kom (2016) 0129 - Ingen titel

Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0129
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 10.3.2016

COM(2016) 129 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

om aktiviteterne i Det Europæiske Netværk på det civil- og handelsretlige område

kom (2016) 0129 - Ingen titel

Indledning: At bygge bro mellem de forskellige retssystemer

Kommissionen har gjort etableringen af et område med retfærdighed og grundlæggende

rettigheder baseret på gensidig tillid til en af sine ti centrale politiske prioriteter. For at nå

dette mål er Kommissionen fast besluttet på at styrke de fælles redskaber, der bidrager til at

bygge bro mellem medlemsstaternes forskellige retssystemer og dermed skabe gensidig tillid

Det Europæiske Retlige Netværk på det civil

og handelsretlige område ("netværket") er i

kraft af sit formål og sin opbygning netop et sådant redskab.

Netværket indledte sine aktiviteter den 1. december 2002. Det blev oprettet ved Rådets

beslutning nr. 2001/470/EF ("beslutningen") af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk

retligt netværk på det civil

og handelsretlige område

med henblik på at forbedre, forenkle og

fremskynde det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på det civil

og handelsretlige

område. I 2009 moderniserede beslutning nr. 568/2009/EF netværkets retlige ramme og

udvidede dets opgaver, aktiviteter og medlemsstruktur på grundlag af en første rapport fra

2006

. Nu er det på tide efter flere års aktiviteter og i lyset af netværkets udvidede

ansvarsområde som følge af nye EU-retsakter på det civil

og handelsretlige område at

forelægge en rapport om netværkets aktiviteter, jf. beslutningens artikel 19.

Netværkets vigtigste opgaver er

•

direkte kontakter og sagsbehandling mellem netværkets nationale kontaktpunkter

fremme af grænseoverskridende adgang til domstolene ved hjælp af informationstiltag

over for borgere og praktiserende jurister via faktaark og andre publikationer, som

offentliggøres på e-justice-portalen på alle EU-sprog

evaluering af og udveksling af erfaringer med de specifikke EU-retsakter på det

civil

og handelsretlige område.

Med udgangspunkt i de opnåede resultater arbejder Kommissionen for yderligere forbedring

af netværkets rolle og funktion

. Som det fremgår af Kommissionens meddelelse af

11. marts 2014 om EU's dagsorden for retlige anliggender 2020

, bør de eksisterende

mekanismer, såsom netværket, "styrkes,

og deres potentiale bør udnyttes til fulde, også

online".

Dette mål blev også fremhævet i Det Europæiske Råds strategiske retningslinjer af

26.-27. juni 2014 for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning for de

kommende år i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, i henhold til hvilke "den

overordnede prioritet nu [er] konsekvent at transformere de nuværende juridiske

instrumenter og politiske foranstaltninger til national ret og effektivt gennemføre og

konsolidere dem".

Denne rapport er baseret på en undersøgelse bestilt af Kommissionen i 2014 om netværkets

aktiviteter ("undersøgelsen"), som er tilgængelig online

, og som indeholder oplysninger om

En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring. Politiske

retningslinjer for den næste Europa-Kommission, Jean-Claude Juncker, Strasbourg, 15.7.2014., kapitel 7.

EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25.

KOM(2006) 203 endelig af 16.5.2006.

Beslutningens artikel 3.

Beslutningens afsnit I, II og III.

COM(2014) 144 final af 11.3.2014, punkt 4.1(v).

Det Europæiske Råds konklusioner (26.-27.6.2014), punkt 3.

http://bookshop.europa.eu/da/evaluation-of-the-activities-of-the-european-judicial-network-in-civil-and-

commercial-matters-pbDS0114824/?CatalogCategoryID=luYKABst3IwAAAEjxJEY4e5L.

kom (2016) 0129 - Ingen titel

netværkets aktiviteter. I den sammenhæng er der blevet gennemført en omfattende høring af

medlemmerne af netværket, herunder en onlinehøring via e-justice-portalen.

