringes for domstolene, har fuld ret til at deltage i processen

for domstolen som enten anklager, forsvarer eller indstævnte og til at nyde de

samme rettigheder i processen, som sådanne parter nyder.

Det fremgår af forslaget, at oplysninger indhentet på grundlag af direktivets

bestemmelser, udelukkende bør bruges til de formål, hvortil de er indhentet, og

at de ikke bør anvendes som beviser med henblik på at pålægge sanktioner

over for fysiske personer. Det fremgår dog af præamblens betragtning 11, at

direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om strafferetlige sank-

tioner over for fysiske personer med undtagelse af bestemmelserne i samspillet

mellem straflempelse og pålæggelse af sanktioner for fysiske personer.

Forslaget indeholder endvidere begrænsninger i retten til indsigt mv. i materia-

le, som indgår i en straflempelsessag, ligesom der er begrænsninger i forhold

til, i hvilket omfang sådant materiale kan indgå i en domstolsbehandling.

Der er endvidere bestemmelser om, hvilke typer af beviser, som en national

konkurrencemyndighed skal kunne inddrage i sin sagsbehandling, herunder

bl.a. dokumenter, mundtlige erklæringer, optagelser mv.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig

om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, da dets mål ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemslandene. Der er

således et klart behov for tiltag på fællesskabsplan for at sikre, at systemet

etableret ved forordning 1/2003, hvorved de enkelte EU-lande blev bemyndi-

get til parallelt med Kommissionen at anvende EU-konkurrencereglerne i

TEUF art. 101 og art. 102 kan fungere effektivt, og at reglerne kan håndhæves

ensartet i de enkelte medlemslande. Det er på det foreliggende grundlag rege-

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

9/16

ringens vurdering, at forslaget respekterer nærhedsprincippet, idet forslaget

skal styrke medlemsstaternes ensartede håndhævelse af EU-regler.

Gældende dansk ret

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmel til at håndhæve konkurrence-

reglerne, herunder TEUF artikel 101 og 102 er fastsat i konkurrenceloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 869 af 8. juli 2015.

En række af minimumskravene og de foreslåede beføjelser i direktivet er alle-

rede gældende eller i vidt omfang gældende dansk ret. Fx er Konkurrencerå-

dets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens uafhængighed lovfæstet, ligesom

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede er udstyret helt eller delvist med

flere af de håndhævelsesredskaber, som Kommissionen ønsker indført med

forslaget.

Uafhængighed og ressourcer

Bekendtgørelse om forretningsorden for Konkurrencerådet, udstedt i medfør af

§ 14, stk. 5, i konkurrenceloven, fastslår, at Konkurrencerådet er uafhængigt af

erhvervsministeren. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er tilsvarende uaf-

hængig af ministeren ved den daglige administration af konkurrenceloven og

regler udstedt i medfør heraf,

Alle ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er underlagt de almindelige

bestemmelser om inhabilitet i forvaltningslovens kapitel 2. Herudover er alle

styrelsens ansatte underlagt tavshedspligt i henhold til forvaltningslovens §

27. Brud på tavshedspligten er strafbelagt efter straffelovens § 152.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør er ansat på åremål med mu-

lighed for forlængelse efter åremålsloven. Mulighed for afskedigelse af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør følger af de ansættelsesretlige

principper og direktørens ansættelseskontrakt og skal altid være sagligt be-

grundet. De saglige krav for afskedigelse af styrelsens direktør er ikke beskre-

vet i gældende lovgivning.

Konkurrencerådets medlemmer er udpeget af erhvervsministeren for en fi-

reårig periode med mulighed for genudpegning.

I henhold til princippet i dekorumkravet kan såvel direktøren som medlemmer

af Konkurrencerådet afskediges, hvis de fx får en straffedom for en handling,

der er i strid med varetagelse af stillingen eller giver styrelsen og/eller Er-

hvervsministeriet et negativt omdømme.

Det er i henhold til dansk ret muligt at pålægge medarbejdere konkurrence-

klausuler, som har virkning efter fratrædelse, i deres kontrakter. Dette er re-

guleret i lov om ansættelsesklausuler. En af betingelserne for at begrænse en

medarbejders ansættelsesmuligheder efter ansættelse i styrelsen, er bl.a., at

medarbejderen har indtaget en særligt betroet stilling. Hverken styrelsens

ledere eller medarbejdere er pålagt konkurrenceklausuler.

