Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0111
Offentligt
1607512_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.3.2016
COM(2016) 111 final
ANNEX 1
BILAG
EUROPARÅDETS KONVENTION TIL FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF
VOLD MOD KVINDER OG VOLD I HJEMMET
til
forslag til Rådets afgørelse
om undertegnelse på den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention til
forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
DA
DA
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
1607512_0002.png
Europarådets Traktatserie – nr. 210
Europarådets konvention til
forebyggelse og bekæmpelse
af vold mod kvinder og vold i
hjemmet
Istanbul, d. 11. maj 2011
2
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
Præambel
Europarådets medlemsstater og de øvrige parter der undertegner denne konvention,
der minder om konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og de grundlæggende
frihedsrettigheder (ETS nr. 5, 1950) med tilhørende protokoller, den europæiske socialpagt
(ETS nr. 35, 1961, revideret i 1996, ETS nr. 163), Europarådets konvention om indsatsen mod
menneskehandel (CETS nr. 197, 2005) og Europarådets konvention om beskyttelse af børn
mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (CETS nr. 201, 2007);
der minder om følgende henstillinger fra Ministerkomitéen til Europarådets medlemsstater:
henstilling Rec(2002)5 om beskyttelse af kvinder mod vold, henstilling CM/Rec(2007)17 om
normer og mekanismer for ligestilling mellem kønnene, henstilling CM/Rec(2010)10 om
kvinders og mænds roller i konfliktforebyggelse og –løsning og fredsskabelse, og andre
relevante henstillinger;
der tager hensyn til den voksende mængde afgørelser fra den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol der fastsætter vigtige normer inden for området vold mod
kvinder;
under hensyntagen til såvel den internationale konvention om civile og politiske rettigheder
(1966), den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
(1966), de Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination af
kvinder (“CEDAW”, 1979) med den tilhørende frivillige protokol (1999), som generel
henstilling nr. 19 fra CEDAW-komitéen om vold mod kvinder, de Forenede Nationers
konvention om barnets rettigheder (1989) med tilhørende frivillige protokoller (2000) og de
Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap (2006);
under hensyntagen til Rom-statutten for den Internationale Straffedomstol (2002);
der minder om de grundlæggende principper i international humanitær ret og især Geneve-
konventionen (IV) om beskyttelse af civilpersoner i krigstid (1949) med tilhørende
tillægsprotokoller I og II (1977);
der fordømmer enhver form for vold mod kvinder og vold i hjemmet;
der erkender, at opnåelse af
de jure
(formel) og
de facto
(reel) ligestilling mellem kvinder og
mænd er et af nøgleelementerne i forebyggelsen af vold mod kvinder;
der erkender, at vold mod kvinder er et udtryk for en historisk ulighed i magtforholdet
mellem kvinder og mænd, som har ført til mænds dominans over, og diskriminering af,
kvinder og har forhindret fremme af kvinder fuldt ud;
der erkender, at vold mod kvinder i sin struktur er kønsbetinget, og at vold mod kvinder er
en af de væsentligste sociale mekanismer hvormed kvinder tvinges til at indtage en
underordnet position sammenlignet med mænd;
der med dyb bekymring erkender, at kvinder og piger ofte udsættes for alvorlige former for
vold, såsom vold i hjemmet, seksuel chikane, voldtægt, tvangsægteskab, kriminalitet begået
under påberåbelse af såkaldt ”ære”, og skamfering af kønsdelene, som udgør en alvorlig
3
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
overtrædelse af kvinders og pigers menneskerettigheder og er en væsentlig hindring for
opnåelse af ligestilling mellem kvinder og mænd;
der erkender, at der løbende sker overtrædelse af civilbefolkningens menneskerettigheder
under væbnet konflikt, og at det især rammer kvinder i form af udbredt og systematisk
voldtægt, og at der er et potentiale for øget kønsbetinget vold såvel under konflikter som
efter deres afslutning;
der erkender, at kvinder og piger har en højere risiko for at blive udsat for kønsbetinget
vold end mænd;
der erkender, at vold i hjemmet rammer kvinder i uforholdsmæssig grad, og at mænd også
kan være ofre for vold i hjemmet;
der erkender, at børn er ofre for vold i hjemmet, herunder som vidner til vold i familien;
der ønsker at skabe et Europa, hvor der ikke begås vold mod kvinder og vold i hjemmet,
er blevet enige om følgende:
Kapitel I – Formål, definitioner, ligestilling og ikke-diskrimination, generelle forpligtelser
Artikel 1 – Konventionens formål
1
Denne konvention har til formål:
a
at beskytte kvinder mod alle former for vold, og at forebygge, retsforfølge og udrydde
vold mod kvinder og vold i hjemmet,
at bidrage til udryddelsen af alle former for diskrimination af kvinder og at fremme
reel ligestilling mellem kvinder og mænd, og herunder at hjælpe kvinder til
selvstændiggørelse,
at skabe en omfattende ramme, politikker og foranstaltninger der beskytter og hjælper
alle ofre for vold mod kvinder og vold i hjemmet,
at fremme internationalt samarbejde med henblik på at udrydde vold mod kvinder og
vold i hjemmet,
at yde støtte og bistand til organisationer og retshåndhævelsesorganer med henblik på
etablering af et effektivt samarbejde, således at der kan gøres en integreret indsats for
at udrydde vold mod kvinder og vold i hjemmet.
b
c
d
e
2
Ved denne konvention oprettes en særlig overvågningsmekanisme der skal sikre, at
parterne effektivt implementerer konventionens bestemmelser.
Artikel 2 – Konventionens anvendelsesområde
1
Denne konvention finder anvendelse på alle former for vold mod kvinder, herunder vold i
hjemmet, som rammer kvinder i uforholdsmæssig grad.
4
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
2
Parterne opfordres til at anvende denne konvention for alle former for vold i hjemmet.
Parterne skal ved implementeringen af konventionens bestemmelser især være
opmærksomme på kvinder der udsættes for kønsbetinget vold.
Denne konvention gælder i fredstid og i forbindelse med væbnet konflikt.
Artikel 3 – Definitioner
I denne konvention:
a
3
skal udtrykket “vold mod kvinder” forstås som en overtrædelse af
menneskerettighederne og en form for diskrimination af kvinder, og det omfatter alle
former for kønsbetinget vold som medfører, eller som sandsynligvis medfører, fysisk,
seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelse for kvinder, herunder trusler om
sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette sker i den
offentlige eller den private sfære,
skal udtrykket “vold i hjemmet” forstås som alle former for fysisk, seksuel, psykologisk
eller økonomisk vold som forekommer inden for familien eller i hjemmet eller mellem
tidligere eller nuværende ægtefæller eller partnere, hvad enten gerningsmanden er
offerets nuværende eller forhenværende sambo,
skal udtrykket “køn” forstås som de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre,
aktiviteter og egenskaber som et givent samfund anser for at være passende for
kvinder og mænd,
skal udtrykket “kønsbetinget vold mod kvinder” forstås som vold der forøves mod en
kvinde i kraft af hendes køn, eller som rammer kvinder i uforholdsmæssig grad,
skal udtrykket “offer” forstås som enhver fysisk person der udsættes for den adfærd,
som er beskrevet i punkt a og b,
dækker udtrykket “kvinder” også piger under 18 år.
b
c
d
e
f
Artikel 4 – Grundlæggende rettigheder, ligestilling og ikke-diskrimination
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger der er nødvendige for at
fremme og beskytte retten for alle mennesker, i særdeleshed kvinder, til at leve uden vold i
såvel den offentlige som den private sfære.
Parterne fordømmer alle former for diskrimination af kvinder og træffer uden ophold de
lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger der er nødvendige for dens forebyggelse,
særligt ved:
–
i deres nationale forfatninger eller i anden passende lovgivning at indarbejde
princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd og sikre dets anvendelse i praksis,
at forbyde diskrimination af kvinder, om nødvendigt ved hjælp af sanktioner i relevant
omfang,
2
–
5
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
–
3
at ophæve enhver lov og praksis som diskriminerer kvinder.
Parternes implementering af denne konventions bestemmelser, især foranstaltningerne til
beskyttelse af ofres rettigheder, skal sikres uden nogen form for diskrimination, det være sig
på grund af biologisk køn, sociokulturelt køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller
anden orientering, national eller social oprindelse, tilknytning til et nationalt mindretal,
ejendom, fødsel, seksuel orientering, kønsidentitet, alder, sundhedstilstand, handicap,
ægteskabelig status, indvandrer- eller flygtningestatus, eller anden status.
Særlige foranstaltninger der er nødvendige for at forebygge og beskytte kvinder mod
kønsbetinget vold betragtes ikke som diskrimination i henhold til denne konvention.
