Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0042
Offentligt
1594457_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.2.2016
COM(2016) 42 final
2016/0021 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse af Minamatakonventionen om kviksølv
DA
DA
kom (2016) 0042 - Ingen titel
1594457_0002.png
BEGRUNDELSE
Minamatakonventionen om kviksølv (i det følgende benævnt "Minamatakonventionen" eller
"konventionen"), som blev vedtaget under De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), er
den vigtigste internationale lovramme for samarbejde og foranstaltninger, som skal
kontrollere og begrænse anvendelsen og de menneskeskabte udledninger af kviksølv og
kviksølvforbindelser til luft, vand og jord.
Kviksølv betragtes som en global trussel mod menneskers sundhed og miljøet. Eksponering
for store mængder kviksølv, herunder ved indtagelse af kontamineret fisk og skaldyr, kan
skade hjerne, lunger, nyrer og immunsystem. Kviksølv er kendetegnet ved sin
grænseoverskridende natur, idet emissionerne kan flytte sig tusindvis af kilometer gennem
luft og vand fra det sted, hvor de er opstået. Det anslås, at mellem 40 og 80 % af den samlede
kviksølvaflejring i EU stammer fra tredjelande, herunder primært fra Øst- og Sydøstasien.
Konventionen blev vedtaget og åbnet for undertegnelse på de befuldmægtigedes konference i
Kumamoto, Japan, i oktober 2013. Unionen og 21 medlemsstater underskrev konventionen
den 10. oktober 2013, mens Kroatien, Cypern, Letland og Polen underskrev konventionen den
24. september 2014, efterfulgt af Malta den 8. oktober 2014
1
.
Konventionen omfatter hele kviksølvcyklussen med det formål at beskytte menneskers
sundhed og miljøet. Den fastsætter restriktioner for primær kviksølvudvinding og
international handel med kviksølv, forbyder fremstilling, import og eksport af en lang række
produkter tilsat kviksølv og fastsætter forbud eller driftsbetingelser for adskillige
fremstillingsprocesser, hvor der anvendes kviksølv samt søger at hindre nye anvendelser af
kviksølv i produkter og industrielle processer. Derudover fastsætter konventionen
foranstaltninger, der skal træffes for at reducere kviksølvemissioner fra småguldminedrift og
forarbejdning og større industrielle aktiviteter, herunder via anvendelse af bedste tilgængelige
teknikker. Det kræves endvidere, at midlertidig oplagring og håndtering af kviksølvaffald
finder sted på en miljømæssigt forsvarlig måde.
Inden for de seneste 10 år har EU gjort betydelige fremskridt med hensyn til at tackle
kviksølvproblemet inden for EU, hvilket er sket som følge af vedtagelsen i 2005 af
fællesskabsstrategien for kviksølv (i det følgende benævnt "strategien")
2
som støttet af Rådet
for Den Europæiske Union
3
og Europa-Parlamentet
4
. Strategien består af 20 tiltag, der har til
formål at reducere kviksølvemissioner og stoppe kviksølvforsyningerne og
kviksølvefterspørgslen. Den fremhæver kviksølvemissionernes grænseoverskridende karakter
og nødvendigheden af handling på globalt plan, idet syv af tiltagene er målrettet støtte og
fremme af internationale aktiviteter. Revisionen af strategien fra 2010
5
bekræfter, at miljøets
og menneskenes eksponering for kviksølv i EU ikke kan reduceres til et acceptabelt niveau
ved EU-tiltag alene, og at koordineret international handling følgelig er nødvendig for at
1
2
3
4
5
Selv om Estland og Portugal ikke har undertegnet konventionen, har de givet tilsagn om at ratificere den.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 28. januar 2005, "En Fællesskabsstrategi
for kviksølv", (KOM(2005) 20 endelig).
Rådets konklusioner om fællesskabsstrategien for kviksølv, den 2670. samling i Rådet for Miljø, den 24. juni
2005.
Europa-Parlamentets beslutning om en fællesskabsstrategi for kviksølv, P6_TA(2006)0078 af 14.3.2006.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 7. december 2010 om vurdering af
fællesskabsstrategien for kviksølv, KOM(2010) 723 endelig.
DA
2
DA
kom (2016) 0042 - Ingen titel
1594457_0003.png
håndtere kviksølvproblemet på effektiv vis. Ligesom den oprindelige strategi fra 2005 blev
revisionen støttet af Rådet for Den Europæiske Union
6
, som bekræftede behovet for at
minimere og om muligt i sidste instans fjerne globale menneskeskabte udledninger af
kviksølv til luft, vand og jord, og – med dette mål for øje – behovet for at EU intensiverer sin
internationale indsats for at reducere kviksølvemissioner og -eksponering på globalt plan.
