Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0093
Offentligt
1604949_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 29.2.2016
COM(2016) 93 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
Tilgængeligheden og den umiddelbare anvendelighed af teknologi til identificering af
personer på grundlag af fingeraftryk, der er lagret i anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II)
DA
DA
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
1604949_0002.png
1. INDLEDNING
Det er blevet stadig vanskeligere at fastslå en persons identitet, fordi den pågældende kan ændre
sit navn, bruge et alias eller forfalskede dokumenter. Dokumentfalsk bliver stadig oftere benyttet
som modus operandi til at rejse ulovligt ind i og rundt i Schengenområdet. Ifølge
Frontex' årlige
risikoanalyse
for 2015 blev der i 2014 afsløret omkring 9 400 tilfælde af dokumentfalsk ved
indrejse i EU/Schengenområdet fra tredjelande, hvilket udgør en mindre stigning sammenlignet
med det foregående år. Derimod blev der konstateret en markant stigning i antallet af bevægelser
inden for EU/Schengenområdet fra 7 867 i 2013 til 9 968 i 2014 (+27 %).
Dokumentforfalskere underminerer ikke blot sikkerheden ved grænserne, men også den indre
sikkerhed i EU. Personer, der er eftersøgt af politiet, forsøger at sløre deres identitet og bruger
forskellige aliasser. Personer med indrejseforbud til Schengenområdet kan lovligt ændre deres
identitet i deres oprindelseslande for at undgå at blive opdaget. I den sammenhæng er der behov
for en pålidelig metode til at fastslå personers identitet. Fingeraftryk ville være en effektiv måde
for både grænsevagter og politi til at identificere personer, der er eftersøgt af myndighederne, og
til at afsløre dokumentfalsk.
Svigagtig brug af rejsedokumenter i forbindelse med de nylige terrorangreb i Paris bekræfter
også nødvendigheden af at have et værktøj, som gør det muligt at identificere personer på
grundlag af fingeraftryk. I den forbindelse understregede Rådet i sine konklusioner fra mødet i
november 2015 vigtigheden af at styrke overvågningen og foretage systematisk kontrol. Der
findes ikke i øjeblikket noget EU-dækkende system, som gør det muligt at kontrollere personer
på grundlag af fingeraftryk.
Anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS) blev taget i brug den 9. april 2013. En
ny funktion er lagring af fingeraftryk i det centrale system. For indeværende bruges aftryk til at
bekræfte
identiteten på en person, der er blevet fundet ved en søgning, normalt ved hjælp af navn
og fødselsdato. Dette er en "en-til-en-søgning" – personens fingeraftryk sammenholdes med det
sæt aftryk, der er lagret i SIS, men muligheden for at
identificere
en person på grundlag af
dennes fingeraftryk kræver en ændring i den nuværende retshåndhævelsespraksis, nemlig
sammenligning af en persons fingeraftryk med alle sæt af fingeraftryk – en "en-til-mange-
søgning" – for at identificere personen alene ud fra fingeraftryk. Denne funktion kræver, at der
indføres et automatisk fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS).
AFIS er blevet brugt med held i adskillige nationale og grænseoverskridende databaser. For EU
er de indlysende eksempler visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac-databasen.
Artikel 22, litra c), i afgørelsen om SIS II
1
og forordningen om SIS II
2
udgør retsgrundlaget for
anvendelsen af AFIS. Før denne funktion indføres, skal Kommissionen fremlægge en rapport
om, hvorvidt den nødvendige teknologi er tilgængelig og umiddelbart anvendelig, som Europa-
Parlamentet skal høres om. Formålet med denne rapport er at opfylde dette krav og bekræfte, at
1
Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-
informationssystemet (SIS II).
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug
af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).
2
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
1604949_0003.png
teknologien bag fingeraftryksidentifikation er tilgængelig og er parat til at blive integreret i SIS-
II.
Teknologiens tilgængelighed og umiddelbare anvendelighed skal vurderes ud fra den enkelte
situation og funktionerne i SIS II, hvilket giver en række tekniske og organisatoriske
udfordringer, som kræver passende skræddersyede løsninger. Denne rapport, der understøttes af
en undersøgelse foretaget af Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC)
3
understreger også
de tekniske og organisatoriske krav i forbindelse med SIS, beskriver den type scenario, hvor
fingeraftryk bruges i praksis, og indeholder anbefalinger til, hvordan AFIS-funktionen kan
indføres.