Artikel 5 – Staternes forpligtelser og rettidig omhu
4
1
Parterne afholder sig fra at udøve nogen form for vold mod kvinder og sikrer, at denne
forpligtelse overholdes af statslige myndigheder, embedsmænd, befuldmægtigede,
institutioner og andre der optræder på statens vegne.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger der er nødvendige for at
udvise rettidig omhu i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, idømmelse af straf og
ydelse af erstatning for voldshandlinger omfattet af denne konvention og begået af ikke-
statslige aktører.
Artikel 6 – Politikker der tager hensyn til kønnenes forskellighed
Parterne forpligter sig til at inddrage hensyn til kønnenes forskellighed i implementeringen
af denne konventions bestemmelser og evalueringen af deres gennemslagskraft, og til at
fremme og effektivt implementere politikker til ligestilling af kvinder og mænd og fremme
af kvinders selvstændiggørelse.
2
Kapitel II – Integrerede politikker og dataindsamling
Artikel 7 – Omfattende og koordinerede politikker
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger der er nødvendige til
vedtagelse og implementering af landsdækkende effektive, omfattende og koordinerede
politikker indeholdende alle relevante foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af
alle former for vold omfattet af denne konvention, og som gør det muligt at reagere
holistisk på vold mod kvinder.
Parterne sikrer, at alle foranstaltninger indeholdt i de i stk. 1 anførte politikker tager
udgangspunkt i ofrets rettigheder, og at politikkerne implementeres i et effektivt
samarbejde mellem alle relevante organer, institutioner og organisationer.
Foranstaltninger som træffes i henhold til denne artikel inddrager i behørigt omfang alle
relevante aktører, som f.eks. statslige organer, nationale, regionale og lokale parlamenter og
myndigheder,
nationale
menneskerettighedsinstitutioner
og
organisationer
i
civilsamfundet.
Artikel 8 – Økonomiske ressourcer
2
3
6
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
Parterne tildeler de økonomiske og menneskelige ressourcer der er nødvendige for at sikre
en hensigtsmæssig implementering af integrerede politikker, foranstaltninger og
programmer til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold omfattet af denne
konvention, herunder sådanne som gennemføres af ikke-statslige organisationer og
civilsamfundet.
Artikel 9 – Ikke-statslige organisationer og civilsamfundet
Parterne giver anerkendelse, opmuntring og støtte på alle niveauer til de relevante ikke-
statslige organisationer og civilsamfundet i deres arbejde med aktivt at bekæmpe vold mod
kvinder og etablerer et effektivt samarbejde med disse organisationer.
Artikel 10 – Koordinerende organ
1
Parterne udpeger eller opretter et eller flere officielle organer med ansvar for koordinering,
implementering, overvågning og evaluering af politikker og foranstaltninger til
forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold omfattet af denne konvention. Disse
organer koordinerer den i artikel 11 omtalte indsamling af data, analyserer disse data og
videreformidler resultaterne.
Parterne sikrer, at de i medfør af denne artikel udpegede eller oprettede organer modtager
oplysninger af generel karakter om foranstaltninger truffet i medfør af kapitel VIII.
Parterne sikrer, at de i medfør af denne artikel udpegede eller oprettede organer har den
fornødne kapacitet til at kommunikere direkte med og knytte forbindelse til deres
modstykker hos andre parter.
2
3
Artikel 11 – Dataindsamling og forskning
1
Med henblik på implementeringen af denne konvention forpligter parterne sig til:
a
med regelmæssige mellemrum at indsamle kønsopdelte relevante statistiske
oplysninger om sager omhandlende alle former for vold omfattet af denne konvention,
at støtte forskning i alle former for vold omfattet af denne konvention med henblik på
at studere kerneårsager og virkninger, forekomster og domfældelsesprocenter, samt
gennemslagskraften af de foranstaltninger der er truffet for at implementere denne
konvention.
b
2
Parterne bestræber sig på med regelmæssige mellemrum at gennemføre
befolkningsbaserede undersøgelser for at bedømme forekomsten af og tendenserne inden
for alle former for vold omfattet af denne konvention.
Parterne sørger for, at de i medfør af denne artikel indsamlede oplysninger tilgår den i
artikel 66 nævnte ekspertgruppe med henblik på at stimulere internationalt samarbejde og
muliggøre international benchmarking.
Parterne sørger for, at de i medfør af denne artikel indsamlede oplysninger gøres
tilgængelige for offentligheden.
3
4
Kapitel III – Forebyggelse
7
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
Artikel 12 – Generelle forpligtelser
1
Parterne træffer de foranstaltninger der er nødvendige for at fremme ændringer i de sociale
og kulturelle adfærdsmønstre hos kvinder og mænd med henblik på at udrydde fordomme,
sædvaner, traditioner og al anden praksis som bygger på forestillingen om kvinders
underlegenhed eller stereotype roller for kvinder og mænd.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger der er nødvendige for at
forebygge alle former for vold omfattet af denne konvention som udøves af fysiske eller
juridiske personer.
Enhver foranstaltning som træffes i medfør af dette kapitel skal tage hensyn til og fokusere
på de særlige behov hos personer som er sårbare på grund af særlige omstændigheder, og
skal tage udgangspunkt i alle ofres menneskerettigheder.
Parterne træffer de foranstaltninger der er nødvendige for at opfordre alle i samfundet, især
mænd og drenge, til at bidrage aktivt til forebyggelsen af alle former for vold omfattet af
denne konvention.
Parterne sikrer, at kultur, sædvaner, religion, tradition, eller såkaldt “ære” ikke kan
påberåbes som berettigelse for nogen af de voldshandlinger, der er omfattet af denne
konvention.
Parterne træffer de nødvendige foranstaltninger til fremme af programmer og aktiviteter til
selvstændiggørelse af kvinder.
Artikel 13 – Bevidstgørelse
2
3
4
5
6
1
Parterne fremmer eller gennemfører med regelmæssige mellemrum og på alle niveauer
bevidstgørelseskampagner eller –programmer, bl.a. i samarbejde med nationale
menneskerettighedsinstitutioner og ligestillingsorganer, organisationer i civilsamfundet og
ikke-statslige organisationer, især kvindeorganisationer, alt efter omstændighederne, med
henblik på at øge offentlighedens bevidsthed om og forståelse af de forskellige måder,
hvorpå alle former for vold omfattet af denne konvention kommer til udtryk, hvilke
konsekvenser de har for børnene, og behovet for at forebygge denne vold.
Parterne sikrer, at der sker bred formidling til offentligheden af oplysninger om de
foranstaltninger, der er til rådighed til forebyggelse af voldshandlinger omfattet af denne
konvention.
Artikel 14 – Undervisning
2
1
Parterne træffer i behørigt omfang de foranstaltninger der er nødvendige for at
pensumlister og læseplaner på alle niveauer med støtte af undervisningsmateriale tilpasset
det enkelte klassetrin behandler emner som f.eks. ligestilling mellem kvinder og mænd,
ikke-stereotype kønsroller, gensidig respekt, ikke-voldelig løsning af konflikter mellem
mennesker, kønsbetinget vold mod kvinder og retten til personlig integritet.
8
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
2
Parterne træffer de foranstaltninger der er nødvendige for at fremme de i stk. 1 nævnte
principper i uformelle uddannelsessammenhænge, samt inden for sport, kultur- og
fritidsaktiviteter, og i medierne.
Artikel 15 – Uddannelse af fagfolk
1
Parterne tilvejebringer eller styrker behørig uddannelse af de relevante faggrupper som
arbejder med ofre for eller gerningsmænd til alle former for vold omfattet af denne
konvention om emnerne forebyggelse og konstatering af sådan vold, ligestilling mellem
kvinder og mænd, ofrenes behov og rettigheder, og forebyggelse af sekundær offergørelse.
Parterne skal opfordre til, at den i stk. 1 nævnte uddannelse omfatter undervisning i
koordineret tværinstitutionelt samarbejde med det formål at muliggøre en omfattende og
hensigtsmæssig håndtering af henvisninger i sager omhandlende de voldshandlinger, der er
omfattet af denne konvention.
Artikel 16 – Forebyggende intervention og behandlingsprogrammer
2
1
Parterne træffer de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger til
etablering af eller støtte til programmer, der har til formål at lære gerningsmænd til vold i
hjemmet at tilegne sig en ikke-voldelig adfærd i deres samvær med andre mennesker med
henblik på at forhindre yderligere vold og ændre voldelige adfærdsmønstre.
Parterne træffer de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger til
etablering af eller støtte til behandlingsprogrammer, der har til formål at forebygge
tilbagefald hos gerningsmænd, især hos sexforbrydere.
Ved etableringen af de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger sikrer parterne, at der er
primært fokus på ofrenes sikkerhed, adgang til støtte og menneskerettigheder, og at de
nævnte programmer i behørigt omfang etableres og implementeres i tæt koordinering med
særlige støttetilbud til ofrene.