2.1

ETVÆRKETS STRUKTUR OG AKTIVITETER

Netværkets medlemmer: på vej mod en stærkere interaktion

Netværkets medlemsstruktur har udviklet sig gennem de seneste år, hovedsagelig som følge af

inddragelsen af sammenslutninger, der repræsenterer praktiserende jurister, og vedtagelsen af

ny EU-lovgivning. Netværket består af 505 medlemmer

, som er inddelt i følgende kategorier:

•

kontaktpunkter udpeget af medlemsstaterne (139 medlemmer)

centrale myndigheder udpeget i henhold til specifikke EU-retsakter

og internationale

aftaler (124 medlemmer)

retsembedsmænd (seks medlemmer)

andre judicielle eller administrative myndigheder, der varetager opgaver inden for

samarbejdet på det civil

og handelsretlige område (166 medlemmer)

faglige sammenslutninger, der repræsenterer praktiserende jurister, som er direkte

involveret i anvendelsen af retsakter vedrørende samarbejdet på det civil

handelsretlige område (70 medlemmer).

Undersøgelsen viste, at interaktionen mellem alle netværkets medlemmer – trods

foranstaltninger truffet som følge af eksisterende initiativer – kunne forbedres yderligere, da

den er vigtig for, at netværket fungerer effektivt og sikrer et fuldt operationelt retligt

samarbejde

. Koordinering mellem de nationale netværk, f.eks. møder mellem nationale

medlemmer af netværket, kan også bidrage til at nå dette mål. Denne gode praksis, som

allerede eksisterer i en række medlemsstater, bør udvides til at omfatte alle de medlemsstater,

der deltager i netværket. Det vil sikre en multiplikatorvirkning med hensyn til at øge

kendskabet til netværkets aktiviteter og netværkets synlighed i medlemsstaterne

. Sådanne

initiativer forbedrer ikke blot samarbejdet mellem alle netværkets medlemmer, men også

mellem EU og medlemsstaternes myndigheder med henblik på en effektiv gennemførelse af

EU-retsakterne om retligt samarbejde på det civil

og handelsretlige område.

2.1.1 Kontaktpunkter og deres ressourcer

Kontaktpunkterne spiller en central rolle i netværkets aktiviteter. De sikrer den daglige drift af

netværket mellem medlemsstaternes myndigheder, men koordinerer også internt med de

øvrige netværksmedlemmer. Gennemsnitligt gav medlemsstaterne meddelelse om fem

kontaktpunkter, men de fleste medlemsstater gav meddelelse om to eller tre.

Danmark deltager ikke i netværket, men kan deltage som observatør i netværkets møder.

Følgende EU-retsakter indeholder bestemmelser om centrale myndigheder: forordning (EF) nr. 2201/2003

("Bruxelles IIa-forordningen"), forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse af dokumenter og forordning

(EF) nr. 4/2009 om underholdspligt. Forordning (EF) nr. 1206/2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes

retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område.

Undersøgelsen, s. 35.

Undersøgelsen, s. 39.

kom (2016) 0129 - Ingen titel

Medlemsstaterne skal i henhold til beslutningens artikel 2a sikre kontaktpunkterne

tilstrækkelige og passende midler med hensyn til personale, ressourcer og moderne

kommunikationsmidler. Kommissionens høring af netværkets medlemmer i 2014 viste, at

visse medlemsstater har afsat flere medarbejdere til deres kontaktpunkter og passende

ressourcer med hensyn til kommunikation og internetadgang. Disse ressourcer er særlig

vigtige, eftersom netværket pålægges flere opgaver med det formål at sikre anvendelsen i

praksis af EU-retsakter på det civil

og handelsretlige område. De organisatoriske ressourcer

bør være tilpasset til, hvor vigtigt det er at gøre det muligt for kontaktpunkterne at varetage de

tildelte opgaver og aktiviteter effektivt.

Kommissionen har i forbindelse med høringer af netværket observeret, at der lejlighedsvist

har været vanskeligheder med hensyn til rapporteringen om gennemførelsen af EU-

lovgivningen, herunder dataindsamling og offentlig adgang til oplysninger om national

lovgivning. Kontaktpunkterne bør derfor i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver

kunne bruge andre myndigheder til støtte og videndeling.

