Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0112
Offentligt
1604845_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.2.2016
COM(2016) 112 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL REVISIONSRETTEN, RÅDET OG
EUROPA-PARLAMENTET
Medlemsstaternes svar på Revisionsrettens årsberetning 2014
{SWD(2016) 48 final}
DA
DA
 kom (2016) 0112 - Ingen titel
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2
3
Emnet for rapporten ........................................................................................................ 3
Nøgletræk i Revisionsrettens beretning 2014 ................................................................ 3
Sammendrag af medlemsstaternes svar ......................................................................... 5
3.1 Performance – måling af resultater ................................................................................ 5
3.2 Typer kvantificerbare fejl – overtrædelser af statsstøttereglerne og brud på
reglerne for offentlige indkøb.................................................................................................. 7
3.3 Forsvarlig økonomisk forvaltning .................................................................................. 9
4.
Konklusion ...................................................................................................................... 11
 kom (2016) 0112 - Ingen titel
1604845_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
MEDLEMSSTATERNES SVAR PÅ REVISIONSRETTENS ÅRSBERETNING 2014
1.
E
MNET FOR RAPPORTEN
I overensstemmelse med finansforordningens artikel 162, stk. 5
1
, underrettede
Kommissionen efter offentliggørelsen af Rettens årsberetning for regnskabsåret 2014
behørigt medlemsstaterne om bemærkningerne i beretningen.
Disse bemærkninger blev præsenteret i form af en skrivelse og tre bilag, som skulle
udfyldes af de enkelte medlemsstater, samt tilhørende vejledning om udarbejdelsen
og præsentationen af svarene i spørgeskemaet. Bilag I var et spørgeskema om de
afsnit, der omhandler de enkelte medlemsstater, bilag II var et spørgeskema om
revisionsresultaterne for hver enkelt medlemsstat, og bilag III var et spørgeskema om
aktuelle resultater vedrørende delt forvaltning for revisionserklæringen for 2014.
I forbindelse med dette års beretning er der indkredset tre hovedtemaer. Der er tale
om følgende: 1) performance – måling af resultater, 2) typer kvantificerbare fejl –
overtrædelser af statsstøttereglerne og brud på reglerne for offentlige indkøb, 3)
forsvarlig økonomisk forvaltning. Beretningen ledsages desuden af et
arbejdsdokument, som indeholder medlemsstaternes svar til bilag I og III.
2
N
ØGLETRÆK I
R
EVISIONSRETTENS BERETNING
2014
I forbindelse med årsberetningen for 2014 har Retten opdateret sin revisionsmetode
og beretningens struktur. Den vigtigste ændring af Rettens metode er
kvantificeringen af alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb og den
tilsvarende justering af tallene for 2013 og 2012 med henblik på at sikre
sammenligneligheden af resultaterne
2
. Den nye struktur i rapporten – kapitel 5-9 –
afspejler udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020.
I resultaterne af Rettens revision for 2014 anføres det, at regnskabet ikke er behæftet
med væsentlig fejlinformation, og at Retten derfor afgav en blank erklæring om
regnskabets rigtighed
3
, som den har gjort siden 2007. For udgifterne konstaterede
Retten en anslået fejlforekomst for betalingerne i 2014 på 4,4 %, hvilket ligger tæt på
niveauet for 2013 på 4,5 %
4
. Bortset fra FFR-udgiftsområde 5 (Administration) var
udgifterne på alle de andre udgiftsområder behæftet med væsentlige fejl. For
Konkurrenceevne, Samhørighed og Et globalt Europa var de anslåede
fejlforekomster på henholdsvis 5,6 %, 5,7 % og 2,7 %, der alle repræsenterer en
stigning i forhold til de tilsvarende resultater i 2013
5
. For Naturressourcer var den
anslåede fejlforekomst på 3,6 %, et fald i forhold til det tilsvarende resultat i 2013.
