Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0050
Offentligt
1597592_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 2.2.2016
COM(2016) 50 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
om en handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af
terrorisme
DA
DA
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0002.png
De seneste terrorangreb i og uden for Den Europæiske Union har understreget behovet for, at
EU arbejder på tværs af alle politikker for at forebygge og bekæmpe terrorisme.
Terrororganisationer og individuelle terrorister har brug for finansiering - for at bevare deres
netværk, sikre rekruttering og forsyninger og begå terrorhandlinger. At afskære
finansieringskilder, gøre det sværere at undgå at blive afsløret, når midlerne bruges, og
anvende alle oplysninger om finansieringsprocessen så hensigtsmæssigt som muligt kan
derfor være et værdifuldt bidrag til at bekæmpe terrorisme.
Udfordringen i forbindelse med finansiering af terrorisme er ikke ny. De vigtigste
karakteristika, f.eks. den tætte forbindelse til organiserede kriminelle netværk, har været
kendte i mange år, og EU's strafferetlige regler, politisamarbejdet og lovgivningen om
forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge har allerede vist sig at være vigtige
værktøjer. Der er imidlertid opstået nye tendenser, navnlig kriminelle organisationer som
Daesh og hjemvendte udenlandske terrorkrigere.
De nuværende sikkerhedsudfordringer kræver en resolut, hurtig og sammenhængende indsats
for at modernisere den relevante lovgivning, sikre at den gennemføres fuldt ud, samarbejde
bedre og udveksle centrale oplysninger. Dette kræver handling både på EU-niveau og uden
for EU.
I den europæiske dagsorden om sikkerhed
1
blev det understreget, at der er behov for at tackle
finansiering af terrorisme på en mere effektiv og koordineret måde. Den understregede
forbindelserne til organiseret kriminalitet, der støtter terrorisme, bl.a. gennem
våbenleverancer, finansiering via narkotikasmugling og infiltrering af de finansielle markeder.
Europa-Parlamentet har udtrykt tilfredshed med den europæiske dagsorden om sikkerhed
2
. En
yderligere styrkelse af denne indsats er også blevet støttet i rådskonklusioner (både RIA og
ECOFIN) samt af Det Europæiske Råd den 18. december 2015. Rådet (udenrigsanliggender)
behandlede også spørgsmålet den 14. december 2015, og tidligere på måneden fremlagde
Kommissionen et forslag til direktiv om bekæmpelse af terrorisme, der fastslår, at finansiering
af terror er en strafbar handling
3
.
På internationalt niveau giver det arbejde, der er i gang, navnlig i De Forenede Nationer og i
Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF)
4
, et godt grundlag at bygge videre på. I FN's
Sikkerhedsråd er der opnået en bred global konsensus om at bekæmpe finansiering af
terrorisme. I 2014 indførte Sikkerhedsrådet yderligere forpligtelser for så vidt angår
kriminalisering af finansiering af terrorisme
5
, hvilket førte til vedtagelsen af
tillægsprotokollen til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme – som
Kommissionen undertegnede i oktober 2015. FN's Sikkerhedsråd vedtog en anden resolution i
1
2
3
4
5
COM(2015) 185 final.
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om den europæiske dagsorden om sikkerhed
(2015/2697(RSP)).
COM(2015) 625 final.
Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) er et mellemstatsligt organ, der blev oprettet for at fastsætte
standarder for og fremme effektiv gennemførelse af retlige, lovgivningsmæssige og operationelle
foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og andre dertil knyttede
trusler mod integriteten i det internationale finansielle system. Flere EU-medlemsstater er medlemmer af
FATF, og Kommissionen deltager ligeledes. Centrale standarder omfatter FATF's 40 anbefalinger
vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og spredning, der findes på:
http://www.fatf-gafi.org/media/fatf/documents/recommendations/pdfs/FATF_Recommendations.pdf
Resolution 2178(2014).
2
kom (2016) 0050 - Ingen titel
december 2015, som specifikt vedrører finansiering af Daesh og forlængelse af den tidligere
sanktionsordning vedrørende al-Qaeda.
I denne meddelelse fremlægges en handlingsplan for yderligere at styrke bekæmpelsen af
finansiering af terrorisme med udgangspunkt i eksisterende EU-regler tilpasset nye trusler og
en ajourføring af politik og praksis i overensstemmelse med internationale standarder. Der
findes allerede mange måder, hvorpå medlemsstaterne kan handle for at udnytte de
eksisterende rammer bedre.
Der er fastsat to hovedindsatsområder:
Hvordan er det muligt i højere grad at spore terrororganisationer og deres
finansieringskilder og forhindre dem i at flytte midler og andre aktiver, og hvordan
sikres det, at finansielle bevægelser i det omfang, det er muligt, kan hjælpe de
retshåndhævende myndigheder med at spore terrorister og afholde dem fra at begå
strafbare handlinger?
Hvordan er det muligt i højere grad at blokere terrororganisationernes indtægtskilder
ved først og fremmest at gå målrettet efter deres muligheder for at rejse midler?
For at være effektive skal målene med disse foranstaltninger række ud over
terrororganisationerne som sådan. De skal omfatte tilknyttede enheder, som f.eks.
udenlandske terrorkrigere, finansielle støtter og fundraisere, og enhver der bevidst fremmer
terrorvirksomhed. Desuden kræves foranstaltninger både i EU og i relation til de eksterne
forbindelser: det er navnlig vigtigt at bygge videre på det arbejde, der udføres af FATF.
Bekæmpelse af finansiering af terrorisme har afgørende betydning for borgernes sikkerhed.
Yderligere skridt for at lukke mulighederne for finansiering af terrorisme kan imidlertid også
påvirke mulighederne og den økonomiske aktivitet for borgere og virksomheder i hele EU.
Kommissionen vil i overensstemmelse med princippet om bedre regulering foretage
konsekvensvurderinger for at forberede de lovgivningsmæssige tiltag, der identificeres i
denne handlingsplan. Kommissionen vil tage højde for balancen mellem nødvendigheden af
at øge sikkerheden og nødvendigheden af at overholde de grundlæggende rettigheder,
herunder databeskyttelse, og de økonomiske frihedsrettigheder.
1.