2. FFC'S UNDERSØGELSE OG DENS RESULTATER
I
Horisont 2020, EU's rammeprogram for forskning og innovation,
beskrives tilgængeligheden
og den umiddelbare anvendelighed af teknologien ved hjælp af en skala fra 1 til 9
4
, hvor 1
indebærer, at grundprincipperne overholdes, og 9, at de faktiske systemer kan anvendes i praksis.
AFIS-teknologien er allerede nået op på 9, og der findes mange fungerende systemer på
verdensplan.
2.1 Oversigt over AFIS-teknologi
2.1.1 Resultater
FFC udarbejdede en oversigt over de vigtigste uafhængige evalueringer af resultaterne, hvor
centret indkredsede de initiativer, der er mest relevante i en SIS-sammenhæng. Tre
nøglebegreber blev identificeret:
AFIS' præcision afhænger helt og aldeles af de data, der bruges til at evaluere
systemet, og af disse datas kvalitet.
Andre faktorer, der kan påvirke effektiviteten af et AFIS, er størrelsen af den
database, som søgningerne foretages i, antal aftryk brugt til søgningen og forventet
responstid.
Med god datakvalitet og 10/10-fingeraftrykssøgninger viser evalueringer, at AFIS-
teknologien er meget nøjagtig med en fejlprocent på omkring 0,1 %.
2.1.2 Kvalitet
Mange undersøgelser og benchmarks har vist, at biometriske systemers effektivitet afhænger af
stikprøvematerialets kvalitet. Kvalitetsforbedringer kan være tekniske, relaterede til standarder
eller endog forbundet med den metode, der anvendes til at tage fingeraftrykkene, dvs. elektronisk
scanning ("live-scan") eller manuelt, hvor aftrykkene tages med blæk. Elektronisk scanning
3
4
http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC97779.
https://ec.europa.eu/research/participants/portal/doc/call/h2020/common/1617621-
part_19_general_annexes_v.2.0_en.pdf
http://ec.europa.eu/research/participants/data/ref/h2020/other/wp/2016-2017/annexes/h2020-wp1617-annex-
ga_en.pdf.
3
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
(under tilsyn af en erfaren operatør) er den foretrukne metode til at sikre den bedste kvalitet. Der
findes dog stadig fingeraftryk, som er taget med blæk og efterfølgende scannes ind i databasen.
Systemerne bør omfatte processer til at opdage aftryk af dårlig kvalitet.
Gennem hele processen skal man fokusere på kvaliteten med hensyn til:
hvordan der tages fingeraftryk
den tekniske vurdering af deres kvalitet
systembaserede løsninger til sikring af matches
anvendelse af de bedste stikprøver
tilsyn med systemets effektivitet og de personer, der anvender det.
Da undersøgelsen var omfattende, omhandlede den også den største udfordring vedrørende
kvalitet: "latente" aftryk fundet på gerningsstedet eller ulykkesstedet.
Latente fingeraftryk vil alene blive brugt til søgninger. Man forventer, at kun sæt med
10 fingeraftryk fra identificerede personer vil blive lagret i SIS.
I de fleste besøgte medlemsstater styres kvaliteten også gennem "flere datasæt". Når der er taget
fingeraftryk af en person ved flere lejligheder, f.eks. hver gang den pågældende er blevet
anholdt, lagres aftrykkene. Kvaliteten af de enkelte fingeraftryk i sættene kan sammenlignes, og
der kan kompileres et samlet sæt af de 10 fingeraftryk, der har den højeste kvalitet. En sådan
tilgang kan også bruges i SIS.
Et kritisk punkt er, om der skal indarbejdes kvalitetsmålingsmekanismer i et AFIS for at forbedre
effektiviteten. Med hensyn til kvalitet skal seks nøglebegreber tages i betragtning:
Effektiviteten af et AFIS afhænger helt og aldeles af kvaliteten af de data (dvs.
fingeraftryk), det arbejder med.
Mange faktorer kan påvirke aftrykkenes kvalitet. Nogle kan kontrolleres (f.eks.
sensorens renhed), andre ikke (f.eks. fingerspidser, der er ødelagt af manuelt arbejde).
Automatiske fingeraftrykskvalitetsmekanismer spiller en afgørende rolle for
kontrollen af kvaliteten af de data, der indlæses i et AFIS.
