kom (2017) 0249 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om sporing af færdiguddannede

Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0249 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e):

Kopi:

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EURO-

PAUDVALG

Forslag til rådets henstilling om sporing af færdiguddannede

KOM(2017) 249

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 31. maj 2017 sin henstilling om sporing af fær-

diguddannede. Formålet med forslaget til Rådets henstilling er at forbedre til-

gængeligheden af kvalitative og kvantitative oplysninger om, hvordan færdigud-

dannede fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i Europa er be-

skæftiget, efter at de har afsluttet deres uddannelse.

Med forslaget til henstilling vil Kommissionen tilskynde til udarbejdelse eller vi-

dereudvikling af systemer til sporing af færdiguddannede fra videregående ud-

dannelser og erhvervsuddannelser på nationalt plan i Europa.

Regeringen støtter et stærkere samarbejde og udveksling af god praksis men me-

ner, at Kommissionens forslag til rådshenstilling går for langt i forhold til at defi-

nere hvilke data og indikatorer, der vil skulle indsamles på nationalt niveau.

3. juli 2017

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

17/032485-01

2. Baggrund

Færdiguddannedes beskæftigelsesegnethed giver anledning til bekymring i mange

medlemsstater. I nogle dele af EU er en væsentlig andel af færdiguddannede fra

videregående uddannelser arbejdsløse eller har job, som de er overkvalificerede til.

For nyuddannede fra erhvervsuddannelser er billedet mere komplekst.

God information om, hvad færdiguddannede er beskæftigede med, når de har af-

sluttet deres uddannelse, og om hvordan de vurderer den viden og de færdigheder

og kompetencer, de har tilegnet sig under deres uddannelsesforløb, er af afgørende

betydning for at forstå årsagerne bag færdiguddannedes utilstrækkelige beskæfti-

gelsesegnethed.

Kommissionen angiver tre udfordringer:

Mangel på detaljerede oplysninger.

Der findes grundlæggende oplysninger om

færdiguddannedes karriereveje og indkomstniveau på EU-plan, og derudover har

Side

1/5

kom (2017) 0249 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om sporing af færdiguddannede

nogle medlemsstater udviklet systemer til at spore færdiguddannedes senere karri-

erer og indkomstniveau. I mange medlemsstater er systemerne til indsamling, ana-

lyse og anvendelse af data om færdiguddannedes aktiviteter efter videregående

uddannelse og erhvervsuddannelser imidlertid ikke veludviklede. Resultatet er, at

et solidt videngrundlag ofte ikke er tilgængeligt.

Uudnyttede synergier.

Selvom mange medlemsstater er ved at udvikle systemer til

sporing eller har planer om det, er videnudvekslingen om god praksis begrænset.

Mangel på sammenlignelige data.

Data, der indsamles på nationalt plan på bag-

grund af nationale metoder og indikatorer, er ikke nødvendigvis sammenlignelige,

hvilket gør det vanskeligt at drage lære af forskelle i tendenser og observerede re-

sultater på tværs af lande og regioner.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til Rådets henstilling er at forbedre tilgængeligheden af

kvalitative og kvantitative oplysninger om, hvordan færdiguddannede fra videregå-

ende uddannelser og erhvervsuddannelser i Europa er beskæftiget, efter at de har

afsluttet deres uddannelse. Forslaget til en henstilling om sporing af færdiguddan-

nede indgår som et initiativ i Kommissionens nye dagsorden for videregående ud-

dannelser.

Med forslaget til henstilling vil Kommissionen tilskynde til udarbejdelse eller vide-

reudvikling af systemer til sporing af færdiguddannede fra videregående uddannel-

ser og erhvervsuddannelser på nationalt plan i Europa. Som en del heraf oplistes i

henstillingen specifikke data, der skal indsamles. For at skabe et mere detaljeret

billede af beskæftigelsestendensen fra videregående uddannelser og erhvervsud-

dannelser tilskyndes medlemsstaterne desuden til at medtage personer, der forla-

der uddannelsessystemet uden eksamensbevis.

Desuden vil Kommissionen tilskynde til og lette stærkere samarbejde og udveksling

af god praksis mellem nationale aktører, der er involveret i sporing af færdigud-

dannede, blandt andet gennem spørgeundersøgelser og sporingssystemer for fær-

diguddannede ved anvendelse af administrative data, og udnyttelse af resultaterne

gennem netværkssamarbejde, gensidig læring og rådgivningsaktiviteter på EU-

plan.

Derudover vil Kommissionen forbedre tilgængeligheden af sammenlignelige oplys-

ninger om færdiguddannedes beskæftigelse og indkomstniveau. Dette mål forfølges

gennem samarbejdsaktiviteter, hvor forbedret sammenlignelighed vil være et af de

aspekter, der tages hensyn til ved videreudviklingen af nationale sporingssystemer.