Forhindre pengeoverførsler og afdække finansiering af terrorisme
Terrornetværkene opererer på tværs af landene og er i høj grad afhængige af at kunne
finansiere terrorhandlinger i ét land fra en base i et andet land. At begrænse og spore
finansielle transaktioner kan blokere for pengeoverførsler, der er nødvendige for at finansiere
deres aktiviteter - og bidrage til afdækning af terrornetværk og efterforskning efter
terrorangreb med henblik på at pågribe terroristerne og deres støtter.
Innovation inden for finansielle tjenester og teknologiske ændringer skaber - uanset alle
fordelene - nye muligheder, som nu og da kan misbruges til at skjule finansiering af
terrorisme. Sådanne nye finansielle værksøjer, som f.eks. virtuelle valutaer, skaber nye
udfordringer for så vidt angår bekæmpelse af finansiering af terrorisme. Opfindsomme
kriminelle skifter hurtigt kanaler, hvis de eksisterende bliver for risikable. For innovative
finansielle værktøjers vedkommende er det afgørende at kunne forvalte de risici, der er
forbundet med anonymitet, f.eks. for så vidt angår virtuelle valutaer. Det kritiske spørgsmål i
den forbindelse er ikke så meget selve betalingsformerne, men snarere om de kan bruges
3
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0004.png
anonymt. Kommissionen er derfor allerede begyndt at udføre periodiske vurderinger af
kendte, men også nye risici i forbindelse med hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme
6
. Dette arbejde giver EU mulighed for konstant at vurdere og forebygge nye risici,
der påvirker det indre marked, men også EU's sikkerhed.
Arbejdet på EU-niveau og i internationale fora, som f.eks. FATF, har afsløret mulige
smuthuller og mangler. Oplysninger indsamlet af efterforskerne efter terrorangreb har
ligeledes været en vigtig informationskilde for så vidt angår identifikation af centrale
områder, der på det seneste har vist sig at udgøre en potentiel risiko.
Når det gælder afsløring af pengeoverførsler via finansielle transaktioner eller identifikation
af terrornetværk og tilknyttede enheder er både finansielle efterretningsenheder (FIU) og
sporingssystemer, som f.eks. EU's og USA's program til sporing af finansiering af terrorisme
(TFTP), centrale værktøjer. Den eksisterende kapacitet kan imidlertid styrkes og skal fokusere
både på komplekse og omfattende finansieringstransaktioner og på "low cost"-
terrorhandlinger, som stadig kan have en afskrækkende virkning, og som bruger nye
betalingsformer, der er vanskelige at spore. Reaktionstiden er også væsentlig, da de
nuværende finansielle tjenester giver terrorister mulighed for hurtigt at flytte penge fra et sted
til et andet, hvilket også viser nødvendigheden af at forbedre samarbejdet og udvekslingen af
finansielle og retlige efterretninger.
1.1
Øjeblikkelige foranstaltninger, der kan træffes inden for de nuværende retlige
rammer
Der findes flere måder, hvorpå bekæmpelse af finansiering af terrorisme umiddelbart kan
styrkes inden for de eksisterende retlige rammer.
Det 4. direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge blev vedtaget den 20. maj
2015. Dets vigtigste mål er at forhindre, at Unionens finansielle system bruges til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. Derfor er en hurtig
gennemførelse det første vigtige skridt. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til
at nå til enighed om at fremrykke datoen for den effektive gennemførelse og
ikrafttrædelse til senest udgangen af 2016. Kommissionen er parat til at bistå
medlemsstaterne med gennemførelsen og med indarbejdelsen af internationale
standarder i national ret.
Kommissionen vil fremskynde arbejdet i forbindelse med direktivet om bekæmpelse
af hvidvaskning af penge for at kunne identificere tredjelande med strategiske mangler
for så vidt angår bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering
af terrorisme
7
. Som det allerede er foreskrevet i direktivet om bekæmpelse af
hvidvaskning
af
penge
skal
medlemsstaterne
anvende
skærpede
6
7
Inden for rammerne af det 4. direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge: Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
Det vil ske i form af delegerede retsakter, som Kommissionen vedtager på grundlag af direktivet om
bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
4
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0005.png
kundelegitimationskrav for finansielle strømme til og fra de lande, der figurerer på
listen. Kommissionen vil fremlægge denne liste inden juni
8
.
Medlemsstaterne bør forbedre udvekslingen af finansielle efterretninger mellem EU's
FIU'er og tredjelandenes FIU'er og mellem FIU'er og den private sektor i
overensstemmelse med Den Finansielle Aktionsgruppes anbefalinger og bedste
praksis. Europa-Kommissionen vil kontakte FIU'ernes Egmontgruppe for at fremme
det internationale samarbejde på dette område.
Nye foranstaltninger for at tackle misbrug af det finansielle system til finansiering
af terrorisme
1.2
Kommissionen vil foreslå ændringer af direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge
på følgende punkter:
gennemførelse i praksis af EU's "liste over højrisikotredjelande":
Når et land er på listen over lande med strategiske mangler for så vidt angår
hvidvaskning af penge eller bekæmpelse af finansiering af terrorisme, skal EU-
forpligtede enheder straks styrke overvågningen af finansielle transaktioner, både med
hensyn til art og omfang (dvs. anvende skærpede kundelegitimationskrav), sammen
med de økonomiske aktører fra det pågældende land, jf. direktivet om bekæmpelse af
hvidvaskning af penge. På nuværende tidspunkt er de præcise karakteristika for disse
foranstaltninger dog ikke udtrykkeligt fastsat i lovgivningen. For at afklare denne
forpligtelse foreslår Kommissionen at indarbejde detaljerede bestemmelser baseret på
FATF-standarder, der definerer de konkrete skærpede krav om kundelegitimation og
de modforanstaltninger, der bør anvendes. En sådan afklaring vil sikre, at skærpede
krav om kundelegitimation og modforanstaltninger koordineres og harmoniseres på
EU-plan og således skabe ensartede vilkår.
platforme til veksling af virtuelle valutaer
9
:
Der er risiko for, at virtuelle
valutaoverførsler kan bruges af terrororganisationer til at skjule overførsler, da
transaktioner med virtuelle valutaer godt nok registreres, men der ikke findes en
rapporteringsmekanisme svarende til den, der findes i det traditionelle banksystem til
identifikation af mistænkelige aktiviteter
10
. Virtuelle valutaer er på nuværende
tidspunkt ikke omfattet af regulering på EU-plan. Som et første skridt vil
Kommissionen foreslå at bringe anonyme valutavekslinger under de kompetente
myndigheders kontrol ved at udvide anvendelsesområdet for direktivet om
bekæmpelse af hvidvaskning af penge til også at omfatte platforme til veksling af
8
9
10
En sådan EU-sortliste kan også være relevant at bruge i forbindelse med risikoforvaltning på andre
politikområder, f.eks. på toldområdet.
