Europaudvalget 2016
JOIN (2016) 0051
Offentligt
1693508_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
UNIONENS HØJTSTÅENDE
REPRÆSENTANT FOR
UDENRIGSANLIGGENDER
OG SIKKERHEDSPOLITIK
Bruxelles, den 28.11.2016
JOIN(2016) 51 final
2016/0367 (NLE)
Fælles forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på
den ene side og Australien på den anden side
DA
DA
join (2016) 0051 - Ingen titel
1693508_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Dette fælles forslag vedrører indgåelsen af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og
dens medlemsstater på den ene side og Australien på den anden side ("aftalen").
Den 10. oktober 2011 vedtog Rådet en afgørelse
1
om bemyndigelse af Europa-Kommissionen
og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at føre
forhandlinger om en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på
den ene side og Australien på den anden side. Forhandlingerne blev indledt i december 2011
og blev afsluttet med succes med paraferingen af aftalen den 5. marts 2015. Aftalen blev
undertegnet den XXX. Indtil aftalen træder i kraft, vil visse dele af aftalen, således som EU og
Australien i fællesskab aftaler, finde midlertidig anvendelse, jf. aftalens artikel 61.
EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene har været involveret i
forhandlingerne. Under forhandlingerne er medlemsstaterne blevet konsulteret på møder i de
relevante arbejdsgrupper i Rådet. Europa-Parlamentet er løbende blevet holdt orienteret under
forhandlingerne.
Den højtstående repræsentant og Kommissionen vurderer, at de mål, Rådet har fastsat i sine
forhandlingsdirektiver, er nået, og at aftaleudkastet kan forelægges til indgåelse. Dette fælles
forslag vedrører det retlige instrument, hvorved aftalen indgås på EU's vegne.
Med aftalen vil der blive ydet et betydeligt bidrag til at forbedre partnerskabet mellem EU og
Australien, et partnerskab, der bygger på fælles værdier og principper, herunder overholdelse
af de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder, retsstatsprincippet samt international fred og sikkerhed. Aftalen er baseret
på respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper samt for international
ret og principperne i FN's charter, som udgør grundlaget for samarbejdet mellem parterne.
2.
2.1
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
A
FTALENS FORMÅL OG INDHOLD
Formålet med denne aftale er at "styrke
partnerskabet mellem parterne, skabe en ramme for
at lette og fremme samarbejdet på tværs af en lang række områder af gensidig interesse, øge
samarbejdet for at finde løsninger på regionale og globale udfordringer"
(aftalens artikel 1).
Aftalens indhold omfatter tre områder:
Politisk samarbejde om udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål af
fælles interesse, herunder masseødelæggelsesvåben, håndvåben og lette våben,
bekæmpelse af terrorisme, fremme af international fred og sikkerhed samt
samarbejde i multilaterale fora. Aftalen indeholder bindende politiske
bestemmelser, der er baseret på fælles værdier. Disse bestemmelser er i
overensstemmelse med standardbestemmelserne i lignende aftaler, som EU har
undertegnet.
Samarbejde om økonomiske og handelsmæssige anliggender, herunder dialog
om den økonomiske politik, fremme af handels- og investeringsrelaterede
anliggender og sektorspecifikke økonomiske og handelsmæssige spørgsmål
1
Rådets afgørelse 14657/11 og afgørelse 14658/11 truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer, forsamlet i Rådet.
DA
2
DA
join (2016) 0051 - Ingen titel
1693508_0003.png
såsom landbrug, tekniske handelshindringer, sundhedsmæssige og
plantesundhedsmæssige anliggender, offentlige indkøb og intellektuel
ejendomsret.
Sektorielt samarbejde, herunder inden for miljø, klimaforandringer, migration
og asyl, turisme, forskning og innovation, uddannelse og kultur, konsulær
beskyttelse, beskyttelse af personoplysninger, bekæmpelse af organiseret
kriminalitet og it-kriminalitet samt retligt samarbejde.
2.2
Retsgrundlaget for forslaget til afgørelse
Valget af retsgrundlag for indgåelse af aftalen skal foretages på grundlag af objektive
faktorer, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, som omfatter retsaktens formål
og indhold.
Hvad angår en foranstaltning, der samtidig forfølger flere formål, eller som har flere led, der
er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet, har Domstolen
fastslået, at når forskellige bestemmelser i traktaten således finder anvendelse, skal en sådan
foranstaltning undtagelsesvist vedtages med de dertil svarende forskellige retsgrundlag,
medmindre de for hver enkelt retsgrundlag fastlagte procedurer er uforenelige med hinanden
2
.