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

10/16

Styrelsens ressourcer til håndhævelse af konkurrenceloven fastsættes på fi-

nanslovens § 8.21.01 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Bevillingen er

givet på hovedkontoniveau, og styrelsens direktør har retten til at disponere

bevillingen inden for de materielle og finansielle hjemler, som er i Konkur-

renceloven, andre relevante love og finansloven. Størrelsen af bevillingen er

en politisk prioritering.

Håndhævelsesredskaber

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan med hjemmel i konkurrencelovens §

18 efter forudgående retskendelse gennemføre kontrolundersøgelser, der inde-

bærer, at styrelsen får adgang til virksomheders lokaler og transportmidler.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke efter den gældende lov hjemmel

til at foretage kontrolundersøgelser i private hjem mv.

Som følge af bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9 er det en forudsætning

for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennemføre en kontrolunder-

søgelse efter konkurrencelovens § 18, at der ikke foreligger en rimelig grund

til mistanke om et strafbart forhold. Såfremt dette er tilfældet, skal der i stedet

gennemføres en ransagning af politiet efter bestemmelserne i retsplejeloven.

Politiet har efter disse bestemmelser også adgang til at foretage ransagning i

private hjem.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter konkurrencelovens § 17 kræve

alle oplysninger som skønnes nødvendige for udførelsen af de opgaver, som

styrelsen er tillagt efter konkurrenceloven. Såfremt styrelsen har konkret mis-

tanke om en strafbar overtrædelse af konkurrenceloven, følger det dog af be-

stemmelsen om selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10, at der ikke er

pligt til at udtale sig om forhold, der kan have betydning for bedømmelsen af

den formodede lovovertrædelse.

Efter konkurrencelovens § 16 kan styrelsen udstede påbud om at bringe en

overtrædelse af artikel 101 eller 102 til ophør og kan i den forbindelse udstede

adfærdsmæssige påbud. § 16 hjemler i sin nuværende udformning ikke udste-

delse af strukturelle påbud.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan endvidere efter konkurrenceloven §

18b udstede foreløbige påbud, ligesom styrelsen med hjemmel i § 16a, kan af-

slutte en sag, der rejser betænkeligheder i relation til artikel 101 og 102, med

bindende tilsagn afgivet af den pågældende virksomhed.

Bøder og tvangsbøder

Overtrædelse af konkurrenceloven er strafbelagt efter lovens § 23. Virksom-

heder og fysiske personer, som forsætligt eller groft uagtsomt har overtrådt

konkurrenceloven, kan således straffes med bøde. Fysiske personer kan endvi-

dere under en række nærmere angivne betingelser straffes med fængsel, hvis

der er tale om en kartelaftale.

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

11/16

Bøder for overtrædelse af konkurrenceloven er strafferetlige sanktioner. Stats-

advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) er

sammen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen notificeret som dansk

konkurrencemyndighed. Det er SØIK, der rejser tiltale, og bøder pålægges

ved domstolene. Såfremt vedkommende kan erkende sig skyldig, kan SØIK

dog også udstede et bødeforelæg, som vedkommende kan vedtage i stedet for

gennemførelse af en domstolsbehandling.

Herudover er der efter konkurrencelovens § 23b mulighed for, at Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen i visse tilfælde kan udstede bødeforelæg til afslut-

ning af en straffesag. Det forudsætter bl.a., at vedkommende erklærer sig skyl-

dig i overtrædelsen, at der foreligger retspraksis på området, og at SØIK sam-

tykker til, at sagen afgøres på den måde. Sådanne bøder er ligeledes strafferet-

lige, da de reelt udstedes ”på vegne af” SØIK.

Konkurrencelovens § 22 indeholder hjemmel til, at Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens direktør kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til virk-

somheder eller fysiske personer, der undlader at give de oplysninger, som sty-

relsen kan kræve efter konkurrenceloven. Der kan endvidere gives tvangsbø-

der, hvis et vilkår, påbud eller bindende tilsagn efter konkurrenceloven ikke ef-

terkommes.

Det følger af Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/1999 om strafansvar for juridi-

ske personer (revideret den 17. april 2015), at hvis der begås en overtrædelse i

et datterselskab, skal ansvaret som udgangspunkt gøres gældende over for det-

te selskab og ikke moderselskabet, ligesom ansvar for moderselskabets over-

trædelser som udgangspunkt gøres gældende over for dette og ikke dattersel-

skabet.