Platforme til veksling af virtuelle valutaer kan betragtes som "elektroniske" vekselkontorer, der veksler
virtuelle valutaer til "rigtige" penge. Leverandører af virtuelle tegnebøger ("wallet providers") har virtuelle
valutakonti på vegne af deres kunder. Det svarer til, at en bank tilbyder en anfordringskonto, hvorpå der kan
indsættes penge. De lagrer virtuelle valutaer og giver mulighed for at overføre dem til andre
"wallets"/virtuelle valutakonti.
IHS Consulting – Terrorism Financing Assessment, 15. september 2015; European Banking Authority
opinion on virtual currencies, 4. juli 2014; FATF guidance for a risk based approach on virtual currencies,
juni 2015.
5
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0006.png
virtuelle valutaer
11
og få disse overvåget inden for rammerne af den nationale
lovgivning om hvidvaskning af penge / bekæmpelse af finansiering af terrorisme.
Endvidere ville markedet bedre kunne kontrolleres og overvåges, hvis reglerne om
tilladelse og kontrol i direktivet om betalingstjenester
12
fandt anvendelse på platforme
til veksling af virtuelle valutaer. Kommissionen vil undersøge denne mulighed
yderligere. Kommissionen vil også undersøge, om leverandører af virtuelle tegnebøger
("wallet providers") skal omfattes
13
.
forudbetalte instrumenter (f.eks. forudbetalte kort):
Forudbetalte kort er blevet brugt af
terrorister til anonymt at finansiere logistikken i forbindelse med terrorangreb
14
. Der
skal sikres et hensigtsmæssigt og afbalanceret svar på denne udfordring, da
forudbetalte instrumenter samtidig også har en samfundsmæssig værdi. Forudbetalte
kort tillader, at økonomisk sårbare eller økonomisk udsatte personer har adgang til et
betalingsmiddel, der kan bruges offline (som kontanter) og - nok så vigtigt - online til
at købe varer og tjenester på internettet. Nogle personer bruger forudbetalte kort til at
begrænse risikoen for svig, når de køber på internettet, da deres risiko vil være
begrænset til de elektroniske penge, der står på kortet. Nogle medlemsstater bruger
disse instrumenter til at udbetale sociale ydelser. Nogle personer opfatter også den
anonymitet, som visse forudbetalte kort giver indehaveren, som en fordel for så vidt
angår beskyttelse af deres privatliv - en stadig vigtigere problemstilling for
transaktioner via internettet - selv om anonymitet også netop er blevet efterstræbt eller
misbrugt til at foretage ulovlige transaktioner.
Den terrorfinansieringsrisiko, som forudbetalte kort udgør, er væsentligst knyttet til de
anonyme (genopladelige eller ikkegenopladelige) forudbetalte kort, der bygger på
nationale eller internationale mekanismer. Det centrale spørgsmål er, hvordan de
bekymringer, som anonymiteten for disse almindeligt udbredte kort giver anledning
til, kan opvejes af de fordele, som disse instrumenter tilbyder, når de bruges efter
hensigten.
Udstedere af forudbetalte instrumenter er allerede omfattet af EU-lovgivningen,
herunder direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge. For at håndtere
ovennævnte udfordringer vil Kommissionen foreslå yderligere ændringer af direktivet
om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som bl.a. kunne fokusere på at nedbringe
de eksisterende undtagelser, f.eks. tærskler for legitimation, navnlig for kort brugt
"face-to-face", og kræve kundelegitimation og kontrol i forbindelse med
onlineaktivering af forudbetalte kort. Kommissionen er ved at undersøge, hvordan
sådanne foranstaltninger konkret kan udformes under hensyntagen til deres virkninger
og kravet om proportionalitet.
11
12
centrale registre over bank- og betalingskonti og centrale systemer for dataudtræk:
At
der findes centrale registre på nationalt niveau, der indeholder alle nationale bankkonti
13
14
Som tilbyder veksling af virtuelle valutaer til "reelle" valutaer.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det
indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35-127).
En "wallet provider" er en enhed, der giver mulighed for (via en softwareapplikation eller en anden
mekanisme/et andet middel) opbevaring, lagring og overførsel af bitcoins eller andre virtuelle valutaer
(FATS's rapport om virtuelle valutaer).
De terrorister, der foretog terrorangrebene i Paris den 13. november 2015, brugte f.eks. tilsyneladende
forudbetalte kort til at betale for hotelværelser.
6
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0007.png
tilhørende en person, eller andre fleksible mekanismer, som f.eks. centrale systemer
for dataudtræk, nævnes ofte af de retshåndhævende myndigheder som værktøjer, der
letter finansielle efterforskninger, herunder efterforskning af eventuel finansiering af
terrorisme. Ikke alle medlemsstater har på nuværende tidspunkt et sådant register, og
EU-lovgivningen forpligter dem ikke til at oprette et sådant
15
. Hvis der fandtes et
sådant centralt register eller centrale systemer til dataudtræk i alle medlemsstaterne,
ville det give direkte operationel støtte til de finansielle efterretningsenheder. Det er
tidligere blevet drøftet i mange medlemsstater i forbindelse med generelle spørgsmål
som dataindsamling og lagring, men de seneste høringer viser, at der nu er mere
generel støtte til et sådant værktøj.
Kommissionen vil derfor foreslå at oprette centrale registre over bank- og
betalingskonti eller elektroniske systemer for dataudtræk ved at ændre direktivet om
bekæmpelse af hvidvaskning af penge, således at de finansielle efterretningsenheder
og andre kompetente myndigheder får adgang til oplysninger om bank- og
betalingskonti.