Samhørighed bidrog mest til den samlede fejlprocent efterfulgt af Naturressourcer,
1
Artikel 162, stk. 5: Når Revisionsretten har fremsendt årsberetningen, underretter Kommissionen straks
de berørte medlemsstater om de detaljer i beretningen, der vedrører forvaltningen af midler, som de har
ansvaret for. Medlemsstaterne har 60 dage til at svare Kommissionen, hvorefter Kommissionen sender
et sammendrag af svarene til Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet inden den 28. februar det
efterfølgende år.
2
3
Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 20-21.
Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 15.
4
Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 17.
5
Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 26-27.
3
 kom (2016) 0112 - Ingen titel
1604845_0004.png
Konkurrenceevne og Et globalt Europa. Nedenstående figur viser bidraget til den
samlede anslåede fejlforekomst for 2014 fordelt på FFR-udgiftsområder.
6
I beretningen fra Retten blev der også udpeget to typer udgiftsordninger –
rettighedsprogrammer og godtgørelsesordninger – med forskellige risikomønstre
7
. Ifølge
rapporten domineres de konstaterede fejl for 2014 af støtteberettigelsesfejl i
godtgørelsesordninger. Fejl i kategorien godtgørelse af omkostninger omfatter primært
alvorlige brud på reglerne for offentlige indkøb i forbindelse med udbud og gennemførelsen
af kontrakter. Fejl i rettighedsprogrammerne består typisk i landbrugeres overanmeldelser af
landbrugsarealer og administrative fejl, der indvirker på betalingerne til landbrugerne
8
.
Nedenstående figur viser bidraget til den samlede anslåede fejlforekomst fordelt på type.
6
7
Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 22.
Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 19.
8
Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 22-23.
4
 kom (2016) 0112 - Ingen titel
1604845_0005.png
3
3.1
S
AMMENDRAG AF MEDLEMSSTATERNES SVAR
P
ERFORMANCE
–
MÅLING AF RESULTATER
I kapitel 3 i årsberetningen, "Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet"
9
,
undersøger Retten performance med udgangspunkt i Europa 2020-strategien, og der
ses nærmere på de performanceelementer, der blev indført med den nye FFR 2014-
2020. Medlemsstaterne blev spurgt, om de allerede anvender eller har planer om at
anvende de fælles indikatorer, der er indført for de fem EU-fonde. For så vidt angår
fire af fondene (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling – ELFUL, Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond – EHFF, Den Europæiske Socialfond – ESF, Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling – EFRU) fremgik det af svarene, at næsten
alle medlemsstaterne allerede anvender eller har planer om at anvende de fælles
indikatorer. For så vidt angår Samhørighedsfonden oplyste 57 % af medlemsstaterne,
at de fælles indikatorer er blevet anvendt, mens 14 % anførte, at anvendelse af de
fælles indikatorer ikke var relevant. Tabellen nedenfor indeholder nærmere
oplysninger om medlemsstaternes svar.
9
Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 83.
5
 kom (2016) 0112 - Ingen titel
1604845_0006.png
Anvendelse (i % – 100 % = 28 medlemsstater) af
"de fælles indikatorer" i de respektive EU-fonde
Yes
CF
ERDF
ESF
EMFF
EAFRD
82%
14%
93%
86%
96%
4%
4%
7%
14%
57%
No
No response
7%
22%
n/a
14%
Med hensyn til brugen af supplerende indikatorer svarede flere medlemsstater
(Frankrig, Grækenland, Litauen, Luxembourg, Spanien og Storbritannien
10
), at de
anvender programspecifikke eller supplerende indikatorer, som er fastlagt af
forvaltningsmyndighederne og inkluderet i resultatrammen for det operationelle
program. I nogle tilfælde suppleres fælles indikatorer med indikatorer på nationalt
niveau. F.eks. anvender Polen
11
for EFRU/Samhørighedsfonden/ESF:
"en række indikatorer på projektniveau, der stammer fra den fælles liste over
nøgleindikatorer udarbejdet af ministeriet for regionaludvikling. Denne liste omfatter
de fælles indikatorer på europæisk niveau, der er fastsat i fondsforordningerne, og de
nøgleindikatorer, der er fastsat på nationalt plan."
