Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0057
Offentligt
1599920_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 10.2.2016
COM(2016) 57 final
2016/0034 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter,
forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug og forordning (EU) nr. 909/2014 om
forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler, for så vidt angår visse frister
(EØS-relevant tekst)
DA
DA
 kom (2016) 0057 - Ingen titel
1599920_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
1.1. Begrundelse for forslaget
Direktiv 2014/65/EU ("MiFiD-direktivet") blev sammen med forordning (EU) nr. 600/2014
("MiFIR") vedtaget i kølvandet på den finansielle krise. MiFID og MiFIR, samlet benævnt
MiFID II, dækker værdipapirmarkeder, investeringsformidlere og markedspladser. Den nye
ramme styrker og erstatter den nuværende MiFID-ramme.
MiFID II udvider antallet af finansielle instrumenter, som er omfattet af handelsregler, og
sikrer, at handelen foregår via regulerede platforme. Den nye ramme indfører regler om
højfrekvenshandel. Den forbedrer gennemsigtigheden af og tilsynet med de finansielle
markeder - herunder derivatmarkederne - og tackler problemet med prisudsving på markedet
for råvarederivater. Den nye ramme forbedrer betingelserne for konkurrence inden for handel
med og clearing af finansielle instrumenter. Med udgangspunkt i de gældende regler styrker
de reviderede MiFID-regler også investorbeskyttelsen ved at indføre håndfaste krav til
organisation og forretningsadfærd. MiFID II-pakken består af et direktiv og en forordning.
Medlemsstaterne skal have gennemført direktivet i national ret senest den 3. juli 2016. Både
MiFID og MiFIR er planlagt til at skulle finde anvendelse fra den 3. januar 2017.
Formålet med forslaget er at udsætte anvendelsen af begge de instrumenter, der er indeholdt i
MiFID II-pakken, som følge af de tekniske gennemførelsesmæssige udfordringer, som Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), de kompetente nationale
myndigheder og interessenterne er stødt på. Udfordringerne er af en sådan størrelsesorden, at
afgørende datainfrastruktur ikke vil være på plads i tide til den 3. januar 2017.
Under lovgivningsprocessen har man erkendt det meget høje niveau af kompleksitet i MiFID
II-pakken og behovet for et betydeligt antal gennemførelsesforanstaltninger. I dette øjemed
planlagde man med en periode på 30 måneder mellem vedtagelsen og anvendelsen i stedet for
de sædvanlige 18-24 måneder.
På trods af denne usædvanlig lange frist har ESMA gjort det klart for Kommissionen, at de
tekniske gennemførelsesmæssige udfordringer er af en sådan størrelsesorden, at afgørende
datainfrastruktur ikke vil være på plads i tide til den 3. januar 2017. Hvis anvendelsesdatoen
forbliver uændret, vil det i praksis betyde, at hverken de kompetente myndigheder eller
markedsdeltagerne vil være i stand til at anvende de nye regler den 3. januar 2017. Dette ville
føre til retsusikkerhed og potentielle markedsforstyrrelser.
I lyset af disse ekstraordinære omstændigheder og de specifikke tekniske
gennemførelsesmæssige udfordringer, som ESMA og de kompetente myndigheder står over
for i dette særlige tilfælde, anser Kommissionen det for nødvendigt at udsætte anvendelsen af
begge de instrumenter, der hører ind under MIFID II. Denne udsættelse bør nøje begrænses til
det, der er nødvendigt, for at det bliver muligt at færdiggøre arbejdet med den tekniske
gennemførelse.