Sideløbende vil Kommissionen undersøge muligheden for et selvstændigt retligt
instrument, der kan give bredere adgang til sådanne centrale registre over bank- og
betalingskonti. Et sådant instrument vil navnlig give mulighed for søgninger i disse
registre med andre efterforskningsformål (f.eks. retshåndhævende myndigheders
efterforskninger, herunder inddrivelse af aktiver, overtrædelser af skattelovgivningen),
og søgninger foretaget af andre myndigheder (f.eks. skattemyndighederne, kontorer
for
inddrivelse
af
aktiver,
andre
retshåndhævende
myndigheder,
korruptionsbekæmpende myndigheder). Alle initiativer skal ledsages af de nødvendige
garantier, navnlig hvad angår databeskyttelse og adgangsbetingelser.
Bedre samarbejde om finansielle efterretninger
Den europæiske dagsorden om sikkerhed indeholder en række foranstaltninger, der skal
lette
samarbejdet mellem finansielle efterretningsenheder (FIU).
Gennemførelsen af disse
foranstaltninger kan fremskyndes på forskellige områder:
Som et første skridt tilpasses reglerne for de finansielle efterretningsenheders adgang
til oplysninger til de seneste internationale standarder:
Finansielle
efterretningsenheder (FIU) spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at identificere
terrornetværks finansielle transaktioner over grænserne og afdække deres finansielle
støtter. De internationale standarder understreger nu betydningen af at udvide
anvendelsesområdet for og adgangen til de oplysninger, som FIU'er råder over (i
øjeblikket er dette i nogle medlemsstater begrænset af kravet om at foretage en
forudgående indberetning af en mistænkelig transaktion): det vil blive opnået gennem
en ændring af direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge.
Som andet skridt identificeres og takles hindringer for så vidt angår adgang til
relevante oplysninger, udveksling og brug af oplysninger og operationelt samarbejde:
Der gennemføres i øjeblikket en kortlægningsøvelse inden for rammerne af FIU-
platformen for at identificere praktiske hindringer for adgang til, udveksling og brug af
15
Mange medlemsstater har imidlertid allerede oprettet et sådant register eller er i øjeblikket ved at indføre
sådanne centrale mekanismer.
7
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0008.png
oplysninger samt operationelt samarbejde, og der forventes resultater inden udgangen
af 2016. Det bør også forventes, at FIU'er interagerer tæt med andre retshåndhævende
myndigheder. I den forbindelse vil Kommissionen også se nærmere på, hvordan
FIU'ers fælles analyser af tværnationale sager kan understøttes, og på løsninger til at
forbedre finansielle efterretninger. På internationalt niveau diskuteres det netop nu, om
FIU'er skal udvikles fra et system, der er baseret på afsløring af mistænkelige
transaktioner, til et mere efterretningsbaseret system. Afhængigt af resultaterne af
denne kortlægningsøvelse vil Kommissionen i givet fald beslutte, hvilke
foranstaltninger der er nødvendige for at tackle forskellene i FIU'ernes organisatoriske
status og tackle eventuelle hindringer for et effektivt samarbejde og en effektiv
informationsudveksling.
Endvidere vil Kommissionen foretage en supranational risikovurdering for så vidt angår
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, jf. direktivet om bekæmpelse af
hvidvaskning af penge. Regelmæssige risikovurderinger giver en egnet generel ramme til at
afsløre smuthuller og reagere på udviklingen og de risici, der er knyttet til finansiering af
terrorisme, med afhjælpende foranstaltninger, som både er evidensbaserede og skræddersyede
til de konkrete risici. Afhjælpende foranstaltninger kan omfatte både anbefalinger til
medlemsstaterne (efter "følg eller forklar-princippet") og udvikling af nye politiske initiativer
på EU-plan. Medlemsstaternes politiske engagement i denne proces vil være af største
betydning for så vidt angår de afhjælpende foranstaltninger, de vil blive opfordret til at træffe
gennem sådanne anbefalinger.
Samarbejde om at spore og fastfryse finansiering af terrorisme
Et andet centralt område inden for bekæmpelse af terrorisme er at gøre
de
indefrysningsforanstaltninger, der er baseret på FN's lister,
mere effektive. FN's lister
(generelt og også for så vidt angår bestemte organisationer, som f.eks. Al-Qaeda og Daesh)
skal finde anvendelse så hurtigt som muligt for at opnå den maksimale virkning og mindske
risikoen for, at de personer og enheder, der er opført på listen, kan trække deres midler
tilbage, inden de restriktive foranstaltninger træder i kraft. I henhold til EU-retten skal
restriktive foranstaltninger, der besluttes på FN-niveau, gennemføres i EU-retten gennem EU-
retsakter, som fastsætter visse proceduremæssige garantier for de personer, der er opført på
listen, og visse forpligtelser for så vidt angår den måde, hvorpå Kommissionen træffer sine
beslutninger. FN's lister for så vidt angår Al-Qaeda og Daesh gennemføres i EU-retten af
Kommissionen gennem en ændring af listerne i Rådets forordning 881/2002 af 27. maj
2002
16
. Når Kommissionen bliver opmærksom på nye opførelser på listen i henhold til en
beslutning truffet af 1267-Sanktionskomitéen, og når den har foretaget den nødvendige
indledende kontrol af, at visse væsentlige proceduremæssige garantier er overholdt, skal
Kommissionen igennem den obligatoriske udarbejdelsesproces, interne høring og oversættelse
til alle EU's officielle sprog, inden ændringerne kan vedtages og offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Herefter finder ændringerne direkte anvendelse på personer,
finansielle institutioner og økonomiske aktører i henhold til EU-retten. Denne proces varer på
nuværende tidspunkt omkring fem arbejdsdage. Selv om proceduren allerede er blevet
16
Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive
foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-
organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel
af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af
indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (EFT L 139 af
29.5.2002, s. 9-22).
8
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0009.png
strømlinet, har FATF kritiseret denne frist. Yderligere skridt på EU- og FN-niveau, herunder
bedre koordinering og forudgående udveksling af oplysninger, vil give Kommissionen
mulighed for at være på forkant og straks kunne iværksætte procedurerne, når der træffes
beslutning om nye opførelser på en liste, og dette kan yderligere fremskynde
gennemførelsesprocessen.
