Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0375 Bilag 1
Offentligt
1790521_0001.png
Notat
Klik og vælg dato
J.nr. 2017-4302
Kontor:
Moms, afgifter og told
Initialer:
hmh
Grund- og nærhedsnotat om EU-Kommissionens for-
slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
import af kulturgenstande. KOM(2017)375 af 13. juli
2017
Notatet fremsendes også til Folketingets Skatteudvalg og Kulturudvalg.
Nyt notat
1. Resume
EU-Kommissionen har den 13. juli 2017 (modtaget på dansk den 25. juli 2017) fremlagt forslag til en
ny forordning om import af kulturgenstande til EU. Forslaget, der følger af handlingsplanen med henblik
på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme fra 2016, indebærer, at kulturgenstande, der øn-
skes importeret til EU, underlægges regler om importtilladelser eller importerklæringer, i fald de står
nævnt i forordningen og har en alder på mindst 250 år.
Forslagets sigte er at forhindre finansiering af terror ved at indføre fælles definitioner af kulturgenstande i
forbindelse med import, sikre at importører udviser passende omhu ved køb af kulturgenstande fra tredje-
lande, at der udarbejdes standardoplysninger til bekræftelse af, at kulturgenstandene er lovlige, indføres
effektive afskrækkende foranstaltninger mod ulovlig handel, og at interesserede parter tilskyndes til aktivt
at engagere sig i beskyttelsen af kulturarv.
Regeringen ser overordnet positivt på forslaget, der er fremsat med hjemmel i TEUF, særligt artikel 3 om
enekompetence og artikel 207 om den fælles handelspolitik. Forslaget behandles efter den almindelige lov-
givningsprocedure i TEUF art. 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Regeringen vurderer
samtidig, at der er elementer i forslaget, som vil skulle belyses og konkretiseres nærmere, så midlerne står
mål med hensigten med forslaget.
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet der dog - af-
hængig af det faktiske omfang af anvendelsen samt forslagets endelige udformning - kan være et øget res-
sourceforbrug i forbindelse med administrationen af de foreslåede regler. Forslaget vurderes ikke umiddel-
bart at have samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
2. Baggrund
Der har de senere år været stigende fokus på finansiering af terrorisme. Forslaget skal så-
ledes ses som led i udfoldningen af initiativerne i handlingsplanen med henblik på at
styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme fra 2016.
kom (2017) 0375 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om import af kulturgenstande
1790521_0002.png
I Romerklæringen af 25. marts 2017 gentog stats- og regeringscheferne i de 27 medlems-
stater og lederne af EU-institutionerne deres løfte om at beskytte kulturarven og den kul-
turelle mangfoldighed. Der lægges op til, at bekæmpelsen af ulovlig handel med kultur-
genstande skal være et af EU's centrale indsatsområder i løbet af 2018, som er det euro-
pæiske år for kulturarv.
På internationalt plan skal forslaget også ses i lyset af G20-ledernes erklæring af 8. juli
2017, hvori de bekræftede deres engagement i at tackle alternative kilder til terrorfinansie-
ring, herunder plyndring og smugling af antikviteter, ligesom FN's Sikkerhedsråd ved re-
solution 2347(2017) opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at be-
kæmpe ulovlig handel med kulturgenstande, særligt hvis denne handel foregår i forbin-
delse med væbnede konflikter og drives af terrorgrupper. Desuden opfordrede kulturmi-
nistrene i G7 i marts 2017 alle stater til at forbyde ulovlig handel på tværs af grænserne
med stjålne kulturgenstande og understregede betydningen af at øge samarbejdet mellem
internationale retslige og retshåndhævende myndigheder.
Retsgrundlag
Forslaget er baseret på traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, særligt ar-
tikel 3 (områder med enekompetence) og artikel 207 (bestemmelserne om en fælles han-
delspolitik).
3. Formål og indhold
Initiativet sigter mod at forhindre import til og opbevaring i EU af kulturgenstande, der
er ulovligt eksporteret fra et tredjeland og således at begrænse ulovlig handel med kultur-
genstande, bekæmpe finansiering af terrorisme og beskytte kulturarven, særligt arkæologi-
ske genstande fra oprindelseslande, som er ramt af væbnet konflikt.
Udkastet indeholder blandt andet en række forslag til definitioner af begreber så som
”kulturgenstand”, ”oprindelsesland”
og
”eksportland”.