Det bør dog i alle sager af denne karakter overvejes, om der er tale om en kon-

cern, hvor ansvaret for visse aktiviteter er placeret hos datterselskabet, men

hvor de reelle beslutninger træffes på koncernniveau, dvs. i moderselskabet, og

således har virkning for de aktiviteter, der ligger hos datterselskabet. I sådanne

tilfælde rejses tiltalen mod såvel moderselskabet som datterselskabet.

Hvis der ikke kan føres bevis for, at de reelle beslutninger er truffet i moder-

selskabet, bør det overvejes, om moderselskabet kan anses for medvirkende til

datterselskabets overtrædelser ved tilskyndelse, råd eller dåd, jf. straffelovens

§ 23. Dette kan f.eks. efter omstændighederne være tilfældet, hvis modersel-

skabet opfordrer datterselskabet til at handle ulovligt, eller hvis moderselska-

bet undlader at forhindre en strafbar overtrædelse, som det har en formodning

om, at datterselskabet vil begå.

Straflempelse

Med virkning fra 1. juli 2007 indførtes et straflempelsesprogram i konkurren-

celovens § 23 a. Straflempelsesprogrammet indebærer, at den, der har deltaget

i en kartelaftale, efter ansøgning kan opnå tiltalefrafald eller nedsættelse af den

straf, som vedkommende ellers ville være blevet pålagt, hvis vedkommende

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

12/16

opfylder en række betingelser, herunder at der samarbejdes fuldt ud med myn-

dighederne.

En ansøgning om straflempelse fra en virksomhed omfatter automatisk nuvæ-

rende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere eller andre

ansatte, forudsat at de individuelt opfylder betingelserne for straflempelse.

For så vidt angår adgangen til indsigt i materiale, som indgår i en sag om straf-

lempelse, bemærkes, at der ikke gælder særlige regler herom. Det er således de

almindelige forvaltningsretlige regler om aktindsigt, som gælder på området.

Gensidig bistand

SKAT kan inddrive udenlandske krav, forudsat at kravet er omfattet af en in-

ternational aftale om bistand til inddrivelse. Med hensyn til bøder, som er på-

dømt som en strafferetlig sanktion for overtrædelse af konkurrencereglerne,

kan SKAT kun bistå med inddrivelse, hvis de er omfattet af den nordiske bø-

deaftale, som Danmark har indgået med de øvrige nordiske lande (LBK 555 af

25. maj 2011). For så vidt angår administrative bøder pålagt af andre landes

konkurrencemyndigheder er der er ikke indgået internationale aftaler, der til-

lægger SKAT kompetence til at inddrive dem. Inddrivelse af bøder pålagt af

EU-Kommissionen for overtrædelse af TEUF artikel 101 og 102 ses ikke at

være henlagt til SKAT.

Ingen af de internationale aftaler på inddrivelsesområdet gør det muligt at for-

kynde administrative afgørelser truffet i andre lande i sager om overtrædelse af

TEUF artikel 101 og 102.

Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af

princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe giver i et vist omfang mu-

lighed for, at Justitsministeriet (Rigsadvokaten) kan træffe afgørelse om fuld-

byrdelse her i landet af strafferetlige bøder, der er pålagt i en anden EU-

medlemsstat. Herudover er der efter lov om samarbejde med Finland, Island,

Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om international

fuldbyrdelse af straf mv. i visse tilfælde mulighed for at inddrive strafferetlige

bøder idømt i andre lande.

Der findes desuden regler om tvangsfuldbyrdelse af civilretlige krav i retsple-

jeloven. Det fremgår således af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, at tvangs-

fuldbyrdelse bl.a. kan ske på grundlag af domme og kendelser afsagt af dom-

stole eller af andre myndigheder, hvis afgørelser efter lovgivningen kan

tvangsfuldbyrdes. Bestemmelsen omfatter ikke afgørelser af udenlandske

domstole og myndigheder. Det fremgår således af retsplejelovens § 479, stk. 1,

at justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørelser af uden-

landske domstole og myndigheder om borgerlige krav og vedtagelser om så-

danne krav kan fuldbyrdes her i riget, såfremt de kan fuldbyrdes i den stat,

hvor afgørelsen er truffet, eller efter hvis ret vedtagelsen skal bedømmes, og

såfremt fuldbyrdelsen ikke vil være åbenbart uforenelig med landets retsorden.

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

13/16

Bestemmelsen er alene blevet udnyttet ved gennemførelsen af to internationale

aftaler om underholdspligt og om konkurs.