I den forbindelse arbejder Kommissionen endvidere på at sikre, at nye opførelser på FN's
lister gøres tilgængelige for EU's finansielle institutioner og økonomiske aktører umiddelbart
efter offentliggørelsen af de nye opførelser, men inden gennemførelsen på EU-plan, og på at
lette proceduren for kundelegitimation i henhold direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning
af penge, allerede inden EU's retsakter træder i kraft. Det vil indebære, at nye opførelser på
FN's lister uploades i EU's database over finansielle sanktioner, således at de er umiddelbart
tilgængelige for EU's finansielle institutioner og økonomiske aktører
17
. På mellemlang til lang
sigt vil Kommissionens tjenestegrene samarbejde med FN-aktører om at støtte udviklingen af
et fælles dataudvekslingssystem, således at nye lister kan offentliggøres i et fælles format, der
kan downloades, og som er foreneligt med EU's database. Det vil støtte de bestræbelser, som
EU's finansielle institutioner udfolder for at opfylde kundelegitimationskravene i henhold til
direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og derved mindske risikoen for
pengeflugt, inden EU's retsakter træder i kraft.
17
Kommissionen vil undersøge de tekniske aspekter ved at udvikle databasen over finansielle tjenester, så der
sikres en bedre informationsudveksling af nationale indefrysningsforanstaltninger mellem medlemsstaterne
og de finansielle institutioner.
9
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0010.png
Foranstaltninger:
Medlemsstaterne opfordres til at:
-
fremrykke datoen for den effektive gennemførelse og ikrafttrædelse af det 4. direktiv
om bekæmpelse af hvidvaskning af penge til
senest fjerde kvartal 2016.
Som foreskrevet i direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge vil Kommissionen:
-
-
vedtage en EU-sortliste for at identificere højrisikotredjelande med strategiske
mangler for så vidt angår bekæmpelse af hvidvaskning af penge/bekæmpelse af
finansiering af terrorisme:
senest 2. kvartal 2016
offentliggøre en rapport med en supranational risikovurdering af hvidvaskning af
penge og finansiering af terrorisme og med anbefalinger til medlemsstaterne om
foranstaltninger, der er egnede til at tackle de pågældende risici:
2. kvartal 2017.
Kommissionen vil fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af følgende
punkter i direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge senest i 2. kvartal 2016:
-
-
-
-
-
skærpede krav om kundelegitimation/modforanstaltninger for så vidt angår
højrisikotredjelande
platforme til veksling af virtuelle valutaer
forudbetalte instrumenter
centrale registre over bank- og betalingskonti eller elektroniske systemer for
dataudtræk
finansielle efterretningsenheders adgang til oplysninger og udveksling af oplysninger
mellem disse.
Kommissionen vil iværksætte følgende initiativer:
-
-
forbedre EU's gennemførelse af FN's indefrysningsforanstaltninger, herunder gennem
bedre informationsudveksling mellem EU og FN (senest
2. kvartal 2016)
øge medlemsstaternes, Kommissionens, EU-Udenrigstjenestens og de økonomiske
aktørers kapacitet til at udveksle oplysninger om udfordringer i forbindelse med
gennemførelsen af restriktive foranstaltninger, herunder informationsudveksling om
nye opførelser på FN's lister, via databasen over finansielle sanktioner
senest
2. kvartal 2016
undersøge muligheden for et selvstændigt retligt instrument, der kan give andre
efterforskere og andre myndigheder bredere adgang til registre over bank- og
betalingskonti ud over anvendelsesområdet for direktivet om bekæmpelse af
hvidvaskning af penge (senest
2. kvartal 2016)
styrke samarbejdet mellem FIU'er gennem egnede foranstaltninger (senest
2. kvartal
2017).
-
-
10
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0011.png
1.3
Andre initiativer, der supplerer de nuværende retlige rammer
Harmonisere definitionen af strafbare handlinger og strafferetlige sanktioner for så vidt
angår hvidvaskning af penge
Terrorister bruger ofte udbyttet af strafbare handlinger til at finansiere deres aktiviteter og
bruger forskellige former for hvidvaskning til at veksle, skjule eller opnå et sådant udbytte af
strafbare handlinger. En styrket retlig ramme på EU-plan vil således bidrage til at bekæmpe
hvidvaskning af penge og derved bidrage til at tackle finansiering af terrorisme mere effektivt.
Selv om både den relevante FATF-anbefaling og Europarådets konvention nr. 198 om
hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet af strafbare
handlinger og finansiering af terrorisme kræver, at der indføres strafferetlige sanktioner for
hvidvaskning af penge, er dette område endnu ikke blevet behandlet samlet i EU-
lovgivningen. Alle medlemsstaterne har gjort hvidvaskning af penge strafbart, men der er
forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår definitionen af hvidvaskning af penge og
de anvendte sanktioner. Disse forskelle skaber hindringer i det tværnationale retlige og
politimæssige samarbejde og har direkte betydning for foranstaltninger til bekæmpelse af
finansiering af terrorisme. I henhold til artikel 83 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde vil Kommissionen foreslå et direktiv om strafbare handlinger og sanktioner i
forbindelse med hvidvaskning af penge. Formålet vil være at indføre minimumsregler for
definitionen af hvidvaskning af penge som en strafbar handling (og anvende denne på
terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger).
Bekæmpelse af ulovlige kontantbevægelser
Kontantbetalinger
anvendes i vid udstrækning til at finansiere terrorhandlinger
18
. Ifølge EU's
lovgivning skal der foretages kontrol af personer, der medbringer over 10 000 EUR i
kontanter, når de ind- eller udrejser af EU
19
. En evaluering udført af Kommissionen
20
har vist,
at der er behov for at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til også at omfatte
kontanter sendt med post eller som gods og at give myndighederne mulighed for at skride ind
i forbindelse med mindre kontantbeløb, når der er mistanke om ulovlige aktiviteter.
Der kunne også træffes foranstaltninger til at inkludere ædelmetaller og eventuelt andre
højlikvide værdifulde råvarer. I den forbindelse kunne relevansen af eventuelle øvre grænser
for kontantbetalinger også undersøges. Flere medlemsstater har indført forbud mod
kontantbetalinger over en given tærskel.
Ud over brugen af kontanter generelt er brugen af sedler med en høj pålydende værdi, navnlig
500-eurosedler, et problem, som de retshåndhævende myndigheder støder på
21
. Disse sedler
er meget efterspurgte af kriminelle, der beskæftiger sig med fysisk transport af kontanter på
18
19
20
21
https://www.europol.europa.eu/content/why-cash-still-king-strategic-report-use-cash-criminal-groups-
facilitator-money-laundering
Forordning 1889/2005 af 25. november 2005, EUT L 309.
