Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0049
Offentligt
1602863_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.2.2016
COM(2016) 49 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
om en EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring
{SWD(2016) 23 final}
DA
DA
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0002.png
INDLEDNING: UDNYTTELSE AF DET FULDE POTENTIALE VED LNG OG
LAGRING I DET INDRE MARKED
I Kommissionens meddelelse "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en
fremadskuende klimapolitik"
1
kommer EU's ambition om at gennemføre omstillingen til et
bæredygtigt, sikkert og konkurrencedygtigt energisystem til udtryk. Energieffektivitet "som
en selvstændig energikilde" og udvikling af lavemissionskilder såsom vedvarende
energikilder spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng.
Som fremhævet i rapporten om status over energiunionen
2
er der fortsat betragtelige
geopolitiske udfordringer med hensyn til at sikre pålidelige og modstandsdygtige forsyninger
af fossile brændstoffer, navnlig for så vidt angår produkter, som EU er meget afhængig af at
importere. På denne baggrund er det fortsat en central målsætning at sikre yderligere
diversificering af EU's naturgasforsyning, navnlig da produktionen internt i EU fortsat vil
falde i de kommende årtier. Sårbarhed, som skyldes øget importafhængighed, kan desuden
afbødes, hvis gassystemet forbliver fleksibelt, så det kan reagere på udsving i forsyningerne.
Den nuværende strategi sigter mod at udnytte det potentiale, som flydende naturgas (LNG) og
lagring af gas rummer med hensyn til at diversificere EU's gassystem og gøre det mere
fleksibelt og dermed bidrage til at nå energiunionens centrale mål om sikker, modstandsdygtig
og konkurrencedygtig gasforsyning.
For så vidt angår
LNG
rummer udsigten til en kraftig forøgelse (på 50 %) af de globale
forsyninger inden for de nærmeste få år og de deraf følgende lavere priser store muligheder
for EU, navnlig med hensyn til gasforsyningssikkerhed og modstandsdygtighed på området.
Som anført i EU's strategi for energisikkerhed fra 2014
3
og meddelelsen om det europæiske
gassystems modstandsdygtighed
4
på kort sigt nyder mange medlemsstater godt af modne og
likvide gasmarkeder. Der er dog fire medlemsstater i Østersøområdet og de central-, øst- og
sydøsteuropæiske regioner, som er meget afhængige af en enkelt leverandør og dermed
sårbare over for forsyningsafbrydelser.
Disse medlemsstater har behov for hurtigt at sikre sig adgang til en bred vifte af forskellige
energikilder, og adgang til LNG kan yde et vigtigt bidrag i denne henseende – sammen med
de eksisterende rørledningskilder, lagring af gas samt udvikling af både den sydlige
gaskorridor og terminaler til flydende gas i Middelhavet. Foranstaltninger til forøgelse af
energieffektiviteten og brug af kilder med lavere missioner såsom vedvarende energikilder er
også afgørende, og investeringer i LNG- eller gasinfrastruktur skal foretages med forsigtighed
for at undgå risikoen for fastlåsning til en bestemt teknologi eller aktiver, der er strandet i
infrastruktur baseret på fossile brændstoffer.
Generelt kan LNG også sikre fordele med hensyn til konkurrenceevne, idet markederne bliver
udsat for øget konkurrence fra internationale leverandører. I nogle tilfælde kan disse
ændringer have en betydelig effekt som i Litauens tilfælde.
For fuldt ud at udnytte potentialet ved adgangen til det voksende internationale LNG-marked
og gøre EU til et attraktivt marked for leverandører, skal der gøres tre ting:
1
2
COM(2015) 80.
COM(2015) 572.
3
COM(2014) 330.
4
COM(2014) 654.
2
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0003.png
For det første skal det sikres, at den nødvendige infrastruktur er på plads for at gennemføre
det indre marked, og at alle medlemsstater har mulighed for at drage fordel af adgangen til
internationale LNG-markeder, enten direkte eller via andre medlemsstater. Dette er særlig
presserende for medlemsstater, som er alt for afhængige af en enkelt leverandør.
For det andet skal EU gennemføre det indre gasmarked, så det sender de rette prissignaler –
både for at tiltrække LNG til de steder, hvor der er behov for den, og for at gøre det muligt at
foretage de nødvendige investeringer i infrastruktur.
For det tredje skal EU's bestræbelser på at samarbejde tæt med internationale partnere
intensiveres for at fremme frie, likvide og gennemsigtige globale LNG-markeder. Dette
indebærer en øget dialog med nuværende og kommende leverandører og andre store LNG-
forbrugere for at fjerne eventuelle hindringer for handel med LNG på de globale markeder.