Forældelse

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. De generelle

regler herom findes i straffelovens kapitel 11. Forældelsesfristen regnes fra

den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

På konkurrencelovens område gælder en særlig forældelsesbestemmelse (§ 23,

stk. 6), hvorefter forældelsesfristen for bødestraf er 5 år.

Forældelsen for fængselsstraf (for fysiske personer i kartelsager) følger af den

almindelige bestemmelse om forældelse i straffelovens § 93, stk. 1. Det bety-

der, at forældelse af fængselsstraf efter konkurrencelovens § 23, stk. 3 (fæng-

sel indtil til 1 år og 6 måneder) forældes efter 5 år, mens fængselsstraf efter

straffelovens § 299c (fængsel indtil til 6 år) forældes efter 10 år.

Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når politiet gør

den pågældende bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmo-

der om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.

Forældelsesfristen for en juridisk persons ansvar kan afbrydes over for en per-

son, der efter retsplejelovens § 157a, kan modtage forkyndelser på den juridi-

ske persons vegne.

Generelle bestemmelser

Efter konkurrencelovens § 19, stk. 1, jf. § 24, kan afgørelser om overtrædelse

af artikel 101 og 102 indbringes for Konkurrenceankenævnet og herefter for

domstolene, jf. 20, stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ansatte fore-

står normalt selv behandlingen af afgørelser for Konkurrenceankenævnet og er

i en eventuel efterfølgende anke af afgørelsen til domstolene enten sagsøger el-

ler sagsøgt i sagen (repræsenteret af Kammeradvokaten). Det er konkret aftalt

med Konkurrenceankenævnet, at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

der agerer som sagsøger eller sagsøgt i sådanne retssager i stedet for Konkur-

renceankenævnet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oversender i dag oplysninger indhentet i

forbindelse med en konkurrencesags oplysning, herunder oplysninger indhen-

tet under kontrolundersøgelser, til SØIK, hvis Konkurrencerådet finder sagen

egnet til strafferetlig forfølgning. SØIK kan anvende disse oplysninger i for-

bindelse med strafforfølgning af såvel juridiske som fysiske personer.

Der er ikke i dag bestemmelser om, hvilke typer beviser, de danske konkur-

rencemyndigheder (SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) skal accep-

tere. For så vidt angår beviser for domstolene fremgår det af retsplejelovens §

344, stk. 1, at på grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og be-

visførelsen, afgør retten, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til

grund for sagens pådømmelse. Rettens bevisbedømmelse er således ikke efter

retsplejelovens almindelige ordning begrænset af lovregler, og retten kan som

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

14/16

udgangspunkt frit skønne over de beviser, som er blevet fremlagt under en

retssag.

Som nævnt oven for er der efter konkurrencelovens § 23 – udover for virk-

somheder – strafansvar for fysiske personer, som forsætligt eller groft uagt-

somt har overtrådt konkurrencelovgivningen. Fysiske personer kan således

straffes med bøde eller – hvis der er tale om en kartelaftale og vedkommende

har handlet forsætligt – med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Hvis kartelafta-

len er indgået under særligt skærpende omstændigheder, kan fysiske personer

straffes med fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 299 c.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget vil kræve ændringer i konkurrenceloven eller i bekendtgørelser

udstedt i medfør heraf i forhold til forslaget bestemmelser om uafhængig-

hed, kontrolundersøgelser i private hjem, strukturelle påbud, bøder, herun-

der moderselskabsansvar, assistance fra andre konkurrencemyndigheder i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolundersøgelser, begrænsninger i

brug af information indsamlet efter bestemmelser i direktivet samt Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsens pligt til at anerkende specifikke former for

bevis, samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ret til at deltage i behand-

lingen af ankesager ved de civile domstole.

Endvidere er det den umiddelbare vurdering, at det formentlig vil være nød-

vendigt at justere visse af de eksisterende bestemmelser i konkurrenceloven,

herunder i forhold til foreløbige påbud og tvangsbøder samt reglerne om

straflempelse og forældelse.

Herudover vil der i relevant lovgivning skulle tilvejebringes den fornødne

hjemmel til at yde gensidig bistand ved meddelelse af afgørelser eller be-

slutninger mv. på vegne af andre nationale konkurrencemyndigheder og ved

inddrivelse af bøder.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske eller stats-

finansielle konsekvenser.

Regeringen vurderer, at direktivforslaget i sin nuværende form ikke medfø-

rer administrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

15/16

Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål med frist den 5. april 2017.

