Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0240 Bilag 1
Offentligt
1756728_0001.png
OPLÆG
OM STYRING AF GLOBALISERINGEN
DA
3
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0002.png
Europa-Kommissionen
COM(2017) 240 af 10. maj 2017
Rue de la Loi / Wetstraat 200
1040 Bruxelles / Brussels
+32 2 2991111
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0003.png
© Den Europæiske Union, 2017
Videreanvendelse tilladt med kildeangivelse.
Videreanvendelsesbestemmelserne for Europa-Kommissionens dokumenter er reguleret af afgørelse 2011/833/EU
(EUT L 330 af 14.12.2011, s. 39).
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0004.png
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0005.png
Erklæring fra lederne af de 27 medlemsstater og
fra Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen
»Den Europæiske Union står i dag over for hidtil usete
udfordringer, både globalt og internt: regionale konflikter,
terrorisme, stigende migrationspres, protektionisme og sociale
og økonomiske uligheder. Vi er sammen fast besluttet på at
adressere udfordringerne i en verden under hastig forandring og
give vores borgere såvel sikkerhed som nye muligheder. Vi vil gøre
Den Europæiske Union stærkere og mere robust gennem endnu
større enhed og solidaritet blandt os og respekt for fælles regler.
Enhed er både en nødvendighed og vores frie valg. Enkeltvis ville
vi blive kørt ud på et sidespor af den globale dynamik. Ved at stå
sammen har vi størst chance for at påvirke den og forsvare vores
fælles interesser og værdier.«
Rom, den 25. marts 2017
»At være europæer er også ensbetydende med at være åben
og handle med vores naboer i stedet for at bekrige dem. Det
er ensbetydende med at være verdens største handelsblok,
der har handelsaftaler på plads eller undervejs med mere end
140 partnere over hele verden.
Og handel betyder beskæftigelse – for hver 1 mia. EUR, vi
genererer i eksport, skabes der 14 000 ekstra job i EU. Og mere
end 30 mio. job, dvs. 1 ud af 7 af alle job i EU, afhænger nu af
eksporten til resten af verden.«
Jean-Claude Juncker
Formand for Europa-Kommissionen
Talen om Unionens tilstand, den 14. september 2016
4
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0006.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. STATUS OVER GLOBALISERINGEN OG DENS VIRKNINGER ............................................... 6
1.1. Globalisering er ikke noget nyt, men er i hastig forandring .......................................................... 6
1.2. Den er en drivkrat for forandring... ............................................................................................................. 7
1.3. .... men den indebærer også udfordringer ................................................................................................ 9
2. FREMTIDSUDSIGTER .................................................................................................................. 10
2.1. Globaliseringen kommer til at se meget anderledes ud i 2025... ........................................... 10
2.2. .... og fristelsen til at forlade sig på isolationisme eller passivitet skal modstås ........... 12
3. EU’S INDSATS UDADTIL: INTERNATIONALT SAMARBEJDE MED HENBLIK PÅ
AT FORME GLOBALISERINGEN, ØKONOMISK DIPLOMATI OG REDSKABER, DER
SKAL SIKRE LIGE KONKURRENCEVILKÅR ................................................................................ 13
3.1. EU er allerede en drivkrat for en mere retfærdig verdensorden... ......................................... 13
3.2. .... men der bør gøres mere fremover ...................................................................................................... 13
3.3. .... og EU bør tage skridt til at genoprette lige konkurrencevilkår ............................................ 15
4. EU’S INDSATS INDADTIL: OPBYGNING AF MODSTANDSDYGTIGHED
GENNEM BEDRE DELING AF FORDELE OG FREMME AF KONKURRENCEEVNEN
PÅ LÆNGERE SIGT ........................................................................................................................... 16
4.1. Stærke social- og uddannelsespolitikker er afgørende for at sikre
modstandsdygtighed og en retfærdig fordeling af velstanden... ...................................................... 16
4.2. ... og der er samtidig behov for en større indsats for at gøre Europa til en
konkurrencedygtig og innovativ økonomi... .................................................................................................... 17
4.3. ... i tæt partnerskab med mere selvstændige regioner ................................................................. 19
5. KONKLUSION ................................................................................................................................ 21
5
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0007.png
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0008.png
Figur 2: Globalt er realiteten i dag
1,2 mia.
Udlandsrejser i 2016
914 mio.
Brugere af sociale netværk, som
har mindst én ”ven” i udlandet
244 mio.
Mennesker, der er bosat
uden for deres hjemland
75 mio.
Grænseoverskridende
online-køb inden for EU27 i 2016
13 mio.
Grænseoverskridende
online-studerende
3,3 mio.
Studieophold i udlandet
gennem Erasmus siden 1987
2 mio.
Grænsegængere
i EU27 i 2015
Bemærkning: Data for 2016 eller seneste foreliggende (2015).
Kilder: McKinsey Global Institute, FN, Verdensturistorganisationen, Eurostat, OECD, Europa-Kommissionen.
pandemier eller klimaændringer. Selv de største og
rigeste lande har ikke længere kapacitet til at klare de
udfordringer, de står over for. I verden af i dag bliver
globalt samarbejde stadig vigtigere.
1.2. Den er en drivkraft for forandring ...
En verden med flere indbyrdes forbindelser har givet
nye muligheder. Borgerne rejser, arbejder, uddanner sig
og bor i andre lande end hjemlandet. De interagerer
med hinanden på nettet og udveksler idéer, kulturer
og erfaringer. Studerende har online-adgang til kurser
ved førende universiteter i hele verden. Landene kan
producere mere med mindre gennem specialisering
i det, de er bedst til, og udnyttelse af stordriftsfordele
på de globale markeder. International konkurrence,
den globale klimaindsats, videnskabeligt samarbejde
og udveksling af ideer har fremmet kreativitet
og innovation. Virksomheder, der er aktive på de
internationale markeder forbliver konkurrencedygtige,
fordi de kan lære og tilpasse sig hurtigere
1
.
Europas eksport er vokset, da kunder verden over
efterspørger de varer og tjenesteydelser af høj kvalitet,
vi leverer. Vores fly, luksusbiler, industrimaskiner,
kosmetik og sundhedsprodukter, luksustøj og fødevarer
1
af høj kvalitet er yderst efterspurgte. Sammen med den
rådgivning, ingeniørvirksomhed eller transporttjenester,
vi leverer, bidrager disse til en stærk EU-eksport, som
udgjorde i alt 1 746 mia. EUR i 2016 og sikrede mere
højtlønnede job. Hver gang der eksporteres for en
milliard euro, skabes der 14 000 arbejdspladser. Det er
ikke kun store virksomheder, der nyder godt af dette.
Over 80 % af de europæiske eksportører er SMV’er
2
.
En italiensk SMV sælger
præcisionsrengøringsmaskiner til kunder i luft-
og rumfartsindustrien, medicinalindustrien og
industrien for luksusvarer i Europa, Israel, Kina og
Indien. Virksomheden beskæftiger en lang række
arbejdstagere i sin egen region og bidrager til den
lokale økonomi gennem sin forsyningskæde og
skatteindbetalinger.
Billigere inputmaterialer og nye teknologier, der
importeres fra udlandet, gør også vores virksomheder
mere konkurrencedygtige og medvirker dermed til
at bevare job i EU. 80 % af EU’s import består af
råmaterialer, investeringsgoder og komponenter, der
er nødvendige for, at den europæiske økonomi kan
fungere.
2
Europa-Kommissionen, 2010, Report Internationalisation of SMEs.
Europa-Kommissionen, 2015, »EU exports to the world: effects on
employment and income«.
7
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0009.png
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0010.png
1.3. ... men den indebærer også udfordringer
Samtidig medfører globaliseringen også udfordringer.
Fordelene er ikke jævnt fordelt blandt mennesker og
regioner, hvoraf nogle i mindre grad end andre er
i stand til at tilpasse sig forandringer og konkurrence.