Aftalen forfølger en række mål og indeholder elementer på områderne den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik, den fælles handelspolitik og udviklingssamarbejde. Disse aspekter af
aftalen er uadskilleligt forbundne, uden at det ene er sekundært i forhold til det andet.
I artikel 218, stk. 6, litra a), nr. iii, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) fastsættes det, at aftaler, hvorved der etableres en specifik institutionel ramme med
samarbejdsprocedurer, skal Rådet vedtage en afgørelse om indgåelse af aftalen, efter at
Europa-Parlamentet har godkendt den. Derudover fastsættes det i artikel 218, stk. 8, andet
afsnit, i TEUF, at Rådet skal træffe afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et
område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt.
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et område, hvor der kræves enstemmighed ved
vedtagelse af en EU-retsakt. Med aftalen indføres der ligeledes en institutionel ramme for
tilrettelæggelsen af samarbejdsprocedurerne mellem EU og dets medlemsstater på den ene
side og Australien på den anden side.
I lyset af ovenstående bør retsgrundlaget for forslaget til afgørelse derfor være artikel 37 i
traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 207 i TEUF og artikel 212, stk. 1, i TEUF
sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), i TEUF og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i
TEUF. Der kræves ingen supplerende bestemmelser som retsgrundlag
3
.
2.3. Behovet for forslaget til afgørelse
I henhold til artikel 216 i TEUF kan Unionen indgå en aftale med et eller flere tredjelande, når
der i traktaterne er fastsat bestemmelser herom, eller når indgåelsen af en aftale enten er
nødvendig for i forbindelse med Unionens politikker at nå et af de mål, der er fastlagt i
2
3
(Parlamentet mod Rådet, C-490/10, ECLI:EU:C:2012:525, præmis 46).
(Kommissionen mod Rådet, C-377/12, ECLI:EU:C:2014:1903).
DA
3
DA
join (2016) 0051 - Ingen titel
traktaterne, eller er foreskrevet i en juridisk bindende EU-retsakt eller kan berøre fælles regler
eller ændre deres rækkevidde.
Traktaterne indeholder bestemmelser om indgåelsen af aftaler såsom rammeaftalen, nemlig
artikel 37 i TEU, artikel 207 i TEUF og artikel 212, stk. 1, i TEUF.
2.4.
Andre retlige aspekter
I medfør af aftalen nedsættes der et blandet udvalg, der har til formål at overvåge udviklingen
af de bilaterale forbindelser mellem parterne.
Aftalen indeholder også en suspensionsmekanisme. I tilfælde af en særlig alvorlig og
væsentlig tilsidesættelse af de vigtige elementer i aftalen kan den suspenderes eller opsiges,
og der kan i overensstemmelse med parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af sådanne
aftaler træffes andre hensigtsmæssige foranstaltninger, der påvirker andre aftaler.
Når aftalen træder i kraft, vil den skabe en sammenhængende, retligt bindende ramme for
EU's forbindelser med Australien.
DA
4
DA
join (2016) 0051 - Ingen titel
2016/0367 (NLE)
Fælles forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på
den ene side og Australien på den anden side
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207,
og artikel 212, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 8,
andet afsnit,
under henvisning til fælles forslag fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til Rådets afgørelse 2016/XXX/EU blev rammeaftalen mellem Den
Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Australien på den anden
side ("aftalen") undertegnet den XXX og fandt midlertidig anvendelse i henhold til
aftalens artikel 61, indtil den blev indgået på et senere tidspunkt.
Formålet med aftalen er at styrke samarbejdet på tværs af et bredt spektrum af
politikområder, herunder menneskerettigheder, ikkespredning af masseødelæggelses-
våben og bekæmpelse af terrorisme, samarbejde om økonomiske og handelsmæssige
anliggender, sundhed, miljø, klimaforandringer, energi, uddannelse, kultur,
arbejdsmarkedsforhold, katastrofehåndtering, fiskeri og maritime anliggender,
transport, retligt samarbejde, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme, organiseret kriminalitet og korruption.
Aftalen bør godkendes på Unionens vegne —
(2)
(3)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og
Australien på den anden side godkendes hermed på Unionens vegne.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik varetager
formandskabet for det blandede udvalg, jf. aftalens artikel 56.
DA
5
DA
join (2016) 0051 - Ingen titel
Afhængigt af emnet er Unionen henholdsvis Unionen og medlemsstaterne repræsenteret i det
blandede udvalg.
Artikel 3
Formanden for Rådet udpeger den person, som på Unionens vegne er beføjet til at give den
meddelelse, der er omhandlet i aftalens artikel 61, stk. 1, med henblik på at udtrykke
Unionens samtykke til at blive bundet af aftalen.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
6
DA