Portugal
12
understregede, at indikatorerne for operationelle programmer med
lignende mål for perioden 2014-2020 er blevet harmoniseret, og at "ud over listen
over fælles indikatorer for Fællesskabet findes der en liste over harmoniserede
nationale indikatorer".
Medlemsstaterne forelagde desuden lister eller mere detaljerede oplysninger om
forskellige programspecifikke indikatorer, der anvendes for de forskellige fonde.
Sverige
13
anførte, at der for de ni programmer under EFRU er omkring 35
outputindikatorer og "omkring 30 resultatindikatorer, som er knyttet til
investeringsprioriteter og specifikke mål inden for programmerne". Danmark
14
forelagde en liste over effekt-, output- og resultatindikatorer for ELFUL, ESF og
EHFF. Slovakiet
15
specificerede indikatorer, som er udarbejdet af det centrale
koordineringsorgan og omfatter forskellige programmer, og forelagde ligeledes en
liste over indikatorer for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-
fondene).
Endelig blev medlemsstaterne spurgt, om de kunne levere fyldestgørende data om
indikatorer til anvendelse i midtvejsevalueringen af FFR, der er planlagt i 2017.
10
11
Arbejdsdokumentet, s. 149, 159, 171, 175, 204 og 207.
Arbejdsdokumentet, s. 180.
12
Arbejdsdokumentet, s. 186.
13
Arbejdsdokumentet, s. 206.
14
Arbejdsdokumentet, s. 144.
15
Arbejdsdokumentet, s. 196.
6
 kom (2016) 0112 - Ingen titel
1604845_0007.png
Nogle medlemsstater, bl.a. Danmark, Frankrig og Grækenland
16
, oplyste, at det ikke
ville være muligt at tilvejebringe fyldestgørende data i 2017, hovedsageligt fordi
gennemførelsesniveauet for visse operationelle programmer ville være for lavt, og at
derfor ikke ville være tilstrækkelige data. Grækenland
17
anførte, at:
"oplysninger om opfyldelsen af de nationale mål for "Europa 2020"-strategien vil
være tilgængelige i statusrapporten fra ESS
18
i 2017 (og i 2019). Da gennemførelsen
af de operationelle programmer ikke er afsluttet, inden rapporten forelægges i 2017,
forventes der ikke at være væsentlige data tilgængelige til midtvejsevalueringen af
FFR".
Portugal
19
og Polen
20
fremhævede begge, at et omfattende rapporteringssystem sikrer
en regelmæssig rapportering af høj kvalitet. Ikke desto mindre påpegede Polen, at
21
:
"det ikke vil være muligt at give et overblik over virkningerne af EU-fondene i de
finansielle overslag for 2014-20, før der er gjort tilstrækkelige fremskridt – 2017 er
et for tidligt tidspunkt til at drage sammenfattende konklusioner."
Flere andre medlemsstater, f.eks. Østrig, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Irland
og Slovenien
22
, var derimod sikre på, at de ville kunne tilvejebringe fyldestgørende
data i 2017 for programmer under nogle fonde. Den Tjekkiske Republik
23
oplyste, at:
"landet vil kunne levere pålidelige data på grundlag af det system, der anvendes i
Den Tjekkiske Republik til rapportering om den aktuelle status, fremskridt og
udvikling".
Kroatien anførte også, at landet ville give fuldstændige oplysninger, og endvidere at:
"resultaterne af evalueringerne vil kunne anvendes, hvilket bør bidrage til forbedrede
og muligvis forenklede forvaltnings- og kontrolsystemer".
3.2
T
YPER KVANTIFICERBARE FEJL
–
OVERTRÆDELSER AF STATSSTØTTEREGLERNE OG
BRUD PÅ REGLERNE FOR OFFENTLIGE INDKØB
I årsberetningen for 2014 konstaterede Retten, at 14 projekter vedrørende
EFRU/Samhørighedsfonden i otte medlemsstater overtrådte EU's statsstøtteregler.
