Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0007
Offentligt
1591590_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 19.1.2016
COM(2016) 7 final
2016/0002 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af
oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem
vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA
{SWD(2016) 4 final}
{SWD(2016) 5 final}
DA
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Årsager til og formål med forslaget
Et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og udveksling af oplysninger fra
strafferegistre vedrørende dømte personer er af afgørende betydning for et korrekt fungerende
fælles område med retfærdighed og sikkerhed.
Det Europæiske Råd og Rådet (retlige og indre anliggender) har ved flere lejligheder
understreget behovet for at forbedre det eksisterende europæiske informationssystem
vedrørende strafferegistre (ECRIS). I Justits- og indenrigsministrenes Rigaerklæring af 29.
januar 2015 blev det understreget, at udveksling af oplysninger om straffedomme er vigtig for
enhver strategi til bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme
1
. Den 20. november 2015
konkluderede ministrene på mødet i Rådet (retlige og indre anliggender), at det ville bidrage
til en strafferetlig respons på radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme,
hvis medlemsstaterne udnyttede ECRIS fuldt ud, og hvis Kommissionen fremlagde et forslag
om udvidelse af ECRIS til også at omfatte tredjelandsstatsborgere
2
. I sine konklusioner om
terrorbekæmpelse fra samme dag forpligtede Ministerrådet medlemsstaterne til at udnytte det
fulde potentiale i ECRIS og glædede sig over, at Kommissionen har til hensigt inden
udgangen af januar 2016 at fremlægge et ambitiøst forslag om udvidelse af ECRIS til også at
omfatte tredjelandsstatsborgere
3
. Det Europæiske Råd den 17. og 18. december 2015 gentog,
at de seneste terrorangreb viste, at det især haster med at forbedre relevant
informationsudveksling om terroraktivitet, navnlig udvidelsen af det europæiske
informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), til også at omfatte
tredjelandsstatsborgere
4
.
En forbedring af ECRIS indgår også i den europæiske dagsorden om sikkerhed
5
.
Kommissionen
understregede
merværdien
ved
EU-foranstaltninger
om
informationsudveksling, operationelt samarbejde og anden støtte og forpligtede sig til at
fremskynde det allerede igangværende arbejde for at forbedre ECRIS, så det kommer til at
omfatte ikke-EU-borgere, og sikre en effektiv gennemførelse af systemet.
ECRIS er et elektronisk system til udveksling af oplysninger om tidligere straffedomme
afsagt af straffedomstole i EU vedrørende en specifik person med henblik på en straffesag
mod denne person, og hvis det er tilladt i henhold til national ret, med andre formål. Systemet
er baseret på Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA og Rådets afgørelse 2009/316/RIA
6
.
1
2
3
4
5
6
Rigaerklæring fra de europæiske justits- og indenrigsministre den 29. januar 2015, dok. 5855/15.
Konklusioner fra Rådet for Den Europæiske Union om styrkelse af den strafferetlige respons på
radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme, 20. november 2015, dok. 14419/15.
Konklusioner fra Rådet for Den Europæiske Union om terrorbekæmpelse af 20. november 2015, dok.
14406/15.
Konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd (17. og 18. december 2015), dok. EUCO 28/15.
"En europæisk dagsorden om sikkerhed" - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 28. april 2015,
COM(2015) 185 final.
Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af
udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (rammeafgørelse), EUT L 93 af
7.4.2009, s. 23, og Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske
informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse
2009/315/RIA, EUT L 93 af 7.4.2009, s. 33.
DA
2
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0003.png
Det grundlæggende princip i ECRIS er, at der kan opnås fuldstændige oplysninger om en EU-
borgers tidligere straffedomme i den medlemsstat, hvori den pågældende person er
statsborger. Domsstaterne skal fremsende oplysninger og ajourføringer vedrørende
straffedomme afsagt over en statsborger i en anden medlemsstat til den medlemsstat, hvori
den pågældende person er statsborger. Den medlemsstat, hvori den pågældende person er
statsborger, skal lagre disse oplysninger og kan således efter anmodning fremlægge
udtømmende og ajourførte oplysninger
7
om sine egne statsborgeres strafferetlige forhold,
uanset hvor i EU straffedommene er afsagt.
Standardiserede elektroniske formater
8
giver mulighed for en effektiv og umiddelbart
forståelig kommunikation på alle EU-sprog og inden for korte frister
9
. Udpegede centrale
myndigheder i hver enkelt medlemsstat er kontaktpunkterne i ECRIS-netværket, og disse
tager sig af alle opgaver i forbindelse med information, lagring, anmodning og fremskaffelse
af oplysninger fra strafferegistre.
Selv om det på nuværende tidspunkt er muligt at udveksle oplysninger om straffedomme
afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (herefter: tredjelandsstatsborgere)
gennem ECRIS, findes der ingen procedure/mekanisme, der giver mulighed for dette på en
effektiv måde af følgende grunde:
Da tredjelandsstatsborgere ikke er statsborgere i nogen medlemsstat, skal
anmodninger med henblik på at opnå et fuldstændigt overblik over en given persons
strafferetlige forhold sendes til alle domsstater. Generelt ved en anmodende
medlemsstat ikke, i hvilke(n) medlemsstat(er) en given tredjelandsstatsborger
tidligere er straffet.
Hvis en medlemsstat ønsker at få disse oplysninger, skal den sende anmodninger til
alle medlemsstaterne ("generel anmodning"). Det skaber en administrativ byrde i alle
medlemsstater, herunder i (de fleste af) de lande, der ikke er i besiddelse af de
ønskede oplysninger. Den administrative byrde i forbindelse med "generelle
anmodninger" ville beløbe sig til omkring 78 mio. EUR om året, hvis
medlemsstaterne skulle anmode om oplysninger, hver gang en tredjelandsstatsborger
idømmes en straffedom. Omkostningerne i forbindelse med "generelle anmodninger"
opvejes ikke af en tilsvarende gevinst og går i realiteten tabt, da de fleste af svarene
ikke giver resultater. Dette er navnlig problematisk for mindre medlemsstater, som
skal svare på alle anmodninger, uden at de nødvendigvis er udstyret hertil. Endvidere
underminerer en række unødvendige anmodninger tilliden til ECRIS-netværkets
pålidelighed og drift generelt, da brugerne kan konkludere, at den manglende
effektivitet for ECRIS-TCN (third country nationals) viser, at hele ECRIS-systemet
er ineffektivt.
I praksis undgår medlemsstaterne at sende "generelle anmodninger" om oplysninger
og bruger ofte oplysninger lagret i deres eget nationale strafferegister. Det betyder, at
Herunder oplysninger om den strafbare handlings art, straffedommen og dertil knyttede sanktioner eller
andre foranstaltninger.
Når medlemsstaterne udveksler oplysninger fra strafferegistre via ECRIS, henviser de til de koder, der
er fastlagt i tabeller over kategorier af strafbare handlinger og sanktioner, herunder parametrene
vedrørende graden af fuldbyrdelse og medvirken, og eventuelt forekomsten af en hel eller delvis
fritagelse for strafansvar.
I henhold til rammeafgørelse 2009/315/RIA skal svar på anmodninger om oplysninger til brug for en
straffesag overføres straks og under alle omstændigheder inden højst ti arbejdsdage. Se artikel 8 i
rammeafgørelse 2009/315/RIA.
7
8
9
DA
3
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0004.png
fuldstændige oplysninger om en tredjelandsstatsborgers strafferetlige forhold ofte
ikke er tilgængelige for de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne. Selv om der
blev afsagt straffedom over 558 000 tredjelandsstatsborgere i 2014 i 19
medlemsstater, blev der kun indgivet 23 000 anmodninger i ECRIS vedrørende
straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere (fra de 25 medlemsstater, der
deltager i ECRIS i dag).
Formålet med dette forslag er helt i overensstemmelse med Kommissionens prioriterede mål
om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme som et fælles europæisk
ansvar i området med frihed sikkerhed og retfærdighed. Det er et af initiativerne i den fælles
europæiske dagsorden om sikkerhed. Det vil sikre, at ECRIS omfatter oplysninger fra
strafferegistre for både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Andre EU-foranstaltninger som led i udveksling af oplysninger og samarbejde med hensyn til
bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet ville ikke løse eller afhjælpe problemet med en
ineffektiv udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende domfældte
tredjelandsstatsborgere.
Udveksling
af
oplysninger
om
straffedomme
for
tredjelandsstatsborgere via ECRIS kan ikke forbedres på anden måde gennem andre
instrumenter til udveksling af oplysninger, der er nævnt i den europæiske dagsorden om
sikkerhed (f.eks. SIS II, Prüm og Eurodac), da disse instrumenter er udformet til andre formål.
•
Overensstemmelse med andre EU-politikker
En forbedring af ECRIS for så vidt angår tredjelandsstatsborgere er et led i den strategi, der er
skitseret i den europæiske dagsorden om sikkerhed. Endvidere støtter udvekslingen af
oplysninger fra strafferegistre anvendelsen af Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA
10
, hvori
det fastslås, at medlemsstaternes judicielle myndigheder i forbindelse med en straffesag skal
tage hensyn til tidligere straffedomme afsagt over den samme person for andre forhold i andre
medlemsstater, uanset den pågældende persons nationalitet.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Retsgrundlaget for forslaget til direktiv er artikel 82, stk. 1, litra d), i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. Artikel 82, stk. 1, litra d), er retsgrundlaget for Unionens
ret til at handle inden for retligt samarbejde i straffesager for at fremme samarbejdet mellem
judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffesager og
fuldbyrdelse af afgørelser. Den foreslåede foranstaltning henhører netop under dette område.
