Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0198 Bilag 1
Offentligt
1760135_0001.png
D
ET
G
RØNNE
K
ONTAKTUDVALG
Miljø- og fødevareministeriet
Miljø- og fødevareminister
Esben Lunde Larsen
22. maj 2017
Vedrørende: EU's Miljørådsmøde i Bruxelles den 19. juni 2017
Kære Esben Lunde Larsen
Vi kontakter dig vedrørende Europa-Kommissionens "Handlingsplan for natur, mennesker og
økonomi", der vil være på dagsordenen for det kommende EU Miljørådsmøde.
Vi glæder os over handlingsplanen, der handler om at lukke vigtige huller i gennemførelsen af
EU's naturlovgivning. Handlingsplanen udgør således positive tiltag fra Juncker-Kommissionen
rettet mod at redde truede arter og levesteder i Europa. Af særlig betydning er det fornyede
engagement i at fuldføre Natura 2000-netværket og vedtagelsen af de nødvendige
bevaringsforanstaltninger for alle lokaliteter.
For at handlingsplanen skal blive en succes, må EU's regeringer nu øge deres indsats for at
opfylde deres forpligtelser til effektivt at beskytte naturen på kontinentet og udmønte planen
til handling. Konklusionerne fra det forestående møde i juni i miljørådet vil være en mulighed
for at Danmark kan give sin fulde støtte og engagement til handlingsplanen.
Samtidig vil det være vigtigt, at ministrene udtrykkeligt anerkender, at gennemførelsen af
handlingsplanen alene ikke vil være tilstrækkeligt til at standse tabet af biodiversitet inden
2020, og derfor opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige supplerende
foranstaltninger for at sikre, at handlingsplanen fulde potentiale udmøntes således at EU's
biodiversitetsmål nås. Dette bør især omfatte:
At tackle manglerne og uhensigtsmæssighederne i den fælles landbrugspolitik, som må
revideres radikalt for at sikre, at den er i overensstemmelse med
EU’s
naturbeskyttelsesmål.
Etablering af en ny ramme for fremme af strategisk naturgenopretning i form af et
transeuropæisk netværk for grøn infrastruktur (TEN-G) for at imødegå utilstrækkelig /
sikre den nødvendige forbindelse, og yderligere at forbedre Natura 2000-netværket.
Gennemføre en omfattende vurdering af de finansielle behov for at opfylde
biodiversitetsmålene og sikre øget finansiering af Natura 2000-nettet via EU-budgettet
og forbedret målretning af Natura 2000-udgifter i EU-budgettet.
Anerkendelse af vigtigheden af fyldestgørende forvaltning og målopfyldelse for de udpe-
gede områder, herunder også i det marine miljø.
Tilsagn om prioritering af indsatser rettet mod at reducere bifangsten af fugle og
havpattedyr i fiskeriet.
Fremsætte et initiativ som skal sætte fokus på tilbagegangen af vilde bestøvere
c/o: Danmarks Naturfredningsforening
�½
Masnedøgade 20
�½
2100 København Ø
�½
Tlf. 39 17 40 00
�½
[email protected]
kom (2017) 0198 - Bilag 1: Henvendelse af 22/5-17 fra Det Grønne Kontaktudvalg vedr. Kommissionens handlingsplan for natur, mennesker og økonomi
1760135_0002.png
Det er efter vores opfattelse afgørende, at disse pointer afspejles i Rådets konklusioner. Vi
håber derfor, at du på vegne af Regeringen vil medtage disse punkter ved udarbejdelsen af
den danske holdning til rådmødet.
Venlig hilsen
Ella Maria Bisschop-Larsen
Formand for Det Grønne Kontaktudvalg
Kopi:
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
Underskrivende organisationer:
Danmarks Naturfredningsforening
Friluftsrådet
BirdLife/Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Botanisk Forening
Dyrenes Beskyttelse
Danmarks Sportsfiskerforbund
Biologforbundet
Naturhistorisk Forening
Dansk Entomologisk Forening
Dansk Geologisk Forening
Det Økologiske Råd
Oceana
Greenpeace
Natur & Ungdom
Svampeforeningen
2