Artikel 17 – Inddragelse af den private sektor og medierne
2
3
1
Parterne
opfordrer
den
private
sektor,
sektoren
for
informations-
og
kommunikationsteknologi og medierne til, med behørig respekt for ytringsfriheden og
deres uafhængighed, at deltage i udarbejdelsen og implementeringen af politikker og som
led i deres selvjustits at fastsætte retningslinjer og normsæt til forebyggelse af vold mod
kvinder og til at øge respekten for kvinders værdighed.
Parterne skal i samarbejde med aktører i den private sektor udvikle og fremme
færdighederne hos børn, forældre og pædagoger til håndtering af informations- og
kommunikationsmiljøet, som giver adgang til nedværdigende indhold af seksuel eller
voldelig karakter som kan være skadeligt.
2
Kapitel IV – Beskyttelse og støtte
Artikel 18 – Generelle forpligtelser
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger som er nødvendige for
at beskytte alle ofre mod yderligere voldshandlinger.
9
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
2
Parterne træffer i overensstemmelse med national lovgivning de lovgivningsmæssige eller
andre foranstaltninger der er nødvendige for at sikre, at der findes passende mekanismer til
etablering af et effektivt samarbejde mellem alle relevante statslige myndigheder, herunder
retsvæsenet, anklagemyndigheden, retshåndhævelsesorganer, lokale og regionale
myndigheder, ikke-statslige organisationer og andre relevante organisationer og enheder, i
deres indsats for at beskytte og yde støtte til ofre for og vidner til alle former for vold
omfattet af denne konvention, herunder ved henvisning til de generelle og særlige
støttetilbud som er nærmere beskrevet i artikel 20 og 22 i denne konvention.
Parterne sikrer, at de i medfør af dette kapitel trufne foranstaltninger:
–
hviler på en kønsbestemt forståelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, med fokus
på menneskerettigheder og ofrets sikkerhed,
hviler på en integreret tilgang, som tager højde for forholdet mellem ofre,
gerningsmænd, børn og deres bredere sociale miljø,
sigter mod at undgå sekundær offergørelse,
sigter mod at give kvindelige voldsofre mulighed for selvstændiggørelse og økonomisk
uafhængighed,
i behørigt omfang muliggør placering på samme adresse af flere forskellige
beskyttelses- og støttetilbud,
fokuserer på de særlige behov der gælder for sårbare personer, herunder børn, der er
ofre, og sørger for at foranstaltningerne tilbydes disse personer.
3
–
–
–
–
–
4
Tilbuddet om ydelser skal ikke gøres afhængigt af ofrets villighed til at foretage
politianmeldelse eller vidne mod en gerningsmand.
Parterne træffer de behørige foranstaltninger til tilvejebringelse af konsulær og anden
beskyttelse og støtte til deres statsborgere og andre ofre med krav på en sådan beskyttelse i
medfør af parternes forpligtelser i henhold til folkeretten.
Artikel 19 – Information
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at der tilgår ofre tilstrækkelige og rettidige oplysninger om eksisterende
støttetilbud og juridiske foranstaltninger, og at dette sker på et sprog, som de forstår.
Artikel 20 – Generelle støttetilbud
5
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at ofre har adgang til tilbud der letter deres restitution efter udsættelsen for vold.
Sådanne foranstaltninger bør om nødvendigt omfatte juridisk og psykologisk rådgivning,
økonomisk bistand og hjælp med bolig, uddannelse, undervisning og beskæftigelse.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at ofre har adgang til sundhedsydelser og sociale tilbud og ydelser, at disse tilbud
2
10
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
og ydelser har tilstrækkeligt med ressourcer, og at de fagfolk, der hjælper ofrene og
henviser dem til passende tilbud, er uddannet dertil.
Artikel 21 – Bistand til individuelle/kollektive klager
Parterne sikrer, at ofre modtager oplysninger om og har adgang til gældende regionale og
internationale procedurer for individuelle og kollektive klager. Parterne fremmer
tilvejebringelsen af forstående og velorienteret bistand til ofre i forbindelse med indgivelsen
af sådanne klager.
Artikel 22 – Særlige støttetilbud
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
med en passende geografisk fordeling at kunne yde eller tilvejebringe omgående kort- eller
langvarige særlige støttetilbud til ethvert offer for voldshandlinger omfattet af denne
konvention.
Parterne yder eller tilvejebringer særlige støttetilbud tiltænkt kvinder til alle kvindelige
voldsofre og deres børn.
Artikel 23 – Krisecentre
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at etablere passende, lettilgængelige krisecentre i tilstrækkeligt antal med henblik på at
tilbyde sikkert ophold og yde proaktiv, udfarende hjælp til ofre, især kvinder og børn.
Artikel 24 – Telefonrådgivning
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at etablere en gratis landsdækkende, døgnbemandet telefonrådgivning, som under
tavshedspligt eller med behørig hensyntagen til de tilringendes anonymitet kan yde
rådgivning vedrørende alle former for vold omfattet af denne konvention.
Artikel 25 – Støtte til ofre for seksuel vold
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at etablere et tilstrækkeligt antal passende, lettilgængelige krisecentre hvortil der kan ske
henvisning af ofre for voldtægt eller seksuel vold, og hvor der er adgang til lægelige og
retsvidenskabelige undersøgelser, traumestøtte og rådgivning.
Artikel 26 – Beskyttelse af og støtte til børn, der været vidner
2
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at tilbuddene om beskyttelse af og støtte til ofre tager behørigt hensyn til
rettigheder og behov for børn, der har været vidner til alle former for vold omfattet af denne
konvention.
Foranstaltninger truffet i henhold til denne artikel omfatter alderssvarende psyko-social
rådgivning til børn, der har været vidner til alle former for vold omfattet af denne
konvention, og skal tage behørigt hensyn til barnets tarv.
2
11
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
Artikel 27 – Anmeldelse
Parterne træffer de foranstaltninger der er nødvendige for at opfordre enhver, som har
været vidne til udøvelsen af voldshandlinger omfattet af denne konvention, eller som har
rimelig grund til at tro, at en sådan handling vil blive forøvet, eller at der kan forventes
yderligere voldshandlinger, til at anmelde dette til de kompetente organisationer eller
myndigheder.
Artikel 28 – Anmeldelse fra fagfolk
Parterne træffer de foranstaltninger der er nødvendige for at sikre, at den nationale
lovgivnings bestemmelser om tavshedspligt for visse faggrupper ikke stiller sig hindrende i
vejen for at de, såfremt omstændighederne taler derfor, foretager anmeldelse til de
kompetente organisationer eller myndigheder i situationer, hvor de har rimelig grund til at
tro, at der er blevet begået en alvorlig voldshandling som er omfattet af denne konvention,
og at der forventeligt vil ske yderligere alvorlige voldshandlinger.
Kapitel V – Materiel ret
Artikel 29 – Civilretlige søgsmål og retsmidler
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at ofre har passende civilretlige retsmidler til rådighed mod gerningsmanden.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for i
overensstemmelse med folkerettens grundprincipper at ofre har passende civilretlige
retsmidler til rådighed mod statslige myndigheder, der ikke har opfyldt deres forpligtelse til
at træffe de nødvendige forebyggende eller beskyttende foranstaltninger inden for deres
beføjelser.
Artikel 30 – Erstatning
2
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at ofre har ret til at kræve erstatning fra gerningsmanden for enhver strafbar
handling omfattet af denne konvention.
Personer som har lidt alvorlig fysisk eller sundhedsmæssig overlast tildeles en passende
erstatning af staten i det omfang, at sådan overlast ikke dækkes fra andet hold, såsom
gerningsmanden, en forsikring eller statsfinansierede sundheds- og socialydelser. Dette
fratager ikke parterne muligheden for at gøre regres mod gerningsmanden for den tildelte
erstatning, når blot der tages behørigt hensyn til ofrets sikkerhed.
Foranstaltninger truffet i henhold til stk. 2 skal sikre, at erstatning ydes inden for et rimeligt
tidsrum.
Artikel 31 – Forældremyndighed, samkvemsret og sikkerhed
2
3
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at voldshandlinger omfattet af denne konvention tages i betragtning, når der
træffes beslutning om forældremyndighed og samkvemsret i forhold til børn.
12
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
2
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at udøvelsen af samkvemsret eller forældremyndighed ikke udgør en risiko i
forbindelse med ofrets eller børns rettigheder og sikkerhed.
Artikel 32 – Civilretlige konsekvenser af tvangsægteskaber
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at et ægteskab indgået under tvang kan ugyldiggøres, annulleres eller opløses uden
at der derved påføres ofret en urimelig økonomisk eller administrativ byrde.
Artikel 33 – Psykisk vold
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at det er strafbart med forsæt at forøve alvorlig skade på en persons psykiske
integritet ved anvendelse af tvang eller trusler.