Dansk Erhverv, DI, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fø-

devarer og Danmarks Rederiforening (herefter ”erhvervsorganisationerne”)

har afgivet fælles bemærkninger til forslaget. Herudover har Forbrugerrådet

Tænk afgivet bemærkninger.

Erhvervsorganisationerne finder det positivt, at det fremhæves i direktivets ar-

tikel 3, at de nationale konkurrencemyndigheders udøvelse af deres beføjelser i

henhold til direktivet skal være underlagt passende retsgarantier. Organisatio-

nerne foreslår, at der fastsættes et yderligere krav om, at virksomheder, der har

været genstand for en undersøgelse, inden for en relativ kort frist har krav på at

få oplyst, om undersøgelsen fører til en klagepunktsmeddelelse eller ej.

Organisationerne finder det af hensyn til retssikkerheden afgørende, at den nu-

værende strafferetlige proces ved domstolene for bedømmelse af skyld og

sanktioner i konkurrencesager i Danmark bevares.

Organisationerne efterspørger, at det ikke overlades til medlemslandene at be-

slutte, om kontrolundersøgelser i virksomheders forretningslokaler kræver

dommerkendelse, men at der fastsættes krav herom i direktivet, ligesom direk-

tivet indeholder krav om dommerkendelse ved kontrolundersøgelser på andre

lokaliteter.

Organisationerne opfordrer desuden til, at det gældende danske hæftelsesan-

svar fastholdes. Organisationerne finder herudover ikke, at der er grundlag el-

ler behov for at indføre hjemmel til, at de nationale konkurrencemyndigheder

kan udstede strukturelle påbud.

Endelig opfordrer organisationerne til, at de nationale konkurrencemyndighe-

der ligesom Kommissionen skal have en uafhængig høringskonsulent (hearing

officer),

som skal beskytte parternes proceduremæssige rettigheder og sikre, at

alt går rigtigt og retfærdigt til under forløbet af en konkurrencesag.

Forbrugerrådet/Tænk støtter umiddelbart forslaget og fremhæver, at forslaget

har til formål at give nationale konkurrencemyndigheder mulighed for at sætte

ind med effektive midler og instrumenter til at finde beviser for overtrædelser

af konkurrencereglerne. Forbrugerne vil ifølge Forbrugerrådet/Tænk nyde

godt af de fordele, som øget konkurrence bringer til markedet i form af større

udvalg og bedre produkter. På mange områder går forbrugerne i dag glip af

fordelene pga. manglende håndhævelse fra konkurrencemyndighederne. For-

brugerrådet Tænk håber – på linje med forslaget – at forslaget vil beskytte for-

brugerne fra forretningspraksis, der holder priserne på varer og tjenesteydelser

kom (2017) 0142 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt

16/16

kunstigt høje, og dermed øge deres valg af innovative varer og tjenesteydelser

til overkommelige priser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdninger kendes ikke endnu.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Konkurrencereglerne er et vigtigt redskab til skabelsen af velfungerende mar-

keder, herunder det indre marked. Velfungerende markeder øger vækst, inno-

vation og produktivitet og skaber dermed velstand til gavn for hele det danske

samfund. En virksomheds beliggenhed i det indre marked bør ikke spille no-

gen rolle i forhold risikoen for at ifalde sanktioner for overtrædelse af EU-

konkurrencereglerne. Det er derfor vigtigt, at der nationalt sker en effektiv

håndhævelse, så virksomhederne ikke kan unddrage sig ansvar ved at agere i

EU-lande, der ikke effektivt håndhæver reglerne. Dette giver ulige vilkår for

øvrige virksomheder, som er aktive i EU, hvilket i sidste ende kommer forbru-

gerne til skade.

Regeringen støtter derfor overordnet, at der vedtages regler, der kan sikre en

effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne og dermed styrke det indre

marked.

Regeringen støtter i den forbindelse generelt, at de nationale konkurrencemyn-

digheder er sikret de fornødne ressourcer og den fornødne uafhængighed i

forbindelse med håndhævelsen af EU's konkurrenceregler, samt at de kan

yde gensidig bistand til andre konkurrencemyndigheder i EU

De enkelte bestemmelser i forslaget analyseres fortsat, idet regeringen er sær-

lig opmærksom på, at forslaget ikke må svække de straffeprocessuelle retssik-

kerhedsgarantier for virksomheder og personer, der er involveret i en sag om

overtrædelse af konkurrencereglerne.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.