Ud over at forbedre sikkerheden og konkurrenceevnen har LNG i visse tilfælde potentiale til
at mindske miljøpåvirkningen og dermed fremme opnåelsen af EU's mål for bæredygtighed.
En central sektor i denne henseende er transportsektoren, hvor LNG i stigende grad vil blive
brugt som alternativ til normalt skibsbrændstof og diesel i større køretøjer såsom lastbiler.
LNG i mindre målestok kan også spille en rolle med hensyn til at mindske miljøpåvirkningen
ved kraftvarmeforsyning, f.eks. til industrien eller andre forbrugere i fjerne områder/områder
uden forbindelse til forsyningsnettet, som i dag er afhængige af mere forurenende fossile
brændstoffer.
Den nye situation på gasmarkederne indebærer også ændringer for
gaslagerfaciliteterne i
EU,
som spiller en central rolle med hensyn til at optimere brugen af gasinfrastrukturen og
sikre balance i systemet. Pålidelige og tilstrækkelige gaslagerfaciliteter er afgørende for
energiforsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden i tider med alvorlige
forsyningsafbrydelser.
Ligesom det er tilfældet for LNG, udnyttes lagerfaciliteternes potentiale til at bidrage til
gasforsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden imidlertid ikke fuldt ud i dag.
Investeringer i gaslagerfaciliteter hæmmes af hindringer for grænseoverskridende udveksling
af oplagret gas mellem medlemsstaterne, og af ugunstige markedsvilkår. Fortjenesten ved
oplagring er under pres, og dette kan bringe både fremtidige planlagte investeringer og den
nuværende lagerkapacitet i fare.
I den i dette dokument omhandlede strategi, der opfylder en forpligtelse i rammestrategien for
energiunionen, og som er udformet i samråd med en bred vifte af interessenter
5
, behandles
ovennævnte problemstillinger nærmere, ligesom der drages konklusioner om, hvilke konkrete
foranstaltninger der kan blive nødvendige.
5
I denne forbindelse har Kommissionen foretaget en tre måneder lang offentlig høring, og resultaterne af denne høring
beskrives nærmere i Kommissionens arbejdsdokument, som er vedlagt denne meddelelse.
3
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0004.png
1.
OPBYGNING AF MANGLENDE INFRASTRUKTUR
LNG-infrastruktur
Gennem flere årtier har EU opbygget et meget omfattende gasnet over hele kontinentet. Ud
over en betydelig hjemlig produktion nyder EU godt af rørledningsforbindelser til nogle af
verdens største gasforsyningskilder, herunder Rusland, Norge og Algeriet.
EU's nuværende LNG-terminaler sikrer tilstrækkelig samlet regasificeringskapacitet, og der er
planer om at opbygge yderligere kapacitet
6
. Terminalerne er imidlertid ikke fordelt optimalt
over hele EU, og dette er en af de medvirkende faktorer bag sårbarheden med hensyn til
forsyninger hos visse medlemsstater, som i bedste fald har ringe muligheder for selv at vælge
deres gasleverandør. Samtidig har der i de senere år været en forholdsvis lav udnyttelsesgrad
7
ved de nuværende terminaler i hele Europa som følge af højere asiatiske LNG-priser, der har
trukket leverancer væk fra Europa, og konkurrence fra rørledningsgas.
Den udfordring, der ligger i den ikke-optimale fordeling af LNG-terminaler, kan tackles ved
enten at bygge nye terminaler på hensigtsmæssige steder eller forbedre adgangen til de
nuværende terminaler. Sammenkobling med flere terminaler til flydende gas, hvor gas fra
nuværende
LNG-terminaler
eller
fra
rørledningskilder
handles,
ville
øge
forsyningssikkerheden for de medlemsstater, som i dag kun har adgang til få forsyningskilder.
Samtidig vil det bidrage til at integrere markeder på tværs af grænserne.
Det afgørende for enhver ny infrastruktur er kommerciel levedygtighed. For en LNG-terminal
kan levedygtigheden afhænge af, om den har adgang til mere end blot et nationalt marked
8
.
Derudover har fremkomsten af omkostningseffektive løsninger i form af anlæg til flydende
lagring og regasificering ændret dynamikken ved investering i importkapacitet
9
. Etableringen
af et sådant anlæg ved Klaipėda har vist, at alene udsigten til en ny LNG-kilde på markedet
kan føre til forbedringer med hensyn til gasforsyningssikkerhed og priskonkurrenceevne
10
.