Forskellige typer af fingeraftryk er af forskellig kvalitet. De vigtigste typer, som skal
håndteres i et AFIS, er aftryk taget med blæk/live scanning samt rullede/flade/latente.
De data, der frembyder den største udfordring, for så vidt angår AFIS' effektivitet, er
latente fingeraftryk, da der ikke er nogen kontrol med deres kvalitet.
Skønt der ikke findes en standardmetode til at måle kvaliteten af et fingeraftryk, er
NFIQ
og
NFIQ-II
(American National Institute for Standards and Technology (NIST)
Fingerprint Image Quality) blevet den standard, man henholder sig til i praksis, på
grund af deres påviseligt meget fine resultater og umiddelbare anvendelighed.
4
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
2.2 Fælles brug af et nationalt AFIS
Undersøgelsen er baseret på typiske brugstilfælde, hvor der tages fingeraftryk. De situationer,
der er mest relevante i SIS-sammenhæng, vedrører en person, som er til stede på det tidspunkt,
hvor fingeraftrykket tages, f.eks. en mistænkt, der er blevet anholdt. To parametre skal defineres:
matchningprocessens mindste forventede nøjagtighed
maksimal tilladt responstid.
Et eksempel kan være en anholdt person, der får taget sine fingeraftryk på en politistation. Sættet
med 10 aftryk bruges til en søgning i den centrale fingeraftryksdatabase. Der findes et matchende
sæt af 10 fingeraftryk, som er taget i forbindelse med en tidligere anholdelse. Personen var til
stede, da de to fingeraftrykssæt blev taget, og de kan derfor forventes at være af høj kvalitet. Da
den pågældende tilbageholdes i muligvis flere timer, er en hurtig responstid ikke et krav.
Hvis der derimod er brug for et hurtigt svar, f.eks. i forbindelse med en kontrol i en lufthavn,
scanner man måske kun to fingre.
Den forventede nøjagtighed af denne kontrol er lavere, men der er stadig en betydelig kontrol
med optagelsen af de to fingeraftryk, og de fulde sæt med 10 fingeraftryk bruges til
sammenligning. Da den pågældende ikke er tilbageholdt, er der behov for en hurtig responstid,
dvs. sekunder snarere end minutter. Hvis der findes et match, kan der foretages en efterfølgende
kontrol med en fuldstændig søgning med 10 fingeraftryk.
2.3 Eurodac og VIS
Som input til SIS undersøgte man de to eksisterende EU-systemer, der bruger AFIS.
Som det fremgår af eu-LISA-årsberetningen for 2014, indeholdt Eurodac-databasen 2,7 mio.
registreringer af fingeraftryk (10 aftryk), og der blev i alt foretaget 756 368 transaktioner. På
grund af indbyggede kvalitetsprocedurer var afvisningsprocenten for aftryk, der lå under
standarden, på 4,49 %, hvilket gjorde det nødvendigt igen at optage og fremsende
fingeraftrykkene. Databasens størrelse er tæt på SIS' kapacitetsgrænse, men mængden af
transaktioner er meget mindre, og responstiden er langsommere, end hvad der bør kræves for SIS
– en hastende sammenligning i Eurodac-databasen tager en time, mens den forventede tid i SIS
vil være sekunder på grund af de meget forskellige operationelle scenarier.
VIS indeholder omkring 20 mio. registreringer af fingeraftryk (10 aftryk). Normalt anvendes VIS
til at foretage identitetskontrol ved grænser, dvs. at man kontrollerer, om en person er den
oprindelige visumansøger. VIS anvendes dog også til en-til-mange-søgninger for nye
visumansøgere og ved efterfølgende grænsekontroller, hvor der anvendes et fuldt sæt med
10 fingeraftryk. Hver dag foretages der gennemsnitligt 20 000-30 000 sådanne identifikationer
med 3 000 i timen på tidspunkter med spidsbelastning. Den forventede responstid for en
identifikation er under 20 minutter (mindre end tre sekunder for en-til-en-kontrol, hvor der
anvendes en til fire fingre ved en typisk grænsekontrol).
5
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
2.4 Medlemsstaternes og tredjelandes AFIS
Undersøgelsen fastslog, at et AFIS hos et nationalt kriminalpoliti i medlemsstaterne kan være
større end den forventede størrelse af SIS-AFIS på grund af det meget store antal registreringer.