Spørgsmål i relation til denne forordning og vigtige politikforslag til en revision er allerede blevet fremsat i et
evalueringsdokument, og der er indsamlet feedback gennem en åben offentlig høring.
http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/common/consultations/customs/cash_survey_sum
mary_report_en.pdf
Se ovenfor citerede Europolrapport: "The
fact that the EUR 500 note is not commonly used as a payment
instrument, yet accounts for one third of the value of all banknotes in circulation, raises questions around the
purpose for which it is being used."
11
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0012.png
grund af deres høje værdi og begrænsede pladsbehov. Kommissionen vil arbejde sammen
med Den Europæiske Centralbank, Europol og andre relevante parter om dette spørgsmål.
Supplere EU's rammer for sporing og indefrysning af terroristers aktiver
Der findes flere ordninger i FN-regi til indefrysning af aktiver tilhørende personer med
forbindelse til terrorisme. I EU gennemføres sådanne indefrysningsforanstaltninger på
nuværende tidspunkt inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og
artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Traktaten foreskriver også
i artikel 75, at det på visse betingelser er muligt at træffe administrative foranstaltninger for at
nå målene i artikel 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår
forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme. Formålet med sådanne administrative
foranstaltninger er at udtørre kilderne til finansiering af terrorisme og at afskrække støtter,
som f.eks. fundraisere, gennem foranstaltninger, der gælder i hele EU. Sådanne
foranstaltninger ville gøre det muligt at indføre fælles standarder og fastslå, hvilke aktiver der
skal indefryses, hvilke aktører der er involveret, og hvilke forpligtelser og garantier der finder
anvendelse, navnlig i forbindelse med grundlæggende rettigheder. Selv om EU allerede har
effektive ordninger til indefrysning af aktiver på linje med De Forenede Nationers system for
så vidt angår personer med forbindelser til international terrorisme, giver artikel 75 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde et retsgrundlag, som også kan dække personer
med forbindelser til anden terrorisme end de internationale grupper, der er opført på FN's
lister.
Det indledende arbejde i 2013 med en konsekvensanalyse vedrørende anvendelsen af
artikel 75 omfattede flere løsninger, herunder en EU-liste og en indefrysningsordning som
supplement til nationale ordninger, muligheden for at pålægge medlemsstaterne en
forpligtelse til at indføre nationale indefrysningsordninger samt forskellige måder til at sikre
gensidig anerkendelse af sådanne lister og indefrysningskendelser. Kommissionen vil revidere
denne analyse i lyset af de seneste udviklinger og udfordringer under hensyntagen til
anvendelsesområdet for de eksisterende indefrysningsordninger og FN's Sikkerhedsråds
seneste resolutioner, anvendelsesområdet for og merværdien af en EU-ordning i henhold til
artikel 75 og dens komplementaritet i forhold til eksisterende ordninger på EU-plan og
nationalt plan, samt en afvejning af hensynet til de grundlæggende rettigheder og ønsket om
effektivitet. Som led i vurderingen af en eventuel EU-ordning for indefrysning af terroristers
aktiver i henhold til artikel 75 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er
Kommissionen på nuværende tidspunkt ved at undersøge foranstaltninger til gensidig
anerkendelse af nationale indefrysningskendelser (f.eks. gennem en europæisk kendelse om
indefrysning af aktiver).
Endvidere er gensidig anerkendelse af domme og retlige afgørelser i straffesager også et
vigtigt element i sikkerhedsrammen
22
. En vellykket håndtering af terrorfinansiering kræver en
række yderligere foranstaltninger. Ud over vurderingen af en eventuel EU-ordning til
indefrysning af terroristers aktiver i henhold til artikel 75 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde vil Kommissionen arbejde for at sikre, at kriminelle, der finansierer
terrorisme, fratages deres aktiver. For at blokere terrorfinansiering, der stammer fra
organiseret kriminalitet, er det vigtigt at fratage disse kriminelle ethvert udbytte af strafbare
handlinger. Ud over at være en sanktion er konfiskation af aktiver fra strafbare handlinger
også et forebyggelsesværktøj. I den henseende ønsker Kommissionen at sikre, at alle former
22
COM(2015) 185 final.
12
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0013.png
for indefrysnings- og konfiskationskendelser inden for alvorlig kriminalitet i medlemsstaterne
i så høj grad som muligt fuldbyrdes over alt i EU i medfør af princippet om gensidig
anerkendelse som fastslået i artikel 82 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Alle initiativer om instrumenter vedrørende gensidig anerkendelse vil tage behørigt hensyn til
de grundlæggende rettigheder for de personer, der er omfattet af indefrysnings- og
konfiskationskendelser.
Sporing af internationale transaktioner gennem
EU's og USA's aftale om et program til
sporing af finansiering af terrorisme (TFTP)
ser ud til at være effektiv. Efter en
konsekvensanalyse konkluderede Kommissionen i en meddelelse fra november 2013, at
indførelse af et EU-baseret system (kaldet TFTS, Terrorist Finance Tracking System) med
samme funktion som TFTP ikke ville være forholdsmæssigt eller give nogen merværdi. Det
ville imidlertid være nyttigt at analysere et eventuelt behov for mekanismer, der supplerer
TFTP, for at udfylde eventuelle huller (f.eks. transaktioner, der er udelukket fra EU's og
USA's TFTP-aftale - navnlig betalinger i euro i EU - og som ikke kan spores på anden vis).
Foranstaltninger:
Kommissionen vil iværksætte følgende initiativer:
-
-
-
-
-
lovgivningsmæssigt forslag om harmonisering af definitionen af strafbare handlinger
og strafferetlige sanktioner for så vidt angår hvidvaskning af penge (senest
4. kvartal
2016)
lovgivningsmæssigt forslag om bekæmpelse af ulovlige kontantbevægelser: (senest
4. kvartal 2016)
en EU-ordning for indefrysning af terroristers aktiver i henhold til artikel 75 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (afslutte
vurderingen senest i 4. kvartal
2016)
styrke den gensidige anerkendelse af indefrysnings- og konfiskationskendelser
vedrørende udbytte af strafbare handlinger (senest
4. kvartal 2016)
eventuelt et europæisk system, som supplerer den eksisterende TFTP-aftale mellem
EU og USA ved at spore transaktioner, som ikke falder ind under nævnte aftale
(afslutte
vurderingen senest i 4. kvartal 2016).