Selv hvis forretningsmulighederne ser fornuftige ud, kan der opstå udfordringer med hensyn
til finansiering af LNG-terminaler eller andre investeringer i infrastruktur. I princippet bør
LNG-terminaler finansieres gennem tariffer, men i visse tilfælde bærer markedsaktører
risikoen ved investeringen
11
. EU-midler kan bidrage til at kompensere for manglende
kommerciel levedygtighed ved terminaler, som er særlig vigtige for forsyningssikkerheden.
Lån fra Den Europæiske Investeringsbank, f.eks. under Den Europæiske Fond for Strategiske
Investeringer (EFSI), kan udgøre endnu en kilde til langsigtet finansiering af LNG-
infrastruktur. Det er dog stadig vigtigt, at de samlede økonomiske fordele ved nye terminaler
tages i betragtning, og at de mest omkostningseffektive løsninger vælges
12
.
6
I afsnit 4 i arbejdsdokument (SWD(2016) 23) findes der en tabel, som viser importkapaciteten ved de nuværende og
planlagte LNG-terminaler.
7
20 % sammenlignet med det globale gennemsnit på 33 %. Se også arbejdsdokumentet.
8
Projektet ved Krk (Kroatien) er et godt eksempel på dette.
9
På grund af lavere investeringsomkostninger og hurtigere etablering. De seneste seks LNG-terminaler, der er etableret, er
anlæg til flydende lagring og regasificering.
10
Se afsnit 4 i arbejdsdokumentet.
11
Undtagne terminaler; se også afsnit 3 og 4 i arbejdsdokumentet.
12
I princippet ville ingen statsstøtte være tilladt, hvis utilstrækkelig udnyttelse af den eksisterende relevante infrastruktur
antyder, at der ikke er behov for ny infrastruktur.
4
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0005.png
Lagerinfrastruktur
Den samlede gaslagerkapacitet i EU er øget markant i de seneste 10 år, og dette har sammen
med alternative fleksibilitetsmekanismer, såsom mere flydende handel på tværs af grænser,
pipeline swing (sæsonudjævning) og øget udbud af LNG, medført en vis overskydende
kapacitet i nogle områder og mindre forskelle mellem priserne på gas om sommeren og om
vinteren. Lagringsinfrastrukturens art og tilgængelighed varierer i høj grad fra land til land i
EU, afhængigt af energimikset, porteføljen af kontrakter om forsyning og de geologiske
forhold
13
.
Generelt kan øget indbyrdes sammenkobling og regionalt samarbejde sikre bedre og mere
effektiv brug af lagringskapacitet. Desuden har en række af EU's nabolande, såsom Ukraine,
en betragtelig lagerkapacitet, som i princippet kan videreudvikles og kobles sammen med
EU's gasnet
14
. Hvis denne kapacitet blev brugt til at forsyne EU, kunne Unionen optimere sine
egne reserver af lagret gas.
Selv om den nuværende lagerkapacitet synes tilstrækkelig, skal der foretages tilpasninger med
hensyn til sammenkobling og regulering for at gøre den lettere tilgængelig på tværs af
grænserne og på det bredere regionale plan.
Forbindelse fra LNG-kilder og -lagre til markederne
I TEN-E-forordningen
15
, som blev vedtaget i 2013 sammen med Connecting Europe-
faciliteten, findes der faste rammer for EU-politikken, som støtter EU's gasinfrastruktur
(herunder transmission, LNG-terminaler og lagring), udpeger de projekter, som EU har behov
for, og sikrer, at de gennemføres i rette tid
16
.
Gennemførelsen af TEN-E-politikken er blevet styrket yderligere i kraft af regionale
højtstående grupper, som fokuserer på de regioner, der er udpeget som sårbare i EU's gas-
stresstest fra 2014, og på at fjerne Den Iberiske Halvøs status som "energi-ø"
17
. Disse grupper
er enedes om et begrænset antal centrale projekter af fælles interesse, som det prioriteres at
gennemføre hurtigt.
13
14
Se afsnit 5 i arbejdsdokumentet.
Se også afsnit 5 i arbejdsdokumentet.
15
Forordning (EU) nr. 347/2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur, EUT L 115 af 25.4.2013,
s. 39-75.
16
Den anden EU-liste med projekter af fælles interesse blev vedtaget den 18. november 2015. C(2015) 8052 final.
17
I den tiårige europæiske netudviklingsplan 2015 udpeges Den Iberiske Halvø som et område, der ikke er tilstrækkelig
integreret med resten af EU, og som derfor er udsat for prisudsving på det globale LNG-marked.
5
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0006.png
EU-infrastruktur, der er relevant for strategien for LNG og lagring
Manglende forbindelser: Infrastruktur, der
skal opbygges/styrkes for at forbedre forbindelserne mellem LNG-terminaler og det indre marked. De blå
prikker angiver eksisterende LNG-terminaler.