De to systemer, som blev undersøgt i USA, indeholder millionvis af registreringer. SIS kan kun
indeholde fingeraftryk i indberetninger om forsvundne personer. Den 1. januar 2015 var der i
underkanten af 800 000 indberetninger om forsvundne personer i SIS.
2.5 Udfordringerne ved at indføre AFIS-teknologi
Udfordringerne ved at indføre AFIS-teknologi kan sammenfattes som følger:
brugstilfælde
effektivitet
kvalitet
hurtighed (responstid)
databasens størrelse
matchningkapacitet
antal transaktioner/matches på tidspunkter med spidsbelastning
strategi for styring af forespørgsler
udvekslingsformater
systemets arkitektur: centraliseret eller flere steder
type af data, der behandles – aftryksformat
latente fingeraftryk.
2.6 Konklusioner
Som anført i indledningen til dette kapitel, er teknologien tilgængelig og umiddelbart anvendelig.
Kommissionen har også beskrevet de udfordringer, der skal håndteres. Anbefalingerne til,
hvordan AFIS-teknologien kan indføres, og de udfordringer, der skal håndteres, er beskrevet i
kapitel 4.
3. SIS-AFIS
SIS-AFIS skal kunne behandle alle de forskellige typer af registreringer af fingeraftryk. Dette
omfatter:
flade og rullede fingeraftryk
hurtige kontroller, hvor der f.eks. kun scannes to fingre
latente fingeraftryk optaget på et gerningssted.
3.1 Databeskyttelse
Enhver behandling af fingeraftryk i SIS II, herunder lagringen heraf og brug til
identifikationsformål, skal overholde de relevante databeskyttelsesbestemmelser i SIS II-
6
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
1604949_0007.png
retsakterne og de gældende nationale bestemmelser om databeskyttelse til gennemførelse af
direktiv 95/46/EF
5
og rammeafgørelse 2008/977/RIA
6
. De to retsakter finder anvendelse på
behandling af fingeraftryk af tredjelandsstatsborgere og EU-borgere. Det er kun muligt at bruge
fingeraftryk, hvis det er tilladt i henhold til EU-lovgivningen eller lovgivningen i
medlemsstaterne. I overensstemmelse med princippet om formålsangivelse skal formålet og den
måde, fingeraftrykkene bruges på i SIS II, være klart defineret. Behandlingen af fingeraftryk må
ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde formål af almen interesse og om
nødvendigt med forbehold af de fornødne garantier. Indførelsen af sådanne nye funktioner i
SIS II skal overholde principperne om indbygget databeskyttelse og databeskyttelse gennem
indstillinger.
3.2 Scenarier for brug af fingeraftryk i SIS
Der kan foretages to typer af fingeraftrykstransaktioner i SIS:
En indberetning oprettes/ajourføres med vedhæftede fingeraftryk.
Der foretages en søgning i SIS-databasen ved hjælp af fingeraftryk i stedet for navn
og fødselsdato. Denne søgning foretages også, før en ny indberetning indføres, for at
kontrollere, om den pågældende allerede findes i SIS under en anden indberetning.
Eventuelle fingeraftryk skal vedhæftes SIS-indberetninger. De situationer, hvor der kan findes
fingeraftryk i SIS, er beskrevet i nedenstående afsnit. Hver sag er sammenlignet med tilsvarende
"brugstilfælde", som allerede er blevet behandlet i medlemsstaternes AFIS. Afhængigt af
scenariet er brugstilfældene bredt dækket af sagen i FFC's undersøgelse, der indeholder en
beskrivelse af kontroller med "10/10 fingeraftryk".
Undtagen i driftsmæssigt udfordrende sager er kvaliteten af fingeraftrykkene generelt høj, da
både nyligt optagne fingeraftryk fra den pågældende og sættet af aftryk i databasen er optaget
under kontrollerede forhold, hvor det er muligt at afvise aftryk af dårlig kvalitet og optage dem
igen.
Hvis en medlemsstat opretter en indberetning, men mangler fingeraftryk for at afslutte den, kan
en anden medlemsstat, som allerede har behandlet den pågældende, have dennes fingeraftryk i sit
nationale AFIS. Sirene-håndbogen
7
indeholder en beskrivelse af, hvordan man sender de
fingeraftryk, som skal vedhæftes indberetningen. Da aftrykkene kan være optaget i et andet
system, skal det sikres, at aftrykkenes kvalitet angives, således at enhver brug af dem sker på et
informeret grundlag.