2.
En målrettet indsats mod finansieringskilderne
Terrorisme kan finansieres på mange forskellige måder. Midlerne kan stamme fra misbrug af
lovlige nonprofitorganisationer
23
, f.eks. velgørende organisationer, lovlige virksomheder eller
indsamlinger. Terrorisme kan også finansieres gennem udbytte af strafbare handlinger,
statslig støtte, aktiviteter i fejlslagne stater samt misbrug af det internationale handelssystem
24
.
Den aktuelle terrortrussel fra Daesh har sat nyt fokus på en række spørgsmål. Ifølge Den
Finansielle Aktionsgruppe er Daeshs primære indtægtskilde ulovligt udbytte af besættelsen af
landområder. Blandt kilderne kan nævnes plyndring af banker, afpresning, kontrol med
oliefelter og -raffinaderier, tyverier af økonomiske aktiver, bortførelser med henblik på
løsepenge, smugling af kontanter og græsrodsfinansiering.
23
24
http://www.fatf-gafi.org/media/fatf/documents/reports/BPP-combating-abuse-non-profit-organisations.pdf.
http://www.fatf-gafi.org/media/fatf/documents/reports/Trade%20Based%20Money%20Laundering.pdf.
13
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0014.png
Skønt den eksisterende ramme for bekæmpelse af finansiering af terrorisme – som fastsat i
FN's Sikkerhedsråds resolutioner og afspejlet i forslaget til direktiv om bekæmpelse af
terrorisme – indeholder et forbud mod at stille økonomiske eller finansielle ressourcer til
rådighed for enkeltpersoner og enheder, der er opført på lister, er det i dag en mangel, at de
eksisterende EU-instrumenter er utilstrækkelige til, at toldmyndighederne selv kan gribe
effektivt ind. Terrorister kan tjene penge illegalt (f.eks. ved at skjule handelstransaktioner,
afgive urigtige oplysninger om værdien af varer, fremstille falske fakturaer eller smugle) og
gennem handel med lovlige varer. Kommissionen vil overveje, om der skal skabes et eksplicit
retsgrundlag, der gør det muligt, navnlig for de finansielle efterretningsenheder, at
tilbageholde varer midlertidigt og foretage de nødvendige undersøgelser.
Billederne af Daesh' ødelæggelse af oldtidsminder er velkendte i vores medier og opfattes af
mange som krigsforbrydelser mod kulturarven. Men ud over at anrette stor skade er de klare
vidnesbyrd om, at Daesh anvender ulovligt udgravede kulturgoder
25
fra oldtidsminderne som
indtægtskilde. Kulturgoder, der ulovligt fjernes fra Irak og Syrien, kan være en betydelig
indtægtskilde for terrorister. I de tilfælde, hvor indtægten stammer fra udbytte fra europæiske
markeder, kan det få en reel indvirkning på en vigtig kilde til finansiering af terrorvirksomhed
at afdække og afbryde denne handel.
I øjeblikket pålægger to forordninger handelsrestriktioner i forbindelse med ulovlig fjernelse
af kulturgoder fra Irak og Syrien
26
og udgør retsgrundlaget for importkontrol. Deres
effektivitet er imidlertid begrænset. Disse handelsrestriktioner beror på en fortsættelse af de
enkelte sanktionsordninger og udgør kun en del af løsningen, og den bevisbyrde, der påhviler
toldmyndighederne, som skal fastslå et sådant godes oprindelse, er tung. Kommissionen vil
overveje en mere omfattende måde at bekæmpe finansiering af terrorisme gennem ulovlig
handel med kulturgoder, uanset oprindelsesland, med henblik på at løse nogle af disse
problemer. Blandt de muligheder, der vil blive overvejet, er indførelsen af et
certificeringssystem for indførsel af kulturgoder i EU kombineret med vejledning af aktører,
f.eks. museer og kunstmarkedet.
Ulovlig handel med vilde dyr og planter anerkendes i stigende grad som en yderligere
finansieringskilde til terrorisme og hermed forbundne aktiviteter. Kommissionen vil snart
fremlægge en EU-handlingsplan for at tackle de ulovlige finansielle strømme med relation til
handel med vilde dyr og planter.
Foranstaltninger:
Kommissionen vil iværksætte følgende initiativer:
-
et lovgivningsmæssigt forslag, der øger toldmyndighedernes beføjelser og samarbejde
og imødegår finansiering af terrorisme gennem varehandel
(senest 2. kvartal 2017)
-
et lovgivningsmæssigt forslag om bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder
(senest 2. kvartal 2017)
25
26
Som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder
(EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1).
Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af
situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (EUT L 16 af 19.1.2011) samt Rådets
forordning (EF) nr. 1210/2003 af 7. juli 2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle
forbindelser med Irak og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2465/96 (EUT L 169 af 8.7.2003, s. 6).
14
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0015.png
-
en EU-handlingsplan om ulovlig handel med vilde dyr og planter
(senest 1. kvartal
2016).
3.
Den eksterne dimension
Selve arten af den nuværende terrortrussel udvisker skellet mellem indenlandsk, såkaldt
hjemmedyrket, terrorisme og terrorisme, der planlægges af internationale terrorgrupper, om
end der stadig findes grupper, der udelukkende agerer i EU
27
. Især har finansieringen og
anskaffelsen af våben ofte en international dimension.
Derfor er det vigtigt, at EU spiller en aktiv rolle i bekæmpelsen af finansiering af terrorisme
på den internationale scene, ikke mindst gennem de relevante internationale organisationer.
EU støtter aktivt FN's globale strategi for bekæmpelse af terrorisme og gennemførelsen af de
relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd. EU deltager også aktivt i Det Globale Forum
for Terrorbekæmpelse (GCTF), som blandt andet bekæmper finansiering af terrorisme
28
, og
har opfordret G20 til i sit arbejde at understrege betydningen af at afbryde finansielle strømme
med relation til terrorisme
29
.