2.1.2

Øget inddragelse af de juridiske erhverv

Et vigtigt element i moderniseringen af netværkets retlige ramme, der blev indført ved

beslutning nr. 568/2009/EF, var at åbne netværket for sammenslutninger af de juridiske

erhverv, som er direkte involveret i det retlige samarbejde på det civil

og handelsretlige

område. Hermed har netværket taget et vigtigt skridt i retning mod at sikre, at alle

praktiserende jurister, der er involveret i gennemførelsen EU-lovgivningen, bidrager til det

retlige samarbejde og en korrekt anvendelse af EU-lovgivningen. Pr. april 2015 var der ifølge

underretninger fra medlemsstaterne 70 faglige sammenslutninger, især dem, der repræsenterer

advokater, notarer og fogeder, der var medlemmer af netværket. Ifølge undersøgelsen føler de

pågældende faglige sammenslutninger sig dog undertiden ikke tilstrækkeligt inddraget

. De

fleste medlemsstater har givet meddelelse om, hvilke sammenslutninger af juridiske erhverv

der er medlemmer af netværket, og inviterer dem systematisk til at deltage i netværkets

aktiviteter, men tre medlemsstater har endnu ikke givet meddelelse om nogen

sammenslutninger. Det er derfor vigtigt at følge de fleste medlemsstaters gode praksis og

inddrage sammenslutninger af juridiske erhverv i netværkets aktiviteter.

Den ændrede beslutning gør det muligt for jurister, når de udøver retlige funktioner i henhold

til specifikke EU-retsakter, at blive medlem af netværket. Det er blevet særlig relevant i

forbindelse med forordning (EU) nr. 650/2012 om arv

. Jurister, der deltager i netværket i

denne egenskab, kan anvende alle netværkets funktioner.

Netværket opretholder et samarbejde med faglige sammenslutninger og netværk på EU-

niveau. Beslutningen indeholder ikke bestemmelser om deres medlemskab af netværket.

Disse sammenslutninger inviteres jævnligt til at deltage i møderne som observatører, giver et

indblik i deres arbejde og kan bidrage til væsentlige drøftelser, når det er relevant.

Undersøgelsen, s. 33.

Begrebet "ret" i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 650/2012 omfatter ikke kun domstole i ordets

egentlige betydning, som udfører en retslig funktion, men også notarer eller tinglysningskontorer i visse

medlemsstater, som udøver en retslig funktion.

kom (2016) 0129 - Ingen titel

2.2 Netværkets metoder

a) Møder mellem kontaktpunkter, herunder møder mellem centrale myndigheder

Afholdelsen af møder har vist sig at være afgørende for, at netværket som fastsat i

beslutningen om dets oprettelse kan udveksle bedste praksis og erfaringer, finde frem til

eventuelle mangler og udvikle en fælles forståelse af anvendelsen af EU-retsakter

. De er

også afgørende for, at netværket kan håndtere aktuelle anmodninger og løse aktuelle

problemer mellem myndighederne og træffe fælles beslutninger

. Møderne bidrager især til

overvågningen og evalueringen af, om EU-lovgivningen om retligt samarbejde på det civil

handelsretlige område gennemføres effektivt. De spiller også en vigtig rolle med hensyn til at

opbygge tillid mellem de forskellige aktører, der er involveret i og bidrager til en korrekt

anvendelse af EU-lovgivningen. Ifølge beslutningen skal kontaktpunkterne mødes mindst én

gang i hvert halvår. I perioden 2009

2015 afholdt Kommissionen 38 møder.

Kontaktpunkternes møder vedrører en specifik EU-retsakt med henblik på at fremme

fokuseret deltagelse af medlemsstaternes specialister.

Ud over løbende møder mellem kontaktpunkterne afholdes der et årligt møde med deltagelse

af alle netværkets medlemmer, hvor en lang række emner med relevans for netværkets

medlemmer drøftes. Mindst én gang om året afholdes der specifikke møder for de centrale

myndigheder i henhold til forordning (EF) nr. 2201/2003 ("Bruxelles IIa-forordningen") og

forordning (EF) nr. 4/2009 om underholdspligt.

b) Bilaterale møder

Parallelt med disse regelmæssige møder afholdes der bilaterale møder mellem sagsbehandlere

og myndigheder, som er involveret i samarbejdsmekanismerne i henhold til både

Bruxelles IIa-forordningen og forordningen om underholdspligt. Formålet med disse møder er

at fremme sagsbehandlingen af verserende individuelle grænseoverskridende sager, som skal

løses i samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder. Disse sager omfatter ofte

følsomme spørgsmål, f.eks. tilfælde af bortførelser af børn eller krav om underholdsbidrag.