1.2 "Data"-udfordringen
ESMA har meddelt Kommissionen, at hverken myndigheden selv eller de kompetente
nationale myndigheder vil være i stand til at anvende MiFID II fra den 3. januar 2017. Dette
skyldes betydelige udfordringer med indsamlingen af de data, der er nødvendige for, at
MiFID II-reglerne kan fungere. For at garantere retssikkerheden og undgå potentielle
markedsforstyrrelser er der behov for en hurtig indgriben for at justere anvendelsesdatoen for
MiFID II. Årsagerne til hastværket hænger sammen med behovet for at få oprettet nye og
DA
2
DA
 kom (2016) 0057 - Ingen titel
1599920_0003.png
omfattende elektroniske dataindsamlingsnetværk
reguleringsmyndigheder og ESMA.
mellem
markedspladser,
nationale
Den nye ramme kræver, at markedspladser og systematiske internalisatorer forsyner de
kompetente myndigheder med referencedata for finansielle instrumenter, som på en ensartet
måde beskriver de karakteristika, der gør sig gældende for det enkelte finansielle instrument,
som er omfattet af MiFID II-rammens anvendelsesområde. Yderligere data anvendes også til
andre formål, navnlig til beregning af forskellige likviditets- og gennemsigtighedstærskler,
som anvendes til handel på markedspladser med alle finansielle instrumenter, der er omfattet
af MiFID, samt til positionsrapportering om råvarederivater.
For at indsamle data på en effektiv og harmoniseret måde er det nødvendigt at udvikle en ny
dataindsamlingsinfrastruktur. Dette forpligter ESMA til i samarbejde med de kompetente
nationale myndigheder at etablere et system for referencedata om finansielle instrumenter
("FIRDS"). FIRDS vil skulle omfatte hele viften af finansielle instrumenter, som er medtaget i
det udvidede anvendelsesområde for MiFID II. For at kunne klare denne opgave er FIRDS
nødt til at sammenkoble datafeeds mellem ESMA, kompetente nationale myndigheder og
omkring 300 markedspladser i hele Den Europæiske Union. Langt de fleste af de nye it-
systemer, der understøtter FIRDS, skal bygges op fra grunden baseret på nye parametre.
Kommissionen erkender, at hverken interessenter, såsom handelsplatforme, eller de
kompetente nationale myndigheder eller ESMA som følge af omfanget og kompleksiteten af
de data, der skal indsamles og behandles, for at MiFID II kan blive operationel – navnlig for
så vidt angår indberetning af transaktioner, gennemsigtighedsberegninger og indberetning af
positioner i råvarederivater – er i stand til at sikre, at den fornødne
dataindsamlingsinfrastruktur vil være på plads og taget i brug senest den 3. januar 2017.
Derfor underrettede ESMA den 2. oktober 2015 Kommissionen om, at en forsinkelse af den
tekniske gennemførelse af MiFID II var uundgåelig.
1.3. Forslagets anvendelsesområde
Mangel på data har konsekvenser inden for flere forskellige områder af MIFID II. Hvad angår
markedsregulering er det klart, at uden at fundamentet af referencedata
(instrumentidentificering)
og
den
yderligere
datainfrastruktur
til
gennemsigtighedsberegninger og positionsrapportering er på plads, vil det ikke være muligt at
anvende hovedparten af markedsreglerne. Her tænkes navnlig på:
Transaktionsindberetning: Uden referencedata vil det være vanskeligt at afgøre,
hvilke instrumenter der er omfattet af anvendelsesområdet. Desuden vil den
nødvendige infrastruktur, til at markedsdeltagerne kan underrette deres kompetente
myndigheder, ikke være til rådighed.
Regelsættet for gennemsigtighed: Regelsættet for gennemsigtighed i handelen med
alle finansielle instrumenter (både aktier og andre værdipapirer) kan ikke fastlægges
og anvendes. Hertil kommer, at beregninger og tærskler for likviditetsvurdering,
dispensationer, udsat offentliggørelse og, for så vidt angår aktier, den dobbelte
volumenbegrænsning (som begrænser "dark trading") ikke kan gennemføres.
Råvarederivater: I mangel af positionsrapportering for råvarederivater vil det være
meget vanskeligt at håndhæve positionslofter for sådanne råvarederivatkontrakter.
Uden positionsrapportering er der begrænset mulighed for reelt at opdage
overskridelser af positionslofter.
Mikrostrukturel regulering: Mange af kravene vedrørende algoritmisk handel og
højfrekvenshandel afhænger i sagens natur af data. Navnlig er de centrale
DA
3
DA
 kom (2016) 0057 - Ingen titel
bestemmelser om "tick-size"-ordningen og prisstillelsesforpligtelserne og -
ordningerne også indrettet på, at der findes et likvidt marked som fastsat i regelsættet
om gennemsigtighed.
