Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0116
Offentligt
1607267_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.3.2016
COM(2016) 116 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
DER LEDSAGER FORSLAGET TIL RÅDETS FORORDNING OM YDELSE AF
NØDHJÆLP UNIONEN
DA
DA
 kom (2016) 0116 - Ingen titel
1607267_0002.png
1. Baggrund
Der er i dag mere end 60 mio. mennesker, som er blevet fordrevet som følge af krig,
langvarige konflikter eller alvorlige naturkatastrofer. Mellem januar 2015 og februar
2016 nåede mere end 1,1 mio. mennesker - flygtninge, asylansøgere og migranter - frem
til Den Europæiske Union, enten for at undslippe konflikter i deres oprindelseslande eller
i søgen efter et bedre og sikrere liv. På trods af vinteren er antallet af flygtninge og
migranter, der er nået frem til EU i 2016, ti gange større end i samme periode i 2015.
1
Det er Europa-Kommissionens mål at sikre en effektiv og koordineret EU-indsats over
for dette fænomen
2
. Der er blevet fremlagt en række forslag for at give medlemsstaterne
de nødvendige værktøjer til at reducere og forvalte det store antal mennesker, der
ankommer. Der er også gjort en betydelig indsats for at adressere de grundlæggende
årsager til migration og for at yde humanitær bistand i konfliktramte områder og til
flygtninge i de tilgrænsende værtslande.
Indtil disse foranstaltninger bliver fuldt ud effektive, står Den Europæiske Union
beklageligvis for første gang i sin historie i en situation, der har potentialet til at udvikle
sig og få vidtrækkende humanitære konsekvenser på dens eget område. Der kræves en
øjeblikkelig og ekstraordinær øget koordineret indsats for at supplere og støtte
medlemsstaternes indsats og sikre, at EU kan undgå en egentlig humanitær tragedie
inden for sine grænser.
Det Europæiske Råd efterlyste den 19. februar 2016 derfor øjeblikkelig indsats og
konkrete forslag fra Kommissionens side for at sikre "EU
kapacitet, så det kan yde
humanitær bistand internt i samarbejde med organisationer såsom UNHCR for at støtte
de lande, der står over for et stort antal flygtninge og migranter, på grundlag af
erfaringerne fra EU's Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse"
3
.
Der er behov for et nyt instrument og et ændringsbudget for at afhjælpe denne mangel i
EU's værktøjskasse. Artikel 214 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
åbner mulighed for at yde såkaldt humanitær bistand, der er forbeholdt behov uden for
EU. Den eksisterende EU-civilbeskyttelsesmekanisme egner sig ikke til at adressere de
omfattende strukturelle humanitære behov, der er opstået som følge af flygtninge- og
migrationskrisen. Aktiveringen
4
af beskyttelsesmekanismen i forbindelse med
flygtninge- og migrationskrisen har vist, at mens frivillig gensidig bistand fungerer godt i
tilfælde, hvor én medlemsstat er ramt af en katastrofe, er denne mekanisme ikke
udformet til anvendelse i situationer, hvor flere medlemsstater er ramt. Med andre
instrumenter som f.eks. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF), Asyl-,
Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) råder
man over betydelige finansielle ressourcer til støtte for medlemsstaterne, men de tager
ikke sigte på at dække rent humanitære behov hos store grupper af flygtninge og
migranter.
1
UNHCR.
Kommissionens meddelelse af 10. februar om status over gennemførelsen af de prioriterede
foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration - COM(2016) 85 final.
3
4
2
Se Det Europæiske Råds konklusioner af 19. februar 2016, EUCO 1/16.
Ungarn, Slovenien, Kroatien, Grækenland og Serbien har anmodet om bistand.
 kom (2016) 0116 - Ingen titel
1607267_0003.png
Det er derfor nødvendigt at udvikle et instrument med et øremærket budget, der gør det
muligt for EU at yde finansiel støtte til humanitære partnere, som er i stand til hurtigt at
gennemføre nødhjælpsaktioner og herved hjælpe stater, der er overbelastede.
Det skal påpeges, at de foranstaltninger, der er omhandlet i den foreslåede forordning – i
overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd – først og fremmest tager sigte
på at adressere ekstraordinære humanitære udfordringer, der er et resultat af den
igangværende migrationssituation, og som man sandsynligvis vil stå over for en rum tid
endnu.
Det vil desuden være hensigtsmæssigt at sikre, at der med dette nye initiativ også kan
sættes ind over for eventuelle kommende nødsituationer med potentielt vidtrækkende
humanitære konsekvenser. Risikoen for, at der indtræffer både menneskeskabte
katastrofer og naturkatastrofer i Unionen er stadigt større, og de kan få et sådant omfang,
at de kan give anledning til alvorlige økonomiske problemer i en eller flere
medlemsstater. De kan også indtræffe i en eller flere medlemsstater, der allerede har
alvorlige økonomiske problemer af andre årsager, og resultere i, at de pågældende
medlemsstaters generelle økonomiske situationen forværres. Under alle omstændigheder
vil den pågældende medlemsstats indsatsevne blive forringet med negative konsekvenser
for den bistand, den kan yde til mennesker i nød.
Der fastsættes derfor med forslaget mere generelle rammer for ydelse af nødhjælp i
forbindelse med alle typer naturkatastrofer og menneskeskabte kriser i EU, som har
vidtrækkende humanitære konsekvenser. Ud fra de erfaringer, der indhøstes med
anvendelsen af den foreslåede forordning, og under hensyntagen til midtvejsevalueringen
af EU-civilbeskyttelsesmekanismen i 2017, vil der blive set på synergien mellem de to
instrumenter.