Kommissionen tilrettelægger disse møder under fortrolige forhold for at sikre effektive

løsninger på individuelle sager mellem medlemsstaternes myndigheder. Disse direkte

kontakter udgør nyttige og praktiske midler til at fremme samarbejdet og skabet øget tillid

. I

perioden 2010

2014 blev der afholdt 204 individuelle møder i henhold til Bruxelles IIa-

forordningen, og i perioden 2013

2015 blev der afholdt 107 møder i henhold til forordningen

om underholdspligt.

Arbejdsgrupper

Netværket har nedsat arbejdsgrupper om specifikke emneområder med en hovedsagelig

understøttende funktion. Sådanne arbejdsgrupper nedsættes løbende på ad hoc-basis efter

anmodning fra medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen. Deltagelsen i

arbejdsgrupperne er åben for alle netværkets medlemmer i samråd med deres nationale

kontaktpunkter. Arbejdsgrupperne foreslår, forbereder eller gennemfører konkrete tiltag i

netværkets regi. Arbejdsgruppens formandskab varetages normalt af et nationalt kontaktpunkt

eller et andet medlem af netværket.

Beslutningens afsnit II.

Undersøgelsen, s. 45-46.

Undersøgelsen, s. 47.

kom (2016) 0129 - Ingen titel

I perioden 2009

2015 er der nedsat 11 arbejdsgrupper om henholdsvis:

•

Bruxelles IIa – statistiske data

• Familiemægling

• Bruxelles I (omarbejdet) –

dokument i henhold til artikel 26,

stk. 2

• Formularer vedrørende

underholdsrestancer

• Praktisk vejledning om småkrav

• Vejledning om bilag VI og VII til

forordningen om underholdspligt

• Praktisk vejledning om europæisk

betalingspåkrav

• Netværkets synlighed

• Vejledning for borgerne om

forordningen om arv

•

Praktisk

vejledning

kompetence

lovvalg

forbindelse

med

grænseoverskridende

tvister

mellem

arbejdstager

arbejdsgiver

• Udveksling af oplysninger om adgang til udenlandsk ret i henhold til

forordningen om arv

Kontaktpunkternes sagsbehandling og behandling af anmodninger

En af netværkets grundlæggende opgaver er at lette den direkte kontakt mellem myndigheder

med ansvar for det retlige samarbejde på det civilretlige område. Det er navnlig relevant for

sagsbehandlingen og giver mulighed for en sagsbaseret tilgang til gennemførelsen af de

relevante EU-retsakter. Data indsamlet i forbindelse med høringer af netværket har givet et

blandet, men ufuldstændigt billede, som tyder på store forskelle i brugen af netværket til dette

formål. Det tyder på, at der i højere grad skal gøres brug af dette aspekt af netværkets

samarbejdsmekanismer.

Elektroniske redskaber og kommunikationsmetoder i netværket

På nuværende tidspunkt bruger netværket Kommissionens CIRCA-intranet til offentliggørelse

af dokumenter, navnlig listen over netværkets medlemmer og mødedokumenter. Der findes

dog intet elektronisk system til håndtering af anmodninger mellem medlemsstaterne.

Ifølge beslutningen skal der føres et sikret elektronisk register med begrænset adgang baseret

på oplysninger indsendt af kontaktpunkterne

. Et tidligere system, som blev indført til

formålet, blev anset for at være for besværligt at anvende i dagligdagen og blev opgivet. Der

er derfor stadig brug for en effektiv registrering af sagsbehandlingen mellem

kontaktpunkterne. I den forbindelse ville et redskab til elektronisk kommunikation, som

muliggør automatisk registrering af anmodninger, give en række fordele ved at fjerne de

bureaukratiske byrder og lette indsamlingen af statistiske data og ved at øge brugen af

netværkets samarbejdsmekanismer, jf. d).