I løbet af de seneste årtier har mange lande - ofte med
lavere løn, miljøstandarder, eller skatter - i stigende
grad konkurreret med Europa i industrisegmenter
præget af ringere kvalifikationer og værditilvækst. Den
omstændighed, at andre lande ikke alle har de samme
levestandarder, sociale standarder, miljøstandarder,
skattemæssige standarder og andre standarder som
Europa betyder, at virksomhederne kan benytte disse
forskelle til at opnå en konkurrencemæssig fordel. Dette
har ført til fabrikslukninger og tab af arbejdspladser
eller et nedadgående pres på arbejdstagernes løn- og
arbejdsvilkår. Virksomheder, som ikke er i stand til
at konkurrere med mere produktive eller billigere
udenlandske konkurrenter, lukker, hvilket har varige
virkninger for dem, der afskediges, deres familier og
regionen som helhed.
Visse udenlandske virksomheder og regeringer har
udøvet illoyal handelspraksis. Europæiske industrier
som f.eks. stål og skibsbygning har lidt skade som
følge af dumpingimport, der er knyttet til offentlige
tilskud og overkapacitet i visse tredjelande. Andre
lande nyder godt af fordelene ved international
åbenhed gennem øget eksport, men undlader at gøre
gengæld og lader deres indenlandske økonomi forblive
lukket for udenlandske virksomheder.
Store selskaber kan desuden udnytte smuthuller
i de internationale regler og flytte overskuddet til
lavbeskatningsområder frem for at betale skat der, hvor
de producerer og sælger. Disse strategier berøver EU-
medlemsstaterne for skatteindtægter og bidrager til en
følelse af uretfærdighed, og af at global integration kun
er til gavn for større virksomheder og velstillede borgere.
En kombination af globalisering og teknologisk
forandring har øget efterspørgslen efter faglært
arbejdskraft, men reduceret antallet af job for
personer med ringere kvalifikationer, navnlig
i fremstillingssektoren. Afskedigede arbejdstagere
kæmper for at få et nyt job, navnlig når det indebærer
erhvervelse af nye færdigheder.
Lovlig indvandring har generelt sat skub i økonomien
i modtagerlandene og kan give EU de nødvendige
færdigheder til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Når
infrastrukturen og integrationsbestræbelserne på lokalt
niveau ikke har holdt trit med stigningen i omfanget
9
af migration, kan dette dog føre til sociale spændinger
i samfundet. Det kan navnlig i lande og regioner med høj
arbejdsløshed og udstødelse medføre høje økonomiske
og samfundsmæssige omkostninger, mens marginalisering
i nogle tilfælde også kan føre til radikalisering.
Figur 5: Europæerne har et blandet syn på globaliseringen
55%
mener, at globaliseringen
generelt set udgør en mulighed
45%
mener, at globaliseringen
generelt set udgør en trussel
65%
ser optimistisk på
deres økonomiske udsigter
35%
ser med bekymring på
deres økonomiske udsigter
37%
mener, at globaliseringen udgør
et aktiv for deres lands identitet
53%
mener, at globaliseringen udgør
en trussel for deres lands identitet
9%
ved ikke
Kilde:
Bertelsmann Stiftung og Europa-Kommissionen (2016).
Medmindre der fortsat træffes aktive foranstaltninger,
er der en risiko for, at globaliseringen vil forstærke
effekten af de teknologiske fremskridt og den seneste
økonomiske krise og bidrage yderligere til stigende
ulighed og social polarisering. I løbet af det sidste årti
har middelklassens realindkomst i husholdninger i EU
og andre avancerede økonomier overordnet set været
stagnerende, selv om økonomien generelt er vokset. Selv
om ulighederne i Europa stadig er langt mindre markante
end i andre dele af verden, ejer den rigeste procent af
befolkningen stadig 27 procent af den samlede formue
5
.
Mange borgere har den opfattelse, at globaliseringen
direkte truer deres identitet og traditioner og ødelægger
den kulturelle mangfoldighed og deres levevis.
Borgerne er bekymrede for, at de ikke er i stand til
at kontrollere deres fremtid og føler, at deres børns
muligheder vil blive dårligere end deres egen. Dette
skyldes en fornemmelse af, at regeringerne ikke længere
har kontrol med og ikke er i stand til eller villige til at
forme globaliseringen og håndtere dens virkninger på
en måde, som er til gavn for alle. Dette er den politiske
udfordring, vi nu må tage op.
5
Julius Bear, Wealth Report: Europe. September 2014.
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0011.png
2. FREMTIDSUDSIGTER
2.1. Globaliseringen kommer til at se meget
anderledes ud i 2025...
Vi er stadig tidligt i den overgangsfase, hvor
digitalisering, robotter, kunstig intelligens, tingenes
internet og 3D-printning vil revolutionere den måde,
hvorpå vi producerer, arbejder, bevæger os og forbruger.
Næsten alle sektorer vil undergå forandringer,
herunder f.eks.:
▶
transport
med f.eks. førerløse og
▶
sundhedspleje
med f.eks. online diagnosticering
og sundhedspersoners øgede grænseoverskridende
mobilitet.
Automatisering gør arbejdskraftomkostninger mindre
relevante i forbindelse med beslutninger om placering
af produktionen. Dette bidrager rent faktisk til at bringe
visse former for fremstillingsvirksomhed tilbage til
Europa som konstateret i European Reshoring Monitor
6
.
En velkendt tysk producent af sportsfodtøj
flyttede i 2016 produktionen i Tyskland af en
bestemt skomodel til en fabrik, som er fuldstændigt
bemandet af robotter. Virksomheden har til hensigt
at åbne flere sådanne »højhastighedsfabrikker«
i Europa eller USA i fremtiden.
Enkle og rutineprægede opgaver, som kan automatiseres,
vil imidlertid forsvinde
7
. De job, der vil blive skabt og
bragt tilbage til Europa, vil være forskellige fra dem,
der blev flyttet for mange år siden. Udfordringen
for Europa bliver at innovere inden for strategiske
internetforbundne biler, droner eller delebiler
▶
energi
med f.eks. intelligente net, vedvarende
energi og decentral produktion
▶
landbrugsfødevarer
med f.eks. klimavenligt
landbrug og applikationer, der begrænser madspild
▶
telekommunikation
med f.eks. stærkere net,
virtual reality, virtuelle arbejdsområder
▶
distribution
med den stigende betydning af
e-handel
▶
finansielle tjenesteydelser
med f.eks. virtuelle
6
7
https://reshoring.eurofound.europa.eu/
banker og forsikringsselskaber eller crowdfunding,
▶
fabriksproduktion med automatisering, eller
Figur 6: Globalisering dengang og nu
OECD anslår, at i gennemsnit og på tværs af landene er 9 % af
arbejdspladserne i stor risiko for at blive automatiseret, mens halvdelen af
arbejdsopgaverne for yderligere 25 % af arbejdsstyrken vil ændre sig væsentligt
på grund af automatisering.
Globaliseringen hidtil
Konkrete strømme af fysiske varer
Nye tendenser for globaliseringen
Immaterielle strømme af tjenester og data
Efterspørgsel efter flere og mere varierede varer
og tjenester
Øget efterspørgsel efter varer, der er fairtrade,
bæredygtige og lokalproducerede
Globale forsyningskæder
Globale værdikæder
Strømme hovedsageligt mellem udviklede økonomier
Stigende deltagelse af vækstøkonomier og megabyer
Strømme fremdrives af stater og større
multinationale selskaber
Større rolle for mindre virksomheder,
ikkestatslige aktører og enkeltpersoner
Transaktioner, der let kan omsættes til penge
Fremvækst af open source-indhold og delt indhold
Overførsel af teknologier fra udviklede
økonomier til vækstøkonomier
Kilde: Europa-Kommissionen, McKinsey Global Institute, OECD.