2. Formål og anvendelsesområde
Det specifikke formål med den foreslåede forordning er at få fastlagt foranstaltninger, der
gør det muligt for Unionen at tilvejebringe finansiel hjælp til hastende livsvigtige og
humanitære nødhjælpsoperationer i EU. Dette vil også gøre det muligt for Unionen at
tilvejebringe finansiel støtte til at dække omkostningerne i forbindelse med den
nødhjælpsindsats, der hænger direkte sammen med den igangværende migrations- og
flygtningekrise. Denne indsats omfatter al bistand, nødhjælp og beskyttelse, der tager
sigte på at beskytte liv, lindre lidelser og værne om menneskelig værdighed. Sådanne
operationer vil f.eks. omfatte tilvejebringelse af basalt nødhjælpsudstyr, sundheds-,
uddannelses- og beskyttelsestjenester, telte o.lign. og tilhørende tjenester, vand og sanitet
eller andre former for nødhjælpstiltag.
For at øge effektiviteten fastsættes det med den foreslåede forordning, at gennemførelsen
af nødhjælpsforanstaltninger gennemføres af partnerorganisationer
5
. Kommissionen vil
herved med det samme kunne inddrage etablerede og godkendte partnere eller
medlemsstaternes særlige tjenester, som har den nødvendige erfaring
6
.
Mere generelt, og som efterlyst af Det Europæiske Råd, bygger den foreslåede
forordning på de solide erfaringer, som Kommissionens generaldirektorat for Humanitær
Dette omfatter FN-agenturer, internationale organisationer som f.eks. Det Internationale Forbund af Røde Kors- og
Røde Halvmåne-selskaber, almennyttige ikkestatslige organisationer samt medlemsstaternes særlige tjenester.
6
Kommissionen har indgået rammepartnerskabsaftaler med mange sådanne organisationer, som også kan anvendes
under denne foreslåede forordning.
3
5
 kom (2016) 0116 - Ingen titel
1607267_0004.png
Bistand og Civilbeskyttelse har erhvervet på sine kompetenceområder, og som gør det
muligt at gennemføre foranstaltninger i Unionen, som svarer til dem, det normalt
gennemfører i tredjelande. På grund af lighederne mellem at yde nødhjælp for at dække
basale humanitære behov i Unionen og at yde humanitær bistand til mennesker, der er
berørt af katastrofer eller konflikter i tredjelande, fastsættes det ved denne forordning
navnlig, at alle foranstaltninger, som finansieres herunder, bør være i overensstemmelse
med de internationalt vedtagne humanitære principper.
Udbetalingsprocedurerne er også tilpasset nødhjælpens art for at sikre den nødvendige
hurtighed og fleksibilitet. Den foreslåede forordning vil desuden åbne mulighed for
direkte tildeling af tilskud og kontrakter om offentlige indkøb og dække op til 100 % af
de støtteberettigede omkostninger. Der er også tale om en vis grad af tilbagevirkende
kraft.
3. Budget og timing
På grundlag af de foreliggende oplysninger
7
og under hensyntagen til, at det med
rimelighed kan antages, at nogle af de omhandlede behov vil blive dækket af andre
organer, har Kommissionen konkluderet, at der de kommende tre år er behov for 700
mio. EUR for at dække de voksende humanitære behov i Europa under denne migrations-
og flygtningekrise - navnlig i EU-landene langs Vestbalkanruten. Der vil være behov for
en tildeling på 300 mio. EUR for at støtte og supplere medlemsstaternes indsats for at
dække de humanitære behov hos flygtninge og migranter i 2016 og for at tage højde for
eventuelle uforudsete nødsituationer. Der bør øremærkes yderligere 200 mio. EUR til
anvendelse hvert år i henholdsvis 2017 og 2018, da der kan opstå yderligere humanitære
behov - navnlig hvis flygtningestrømmene fortsætter med den nuværende intensitet.
Indtil den foreslåede forordning træder i kraft, vil Kommissionen fortsat gennem bistand
under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed gøre sit
yderste for at dække eventuelle humanitære behov i medlemsstaterne, der er en følge af
den store tilstrømning af flygtninge og migranter. Selv om de i første række skal
anvendes til at dække langsigtede og strukturelle foranstaltninger, der skal styrke EU-
medlemsstaternes permanente kapacitet på migrations- og sikkerhedsområdet, kan
midlerne fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed
også tages i brug i nødsituationer for at dække en lang række kortsigtede behov
(herunder af humanitær art).
4. Konklusion
Kommissionen er klar over, at anvendelsen af midler fra Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed kun kan være en midlertidig løsning,
indtil den foreslåede forordning vedtages. Kommissionen understreger derfor
vigtigheden af, at forslaget vedtages hurtigt, navnlig under hensyn til det forestående
forår og de forventede tiltagende humanitære behov, og den opfordrer Rådet til at handle
hurtigst muligt. Der er behov for handling nu for at tage hånd om den humanitære krise,
der er under udvikling i Unionen.
7
Disse data er indsamlet af Kommissionen under flygtningekrisen og er stillet til rådighed af erfarne
humanitære partnere, der er aktive i marken (f.eks. IOM's og UNHCR's rapport fra 2016 om en regional
Europæisk plan for indsatsen på flygtninge- og migrantområdet (”Regional Refugee and Migrant Response
Plan for Europe”), hvori det anføres, at der ud fra et transitscenario er behov for 550 mio. dollars).
4