Artikel 34 – Systematisk forfølgelse (stalking)
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at det er strafbart med forsæt gentagne gange at optræde truende over for en anden
person på en sådan måde, at den pågældende frygter for sin sikkerhed.
Artikel 35 – Fysisk vold
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at det er strafbart med forsæt at forøve fysisk vold mod en anden person.
Artikel 36 – Seksuel vold, herunder voldtægt
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at den forsætlige udøvelse af følgende handlinger er strafbar:
a
uden den pågældendes samtykke at foretage vaginal, anal eller oral penetrering af
seksuel karakter af en anden persons krop ved hjælp af en kropsdel eller en genstand,
uden den pågældendes samtykke at udøve handlinger af seksuel karakter med en
anden person,
uden den pågældendes samtykke at få en anden person til at udøve handlinger af
seksuel karakter med en tredjemand.
b
c
2
Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes fri vilje, bedømt ud fra
omstændighederne ved den konkrete situation.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at bestemmelserne i stk. 1 også gælder for handlinger begået mod personer som i
henhold til national lovgivning anerkendes som tidligere eller nuværende ægtefæller eller
partnere.
Artikel 37 – Tvangsægteskab
3
13
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at det er strafbart med forsæt at tvinge en voksen eller et barn til at indgå ægteskab.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at det er strafbart med forsæt at lokke en voksen eller et barn ind på en parts eller
stats område og dermed væk fra det område, hvor den pågældende har sin faste bopæl,
med det formål at tvinge den voksne eller barnet til at indgå ægteskab.
Artikel 38 – Skamfering af de kvindelige kønsdele
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at følgende forsætlige adfærd er strafbar:
a
2
at fjerne, infibulere eller på anden måde skamfere dele af eller alle kvindens ydre eller
indre kønslæber eller klitoris,
at tvinge en kvinde til at underkaste sig de i pkt. a anførte handlinger, eller at
foranledige disses udførelse,
at overtale eller tvinge en pige til at underkaste sig de i pkt. a anførte handlinger, eller
at foranledige disses udførelse.
b
c
Artikel 39 – Tvangsabort og -sterilisation
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at følgende forsætlige handlinger er strafbare:
a
b
at foretage abort på en kvinde uden hendes forudgående, oplyste samtykke,
at foretage et kirurgisk indgreb som har til formål eller følge at kvinden mister sin evne
til naturlig reproduktion uden hendes forudgående, oplyste samtykke eller forståelse af
indgrebet.
Artikel 40 – Seksuel chikane
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd af seksuelt tilsnit
som har til formål eller følge at en persons værdighed krænkes, herunder især ved
skabelsen af et intimiderende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller stødende miljø,
udløser strafferetlige eller andre retslige sanktioner.
Artikel 41 – Medvirken og forsøg
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at gøre det strafbart med forsæt at medvirke til begåelsen af de strafbare handlinger, der er
omfattet af artikel 33, 34, 35, 36, 37, 38, litra a og 39 i denne konvention.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at gøre det strafbart med forsæt at forsøge at begå de strafbare handlinger, der er omfattet af
artikel 35, 36, 37, 38, litra a og 39 i denne konvention.
2
14
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
Artikel 42 – Uacceptabel retfærdiggørelse af kriminalitet, herunder kriminalitet der begås
under henvisning til såkaldt “ære”
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at det i straffesager indledt efter udøvelsen af en voldshandling omfattet af denne
konvention ikke accepteres, at en sådan handling retfærdiggøres med henvisning til kultur,
sædvane, religion, tradition eller såkaldt ”ære”. Dette gælder især påstande om, at ofret har
overtrådt kulturelle, religiøse, sociale eller traditionsbundne normer eller sædvaner for
passende adfærd.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at en persons opildnen af et barn til at begå en af de handlinger, der er anført i stk.
1, ikke mindsker den pågældendes strafferetlige ansvar for den begåede handling.
Artikel 43 – Status som strafbar handling
De strafbare handlinger der er omfattet af denne konvention anses for strafbare uanset
hvilket forhold, der eksisterer imellem offer og gerningsmand.
Artikel 44 – Jurisdiktion (straffemyndighed)
2
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at fastslå deres straffemyndighed over alle strafbare handlinger omfattet af denne
konvention som begås:
a
b
c
d
e
på deres område,
ombord på et fartøj, der fører deres flag,
ombord i et fly, der er registreret i henhold til deres lovgivning,
af en af deres statsborgere, eller
af en person som har fast bopæl på deres område.
2
Parterne bestræber sig på at træffe de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der
er nødvendige for at fastslå deres straffemyndighed over enhver strafbar handling omfattet
af denne konvention, når den pågældende handling begås mod en af deres statsborgere
eller en person, som har fast bopæl på deres område.
Med henblik på retsforfølgning af de strafbare handlinger der er omfattet af artikel 36, 37, 38
og 39 af denne konvention, træffer parterne de lovgivningsmæssige eller andre
foranstaltninger der er nødvendige for at sikre, at deres straffemyndighed ikke er underlagt
den betingelse, at handlingerne anses for strafbare på det område, hvor de blev begået.
Med henblik på retsforfølgning af de strafbare handlinger der er omfattet af artikel 36, 37, 38
og 39 af denne konvention, træffer parterne de lovgivningsmæssige eller andre
foranstaltninger der er nødvendige for at sikre, at deres straffemyndighed med hensyn til
pkt. d og e i stk. 1 ikke er underlagt den betingelse, at retsforfølgning kun kan indledes efter
ofrets indgivelse af anmeldelse eller underretning fra den stat, hvor den strafbare handling
blev begået.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at fastslå deres jurisdiktion over de strafbare handlinger der er omfattet af denne
3
4
5
15
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
konvention i sager, hvor en formodet gerningsmand befinder sig på deres område og ikke
udleveres til en anden part udelukkende på grund af sit statsborgerskab.
6
Hvor mere end én part påberåber sig straffemyndighed over en formodet strafbar handling
omfattet af denne konvention, afgør de involverede parter i behørigt omfang i samråd,
hvilken straffejurisdiktion der er mest hensigtsmæssig til retsforfølgning.
Uden præjudice for folkerettens generelle bestemmelser sker der i denne konvention ikke
udelukkelse af straffemyndighed udøvet af en part i henhold til dennes nationale
lovgivning.
Artikel 45 – Sanktioner og foranstaltninger
7
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at strafbare handlinger omfattet af denne konvention mødes med effektive
sanktioner, som står i rimeligt forhold til den strafbare handling, som virker afskrækkende,
og som tager hensyn til handlingens grovhed. Disse sanktioner omfatter i relevant omfang
frihedsberøvelse, som kan medføre udlevering.
Parterne kan vedtage andre foranstaltninger i forhold til gerningsmænd, såsom:
–
–
overvågning af eller tilsyn med dømte personer,
ophævelse af forældrerettigheder, hvis dette er den eneste måde hvorpå det kan
garanteres, at barnets tarv, herunder eventuelt ofrets sikkerhed, tilgodeses.
2
Artikel 46 – Skærpende omstændigheder
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at følgende omstændigheder, i det omfang de ikke allerede er indeholdt i den
pågældende strafbare handlings gerningsindhold, i overensstemmelse med de relevante
bestemmelser i den nationale lovgivning kan tages i betragtning som skærpende
omstændigheder ved fastsættelse af dommen for strafbare handlinger omfattet af denne
konvention:
a
den strafbare handling blev begået mod en person der i henhold til national lovgivning
anerkendes som tidligere eller nuværende ægtefælle eller partner, familiemedlem,
ofrets sambo eller en person der har misbrugt sin myndighed,
den strafbare handling, eller forbundne strafbare handlinger, blev begået gentagne
gange,
den strafbare handling blev begået mod en person, som var sårbar på grund af særlige
omstændigheder,
den strafbare handling blev begået mod, eller i overværelse af, et barn,
den strafbare handling blev begået af to eller flere personer i fællesskab,
den strafbare handling fulgte efter, eller blev ledsaget af, udøvelsen af ekstrem vold,
b
c
d
e
f
16
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
g
den strafbare handling blev begået under anvendelse af, eller under trussel om
anvendelse af, våben,
ofret led alvorlig fysisk eller psykisk overlast som følge af den strafbare handling,
gerningsmanden var tidligere dømt for tilsvarende strafbare handlinger.
h
i
Artikel 47 – Domme afsagt af en anden part
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at gøre det muligt ved straffastsættelsen at tage hensyn til endelige domme afsagt af en
anden part vedrørende strafbare handlinger omfattet af denne konvention.