Forslaget til forordning indeholder desuden bestemmelser om, at kulturgenstande alene
kan indføres i Unionens toldområde, hvis de er omfattet af en importtilladelse, eller der er
indgivet en importørerklæring. Endvidere lægges der op til, at kulturgenstande fortsat vil
kunne indføres midlertidigt til uddannelsesmæssige, videnskabelige eller forskningsmæs-
sige formål, eller hvis det er nødvendigt med et midlertidigt tilflugtssted for at beskytte
dem mod ødelæggelse og tab, fordi oprindelseslandet er ramt af væbnet konflikt eller en
naturkatastrofe. Desuden fastlægges i forslaget de situationer, hvor der kræves en import-
tilladelse hhv. en importørerklæring, hvem der skal ansøge om/udfærdige disse, betingel-
serne for dette og midlerne hertil, samt hvilken myndighed i medlemsstaten de kan ind-
hentes hos/skal forelægges for.
Kommissionen foreslås tillagt beføjelse til at vedtage gennemførselsretsakter, der kan
fastlægge skabelonen for ansøgningen om licens/importørerklæringen samt de nærmere
regler for fremlæggelse og behandling af ansøgningen/importørerklæringen.
Side 2 af 9
kom (2017) 0375 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om import af kulturgenstande
1790521_0003.png
Der er i forslaget fastlagt, at der ansøges om importtilladelse hos den kompetente myn-
dighed, og der er fastlagt bestemmelser om toldmyndighedernes kontrol- og verifikations-
foranstaltninger, herunder om toldmyndighedernes mulighed for at tilbageholde kultur-
genstande, fordi det ikke kan bevises, at de berørte genstande er blevet eksporteret fra op-
rindelseslandet på lovlig vis. Toldmyndighederne kan begrænse antallet af toldsteder, som
kulturgoder kan indføres via, og Kommissionen forpligtes til at offentliggøre lister over
disse toldsteder.
Udkastet pålægger medlemsstaterne at organisere samarbejdet mellem deres kompetente
myndigheder og at indføre sanktioner for overtrædelse af forordningen. Der er inkluderet
bestemmelser om en fremtidig udvikling af en elektronisk database til at lette lagringen og
udvekslingen af oplysninger, navnlig vedrørende importørerklæringer og udstedte import-
tilladelser. Forslaget indeholder ikke noget om, hvem der skal gøre dette.
Medlemsstaterne foreslås pålagt at tilrettelægge passende uddannelsesaktiviteter for de
myndigheder, som de har udpeget med henblik på gennemførelse af denne forordning,
samt oplysningskampagner for at underrette potentielle købere om reglerne og få dem til
at afholde sig fra at købe kulturgenstande fra tredjelande, når de ikke kender til deres op-
rindelse.
Kommissionen foreslås tillagt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, hvorved Kom-
missionen gives mulighed for - om nødvendigt - at tilpasse minimumsalderen (i forslaget
fastlagt til 250 år), eller hvilke kategorier af kulturgenstande som kræver en importtilla-
delse (på basis af ændrede omstændigheder og erfaringerne med anvendelsen af reglerne).
Også de i bilaget anvendte tarifkoder gives Kommissionen beføjelse til at ajourføre, hvis
der sker ændringer i anvendelse af de internationalt fastsatte klassificeringer.
Der lægges op til, at et komitologiudvalg skal bistå Kommissionen med gennemførelsen
af denne forordning.
Det foreslås, at kommissionen periodisk indhenter oplysninger fra medlemsstaterne om
anvendelsen af forordningen og udarbejder en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet.
Den første rapport foreslås at blive fremlagt tre år efter forordningens anvendelsesdato.
Forordningen foreslås at træde i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i EU-Ti-
dene og at finde anvendelse fra den 1. januar 2019.
4. Europa-Parlamentets holdning
Forslaget vedtages i fælles beslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Eu-
ropa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant, da forslaget er omfattet af bestem-
melserne om enekompetence.