5
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
6
Rådets rammeafgørelse 2008/977/JHA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
7
Bilag til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/115/EU om vedtagelse af Sirene-håndbogen og andre
gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).
7
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
3.2.1 Nægtelse af indrejse eller ophold (forordning, artikel 24)
Denne personindberetning er langt den hyppigste. Under forudsætning af at den udstedende
medlemsstat har adgang til den person, der er genstand for en indberetning i SIS (den
registrerede person), optages der 10 fingeraftryk, som vedhæftes indberetningen og
sammenlignes med de kort med 10 fingeraftryk, der allerede findes i SIS. Dette kan afdække
forbindelser til andre indberetninger.
3.2.2 Anholdelse med henblik på overgivelse eller udlevering (afgørelse, artikel 26)
Den registrerede person er måske ikke tilgængelig på det tidspunkt, indberetningen foretages, og
der er derfor ingen tilgængelige fingeraftryk. Den medlemsstat, der foretager indberetningen, har
måske allerede den pågældendes fingeraftryk i sit nationale AFIS og kan foretage en fuldstændig
indberetning. Der optages 10 fingeraftryk, som vedhæftes indberetningen og sammenlignes med
de kort med 10 aftryk, der allerede findes i SIS i andre indberetninger.
3.2.3 Forsvundne personer (afgørelse, artikel 32)
Fingeraftrykkene af sådanne personer er ikke altid tilgængelige, når indberetningen oprettes. I
nogle tilfælde, hvor der findes et nationalt register, og det er tilladt i henhold til lovgivningen,
kan aftryk dog overføres til indberetningen.
I forbindelse med efterforskningen kan latente fingeraftryk bruges til en søgning i SIS (men disse
fingeraftryk lagres ikke i databasen). Hvis dette er tilfældet, er der ikke tale om en indberetning,
men om en søgning.
3.2.4 Personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand i forbindelse med
retsforfølgninger (afgørelse, artikel 34)
Der er ikke nødvendigvis altid optaget fingeraftryk, men en medlemsstat kan foretage
indberetningen med fingeraftryk fra sit nationale AFIS, hvis dette er tilladt.
3.2.5 Diskret eller målrettet kontrol (afgørelse, artikel 36)
Der kan være tilfælde, hvor der ikke findes fingeraftryk. Kontrollernes karakter betyder, at det er
usandsynligt, at der på et senere tidspunkt vil være tilgængelige fingeraftryk. Den medlemsstat,
der foretager indberetningen, har måske allerede den pågældendes fingeraftryk i sit nationale
AFIS og kan foretage en fuldstændig indberetning. I forbindelse med politi-/grænsekontroller
kan der foretages en søgning i forhold til disse fingeraftryk.
3.2.6 Misbrug af identitet (forordning, artikel 36, afgørelse, artikel 51)
Med samtykke fra den person, hvis identitet er blevet misbrugt, kan medlemsstaterne tilføje
dennes fingeraftryk til indberetningen om den person, der har misbrugt identiteten. Denne
foranstaltning vil medføre, at indberetningen ajourføres, ikke, at der oprettes en ny. Det giver
myndighederne mulighed for at identificere både gerningsmanden og ofret, da ofret om
8
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
nødvendigt kan bevise sin identitet. Efter et hit fra en søgning på navn og fødselsdato ved den
første grænsekontrol kan ofrets identitet identificeres ved den efterfølgende kontrol.
3.3 Bestemmelse af størrelsen på SIS-AFIS og antallet af transaktioner
På undersøgelsestidspunktet var der registreret omkring 5 500 fingeraftryk i SIS.
Medlemsstaterne har bekræftet, at manglen på AFIS-funktionen var en begrænsende faktor, når
de uploader fingeraftryk til SIS.
3.3.1 Størrelse
Antallet af personindberetninger i SIS er relativt stabilt. Det kan stige, hvis det besluttes at tilføje
indberetninger om afgørelser om tilbagesendelse og dertil knyttede indrejseforbud. Selv med en
stigning forventes SIS-AFIS' størrelse at være mindre end en stor medlemsstats, og der er derfor
ingen tekniske problemer, for så vidt angår dimensionering.