Forslaget ændrer eksisterende EU-lovgivning på dette område.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
En forbedring af det eksisterende system til udveksling af oplysninger fra strafferegistre om
dømte tredjelandsstatsborgere kan ikke sikres af medlemsstaterne. En fælles mekanisme, der
tager sigte på en standardiseret, hurtig, koordineret og effektiv udveksling af oplysninger
mellem medlemsstaterne, kræver fælles handling. Dette kan hverken opnås ensidigt på
10
Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme afsagt i
medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag, EUT L 220 af 15.8.2008,
s. 32.
DA
4
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
medlemsstatsplan eller bilateralt mellem medlemsstaterne. Det er derfor i sagens natur en
foranstaltning, der skal gennemføres på EU-plan.
•
Proportionalitet
En effektiv udveksling af oplysninger fra strafferegistre er af afgørende betydning for
bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og bidrager i betydelig grad til i praksis at
anvende princippet om gensidig anerkendelse af domme og retlige afgørelser i det fælles
område med retfærdighed og sikkerhed med fri bevægelighed for borgerne. Handling på EU-
plan står derfor i et rimeligt forhold til målene for initiativet.
De foreslåede ændringer går ikke videre end nødvendigt for at nå målet om
grænseoverskridende retligt samarbejde og bygger på allerede gældende principper for EU-
borgere i det eksisterende ECRIS. Forpligtelsen til at lagre fingeraftryk betragtes som
nødvendig af hensyn til en sikrere identifikation af tredjelandsstatsborgere. Det er ofte
særdeles vanskeligt - hvis ikke umuligt - at fastslå identiteten for tredjelandsstatsborgere, bl.a.
på grund af upålidelige eller bortkomne identitetspapirer, eller på grund af meget udbredte og
anvendte efternavne.
Der er valgt den mest proportionelle løsning, nemlig et decentralt system til at identificere
den(de) medlemsstat(er), der har oplysninger om tredjelandsstatsborgeres strafferetlige
forhold, baseret på et indeksfilter med anonymiserede identitetsoplysninger for dømte
tredjelandsstatsborgere fra nationale strafferegistre og et "hit/intet hit"-system. Et "hit"
angiver, at der findes oplysninger i strafferegistret for den pågældende tredjelandsstatsborger,
og viser den medlemsstat, der kan fremlægge oplysningerne. Den(de) identificerede
medlemsstat(er) kan derefter anmodes om at fremlægge fuldstændige oplysninger via det
etablerede ECRIS.
Systemet er decentralt. Medlemsstaterne skal uddrage identitetsoplysninger fra deres
strafferegister og indlæse dem i en separat fil. Særligt software vil uigenkaldeligt konvertere
personoplysningerne til låse og nøgler, indeksfiltret. Indeksfiltret vil blive overført til alle
andre medlemsstater og give dem mulighed for at søge uafhængigt fra deres egne lokaliteter.
Indeksfiltret vil således ikke indeholde personoplysninger, men vil give de modtagende
medlemsstater mulighed for at sammenholde det med deres egne oplysninger og finde ud af,
om fremtidige oplysninger, der indlæses i strafferegistret, eksisterer i andre medlemsstater.
Medlemsstaterne skal overføre ajourførte nationale indeksfiltre til alle andre medlemsstater,
hvis nogle af oplysningerne i indeksfiltrene ændres eller slettes.
Denne løsning opfylder på tilfredsstillende vis målene med det lovgivningsmæssige forslag,
da den indfører en mekanisme i ECRIS-systemet til effektivt at identificere de medlemsstater,
der ligger inde med strafferetlige oplysninger om tredjelandsstatsborgere. På den måde
undgås omkostningstunge og ineffektive "generelle anmodninger", og det vil fjerne grunden
til, at medlemsstaterne på nuværende tidspunkt afholder sig fra at bruge ECRIS for
tredjelandsstatsborgeres vedkommende.
Det decentraliserede system kræver ikke, at der indføres et yderligere niveau på EU-plan,
hvor personoplysninger for tredjelandsstatsborgere centraliseres, hvilket heller ikke eksisterer
for EU-borgere. Der kræves derfor ikke yderligere databeskyttelse og datasikkerhed på EU-
plan.
DA
5
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0006.png
•
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Den retsakt, der skal ændres, er en rammeafgørelse, dvs. et instrument, der er bindende for
medlemsstaterne for så vidt angår det resultat, der skal opnås, men som overlader valg af form
og metode til de nationale myndigheder. Et lignende retligt instrument, dvs. et direktiv, er
derfor blevet valgt til at ændre retsakten, da mange af forpligtelserne skal indarbejdes i
national ret.
Et direktiv giver de nationale myndigheder mulighed for at vælge form og metode for så vidt
angår gennemførelsen, f.eks. vedrørende informations- og kommunikationsteknologi og de
nationale registre, der skal anvendes til at uddrage identitetsoplysninger til den efterfølgende
informationsudveksling med andre medlemsstater. Da det ikke er nødvendigt, at
medlemsstaterne tilpasser deres nationale strafferegistre for at kunne leve op til de nye krav,
er et direktiv et mere egnet instrument end en forordning, som ville gælde umiddelbart i alle
medlemsstaterne og være mindre fleksibel for de nationale myndigheder.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Den første rapport om gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA vil give
yderligere oplysninger om, hvordan det eksisterende system fungerer, men vil ikke fokusere
specifikt på udveksling af oplysninger om tredjelandsstatsborgere. En høring blandt
medlemsstaterne har imidlertid klart vist, at ECRIS på nuværende tidspunkt anvendes i et
meget begrænset omfang til at udveksle oplysninger om dømte tredjelandsstatsborgere og
grundene hertil.
•
Høringer af interesserede parter
I overensstemmelse med Kommissionens minimumsstandarder vedrørende interesserede
parters deltagelse og åbenhed som fremlagt i retningslinjerne for bedre regulering
11
er der
udviklet en omfattende høringsstrategi for at sikre en bred deltagelse i hele initiativets
politiske cyklus. Denne strategi var baseret på en blanding af målrettede høringer (bilaterale
kontakter, møder for interesserede parter og eksperter, skriftlige høringer), der giver
Kommissionen relevante og repræsentative løsninger. Kommissionen har stræbt efter en bred
og afbalanceret vifte af synspunkter på dette område ved at give alle relevante parter
(medlemsstater, nationale myndigheder, jurister og andre akademikere, interessenter inden for
grundlæggende rettigheder og interessenter på databeskyttelsesområdet) mulighed for at
fremsætte deres synspunkter, herunder Det Europæiske Agentur for Grundlæggende
Rettigheder, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Artikel 29-
arbejdsgruppen bestående af medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder.
Alle medlemsstater støttede en reguleringsmæssig løsning og en "hit/intet hit"-mekanisme
baseret på et indeksfilter. En decentraliseret tilgang fik betydelig støtte, forudsat at
gennemførelsessoftwaren kan installeres, integreres og vedligeholdes smidigt på
medlemsstatsplan, og at der vil være finansiel støtte (tilskud) til rådighed. Nogle
medlemsstater gik ind for den centraliserede løsning, da de mente, at det ville kræve en
mindre gennemførelsesindsats på medlemsstatsplan, færre omkostninger for medlemsstaterne
11
SWD(2015) 111.
DA
6
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0007.png
og i højere grad sikre en fælles tilgang i medlemsstaterne. Enkelte medlemsstater havde ikke
taget stilling.
Mange medlemsstater anerkendte de praktiske fordele ved fingeraftryk for så vidt angår
sikker identifikation af en person. Det er den eneste måde, hvorpå en person kan identificeres
med sikkerhed. Det er særdeles vigtigt, da de judicielle myndigheder er ansvarlige for
nøjagtigheden af de oplysninger, der findes i et strafferegister. Nogle medlemsstater gav
udtryk for forfatningsmæssige forbehold og henledte opmærksomheden på problemer med
den praktiske gennemførelse af obligatoriske fingeraftryk i ECRIS. Mange medlemsstaters
centrale myndigheder lagrer ikke på nuværende tidspunkt fingeraftryk i deres nationale
strafferegistre
og
er
ikke
forbundet
med
det
nationale
elektroniske
fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS). Nogle medlemsstater er bekymrede over
eventuelle dobbelte standarder for EU-borgere på den ene side og tredjelandsstatsborgere på
den anden side. Situationen er anderledes for tredjelandsstatsborgere, da nogle af disse
personer kommer fra lande, som ikke har et passende eller gyldigt folkeregister. På den
baggrund bliver fingeraftryk en prioritet.
Interessenter inden for grundlæggende rettigheder anerkendte generelt de positive virkninger
af et kommende ECRIS-TCN-system ud fra et overordnet retligt perspektiv, idet systemet vil
bidrage til at sikre passende straffe og beskytte børn mod misbrug, ligesom det vil have
positive virkninger for tredjelandsstatsborgere, der vil kunne bevise, at de har en ren
straffeattest i hele Unionen
12
. De går ind for et decentralt system ledsaget af passende
anonymiseringsteknikker.
Disse interessenter understregede, at det ud fra ligebehandlingsprincippet er muligt at indføre
et specifikt system for tredjelandsstatsborgere, forudsat at det er nødvendigt og
forholdsmæssigt. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mente, at indførelse af
forskellige systemer for oplysninger, der skal lagres og udveksles om tredjelandsstatsborgere
på den ene side, og om statsborgere i medlemsstaterne på den anden side, krævede en behørig
begrundelse. Interessenterne henledte opmærksomheden på de sikkerhedsforanstaltninger, der
er nødvendige for at takle den særlige situation for tredjelandsstatsborgere i forbindelse med
migration, aspekter i relation til brug af fingeraftryk, barnets rettigheder samt registreredes
rettigheder og behovet for effektive retsmidler.