I denne henseende agter Kommissionen at vurdere de økonomiske og tekniske virkninger af

indførelsen af et redskab eller tilpasningen af et eksisterende redskab til ovenstående formål,

hvortil der kan opnås adgang via netværkets del af e-justice-portalen. Der kan hentes

inspiration fra det indre marked, hvor informationssystemet for det indre marked (IMI) siden

2008

har lettet et sådant samarbejde.

Beslutningens artikel 8, stk. 3.

Informationssystemet for det indre marked er et flersproget webbaseret elektronisk kommunikationssystem,

som blev indført med forordning (EU) nr. 1024/2012.

kom (2016) 0129 - Ingen titel

3. E

VALUERING AF EKSISTERENDE INSTRUMENTER

–

DATAINDSAMLING

En af netværkets centrale funktioner er at overvåge anvendelsen og evalueringen af de

eksisterende EU-retsakter. I denne henseende har indsamlingen af statistiske data endnu ikke

nået et tilfredsstillende niveau. Indsamlingen af statistiske data og statistisk dokumentation er

afgørende for, at der kan foretages en passende evaluering af anvendelsen af gældende EU-

retsakter på det civil

og handelsretlige område som et vigtigt element til at sikre anvendelsen

af principperne for bedre regulering i henhold til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2015

"Bedre

regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden"

. I overensstemmelse med Better

Regulation Guidelines

(retningslinjer om bedre lovgivning) skal det fastsættes, hvilken

dokumentation der skal indsamles, fra hvem og på hvilket tidspunkt.

Medlemsstaterne og Kommissionen skal gøre en fælles indsats for at fastsætte, hvad der skal

betragtes som væsentlige oplysninger i forbindelse med hver enkelt EU-retsakt på det civil

handelsretlige område. Med udgangspunkt i denne indsats skal medlemsstaterne indføre en

ramme for indsamling af statistiske data, som omfatter indsamling af væsentlige oplysninger i

forbindelse med de enkelte EU-retsakter. Drøftelser med Eurostat kan optimere metoderne,

standarderne og definitionerne i forbindelse med indsamlingen af statistiske data inden for

rammerne af netværket – i tæt samarbejde med kontaktpunkterne og de centrale myndigheder

i netværket. Samtidig bør medlemsstaterne tilpasse deres systemer for indsamling af data fra

domstole og andre retlige og administrative myndigheder.

4.1

ETTERE ADGANG TIL KLAGE OG DOMSTOLSPRØVELSE

Udvikling og gennemførelse af e-justice

Siden netværket indledte sine aktiviteter, har det været en af dets centrale opgaver

at indføre

et onlineinformationssystem for borgerne om EU-lovgivning, nationale foranstaltninger til

gennemførelse heraf, national lovgivning, internationale instrumenter og Domstolens

relevante retspraksis. På det grundlag bidrager netværket i dag i høj grad til videreudviklingen

af e-justice. Det blev bekræftet i Rådets flerårige handlingsplan for europæisk e-justice

2014

2018

Migrationen af netværkets websted til e-justice-portalen bør være afsluttet i 2016. For at

forbedre netværkets synlighed på e-justice-portalen og gøre netværkets indhold mere

tilgængeligt er man ved at udvikle en specifik del til netværket på portalen. Siderne i denne

del skal være tydeligt forsynet med netværkets logo. Disse funktioner skal være fuldt ud

indbyrdes forbundet med andre redskaber, som er relevante for jurister, f.eks. det europæiske

civilretlige atlas, den kommende domstolsdatabase eller de dynamiske formularer i

forbindelse med EU-lovgivningen, som er tilgængelige på e-justice-portalen.

Netværkets oplysninger omfatter faktaark om spørgsmål om adgang til klage og

domstolsprøvelse i medlemsstaterne. Disse faktaark indeholder oplysninger om national

lovgivning og nationale procedurer. Der er særlig fokus på spørgsmål vedrørende adgang til

klage og domstolsprøvelse og adgang til udenlandsk lovgivning.

COM(2015) 215 final.

SWD(2015) 111 final, s. 43.

Beslutningens artikel 14-18.