I strategien for LNG og lagring udpeges en delmængde af disse projekter, som i særlig grad
bidrager til opnåelse af strategiens mål (se kort)
18
. Modeller
19
viser, at gennemførelsen af
disse centrale projekter af fælles interesse vil gøre en ende på afhængighed af enkeltkilder og
give alle medlemsstater adgang til LNG, enten via terminaler eller indirekte
20
via
sammenkoblinger og/eller adgang til terminaler til flydende gas. Disse projekter ville sikre
reel gasforsyningssikkerhed og priskonkurrence på EU-markederne. Mere specifikt kan
følgende fremhæves:
Inden for rammerne af gassammenkoblingen mellem Central-, Øst- og Sydeuropa
(CESEC) er der udpeget seks prioriterede projekter, der bidrager til at lette adgangen
til LNG for alle lande i regionen langs to hovedkorridorer fra Krk-terminalen mod øst
og fra Grækenland mod nord.
I sammenkoblingsplanen for det baltiske energimarked (BEMIP) udpeges seks
prioriterede projekter, som letter adgangen til LNG og lagring i regionen ved at
forbinde de tre baltiske lande og Finland med det europæiske netværk. og
18
19
Der findes en detaljeret liste og projektbeskrivelser i afsnit 7 i arbejdsdokumentet.
Resultaterne af modelberegningerne for både LNG og lagring og yderligere baggrundsoplysninger findes i afsnit 8 i
arbejdsdokumentet.
20
Modelberegninger viser desuden, at der er behov for at færdiggøre nord-syd-korridoren i Centraleuropa for at gøre det
muligt for gassen at flyde mere frit i alle retninger.
6
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0007.png
Den højtstående gruppe for sammenkobling i Sydvesteuropa har udpeget to projekter,
som skal bidrage til at fjerne flaskehalse og sammenkoble de regionale markeder.
Endvidere har adskillige analyser understreget, at Irland mangler diversificerede
forsyningskilder, og at Cypern og Malta er energi-øer.
EU og medlemsstaterne skal forpligte sig til hurtigere at træffe endelige
investeringsbeslutninger om disse prioriterede projekter, hvis gennemførelse vil sikre, at hele
EU får adgang til flere gaskilder. Herved vil de nå langt med hensyn til at sørge for, at alle
EU-borgere får sikre gasforsyninger til en overkommelig pris. Kommissionen vil for hvert
enkelt projekt fremhæve de opnåede fremskridt og de yderligere foranstaltninger, der er
nødvendige, i sin årlige status over energiunionen.
Indsatsområder:
Kommissionen bakker op om det arbejde, der udføres i ovennævnte højtstående grupper,
og tilskynder medlemsstaterne og projektlederne til at prioritere det højt at fremskynde de
endelige beslutninger om disse centrale projekter. Den opfordrer medlemsstaterne og de
regionale grupper til hurtigt at gøre fremskridt i denne henseende og drage konklusioner
om LNG-terminalernes levedygtighed i fremtiden. De opnåede fremskridt skal drøftes i
det nyligt oprettede energiinfrastrukturforum.
Indsatsen skal skærpes for at gennemføre de cost-benefit-analyser, der er nødvendige for
at udpege de mest optimale LNG-terminaler og/eller yderligere sammenkoblingspunkter,
der skal sikre tilslutning til markederne. og
I samarbejde med de regionale grupper skal Kommissionen sikre, at projektlederne er
opmærksomme på mulighederne for projektfinansiering (dvs. under Den Europæiske
Fond for Strategiske Investeringer, Connecting Europe-faciliteten og, hvis det er relevant,
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling), og at diverse tekniske løsninger (såsom
anlæg til flydende lagring og regasificering) overvejes under særlig hensyntagen til
projekter, der berøres af forhindringer eller forsinkelser.
2.
FÆRDIGUDVIKLING AF DET INDRE GASMARKED: KOMMERCIELLE,
JURIDISKE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE ASPEKTER
Gøre EU til et attraktivt marked for LNG
Ud over tilstrækkelig infrastruktur kræves der også velfungerende og likvide gasmarkeder,
hvis forbrugerne i EU skal nyde godt af LNG's potentiale med hensyn til diversificering og – i
hvert fald på kort til mellemlang sigt – som et særdeles konkurrencedygtigt alternativ til
rørledningsgas.
7
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0008.png
Der er gjort væsentlige fremskridt i gennemførelsen af EU's nuværende energilovgivning,
navnlig den tredje energipakke og netreglerne
21
. Fortsat gennemførelse af alle
bestemmelserne bør sikre etablering af et fuldt funktionsdygtigt indre gasmarked.
