Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0191 Bilag 1
Offentligt
1769726_0001.png
NOTITS
Udenrigsministeriet
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
Bilag:
2017-20627
Udenrigsministeriet
Dato:
15. juni 2017
Marokkos forhold til EU i lyset af EU-Domstolens afgørelse af 21. december 2016 i
sag C-104/16 P
Under samrådet i Europaudvalget den 22. maj 2017 blev der spurgt til, om EU-Domstolens
afgørelse af 21. december 2016 i sag C-104/16 P førte til en nedkøling af forholdet mellem
Marokko og Europa, og om dette kunne få indflydelse på migrationen mod Europa.
Et skriftligt svar blev stillet i udsigt:
Umiddelbart efter afgørelsen afgav EU’s høje repræsentant og Marokkos udenrigsminister en
erklæring, hvori de i fællesskab noterede sig afgørelsen, fastslog fortsat at ville samarbejde om
alle elementer vedrørende afgørelsens implementering og bekræftede ønsket om fortsat
udvikling af EU-Marokkos privilegerede partnerskab.
Den marokkanske regering udlagde i pressen Domstolens afgørelse som en sejr for Marokko
og et nederlag for Polisario. I kontakterne med EU har Marokko tilkendegivet ønske om, at
Vestsahara igen kommer til at blive omfattet af toldpræferencer med EU.
Det ses ikke, at den marokkanske regering i forbindelse med dommen skulle have ændret sin
migrationspolitik, selvom der har været enkelte udtalelser fra regeringsrepræsentanter, der
kunne antyde det.
Samarbejdet mellem EU og Marokko, der blev delvist afbrudt af Marokko efter afgørelsen fra
EU’s 1. instans ret i samme sag
i 2015, er nu stort set genetableret.
Udenrigsministeriet