UNEP's styrelsesråd iværksatte i 2009 en international proces for udvikling af et globalt
juridisk bindende instrument, og EU's deltagelse i processen blev godkendt med Rådets
afgørelse af 6. december 2010
7
. EU har ikke alene medvirket til at fremme sådanne
forhandlinger men har via deltagelse i seks møder i den mellemstatslige forhandlingskomité
(2010-2014) også haft indflydelse på forhandlingsresultaterne.
Sideløbende med nærværende forslag til afgørelse har Kommissionen fremsat forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af et begrænset antal af
konventionens bestemmelser, som endnu ikke er gennemført i EU-retten, og som er
indkredset i den konsekvensanalyserapport, der ledsager nærværende forslag
8
.
I henhold til Minamatakonventionens artikel 30 er konventionen åben for ratifikation, accept
eller godkendelse fra stater og regionale organisationer for økonomisk integration.
Deponeringen af Unionens og dens medlemsstaters instrumenter til ratifikation, accept eller
godkendelse af Minamatakonventionen bør foretages i fællesskab og på en samordnet måde,
så det så vidt muligt sikres, at konventionen træder i kraft samtidigt for både EU og dens
medlemsstater.
I lyset af ovenstående er det hensigtsmæssigt, at Unionen godkender konventionen.
Teksten til Minamatakonventionen er knyttet til denne afgørelse.
6
7
8
Rådets konklusioner om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv, den 3075. samling i Rådet for Miljø,
den 14. marts 2011.
Rådets afgørelse om Unionens deltagelse i forhandlinger om et juridisk bindende instrument om kviksølv i
forlængelse af beslutning 25/5 truffet af Styrelsesrådet for De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP), 6.
december 2010, 16632/10.
Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, konsekvensanalyse, bilag til Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008, og
forslag til Rådets forordning om indgåelse af Minamatakonventionen om kviksølv, SWD(2016) 17 final.
DA
3
DA
kom (2016) 0042 - Ingen titel
1594457_0004.png
2016/0021 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om indgåelse af Minamatakonventionen om kviksølv
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I overensstemmelse med Rådets afgørelse af 23. september 2013
9
blev
Minamatakonventionen om kviksølv ("konventionen") den 10. oktober 2013
undertegnet af Unionen med forbehold af senere indgåelse.
Konventionen om kviksølv blev vedtaget den 19. januar 2013 i Geneve. Konventionen
udgør en ramme for kontrol med og begrænsning af anvendelsen af kviksølv og de
menneskeskabte udledninger og emissioner af kviksølv og kviksølvforbindelser til
luft, vand og jord med henblik på at beskytte menneskers sundhed og miljøet.
Kviksølv er et stof, der er kendetegnet ved sin grænseoverskridende natur. Der er
følgelig behov for global handling for at sikre, at mennesker og miljø i EU beskyttes
som et supplement til EU's egne foranstaltninger.
Det syvende miljøhandlingsprogram
10
fastsætter et ugiftigt miljø som langsigtet mål
og slår fast, at der i den forbindelse er brug for tiltag, der sikrer en minimering af de
signifikante skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet inden 2020.
Fællesskabsstrategien for kviksølv fra 2005
11
, som blev revideret i 2010
12
, sigter mod
at
reducere
kviksølvemissioner,
stoppe
kviksølvforsyningerne
og
kviksølvefterspørgslen og beskytte mod kviksølveksponering samt fremme
internationale tiltag på området.
Rådet bekræfter sin tilslutning til det overordnede mål om at beskytte menneskers
sundhed og miljøet mod frigivelse af kviksølv og kviksølvforbindelser ved at mindske
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
9
10
11
12
Rådets afgørelse af 23. september 2013 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af
Minamatakonventionen om kviksølv (dok. 11995/13).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-
miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013,
s. 171).
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 28. januar 2005 – "En Fællesskabsstrategi
for kviksølv" (KOM(2005) 20 endelig).
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 7. december 2010 om vurdering af
fællesskabsstrategien for kviksølv, KOM(2010) 723 endelig.
DA
4
DA
kom (2016) 0042 - Ingen titel
1594457_0005.png
og om muligt i sidste instans fjerne globale menneskeskabte udledninger af kviksølv
til luft, vand og jord
13
. Konventionen bidrager til at nå disse mål.
(7)
Konventionen bør derfor godkendes på Unionens vegne —
Artikel 1
Minamatakonventionen ("konventionen") godkendes herved på Unionens vegne.
Teksten til konventionen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet udpeger den person, der på Unionens vegne er beføjet til at deponere
det godkendelsesinstrument, der er omhandlet i konventionens artikel 30, stk. 1, med henblik
på at udtrykke Unionens samtykke til at blive bundet af aftalen.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
13
Rådets konklusioner om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv, den 3075. samling i Rådet for Miljø,
den 14. marts 2011.
DA
5
DA