I den forbindelse skal det bemærkes, at det nuværende forslag ikke er ment som et værktøj til
at regulere migration. Det ændrer ingen eksisterende bestemmelser og garantier på dette
område. Betragtningerne i forslaget til direktiv fastslår udtrykkeligt, at de garantier, der er
fastlagt i EU's og medlemsstaternes lovgivning om asyl og migration, skal overholdes. De
skal bevares i det kommende system.
Visse former for kriminalitet, f.eks. ulovlig indrejse eller ulovligt ophold, eller rejse med falsk
visum eller falske rejsedokumenter, angår specifikt tredjelandsstatsborgere, og det kommende
ECRIS-TCN-system
bør
ikke
uforholdsmæssigt
påvirke
rettighederne
for
tredjelandsstatsborgere, der er dømt for sådanne overtrædelser. Den Europæiske Unions
Agentur for Grundlæggende Rettigheder foreslog i den henseende, at straffedomme
vedrørende ulovlig indrejse og ulovligt ophold udelukkende bør behandles i ECRIS-TCN i
forbindelse med en straffesag. Kommissionen mener imidlertid, at det omfang, i hvilket
oplysninger fra strafferegistre behandles af andre årsager end i forbindelse med en straffesag,
12
Udtalelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder om udveksling af
oplysninger om tredjelandsstatsborgere inden for rammerne af et kommende system, der supplerer det
europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre af 4.12.2015, FRA
–
2015/1
–
ECRIS.
DA
7
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0008.png
bør være afhængig af national lovgivning, som det er tilfældet for EU-borgere på nuværende
tidspunkt.
Interessenter inden for grundlæggende rettigheder anerkender, at en sikker identifikation af
tredjelandsstatsborgere kan være vanskeligere end identifikation af EU-borgere. Ifølge Den
Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder skal der tages hensyn til
nødvendigheden og rimeligheden af at bruge fingeraftryk til indeksfiltret samt alternativerne
at bruge pas og/eller opholdstilladelser og de muligheder, som de eksisterende EU- og
nationale databaser tilbyder. Disse skal sammenholdes med inddragelse af fingeraftryk for
alle eller visse kategorier af tredjelandsstatsborgere.
Forslaget foreskriver imidlertid ikke obligatorisk lagring af fingeraftryk for
tredjelandsstatsborgere for at løse problemerne med at identificere tredjelandsstatsborgere.
Problemerne er forskellige fra dem, der opstår i forbindelse med identifikation af EU-borgere,
hvor oplysningerne nemmere kan indhentes fra den medlemsstat, hvori den pågældende er
statsborger.
Interessenterne understregede også, at tredjelandsstatsborgere kan være særligt udsatte for
risici som følge af udveksling af oplysninger om deres straffedomme. Den Europæiske
Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder foreslog, at det i lyset af børns sårbarhed bør
overvejes enten at udelukke børn fra ECRIS' anvendelsesområde overhovedet eller fra
indeksfiltret eller at begrænse udvekslinger til meget alvorlige forbrydelser begået af børn.
Samtidig ønsker interessenterne at sikre, at forslaget gør det muligt for arbejdsgivere på
effektiv vis at kontrollere, om en given tredjelandsstatsborger har forbud mod at udøve
aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn som følge af tidligere
straffedomme.
I den forbindelse skal det bemærkes, at ECRIS er et decentralt værktøj til udveksling af
oplysninger indeholdt i medlemsstaternes strafferegistre. Det er medlemsstaternes nationale
lovgivning, der er bestemmende for, om straffedomme afsagt for børns vedkommende
registreres i de nationale strafferegistre og således kan udveksles mellem medlemsstaterne.
Hvad angår adgang til oplysninger fra strafferegistre via ECRIS i forbindelse med rekruttering
til stillinger, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn, vil gennemførelsen af
dette direktiv lette adgangen til oplysninger om tredjelandsstatsborgeres tidligere
straffedomme på dette område.
Nogle interessenter henviste til behovet for at sikre, at tredjelandsstatsborgere har ret til
adgang til deres egne oplysninger og til at få dem berigtiget, da ukorrekte straffeoplysninger
kan være hyppigere i sager, der involverer tredjelandsstatsborgere. De retlige instrumenter
vedrørende ECRIS dækker imidlertid kun udveksling af oplysninger fra strafferegistre og
berører ikke enkeltpersoners ret til at få adgang til egne oplysninger lagret på nationalt niveau.
Dette område reguleres af databeskyttelseslovgivningen både på nationalt plan og på EU-plan.
•
Ekspertbistand
En feasibilityundersøgelse om "Etablering af et europæisk register over dømte
tredjelandsstatsborgere" gav en bedre forståelse for den kommende mekanisme til udveksling
af oplysninger om dømte tredjelandsstatsborgere og evaluerede virkningen af et indeks fra et
teknisk, retligt og organisatorisk synspunkt
13
. En undersøgelse til vurdering af ikt-
konsekvenserne af det lovgivningsmæssige forslag om et ECRIS-TCN-system gav en oversigt
13
Afsluttende projektrapport "Feasibility Study: Establishment of a European Index of Convicted Third
Country Nationals", 11. juni 2010 ("Unisys study").
DA
8
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0009.png
over de omkostninger, som EU og medlemsstaterne vil pådrage sig ved gennemførelsen af de
forskellige løsninger
14
. Eurostats migrations- og befolkningsstatistik gav input om problemets
omfang. Der blev afholdt dybdegående interviews med repræsentanter for FIU.net
15
, navnlig
om Match-software, et intelligent informations- og videndelingsprogram baseret på et
anonymt indeksfilter og udviklet af FIU.net.
•
Konsekvensanalyse
Kommissionen har ikke foretaget en konsekvensanalyse. Links til resumé og positiv udtalelse
fra Udvalget for Forskriftskontrol findes nedenfor:
http://ec.europa.eu/justice/criminal/european-e-justice/ecris/index_en.htm
Tre løsninger blev undersøgt: i) bevarelse af status quo ii) et frivilligt medlemsstatsprojekt om
en mere effektiv mekanisme til udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende
tredjelandsstatsborgere medfinansieret af Kommissionen, og iii) lovgivning om en
søgemekanisme til at identificere de medlemsstater, der har strafferetlige oplysninger om
tredjelandsstatsborgere, bestående af identitetsoplysninger for dømte tredjelandsstatsborgere
(indeksfilter), der kan søges i gennem et "hit/intet hit"-system. To delløsninger blev undersøgt
for sidstnævnte løsnings vedkommende: enten et decentraliseret indeksfilter, der vil blive
anonymiseret og overført til alle andre medlemsstater og give dem mulighed for at søge fra
deres egne lokaliteter, eller et indeksfilter, der lagres hos et centralt EU-organ.
For så vidt angår fingeraftryk blev tre delløsninger undersøgt: i) obligatorisk lagring af
fingeraftryk for tredjelandsstatsborgere og indarbejdelse af disse i indekset/indeksfiltret, ii)
forpligtelse for medlemsstaterne til at kontrollere en tredjelandsstatsborgers identitet i
eksisterende dataudvekslingssystemer baseret på fingeraftryk, inden ECRIS anvendes, iii)
udvidelse af ECRIS til at støtte frivillig brug af fingeraftryk i medlemsstaterne for så vidt
angår tredjelandsstatsborgere.
Det decentraliserede indeksfilter er den foretrukne løsning, da den indebærer en mekanisme til
effektivt at fastslå, hvilken medlemsstat der har oplysninger fra strafferegistre vedrørende en
given tredjelandsstatsborger. Da løsningen indebærer en retlig forpligtelse for alle
medlemsstaterne, vil den sikre en fælles tilgang. Der kræves ikke et yderligere system på EU-
plan, hvilket gør løsningen mere omkostningseffektiv end det centralt lagrede indeksfilter. For
at sikre en effektiv identifikation af tredjelandsstatsborgere bør fingeraftryk indgå i de
identitetsoplysninger, der lagres i den pågældende persons straffeattest og i indeksfiltret. Det
er ofte særdeles vanskeligt - hvis ikke umuligt - at fastslå identiteten for
tredjelandsstatsborgere, bl.a. på grund af upålidelige eller bortkomne identitetspapirer, eller på
grund af meget udbredte og anvendte efternavne.
Der vil ikke være nogle nævneværdig direkte virkninger på det økonomiske, sociale eller
miljømæssige område. Små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder vil ikke
blive påvirket. Der vil være følgende virkning for EU's og de nationale budgetter:
engangsomkostninger for EU på ca. 1 089 000 EUR, for medlemsstaterne ca. 768 000 EUR (i
14
15
Study on Assessment of ICT impacts of the legislative proposal for ECRIS TCN system regarding the
exchange of convictions for third country nationals and stateless people (TCN), 4. december 2015
("Kurt Salmon study", endnu ikke offentliggjort.)
FIU.net, som er lokaliseret i Nederlandene, er en platform, der forbinder finansielle efterretningskontor
(FIU) fra medlemsstaterne. Formålet med FIU'er at afsløre og bekæmpe finansiering af terrorisme og
hvidvaskning af penge.
DA
9
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0010.png
alt ca. 1 857 000 EUR); løbende omkostninger for EU på ca. 668 000 EUR; for
medlemsstaterne forventes de løbende omkostninger at stige gradvist gennem årene fra 5 304
000 EUR til højst 12 804 000 EUR. Det vil sige, at de samlede løbende omkostninger
forventes at stige gradvist gennem årene fra 5 972 000 til højst 13 472 000. De yderligere
omkostninger i forbindelse med behandling af fingeraftryk vil andrage ca. 5 mio. EUR i
etableringsomkostninger for EU, og 1 mio. EUR i løbende omkostninger for EU pr. år.