Reglerne om investorbeskyttelse, god forretningsskik og visse dertil knyttede organisatoriske
krav i MiFID II vil ikke være direkte påvirket af manglen på data. En vigtig undtagelse er
reglerne om "best execution", hvor anvendelsesområdet for oplysningskravet er udformet med
udgangspunkt i, at der er et likvidt marked og andre gennemsigtighedsbegreber. For så vidt
angår andre regler om beskyttelse af investorer, bortset fra spørgsmål vedrørende definitionen
af finansielle instrumenter eller lovgivningens anvendelsesområde, er der generelt ikke
indbyrdes forbindelser mellem dataene, da disse regler direkte vedrører distribution og ikke
handel. Det anerkendes derfor, at en alternativ tilgang ville være kun at udskyde
anvendelsesdatoen for de dele af lovgivningen, der er direkte knyttet til dataindsamling.
Efter en omhyggelig analyse af denne mulighed synes en udsættelse af hele pakken, herunder
reglerne om beskyttelse af investorer, i modsætning til en trinvis tilgang dog at være den
bedste løsning:
Man undgår risikoen for at skabe forvirring og de unødige omkostninger, som
interessenterne ville få ved en trinvis gennemførelse. Opbygningen af forskellig
infrastruktur samtidigt — i modsætning til at gøre det trinvis — vil gøre processen
mere omkostningseffektiv. For eksempel undgår man situationer, hvor
investeringsselskaber, der er involveret i gennemførelse af ordrer, ville være nødt til
at indføre organisatoriske krav/adfærdsregler trinvis, hvilket ville være kompliceret,
dyrt og omkostningskrævende.
Det bliver ikke nødvendigt at afgrænse, hvilke områder der umiddelbart kan
gennemføres, og hvilke der ikke kan, og dermed fjernes risikoen for at skabe
utilsigtede konsekvenser, som måske ikke har været forudset eller ikke i tilstrækkelig
grad er taget i betragtning.
Der bliver ikke behov for overgangsbestemmelser, som i sig selv ville rejse nye
spørgsmål og fjerne ressourcer hos ESMA, de kompetente nationale myndigheder og
interessenterne, der ellers ville blive anvendt til at opbygge den blivende ramme.
På grundlag af ovenstående betragtninger er det derfor nødvendigt og berettiget at udskyde
anvendelsesdatoen for hele MiFID II-regelsættet.
Det har imidlertid konsekvenser for anvendelsen af anden lovgivning, navnlig forordning
(EU) nr. 596/2014 ("MAR") og forordning (EU) nr. 909/2014 ("forordningen om
værdipapircentraler") at ændre anvendelsesdatoen for MiFID II .
Reglerne om markedsmisbrug vil finde anvendelse på visse definitioner og begreber i MiFID
II. Da MAR skal finde anvendelse fra den 3. juli 2016, er der allerede bestemmelser deri, som
sikrer, at MiFID I-begreberne og -reglerne finder anvendelse indtil den oprindeligt fastsatte
anvendelsesdato for MiFID II. For at garantere retssikkerheden i perioden mellem den
oprindeligt fastsatte anvendelsesdato og den nye anvendelsesdato er det nødvendigt at
præcisere i MAR, at de begreber og regler, der er fastsat i MiFID I, finder anvendelse indtil
den nye anvendelsesdato for MiFID II. I MAR henvises der endvidere til begreber, som vil
blive indført med MiFID II, som f.eks. organiserede handelsfaciliteter (OHF'er),
vækstmarkeder for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), emissionskvoter eller
auktionsprodukter baseret herpå. MAR fastsætter, at dens bestemmelser ikke finder
anvendelse på disse begreber før den oprindeligt fastsatte anvendelsesdato for MiFID II. Det
DA
4
DA
 kom (2016) 0057 - Ingen titel
er derfor også nødvendigt at præcisere i MAR, at bestemmelserne vedrørende OHF'er, SMV-
vækstmarkeder, emissionskvoter eller auktionsprodukter baseret herpå ikke finder anvendelse
før den nye anvendelsesdato for MiFID II.