Artikel 48 –
1
Forbud mod obligatorisk alternativ konfliktløsning eller domfældelse
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at forbyde obligatorisk alternativ konfliktløsning, herunder mediation og mægling, i
forbindelse med de former for vold der er omfattet af denne konvention.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at der ved idømmelse af bøde tages behørigt hensyn til gerningsmandens evne til at
påtage sig økonomiske forpligtelser over for ofret.
2
Kapitel VI – Efterforskning, retsforfølgning, retspleje og beskyttelsesforanstaltninger
Artikel 49 – Generelle forpligtelser
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at efterforskning og retslige procedurer vedrørende alle former for vold omfattet af
denne konvention gennemføres uden ugrundet ophold og under hensyntagen til ofrets
rettigheder på alle stadier af straffesagen.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at der i overensstemmelse med de grundlæggende principper for
menneskerettigheder og ud fra en kønsbestemt forståelse af vold, foranstaltes en effektiv
efterforskning og retsforfølgning af de strafbare handlinger som er omfattet af denne
konvention.
Artikel 50 – Omgående reaktion, forebyggelse og beskyttelse
2
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at de ansvarlige retshåndhævelsesorganer reagerer omgående og hensigtsmæssigt
på alle former for vold omfattet af denne konvention ved at tilbyde ofret tilstrækkelig og
omgående beskyttelse.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at de ansvarlige retshåndhævelsesorganer reagerer omgående og hensigtsmæssigt i
forbindelse med forebyggelse af og beskyttelse mod alle former for vold omfattet af denne
konvention, herunder ved anvendelse af forebyggende operationelle tiltag og indsamling af
bevismateriale.
2
17
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
Artikel 51 – Risikovurdering og risikostyring
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at alle relevante myndigheder foretager en vurdering af risikoen for dødsfald,
situationens alvor og risikoen for gentagen voldsudøvelse med henblik på at håndtere
risikoen og, om nødvendigt, yder koordineret sikkerhed og støtte.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at den i stk. 1 nævnte vurdering på alle efterforskningstrin og i anvendelsen af alle
beskyttelsesforanstaltninger i behørigt omfang tager højde for, at gerningsmænd til
voldshandlinger omfattet af denne konvention besidder eller har adgang til våben.
Artikel 52 – Øjeblikkelig bortvisning
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at de kompetente myndigheder tillægges beføjelser til i akutte faresituationer at
bortvise gerningsmanden til vold i hjemmet fra ofrets eller den udsatte persons bopæl for en
tilstrækkelig lang periode og at forbyde gerningsmanden adgang til ofrets eller den udsatte
persons bolig eller at tage kontakt til ofret eller den udsatte person. Foranstaltninger truffet i
medfør af denne artikel fokuserer primært på sikkerheden for ofre eller udsatte personer.
Artikel 53 – Afgørelser om tilhold eller beskyttelse
2
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at passende afgørelser om tilhold eller beskyttelse er til rådighed for ofre for alle
former for vold omfattet af denne konvention.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at de i stk. 1 omtalte afgørelser om tilhold eller beskyttelse:
–
kan træffes umiddelbart og uden at ofret påføres en urimelig økonomisk eller
administrativ belastning derved,
træffes for en given periode eller indtil de ændres eller ophæves,
om nødvendigt træffes
ex parte
(uden varsel) og med øjeblikkelig virkning,
er til rådighed uafhængigt af, eller i tillæg til, andre retslige foranstaltninger,
tillades inddraget i efterfølgende retslige foranstaltninger.
2
–
–
–
–
3
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at overtrædelser af afgørelser om tilhold eller beskyttelse udstedt i henhold til stk. 1
medfører strafferetlige eller andre retslige sanktioner der er effektive, står i rimeligt forhold
til overtrædelsen, og har afskrækkende virkning.
Artikel 54 – Efterforskning og bevismateriale
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at bevismateriale vedrørende ofrets seksuelle historie og adfærd kun tillades
inddraget i en civilretlig eller strafferetlig sag hvis det er relevant og nødvendigt.
18
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
Artikel 55 – Retsforfølgning
ex parte
(uden varsel) og
ex officio
(på eget initiativ)
1
Parterne sikrer, at efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger omfattet af
artikel 35, 36, 37, 38 og 39 i denne konvention ikke afhænger udelukkende af en anmeldelse
eller en klage indgivet af et offer i de tilfælde, hvor lovovertrædelsen blev begået helt eller
delvist på deres område, og at retsforfølgning kan fortsætte selv hvis ofret trækker sit
udsagn eller sin klage tilbage.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for i
overensstemmelse med bestemmelserne i deres nationale lovgivning at sikre, at statslige og
ikke-statslige organisationer og personer der yder rådgivning og vejledning til voldsofre
efter anmodning fra ofrene kan yde disse bistand og/eller støtte under efterforskningen af
og straffesagen vedrørende strafbare handlinger omfattet af denne konvention.
Artikel 56 – Beskyttelsesforanstaltninger
2
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at der sker varetagelse af ofres rettigheder og interesser, herunder deres særlige behov som
vidner, på alle efterforskningstrin og under hele straffesagen, især ved:
a
at yde beskyttelse til såvel dem som deres familier og vidner mod intimidering,
gengældelse og gentagen offergørelse,
at sikre at ofrene bliver underrettet, hvis gerningsmanden undslipper eller løslades
midlertidigt eller løslades midlertidigt eller endeligt, i det mindste i sager, hvor ofrene
og deres familie kan være i fare,
i henhold til bestemmelserne i den nationale lovgivning at oplyse dem om deres
rettigheder og de tilbud, som står til deres rådighed, og om hvordan der følges op på
deres klage, hvad anklagen lyder på, hvordan efterforskningen eller retssagen skrider
frem og deres egen rolle, samt udfaldet af deres sag,
at gøre det muligt for ofrene i overensstemmelse med den nationale retsplejelov at
blive hørt, at fremlægge beviser og få deres synspunkter, behov og bekymringer
fremlagt, enten direkte eller igennem et mellemled, og behandlet,
at yde ofrene passende støtte, således at deres rettigheder og interesser varetages
behørigt og tages med i betragtning,
at sikre, at der kan træffes foranstaltninger til beskyttelse af ofrets privatliv og
omdømme,
at sikre, at kontakt mellem ofre og gerningsmænd
retshåndhævelsesorganets lokaler så vidt muligt undgås,
i
domhuset
og
i
b
c
d
e
f
g
h
at stille uafhængige og kompetente tolke til rådighed for ofrene i sager, hvor ofrene
deltager som part eller afgiver vidneudsagn,
at gøre det muligt for vidnerne i henhold til den nationale lovgivning at afgive
vidneudsagn i retslokalet uden at være fysisk til stede, eller i det mindste uden at den
i
19
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
formodede gerningsmand er til stede,
kommunikationsteknologi, hvor dette er muligt.
2
især
ved
hjælp
af
passende
Et barn der er offer for eller vidne til vold mod kvinder og vold i hjemmet skal i behørigt
omfang tilbydes særlig beskyttelse under hensyntagen til barnets tarv.
Artikel 57 – Retshjælp
Parterne sikrer, at ofre har ret til juridisk bistand og gratis retshjælp på de betingelser, som
gælder i henhold til den nationale lovgivning.
Artikel 58 – Forældelse
Parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger der er nødvendige for at
sikre, at der for anlæggelse af retssager vedrørende strafbare handlinger omfattet af artikel
36, 37, 38 og 39 af denne konvention i loven om forældelse fastsættes en tidsfrist der er
tilstrækkelig lang, og som er afpasset efter grovheden af den pågældende strafbare
handling, således at retsforfølgning effektivt kan indledes, når ofret har nået
myndighedsalderen.
Kapitel VII – Ind- og udvandring og asyl
Artikel 59 – Opholdsstatus
1
2
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at ofre med en opholdsstatus der afhænger af deres ægtefælles eller partners status
i henhold til den nationale lovgivning i tilfælde af ægteskabets eller forholdets opløsning og
under særligt vanskelige omstændigheder efter ansøgning tildeles en selvstændig
opholdstilladelse uafhængigt af ægteskabets eller forholdets varighed. Betingelserne for
tildeling og varighed af den selvstændige opholdstilladelse følger af den nationale
lovgivning.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at ofre har mulighed for at få suspenderet en indledt udvisningssag vedrørende en
opholdsstatus, der er afhængig af ægtefællens eller partnerens status i henhold til den
nationale lovgivning, således at de har mulighed for at ansøge om en selvstændig
opholdstilladelse.
Parterne skal udstede en opholdstilladelse med mulighed for forlængelse til ofre i en af
følgende to situationer, eller i begge:
a
3
når den kompetente myndighed anser, at deres ophold er nødvendigt på grund af
deres personlige omstændigheder,
når den kompetente myndighed anser, at deres ophold er nødvendigt af hensyn til
deres samarbejde med de kompetente myndigheder under en efterforskning eller en
straffesag.
b
4
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at ofre for tvangsægteskaber, der er ført til et andet land med henblik på indgåelse
af ægteskab og som derfor har mistet deres opholdsstatus i det land, hvor de har fast bopæl,
kan generhverve denne status.