Etableringsomkostningerne for medlemsstaterne vil ligge på mellem 2 mio. EUR og 3 mio.
EUR pr. medlemsstat afhængig af antallet af straffedomme over tredjelandsstatsborgere.
Medlemsstaterne bruger på nuværende tidspunkt kun ECRIS til at søge på
tredjelandsstatsborgere i 5 % af sagerne. Fordelene ved den foreslåede løsning forventes at
øge brugen af ECRIS betydeligt. Hvis medlemsstaterne systematisk sendte '"generelle
anmodninger" ville den administrative byrde ved at besvare dem være det mest
omkostningstunge element (anslået til 78 mio. EUR) i ECRIS-workflowet; ved den foreslåede
løsning spares disse omkostninger.
•
Grundlæggende rettigheder
Artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union anerkender de rettigheder, friheder og
principper, der er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder.
De foreslåede foranstaltninger omfatter retlige bestemmelser, der sikrer, at oplysninger i
relation til dømte tredjelandsstatsborgere kan udveksles mere effektivt. Bestemmelserne er i
overensstemmelse med de relevante bestemmelser i chartret, herunder beskyttelse af
personoplysninger, princippet om lighed for loven, og det generelle forbud mod
diskrimination.
De foreslåede foranstaltninger berører ikke retten til respekt for privatliv og familieliv, retten
til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol og uskyldformodning. De
foreslåede foranstaltninger berører heller ikke overholdelse af nonrefoulement-princippet,
beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering og andre relevante standarder og
garantier, der er fastslået i EU-retten om asyl og grænser.
Bestemmelserne påvirker ikke de grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af
personoplysninger, ud over det, der er nødvendigt for at opnå målet om retligt samarbejde i
straffesager i overensstemmelse med kravene i chartrets artikel 52, stk. 1. Bestemmelserne
bygger på den fremgangsmåde, der allerede anvendes i det eksisterende ECRIS for
statsborgere i medlemsstaterne, nemlig et decentralt system til at fastslå, hvilken medlemsstat
der har strafferetlige oplysninger om givne tredjelandsstatsborgere, og brug af den nyeste
dataminimeringsteknologi. Der er således taget højde for Domstolens retspraksis i sagerne
Digital Rights Ireland Ltd
16
og Maximilian Schrems mod Data Protection Commissioner
17
.
I betragtning af den virkning, brugen af fingeraftryk har for de grundlæggende rettigheder,
skal det sikres, at der anvendes anonymiseringsteknikker og effektive værktøjer, så risikoen
for falske match samtidig undgås og således forhindrer enhver uforholdsmæssig indgriben i
de grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger og retten
til respekt for privatliv.
16
17
Domstolens dom af 8.4.2014, Digital Rights Ireland Ltd , C-293/12, ECLI:EU:C:2014:238.
Domstolens dom af 6.10.2015, Maximillian Schrems v Data Protection Commissioner, C-362/14,
ECLI:EU:C:2015:650.
DA
10
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
Et af formålene med de foreslåede foranstaltninger er at beskytte børn mod risikoen for
misbrug og udnyttelse ved at sikre, at personer, der arbejder med børn, underkastes de
nødvendige sikkerhedsundersøgelser. Det vil give arbejdsgiverne mulighed for effektivt at
kontrollere, om en given person på grund af tidligere straffedomme er frataget retten til at
udøve aktiviteter, der indebærer direkte og regelmæssig kontakt med børn.
Medlemsstaterne er også forpligtet til at sikre, at bestemmelserne gennemføres under fuld
overholdelse af de grundlæggende rettigheder og principper, der er fastslået i chartret.
Gennemførelsen og anvendelsen af bestemmelserne om ECRIS-TCN bør ikke
uforholdsmæssigt gribe ind i migranters og asylansøgeres grundlæggende rettigheder, navnlig
bestemmelserne om udsendelse og udvisning, retten til asyl og beskyttelse af
personoplysninger (også i lyset af nødvendigheden af at forebygge risikoen for overførsler af
oplysninger til tredjelande, navnlig hvad angår personer med behov for international
beskyttelse). Nødvendigheden og forholdsmæssigheden af enhver potentiel negativ
indvirkning på de grundlæggende rettigheder bør nøje vurderes i forhold til EU-retten om asyl
og migration.
Medlemsstaterne bør under visse omstændigheder overveje, at give tredjelandsstatsborgere
mulighed for at anmode om og modtage udskrifter fra strafferegistre ved brug af ECRIS-
systemet, navnlig i tilfælde af bona fide-personer, der søger beskæftigelse, og der ikke er tvivl
om deres tidligere ophold i andre medlemsstater.
Medlemsstaterne skal også sikre, at de registrerede har ret til at få adgang til oplysninger for
at få dem berigtiget, og at der findes effektive retsmidler, der giver de registrerede mulighed
for at klage over ukorrekte straffeoplysninger i fuld overensstemmelse med de standarder, der
følger af retten til effektive retsmidler, herunder for så vidt angår adgang til retshjælp,
tolkning og oversættelse.
Når Kommissionen rapporterer om anvendelsen af disse bestemmelser, vil den også vurdere,
hvordan virkningen og gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger påvirker de
grundlæggende rettigheder. Dens vurdering vil dels være baseret på en evaluering af, hvordan
tredjelandsstatsborgeres grundlæggende rettigheder påvirkes i forhold til EU-borgernes.
Kommissionens gennemgang vil navnlig lægge vægt på nødvendigheden og
forholdsmæssigheden af brugen af fingeraftryk, andre biometriske oplysninger og
identitetsoplysninger i lyset af de hidtidige erfaringer og de værktøjer og teknikker, der
anvendes til at sikre anonymisering og undgå risikoen for falske match. Alle forslag med
henblik på den kommende revision af systemet skal tage højde for resultatet af denne
vurdering.
Forslaget påvirker på ingen måde medlemsstaternes ansvar i henhold til national lovgivning,
herunder regler for indlæsning i det nationale strafferegister af straffedomme afsagt over
mindreårige og børn. På samme måde udelukker det heller ikke anvendelse af
medlemsstaternes forfatningslove eller de internationale aftaler, som de er bundet af, navnlig
aftaler som led i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder, som alle medlemsstaterne har tiltrådt.
DA
11
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0012.png
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den bevillingsramme, der er afsat til gennemførelsen af direktivet for perioden fra januar
2017 til december 2020, er på 10 760 000 EUR
18
. Den foreslåede bevillingsramme er
forenelig med indeværende flerårige finansielle ramme, og omkostningerne vil blive dækket
gennem programmet for retlige anliggender. Profilen for forpligtelsesbevillinger er et resultat
af de forventede tilpasninger, der er nødvendige på EU-plan og på nationalt plan i de første tre
år. Vedligeholdelsesomkostningerne vil ligge på 1 602 000 EUR om året fra det tredje
gennemførelsesår. Der findes yderligere oplysninger i finansieringsoversigten, der ledsager
dette forslag.
5.
•
ANDRE ELEMENTER
Gennemførelsesplaner og overvågning, evaluering og rapportering
To år efter vedtagelsen af direktivet evaluerer Kommissionen, i hvilket omfang det er blevet
gennemført i medlemsstaterne, samt om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet for at
nå ovennævnte mål, har været effektive. På grundlag af denne evaluering vil Kommissionen
træffe beslutning om en passende opfølgning.
Gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne vil blive overvåget kontinuerligt af den
eksisterende ECRIS-ekspertgruppe. Gruppen vil også udgøre et forum for udveksling af
bedste praksis om udveksling af oplysninger om strafferegistre på EU-plan, herunder
oplysninger om tredjelandsstatsborgere.
•
Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser
Artikel 1
Punkt 1:
Artikel 1 i rammeafgørelsen er blevet udvidet for at forbedre udvekslingen af oplysninger om
straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere. Formålet med instrumentet omfatter nu en
forpligtelse for domsstaten til at lagre straffeoplysninger for tredjelandsstatsborgere, herunder
fingeraftryk.
Punkt 2:
Definitionen af "domsstat" i artikel 1, litra a), i rammeafgørelsen er flyttet til artikel 2, der
indeholder definitioner. Denne definition dækker nu straffedomme, uanset om de er afsagt
over en statsborger i en anden medlemsstat eller en tredjelandsstatsborger.
Der tilføjes en definition af "tredjelandsstatsborger" for at fastslå, at denne persongruppe
omfatter statsløse personer og personer, hvis nationalitet ikke er kendt.
Punkt 3:
Artikel 4, stk. 1, i den nuværende rammeafgørelse ændres for at sikre, at medlemsstaternes
forpligtelse til at angive en dømt persons nationalitet (nationaliteter) i strafferegistret nu også
gælder for tredjelandsstatsborgere. Oplysninger om nationalitet er nødvendige for, at de
18
Yderligere oplysninger findes i afsnit 3.2.1 i finansieringsoversigten i tabellen for samlede
aktionsbevillinger.
DA
12
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
centrale myndigheder kan finde ud af, hvilken medlemsstat der har oplysninger om den
pågældende person.