Side 3 af 9
kom (2017) 0375 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om import af kulturgenstande
1790521_0004.png
I forhold til proportionalitet anfører Kommissionen følgende som begrundelse for forsla-
get:
”Det
foretrukne politikvalg kombinerer lovgivningsmæssige med ikke-lovgivningsmæs-
sige foranstaltninger. Den foreslåede lovgivningsmæssige foranstaltning gælder for en
bred klasse af kulturgenstande, uden at dette begrænser den lovlige handel takket være be-
stemmelsen om en minimumsalder på 250 år for sådanne goder. Minimumsalderen sikrer
en passende balance i forhold til de gældende regler i nogle andre jurisdiktioner og vil
hjælpe med at sikre en ensartet tilgang på internationalt plan. Samtidig vil der være forskel
på omfanget af den kontrol, der skal foretages forud for indførsel i Unionens toldområde,
afhængigt af den formodede plyndringsrisiko for visse kategorier af kulturgenstande,
f.eks. arkæologiske fund eller dele af monumenter.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet. Som Kommissio-
nen anfører, vil uensartede regler på EU´s ydre grænser kunne medføre huller i lovgivnin-
gen, der vil kunne anvendes i forbindelse med fx finansiering af terror mv.
Regeringen finder, at der er behov for flere informationer for at vurdere, om forslaget re-
elt er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, herunder om forslaget for at
minimere risikoen for finansiering af terror gennem ulovlig handel med kulturgenstande,
indebærer en ikke-proportionel belastning af den i øvrigt lovlige handel med kulturgen-
stande.
6. Gældende dansk ret
Der findes ikke i dag regler, der specifikt regulerer import af kunstgenstande
udover de
almindelige regler omkring import af varer til EU/Danmark, som følger af EU-Toldko-
deks og den danske toldlov, samt hvad der følger af lov nr. 521 fra 2010 om tilbageleve-
ring og overførelse af stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande, som udgør den danske
implementering af UNIDROIT konventionen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forordningen vil være direkte gældende. Forordningen forventes umiddelbart ikke at
have lovgivningsmæssige konsekvenser. Derudover er det umiddelbart vurderingen, at
toldmyndighedernes kontrol af overensstemmelse mellem de varer, der indføres, og nye
tilladelser og erklæringer, vil kunne dækkes under de eksisterende bestemmelser om kon-
trol med varer, der kommer til EU, ligesom de sanktionsmæssige regler, der i dag findes i
toldloven for overtrædelse af fx dokumentationskrav mv., vil kunne finde anvendelse på
disse nye tilladelser og erklæringer.
Statsfinansielle konsekvenser
Overordnet set vil gennemførelse af forordningsudkastet medføre kontrol med
og der-
med medvirke til at forhindre eller mindske
anvendelsen af illegal handel med kultur-
genstande. Hvorvidt dette får virkning på statsfinanserne er dog usikkert, ikke mindst
Side 4 af 9
kom (2017) 0375 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om import af kulturgenstande
1790521_0005.png
fordi omfanget af handlen på området ikke kendes. KOM vurderer ikke, at forslaget vil
have større virkning på EU's budget.
Det er på nuværende tidspunkt meget svært at vurdere forslagets administrative konse-
kvenser for SKAT og Kulturministeriet. Dette skyldes ikke mindst, at det ikke er muligt
at give et skøn over den administrative byrde, der vi være ved at udstede importtilladelser,
og at det ikke er muligt at give et skøn over antallet af kulturgenstande, der vil være om-
fattet, og dermed antal kontroller mv., der vil skulle udføres, idet der ikke i dag findes tal
for, hvor mange genstande, der indføres
hverken til EU eller til Danmark - af de kultur-
genstande, der foreslås omfattet af forslaget. Der findes alene tal for værdierne af de gen-
stande, der importers, men da kunstgenstande kan variere i pris, og at de toldpositioner,
som disse genstande indgår i, omfatter flere varer end forordningen dækker, findes hver-
ken hos EU-Kommissionen eller SKAT tal, der kan bruges til skøn. Samtidig indeholder
EU-Kommissionens forslag ingen informationer om den risikoanalyse, der må antages at
skulle ligge til grund for kontrol af kulturgenstande, hvor der ikke fremlægges de påkræ-
vede dokumenter.
For så vidt angår de økonomiske konsekvenser på Kulturministeriets område, finder mi-
nisteriet på baggrund af ovenstående, at der er behov for en nærmere undersøgelse. Det
er derfor for tidligt at vurdere dette spørgsmål, herunder finansieringen af udgif-terne en-
deligt.