Overførsel af teknologier i begge retninger
10
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0012.png
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0013.png
En mere forbundet verden vil give nye muligheder og
større trusler. Kriminelle og terrorister vil fortsat forsøge
at udnytte øget åbenhed og bruge nye teknologier
til at foretage ulovlig handel eller sprede had. På
den anden side er flere og flere aktører – borgere,
civilsamfundsgrupper, virksomheder og kommuner –
i stand til at have forbindelser med deres kolleger overalt
i verden og arbejde sammen om at løse fælles problemer.
Netværk af byer
arbejder sammen for at lære af
hinanden, hvordan man bekæmper klimaændringer
eller integrerer nyankomne flygtninge, regioner
indgår partnerskaber med private virksomheder
med henblik på at udvikle fremsynede
udviklingsplaner og borgerne mobiliserer sig online
for at vise solidaritet med globale bevægelser som
f.eks.
kvindedemonstrationer,
der fandt sted i byer
i hele verden den 21. januar 2017.
yde kortsigtet nødhjælp, men historien viser, at den
aldrig har haft varig succes og i mange tilfælde har haft
katastrofale resultater
11
. Et skræmmende eksempel herpå
er den store depression i 1930’erne, der blev forværret af
gengældelsesprotektionisme og i sidste ende bidrog til, at
der opstod krig.
Hvis vi lukker vores grænser, er der andre, der vil
gøre det samme. Vi vil alle blive tabere. Dette er
navnlig tilfældet for Europa, som er dybt integreret
i de globale værdikæder. Protektionisme vil forstyrre
produktionen og øge omkostningerne og priserne
for forbrugerne. Den europæiske eksport ville
blive mindre konkurrencedygtig, og endnu flere
arbejdspladser blive bragt i fare
12
. En forøgelse af
handelsrestriktionerne på 10 % skønnes at føre til en
nedgang i nationalindkomsten på 4 %
13
. Vi ville miste
adgangen til nye produkter, tjenester, teknologier og
ideer. Prisstigninger rammer de fattigste hårdest, og
protektionisme vil have den modsatte virkning af den
ønskede
14
.
For at undgå denne nedadgående spiral er der
behov for multilaterale institutioner og regler for at
give landene mulighed for i fællesskab at fremme
fælles løsninger i en globaliseret verden. Dette er af
afgørende betydning for at kunne håndtere problemer,
som kræver kollektiv handling, f.eks. den globale
økonomi, klimaændringer eller skatteunddragelse.
Uden dem kan stærke og mindre samvittighedsfulde
lande og virksomheder gennemtvinge deres regler og
interesser over for svagere lande og virksomheder.
Dette ville være i strid med EU’s grundlæggende
værdier, retsstatsprincippet, ligestilling og den
solidaritet, som EU er bygget på.
For bedre at styre globaliseringen har vi brug for mere
global styring og globale regler. Og vi er nødt til at
støtte dette med nationale politikker, som øger vores
konkurrenceevne og modstandsdygtighed hjemme.
Europa skal nu træffe afgørelse om, hvordan dette gøres.
Autarkiske eksperimenter Sovjetunionen, Albanien indtil 1990’erne, Kina
indtil 1970’erne, Argentina i perioden mellem 1970’erne og 2000’erne eller
senest i Venezuela førte ikke til velstand.
Arto, Iñaki, José M. Rueda-Cantuche, Antonio F. Amores, Erik Dietzenbacher,
Nuno Sousa, Letizia Montinari og Anil Markandya,«EU Exports to the World:
Effects on employment and income«, Europa-Kommissionen, 2015.
13
12
11
2.2. ... og fristelsen til at forlade sig på
isolationisme eller passivitet skal modstås
Ændringer i forbindelse med globaliseringen kan føre
til et ønske om, at landene isolerer sig fra omverdenen.
Dette er særlig udtalt i regioner, som halter bagefter.
Nogle ønsker at opstille barrierer og lukke grænserne.
I den modsatte ende af skalaen ønsker andre at lade
globaliseringen gå sin gang i den tro, at selvregulerende
markeder i sidste ende vil skabe de bedste resultater.
I kølvandet på den økonomiske krise og
antiglobaliseringsbevægelsen har vi allerede været
vidne til en udvikling i retning af isolering. De
multilaterale forhandlinger, der skal nedbryde
barriererne for handel, har i stort omfang stået
i stampe i det seneste årti, og protektionisme har
fået et comeback
9
. Selv lande, som traditionelt har
slået til lyd for en åben global økonomi, undersøger
nu mulighederne for at bremse importen, begrænse
indvandringen og begunstige indenlandsk produktion.
Disse udviklingstendenser har bidraget til den seneste
markante opbremsning i væksten i den globale handel.
Imidlertid anerkender et flertal af de europæiske borgere,
at
10
protektionisme ikke beskytter. Protektionisme kan
OECD (2003), »The Sources of Growth in OECD Countries«, Paris.
9
En rapport fra WTO, OECD og UNCTAD viste, at der siden 2008 er blevet
registreret mere end 1 500 nye handelsrestriktioner i G20-landenes økonomier.
Kun en fjerdedel af disse var blevet afviklet i maj 2016.
Et flertal af europæerne opfatter globaliseringen som en mulighed for
økonomisk vækst. En endnu større gruppe har tillid til deres økonomi.
Kilde:
Standard Eurobarometer 86, efteråret 2016.
10
Ifølge en undersøgelse, som for nylig blev gennemført i 27 europæiske lande
og 13 andre store lande, vil det reelle indkomsttab, hvis handelen stoppes,
være 63 % for de fattigste husholdninger og 28 % for de rigeste, fordi de
fattige bruger en større del af deres indkomst på forbrug (kilde: »Measuring
the unequal gains from trade«, Pablo D. Fajgelbaum og Amit K. Khandelwal,
Quaterly Journal of Economics, august 2016).
14
12
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0014.png
3. EU’S INDSATS UDADTIL:
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
MED HENBLIK PÅ AT FORME
GLOBALISERINGEN, ØKONOMISK
DIPLOMATI OG REDSKABER, DER SKAL
SIKRE LIGE KONKURRENCEVILKÅR
3.1. EU er allerede en drivkraft for en mere
retfærdig verdensorden ...
Opbygning af en retfærdig, regelbaseret ordning
baseret på høje standarder kræver samarbejde mellem
mange lande med forskellige interesser, kulturer og
udviklingsniveauer. Målet er at afstemme
midlerne
til
globalisering — åbning af markeder og teknologisk
udvikling — med
formålene
— sikring af rettigheder og
øget menneskelig velfærd.
Efter to altødelæggende verdenskrige oprettede
landenes regeringer De Forenede Nationer (FN), Den
Internationale Valutafond (IMF), Verdensbanken
eller den almindelige overenskomst om told
og udenrigshandel (GATT), der senere blev til
Verdenshandelsorganisationen (WTO). Disse
institutioner har bragt fred, stabilitet, tillid og velstand
til mange mennesker. Den indbyrdes afhængighed blev
øget, og den globale handel steg kraftigt.
Efter finanskrisen blev G20-landenes regeringer enige
om et koordineret program til støtte for den globale
økonomi og mere solide globale regler til regulering
af de finansielle markeder og bekæmpelse af
skatteunddragelse. 2030-dagsordenen for bæredygtig
udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling blev
godkendt af alle medlemmerne af FN i 2015. En
bindende international aftale blev også opnået i Paris
for at bekæmpe klimaændringerne og sætte skub i en
proces, der vil forbedre de miljømæssige standarder
i hele verden. På FN-topmødet i 2016 forpligtede
lederne sig også til at udvikle en global politik til
håndtering af store flygtninge- og migrantstrømme.
Tidligere i år trådte en ny WTO-aftalen om
handelslettelser i kraft.
Disse eksempler er udtryk for en ny global indsats
for at samarbejde om styring af globaliseringen.