Udskydelsen har to konsekvenser for forordningen om værdipapircentraler. For det første er
der konsekvenser for anvendelsen af reglerne om afviklingsdisciplin på multilaterale
handelsfaciliteter ("MHF'er"), der ansøger om registrering som SMV-vækstmarkeder i
overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. Disse regler giver specifikt MHF'er, der
opfylder kriterierne for et SMV-vækstmarked i henhold til MiFID II, mulighed for at anvende
en længere forlængelsesperiode for afregning af transaktioner, mens deres registrering som
SMV-vækstmarked i henhold til MiFID II stadig er i gang. For det andet er forordningen om
værdipapircentraler afhængig af mange af definitionerne og begreberne i MiFID II for at få en
klar og sammenhængende lovramme for handel og afvikling. For at garantere retssikkerheden
i perioden mellem den tidligere fastsatte anvendelsesdato og den nye anvendelsesdato er det
nødvendigt at præcisere, at reglerne i MiFID I bør anvendes frem til den nye anvendelsesdato.
1.4. Udsættelsens varighed
En udsættelse med et år bør give ESMA, de kompetente nationale myndigheder og
operatørerne tilstrækkelig og rimelig tid til at indføre infrastrukturen til dataindsamling,
rapportering og beregninger af gennemsigtighedstærskler. Implementeringsprocessen består
af fem trin: 1) forretningsmæssige krav (som i dette tilfælde er de nødvendige
reguleringsmæssige
tekniske
standarder/tekniske
gennemførelsesstandarder),
2)
specifikationer, 3) udvikling, 4) afprøvning og 5) ibrugtagning. ESMA forventer at kunne
færdiggøre
disse
trin
for
så
vidt
angår
systemer
til
referencedata,
gennemsigtighedsberegninger og positionsrapportering senest i januar 2018. Dette er under
forudsætning af, at der er tilstrækkelig juridisk klarhed om de endelige betingelser i de
relevante reguleringsmæssige tekniske standarder senest medio 2016. På dette grundlag
udsætter forslaget derfor hele rammens anvendelse med et år indtil den 3. januar 2018.
Udsættelsen af anvendelsen af forordning (EU) nr. 600/2014 bør ikke påvirke vedtagelsen af
delegerede retsakter og tekniske standarder under forordning (EU) nr. 600/2014.
Kommissionen bør vedtage disse foranstaltninger efter den fastsatte procedure for at give
sektoren mulighed for at etablere og tilpasse de interne systemer til at sikre overholdelsen af
nye krav på datoen for anvendelse af forordning (EU) nr. 600/2014.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Forslaget er baseret på artikel 114 i TEUF. Det supplerer forslaget til forordning om
udsættelse af MiFID's anvendelse.
•
Nærhedsprincippet
I overensstemmelse med nærhedsprincippet må der kun handles på EU-plan, hvis de
forventede mål ikke kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Der er behov for at gribe ind på
EU-plan for at forbedre det indre markeds funktion og undgå konkurrenceforvridning på
værdipapirmarkederne. I denne henseende er den lovgivning, der ændres, vedtaget i fuld
overensstemmelse med nærhedsprincippet, og eventuelle ændringer heraf skal ske via et
forslag fra Kommissionen.
DA
5
DA
 kom (2016) 0057 - Ingen titel
•
Proportionalitetsprincippet
Denne EU-foranstaltning er nødvendig for at nå målet om korrekt indførelse af
dataindsamlingsinfrastruktur som fastsat i MiFID II. Den foreslåede udsættelse er, for så vidt
angår omfang og varighed, nødvendig for at muliggøre en effektiv og ordentlig planlægning
og gennemførelse hos alle involverede parter. Dette forslag vil derfor sikre, at det oprindelige
mål med MiFID II om at opnå et velfungerende indre marked for værdipapirtjenesteydelser
med en høj grad af gennemsigtighed og investorbeskyttelse kan nås.