SKAT skønner, at der vil blive et vist administrativt ressourceforbrug som følge af for-
ordningen, der indebærer, at SKAT vil skulle foretage dokumentkontrol ved ekspediti-
onsstederne, håndtere angivelser samt udføre en eventuel fysisk kontrol af de pågældende
genstande. SKAT vurderer dog, at opgaven
afhængig af den nærmere udmøntning i de
supplerende retsakter
vil kunne holdes inden for de eksisterende rammer. SKATs skøn
baseres på, at SKAT ikke vil have rollen som kompetent myndighed i forhold til forord-
ningen
herunder, at det ikke er SKAT, der vil skulle stå for udstedelse af importtilladel-
ser.
Det er i forordningsforslagets artikel 4, 5 og 9 fastsat, at Kommissionen kan fastsætte de-
legerede og gennemførende retsakter. Det kan ikke udelukkes, at dette vil kunne få admi-
nistrative konsekvenser for SKAT og Kulturministeriet, herunder i forhold til den elek-
troniske løsning, som forordningsforslaget lægger op til, skal etableres (opbygning af data-
bank) og den risikoanalyse m.v., der skal etableres. Det samme gælder i forhold til opbyg-
ning af de kompetencer, der skal til for at kunne udstede tilladelser; kompetencer, der
ikke ses at være tilstede i Danmark i dag.
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
På baggrund af de indkomne høringssvar vurderes gennemførelsen af forordningen ikke
umiddelbart at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for er-
hvervslivet i Danmark, idet den legale handel med de omfattede genstande dog vil skulle
fremlægge dokumentation i form af importtilladelse eller erklæringer mv., der i hvert fald i
visse tilfælde vil ligge ud over de dokumentationskrav, der allerede findes i henhold til
Side 5 af 9
kom (2017) 0375 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om import af kulturgenstande
1790521_0006.png
UNESCO-regler mv. Det er i den sammenhæng væsentligt, at forordningens bestemmel-
ser gøres så præcise som muligt, så kun genstande, der faktisk bør omfattes, faktisk om-
fattes.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke umiddelbart at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-
mark.
8. Høring
Forslaget har været til høring i kultur- og toldkredse med høringsfrist den 30. august
2017.
Der er modtaget følgende bemærkninger til forslaget:
Kunstakademiets Konservatorskole
tilslutter sig forslag til EU-forordning om kontrol
med import af kulturgoder som fremsat af EU-Kommissionen den 13. juli med det for-
mål at forhindre import og opbevaring i EU af kulturgenstande, som eksporteres ulovligt
fra et tredjeland.
Konservatorskolen har igennem mere end to årtier undervist (både på bachelor og kandi-
datniveau) i betydningen af kulturarv og den internationale lovgivning, der beskytter kul-
turarv og Danmarks relationer til den folkeretlige lovgivning på området med et særligt
fokus på især Haagkonventionen (1954 med tilhørende protokoller) samt Konventionen
mod illegal handel med kulturgenstande (UNESCO 1970).
Med den seneste optrapning af bevidst ødelæggelse af kulturarv, især i Mellemøsten, har
Konservatorskolen skærpet fokus på krig og kulturarv, som er et tema i efterårssemestrets
kandidatkursus om kulturbevaring. Dette sker i samarbejde med Københavns Universitet.
Kunstakademiets Konservatorskole kan derfor kun tilslutte sig, at der med det fremsatte
forslag til EU-forordning bliver skabt et fælles europæisk regelsæt for at kontrollere im-
porten af kulturgoder.
ICOM Danmark og Blue Shield Denmark
udtrykker, at et tiltag på EU-niveau er nød-
vendigt og sender et markant signal om vigtigheden af at få stoppet den illegale handel
med den fælles kulturarv. For ICOM og Blue Shield er det væsentlige ved forordningen
den tænkte beskyttelse af kulturarven og den følgende begrænsning af den illegale handel
og finansiering af terrorisme. En stærk forståelse af egen kultur og historie har en sam-
fundsstabiliserende effekt og gør mennesker alle steder bedre i stand til at træffe kritiske
og oplyste beslutninger. Dermed er en styrkelse af kulturarven med til at modgå terro-
risme, og mindske den illegale handel med kulturgenstande. Som tiltag bakker ICOM
Danmark og Blue Shield Danmark derfor op om en god og gennemarbejdet forordning
om import af kulturgenstande til EU.