EU og medlemsstaterne spillede en central rolle
i denne forbindelse. EU er i sig selv en model for
velfungerende reguleret integration, der giver os
mulighed for at fremme multilateralisme og en
regelbaseret orden.
13
3.2. ... men der bør gøres mere fremover
Det internationale regelsæt er dog stadig langt fra
at være fuldstændigt.
Visse områder, navnlig inden
for den digitale økonomi, er næsten ikke reguleret.
Inden for andre giver reglerne ikke lige vilkår eller kun
utilstrækkelig beskyttelse mod skadelig og urimelig
adfærd som f.eks. skatteunddragelse, korruption,
udvinding af ressourcer, ulovlige finansielle strømme,
skadelig statsstøtte eller social dumping.
Vi har ikke kun behov for at opretholde den
eksisterende globale regelbaserede orden med henblik
på hidtil usete udfordringer, men også at udvikle
den yderligere. Kommende udfordringer, navnlig
i en multipolær verden, vil kræve, at vi fortsætter og
styrker koordineringen af den økonomiske politik
for at sikre en stærk, bæredygtig, afbalanceret og
inklusiv vækst. Multilateralt samarbejde med vores
globale partnere er til stadighed den foretrukne
fremgangsmåde. Med henblik herpå bør vi bidrage til
at styrke og reformere multilaterale institutioner, så
de bliver mere retfærdige og effektive, hvis de fortsat
skal være en del af løsningen. I en verdensorden, som
i stigende grad anfægtes, bør vi også være rede til at
fremskynde udviklingen gennem samarbejde med
mindre koalitioner og samtidig lade døren stå åben
for andre, således at de kan tilslutte sig, når de er rede.
På samme måde bør ikke-statslige aktører som f.eks.
internationale organisationer eller ngo’er inddrages på
passende måde.
EU kunne fortsat gå i spidsen og formidle sine
værdier og interesser og fremme et kapløb mod
toppen.
2030-dagsordenen for
bæredygtig udvikling
giver et fælles referencepunkt for prioritering af den
fremtidige indsats til fordel for velstand, planeten og
mennesker i hele verden, især i udviklingslandene.
I juni 2017 vil EU vedtage en ny europæisk
konsensus om udvikling,
som vil tilpasse EU’s
udviklingspolitik til 2030-dagsordenen. For effektivt
at tage udfordringerne i en globaliseret verden op
skal EU’s udviklingsindsats være mere end blot
støtte. Den skal samle investeringer og handel, den
private sektors bidrag, mobilisering af nationale
ressourcer, fremme af god regeringsførelse,
retsstatsprincippet og menneskerettigheder, herunder
et særligt fokus på unge, ligestilling mellem kønnene
og styrkelse af kvinders indflydelse og status. EU’s
foreslåede
eksterne investeringsplan
skal skabe
fordele for alle parter ved at fremme bæredygtig
vækst og beskæftigelse i udviklingslandene. Dette
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0015.png
vil bidrage til at lette migrationspresset og skabe
investeringsmuligheder for europæiske virksomheder.
Mere integreret og proaktiv
europæisk økonomisk
diplomati
vil også skabe bedre resultater for vores
borgere. EU og medlemsstaterne bør forbedre
sammenhængen mellem eksterne politikker og
redskaber til fremme af vækst og beskæftigelse
i Europa og bliver mere effektive i forfølgelsen af
vores økonomiske interesser i udlandet. Afhængigt af
det pågældende land kunne EU’s interesser omfatte
sikring af makroøkonomisk stabilitet, støtte til centrale
økonomiske og sociale reformer eller løsning af
hindringer for markedsadgang.
•konomisk diplomati kræver øget koordinering mellem
EU, medlemsstaterne og de finansielle institutioner som
f.eks. Den Europæiske Investeringsbank. Anvendelse
af det omfattende netværk af EU-delegationer i verden
bør også hjælpe europæiske virksomheder, især SMV’er,
med at få succes på globale markeder. Dette kan ske
gennem støtte til bedre udnyttelse af muligheder,
som skabes af handels- og investeringsaftaler, for at
bekæmpe vedvarende hindringer for markedsadgang
eller at fremme strategiske fælleseuropæiske
handelsprojekter. Det kunne også omfatte deltagelse
i fastsættelsen af internationale standarder for
nye teknologier eller styrkelse af europæiske
erhvervsorganisationer i udlandet.
EU bør fortsætte med at udvikle en
afbalanceret,
regelbaseret og progressiv dagsorden for handel
og investeringer
15
, som ikke kun åbner markeder på
et gensidigt grundlag, men også styrker den globale
styring inden for områder som menneskerettigheder,
arbejdsvilkår, fødevaresikkerhed, folkesundhed,
miljøbeskyttelse og dyrevelfærd. Disse aftaler skal
opretholde EU’s og medlemsstaternes evne til at nå
legitime mål for den offentlige politik og opretholde
EU’s nuværende høje standarder på disse områder
16
for at beskytte vores borgere og beskytte EU’s industri
mod illoyal konkurrence. De bør også bidrage til
opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling.
Internationale økonomiske og finansielle
bestemmelser
bør forblive et fokusområde. Vi bør
især støtte mere effektive mekanismer på globalt plan
for at overvåge og tilpasse makroøkonomiske politikker,
optrappe bekæmpelsen af skatteundgåelse, sikre
stabiliteten i finanssektoren, eliminere overkapacitet
og dertil knyttede statslige tilskud, fremme e-handel,
samtidig med at privatlivets fred beskyttes, og fremme
konvergens inden for tekniske standarder, således at de
ikke længere fungerer som unødvendige hindringer.
Desuden bør vi gå videre med bestræbelserne på
at forbedre sociale standarder og
arbejdsnormer
og -praksis i tæt samarbejde med Den Internationale
Arbejdsorganisation, men også civilsamfundet,
arbejdsmarkedets parter og den private sektor. I denne
forbindelse bør kollektive overenskomstsystemer
fremmes på verdensplan.
Globaliseringen er nødt til at blive effektiv. Handel
hjælper lande med at blive mere produktive gennem
specialisering, men reel effektivitet indebærer også, at de
eksterne omkostninger minimeres, og den økonomiske
vækst adskilles fra ressourceforbruget. Forurening som
følge af transport og emballering, trafikbelastning og
udtømning af værdifulde naturressourcer er vigtige
eksempler på disse virkninger udefra.
Parisaftalen om klimaændringer
tjener til bekæmpelse
af klimaændringer, fremmer af overgangen til ren energi
og skaber desuden nye forretningsmuligheder for EU’s
virksomheder, navnlig inden for rene energiteknologier.
Det giver en konkurrencemæssig fordel til de industrier,
der allerede har reduceret deres CO
2
-fodaftryk.
Det vigtigste er nu at færdiggøre regelsættet for
gennemførelse heraf for at sikre, at alle lande bidrager til
reduktionen af CO
2
-emissioner.
Kulturelt diplomati er en integrerende del af
vores fælles udenrigspolitik og økonomiske
politik. Europæisk
kultur er en vigtig kilde til
beskæftigelse og vækst,
og samtidig kan kulturel
udveksling og mellemfolkelige kontakter forme
globaliseringen og fremme vores værdier og identitet.
Som verdens største indre marked, verdens største
handelsmagt og investor og den største donor af
udviklingsbistand kan Europa udforme det globale
regelsæt. Men for at bevare denne indflydelse i en
situation med demografiske, økonomiske og politiske
forandringer er vi i stigende grad nødt til at
stå
sammen og tale med én stemme.
I 2050 vil intet
enkelt europæisk land være blandt de otte største
økonomier udtrykt i størrelse
17
.
17
15
Meddelelse COM(2015) 497 af 14. oktober 2015 »Handel for alle: En mere
ansvarlig handels- og investeringspolitik«.
16
Se det fælles fortolkende instrument om den omfattende økonomi- og
handelsaftale mellem Canada og EU og dets medlemsstater - http://data.
consilium.europa.eu/doc/document/ST-13541-2016-INIT/en/pdf
The world in 2050, PWC, februar 2017.