20
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
Artikel 60 – Kønsbaserede asylansøgninger
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at kønsbetinget vold mod kvinder kan anerkendes som en form for forfølgelse i
medfør af artikel 1, A (2), af konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling og som en
form for grov overlast, der medfører supplerende/subsidiær beskyttelse.
Parterne sikrer, at hver af de i konventionen nævnte grunde tolkes under hensyntagen til
forskellene mellem kønnene, og at en ansøger, hvis det fastslås, at forfølgelse frygtes af en
eller flere af disse grunde, tildeles flygtningestatus i henhold til gældende relevante
instrumenter.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at udvikle modtageprocedurer og støttetilbud til asylsøgere der tager hensyn til forskellene
mellem kønnene, og at det samme sker for retningslinjer og asylprocedurer, herunder
afgørelser vedrørende flygtningestatus og ansøgninger om international beskyttelse.
Artikel 61 – Non-refoulement (forbud mod tilbagesendelse)
2
3
1
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
overholdelse af princippet om non-refoulement i overensstemmelse med de i henhold til
folkeretten gældende forpligtelser.
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at voldsramte kvinder som har behov for beskyttelse, uanset status eller bopæl, ikke
under nogen omstændigheder tilbagesendes til et land, hvor deres liv er i fare eller hvor de
kan blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
2
Kapitel VIII – Internationalt samarbejde
Artikel 62 – Generelle principper
1
Parterne indgår i videst muligt omfang i samarbejde med hinanden i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne konvention og under anvendelse af relevante internationale
og regionale instrumenter i civil- og strafferetlige sager og arrangementer der bygger på
ensartet og gensidig lovgivning og national ret, med henblik på:
a
at forebygge, bekæmpe og retsforfølge alle former for vold omfattet af denne
konvention,
at beskytte og yde bistand til ofre,
at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger omfattet af denne konvention,
at håndhæve relevante civil- og strafferetlige domme afsagt af parternes retslige
myndigheder, herunder afgørelser om beskyttelse.
b
c
d
2
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger der er nødvendige for
at sikre, at ofre for strafbare handlinger omfattet af denne konvention og begået på et
21
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
område som tilhører en anden part end den, hvor de har deres bopæl, kan indgive klage til
bopælsstatens kompetente myndigheder.
3
Hvis en part der gør gensidig juridisk bistand i straffesager, udlevering eller håndhævelse af
civil- eller strafferetlige domme afsagt af en anden af denne konventions parter betinget af
en traktat, modtager en anmodning om et sådant juridisk samarbejde fra en part med hvem
en sådan traktat ikke er indgået, kan denne konvention betragtes som retsgrundlag for
gensidig juridisk bistand i straffesager, udlevering eller håndhævelse af civil- eller
strafferetlige domme afsagt af den anden part vedrørende strafbare handlinger omfattet af
denne konvention.
Parterne bestræber sig på i behørigt omfang at integrere forebyggelse og bekæmpelse af
vold mod kvinder og vold i hjemmet i udviklingshjælpeprogrammer tiltænkt tredjelande,
blandt andet ved indgåelse af bilaterale og multilaterale aftaler med tredjelande med
henblik på at lette beskyttelsen af ofre i overensstemmelse med artikel 18, stk. 5.
Artikel 63 – Foranstaltninger vedrørende personer i fare
Når en part har adgang til oplysninger som giver rimelig grund til at tro, at en person er i
umiddelbar fare for på en anden parts område at blive udsat for en af de voldshandlinger
der henvises til i artikel 36, 37, 38 og 39 af denne konvention, opfordres den part der har
disse oplysninger til rådighed til omgående at videregive dem til den anden part med
henblik på at sikre, at der træffes passende sikkerhedsforanstaltninger. Hvis det er relevant,
bør disse oplysninger indeholde en detaljeret redegørelse for allerede trufne
beskyttelsesforanstaltninger for den pågældende person.
Artikel 64 – Information
4
1
Den anmodede part orienterer omgående den anmodende part om det endelige udfald af
den handling, som iværksættes i henhold til dette kapitel. Tilsvarende orienterer den
anmodede part omgående den anmodende part om eventuelle omstændigheder, som
umuliggør udførelsen af den ønskede handling, eller som med sandsynlighed vil medføre
en væsentlig forsinkelse af udførelsen.
En part kan inden for rammerne af sin nationale lovgivning og uden forudgående
anmodning tilstille en anden part oplysninger, som er fremkommet under dens egen
efterforskning, hvis den mener, at fremlæggelsen af sådanne oplysninger kan være nyttige
for den modtagende part i sidstnævntes forebyggelse af strafbare handlinger omfattet af
denne konvention eller ved iværksættelsen eller udførelsen af efterforskning eller
retsforfølgning af sådanne strafbare handlinger, eller kan føre til at den pågældende part
fremsætter anmodning om samarbejde i henhold til dette kapitel.
En part der modtager oplysninger i henhold til stk. 2 fremsender disse oplysninger til sine
kompetente myndigheder med henblik på iværksættelse af retsforfølgning, hvis dette anses
for hensigtsmæssigt, eller for at oplysningerne kan tages i betragtning i relevante civil- eller
strafferetlige sager.
Artikel 65 – Databeskyttelse
2
3
22
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
Persondata opbevares and anvendes i overensstemmelse med de forpligtelser som påhviler
parterne i medfør af konventionen om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse
med elektronisk databehandling af personoplysninger (ETS Nr. 108).
Kapitel IX – Overvågningsmekanisme
Artikel 66 – Ekspertgruppe for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet
1
Ekspertgruppen for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet (herefter benævnt
“GREVIO”) overvåger parternes implementering af denne konvention.
GREVIO har mindst 10 og højst 15 medlemmer, som udnævnes under hensyntagen til
opnåelse af en kønsmæssig og geografisk balance og tværfaglig ekspertise. Medlemmerne
vælges af Komitéen af kontraherende parter blandt kandidater nomineret af parterne, og de
vælges for fire år ad gangen med mulighed for genvalg een gang. Medlemmerne skal være
statsborgere i de stater, der er part i konventionen.
Det indledende valg af 10 medlemmer afholdes inden for en periode af eet år fra
konventionens ikrafttræden. Efter den 25. ratifikation eller tiltrædelse vælges yderligere fem
medlemmer.
GREVIOs medlemmer vælges ud fra følgende kriterier:
a
2
3
4
medlemmerne vælges i henhold til en gennemsigtig procedure blandt personer med
høj moralsk habitus som er anerkendt for deres kompetencer inden for områder som
menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, vold mod kvinder og vold i
hjemmet, eller bistand til og beskyttelse af ofre, eller for at have påvist faglig
kompetence inden for de områder som er omfattet af denne konvention,
GREVIO kan kun have eet medlem fra hver stat,
de bør repræsentere de vigtigste retssystemer,
de bør repræsentere relevante aktører og organer inden for områderne vold mod
kvinder og vold i hjemmet,
de vælges i deres egenskab af privatpersoner og de er uafhængige og upartiske i
varetagelsen af deres funktioner og skal stå til rådighed til at udføre deres pligter
effektivt.
b
c
d
e
5
Valgproceduren for GREVIOs medlemmer fastsættes af Europarådets Ministerkomite inden
for en periode på seks måneder fra denne Konventions ikrafttræden efter samråd med og
indhentelse af enstemmigt samtykke fra parterne.
GREVIO vedtager selv sin forretningsorden.
Medlemmerne af GREVIO og andre medlemmer af de delegationer der gennemfører
landebesøg i henhold til artikel 68, stk. 9 og 14, nyder de privilegier og immuniteter som er
anført i bilaget til denne konvention.
Artikel 67 – Komitéen af kontraherende parter
6
7
23
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
1
Komitéen af kontraherende parter sammensættes af repræsentanter for parterne til denne
konvention.
Komitéen af kontraherende parter indkaldes af Europarådets generalsekretær. Det første
møde afholdes inden for et år fra datoen for denne konventions ikrafttræden og har til
formål at vælge medlemmerne til GREVIO. Herefter mødes Komitéen efter anmodning fra
en tredjedel af parterne, formanden for Komitéen af kontraherende parter eller
generalsekretæren.
Komitéen af kontraherende parter vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 68 – Procedure
2
3
1
På baggrund af et spørgeskema udarbejdet af GREVIO udfærdiger parterne en rapport om
lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger til implementering af denne konventions
bestemmelser. Rapporten tilstilles Europarådets generalsekretær til behandling af GREVIO.
Den i henhold til stk. 1 fremsendte rapport behandles af GREVIO i samarbejde med
repræsentanterne for den pågældende part.