3.
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
Dette forslag ledsages ikke af en særskilt konsekvensanalyse, da der allerede er blevet
gennemført en konsekvensanalyse for MiFID II. Forslaget ændrer ikke indholdet af MiFID II
og pålægger ikke investeringsselskaber og markedspladser eller nogen andre operatører, der
er omfattet af MiFID II, nye forpligtelser. Det sigter kun mod – af ganske særlige grunde, som
navnlig hænger sammen med pakkens og de nødvendige dataindsamlingsværktøjers store
kompleksitet – en udskydelse af anvendelsesdatoen for MiFID II med et år for at give
retssikkerhed og udvikle den nødvendige dataindsamlingsinfrastruktur til at sikre en effektiv
anvendelse og håndhævelse af de nye regler fra ESMA's og de kompetente nationale
myndigheders side.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen budgetmæssige virkninger for Kommissionen.
DA
6
DA
 kom (2016) 0057 - Ingen titel
1599920_0007.png
2016/0034 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter,
forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug og forordning (EU) nr. 909/2014 om
forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om
værdipapircentraler, for så vidt angår visse frister
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank
1
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014
3
og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU
4
er væsentlige dele af den finansielle
lovgivning, der blev vedtaget i kølvandet på den finansielle krise for så vidt angår
værdipapirmarkeder, investeringsformidlere og markedspladser. Den nye ramme
styrker og erstatter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF
5
.
Forordning (EU) nr. 600/2014 og direktiv 2014/65/EU fastsætter krav for så vidt angår
meddelelse af tilladelse til og drift af investeringsselskaber, regulerede markeder og
udbydere af dataindberetningstjenester. Den nye ramme harmoniserer ordningen med
positionslofter for råvarederivater for at øge gennemsigtigheden, støtte en korrekt
prisdannelse og forhindre markedsmisbrug. Den indfører også bestemmelser om
højfrekvenshandel og forbedrer tilsynet med de finansielle markeder ved at
harmonisere de administrative sanktioner. Med udgangspunkt i de gældende regler
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014,
s. 349).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s.
84).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle
instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004,
s. 1).
(2)
1
2
3
4
5
DA
7
DA
 kom (2016) 0057 - Ingen titel
styrker den nye ramme også investorbeskyttelsen ved at indføre håndfaste krav til
organisation og forretningsadfærd. De nye regler skal anvendes fra den 3. januar 2017.
(3)
Den nye ramme, som blev indført ved forordning (EU) nr. 600/2014 og direktiv
2014/65/EU, kræver, at markedspladser og systematiske internalisatorer forelægger de
kompetente myndigheder referencedata om finansielle instrumenter, som på en
ensartet måde beskriver karakteristikaene for hvert finansielt instrument, der er
omfattet af dette direktiv. Disse data anvendes også til andre formål, f.eks. til
beregning af tærskelværdier for gennemsigtighed og likviditet samt til
positionsrapportering om råvarederivater.
For at indsamle data på en effektiv og harmoniseret måde er det nødvendigt at udvikle
en ny dataindsamlingsinfrastruktur. I dette øjemed er Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed ("ESMA") i samarbejde med de kompetente nationale
myndigheder forpligtet til at etablere et system til referencedata om finansielle
instrumenter ("FIRDS"). Det vil omfatte en bred vifte af finansielle instrumenter
omfattet af forordning (EU) nr. 600/2014 og sammenkobler datafeeds fra ESMA,
kompetente nationale myndigheder og markedspladser i hele EU. Langt de fleste af de
nye IT-systemer, der understøtter FIRDS, skal bygges op fra grunden baseret på nye
parametre.
I betragtning af kompleksiteten af den nye ramme og behovet for et meget stort antal
delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter blev anvendelsesdatoen for
forordning (EU) nr. 600/2014 udskudt til 30 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen.