Side 6 af 9
kom (2017) 0375 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om import af kulturgenstande
1790521_0007.png
Forslaget, som det foreligger nu, har dog nogle områder, hvor der savnes klarhed og en
mere konsekvent holdning til, hvad betydelig kulturarv er, og hvilke typer af genstande
der skal være særligt fokus på. Forordningen fokuserer i alt for høj grad på de aktuelle kri-
ser og krige i Syrien, Afghanistan og Irak. Dette er en uheldig begrænsning i forhold til en
generel EU-forordning om import af kulturgenstande.
I forhold til
kategorier af beskyttede genstande
virker det utilstrækkeligt at fokusere så relativt
ensidigt på arkæologi og dele af bygninger og monumenter.
Hvad angår
definitionen af genstande, der er omfattet af forordningen,
er de benyttede kategorier af
genstande misvisende og uklart defineret. Nogle af kategorierne (f.eks. j og k) har en mi-
nimumsalder i forhold til forordningen på 250 års aldersgrænse, da lydarkiver, foto, fri-
mærker etc. alle er væsentlig yngre end 250 år og samtidig udgør en meget væsentlig del af
kulturarven, som kan frygtes er eller vil blive genstand for omfattende illegal handel.
Definitionen af arkæologisk materiale er endvidere et problem. I Unidroit konventionen
fra 1995 opereres der med de omtrent samme kategorier. Det er imidlertid sjældent, at en
genstand, såsom en skål af metal, keramik eller glas, i forbindelse med handel og import
optræder med jord på, der afslører, at den stammer fra en udgravning. Spørgsmålet er,
hvordan man så i praksis kan skelne om en skål er udgravet eller har befundet sig over
jorden, siden den blev skabt. Kategorierne er alt i alt uklare og generelle og vil derfor
skabe store udfordringer og give muligheder for smuthuller, når de skal anvendes i prak-
sis. I forhold til
proportionalitetsprincippet
250 års grænsen
ses denne grænse snarere som et
udtryk for at lette handlen mest muligt. Det er ganske vist en mulighed at ændre aldersbe-
stemmelsen for visse kategorier, men bestemmelsen bliver absurd, idet der henvises til ka-
tegorier, hvor ingen genstande vil kunne have den definerede alder. Derfor anbefales det,
at der sættes differentierede aldersbestemmelser inden for de forskellige kategorier, lige-
som det foreslås, at der i tilknytning til en aldersbestemmelse også medtænkes kulturhi-
storisk værdi, som skal prioriteres højere end alder.
Med hensyn til
dokumentation
peges der på, at der ved import fra UNESCO 1970-lande
uden for EU blot kræves en eksporttilladelse, dokumentation om ejerforhold, salgsaftale,
forsikring, transport. Dvs. alt sammen ting, der ikke har noget med genstandens tidligere
proveniens at gøre. Hvis eksporttilladelsen udelukkende drejer sig om at forhindre, at
genstande med særlig interesse for eksportlandet eksporteres, tvivles der på, at man her-
ved forhindrer import af ulovlige genstande de i EU. Det anerkendes, at det kontrolle-
rende arbejde vil blive omfattende, men der peges samtidig på, at området bør have fo-
kus.
Endelig nævnes det i forhold til
genstandens ophav og proveniens,
at det må det være centralt at
medtænke, på hvilken måde museer verden over arbejder efter principper om kulturgen-
standes legalitet og ophav. Disse er beskrevet i ICOM’s etiske regler, og det foreslås, at
denne tilgang til begrebet
”kulturgenstande” bliver inkorporeret i teksten til forordningen.
Enten ved at have e en henvisning til ICOMS’s etiske regler, eller ved at følge ånden i
disse. Der peges på, at importører, antikvitetshandler, auktionshuse og handlende bør
Side 7 af 9
kom (2017) 0375 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om import af kulturgenstande
1790521_0008.png
have kendskab til de museumsetiske regler og betragte disse som retningsgivende for alle,
som kommer i berøring med transport og import af kulturgenstande.