Efterfølgende evalueringsprocedurer opdeles i runder hvis varighed afgøres af GREVIO.
Ved starten af hver runde vælger GREVIO de konkrete bestemmelser, som den pågældende
evalueringsprocedure skal tage udgangspunkt i, og udsender et spørgeskema.
GREVIO vælger de midler, hvormed den enkelte overvågningsprocedure afvikles mest
hensigtsmæssigt. Der kan i særdeleshed vedtages et spørgeskema for hver
evalueringsrunde som grundlag for evalueringen af parternes implementering.
Spørgeskemaet fremsendes til alle parterne. Parterne besvarer spørgeskemaet såvel som
enhver anden anmodning om oplysninger fra GREVIO.
GREVIO kan modtage oplysninger om konventionens implementering fra ikke-statslige
organisationer
og
civilsamfundet,
så
vel
som
fra
nationale
menneskerettighedsorganisationer.
GREVIO tager i behørigt omfang hensyn til oplysninger der foreligger fra andre regionale
og internationale instrumenter og organer inden for områder, der er omfattet af denne
konvention.
I forbindelse med vedtagelsen af et spørgeskema til en evalueringsrunde tager GREVIO
behørigt hensyn til allerede indsamlede data og forskning allerede iværksat af parterne i
medfør af artikel 11 i denne konvention.
GREVIO kan modtage oplysninger om konventionens implementering fra Europarådets
Menneskerettighedskommissær, den Parlamentariske Forsamling og relevante
specialorganer i Europarådet, såvel som fra organer oprettet i henhold til andre
internationale instrumenter. GREVIO får indsigt i klager indgivet til disse organer og deres
udfald.
GREVIO kan subsidiært, i samarbejde med de nationale myndigheder og med bistand fra
uafhængige nationale eksperter, tilrettelægge landebesøg i tilfælde af, at de modtagne
oplysninger ikke er tilstrækkelige, eller i sådanne sager som er nævnt i stk. 14. Under disse
besøg kan GREVIO blive bistået af specialister inden for konkrete områder.
2
3
4
5
6
7
8
9
24
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
10
GREVIO udarbejder et udkast til rapport indeholdende en analyse af implementeringen af
de bestemmelser, som evalueringen bygger på, samt forslag til hvordan den pågældende
part kan løse de problemer, der er blevet konstateret. Rapportudkastet sendes til den
evaluerede part til udtalelse, og partens kommentarer tages i betragtning af GREVIO ved
vedtagelsen af den endelige rapport.
På baggrund af alle indkomne oplysninger og parternes kommentarer vedtager GREVIO sin
rapport og konklusionerne vedrørende de foranstaltninger, som den pågældende part har
truffet med henblik på implementering af konventionens bestemmelser. Rapporten og
konklusionerne fremsendes til den pågældende part og til Komitéen af kontraherende
parter. GREVIOs rapport og konklusioner offentliggøres efter vedtagelsen sammen med
den pågældende parts afsluttende kommentarer.
Uden præjudice for den i stk. 1 - 8 anførte procedure kan Komitéen af kontraherende parter
på grundlag af GREVIOs rapport og konklusioner vedtage henstillinger til den pågældende
part a) vedrørende de foranstaltninger der skal træffes for at implementere GREVIOs
konklusioner, om nødvendigt med fastsættelse af en dato for fremsendelse af information
om deres implementering, og b) for at fremme samarbejdet med den pågældende part til
sikring af den rette implementering af denne konvention.
Hvis GREVIO modtager pålidelig underretning om, at der er opstået problemer som kræver
øjeblikkelig handling for at forhindre eller begrænse omfanget eller antallet af alvorlige
overtrædelser af konventionen, kan GREVIO anmode om hastefremsendelse af en særlig
rapport om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre et alvorligt, omfattende eller
vedvarende mønster af vold mod kvinder.
På baggrund af de oplysninger som er fremsendt af den pågældende part samt eventuelle
andre pålidelige oplysninger, som GREVIO har rådighed over, kan GREVIO udpege et eller
flere af sine medlemmer til gennemførelse af en undersøgelse og hurtig afrapportering til
GREVIO. Hvis det er berettiget, og hvis den pågældende part samtykker, kan en sådan
undersøgelse omfatte et besøg til partens område.
GREVIO drøfter resultaterne af den i stk. 14 nævnte undersøgelse og fremsender dem
herefter til den pågældende part og, efter omstændighederne, til Komitéen af kontraherende
parter og Europarådets Ministerkomité sammen med eventuelle kommentarer og
henstillinger.
Artikel 69 – Generelle henstillinger
GREVIO kan efter omstændighederne vedtage generelle henstillinger vedrørende
implementeringen af denne konvention.
Artikel 70 – Inddragelse af parlamenterne i overvågningen
11
12
13
14
15
1
De nationale parlamenter opfordres til at deltage i overvågningen af de til implementering
af denne konvention trufne foranstaltninger.
Parterne fremsender GREVIOs rapporter til deres nationale parlamenter.
Europarådets Parlamentariske Forsamling opfordres til med regelmæssige mellemrum at
gøre status over implementeringen af denne konvention.
2
3
25
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
Kapitel X – Forholdet til andre internationale instrumenter
Artikel 71 – Forholdet til andre internationale instrumenter
1
Denne konvention påvirker ikke forpligtelser der udspringer af andre internationale
instrumenter som de kontraherende parter er eller bliver part i, og som indeholder
bestemmelser om spørgsmål der reguleres af denne konvention
Parterne til denne Konvention kan indbyrdes indgå bilaterale eller multilaterale aftaler om
de af denne konvention omhandlede forhold med henblik på at supplere eller styrke dens
bestemmelser eller fremme anvendelsen af de heri indeholdte principper.
2
Kapitel XI – Ændringer til konventionen
Artikel 72 – Ændringer
1
Forslag til ændring af denne konvention fra en part skal sendes til Europarådets
generalsekretær, som videresender det til Europarådets medlemsstater, alle undertegnende
parter, alle kontraherende stater, den Europæiske Union, alle stater der er blevet opfordret
til at undertegne konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 75, og alle
stater der er blevet opfordret til at tiltræde konventionen i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 76.
Europarådets Ministerkomité behandler den foreslåede ændring og kan efter samråd med
de kontraherende parter som ikke er medlemmer af Europarådet vedtage ændringen med
det flertal som kræves i henhold til artikel 20, litra d, i Europarådets statut.
Teksten til alle ændringer vedtaget af Ministerkomitéen i henhold til stk. 2 fremsendes til
parterne til godkendelse.
Alle ændring vedtaget i henhold til stk. 2 træder i kraft den første dag i den måned, der
følger efter udløbet af en periode på en måned fra den dato, hvor alle parter har meddelt
deres accept af ændringsforslaget til generalsekretæren.
2
3
4
Kapitel XII – Afsluttende bestemmelser
Artikel 73 – Konventionens virkning
Denne konventions bestemmelser har ingen præjudicerende virkning i forhold til
bestemmelser i national lovgivning og bindende internationale instrumenter som allerede er
trådt i kraft, eller som kan træde i kraft, og som medfører, at personer tillægges, eller kan
tillægges, gunstigere rettigheder i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af vold
mod kvinder og vold i hjemmet.
Artikel 74 – Konfliktløsning
1
Det gælder for enhver konflikt som måtte udspringe af anvendelsen eller tolkningen af
bestemmelserne i denne konvention, at de involverede parter først søger den løst ved
forhandling, forlig, voldgift eller andre former for mindelige løsninger som parterne
accepterer efter gensidig overenskomst.
26
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
2
Europarådets Ministerkomité kan fastlægge forligsprocedurer til brug for parterne i en
konflikt, hvis der er enighed herom.
Artikel 75 – Undertegnelse og ikrafttræden
1
Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater, de ikke-
medlemsstater, som har deltaget i udarbejdelsen heraf, og den Europæiske Union.
Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrumenter deponeres hos Europarådets generalsekretær.
Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en
periode på tre måneder efter den dato, hvor 10 undertegnende parter, herunder mindst otte
af Europarådets medlemsstater, har givet samtykke til at være bundet af konventionen i
overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2.
Det gælder for enhver af de i stk. 1 nævnte stater eller den Europæiske Union, som
efterfølgende giver samtykke til at være bundet af konventionen, at konventionen træder i
kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter
den dato, hvor der er sket deponering af et ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrument.
Artikel 76 – Tiltrædelse af konventionen
2
3
4
1
Efter konventionens ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomité, efter samråd med de
kontraherende parter og indhentelse af deres enstemmige samtykke, opfordre enhver stat,
som ikke er medlem af Europarådet, og som ikke har deltaget i udarbejdelsen af
konventionen, til at tiltræde konventionen ved en beslutning truffet med det flertal, der er
fastsat i artikel 20, litra d, i Europarådets statut, og med enstemmighed blandt
repræsentanterne for de kontraherende stater der er berettiget til medlemskab af
Ministerkomitéen.