Trods denne usædvanlig lange frist er interessenter, såsom handelsplatforme,
kompetente nationale myndigheder og ESMA ikke i stand til at sikre, at den
nødvendige datainfrastruktur vil være på plads og kunne tages i brug senest den 3.
januar 2017. Dette skyldes omfanget og kompleksiteten af de data, der skal indsamles
og behandles, for at den nye ramme kan blive operationel, navnlig til indberetning af
transaktioner,
gennemsigtighedsberegninger
og
positionsrapportering
om
råvarederivater.
Mangel
på
dataindsamlingsinfrastruktur
har
konsekvenser
for
hele
anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 600/2014 og direktiv 2014/65/EU. Uden
data vil det ikke være muligt at foretage en nøjagtig afgrænsning af, hvilke finansielle
instrumenter der er omfattet af anvendelsesområdet for den nye ramme. Det vil
desuden ikke være muligt at tilpasse reglerne for før- og efterhandelsgennemsigtighed
med henblik på at fastslå, hvilke instrumenter der er likvide, og hvornår der bør gives
dispensationer eller tilladelse til at udsætte offentliggørelse.
Uden de data vil markedspladser og investeringsselskaber ikke kunne indberette
gennemførte transaktioner til de kompetente myndigheder. Uden positionsrapportering
for råvarederivater vil det være vanskeligt at håndhæve positionslofter for sådanne
kontrakter. Uden positionsrapportering er der begrænset mulighed for reelt at opdage
overskridelser af disse positionslofter. For eksempel afhænger mange af kravene
vedrørende algoritmisk handel også af data.
Mangel på dataindsamlingsinfrastruktur vil også gøre det vanskeligt for
investeringsselskaber at anvende reglerne om "best execution". Markedspladser og
systematiske internalisatorer vil ikke kunne offentliggøre oplysninger om kvaliteten af
gennemførelsen af transaktioner på disse steder. Investeringsselskaber vil ikke have
vigtige gennemførelsesdata til at hjælpe dem med at vælge den bedste måde at udføre
kundeordrer på.
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
DA
8
DA
 kom (2016) 0057 - Ingen titel
1599920_0009.png
(9)
For at garantere retssikkerheden og undgå potentielle markedsforstyrrelser er det
nødvendigt og berettiget at træffe hasteforanstaltninger for at udsætte anvendelsen af
rammebestemmelserne som helhed, herunder alle delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
Implementeringsprocessen for datainfrastruktur består af fem trin: forretningsmæssige
krav, specifikationer, udvikling, afprøvning og ibrugtagning. ESMA skønner, at disse
trin bør være afsluttet senest i januar 2018, forudsat at der er retssikkerhed vedrørende
de endelige krav i de relevante reguleringsmæssige tekniske standarder senest i juni
2016.
I lyset af de særlige omstændigheder og for at gøre det muligt for ESMA, de
kompetente nationale myndigheder og interessenter at færdiggøre den operationelle
gennemførelse er det hensigtsmæssigt at udskyde anvendelsesdatoen for forordning
(EU) nr. 600/2014 med 12 måneder til den 3. januar 2018. Rapporter og revisioner bør
udskydes i overensstemmelse hermed.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014
6
indeholder henvisning
til anvendelsesdatoen for forordning (EU) nr. 600/2014 og direktiv 2014/65/EU. For at
sikre, at henvisninger i forordning (EU) nr. 596/2014 til organiserede handelsfaciliteter
og vækstmarkeder for små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"), emissionskvoter
eller auktionsprodukter baseret herpå ikke finder anvendelse før anvendelsesdatoen for
forordning (EU) nr. 600/2014 og direktiv 2014/65/EU, bør artikel 39, stk. 4, i
forordning (EU) nr. 596/2014, hvori det hedder, at henvisninger til dem læses som
henvisninger til direktiv 2004/39/EF, tilpasses, så der tages højde for udskydelsen af
anvendelsesdatoen for disse retsakter.
Afvikling af værdipapirtransaktioner er tæt forbundet med handel med værdipapirer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014
7
indeholder derfor
henvisning til anvendelsesdatoen for forordning (EU) nr. 600/2014 og direktiv
2014/65/EU. Før denne dato bør henvisningerne til disse to retsakter læses som
henvisninger til direktiv 2004/39/EF. Desuden indfører forordning (EU) nr. 909/2014
en overgangsordning for anvendelsen af reglerne om afviklingsdisciplin på
multilaterale handelsfaciliteter ("MHF'er"), der ansøger om registrering som SMV-
vækstmarkeder i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU.