Ifølge Retten udgjorde de kvantificerbare fejl for overtrædelser af statsstøttereglerne
ca. 1,5 procentpoint af den anslåede fejlforekomst for regional- og bypolitikken
24
.
Medlemsstaterne blev anmodet om at oplyse om overtrædelserne af
statsstøttereglerne og om eventuelle forebyggende foranstaltninger, der træffes.
Medlemsstaternes svar viste, at der i nogle lande, f.eks. Frankrig, Letland og
Slovenien
25
, hvad angår ESI-fondene, ikke var systemiske problemer eller mangler
relateret til statsstøttereglerne, selv om der kan have været isolerede tilfælde af
overtrædelser. Bulgarien
26
fremhævede to sådanne tilfælde af overtrædelser, der var
blevet konstateret i forbindelse med revisioner. Det første tilfælde var i det
operationelle program "styrkelse af den bulgarske økonomis konkurrenceevne 2007-
16
17
Arbejdsdokumentet, s. 144, 149 og 159.
Arbejdsdokumentet, s. 159.
18
ESS – europæisk statistisk system.
19
Arbejdsdokumentet, s. 186.
20
Arbejdsdokumentet, s. 180-181.
21
Arbejdsdokumentet, s. 181.
22
Arbejdsdokumentet, s. 107, 122, 130, 164 og 201.
23
Arbejdsdokumentet, s. 130.
24
Revisionsrettens årsberetning for 2014, s. 182.
25
Arbejdsdokumentet, s. 152, 170 og 203.
26
Arbejdsdokumentet, s. 120-121.
7
 kom (2016) 0112 - Ingen titel
1604845_0008.png
2013" og det andet i de forvaltningssystemer, der er etableret under initiativet
"fælleseuropæiske midler til mikrovirksomheder og små og mellemstore
virksomheder" (JEREMIE). I begge tilfælde rådgav revisionsmyndigheden
henholdsvis forvaltningsmyndigheden og de finansielle formidlere om de fornødne
korrigerende foranstaltninger.
Selv om systemiske problemer eller mangler tilsyneladende ikke var udbredte,
oplyste nogle medlemsstater, at der var truffet forebyggende foranstaltninger.
Ungarn
27
anførte, at:
"for så vidt angår indkaldelser af forslag og prioriterede projekter udfører kontoret
for statsstøttekontrol, der hører under statsministeriet, en indledende undersøgelse af
overholdelse af statsstøttereglerne, eller de kontrolles af de formidlende
organer/forvaltningsmyndighederne inden for rammerne af kontroller på første
niveau på grundlag af erklæringerne fra tilbudsgiverne."
Frankrig
28
fremhævede, at generalkommissariatet for regional lighed (CGET)
29
inden
for rammerne af programmeringsperioden 2014-2020 har gennemført en række
tiltag, herunder et nationalt uddannelsesprogram og etablering af et netværk af
regionale eksperter med speciale i statsstøttereglerne.
Luxembourg og Slovenien
30
henviste til tjeklister som en central del af deres
forebyggende foranstaltninger, mens Spanien
31
anførte, at de ud over tjeklister også
anvender en "matrix til risikovurdering".
Retten anvender nu en ajourført metode til kvantificering af alvorlige brud på
reglerne for offentlige indkøb. Fejl i forbindelse med offentlige indkøb er den største
kilde til fejl inden for udgiftsområdet Økonomisk, social og territorial samhørighed
32
.
Medlemsstaterne blev anmodet om at oplyse om nationalt fastsatte foranstaltninger
til at vurdere og kvantificere manglende overholdelse af reglerne for offentlige
indkøb. Nogle medlemsstater (Irland, Letland, Litauen, Nederlandene, Polen og
Slovenien
33
) oplyste, at der findes national lovgivning, og at EU's lovgivning meget
ofte var blevet gennemført eller understøtter den nationale lovgivning. I Litauen
34
har
kontoret for offentlige indkøb det overordnede ansvar for at sikre en korrekt
gennemførelse af de operationelle programmer i overensstemmelse med kravene i
EU's forordninger. En af kontorets opgaver er at forebygge uregelmæssigheder.