Det gælder for enhver stat, som tiltræder denne konvention, at konventionen træder i kraft
den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den
dato, hvor der er sket deponering af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets
generalsekretær.
Artikel 77 – Geografisk anvendelsesområde
2
1
Enhver stat eller den Europæiske Union kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved
deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet angive
det eller de geografiske område(r) for hvilke denne konvention finder anvendelse.
Enhver part kan på et senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets generalsekretær
udvide det geografiske anvendelsesområde for denne konvention med ethvert andet
område som er angivet i erklæringen, og hvis internationale relationer hører ind under den
pågældende parts ansvar, eller på hvis vegne parten har bemyndigelse til at give tilsagn.
Det gælder for et sådant område, at konventionen træder i kraft den første dag i den måned,
der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens
modtagelse af en sådan erklæring.
2
27
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
3
Det gælder for enhver erklæring afgivet i henhold til de to foregående stk. at den for så vidt
angår ethvert område, der er anført deri, kan tilbagekaldes ved meddelelse stilet til
Europarådets generalsekretær. Tilbagekaldelsen træder i kraft den første dag i den måned,
der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra datoen for generalsekretærens
modtagelse af en sådan meddelelse.
Artikel 78 – Forbehold
1
Med undtagelse af de i stk. 2 og 3 nævnte forbehold kan der ikke tages forbehold for nogen
af konventionens bestemmelser.
Enhver stat eller den Europæiske Union kan på tidspunktet for undertegnelsen eller ved
deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet ved
erklæring indgivet til Europarådets generalsekretær angive, at der tages forbehold for retten
til ikke at anvende, eller kun i særlige tilfælde eller under særlige omstændigheder at
anvende, bestemmelserne i:
–
–
–
–
–
artikel 30, stk. 2,
artikel 44, stk. 1, litra e, 3 og 4,
artikel 55, stk. 1 vedrørende artikel 35 om mindre graverende strafbare handlinger,
artikel 58 vedrørende artikel 37, 38 og 39,
artikel 59.
2
3
Enhver stat eller den Europæiske Union kan på tidspunktet for undertegnelsen eller ved
deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet ved
erklæring indgivet til Europarådets generalsekretær angive, at der tages forbehold for retten
til at benytte ikke-strafferetlige sanktioner i stedet for strafferetlige sanktioner for de i artikel
33 og 34 nævnte typer adfærd.
En part kan ophæve et forbehold helt eller delvist ved indgivelse af en erklæring stilet til
Europarådets generalsekretær. Erklæringen er gyldig fra den dato, hvor den modtages af
generalsekretæren.
Artikel 79 – Gyldighed og revision af forbehold
4
1
De i artikel 78, stk. 2 og 3 nævnte forbehold er gyldige i en periode på fem år fra den dato,
hvor konventionen er trådt i kraft for den pågældende part. Dog kan forbehold forlænges
for perioder af tilsvarende længde.
Atten måneder før udløbet af et forbeholds gyldighedsperiode tilstiller Europarådets
generalsekretariat den pågældende part meddelelse herom. Senest tre måneder før
udløbsdatoen giver parten generalsekretæren meddelelse om, at forbeholdet fastholdes,
ændres eller ophæves. Såfremt parten undlader at fremsende en sådan meddelelse, oplyser
generalsekretariatet den pågældende part om, at forbeholdet anses for at være blevet
forlænget automatisk for en periode på seks måneder. Hvis parten inden for denne periode
ikke giver meddelelse om, at forbeholdet fastholdes eller ændres, anses forbeholdet for
ophævet.
2
28
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
3
En part der tager et forbehold i medfør af artikel 78, stk. 2 og 3 skal før forlængelse af
forbeholdet eller efter anmodning tilstille GREVIO en redegørelse for de grunde hvorpå en
forlængelse støttes.
Artikel 80 – Opsigelse
1
En part kan til enhver tid opsige denne konvention ved meddelelse herom stilet til
Europarådets generalsekretær.
En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en
periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.
Artikel 81 – Meddelelser
Europarådets generalsekretær giver meddelelse til Europarådets medlemsstater, ikke-
medlemsstater som har deltaget i udarbejdelsen af konventionen, undertegnende stater,
kontraherende stater, den Europæiske Union, og alle stater der er blevet opfordret til at
undertegne konventionen, om:
a
b
2
alle undertegnelser,
alle
deponeringer
af
tiltrædelsesinstrumenter,
ratifikations-,
accept-,
godkendelses-
eller
c
d
e
f
g
alle ikrafttrædelsesdatoer for denne konvention i henhold til artikel 75 og 76,
alle ændringer vedtaget i henhold til artikel 72 og datoen for deres ikrafttrædelse,
alle forbehold taget og ophævet i henhold til artikel 78,
alle opsigelser foretaget i henhold til bestemmelserne i artikel 80, og
alle andre handlinger, meddelelser eller underretninger vedrørende denne konvention.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtiget hertil, undertegnet
denne konvention.
Udfærdiget i Istanbul d. 11. maj 2011 på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme
gyldighed, i ét enkelt eksemplar, der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets
generalsekretær fremsender bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til
de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af konventionen, til den
Europæiske Union samt til de stater, der er blevet opfordret til at tiltræde konventionen.
Bilag – Privilegier og immuniteter (artikel 66)
1
Dette bilag gælder for de medlemmer af GREVIO der er nævnt i artikel 66 i konventionen,
samt for andre medlemmer af de delegationer, der gennemfører landebesøg. Det her
anvendte udtryk “andre medlemmer af de delegationer, der gennemfører landebesøg”
omfatter i denne sammenhæng de uafhængige nationale eksperter og specialister, som er
29
 kom (2016) 0111 - Ingen titel
nævnt i artikel 68, stk. 9 i konventionen, Europarådets medarbejdere, og tolke ansat af
Europarådet til at ledsage GREVIO på landebesøgene.
2
Det gælder for GREVIOs medlemmer og andre medlemmer af de delegationer, der
gennemfører landebesøg, at de under varetagelsen af deres funktioner i forbindelse med
forberedelse og gennemførelse af landebesøg samt den efterfølgende opfølgning, og på
rejser foretaget i forbindelse med varetagelse af disse funktioner, nyder følgende privilegier
og immuniteter:
a
immunitet med hensyn til anholdelse eller tilbageholdelse og beslaglæggelse af
personlig rejsebagage, og immunitet med hensyn til retsforfølgning under enhver form
i anledning af skriftlige eller mundtlige udtalelser og alle handlinger foretaget af dem
under udførelsen af deres hverv,
fritagelse fra enhver indskrænkning af deres bevægelsesfrihed i forbindelse med
udrejse fra og tilbagevenden til deres bopælsland, og indrejse i og udrejse fra det land,
hvor de skal udføre deres hverv, og fra registrering af fremmedpolitiet i det land, som
de besøger eller hvor de er på gennemrejse under udførelsen af deres hverv.
b
3
På rejser foretaget under udførelsen af deres hverv skal GREVIOs medlemmer og andre
medlemmer af delegationerne, der gennemfører landebesøg, have stillet de samme
faciliteter til rådighed vedrørende told- og valutakontrol som tilstås repræsentanter for
udenlandske regeringer med midlertidige officielle hverv.
Dokumenterne vedrørende den evaluering af konventionens implementering som
medbringes af GREVIOs medlemmer og andre medlemmer af delegationerne, der udfører
landebesøg, er ukrænkelige i det omfang de vedrører GREVIOs arbejde. Der må ikke ske
tilbageholdelse eller udøves censur af GREVIOs officielle korrespondance eller af officielle
meddelelser fra GREVIOs medlemmer og andre medlemmer af delegationerne, der udfører
landebesøg.
For at sikre at GREVIOs medlemmer og de øvrige medlemmer af delegationerne, der
gennemfører landebesøg, nyder fuld ytringsfrihed og fuldstændig uafhængighed i
udførelsen af deres hverv, skal de nyde fortsat immunitet fra retsforfølgelse hvad angår
skriftlige eller mundtlige udtalelser og alle handlinger udført af dem under udførelsen af
deres hverv, uagtet at de pågældende personer ikke længere varetager sådanne hverv.
De i stk. 1 i dette bilag nævnte personer indrømmes privilegier og immuniteter for at sikre
den uafhængige udførelse af deres hverv i GREVIOs interesse, og ikke for at give dem
personlige fordele. Hvis Europarådets generalsekretær finder, at de immuniteter der er
indrømmet de i stk. 1 i dette bilag nævnte personer er til hinder for normal retsudøvelse, og
hvis det er muligt uden at GREVIOs interesser lider skade derved, kan han eller hun
ophæve disse immuniteter.
4
5
6
30