Ligesom de nuværende rørledninger er de nuværende LNG-terminaler omfattet af den tredje
energipakke. Et af formålene med denne er at gøre punkterne for ekstern adgang til det indre
marked mere fleksible, og tredjeparters adgang betragtes som den lovgivningsmæssige norm.
Alligevel har tredjeparter i dag ikke adgang til et stort antal LNG-terminaler
22
. I denne
henseende bør de nationale regulerende myndigheder
fortsat sikre lige vilkår for nuværende terminaler
gøre det muligt at indføre nye tjenester, bl.a. med relation til nye teknologier ved
LNG-terminaler og
fortsat gøre brug af gennemsigtige og effektive markedsbaserede mekanismer til
fordeling af kapacitet til undtagne LNG-terminaler for at tiltrække nye aktører på
EU's gasmarkeder.
Den nemmeste metode til udveksling af LNG-forsyninger på europæiske markeder består i at
bruge terminaler til flydende gas, hvor der er mange sælgere og købere, og hvor gassen
kommer fra flere kilder. I dag er det kun få EU-medlemsstater, der har tilstrækkelig likvide
markeder
23
. I andre dele af Europa er gasmarkederne langt mindre veludviklede. Eksempelvis
har regionerne i Central-, Sydøst- og Sydvesteuropa ikke selv tilstrækkelig likvide markeder,
og de har ikke adgang til markederne i Nordvesteuropa. Der er en risiko for, at lande i disse
regioner går glip af de fordele, der ligger i at have adgang til internationale LNG-markeder og
konkurrenceprægede gasmarkeder generelt.
Det er derfor afgørende, at medlemsstaterne i samarbejde med de nationale regulerende
myndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at gennemføre det indre gasmarked,
fjerne eventuelle resterende lovgivningsmæssige, handelsmæssige og juridiske hindringer og
sikre, at disse markeder får adgang til effektive regionale gasterminaler. I flere tilfælde
24
har
den regionale tilgang vist sig at være et effektivt middel til at sende lande i den rigtige retning
og sikre mere velfungerende markeder. Ved disse regionale initiativer skal der også tages
hensyn til prioriteringerne i denne strategi for at gøre EU til et attraktivt marked for LNG.
Indsatsområder:
For så vidt angår BEMIP
opfordrer Kommissionen de nationale regulerende
myndigheder til senest medio 2016 at udarbejde en handlingsplan, hvori de udpeger
foranstaltninger til i) afvikling af undtagelsen i henhold til den tredje pakke, så det
baltiske gasmarked åbnes helt så hurtigt som muligt, og ii) udpegelse af de skridt, der
er nødvendige for at skabe en indre markedszone.
Med hensyn til CESEC
opfordrer Kommissionen de nationale regulerende
myndigheder til senest medio 2016 at foreslå en ambitiøs køreplan med
lovgivningsmæssige løsninger, som understøtter CESEC-processen, og til løbende at
21
Desuden håndhæves konkurrencereglerne strengt, så fordrejning af det indre gasmarked undgås, og forsyningssikkerheden
øges.
22
Se afsnit 4 i arbejdsdokumentet.
23
Disse markeder dækker omtrent 75 % af den samlede gasefterspørgsel i EU (kilde: ACER (Agenturet for Samarbejde
mellem Energireguleringsmyndigheder) på basis af den såkaldte Gas Target Model).
24
Navnlig BEMIP, CESEC og Sydvesteuropa.
8
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0009.png
rapportere til den højtstående gruppe og relevante ministre om de fremskridt, der er
gjort i denne henseende. og
Når det handler om den højtstående gruppe for sammenkobling i Sydvesteuropa,
vil Kommissionen prioritere at indgå i et tæt samarbejde på både det tekniske og det
politiske plan for at understøtte gennemførelsen af den østlige gasakse (Eastern Gas
Axis), som er nødvendig for at forbinde Den Iberiske Halvø bedre med det indre
gasmarked og give den adgang til terminaler til flydende gas, så der bidrages til en
yderligere diversificering af EU's gasportefølje.
Lagring af gas i det indre marked
Behovet for og adgangen til lagerkapacitet samt den rolle, som lagring spiller for
gasforsyningen og energiforsyningssikkerheden, afhænger i vid udstrækning af, hvilken
region der er tale om. Derfor varierer tilgangene til regulering af lagring også meget blandt
lande og regioner.
Ligeledes varierer tarifferne for transmission til og fra lagerfaciliteter betragteligt fra land til
land i EU. I visse tilfælde skal leverandørerne betale to gange – én gang, når de tilfører gas,
og én gang, når de henter gas ud. Disse tarifordninger kan gøre lagring af gas mindre
attraktiv, og hvis tarifferne er urimelig høje, kan de gøre det umuligt at konkurrere. Derfor
skal spørgsmålet om tariffer for transmission til og fra lagerfaciliteter behandles i forbindelse
med udarbejdelsen af netregler for hele EU. Dette skal sikre lige vilkår blandt konkurrerende
metoder til sikring af fleksibilitet, og tarifordningerne skal afspejle omkostningerne.