Letland
35
erklærede, at:
"offentlige indkøb foregår i overensstemmelse med national lovgivning, der er
udarbejdet på grundlag af/til gennemførelse af bestemmelserne i EU's lovgivning."
Endelig anførte Irland
36
, at:
"i forhold til spørgsmålet om tilsyn med tildelingen af offentlige kontrakter kan det
endvidere bemærkes, at offentlige indkøb er underlagt revision og kontrol under
"Comptroller and Auditor General (Amendment) Act 1993" og "Local Government
Reform Act 2014", og at regnskabsførere er ansvarlige for de afholdte udgifter."
27
28
Arbejdsdokumentet, s. 169.
Arbejdsdokumentet, s. 153.
29
CGET – Commissariat général à l'égalité des territoires.
30
Arbejdsdokumentet, s. 170 og 203.
31
Arbejdsdokumentet, s. 205.
32
Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 176.
33
Arbejdsdokumentet, s. 165, 169, 172, 179, 183, 202-203.
34
Arbejdsdokumentet, s. 172.
35
Arbejdsdokumentet, s. 169.
36
Arbejdsdokumentet, s. 165-166.
8
 kom (2016) 0112 - Ingen titel
1604845_0009.png
I sin rapport fremhæver Revisionsretten tilfælde af manglende overholdelse af
reglerne for offentlige indkøb i visse medlemsstater
37
. De pågældende medlemsstater
blev anmodet om at oplyse om eventuelle fejl og mangler i deres respektive interne
kontrolsystemer, som kunne have ført til disse uregelmæssigheder, og om at oplyse
om de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet. Bulgarien og Frankrig
38
påpegede,
at uregelmæssighederne skyldtes de komplicerede procedurer for offentlige indkøb
og manglen på uddannet personale, der kan håndtere problemerne. Rumænien
39
oplyste, at:
"de interne kontrolsystemer for offentlige indkøb på støttemodtagerniveau er
fragmenterede, til dels overflødige og mere fokuseret på formelle aspekter i
forbindelse med processernes formelle rigtighed, mens kvalitetsaspekterne ikke
vurderes objektivt."
For at rette op på denne situation har Rumænien vedtaget "en national strategi for
offentlige indkøb for perioden 2014-2020", der indeholder "foranstaltninger som skal
sikre den formelle rigtighed og kvaliteten af den offentlige udbudsprocedure".
Frankrig, Polen og Spanien
40
oplyste, at specifikke uddannelsesprogrammer for
personale, der beskæftiger sig med offentlige indkøb, ville være nøglen til at sikre en
bedre forvaltning af offentlige indkøb.
3.3
F
ORSVARLIG ØKONOMISK FORVALTNING
Medlemsstaterne fortsætter deres bestræbelser på at fremme en forsvarlig økonomisk
forvaltning gennem udbredt anvendelse af forenklede omkostningsordninger, styrket
forvaltningskontrol og forbedret rapportering om finansielle instrumenter.
I kapitel 6
41
anbefaler Retten, at medlemsstaterne gør bedre brug af de muligheder,
der gives i forordningen om fælles bestemmelser og ESF-forordningen for perioden
2014-2020, for så vidt angår forenklede omkostninger.
De fleste af medlemsstaterne, herunder Cypern, Finland, Frankrig, Tyskland,
Ungarn, Letland, Litauen, Luxembourg og Det Forenede Kongerige
42
, oplyste, at
metoden med forenklede omkostninger i videst muligt omfang blev anvendt i alle
fondene for programmeringsperioden 2014-2020. Litauen
43
anførte, at
forvaltningsmyndigheden i 2015 organiserede konferencen, "mulighederne for at
anvende en forenklet procedure for betaling af udgifter i 2014-2020", for at
informere deltagerne om:
"mulighederne for at anvende en forenklet procedure for betaling af udgifter og
dennes fordele i forbindelse med forvaltningen af EU's strukturfonde".