3.3.2 Transaktionernes omfang
Der skal tages hensyn til tre typer af transaktioner:
Forespørgsler/søgninger.
Den mest omfattende aktivitet i SIS vil blive
forespørgsler/søgninger. I 2014 blev der sendt omkring 2 mia. forespørgsler vedrørende
alle kategorier af indberetninger til SIS, enten i nationale kopier eller til det centrale
system. Dette omfatter søgninger, der allerede var foretaget i SIS, hvilket vil blive
understøttet af indførelsen af et AFIS. Visumansøgninger via VIS bør kontrolleres i
forhold til SIS. Der foretages omkring 20 000-30 000 identifikationsforespørgsler om
dagen. I 2014 blev der behandlet 750 000 transaktioner i Eurodac-databasen. Forud for
disse transaktioner skal der foretages søgninger i VIS og SIS for at forebygge, opdage og
efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. Det forventes, at der
også vil blive foretaget kontrol af fingeraftryk. Kontroller ved Schengengrænserne er
baseret på navn og fødselsdato. Ved kontrol af tredjelandsstatsborgere forventes det, at
der fremover vil blive optaget fingeraftryk. Ikke alle indberetninger indeholder
fingeraftryk, så det er ikke alle personsøgninger, der kan foretages på denne måde.
Mange kontroller vil fortsat ske på grundlag af navn og fødselsdato. Det er ikke muligt
ved alle SIS-adgangspunkter at foretage forespørgsler på grundlag af fingeraftryk.
Oprettelse/ajourføring/sletning (CUD) af indberetninger.
Der var 1,4 mio. CUD-
transaktioner i 2014. Heraf omfattede 780 000 oprettelse og ajourføring af
personindberetninger, som derfor kunne vedhæftes fingeraftryk. Sletning bør ske
automatisk, når en indberetning slettes, men der skal naturligvis tages hensyn til
forespørgsler om behandling.
Det er vigtigt at sikre, at der forefindes nøjagtige statistikker, således at SIS-AFIS kan
dimensioneres korrekt. Ekspertviden og erfaringer fra udviklingen af nationale AFIS kan
anvendes i forbindelse med SIS.
9
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
3.3.3 Standarder for udveksling af fingeraftryk
NIST-standarderne og håndbogen om bedste praksis fra Interpol er et hensigtsmæssigt grundlag
for en sådan udveksling.
3.3.4 Arkitektur
SIS' arkitektur består af følgende:
et centralt system, der håndterer 20 % af transaktionerne – fem medlemsstater bruger det
centrale system direkte
nationale kopier (80 % af transaktionerne), som kan være:
o
"delvise" (kun data dannet af ord og tal – ni medlemsstater har sådanne kopier)
eller
o
"fuldstændige" (data dannet af ord og tal plus fotos og fingeraftryk – 16
medlemsstater har sådanne kopier).
Der er behov for et centralt AFIS for medlemsstater, som ikke har en national kopi,
medlemsstater, som har en delvis national kopi eller endog medlemsstater, hvis fulde nationale
kopi ikke er til rådighed af tekniske årsager.
Alle CUD-indberetningstransaktioner involverer det centrale system. At vedhæfte fingeraftryk til
en indberetning kræver en AFIS-kvalitetskontrol i det centrale system.
CUD-transaktioner, der sendes til det centrale system, formidles inden for tre minutter til de
nationale kopier. Et centralt AFIS vil være nødvendigt for at understøtte disse transaktioner.
I henhold til SIS II-retsakterne skal resultatet af en søgning i en national kopi svare til resultatet
af en søgning i SIS-databasen. Overensstemmelse med dette koncept for søgninger på navne og
tal skal også gælde for søgninger på fingeraftryk.
Hvis en medlemsstat indfører sit eget AFIS som en del af en national kopi, skal dette give samme
resultater med hensyn til identifikation som det centrale AFIS. Det er teknisk og juridisk muligt
at have et AFIS som en del af en national kopi, men det bliver en udfordring at sikre ensartede
resultater.
Det er rent kvalitetsmæssigt lettere at forvalte en centraliseret arkitektur, men den skal kunne
håndtere de forespørgsler, der rettes til den. En arkitektur bestående af et centralt AFIS og andre
AFIS i fuldstændige nationale kopier vil fordele forespørgslerne, men have samme udfordring
som ovenfor beskrevet. Dette kan styres, hvis alle sådanne AFIS benytter samme software.