Endelig vil Kommissionen i år lancere en pilotfase af en europæisk spørgeundersø-

gelse for færdiguddannede for at afprøve gennemførligheden af indsamling af op-

lysninger om færdiguddannedes senere aktiviteter.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Side

2/5

kom (2017) 0249 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om sporing af færdiguddannede

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Henstillingen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget til rådshenstilling kan, hvis den vedtages i den foreliggende form og be-

sluttes implementeret fuldt ud i Danmark, medføre en administrativ og økonomisk

byrde i forhold til at indhente det efterspurgte data. Det gælder især data, der ikke

kan tilvejebringes via Danmarks Statistiks registerdata. Kommissionen angiver, at

den vil støtte anvendelsen af europæiske finansieringskilder, såsom Erasmus+ eller

europæiske struktur- og investeringsfonde hertil.

Derudover vurderes forslaget til rådshenstilling ikke at få konsekvenser for lovgiv-

ningen, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

8. Høring

Forslag til henstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. ud-

dannelse og ungdom den 1. juni 2017. Der indkom følgende høringssvar, som ne-

denfor gengives i deres fulde længde.

Danske Studerende Fællesråd (DSF):

DSF finder det ikke hensigtsmæssigt, at der prioriteres tid og ressourcer på

’gradu-

ate tracking’. Vi opfordrer til, at man i steder prioriterer ressourcerne på Erasmus+,

Solidarity Corps eller på bedre dataindsamling om studerende ved indgangen af

uddannelserne. Der er på nuværende tidspunkt ikke en god nok dataindsamling om

de studerende allerede ved indgangen af uddannelserne til, at man kan sige noget

tilstrækkeligt meningsfuldt om uddannelserne ved at følge, hvad der sker med di-

mittenderne. Output af uddannelserne er alt for afhængigt af input til, at det er

meningsfuldt først at begynde at’ tracke’ folk i slutningen af uddannelsen. Indsam-

ling af grundigere data ved indgangen af uddannelserne vil DSF derimod gerne

støtte, da dette er nødvendigt for at undersøge og fremme underrepræsenterede

gruppers adgang til uddannelse og i forlængelse af dette til alle forskellige dele af

arbejdsmarkedet. At starte med at monitorere sammensætningen af studerende

grundigere ved indgangen til uddannelserne ville desuden være i overensstemmelse

med ambitionerne for Social Dimension fremhævet i Bolognaprocessen og senest

genbekræftet i Yerevan Communique. DSF finder, at det datagrundlag, der ville

kunne produceres gennem

’graduate

tracking’, ikke giver et retvisende billede for

uddannelsessøgende at blive vejledt ud fra, ej heller for

’policymakers’

at træffe

beslutninger på baggrund af. Dataindsamling på beskæftigelsesparametre risikerer,

særligt hvis gjort på samme måde som vi hidtil har set i eksempelvis Uddannelses-

zoom, at vildlede uddannelsessøgende ved at stille dem i udsigt, at arbejdsmarke-

det efter endt uddannelse kan forventes at være det samme som i de bagudrettede

data. Dette er uhensigtsmæssigt, da det er at opfordre kommende studerende til at

Side

3/5

kom (2017) 0249 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om sporing af færdiguddannede

stole mere på disse tal og lægge mindre vægt på at tænke videre over, hvilke faglige

kompetencer og ikke mindst

’transversal

skills’, de ønsker at tilegne sig gennem

deres uddannelse. Hvis der skal stilles meningsfulde data til rådighed til at støtte

uddannelsessøgendes uddannelsesvalg, er det mere relevant at skabe øget gennem-

sigtighed af, hvilken læring og kompetenceudvikling de forskellige uddannelser

understøtter frem for at bruge bagudrettede arbejdsmarkedsstatistikker. Særligt på

de akademiske uddannelser går udviklingen af specifikke jobtyper meget hurtigt,

hvorimod efterspørgslen på brede akademiske kompetencer er mere relevante at

følge. Dette afspejles dog ikke i beskæftigelsesstatistikker på den måde, de hidtil er

blevet udarbejdet. DSF vil i denne sammenhæng gerne minde om forskellen på

’employability’

’employment’.

Det er vigtigt, at uddannelserne sikrer, at dimit-

tenderne er

’employable’

(ansætbare), men dette er ikke det samme som, at dimit-

tenderne på et givet tidspunkt er

’employed’

(ansatte).