14
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0016.png
Rettidige, gennemsigtige og inklusive
beslutningsprocedurer er nødvendige, for at en kollektiv
international indsats kan være effektiv. EU skal være
i stand til ikke blot at indgå brede aftaler for at løse en
lang række globale spørgsmål, men også til at sikre, at
disse aftaler kan ratificeres og gennemføres. Spørgsmålet
er stadig, om EU’s institutionelle struktur er fuldt ud
tilpasset til denne udfordring. Dette spørgsmål bør
behandles i forlængelse af den kommende udtalelse
fra Domstolen om kompetence i forbindelse med
handelsaftaler
18
.
3.3. ... og EU bør tage skridt til at genoprette lige
konkurrencevilkår
EU står ganske vist for åbenhed og samarbejde, men
kan ikke være naiv i sin tilgang til globaliseringen.
Der er situationer, hvor der findes regler, men disse
ikke overholdes. Det kan tage nogen tid at lukke
smuthullerne i de globale regler og hæve standarderne.
I mellemtiden skal EU råde over instrumenterne til at
genoprette lige vilkår og sætte beslutsomt ind over for
lande eller virksomheder, der udøver illoyal praksis.
Det starter med
bedre håndhævelse af
eksisterende aftaler og regler
på områder som
handel, arbejdsnormer, klima og miljøbeskyttelse.
Verdenshandelsorganisationen (WTO) har en
bindende tvistbilæggelsesordning, som EU bør
fortsætte med at anvende, når det er påkrævet. På
samme måde bør vi sikre, at de tilsagn, som parterne
har afgivet inden for rammerne af vores bilaterale
handels- og investeringsaftaler, overholdes.
En
effektiv håndhævelse af vores egne EU-regler
vil
også sikre, at alle virksomheder, som er til stede eller
aktive i EU og overtræder reglerne, straffes effektivt.
Dette bør ske i samarbejde med medlemsstaternes
myndigheder. Der kan også foretages yderligere
investeringer i EU’s
toldrisikostyring
med henblik på
at lette og fremskynde lovlig handel i EU og samtidig
sikre borgernes tryghed og sikkerhed ved at standse
forfalskede eller farlige varer ved EU’s grænser.
EU vil også fortsætte sin indsats for at fastlægge
retfærdige regler for beskyttelse af internationale
investeringer, samtidig med at regeringerne gives
mulighed for at forfølge deres legitime politiske mål.
Tvister bør ikke længere afgøres ved voldgift under
systemet med såkaldt tvistbilæggelse mellem investor
og stat (ISDS). Kommissionen har derfor foreslået en
multilateral investeringsdomstol
19
, som vil skabe en
retfærdig og gennemsigtig ordning og for nærværende
drøftes med vore partnere.
Vi har også brug for effektive
handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter:
Disse bør revideres, således
at de bliver hurtigere, mere fleksible og mere effektive,
når dumping og unfair subsidiering skal bekæmpes
20
.
Ligeledes er EU verdens mest åbne marked for
offentlige
udbud,
men vores virksomheder har ikke altid samme
adgang til andre lande. Forslaget om et internationalt
instrument for offentlige udbud
21
vil løse dette problem.
Der er behov for en hurtig indsats på disse områder.
Åbenhed over for
udenlandske investeringer
er fortsat
et centralt princip for EU og en vigtig kilde til vækst.
Imidlertid er der for nylig blevet udtrykt bekymring over
udenlandske investorer, navnlig statsejede virksomheder,
der overtager europæiske virksomheder med
nøgleteknologier af strategiske årsager. EU’s investorer
har ofte ikke samme ret til at investere i det land, hvorfra
investeringerne stammer. Disse problemer kræver
omhyggelig analyse og passende foranstaltninger.
Europæiske virksomheder er vigtige partnere i forbindelse
med udformningen af globaliseringen og giver positive
resultater for alle. Der er mange positive eksempler på,
hvordan man kan opnå bæredygtig vækst for aktionærer,
arbejdstagere og de lokalsamfund, hvori de har deres
aktiviteter. Når virksomhederne ikke tager deres sociale og
miljømæssige ansvar alvorligt, bør de dog drages til ansvar.
EU bør fortsat træffe foranstaltninger med henblik på
at opnå global
retfærdighed og gennemsigtighed
på skatteområdet.
Ved udgangen af 2017 vil EU
råde over en fælles liste over ikkesamarbejdsvillige
jurisdiktioner. Dette vil give mere effektive redskaber
til at løse problemerne vedrørende skatteunddragelse
og tredjelande, der nægter at spille efter reglerne.
Kommissionen vil også fortsætte med at føre
forhandlinger om internationale regler, der forhindrer
selskaber, der er etableret i tredjelande, i at undgå
direkte og indirekte skattemæssige forpligtelser, hvorved
medlemsstaternes beskatningsgrundlag beskyttes.
19
Jf. Kommissionens offentlige høring om en multilateral reform af
investeringstvistbilæggelsen, der blev lanceret i december 2016.
Jf. Kommissionens meddelelse »Henimod en solid handelspolitik for EU for at
skabe vækst og beskæftigelse«, oktober 2016, og Kommissionens forslag COM(2013)
191 og COM(2016) 721 til forordninger om ændring af forordning (EU) 2016/1036
om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den
Europæiske Union, og forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret
indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union.
21
20
18
Domstolen, udtalelsessag 2/15.
Jf. Kommissionens forslag COM(2016) 34 af 29. januar 2016.
15
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0017.png
4. EU’S INDSATS INDADTIL: OPBYGNING AF
MODSTANDSDYGTIGHED GENNEM BEDRE
DELING AF FORDELE OG FREMME AF
KONKURRENCEEVNEN PÅ LÆNGERE SIGT
4.1. Stærke social- og uddannelsespolitikker er
afgørende for at sikre modstandsdygtighed og en
retfærdig fordeling af velstanden...
Borgerne skal have tillid til, at deres regeringer vil
beskytte og styrke dem gennem solide socialpolitikker,
der er et væsentligt element i vores reaktion på
globaliseringen. Den 27. april offentliggjorde
Kommissionen et oplæg om Europas sociale
dimension
22
. Selv om Europa allerede har de mest lige
og rummelige samfund i verden, er vi nødt til fortsat
at styrke og tilpasse vores politikker til fremtiden
og tackle uligheder gennem retfærdige og moderne
skattepolitikker. En bedre fordeling af fordelene ved
globalisering kombineret med effektiv social beskyttelse
vil hjælpe folk med at finde et anstændigt job og tilpasse
sig forandringer. Mere generelt vil en retfærdig og ligelig
fordeling af velstanden samt målrettede investeringer,
der fremmer social integration af mere sårbare
kategorier af befolkningen, herunder indvandrere,
bidrage til at styrke den sociale samhørighed. Det er
præcis de spørgsmål, Kommissionen foreslår løst med
den europæiske søjle for sociale rettigheder
23
. Den
foreslår en strategi for forbedring af beskæftigelses- og
socialpolitikker i EU og medlemsstaterne for at gøre den
egnet til digitalisering og globalisering.
Nøglen til indflydelse er livslang læring. Lige adgang
til uddannelse af høj kvalitet er en effektiv måde at
fordele velstanden i samfundet på. Dette bør begynde
med grundlæggende uddannelse af høj kvalitet og
adgang til uddannelse og udvikling af kvalifikationer
for alle aldersgrupper. Vi er også nødt til at finde nye
måder at lære på for et samfund, der bliver mere og
mere mobilt og digitalt, og levere den rette blanding
af »bløde« færdigheder, navnlig iværksætterånd samt
solide digitale færdigheder. Allerede i dag kræver 90 %
af alle job it-færdigheder på et vist niveau
24
. Europa er
i gang med at forbedre sine digitale færdigheder, men
der er behov for yderligere fremskridt
25
. Kombineret
med hjælp til jobsøgende, vil dette hjælpe borgerne
med at tilpasse sig en arbejdsplads under konstant
forandring og mere fleksible karriereforløb.