Grækenland
44
påpegede, at man er i gang med at ajourføre og uddanne alle aktører i
anvendelse af forenklede omkostninger, mens Polen
45
erklærede, at selv om der var
truffet forholdsregler for at anvende forenklede omkostningsordninger, "er
anvendelsen af dem frivillig, og den endelige afgørelse i denne sag træffes af den
enkelte forvaltningsmyndighed."
37
38
Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 240.
Arbejdsdokumentet, s. 116 og 150.
39
Arbejdsdokumentet, s. 191.
40
Arbejdsdokumentet, s. 150-151, 181-182, 205.
41
Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 203.
42
Arbejdsdokumentet, s. 129, 148, 153, 158, 163, 170, 174, 176 og 209.
43
Arbejdsdokumentet, s. 174-175.
44
Arbejdsdokumentet, s. 161.
45
Arbejdsdokumentet, s. 184.
9
 kom (2016) 0112 - Ingen titel
1604845_0010.png
Sverige
46
fremhævede, at man har en forenklet model for ESF, og at "regeringen
aktivt fremmer forenkling."
Endelig har Portugal
47
etableret et forenklingscenter under agenturet for udvikling og
samhørighed
(AD&C).
Dette
centers
opgave
er
"at
informere
forvaltningsmyndighederne om relevante aspekter på dette område for at fremme en
udbredt anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder i de forskellige
samhørighedsfonde (EFRU, ESF og Samhørighedsfonden)".
For regionalpolitik, beskæftigelse og sociale anliggender
48
rapporterede
Revisionsretten som i tidligere år, at medlemsstaternes myndigheder for en stor del af
de transaktioner, der var behæftet med kvantificerbare fejl, havde
tilstrækkelige
oplysninger
til at forhindre, opdage og korrigere fejlene, før de attesterede udgifterne
over for Kommissionen. Medlemsstaterne blev anmodet om at oplyse om, hvorvidt
de havde truffet foranstaltninger til at forbedre forvaltningskontrollen og øge
effektiviteten af de kontroller, der gennemføres, før udgifter attesteres over for
Kommissionen.
For nogle af de gennemførte forbedringer af forvaltningskontrollen fremlagde
Luxembourg
49
en liste over foranstaltninger under EFRU og ESF, som omfattede en
ny tjekliste til efterfølgende kontrol, en vejledning samt uddannelse og møder, der
skulle udbrede kendskabet til forenklede omkostningsordninger.
Portugal
50
henviste til gennemførelsen af handlingsplaner i visse tilfælde og oplyste
endvidere, at attesteringsmyndigheden inden indgivelsen af betalingsanmodninger til
Europa-Kommissionen foretager en række kontroller. Hvis der er tvivl med hensyn
til:
"lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter, som skal attesteres, trækkes de
pågældende beløb fra som en sikkerhedsforanstaltning, indtil problemerne er løst."
Spanien
51
oplyste også, at der er gennemført handlingsplaner, og at:
"der er indarbejdet forbedringer i procedurerne for udvælgelse og godkendelse af
godtgørelser, forbedring af tjeklister, revision af udbudsdokumenterne for forskellige
lokale enheder og så videre."
Cypern
52
oplyste, at fejlene
"hovedsagelig vedrører byggekontrakter udført af lokale myndigheder og kontrakter
om softwareudvikling udført af offentlige universiteter, og at de ordregivende
myndigheder henvises til centralkomiteen for afvigelser og fordringer med henblik
på undersøgelse af anmodningerne om ændringer til sådanne kontrakter, rådgivning
og udtalelser, samt mægling mellem de berørte kontrahenter for at bilægge tvister."
Med hensyn til kvaliteten af rapporteringen om finansielle instrumenter svarede
nogle medlemsstater (f.eks. Cypern, Slovenien og Sverige
53
), at de havde fulgt
Kommissionens retningslinjer, anvendt de nye modeller, og at forbedringer i nogle
tilfælde ikke var påkrævet, da kvaliteten af rapporteringerne blev anset for at være
god.
46
47
Arbejdsdokumentet, s. 207.
Arbejdsdokumentet, s. 188.
48
Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 185 og 202.