Punkt 4:
Den nye artikel 4a fastlægger følgende forpligtelser for medlemsstaterne for så vidt angår
straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere på deres område: en forpligtelse til at lagre
straffeoplysninger for tredjelandsstatsborgere, en forpligtelse til at overføre et anonymiseret
indeksfilter til de andre medlemsstater med identitetsoplysninger om den
tredjelandsstatsborger, der har modtaget en straffedom på deres område, for at identificere de
medlemsstater, der har strafferetlige oplysninger om en given tredjelandsstatsborger, og en
forpligtelse til at ajourføre indeksfiltret i takt med enhver sletning eller ændring af de
indeholdte oplysninger. En medlemsstat opfylder lagringsforpligtelsen, selv hvis sådanne
oplysninger lagres i en anden database end strafferegistret, i det omfang den centrale
myndighed har adgang til den database, som oplysningerne er lagret i.
Endelig stipuleres det, at denne artikel finder anvendelse, uanset om en person også er EU-
borger, for at sikre, at oplysningerne kan findes, uanset om den anden nationalitet er kendt;
vedkommendes straffeattest og indeksfiltret vil indeholde de oplysninger, der er lagret som
følge af vedkommendes statsborgerskab i en medlemsstat.
Punkt 5:
Den tilsvarende ret for de medlemsstater, der modtager indeksfiltret, fastslås, dvs. retten til at
søge i det.
Punkt 6:
Rammeafgørelsens bestemmelser er blevet slettet, hvis fristen er udløbet (stk. 2 og det
indledende afsnit i stk. 3) for at gøre artikel 6 mere læselig.
Endvidere forpligter artikel 6, stk. 3, medlemsstaterne til at udlevere et udskrift af
strafferegistret, som en tredjelandsstatsborger har anmodet om (hans/hendes egen
straffeattest), med oplysninger fra de andre medlemsstater på samme måde som for EU-
borgeres vedkommende.
Punkt 7:
I henhold til den nye artikel 4a i artikel 7 behandles en anmodning om oplysninger vedrørende
en tredjelandsstatsborger på samme måde som en anmodning om oplysninger vedrørende en
EU-borger; stk. 1 og 4a, skal forstås på samme måde. Den anmodede centrale myndighed skal
således sende oplysninger om en straffedom afsagt over tredjelandsstatsborgeren i den
pågældende medlemsstat samt eventuelle straffedomme afsagt i tredjelande, som er registreret
i dens strafferegister.
Derfor er henvisningen til tredjelandsstatsborger i artikel 7, stk. 4, blevet slettet.
Punkt 8:
Henvisningerne til personoplysninger udvides til at omfatte de nye bestemmelser om
tredjelandsstatsborgere.
DA
13
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
Punkt 9:
Artikel 11, stk. 3, indeholder en udtrykkelig henvisning til det europæiske informationssystem
vedrørende strafferegistre og til det standardiserede format. Den første sætning i artikel 11,
stk. 3, er blevet overflødig, da fristen er udløbet, og den er derfor blevet slettet.
Artikel 11, stk. 5, fastsætter medlemsstaternes tekniske forpligtelser i relation til de opgaver,
der skal udføres inden for rammerne af direktivet. Det vedrører både den nuværende
udveksling af oplysninger og det nye "hit/intet hit"-system baseret på et anonymiseret
indeksfilter. De tekniske og administrative ordninger til at lette udvekslingen af oplysninger
vil blive fastsat i gennemførelsesretsakter.
Artikel 11, stk. 4, regulerer overførslen af oplysninger, hvis ECRIS ikke er tilgængelig; den
samler de nuværende stk. 3 og stk. 5, i artikel 11. Indholdet i den nuværende artikel 11, stk. 4,
findes nu i artikel 11b (gennemførelsesretsakter).
Artikel 11, stk. 5, erstatter den nuværende artikel 11, stk. 6, og kræver, at medlemsstaterne i
fremtiden underretter Kommissionen i stedet for Rådet, når de er i stand til at bruge ECRIS og
det nye indeksfilter.
Den nuværende artikel 11, stk. 7, slettes, og medlemsstaternes forpligtelse til at foretage de
nødvendige tekniske tilpasninger inden for en given frist findes nu i direktivets artikel 3, stk.
3.
Punkt 10:
Den nye artikel 11a indarbejder hovedelementerne i Rådets afgørelse 2009/316/RIA om
indførelse af ECRIS for at organisere udveksling af oplysninger fra strafferegistre mellem
medlemsstaterne.
Punkt 11 og 12
Der indføres en komitologiprocedure for at give Kommissionen de nødvendige redskaber til
at gennemføre de tekniske aspekter af udvekslingen af oplysninger, så denne kan fungere i
praksis. Den valgte procedure er undersøgelsesproceduren. Den vil navnlig blive brugt til at
træffe gennemførelsesforanstaltninger i relation til det standardformat, der på nuværende
tidspunkt foreskrives i Rådets afgørelse 2009/316/RIA.
Punkt 13:
Den nye artikel 13a vedrører Kommissionens rapporterings- og revisionsforpligtelser.
Det nuværende rapporteringskrav i artikel 7 i Rådets afgørelse 2009/316/RIA, dvs. den
regelmæssige rapportering om udveksling af oplysninger gennem ECRIS, indarbejdes i
rammeafgørelsen (artikel 13a, stk. 3).
Artikel 2:
Denne bestemmelse erstatter Rådets afgørelse 2009/316/RIA. Indholdet af sidstnævnte er i
vid udstrækning blevet indarbejdet i rammeafgørelsen og vil blive yderligere uddybet i
gennemførelsesforanstaltninger, jf. artikel 11b.
DA
14
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
Artikel 3:
En gennemførelsesperiode på 12 måneder forekommer passende, da Kommissionen og
medlemsstaterne kan bygge på eksisterende teknologi og på eksisterende fungerende
strafferegistre i medlemsstaterne.
Artikel 4 og 5:
Disse artikler omhandler
(medlemsstaterne).
direktivets
ikrafttrædelse
og
direktivets
adressater
DA
15
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0016.png
2016/0002 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA for så vidt angår udveksling af
oplysninger om tredjelandsstatsborgere og det europæiske informationssystem
vedrørende strafferegistre (ECRIS), og om erstatning af Rådets afgørelse 2009/316/RIA
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82,
stk. 1, litra d),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Unionen har sat sig som mål at sikre borgerne et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer,
kombineret med passende foranstaltninger vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af
kriminalitet.
Opfyldelsen af dette mål forudsætter, at der er mulighed for at tage hensyn til
oplysninger om straffedomme afsagt af andre medlemsstater end domsstaten både i
forbindelse med en ny straffesag, jf. Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA
19
, og for at
forebygge nye overtrædelser.
Målet forudsætter udveksling af oplysninger fra strafferegistre mellem
medlemsstaternes kompetente myndigheder. En sådan udveksling af oplysninger
reguleres og fremmes af reglerne i Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA
20
og det
europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), som er indført
ved Rådets afgørelse 2009/316/RIA
21
.
Den retlige ramme for ECRIS dækker imidlertid ikke i tilstrækkelig grad alle forhold i
forbindelse med anmodninger vedrørende tredjelandsstatsborgere. Selv om det nu er
muligt at udveksle oplysninger om tredjelandsstatsborgere gennem ECRIS, findes der
ingen procedure eller mekanisme, der sikrer, at dette kan ske effektivt.
(2)
(3)
(4)
19
20
21
Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme afsagt i
medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (EUT L 220 af 15.8.2008,
s. 32).
Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af
udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23).
Rådets afgørelse 2009/316/RIA af 6. april 2009 om indførelse af det europæiske informationssystem
vedrørende strafferegistre (ECRIS) i henhold til artikel 11 i rammeafgørelse 2009/315/RIA (EUT L 93
af 7.4.2009, s. 33).
DA
16
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
(5)
Oplysninger om tredjelandsstatsborgere indsamles ikke inden for Unionen i den
medlemsstat, hvori den pågældende er statsborger, som det er tilfældet for EU-
borgere, men lagres udelukkende i de medlemsstater, hvor straffedommene afsiges. Et
fuldstændigt overblik over en given persons strafferetlige forhold kan derfor kun
sikres, hvis der anmodes om oplysninger fra alle medlemsstater.
Sådanne generelle anmodninger pålægger alle medlemsstater en administrativ byrde,
herunder også de medlemsstater, der ikke har oplysninger om den pågældende
tredjelandsstatsborger. I praksis får denne negative virkning medlemsstaterne til at
afholde sig fra at anmode om oplysninger om tredjelandsstatsborgere og fører til, at
medlemsstaterne udelukkende tager hensyn til strafferetlige oplysninger, der er indlæst
i deres nationale strafferegister.
Udveksling af oplysninger om straffedomme er vigtig for enhver strategi til
bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme. Det ville bidrage til en strafferetlig respons
på radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme, hvis
medlemsstaterne udnyttede ECRIS fuldt ud.
De seneste terrorangreb har bl.a. vist, at det haster med at fremme en relevant
informationsdeling, navnlig hvad angår udvidelsen af ECRIS til også at omfatte
tredjelandsstatsborgere.
Som følge heraf bør der indføres et system, hvorved en medlemsstats centrale
myndighed hurtigt og effektivt kan finde ud af, i hvilken anden medlemsstat der er
lagret strafferetlige oplysninger om en given tredjelandsstatsborger, således at den
eksisterende ECRIS-ramme kan anvendes.
Medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår straffedomme afsagt over
tredjelandsstatsborgere bør også omfatte fingeraftryk for at sikre identifikation. Denne
forpligtelse indebærer at lagre oplysninger, herunder fingeraftryk, at besvare
anmodninger om oplysninger fra andre centrale myndigheder, at sikre, at en udskrift
fra strafferegistret, som en tredjelandsstatsborger anmoder om, suppleres med
eventuelle oplysninger fra andre medlemsstater, og at foretage de nødvendige tekniske
ændringer for at kunne anvende den nyeste teknologi og få systemet til udveksling af
oplysninger til at virke.