Der skal også tages hånd om de teknologiske aspekter ved lagring for at sikre, at nye
lagerfaciliteter og former for gasinfrastruktur i fremtiden kan modtage andre slags gas,
herunder biometan og andre gasser fra vedvarende kilder. Dette skal til gengæld lette mere
udbredt brug af lagerkapacitet til biogas og således fremme omstillingen til en
lavemissionsøkonomi. Lageroperatørerne rammes imidlertid af en stadig mindre forskel på
gasprisen om sommeren og om vinteren, hvilket gør det mindre rentabelt at lagre gas,
hvorved operatørernes virksomhed bliver følsom over for øgede omkostninger.
For at gøre det muligt for lagringsteknikkerne at opnå deres fulde potentiale som fleksible
midler og sikre effektiv udnyttelse af infrastrukturen, skal lovgiverne tillade og tilskynde
lageroperatører til at udvikle og udbyde nye tjenester, som er frit omsættelige på sekundære
markeder og på tværs af grænserne. I denne forbindelse må der ikke diskrimineres mellem
brugere af lagerfaciliteter. Konkurrencen mellem operatørerne vil sikre, at udbyderne af
lagerkapacitet og deres kunder kan forhandle kontraktvilkår, som dækker deres behov så
omkostningseffektivt som muligt. Streng håndhævelse af konkurrencereglerne vil sikre, at
dette rent faktisk er tilfældet.
EU's strategi for lagring skal desuden fokusere på mere sammenhængende regionale
markeder, da der stadig er potentiale for, at lagring kan drage fordel af synergier på det indre
energimarked. Effektiv udnyttelse af lagerfaciliteterne vil kræve, at medlemsstaterne indgår i
et tæt samarbejde på regionalt plan og fører samråd med nabolande. Stærkere regionalt
samarbejde vil øge tilliden for så vidt angår adgang til lagerfaciliteter uden for en given
medlemsstats territorium.
På denne baggrund og under hensyntagen til samarbejdet mellem medlemsstaterne og
regionerne
synes
fordelingen
af
lager-
og
transmissionskapacitet
ved
9
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0010.png
sammenkoblingspunkterne ikke altid at være tilstrækkelig harmoniseret, og dette kan skabe
flaskehalse. Med hensyn til både lager- og transmissionskapacitet ved
sammenkoblingspunkter skal operatører gennem en tildelingsproces kunne booke denne
kapacitet samtidig og i tilstrækkelig god tid. Dette kan bidrage til at optimere udnyttelsen af
lagerkapaciteten på regionalt plan. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at indgå i et
tættere samarbejde og samråd med deres nabolande om dette spørgsmål.
Indsatsområder:
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig fysisk adgang til
lagring, bl.a. med hensyn til kapacitet i transmissionsnettet.
Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at samarbejde tæt med deres nabolande
for at optimere udnyttelsen af lagerfaciliteterne på regionalt plan. og
Kommissionen ønsker at optimere brugen af lagring, om nødvendigt gennem
udarbejdelse og tilpasning af netregler.
Optimering af lagringen af hensyn til gasforsyningssikkerheden
Mens den tilgængelige lagerkapacitet i EU synes tilstrækkelig, kan der være en risiko for, at
faciliteter må lukke, hvis mængden af gas, der skal lagres, fortsat falder. I de fleste tilfælde vil
det rent teknisk være umuligt at genåbne lukkede lagerfaciliteter, og enhver lukning vil
således være permanent. Denne risiko kan opstå som følge af, at markedet ikke fuldt ud
belønner de fordele med hensyn til forsyningssikkerhed, der ligger i lagring af gas til brug i
krisesituationer
25
. Nogle medlemsstater tager hånd om denne risiko ved at bruge strategiske
reserver og lagringsforpligtelser. Mens de mængder, der øremærkes som strategiske reserver,
trækkes tilbage fra markedet permanent, indebærer en lagringsforpligtelse, at
markedsaktørerne opretholder et vist minimumslager af gas på bestemte tidspunkter, navnlig i
løbet af vinteren
26
.