Et moderne og effektivt arbejdsmarked bør lette
adgangen til arbejdsmarkedet for alle. Politikkerne
bør også give tilstrækkelig sikkerhed i beskæftigelsen,
indkomstkompensation og passende sikkerhedsnet
for de personer, der er i en vanskelig overgangsfase.
Adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet bør sikre lige
muligheder og social inklusion. Det kan være lige fra
sundhedspleje til børnepasning for at øge kvinders
deltagelse i arbejdsmarkedet, fjernarbejde, bedre balance
mellem arbejdsliv og privatliv og til forbedring af
beskæftigelsesmulighederne for personer med nedsat
mobilitet.
De måder, hvorpå medlemsstaterne behandler disse
sociale spørgsmål, er meget forskellige. De tilgange,
der udvikles i ét land, en region eller en by, fungerer
ikke nødvendigvis andetsteds. På nuværende tidspunkt
bør EU og medlemsstaterne fortsat nøje samordne
deres sociale politikker, men EU kunne også støtte den
nationale og lokale indsats på uddannelsesområdet.
Bedste praksis deles, og der er en vigtig rolle for
arbejdsmarkedets parter.
Tysklands tosporede
erhvervsuddannelsessystem
sikrer, at de
studerende får de færdigheder, som virksomhederne
i praksis har brug for, og fremmer samarbejdet
mellem skoler, virksomheder og studerende.
Den skandinaviske flexicurity
velfærdssamfundsmodel
skaber balance mellem
fleksible arbejdsmarkeder og sikrer overgangen mellem
job, således at der kan skabes flere og bedre job.
Estlands e-skolesystem
26
uddanner en ny
generation, som vil blive mere effektiv og teknologisk
begavet end nogensinde. Brug af digital teknologi
har gjort det muligt for Estland at ligge øverst blandt
medlemsstaterne i rangordningen for OECD’s
program for international elevevaluering (PISA).
22
Oplæg om Europas sociale dimension, Europa-Kommissionen, COM(2017)
206 af 26. april 2017.
23
25
Meddelelse fra Kommissionen om etablering af en europæisk søjle for sociale
rettigheder, COM(2017) 250 af 26. april 2017. Kommissionens henstilling om
den europæiske søjle for sociale rettigheder, C(2017) 2600 af 26. april 2017.
24
70 % eller mere af befolkningen har grundlæggende eller avancerede digitale
færdigheder i Finland, Luxembourg og Det Forenede Kongerige sammenlignet
med mindre end 40 % i Italien, Cypern, Grækenland, Bulgarien og Rumænien,
den europæiske statusrapport på det digitale område 2017.
26
Den europæiske statusrapport på det digitale område (EDPR) 2017,
SWD(2017) 160.
I henhold til programmet for international elevevaluering (PISA), som er
et førende globalt parameter for måling af uddannelse, som er udarbejdet af
OECD, er estiske 15-åriges resultater de bedste i Europa og blandt de bedste
i hele verden (kilde: PISA 2015).
16
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0018.png
På EU-niveau vil gennemførelsen af søjlen inden
for rammerne af det europæiske semester føre
til en bedre udbredelse af de fordelingsmæssige
virkninger af strukturpolitikker for at gøre væksten
mere inklusiv. Passende finans- og strukturpolitikker
i medlemsstaterne bør også spille en central rolle.
EU’s struktur- og investeringsfonde kan også bidrage
til at fremme væsentlige investeringer i forbedring af
infrastruktur og innovation eller til at støtte udviklingen
af menneskelig kapital og beskæftigelse. Det er af
afgørende betydning for EU at forblive en Union med
moderne og aktive velfærdsstater. Solidaritet er ikke kun
en grundlæggende værdi i EU, men er også afgørende
for den sociale samhørighed i en åben økonomi.
De
europæiske struktur- og investeringsfonde
(ESF,
EFRU og ELFUL) investerer 34,5 mia. EUR (49,2 mia.
EUR inkl. nationale bidrag) på uddannelsesområdet.
Den
Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen
(EGF) hjælper arbejdstagere, der
bliver arbejdsløse, med at finde et andet job eller
starte egen virksomhed gennem samfinansiering
af aktiviteter som jobsøgning, karriererådgivning,
omskoling, mentorordninger og coaching, iværksætteri
og indkomststøtte. Siden oprettelsen i 2007 har EGF
ydet bistand til 140 000 afskedigede arbejdstagere.
Det er et håndgribeligt bevis på EU’s solidaritet
i håndteringen af beskæftigelsesmæssige og sociale
konsekvenser af globaliseringen. Det bør overvejes at
gøre dette instrument mere operationelt for at sikre
en hurtig anvendelse, hvis en fabrik lukkes, og mere
fleksibelt for at gøre det i stand til at støtte en bredere
vifte af tiltag inden for økonomisk udvikling set
i forhold til den nuværende fokusering på de berørte
arbejdstagere. I den forbindelse vil det være vigtigt
at bygge bro mellem kortsigtede foranstaltninger og
mere langsigtede omstillingsstrategier, der støttes under
samhørighedspolitikken.
Det kræver en vision for fremtiden at modernisere vores
økonomi gennem indførelse af digitalisering, teknologisk
og social innovation, dekarbonisering og den cirkulære
økonomi. Selv om vores økonomi i stigende grad
bliver baseret på tjenesteydelser, forbliver industrien en
vigtig økonomisk søjle. Den er også en vigtig kilde til
beskæftigelse, giver job i arbejdsmarkedets midtersegment
og bidrager til at forebygge social polarisering. Vi er
derfor nødt til at modernisere økonomien gennem
konkrete foranstaltninger på EU- og medlemsstatsplan
samt regionalt og lokalt plan (jf. figur 8). Det drejer sig
ikke om at holde industrier i tilbagegang kunstigt i live;
vi bør i stedet investere mere i fremtidens industrier og
arbejdstagere og fokusere på nye produktionsteknologier
og relaterede industrielle (data)tjenester. Det digitale indre
marked
27
og innovationsstrategier bør hjælpe europæiske
virksomheder med at blive globale aktører og hurtigt
følge nye teknologiske tendenser.
De vigtigste elementer er:
▶
Innovation:
EU’s medlemsstater og deres regioner
er nødt til at bevæge sig op i værdikæden og
udnytte deres komparative fordele. Det bør sikres,
at nystartede virksomheder og innovatorer i EU’s
regioner samarbejder med førende aktører, så de
kan komme ind i de globale værdikæder. Innovative
teknologiers produktivitetsgevinster bør udbredes
til bredere sektorer i økonomien. Ledere på det
teknologiske felt er fem gange mere produktive end
andre virksomheder, mens mindre end 20 % af
de små og mellemstore fremstillingsvirksomheder
anvender avancerede teknologier, og der skal således
gøres mere for at fremskynde deres udbredelse.
AREUS er et projekt, der medfinansieres af EU
(Horisont 2020), med fokus på at mindske energitab
og optimere ressourceforbruget inden for robotstyret
fremstillingsvirksomhed. Det væsentligste resultat er
et intelligent forsyningsnet, der sparer både energi
og materialer. Det kan overordnet spare 5-9 % af
en fabriks energiforbrug og potentielt op til 20 %.
Italien, Letland, Sverige, Danmark, Tyskland og
Finland deltager i dette program.
Under
Vanguardinitiativet
samarbejder
30 europæiske regioner om investeringer i innovation,
f.eks. ved at udvikle projekter, sammen med
industrien, der anvender teknologier til 3D-tryk til at
skabe metalindsatser, som er meget lettere og mere
fleksible.
27
4.2. ... og der er samtidig behov for en større
indsats for at gøre Europa til en konkurrencedygtig
og innovativ økonomi ...