Kommissionen er medlem af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) og bidrager aktivt til
dens arbejde og til gennemførelsen af dens anbefalinger i EU. Der er åbenlyse fordele ved, at
Europa taler med én stemme i FATF. Relevante FN-resolutioner, europarådsinstrumenter,
f.eks. Europarådets konvention nr. 198 om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse
og konfiskation af udbyttet af strafbare handlinger og finansiering af terrorisme
30
, spiller en
vigtig rolle i denne sammenhæng. Kommissionen bistår EU's medlemsstater med
gennemførelsen af dem. Udvekslingen af oplysninger mellem EU og FN om indefrysning af
aktiver vil også blive forbedret, jf. ovenfor.
Desuden er der et stort behov for, at EU støtter sine partnere, særlig nabolandene, som står
over for trusler fra de samme grupper, som har angrebet EU. Bekæmpelsen af finansiering af
terrorisme kan indgå i en bredere indsats for at støtte tredjelandsregeringers bestræbelser på at
efterkomme FN's Sikkerhedsråds resolutioner og FATF's anbefalinger med henblik på at øge
deres kapacitet til bekæmpelse af finansiering af terrorisme og til samarbejde med EU's
medlemsstater og agenturer
31
. EU kan også hjælpe ved at støtte sine partneres indsats for at
bekæmpe alvorlig kriminalitet, f.eks. narkokriminalitet eller handel med skydevåben som
kilde til finansiering af terrorisme.
27
28
29
30
31
Se navnlig Europols rapport om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i Europa (TE-SAT-
rapporten),
https://www.europol.europa.eu/content/european-union-terrorism-situation-and-trend-report-
2015.
https://www.thegctf.org/focus-areas.
http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2015/11/16-g20-summit-antalya-communique/
http://www.coe.int/t/dghl/monitoring/cop198/.
Bistanden kan også omfatte kapacitetsopbygning hos strafferetlige aktører og aktører i finanssektoren
generelt ved at bistå partnerlande med ændring og ajourføring af lovgivningen i overensstemmelse med
bedste internationale praksis og ved at fremme regionalt samarbejde. EU har fulgt denne fremgangsmåde i
bekæmpelsen af finansiering af terrorisme, navnlig i området omkring Afrikas Horn (Djibouti, Etiopien,
Eritrea, Kenya, Somalia, Sydsudan, Sudan, Uganda og Yemen). EU er nu i færd med at udarbejde et globalt
program under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred med henblik på at bekæmpe finansiering af
terrorisme og hvidvaskning af penge (efter planen med en bevilling på 16 mio. EUR). Foranstaltningernes
geografiske anvendelsesområde vil være regionerne i Mellemøsten og Nordafrika og landene i Sydøstasien.
15
kom (2016) 0050 - Ingen titel
1597592_0016.png
I denne sammenhæng vil Kommissionen og den højtstående repræsentant uddybe samarbejdet
med tredjelande om opførelse på lister over terrorenheder og ajourføring af listerne i tilfælde,
hvor opførelser, der er besluttet af tredjelandes kompetente myndigheder, udgør grundlaget
for opførelse af terrorenheder på EU-plan. Desuden vil dette arbejde også omfatte løbende
samarbejde med tredjelande om tilpasning til de eksisterende restriktive foranstaltninger til
bekæmpelse af terrorisme. Terrorbekæmpelsesdialoger med partnere udgør den mest effektive
ramme for drøftelser om tilpasning til eller gennemførelse af restriktive foranstaltninger.
Tredjelande kan også bistås i bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgoder og anvendelse
heraf til finansiering af terrorisme. Det kan indebære en omprioritering af den eksisterende
støtte til kapacitetsopbygning (f.eks. i Mellemøsten og Nordafrika – MENA), så der specifikt
fokuseres på at beskytte landenes kulturarv, og det internationale politisamarbejde om
bekæmpelse af handel med kulturgoder øges.
Endelig kræver indsatsen et globalt perspektiv med sikkerhed som en af EU's vigtigste
eksterne prioriteter. Der er bred global konsensus om behovet for at handle i fællesskab, og
EU bør gå forrest i bestræbelserne på at sørge for, at de globale initiativer for at tackle
finansiering af terrorisme er effektive, og at EU's foranstaltninger er ajour i forhold til den
seneste udvikling.
Kommissionen og den højtstående repræsentant vil:
-
-
-
-
iværksætte projekter med henblik på teknisk bistand til landene i Mellemøsten og
Nordafrika, således at den ulovlige handel med kulturgoder bekæmpes (senest
4. kvartal 2016)
øge støtten til tredjelandes bestræbelser på at overholde UNSCR's retlige krav og
FATF's anbefalinger (pågår)
støtte MENA-landene og landene i Sydøstasien med henblik på at overvåge, afbryde
og afskære finansieringen af terrorisme
(senest 4. kvartal 2016)
udbygge samarbejdet med tredjelandspartnere om udveksling af oplysninger med
henblik på opførelse på lister og ajourføring af listerne i forbindelse med autonome
EU-foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme
(pågår).
4.
Det videre forløb
I den europæiske dagsorden om sikkerhed understreges det, at en høj grad af indre sikkerhed i
EU er noget, som alle aktører er fælles om at opnå. Bl.a. skal EU-institutionerne,
medlemsstaterne og EU-agenturerne træffe foranstaltninger, men også samarbejdet og især
udvekslingen af oplysninger mellem de relevante myndigheder skal forbedres.
Medlemsstaterne bør anvende alle de redskaber, de har til rådighed, og sørge for, at de
foranstaltninger, der er opnået enighed om i EU, hurtigt bliver gennemført. Kommissionen
opfordrer også Rådet og Parlamentet til at lade arbejdet med de kommende forslag fra
Kommissionen nyde rettidig fremme.
Der er desuden behov for at uddybe EU's og medlemsstaternes samarbejde med EU's
finansielle institutioner og økonomiske aktører for at forstå de udfordringer, de står over for i
forbindelse med gennemførelsen af internationale standarder inden for bekæmpelse af
16
kom (2016) 0050 - Ingen titel
finansiering af terrorisme, og for at vurdere, hvordan politikker og praksis kan styrkes med
henblik på at tackle de relevante risici under hastigt skriftende forhold.
Kommissionen vil følge gennemførelsen af handlingsplanen og regelmæssigt holde Europa-
Parlamentet og Rådet orienteret om, hvordan gennemførelsen skrider frem.
17