Når en sådan overordnet arkitektur er blevet vedtaget, skal det overvejes, om brugstilfælde kan
behandles på samme måde, eller forskelle i mængde eller responstid taler til fordel for parallelle
arbejdsgange eller delsystemer i AFIS.
10
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
1604949_0011.png
Nogle retshåndhævelses- eller grænsekontroloperationer vil kræve en responstid på under
30 sekunder, men i et konsulat er der måske kun brug for en responstid på under fem minutter.
I kontrollerede situationer på en politistation kan der være behov for en responstid på under
10 minutter. Det er vigtigt at vurdere arbejdsbelastningen i disse brugstilfælde og foretage en
prioritering med hensyn til behandlingen af forespørgsler. Brugen af filtre såsom alder og køn
kan mindske antallet af registreringer, der bruges til sammenligninger, og dermed forbedre
responstiden.
Endelig skal SIS-AFIS med i de evaluerings- og rapporteringsprocedurer, der er fastlagt i
retsakterne for SIS II.
4. ANBEFALINGER
De foregående kapitler bekræfter, at AFIS-teknologien er tilgængelig og umiddelbart anvendelig.
Desuden mener Kommissionen, at følgende 19 anbefalinger bør overvejes som støtte for en
vellykket indførelse og anvendelse af et AFIS i SIS.
1.
Behov for supplerende statistikker
– om det årlige antal søgninger på personer og deres
operationelle sammenhæng for at sikre en korrekt vurdering af AFIS' størrelse og
behandlingskapacitet
2.
Fremme af bedste praksis
– for SIS AFIS, baseret på viden og erfaringer fra udviklingen og
forvaltningen af nationale AFIS
3.
Fælles udvekslingsstandard
– NIST giver et passende grundlag for udveksling af
fingeraftryksdata. Der bør udvikles en automatisk kontrol af gennemførelsen
4.
Komplementaritet mellem Prüm og SIS II
– Prüm-mekanismens og SIS-AFIS'
komplementære karakter bør afklares for at undgå overlapning
8
5.
Særlige delsystemer
– på grund af forskellige brugstilfælde, især forskelle i størrelse og
responstid, bør man overveje parallelle arbejdsgange eller særlige delsystemer
6.
Indførelsesprocedure af høj kvalitet
– indførelsesfasen bør fremme brugen af live-scan-
anordninger og erfarne operatører
7.
Lagring af flere datasæt
– for at understøtte en strategi med sammenkoblet matchning
8.
Kontrollerede overførsler af datasæt
– SIS-AFIS bør godtage fingeraftryk fra andre
systemer, så længe parametrene for disse systemer er bevaret i det datasæt, der er vedhæftet
indberetningen
9.
Registreringspunkternes kvalitet
a.
Tilsyn ved operatør –
passende undervisning i registrering
b.
Hensigtsmæssig sensor –
live-scan-anordninger bør foretrækkes
8
Fingeraftryk, der er lagret i SIS II, vedhæftes indberetninger, og adgang til SIS II sker i forbindelse med
grænsekontroller og de retshåndhævende myndigheders kontroller. Prüm-mekanismen, der er baseret på afgørelse
2008/615/RIA, giver mulighed for at foretage søgninger i nationale AFIS med aftryk fra kriminelle. Til forskel fra
SIS II giver Prüm-mekanismen ikke mulighed for adgang i realtid til fingeraftryksregistreringer og kan kun bruges i
forbindelse med de enkelte efterforskninger.
11
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
1604949_0012.png
c.
Forbedret grafisk brugerflade (GUI)
– for at muliggøre tilbagemeldinger i realtid
på indhentede data
d.
Korrekt samspil med brugeren
– registreringsprocessen skal være brugervenlig
e.
Hensigtsmæssigt miljø –
i henseende til belysning, temperatur og baggrund
f.
Vedligeholdelse af sensor
– skal være regelmæssig og systematisk
10. Algoritmer for kvalitetsvurdering
a.
Overholdelse af standarder
– brug af anerkendte kvalitetsmålinger
b.
Korrigerende foranstaltninger
– for at sikre fingeraftryk af tilfredsstillende kvalitet
11.
Identifikationssystemernes kvalitet
a.