49
Arbejdsdokumentet, s. 176.
50
Arbejdsdokumentet, s. 188.
51
Arbejdsdokumentet, s. 203.
52
Arbejdsdokumentet, s. 128.
53
Arbejdsdokumentet, s. 128, 202 og 206.
10
 kom (2016) 0112 - Ingen titel
1604845_0011.png
Andre medlemsstater omtalte de forbedringer, der er sket. Frankrig
54
nedsatte i
november 2015 en arbejdsgruppe om finansielle instrumenter, der skal følge
udviklingen i instrumenterne og sikre konsolideringen af oplysningerne. Bulgarien
55
har iværksat et omfattende system til halvårlig og årlig rapportering for det
finansielle instrument, JESSICA.
4.
K
ONKLUSION
Kommissionen har allerede givet tilsagn om at gennemføre et EU-budget med fokus
på resultater, og dette er i tråd med den "helt nye tilgang" for EU's investeringer og
udgifter, som Revisionsretten har stillet krav om i sin årsberetning for 2014
56
. Et af
de vigtigste elementer i denne nye tilgang er performance, som vurderes på grundlag
af principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning
57
.
Medlemsstaternes svar i bilagene viser, at de fortsat arbejder hen imod en forsvarlig
økonomisk forvaltning ved aktivt at fremme anvendelsen af forenklede
omkostninger, styrke forvaltningskontrollen og forbedre rapporteringen om
finansielle instrumenter. Mange medlemsstater anførte, at problemerne med
offentlige indkøb også håndteres ved, at den nationale lovgivning tilpasses til EU-
lovgivningen. I tilfælde hvor der konstateredes mangler inden for offentlige indkøb,
blev der ifølge Tjekkiet, Kroatien, Belgien, Finland og Tyskland truffet
foranstaltninger i form af blandt andet uddannelsesprogrammer, flere kontroller på
stedet og inddrivelser af beløb for at afhjælpe manglerne
58
.
Dette års svar fra medlemsstaterne viser også, at der er en voksende bevidsthed om
nødvendigheden af at skabe en effektiv performancekultur og fokusere på resultater.
Næsten alle medlemsstaterne oplyste, at de på nationalt og regionalt plan anvender
fælles og specifikke indikatorer i alle fondene for at måle performance. Da
gennemførelsesniveauet for programmerne imidlertid er lavt, vil fyldestgørende data
om performance muligvis ikke være tilgængelige i rette tid før midtvejsevalueringen
af FFR for 2017. Mere fyldestgørende data vil sandsynligvis være tilgængelige i
overensstemmelse med performancerammen for mange programmer, der er planlagt
for 2018 eller 2019. Letland
59
opsummerer situationen i følgende erklæring:
"afhængigt af den pågældende fond, opfyldelsen af forhåndsbetingelserne og
udviklingen i lovgivningen på nationalt plan kan mængden af data om de opnåede
resultater for de prioriterede akser variere."
I sine afsluttende bemærkninger gentager Danmark medlemsstaternes klare tilsagn
om en overordnet performancekultur og et EU-budget med fokus på resultater
60
:
"En tilfredsstillende gennemførelse af EU-budgettet afhænger grundlæggende af, at
der skabes resultater, og at disse resultater understøtter de overordnede politiske mål.
Derfor er det vigtigt for Danmark, at der fortsat er fokus på at skabe rammerne for et
resultatorienteret system, som i højere grad fokuserer på resultater og effekten af
EU's projekter. Vi ser derfor positivt på årsberetningens øgede fokus på dette."
54
55
Arbejdsdokumentet, s. 150.
Arbejdsdokumentet, s. 115.
56
Tale af Revisionsrettens formand, Vítor Caldeira, til Budgetkontroludvalget, Bruxelles, den 10. november
2015.
57
Revisionsrettens årsberetning 2014, s. 84.
58
Arbejdsdokumentet, s. 55, 122-126 og 64.
59
Arbejdsdokumentet, s. 168.
60
Arbejdsdokumentet, s. 211-212.
11