Med henblik på at sikre, at der henvises til direktiv 2004/39/EF i forordning (EU)
nr. 909/2014 indtil den udskudte anvendelsesdato for forordning (EU) nr. 600/2014 og
direktiv 2014/65/EU, og at overgangsbestemmelserne for MHF'er, der ansøger om
registrering som SMV-vækstmarkeder, jf. forordning (EU) nr. 909/2014, bevares for at
give MHF'erne tilstrækkelig tid til at ansøge om en sådan registrering i henhold til
direktiv 2014/65/EU, bør forordning (EU) nr. 909/2014 ændres.
Forordning (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 596/2014 og (EU) nr. 909/2014 bør ændres i
overensstemmelse hermed —
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
6
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af
12.6.2014, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af
værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv
98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
DA
9
DA
 kom (2016) 0057 - Ingen titel
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 600/2014 foretages følgende ændringer:
1)
2)
3)
4)
5)
I artikel 4, stk. 7, ændres "3. januar 2017" til "3. januar 2018", og "3. januar 2019"
ændres til "3. januar 2020".
I artikel 5, stk. 8, ændres "3. januar 2016" til "3. januar 2017".
I artikel 19, stk. 1, ændres "3. januar 2019" til "3. januar 2020".
I artikel 26, stk. 10, ændres "3. januar 2019" til "3. januar 2020".
I artikel 35, stk. 5, foretages følgende ændringer:
a)
b)
6)
7)
"3. januar 2017" ændres til "3. januar 2018"
"3. juli 2019" ændres til "3. juli 2020"
I artikel 37, stk. 2, ændres "3. januar 2017" til "3. januar 2018".
I artikel 52 foretages følgende ændringer:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
i stk. 1 ændres "3. marts 2019" til "3. marts 2020"
i stk. 4 ændres "3. marts 2019" til "3. marts 2020"
i stk. 5 ændres "3. marts 2019" til "3. marts 2020"
i stk. 6 ændres "3. marts 2019" til "3. marts 2020"
i stk. 7 ændres "3. juli 2019" til "3. juli 2020"
i stk. 8 ændres "3. juli 2019" til "3. juli 2020"
i stk. 9, første afsnit, ændres "3. juli 2019" til "3. juli 2020"
i stk. 9, andet afsnit, ændres "3. juli 2021" til "3. juli 2022"
i stk. 10, første afsnit, ændres "3. juli 2019" til "3. juli 2020"
i stk. 11 ændres "3. juli 2019" til "3. juli 2020"
i stk. 12, andet afsnit, ændres "3. januar 2017" til "3. januar 2018".
8)
9)
I artikel 54, stk. 2, første afsnit, ændres "3. juli 2019" til "3. juli 2020".
I artikel 55 foretages følgende ændringer:
a)
b)
stk. 2 affattes således:
"Denne forordning finder anvendelse fra den 3. januar 2018."
stk. 4 affattes således:
"Uanset stk. 2 finder artikel 37, stk. 1, 2 og 3, anvendelse fra den 3.
januar 2020."
Artikel 2
I forordning (EU) nr. 596/2014 foretages følgende ændringer:
1)
2)
I artikel 39, stk. 4, første afsnit, ændres "3. januar 2017" til "3. januar 2018".
I artikel 39, stk. 4, andet afsnit, ændres "3. januar 2017" til "3. januar 2018".
DA
10
DA
 kom (2016) 0057 - Ingen titel
Artikel 3
I forordning (EU) nr. 909/2014 foretages følgende ændringer:
1)
2)
I artikel 76, stk. 5, andet afsnit, litra b), ændres "13. juni 2017" til "13. juni 2018".
I artikel 76, stk. 7, ændres "3. januar 2017" til "3. januar 2018".
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
[…]
Formand
På Rådets vegne
[…]
Formand
DA
11
DA