’Employment’

er afhængigt

af konjunkturer og en række arbejdsmarkedsparametre, som ikke lader sig regulere

af uddannelsespolitik, da de er uafhængige af uddannelseskvaliteten. Ansætbarhed

derimod er et af mange relevante mål med uddannelseskvalitet, og et mål der skal

sikres gennem helt andre redskaber end

’graduate

tracking’. I den forbindelse vil vi

gerne minde om den undersøgelse af uddannelsessøgendes informationsønsker,

Undervisningsministeriet selv iværksatte i begyndelsen af processen omkring Ud-

dannelseszoom, som viste, at de kommende studerendes højeste prioriteter af in-

formationstyper var nogle andre, end de informationer, der p.t. udbydes i Uddan-

nelseszoom. DSF stiller sig gerne til rådighed for en dialog om, hvordan dette kan

gøres på den mest hensigtsmæssige måde, og DSF opfordrer til et øget fokus på

inddragelse af studerendes repræsentanter i disse spørgsmål på både europæiske

og nationale område, da dette alt andet lige vil øge sandsynligheden for, at redska-

berne kommer til at give merværdi for brugerne.

Danske Lærerorganisationer International (DLi):

Forslaget til Rådets henstilling om sporing af færdiguddannede har et positivt ud-

gangspunkt, men DLi ønsker at understrege vigtigheden af, at der ikke igangsættes

en omfattende proces, der risikerer at være bagudskuende frem for at facilitere en

fremadrettet proces, der bidrager til, at kandidater fra videregående uddannelser

besidder kundskab, færdigheder og kompetencer, der fremmer innovation og kan

anvendes i fremtidens arbejdsmarked.

Danske Universiteter:

Danske Universiteter bemærker, at den nye dagsorden indeholder mange positive

elementer, men der er en vis bekymring for, at den foreslåede EU-undersøgelse af

færdiguddannede kan give udfordringer i forhold til, hvad der allerede indsamles af

spørgeskemadata på institutions- og nationalt niveau i DK. Hvis muligt, bør UFM

derfor indgå i arbejdet med udviklingen af denne pilotundersøgelse med henblik på

at sikre, at en evt. EU-undersøgelse kommer til at hænge sammen med, hvad der

foregår i DK allerede.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere lande har givet udtrykt for generelt at være positive over for forslaget til hen-

stilling. Visse lande har dog udtrykt forbehold i forhold til administrativ byrde,

Side

4/5

kom (2017) 0249 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om sporing af færdiguddannede

omkostningerne og databeskyttelseshensyn set i forhold til merværdien på europæ-

isk niveau.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan overordnet støtte ambitionen om at styrke samarbejde og vidende-

ling på dette område for at sikre velfungerende nationale systemer. Regeringen ser

iværksættelsen af en pilotfase af en europæisk spørgeundersøgelse for færdigud-

dannede som en del af dette formål og støtter denne del af henstillingen.

Regeringen støtter ligeledes et stærkere samarbejde og udveksling af god praksis

gennem nedsættelsen af et ekspertnetværk. Regeringen støtter arbejdet med fælles

europæiske definitioner og ser gerne en henstilling, der kan understøtte sammen-

ligninger mellem medlemsstaterne. Dette kan inkludere forslag til mulige indikato-

rer, men bør være uden specifikke krav til national indsamling.

Der er i Danmark et udbygget system til sporing af færdiguddannede, både på er-

hvervsuddannelser og videregående uddannelser. Systemet er dog bygget op i en

dansk kontekst og kan ikke direkte overføres til en europæisk og omfatter således

ikke alt det data, der vil skulle indsamles ifølge udkastet til henstilling. At skulle

leve op til disse datakrav vil være en administrativ byrde både centralt og decen-

tralt. Derudover er mange af de data, der foreslås indsamlet, ikke i dag baseres på

et klart sæt definitioner på europæisk niveau. Regeringen finder derfor, at Kom-

missionens forslag til rådshenstilling går for langt i forhold til at definere hvilke

data og indikatorer, der vil skulle indsamles på nationalt niveau. Kommissionen

har ved lanceringen givet udtryk for, at indikatorerne skal ses som en ”menu”, og at

man fra Kommissionens side ikke forestiller sig, at medlemsstaterne skal indsamle

dem alle. Det er regeringens holdning, at dette ikke fremgår tilstrækkeligt af det

nuværende udkast.

Endelig vil regeringen opfordre Kommissionen til opmærksomhed på databeskyt-

telse. Det er centralt, at dataindsamlingen kun anvendes til generelle kvalitets- og

politikudviklingsformål, og ikke på en måde, så enkeltindivider kan følges gennem

systemerne. Regeringen vil i det videre arbejde med udkast til henstillingen sikre,

at der er fokus på, at uddannelse er national kompetence.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

5/5