For at undgå unødvendige omkostninger for gassystemet, som mindsker gasprodukters
konkurrenceevne i forhold til andre brændstoffer, må omkostninger kun påføres på strenge
betingelser, der fastlægges nærmere i regionale risikovurderinger, forebyggende
handlingsplaner og beredskabsplaner, som foreslået i den ændrede forordning om
forsyningssikkerhed
27
. Navnlig skal medlemsstaterne sikre, at disse foranstaltninger ikke får
negative konsekvenser for andre medlemsstaters mulighed for at sikre gasforsyninger til deres
forbrugere eller for udviklingen af nationale gasmarkeder.
For at sikre, at alle markedsaktører i medlemsstaterne har adgang til tilstrækkelige
lagerfaciliteter på regionalt plan, vil Kommissionen arbejde på at fjerne eventuelle barrierer,
herunder lovgivningsmæssige, som forhindrer lagring i at konkurrere som et middel til sikring
25
Se afsnit 5 i arbejdsdokumentet.
Nærmere oplysninger fremgår af afsnit 6 i arbejdsdokumentet.
27
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af
naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010.
26
10
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0011.png
af fleksibilitet i forsyningen. Kommissionen vil desuden bestræbe sig på at sikre, at lagring
kan realisere sit fulde potentiale i forbindelse med de regionale forebyggende handlingsplaner
og beredskabsplaner.
Indsatsområder:
På baggrund af den foreslåede ændring af forordningen om gasforsyningssikkerhed
opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at optimere effektiviteten ved lagring på
tværs af grænserne i kraft af regionale forebyggende handlingsplaner og
beredskabsplaner. og
Kommissionen opfordrer desuden medlemsstaterne til i forbindelse med disse planer
at træffe foranstaltninger, som øger udbuddet af lagerkapacitet og letter adgangen til
denne kapacitet i bredere kredse på regionalt plan.
3.
EU SOM AKTØR PÅ DE INTERNATIONALE LNG-MARKEDER
Der er udsigt til gennemgribende forandringer på de internationale LNG-markeder med en
mærkbart øget likvidationskapacitet fra Australien og USA i perioden frem til 2020 og et
potentiale for store forsyninger fra andre regioner, herunder Middelhavsområdet
28
, i
fremtiden. Priserne på LNG forventes inden for få år at falde til et lavere niveau end inden for
den senere tid, og EU's import vil derfor sandsynligvis blive øget.
Et større og mere likvidt globalt LNG-marked rummer muligheder for EU. Globaliseringen af
LNG-markedet har imidlertid også en vigtig udenrigspolitik dimension: Som en af de største
importører af LNG (den næststørste efter Japan) har EU en interesse i at fremme frie, likvide
og gennemsigtige LNG-markeder i hele verden. I den henseende må EU arbejde tæt sammen
med internationale partnere og i internationale fora for at sikre, at markedsaktører ikke
forhindres i at indgå i forretningsforhold (f.eks. pga. territoriale begrænsninger), og at
frihandelen ikke pålægges begrænsninger – hverken under normale markedsvilkår eller i
tilfælde af eksterne chok. Med dette for øje skal EU's energidiplomatiske virkemidler, som
beskrives i handlingsplanen for energidiplomati, anvendes aktivt i bilaterale og multilaterale
sammenhænge som anført under nedenstående indsatsområder.
Indsatsområder:
Kommissionen skal sammen med den højtstående repræsentant og næstformanden
indgå i regelmæssige drøftelser om LNG med Australien og fortsat arbejde tæt
sammen med andre nuværende og potentielle leverandører såsom Qatar, Nigeria,
Egypten, Angola, Mozambique, Tanzania, Israel, Libanon, Iran, Irak og Libyen.
Energidialogen på højt plan med Algeriet, USA og Canada skal også fortsat prioriteres
højt.
28
Se afsnit 2 i arbejdsdokumentet.
11
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0012.png
EU skal arbejde tæt sammen med andre store LNG-importører såsom Japan, navnlig i
forbindelse med landets G7-formandskab i 2016, Sydkorea, Kina og Indien samt Det
Internationale Energiagentur og i multilaterale fora for at fremme fælles interesser
med hensyn til at sikre gennemsigtige og likvide LNG-markeder, der er
modstandsdygtige over for eksterne chok.
I tråd med revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler, som offentliggøres
sammen med denne meddelelse, vil Kommissionen kontrollere, at relevante
mellemstatslige aftaler, herunder aftaler om LNG mellem medlemsstater og ikke-EU-
lande, overholder EU-lovgivningen.
BÆREDYGTIGHED OG UDNYTTELSE AF LNG SOM ALTERNATIVT
BRÆNDSTOF
INDEN
FOR
TRANSPORT
OG
KRAFTVARMEPRODUKTION
4.