Øvrige hørte har enten oplyst, at de ikke havde bemærkninger eller har ikke svaret på hø-
ringen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene forventes overordnet at være positive over for sigtet med forslaget. Der for-
ventes dog en vis skepsis over for, om metoden med importtilladelse og importerklærin-
ger er proportionel, og om forslaget ikke medfører unødvendige byrder på den legale
handel. Det forventes desuden, at en række lande vil søge at begrænse forslaget til at om-
fatte anti-terror-finansiering,
og at der vil blive efterspurgt ”beviser” for, at der er en ge-
nerel sammenhæng mellem handel med kulturgoder og terror-finansiering.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der skal bekæmpe terrorfinansie-
ring. Regeringen er således overordnet positiv over for forslagets formål i den henseende,
om end det ikke er helt klart, om der er en generel sammenhæng mellem handel med kul-
turgoder og terror-finansiering. Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt, at der med
dette forslag
der har rod i anti-terrordagsordenen
skal forfølges et bredere kulturarvs-
bevarende formål.
Der lægges med forslaget op til, at der indføres EU-regler, der gør det ens at importere de
omfattede kulturgenstande
uanset hvor i EU, de indføres. Dette synes regeringen er en
god vej at gå.
Regeringen er dog ikke på nuværende tidspunkt overbevist om, at et omfattende system
med importtilladelser og -erklæringer, der vil udgøre en administrativ byrde for de legale
handlende, er den mest optimale og effektive metode at anvende. Ikke mindst fordi det
afhængig af, hvor omkostnings- og administrativt tungt det bliver
risikerer at gøre ge-
vinsten ved illegal handel endnu større, end tilfældet er i dag.
Regeringen finder det dog positivt, at der i givet fald indføres fælles modeller for import-
tilladelser og erklæringer, og at der indsamles data, så den kontrol, der skal udføres, kan
blive så effektiv såvel administrativt som omkostningsmæssigt som muligt.
Det skal dog yderligere afklares, hvad forslaget omfatter omkring datadelen og det på-
tænkte it-system. Set i lyset af de tidligere erfaringer med EU-toldkodeks vil regeringen
udtrykke bekymring for de afledte delegerede og implementerende retsakter og deres mu-
lige meromkostninger og administrative byrder. Der vil derfor fra dansk side blive lagt
vægt på, at eventuelle administrative byrder skal være proportionelle med de fordele, der
vil være af it-løsninger, og at nye it-løsninger ikke vil medføre behov for yderligere finan-
siering for medlemsstaterne.
Side 8 af 9
kom (2017) 0375 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om import af kulturgenstande
1790521_0009.png
Samtidig finder regeringen, at der skal være fokus på overholdelse af regler om databe-
skyttelse mv.
Det er desuden af forslaget uklart, hvad it-løsningen skal omfatte
f.eks. synes der lagt
op til, at importtilladelser og importerklæringer skal afleveres til toldmyndighederne i pa-
pirform, hvilket ikke spiller særlig godt sammen med den digitalisering, der netop er i
gang på toldområdet, og hvor al kommunikation mellem myndigheder og handlende
fremover skal foregå elektronisk. Dertil kommer, at toldmyndighederne i EU i dag agerer
ud fra en risikobaseret tilgang, hvorfor der er behov for en fælles EU-tilgang til netop risi-
koanalyse i relation til importen af kulturgenstande, således at snyd kan opdages, uden at
det sker på bekostning af den legale handel.
Regeringen ser behov for afklaring af, hvad der fra Kommissionens side forventes af
medlemsstaterne i relation til
eksperter i ”alle kulturgenre”.
Regeringen vurderer, at Dan-
mark ikke i dag råder over den nødvendige brede kulturfaglige ekspertise og kulturfaglige
kompetencer til at kunne vurdere alle de af forordningsudkastet omfattede kulturgen-
stande, men at der er forskellige danske aktører, som tilsammen har en bred ekspertise.
Det samme vurderes at være tilfældet for flere andre EU-medlemslande. Regeringen fin-
der på den baggrund, at de nødvendige kompetencer
via EU-Kommissionen
bedre
kan opbygges på EU-plan, så det ikke bliver den enkelte medlemsstat, der selv skal op-
bygge sådanne kompetencer.
Der lægges med forslaget op til, at det skal finde anvendelse fra den 1. januar 2019. Det er
væsentligt for regeringen, at datoen for anvendelse bliver realistisk, så såvel myndigheder
som de legale handlende har tid nok til at omstille sig til de nye regler
herunder at det it-
system, der indgår, kan nå at blive beskrevet, etableret og idriftsat og på en måde, der er
omkostningseffektiv og sikrer en gnidningsfri administration.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt udvalget.
Side 9 af 9