For at opveje mangler i en enkelt medlemsstat, hvor der er lagret oplysninger om en
given tredjelandsstatsborger, bør decentraliseret informationsteknologi give
medlemsstaternes centrale myndigheder mulighed for at finde ud af, i hvilken anden
medlemsstat der er lagret strafferetlige oplysninger. I den henseende bør de centrale
myndigheder overføre et indeksfilter til de andre medlemsstater, der i anonymiseret
form indeholder identifikationsoplysninger for de tredjelandsstatsborgere, der er idømt
straffedomme. Personoplysningerne bør anonymiseres på en sådan måde, at den
registrerede ikke kan identificeres. Den modtagende medlemsstat kan derefter
sammenholde disse oplysninger med sine egne oplysninger på grundlag af et "hit/intet
hit"-system og således finde ud af, om der findes oplysninger om strafferetlige forhold
i andre medlemsstater, og i tilfælde af "hit", i hvilke medlemsstater. Den modtagende
medlemsstat bør derefter følge op på "hittet" ved hjælp af ECRIS-rammen. Hvad angår
tredjelandsstatsborgere, som også er statsborgere i en medlemsstat, bør oplysningerne i
indekset begrænses til de oplysninger, der også er tilgængelige vedrørende
medlemsstaternes egne statsborgere.
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
DA
17
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0018.png
(12)
Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA
22
bør gælde i forbindelse med den elektroniske
udveksling af oplysninger fra medlemsstaternes strafferegistre, så der sikres et
tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau ved udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne og samtidig gives medlemsstaterne mulighed for at kræve højere
beskyttelsesstandarder i forbindelse med national databehandling.
Den fælles kommunikationsinfrastruktur, der anvendes til udveksling af oplysninger
fra strafferegistre, bør være de sikre transeuropæiske telematiktjenester mellem
administrationer (sTESTA) eller en videreudvikling heraf eller et andet sikkert
netværk.
Uanset muligheden for at bruge Unionens finansielle programmer i overensstemmelse
med de gældende regler, bør medlemsstaterne afholde deres egne udgifter til
gennemførelse, administration, brug og vedligeholdelse af deres strafferegistre, og
som følge af gennemførelse, administration, brug og vedligeholdelse af de tekniske
tilpasninger, der er nødvendige for at bruge ECRIS.
Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og friheder og overholder de
principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, princippet om lighed
for loven og det generelle forbud mod diskrimination. Direktivet bør gennemføres i
overensstemmelse med disse rettigheder og principper.
Da målet for dette direktiv, nemlig at sikre en hurtig og effektiv udveksling af
oplysninger fra strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere, ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af den nødvendige synergi og
interoperabilitet bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af rammeafgørelse 2009/315/RIA,
bør principperne i Rådets afgørelse 2009/316/RIA indarbejdes i rammeafgørelsen, og
Kommissionen bør tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/2011
23
.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som
derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede
Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og
retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
22
23
Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i
forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (EUT L 350 af 30.12.2008, s.
60).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA
18
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0019.png
samme protokol, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater.
[eller]
I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede
Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og
retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater
meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.
(20)
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse
med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001
24
og afgav en udtalelse den…
25
.
Rammeafgørelse 2009/315/RIA bør derfor ændres
—
(21)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I rammeafgørelse 2009/315/RIA foretages følgende ændringer:
1)
Artikel 1 affattes således:
"Artikel
1
Genstand
Ved denne rammeafgørelse
a)
b)
defineres, hvordan en domsstat deler oplysninger om domme med andre
medlemsstater
fastsættes de opbevaringsforpligtelser, der påhviler domsstaten, og de metoder,
der skal anvendes ved besvarelse af en anmodning om oplysninger fra
strafferegistret
oprettes et decentraliseret IT-system til udveksling af oplysninger om
straffedomme på grundlag af de enkelte medlemsstaters strafferegistre, det
europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)."
ved "domsstaten" forstås den medlemsstat, hvori der afsiges en straffedom
ved "tredjelandsstatsborger" forstås en statsborger i et land, som ikke er en
medlemsstat, eller en statsløs eller en person, hvis nationalitet domsstaten ikke
har kendskab til."
Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når
domme, der afsiges på dens område, indføres i det nationale strafferegister,
c)
2)
i artikel 2 tilføjes følgende litraer:
"d)
e)
3)
Artikel 4, stk. 1, affattes således:
"1.
24
25
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -
organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
EUT C …
DA
19
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
medtages oplysninger om, hvilken nationalitet eller hvilke nationaliteter
domfældte har, hvis vedkommende er statsborger i en anden medlemsstat eller
tredjelandsstatsborger."
4)
følgende artikel indsættes:
"Artikel 4a
Forpligtelser, der påhviler domsstaten vedrørende straffedomme over
tredjelandsstatsborgere
1.
Den medlemsstat, hvori der afsiges en straffedom over en
tredjelandsstatsborger, lagrer følgende oplysninger, medmindre det i helt
særlige tilfælde ikke er muligt:
a)
b)
c)
oplysning om domfældte (fulde navn, fødselsdato, fødested (by og land),
køn, nationalitet og eventuelt tidligere navn(e)
oplysning om straffedommens form (dato for domfældelsen,
retsinstansens benævnelse, dato, hvor afgørelsen blev endelig)
oplysning om den strafbare handling, der har givet anledning til
straffedommen (dato for den strafbare handling, der ligger til grund for
dommen, den stafbare handlings navn eller retlige beskrivelse samt
henvisning til de relevante bestemmelser)
oplysning om dommens indhold (navnlig sanktionen samt eventuelle
supplerende sanktioner, sikkerhedsforanstaltninger og efterfølgende
afgørelser, der ændrer fuldbyrdelsen af dommen)
domfældtes forældres navne
straffedommens referencenummer
stedet for den strafbare handling
eventuelle rettighedsfortabelser som følge af straffedommen
domfældtes personnummer eller typen og nummeret på dennes
identifikationsdokument
personens fingeraftryk
eventuelt pseudonym og/eller kaldenavn(e).
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
2.
Den centrale myndighed opretter et indeksfilter, der indeholder anonymiserede
oplysninger af den type, der er omhandlet i stk. 1, litra a), e), i), j) og k),
vedrørende tredjelandsstatsborgere, der er dømt i medlemsstaten. Den centrale
myndighed overfører dette indeksfilter og eventuelle ajourføringer af det til alle
medlemsstater.
Alle ændringer eller sletninger af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1,
medfører, at domsstatens centrale myndighed straks foretager en identisk
ændring eller sletning af de oplysninger, der lagres i medfør af stk. 1 og som
indgår i det indeksfilter, der oprettes i medfør af stk. 2.
Stk. 2 og 3 finder, for så vidt angår indeksfiltret, også anvendelse på
tredjelandsstatsborgere, som er statsborgere i en medlemsstat, i det omfang den
centrale myndighed lagrer de i stk. 1, litra a), e), i), j) og k), omhandlede
oplysninger vedrørende statsborgere i medlemsstaterne.
3.
4.
DA
20
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
5.
Stk. 1 finder anvendelse på straffedomme afsagt efter den [12 måneder efter
vedtagelsen].
Stk. 2 finder anvendelse på oplysninger, der allerede fandtes i strafferegistret
pr. [12 måneder efter vedtagelsen], og på oplysninger om straffedomme afsagt
efter den [12 måneder efter vedtagelsen]."
5)
følgende artikel indsættes:
"Artikel 4b
Anvendelse af indeksfiltre
1.
Med det formål at finde frem til, hvilke medlemsstater der ligger inde med
oplysninger om tredjelandsstatsborgeres strafferetlige forhold, kan
medlemsstaternes centrale myndighed foretage søgninger i de indeksfiltre, der
er overført i henhold til artikel 4a, med henblik på at sammenholde oplysninger
fra de pågældende indeksfiltre med deres egne oplysninger af den type, der er
omhandlet i artikel 4a, stk. 2. Indeksfiltrene må ikke bruges til andre formål
end dem, der er omhandlet i artikel 6.
Denne artikel finder også anvendelse på tredjelandstatsborgere, som er
statsborgere i en medlemsstat."
stk. 2 udgår
stk. 3 affattes således:
"3.
Hvis en statsborger i en medlemsstat anmoder den centrale myndighed i
en anden medlemsstat end den, hvori den pågældende person er
statsborger, om oplysninger om sine egne strafferetlige forhold, indgiver
den pågældende centrale myndighed, forudsat at den pågældende person
er eller har haft bopæl eller er eller har været statsborger i den
anmodende eller den anmodede medlemsstat, en anmodning til den
centrale myndighed i den medlemsstat, hvori den pågældende person er
statsborger, om oplysninger og data i relation hertil fra strafferegistret
med henblik på at kunne medtage sådanne oplysninger og data i relation
hertil i den udskrift, som den pågældende person modtager.
Hvis en tredjelandsstatsborger, der ikke er statsborger i en medlemsstat,
anmoder en medlemsstats centrale myndighed om oplysninger om sine
egne strafferetlige forhold, indgiver den pågældende centrale myndighed
kun en anmodning til den centrale myndighed i de medlemsstater, som
ligger inde med oplysninger om denne persons strafferetlige forhold og
data i relation hertil fra strafferegistret med henblik på at kunne medtage
sådanne oplysninger og data i relation hertil i den udskrift, som den
pågældende person modtager."
2.
6)
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
a)
b)
7)
Artikel 7, stk. 4, affattes således:
"4.