Kvalitetsbaseret behandling
– herunder brug af supplerende værktøjer såsom
alternative funktioner til genkendelse af træk (feature extraction) og processpecifikke
matchningalgoritmer
b.
Kvalitetsbaseret fusion
– kombinationen af forskellige prøver, således at der kan
foretages sammenholdende kontroller
c.
Udskiftning af skabelon/ajourføring
– brug af de bedste prøver til udvikling af
skabeloner til et AFIS
d.
Overvågning
– udarbejde statistikker for hver type ansøgning – steder, anordninger
og operatører
12.
Sager med børn
– især i relation til forsvundne personer skal SIS-AFIS kunne tilpasses
matchningprocessen, når det er klart, at barnet er vokset, siden fingeraftrykkene blev taget
13.
Central tjeneste til kvalitetskontrol
– til at tjekke fingeraftrykkenes kvalitet i forhold til
kvalitetsmålingerne i SIS-AFIS
14.
Rapportering om fingeraftrykskort af dårligere kvalitet –
når et datasæt, der foreslås
registreret eller vedhæftet en indberetning, ikke opfylder kvalitetskravene til SIS-AFIS, enten
i en indberetning eller på selve datasætkortet
15.
Databasens integritet
– brug af bedste praksis for at mindske risikoen for inkonsekvens eller
fejlbehæftede data, herunder fingeraftryk, som registreres i databasen
16.
Søgning
a.
Forbedret opløsning (1000dpi
9
)
– for at gøre det muligt at lagre aftryk i en højere
opløsning, hvis en medlemsstat har opgraderet sin scanner
b.
Flade og rullede fingeraftryk
– medlemsstaterne bør have tilladelse til, dog
udelukkende i forbindelse med søgninger, at begrænse optagelsen af fingeraftryk til
flade aftryk
c.
Hurtigt tjek af to fingeraftryk –
mulighed for at udføre hurtige søgninger
17.
Passende responstid
– for at håndtere tre vejledende responstider baseret på de forskellige
operationelle scenarier: a) meget kort (dvs. under 30 sekunder), b) mellemlang (dvs. under
fem minutter), c) længere (dvs. op til 10 minutter)
9
Punkter pr. tomme.
12
 kom (2016) 0093 - Ingen titel
18.
Prioritering af forespørgsler
– fastlæggelsen af prioriteringsniveauer for behandling af
forespørgsler, således at SIS-AFIS bedre kan styre systemets arbejdsmængde
19.
Benchmark for resultater –
tidlig fastlæggelse af tidsplan for resultatevalueringer af SIS-
AFIS.
5. DE NÆSTE SKRIDT – HANDLINGSPLAN
Færdiggørelsen af undersøgelsen og fremlæggelsen af denne rapport til høring i Europa-
Parlamentet er første skridt i retning af at indføre AFIS-funktionen i SIS-miljøet. Rent praktisk
kan man sammenfatte den kommende indgående beskrivelse af aktiviteter med EU-LISA og
medlemsstaterne som følger:
(1)
fastlæggelse af kravene til den særlige kvalitetskontrol af, om minimumsstandarden for
datakvalitet er opfyldt. Specifikationerne bør indgå i Kommissionens
gennemførelsesafgørelse
færdiggørelse af brugerkravene og fastlæggelse af dimensioneringen af det ønskede
system
fastlæggelse af det ønskede systems arkitektur. Dette bør indgå i Kommissionens
gennemførelsesafgørelse
fastlæggelse af de tekniske specifikationer og tidsfristen for gennemførelse
gennemførelse af det projekt, der fører til indførelsen af SIS-AFIS.
(2)
(3)
(4)
(5)
6. KONKLUSION
AFIS-funktionen er allerede knyttet til retshåndhævelses- og grænsekontroldatabaser. SIS er en
af disse databaser, og det fulde anvendelsespotentiale ved indberetninger vedrørende personer
kan ikke udnyttes fuldt ud uden støtte fra et AFIS.
I lyset af analysen og betragtningerne i denne rapport konkluderer Kommissionen, at AFIS-
teknologien nu har nået et niveau, hvor den er tilgængelig og umiddelbart anvendelig og dermed
kan integreres i SIS. Rapporten indeholder også en oversigt over Kommissionens forslag, som
vil blive behandlet i forbindelse med indførelsen og anvendelsen af SIS-AFIS i et operationelt
miljø.
13