Som anført i indledningen har LNG i visse tilfælde potentiale til at mindske
miljøpåvirkningen, f.eks. i transportsektoren, hvor den kan erstatte brændstoffer som diesel
eller svær brændselsolie. Ved at bruge LNG i lastbiler og skibe kan udledningen af forskellige
forurenende stoffer nedbringes, og navnlig skibsfarten kan opfylde kravene om at mindske
indholdet af svovl og kvælstof i de skibsbrændstoffer, der bruges i
emissionskontrolområderne. I begge tilfælde kan brugen af LNG sænke
drivhusgasudledningerne, navnlig hvis gassen blandes med flydende biometan. En
minimering af udledningen af metan er dog en forudsætning (se nedenfor). Lignende
overvejelser kan gøres med hensyn til at bruge LNG til kraftvarmeforsyning i lille målestok.
EU skal fortsat fremme LNG som et alternativt brændstof i tilfælde, hvor det erstatter mere
forurenende konventionelle brændstoffer og ikke træder i stedet for vedvarende energikilder,
hvilket er i overensstemmelse med målene om bæredygtighed.
Den faktiske miljøpåvirkning vil afhænge af en række faktorer forskellige steder i LNG-
forsyningskæden og skal vurderes fra sag til sag. I denne henseende er udledningen af metan
en afgørende faktor (hvad angår både rørledninger og naturgas generelt), og alle producenter
og operatører, der beskæftiger sig med LNG-forsyningsanlæg eller -teknologier, bør sigte
mod at minimere disse emissioner og dermed begrænse den samlede drivhusgasudledning fra
brug af LNG.
En anden afgørende faktor er udbuddet af kulstoffattige alternativer på længere sigt.
Vedvarende energikilder og/eller energieffektivitet kan i mange tilfælde være meget
omkostningseffektive løsninger, og de skal overvejes omhyggeligt i forbindelse med
beslutninger om LNG-infrastruktur – navnlig for at undgå fastlåsning til bestemte teknologier
eller strandede aktiver. Nærmere oplysninger om ovennævnte spørgsmål findes i det
arbejdsdokument, der ledsager denne meddelelse.
Indsatsområder:
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre fuldstændig gennemførelse af
direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og bl.a.
etablere LNG-tankstationer i alle TEN-T-korridorerne og i sø- og indlandshavne.
Kommissionen viderefører sit arbejde med at fastlægge harmoniserede rammer for
lovgivning og standardisering, som tilskynder til udvikling af LNG inden for
12
kom (2016) 0049 - Ingen titel
1602863_0013.png
skibsfarten i samarbejde med diverse interessenter, bl.a. gennem European Sustainable
Shipping Forum (europæisk forum for bæredygtig skibsfart).
KONKLUSIONER
Hvis målene for energiunionen skal nås, er det afgørende, at der etableres likvide og
konkurrenceprægede markeder, så forsyninger af LNG og andre nye gasformer kan nå ud til
tidligere isolerede markeder og konkurrere på dem. Kommissionens analyse indikerer, at
fuldstændig gennemførelse af de centrale projekter af fælles interesse, som grupperne på højt
niveau har fremhævet, vil fjerne – eller i hvert fald afbøde – de værste sårbarheder, der blev
påpeget ved de stresstest, der er foretaget for gas. Det er derfor afgørende, at de manglende
infrastrukturforbindelser etableres hurtigt, og at de nødvendige foranstaltninger træffes for at
fremme likvide og konkurrenceprægede markeder, herunder foranstaltninger, som skaber
adgang for LNG og fremmer nye terminaler til flydende gas i regionerne i Central- og
Sydøsteuropa, Østersøområdet og Sydvesteuropa samt Middelhavsområdet.
I det omfang de geologiske forhold gør det muligt, yder lagring et vigtigt bidrag til at
kompensere for normale daglige udsving og sæsonudsving med hensyn til udbud og
efterspørgsel. Der er imidlertid plads til forbedringer af effektiviteten og ydeevnen ved brug
af lagring på tværs af medlemsstaternes grænser og på regionalt plan – både under normale
markedsforhold og i krisesituationer. Dette skal der tages hånd om i de kommende regionale
forebyggende handlingsplaner og beredskabsplaner i forbindelse med den foreslåede ændring
af forordningen om gasforsyningssikkerhed.
De foranstaltninger, der udpeges i denne meddelelse, er centrale for energiunionen og rummer
potentiale til at nå målet om et sikkert og konkurrencedygtigt gasmarked i hele EU. Dette vil
dog kræve en målrettet indsats, navnlig i de enkelte medlemsstater og på regionalt plan.
Kommissionen vil rapportere om fremskridtene med hensyn til at nå de strategiske mål for
LNG og lagring, der opstilles i dette dokument, i sin årlige status over energiunionen, hvor
den også vil udpege eventuelle yderligere nødvendige foranstaltninger.
13