Hvis den centrale myndighed i en anden medlemsstat end den medlemsstat,
hvori en person er statsborger, modtager en anmodning i medfør af artikel 6 om
oplysninger fra strafferegistret vedrørende en straffedom over den pågældende
statsborger, overfører den anmodede medlemsstat oplysninger om
straffedomme afsagt i den anmodede medlemsstat i det omfang, det er fastsat i
artikel 13 i den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager.
DA
21
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
4a.
Hvis en medlemsstat modtager en anmodning i medfør af artikel 6 om
oplysninger fra strafferegistret vedrørende en straffedom over en
tredjelandsstatsborger til brug for en straffesag, sender den anmodede
medlemsstat den anmodende medlemsstats centrale myndighed oplysninger om
domme afsagt i den anmodede medlemsstat, og om domme, som er afsagt i
tredjelande og efterfølgende er overført til den anmodede medlemsstat og
indført i dens strafferegister.
Hvis der anmodes om oplysninger med andet formål end en straffesag, finder
stk. 2 tilsvarende anvendelse."
8)
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a)
b)
c)
i stk. 1 ændres sætningsdelen "artikel 7, stk. 1 og 4, til "artikel 7, stk. 1, 4 og
4a"
i stk. 2 ændres sætningsdelen "artikel 7, stk. 2 og 4, til "artikel 7, stk. 2, 4 og
4a"
i stk. 3 ændres sætningsdelen "artikel 7, stk. 1, 2 og 4," til "artikel 7, stk. 1, 2, 4
og 4a"
Medlemsstaternes centrale myndighed overfører elektronisk de oplysninger,
der er omhandlet i artikel 4, det indeksfilter, der er omhandlet i artikel 4a, de
anmodninger, der er omhandlet i artikel 6, de svar, der er omhandlet i artikel 7,
og andre relevante oplysninger, under anvendelse af ECRIS og et
standardformat i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i
gennemførelsesretsakterne.
Hvis de overførselsmåder, der er omhandlet i stk. 3, ikke er til rådighed,
overfører medlemsstaternes centrale myndighed i hele det tidsrum, hvori de
pågældende overførselsmåder ikke er til rådighed, alle de oplysninger, der er
omhandlet i stk. 3, med undtagelse af det indeksfilter, der er omhandlet i artikel
4a, ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skriftlig dokumentation,
og på betingelser, der gør det muligt for den centrale myndighed i den
medlemsstat, der modtager dem, at kontrollere, at oplysningerne er autentiske.
Hver medlemsstat foretager de tekniske tilpasninger, der er nødvendige for at
anvende det standardformat, der er omhandlet i stk. 3, og det indeksfilter, der
er omhandlet i artikel 4a og 4b, og elektronisk overføre alle de oplysninger, der
er omhandlet i stk. 3, til de øvrige medlemsstater via ECRIS. Den meddeler
Kommissionen, fra hvilken dato den vil foretage disse overførsler og anvende
det indeksfilter, der er omhandlet i artikel 4a og 4."
9)
i artikel 11, affattes stk. 3-7 således:
"3.
4.
5.
10)
følgende artikel indsættes:
"Artikel 11a
Det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)
1.
Med henblik på elektronisk udveksling af oplysninger fra strafferegistre i
overensstemmelse med denne rammeafgørelse oprettes der et decentraliseret
IT-system, der bygger på de enkelte medlemsstaters strafferegistre, det
europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS). Det består
af følgende elementer:
DA
22
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
a)
sammenkoblingssoftware, der konstrueres i overensstemmelse med et
fælles sæt af protokoller, som gør det muligt at udveksle oplysninger
mellem medlemsstaternes strafferegistre
indeksfiltersoftware, der konstrueres i overensstemmelse med et fælles
sæt af protokoller, som gør det muligt for den centrale myndighed i hver
medlemsstat at sammenholde sine oplysninger, jf. artikel 4a og 4b, med
oplysningerne fra andre medlemsstaters centrale myndighed, samtidig
med at der sikres fuld beskyttelse af personoplysninger
en fælles kommunikationsinfrastruktur med et krypteret net mellem de
centrale myndigheder.
b)
c)
ECRIS sikrer fortroligheden og integriteten af de oplysninger om strafferetlige
forhold, der overføres til andre medlemsstater.
2.
3.
4.
5.
6.
Alle oplysninger fra strafferegistre lagres udelukkende i databaser forvaltet af
medlemsstaterne.
Medlemsstaternes centrale myndighed har ikke direkte onlineadgang til andre
medlemsstaters strafferegistre.
Ansvaret for den software og de databaser, der lagrer, sender og modtager
oplysninger fra strafferegistrene, påhviler den pågældende medlemsstat.
Ansvaret for den fælles kommunikationsinfrastruktur påhviler Kommissionen.
Den opfylder sikkerhedskravene og ECRIS' behov fuldt ud.
Kommissionen stiller den software til rådighed, som er omhandlet i stk. 1, og
yder generel støtte og teknisk bistand, herunder indsamling og udarbejdelse af
statistikker.
Medlemsstaterne afholder deres egne udgifter til gennemførelse,
administration, anvendelse og vedligeholdelse af deres strafferegister og den
software, der er omhandlet i stk. 1.
Kommissionen afholder udgifterne til gennemførelse, administration,
anvendelse, vedligeholdelse og videreudvikling af den
fælles
kommunikationsinfrastruktur
til
ECRIS
samt
gennemførelse
og
videreudvikling af sammenkoblingssoftwaren og den software, der er
omhandlet i stk. 1."
11)
følgende artikel indsættes:
"Artikel 11b
Gennemførelsesretsakter
1.
Kommissionen fastsætter følgende ved gennemførelsesretsakter:
a)
det standardformat, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, herunder
oplysninger om den strafbare handling, der ligger til grund for
straffedommen, og oplysninger om straffedommens indhold
reglerne for den tekniske gennemførelse af ECRIS, det indeksfilter, der
er omhandlet i artikel 4a og 4b, og udveksling af fingeraftryk
øvrige måder at tilrettelægge og lette udvekslingen af oplysninger om
straffedomme mellem medlemsstaternes centrale myndighed, herunder:
7.
b)
c)
DA
23
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0024.png
i)
ii)
måder, hvorpå forståelsen og den automatiske oversættelse af de
overførte oplysninger fremmes
måder, hvorpå udvekslingen af oplysninger kan foregå elektronisk,
bl.a. med hensyn til de tekniske specifikationer og eventuelt de
udvekslingsprocedurer, der skal anvendes.
2.
12)
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 12a, stk. 2."
følgende artikel indsættes:
"Artikel 12a
Udvalgsprocedure
1.
2.
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
26
.
Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr.
182/2011."
13)
følgende artikel indsættes:
"Artikel 13a
Kommissionens rapportering og revision
1.
Senest den [24 måneder efter gennemførelsen] forelægger Kommissionen
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne
rammeafgørelse. Det skal i denne rapport vurderes, hvorvidt medlemsstaterne
har truffet de nødvendige foranstaltninger til efterkommelse af denne
rammeafgørelse, herunder dens tekniske gennemførelse.
Rapporten ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af relevante forslag til
lovgivning.
Kommissionens tjenestegrene offentliggør regelmæssigt en rapport om
udvekslingen af oplysninger fra strafferegistrene gennem ECRIS, som især
baseres på de statistikker, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 6. Denne rapport
offentliggøres første gang et år efter, at den rapport, der er omhandlet i stk. 1,
er blevet forelagt.".
Artikel 2
Erstatning af afgørelse 2009/316/RIA
2.
3.
Afgørelse 2009/316/RIA erstattes for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af dette
direktiv, idet dette dog ikke berører disse medlemsstaters forpligtelser for så vidt angår datoen
for gennemførelsen af nævnte afgørelse i national ret.
Artikel 3
Gennemførelse
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA
24
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love, forordninger og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest [12 måneder efter dets
vedtagelse]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og
bestemmelser.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og
administrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette
direktiv.
Medlemsstaterne gennemfører de tekniske tilpasninger, som er omhandlet i artikel
11, stk. 5, senest [12 måneder efter vedtagelsen].
Artikel 4
Ikrafttræden
3.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 2 finder anvendelse fra den [datoen
for gennemførelsen af dette direktiv]
Artikel 5
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
25
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0026.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
0
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0027.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse
2009/315/RIA om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra
strafferegistre mellem medlemsstaterne for så vidt angår oplysninger om
tredjelandsstatsborgere eller statsløse.
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
27
Politikområde
ABB-aktivitet
1.3.
Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet vedrører en
ny foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører en
ny foranstaltning som opfølgning på et
33
Retlige anliggender og forbrugere
33 03 Retlige anliggender
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
28
Forslaget/initiativet vedrører en
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører
omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
•
At forbedre den måde, hvorpå et fælles område med sikkerhed og retfærdighed
fungerer, ved at forbedre udvekslingen af oplysninger angående
tredjelandsstatsborgere i forbindelse med kriminalsager.
•
At begrænse kriminalitet og fremme forebyggelse af kriminalitet (også for så
vidt angår terrorisme).
•
At sikre en effektiv udveksling af oplysninger fra strafferegistre, som omfatter
både tredjelandsstatsborgeres og EU-borgeres straffeattester.
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål
•
At øge udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre via ECRIS for så vidt
angår tredjelandsstatsborgere.