Omfordelingspolitikker, der sikrer fordele for alle,
kræver betydelige investeringer fra regeringernes
side, hvilket igen kun kan finansieres i en situation
med en blomstrende og konkurrencedygtig økonomi.
Politikkerne skal hjælpe virksomhederne til at kunne
innovere løbende. Kun ved at skabe produkter
og tjenesteydelser, som følger med udviklingen
i forbrugernes behov, kan de trives på de globale
markeder og skabe velstand og beskæftigelse.
17
Jf. strategien for et digitalt indre marked i EU, COM(2015) 192.
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0019.png
I
Belgien
har højt kvalificerede forsknings-
og udviklingsmedarbejdere adgang til en
skattefritagelse, hvilket giver en effektiv reduktion
af arbejdskraftomkostningerne til forskere.
En
portugisisk SMV
har udviklet en app, der giver
forbrugerne mulighed for at scanne produkter for
at undgå kassekøen og afstemme indkøbslisten efter
butikkens indretning. De har ekspanderet internationalt
med kontorer i Porto, Berlin og San Francisco med en
finansiering på 1,2 mio. EUR under Horisont 2020.
Barcelona, Amsterdam, København, Paris, Berlin,
Lissabon og mange andre europæiske storbyer har
udviklet byfornyelsespolitikker med det formål at
tilbyde prismæssigt overkommelige kontorer, støtte
til væksthuse, gratis rådgivning til iværksættere eller
programmer til støtte for iværksættermiljøer.
▶
Investeringer:
Sikring af innovative virksomheders
Meddelelsen om den europæiske dagsorden for
den kollaborative økonomi
29
giver klare EU-regler
og politiske anbefalinger, der skal hjælpe borgerne,
virksomhederne og EU-landene med at drage fuld
nytte af de nye forretningsmodeller og fremme en
afbalanceret udvikling af f.eks. transportplatforme
eller platforme for leje af boliger, der crowdsources.
Takket være sin politik for at begrænse motoriseret
trafik og give prioritet til fodgængere, cyklister
og offentlig transport blev
Ljubljana
udnævnt
til Europas miljøhovedstad i 2016. Byens
økonomiske vækst på 8 % i 2016 slog alle tidligere
rekorder og blev hjulpet på vej af forbedrede
investeringsmuligheder og produktivitetsforhold,
der opstod som følge af udviklingen af bæredygtig
infrastruktur, som fremmede og tiltrak turisme.
▶
Regulering og beskatning:
Nye forretningsmodeller
adgang til finansiering, investeringsvenlige
reguleringsmæssige rammer og udvikling af vigtig
infrastruktur, herunder digitale tjenester, energi
og transport. Institutioner i den private sektor kan
samarbejde med Den Europæiske Fond for Strategiske
Investeringer, og kapitalmarkedsunionen kan bidrage
til at øge de finansieringskilder, der er til rådighed for
innovative iværksættere og virksomheder.
Investeringsplanen for Europa
giver konkrete
resultater. Primo april 2017 havde den støttet
investeringer for i alt 183,5 mia. EUR. Disse
transaktioner omfatter alle 28 medlemsstater og
forventes at komme mere end 388 000 SMV’er og
midcapselskaber til gode.
Med et budget på 42 mia. EUR støtter
Frankrigs
Banque Publique d’Investissement
(BPI)
udviklingen af innovative nystartede virksomheder
ved at tilvejebringe startkapital til iværksættere, og
banken har bidraget til mange digitale succeshistorier.
▶
Sektorpolitikker
28
:
Det er en hovedprioritet at
bør støtte iværksætteri, samtidig med at der sikres
lige vilkår. Det skal på alle politiske niveauer sikres, at
de lovgivningsmæssige rammer er enkle og gunstige
for iværksættere, navnlig SMV’er. Dette betyder
ikke, at man skal deregulere eller have et kapløb mod
bunden, men derimod at der skal indføres
intelligent
regulering. Parallelt hermed skal regeringerne sikre,
at skattepolitikken fortsat er relevant i lyset af
digitaliseringen og nye forretningsmodeller, og at
selskaberne betaler deres skatter der, hvor der rent
faktisk skabes et overskud.
Inden for rammerne af Kommissionens
dagsorden for bedre regulering gør Kommissionen
forretningsaktiviteter lettere og billigere at gennemføre
ved at forenkle love og bestemmelser på EU-plan.
Fælles europæiske regler om databeskyttelse, der blev
vedtaget i april 2016, erstatter 28 nationale lovgivninger
og fører til anslåede besparelser på op til 2,3 mia. EUR
om året. Den nye EU-lovgivning indebærer direkte
fordele for borgerne gennem bedre databeskyttelse og
for virksomhederne, hvis administrative byrde vil blive
reduceret, og som vil være i stand til at arbejde med én
enkelt lovgivningsmæssig ramme i hele Unionen.
Med sine enkle og intelligente lovgivningsmæssige
rammer har
Danmark
konsekvent været blandt
de tre
30
bedste lande i verden med hensyn til,
hvor let det er at drive virksomhed. Muligheden
for at foretage næsten alle procedurer online gør
styrke overgangen til en digital, kulstoffattig og mere
cirkulær europæisk økonomi yderligere, at fuldt ud
integrere målene for bæredygtig udvikling i europæisk
politik og at sørge for en dramatisk uddybning af
det digitale indre marked med henblik på at fastsætte
fælles EU-regler og -standarder for at tilskynde til
investeringer i fremtidens teknologier.
29
F.eks. inden for energiintensive industrier, fødevareforsyningskæden,
rumfartsindustrien eller bilindustrien.
28
COM(2016) 356.
Verdensbanken, Doing business, 2017.
30
18
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0020.png
landet til et af de førende med hensyn til effektiv
virksomhedsadministration.
Hvis alle disse politikker udformes på den rigtige måde
i EU’s
indre marked,
som er det største i verden,
får de europæiske virksomheder et springbræt til
at udvide deres aktiviteter på globalt plan. Hvis det
indre marked skal styrkes, skal der træffes politik- og
håndhævelsesforanstaltninger på EU- og landeplan,
og der må ikke skabes nye barrierer, f.eks. inden for
detailsektoren. For at sikre et gunstigt erhvervsklima
og styrke medlemsstaternes økonomier bør det
europæiske semester fortsat fungere som en mekanisme
for koordinering af politikker i EU. Medlemsstaterne
bør indføre politikker, der øger produktiviteten og
fremmer inklusion, og afsætte flere af sine ressourcer til
investeringer i innovation, uddannelse og de langsigtede
faktorer for styrkelse af konkurrenceevnen.
4.3. ... i tæt partnerskab med mere selvstændige
regioner
Fordelene ved globaliseringen er spredt over store
dele af samfundet, men omkostningerne opstår ofte
lokalt. Grundlæggende økonomiske forandringer
sker på lokalt niveau, hvor erhvervslivet og borgerne
indgår i et samspil. Vi har derfor behov for at målrette
indsatsen mod lokale og regionale investeringsbehov,
kvalifikationskløfter og lovgivningsmæssige hindringer
med henblik på at sikre, at alle regioner kan drage
fordel af det indre marked og forberede sig bedre
på de udfordringer, der følger af globaliseringen.
De europæiske struktur- og investeringsfonde,
der sammen med de nationale bidrag giver
67,6 mia. EUR til at bistå regioner med intelligente
specialiseringsstrategier, der tager udgangspunkt
i deres stærke sider, hjælper dem med at bevæge sig
op ad værdikæden, fremmer den private sektor og er
målrettet mod centrale prioriteringer og udfordringer,
samtidig med at hjerneflugt og afvandring fra landet
forhindres. I mange tilfælde er denne overgang ikke
nødvendigvis ensbetydende med ødelæggende og
højteknologiske forandringer, men snarere mere
trinvis innovation for at sikre en fremtid for de mere
traditionelle industrier.