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
Aktivitet nr. 33 03
27
28
ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
–
ABB: Activity Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA
1
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0028.png
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Initiativet forventes at skabe grundlag for en fælles mekanisme, som har til formål at
skabe en standardiseret, hurtig, koordineret og effektiv udveksling af oplysninger
mellem medlemsstaterne. Målet om en fælles mekanisme til udveksling af
oplysninger om domme for strafbart forhold kan ikke nås af medlemsstaterne alene,
men kræver en fælles indsats fra alle medlemsstater. En ukoordineret indsats på
medlemsstatsniveau kan ikke forventes at skabe en tilstrækkelig grad af
stordriftsfordele til at overkomme manglerne i den måde, hvorpå systemet på
nuværende tidspunkt bliver anvendt.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Måling af udvekslingsniveauet for tredjelandsstatsborgeres straffeattester
sammenlignet med antallet af domfældelser for tredjelandsstatsborgere og dømte
tredjelandsstatsborgere.
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Gennemførelse af en teknisk mekanisme, som vil øge udveksling af oplysninger fra
strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere via ECRIS.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
Initiativet forventes at skabe grundlag for en fælles mekanisme, som har til formål at
skabe en standardiseret, hurtig, koordineret og effektiv udveksling af oplysninger
angående domfældelser mellem medlemsstaterne. Dette mål kan ikke nås af
medlemsstaterne alene, men kræver en fælles indsats fra alle medlemsstater. En
ukoordineret indsats på medlemsstatsniveau kan ikke forventes at skabe en
tilstrækkelig grad af stordriftsfordele til at overkomme manglerne i den måde, hvorpå
systemet på nuværende tidspunkt bliver anvendt.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
ECRIS blev etableret rettidigt i april 2012 med et godt resultat. Intentionen er at
anvende samme bedste praksis.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Se bemærkninger i "Overensstemmelse med eksisterende og andre EU-politikker".
Den forbedring af informationsudvekslingen angående domfældelser, som er opnået
via ECRIS, kan ikke erstattes af nogen af de instrumenter til informationsudveksling,
der er nævnt i dagsordenen (såsom SIS II, Prüm og Eurodac), da disse er beregnet til
andre formål.
DA
2
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0029.png
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af
begrænset varighed
–
Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–
Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
–
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2017 til 2018
–
derefter gennemførelse i fuldt omfang
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
29
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
–
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–
i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning
ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–
offentligretlige organer
–
privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
-
29
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
DA
3
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0030.png
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Der er planlagt regelmæssig overvågning af programmets gennemførelse i
overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og
Kommissionens procedurer. Overvågningen omfatter årlig indberetning til
forvaltningsudvalget om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af de
støttede aktiviteter.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
Der etableres en kontinuerlig risikostyringsproces under den programforvaltende
myndighed.
2.2.2.
Oplysninger om det interne kontrolsystem
Bevillinger under programmet vil blive underkastet kontrol efter de eksisterende
kontrolmetoder, som Kommissionen anvender.
2.2.3.
Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko
Der er sørget for et stort antal finansielle og administrative kontrolmekanismer.
Programmet vil blive gennemført efter de regler og procedurer for offentlige indkøb,
der er fastsat i finansforordningen.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Reglerne og procedurerne for offentlige indkøb finder anvendelse gennem hele
processen. Der er tale om følgende:
–
opstilling af arbejdsprogrammet efter indhentning af udtalelse fra
forvaltningsudvalget med milepæle for frigivelse af finansielle midler, hvorved det
sikres, at resultater og omkostninger kan kontrolleres
–
hensigtsmæssig udformning af udbudsbetingelserne, der skal sikre, at opnåelsen af
de ønskede resultater og de afholdte udgifter kan kontrolleres
–
kvalitativ og finansiel analyse af buddene
–
inddragelse af andre af Kommissionens afdelinger under hele forløbet
–
kontrol af resultater og gennemgang af fakturaer på flere niveauer inden betaling,
og
–
intern revision.
DA
4
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0031.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
fra
EFTA
-
lande
31
fra
kandidat
-
lande
32
fra tredje
-
lande
iht. finans
-
forordningens
artikel 21, stk. 2,
litra b)
Nummer
OB/IOB
30
33 03 02
3
Fremme og støtte det civil- og
strafferetlige samarbejde
33 01 01
5
Udgifter vedrørende tjenestemænd og
midlertidigt ansatte inden for
politikområdet retlige anliggender og
forbrugere
IOB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
Forskel
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
30
31
32
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
5
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0032.png
3.2.
3.2.1.
Anslåede virkninger for udgifterne
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
3
Sikkerhed og medborgerskab
GD for Retlige Anliggender og
Forbrugere
Aktionsbevillinger
Budgetpostens nummer: 33 03 02
34
Forpligtelser
Betalinger
(1)
(2)
2017
33
2018
2019
2020
I ALT
3,247
1,624
3,381
3,314
1,602
3,942
1,602
1,802
10,232
10,681
Administrationsbevillinger finansieret
over bevillingsrammen for særprogrammet
35
Budgetpostens nummer:
(3)
Bevillinger I ALT
til GD for Retlige Anliggender og
Forbrugere
Forpligtelser
Betalinger
=1+3
3,247
1,624
3,381
3,314
1,602
3,942
1,602
1,802
10,232
10,681
=2+3
33
34
35
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
Der kan via EU-støtte i form af medfinansiering ydes godtgørelse for medlemsstaternes omkostninger i forbindelse med udtrækning af identifikationsoplysninger. Da
nogle medlemsstater endnu ikke udveksler oplysninger via ECRIS, kan der desuden forventes EU-støtte til en opgradering af deres nationale systemer.
Vedligeholdelsesomkostningerne vurderes at stabilisere sig på 0,602 mio. EUR om året fra 2019 og fremad.
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA
6
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0033.png
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
3,247
1,624
0,000
3,247
1,624
3,381
3,314
0,000
3,381
3,314
1,602
3,942
0,000
1,602
3,942
1,602
1,802
0,000
1,602
1,802
10,232
10,681
0,000
10,232
10,681
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 3
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
=4+ 6
=5+ 6
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
Forpligtelser
Betalinger
=4+ 6
=5+ 6
DA
7
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0034.png
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5
"Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
2017
2018
2019
2020
I ALT
GD Retlige anliggender og forbrugere
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
til GD for Retlige Anliggender og
Forbrugere I ALT
Bevillinger
0,198
0,000
0,198
0,198
0,000
0,198
0,066
0,000
0,066
0,066
0,000
0,066
0,528
0,000
0,528
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i
betalinger i alt)
alt
=
0,198
0,198
0,066
0,066
0,528
i mio. EUR (3 decimaler)
2017
36
2018
3,579
3,512
2019
2,068
4,008
2020
1,668
1,868
I ALT
10,760
11,209
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
3,445
1,822
36
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA
8
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0035.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
2017
2018
2019
2020
RESULTATER
Resul
-
taternes
gnsntl.
om
-
kost
-
ninger
Om
-
kost
-
ninge
r
Antal
resul
-
tater i
alt
I ALT
Der angives mål og
resultater
Type
37
Om
-
kost
-
ninger
Om
-
kost
-
ninger
Om
-
kost
-
ninger
Om
-
kost
-
ninger
Om
-
kost
-
ninger
Om
-
kost
-
ninger
Omkost
-
ninger i
alt
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
SPECIFIKT MÅL i henhold til pkt. 1.4.2
- Øge ECRIS-
udvekslingerne
angående
tredjelandsstatsborgere
Subtotal for det specifikke mål
OMKOSTNINGER I ALT
3,247
3,381
2,002
1,602
10,232
3,247
3,247
3,381
3,381
2,002
2,002
1,602
1,602
Antal
10,232
10,232
37
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
DA
9
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0036.png
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
3.2.3.1. Resumé
i mio. EUR (tre decimaler)
2017
38
2018
2019
2020
I ALT
Udgiftsområde 5 i
den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrations-
udgifter
0,198
0,198
0,066
0,066
0,528
Subtotal
Udgiftsområde 5 i
den flerårige
finansielle ramme
Uden for
udgiftsområde 5
39
i
den flerårige
finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifteraf
administrativ art
Subtotal uden for
udgiftsområde 5 i
den flerårige
finansielle ramme
I ALT
0,198
0,198
0,066
0,066
0,528
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure
under
hensyntagen
til
de
budgetmæssige
begrænsninger.
38
39
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
10
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0037.png
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
2017
2018
2019
2020
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer) -
AD
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
1,5
1,5
0,5
0,5
Eksternt
personale (i årsværk)
40
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i
delegationerne)
XX
01 04
yy
41
- i hovedsædet
- i delegationer
XX
01 05 02 (KA, UNE, V
–
indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V
–
direkte forskning) p.m.
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
1,5
1,5
0,5
0,5
XX
angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
AD-stillingerne dækker forvaltningen af programmet: udarbejdelse af
arbejdsprogrammet, forvaltning af budgettet, forvaltning af de(t) offentlige udbud,
som er knyttet til gennemførelsen af programmet, forvaltning af den kontrakt,
som er knyttet til gennemførelsen af programmet, opfølgning på projekter,
kontakt med Kommissionens tjenestegrene og eksperter i medlemsstaterne,
organisering af ekspertmøder, workshops og konferencer.
Eksternt personale
40
41
KA: kontraktansatte LA: lokalt ansatte UNE: udstationerede nationale eksperter V: vikarer JED:
junioreksperter ved delegationerne.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
11
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0038.png
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
–
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes
størrelse.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
–
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
–
Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
n
Angiv
organ,
deltager
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
som
i
År
n + 1
År
n +2
År
n +3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
DA
12
DA
 kom (2016) 0007 - Ingen titel
1591590_0039.png
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–
–
for egne indtægter
for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger
42
Indtægtspost på budgettet
År
n
År
n +
1
År
n +2
År
n +3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ………….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
42
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.
DA
13
DA