Innovationsklynger, som skaber forbindelser
mellem virksomheder, universiteter, nystartede
virksomheder, investorer og lokale myndigheder,
skal videreudvikles og kobles sammen i hele Europa.
Mange europæiske regioner er godt rustet til at drage
fordel af de muligheder, som globaliseringen giver.
19
Men andre er udsat for en højere risiko for store tab
af arbejdspladser som følge af den internationale
konkurrence og den teknologiske udvikling.. Sårbare
regioner findes over hele Europa, men de fleste
er beliggende i det sydlige eller centrale og østlige
Europa og er i centrum for EU’s politikker for at øge
konkurrenceevnen og styrke modstandsdygtigheden.
Efter en stor svensk bilfabrikants konkurs
i december 2011 mistede mere end 3 000
mennesker deres job i Trollhättan i det sydlige
Sverige. Den Europæiske Fond for Tilpasning
til Globaliseringen trådte til med 5,4 mio. EUR
for at hjælpe 1 350 arbejdstagere, der var blevet
afskediget af virksomheden og 16 af dens
leverandører. Siden da har byen kæmpet imod
og reduceret arbejdsløsheden med en fjerdedel
til trods for afskedigelserne. Arbejdsløsheden
er i dag endnu lavere, end den var før, idet den
er faldet fra 16 til 12 %. Succesen er en hyldest
til en stærk iværksætterånd inden for sektorer
som byggebranchen, transport og rumfart. Der
er blevet oprettet mange nye virksomheder, og
de beskæftiger ca. 1 000 personer. De, der blev
afskediget af Saab, blev tilbudt mulighed for at
studere uden at miste deres arbejdsløshedsydelse, så
mange tog chancen og påbegyndte en uddannelse
med nye karrieremuligheder.
Man bør være særlig opmærksom på at styrke
modstandsdygtigheden i landdistrikter, der er i fare
for at blive kørt agterud af globaliseringen eller
den demografiske udvikling. En moderne fælles
landbrugspolitik spiller en central rolle for fremme af
konkurrenceevnen i landbrugsfødevaresektoren og
vellykket integration på de internationale markeder ved
at fremme høje standarder.
At gøre den europæiske økonomi mere
konkurrencedygtig, bæredygtig og modstandsdygtig
over for globaliseringen og at sikre, at den skaber de
ressourcer, der er nødvendige for at sikre en mere
retfærdig fordeling af de dermed forbundne fordele, er
et fælles ansvar for alle regeringsniveauer.
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0021.png
Figur 8: Styring af globaliseringen – en fælles opgave
Handelsaftaler for at åbne markeder op og sikre lige konkurrencevilkår
Foranstaltninger til at opnå global retfærdighed og gennemsigtighed på skatteområdet
Fremme af højere lovgivningsmæssige standarder på verdensplan
Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter
EU-budgettet (herunder EFSI, ESIF, EGF, Horisont 2020)
Plan for europæiske eksterne investeringer
Udviklingsbistand
Produkt- og fødevaresikkerhed
Uddannelse
Aktive arbejdsmarkedspolitikker og arbejdsmarkedspolitiske instrumenter til at støtte arbejdstagere
Social retfærdighed gennem beskatning
Udviklingsbistand
Nationale investeringsplaner
Udgifter til infrastruktur
Forskning og udvikling
Tilvejebringelse af moderne infrastruktur
Klyngepolitikker og intelligent specialisering
Logistiknetværk til lands og til søs
Effektiv anvendelse af regionalfonde (såsom EFSI)
Uddannelse
På EU-plan
På nationalt plan
På regionalt plan
På lokalt plan
Intelligente byløsninger
Integrering af indvandrere
Innovationscentre og væksthuse for iværksættere
Kilde:
Europa-Kommissionen.
20
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0022.png
5. KONKLUSION
Üget globalt økonomisk samarbejde og teknologisk
udvikling skaber muligheder og udfordringer, håb
og frygt. Kendsgerningerne viser, at den europæiske
økonomi samt europæiske virksomheder og borgere
fortsat høster enormt store fordele af globaliseringen,
men disse fordele kommer ikke automatisk, og de er
heller ikke jævnt fordelt blandt de europæiske regioner
og borgerne.
Frygten er reel og i nogle tilfælde velbegrundet.
Globaliseringen og de dermed forbundne teknologiske
ændringer vil ændre vores liv med hidtil uset hastighed.
Denne proces vil ikke være glat, men kan ikke standses
eller vendes. Spørgsmålet er nu, om Europa kan finde
en fælles forståelse om vejen frem for effektivt at
håndtere ændringerne.
Nogle mennesker ønsker at trække vindebroen op,
allerede ved deres nationale grænser. De sætter endog
spørgsmålstegn ved, hvorvidt det indre marked giver
for store muligheder for fri bevægelighed for varer,
tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft i EU. At tro
man kan stoppe eller vende den europæiske integration
er en utopi.
EU-27 er fortsat verdens største handelsmagt, investor
og udviklingsbistandsyder. Vi er dybt integreret
i globale værdikæder og vil fortsat være af stor
betydning, selv når der opstår nye magtfulde aktører.
I stedet for at læne os tilbage og lade globaliseringen
forme vores skæbner har vi mulighed for at forme
globaliseringen i overensstemmelse med vores egne
værdier og interesser.
Den dokumentation, der fremlægges her, viser
tydeligt, at globaliseringen kan være gavnlig, når den
styres korrekt. Uden for EU vil effektivt europæisk
økonomisk diplomati bidrage til udformning af et
globalt regelsæt og sikre, at europæiske virksomheder
kan blomstre på hurtigt voksende internationale
markeder. Deres fortsatte succes vil skabe flere og
bedre job i hjemlandet for vore borgere. Vi bør
ligeledes ikke vige tilbage fra at træffe foranstaltninger
for at genoprette lige vilkår, hvor dette er nødvendigt.
Inden for EU er der fastsat fælles regler for at
regulere verdens største indre markeder og sikre høje
standarder. Virksomheder, der opererer i innovative
og fleksible nationale økosystemer, som f.eks. de små
og mellemstore virksomheder i Tyskland, kan også
udvikle sig på de globale markeder. Uddannelse af høj
kvalitet, f.eks. i Finland eller Estland, giver borgerne
de kvalifikationer og den modstandsdygtighed,
de behøver for at kunne tilpasse sig effektivt.
Aktive arbejdsmarkedspolitikker og effektive
fordelingspolitikker sikrer social samhørighed og
bidrager til bekæmpelse af social udstødelse, hvilket
Danmark, Sverige og andre lande er gode eksempler
på.
Styringen af globaliseringen begynder således
på hjemmefronten. Europa skal handle for
at dele globaliseringens fordele mere ligeligt
i overensstemmelse med vores principper om
solidaritet og bæredygtighed. EU bør også være
en innovativ og konkurrencedygtig økonomi med
virksomheder, som er førende på verdensplan, og
borgere, der kan tilpasse sig til forandringer og er
i stand til at skabe den velstand, der er nødvendig for
at opretholde vores sociale model.
EU-institutionerne kan ikke gøre dette alene: Det skal
være et fælles projekt for EU og medlemsstaterne.
De nationale regeringer er for størstedelens
vedkommende ansvarlige for de primære politiske
redskaber. Regioner, byer og landdistrikter vil alle være
nødt til at tilpasse sig. EU kan og vil støtte med sine
egne redskaber.
Vores borgere forventer et klart svar på, hvordan
vi kan arbejde sammen. Det er årsagen til, at
debatten om Europas fremtid, der blev lanceret med
hvidbogen, er så vigtig. Et Europa, der ved, hvilken
kurs det ønsker at tage, kan også bidrage til, at vi får en
bedre verden for alle.
21
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0023.png
 kom (2017) 0240 - Bilag 1: Refleksionspapir: Oplæg om styring af globaliseringen
1756728_0024.png