EUT C 182 af 14.6.2014, s. 2.

kom (2016) 0129 - Ingen titel

På nuværende tidspunkt har netværket offentliggjort 10 695 sider i form af faktaark om

national lovgivning, hvilket for 2014 genererede i alt 359 184 sidevisninger (gennemsnitligt

29 932 visninger pr. måned). Dette tal steg betragteligt i 2015 til i alt 2 994 122 sidevisninger

(gennemsnitligt 249 510 pr. måned) efter offentliggørelsen af faktaark om arv,

familiemægling, lovvalg og krav om underholdspligt og sandsynligvis som følge af

Kommissionens specifikke kommunikationskampagne efter ikrafttrædelsen af forordning

(EU) nr. 650/2012 om arv den 17. august 2015.

Indholdet på disse sider om national lovgivning og nationale procedurer udarbejdes på

nationalt niveau og bekræftes og opdateres løbende af det nationale netværks

indholdsadministratorer for e-justice-portalen.

På nuværende tidspunkt er der offentliggjort faktaark om følgende emneområder:

•

Kompetence

• Småkrav

• Bevisoptagelse

• Brug af informationsteknologier i

retssager

• Forældremyndighed

• Familiemægling

• Sagsanlæg ved domstolene

• Skilsmisse

• Foreløbige foranstaltninger og

sikkerhedsforanstaltninger

• Lovlig fjernelse af et barn

• Insolvens

• Forkyndelser

• Sager, der indebærer

betalingspåbud

• Procedurer for domsfuldbyrdelse

• Procesfrister

• Krav vedrørende

underholdsbidrag

• Arv

• Lovvalg

Der arbejdes på at udarbejde faktaark om yderligere tre emneområder, nemlig lovbestemte

renter, bevisoptagelse og netværkets nationale strukturer. For så vidt angår de eksisterende

faktaark skal den løbende opdatering heraf samt deres troværdighed og sproglige nøjagtighed

sikres ved hjælp af overvågningsværktøjer, der er blevet indført i e-justice-portalens

indholdsadministrationssystem.

Et andet område, hvor netværket kan yde nyttig støtte til de nationale myndigheder, er

koordineringen og tilrettelæggelsen af grænseoverskridende videokonferencer mellem

domstole.

4.2

Vejledninger om EU-retsakter

For at fremme en effektiv anvendelse af EU-retsakter har netværket udarbejdet vejledninger

for borgere og praktiserende jurister, som skal sikre domstolenes og andre juristers ensartede

anvendelse af EU-lovgivningen på det civil

og handelsretlige område. Disse vejledninger er

rettet mod enten borgerne eller domstole og jurister.

I perioden 2009

2014 er der udarbejdet følgende vejledninger:

Vejledninger for borgere

• Grænseoverskridende civile søgsmål i EU

• Europæisk småkravsprocedure

Vejledninger for praktiserende jurister

• Samarbejde om civilretlige spørgsmål i Den

Europæiske Union

• Praktisk vejledning i anvendelsen af Bruxelles IIa-

forordningen

• Anvendelse af den europæiske småkravsprocedure

• Anvendelse af forordningen om den europæiske

betalingspåkravsprocedure

• Anvendelse af forordningen om det europæiske

kom (2016) 0129 - Ingen titel

tvangsfuldbyrdelsesdokument

Publikationerne er tilgængelige online på 23 sprog på den europæiske e-justice-portal

webstedet for Kommissionen Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere eller

EU Bookshop. Ifølge undersøgelsen bedømte respondenterne netværkets publikationer

positivt. Næsten 70 % anførte, at vejledningen for jurister opfyldte deres behov. 60 % mente,

at deres behov blev opfyldt med faktaarkene

Ikke desto mindre ville det være hensigtsmæssig med en bedre promovering af

vejledningerne, f.eks. i forbindelse med arrangementer for praktiserende jurister, såsom

uddannelsesarrangementer. Der bør sikres lettere adgang til vejledningerne på e-justice-

portalen, og alle websteder for de institutioner, som medlemmerne af netværket tilhører, bør

indeholde links til vejledningerne.

4.3

Andre praktiske redskaber

Netværket bestræber sig på at udvikle flere praktiske redskaber. Disse udvikles på

kontaktpunkternes initiativ ud fra specifikke behov, der indkredses på grundlag af erfaringer

med anvendelsen af EU-lovgivningen på det civil

og handelsretlige område.

I perioden 2009

2014 har der været tale om følgende initiativer:

Redskab

Indsamling af statistikker i henhold til Bruxelles IIa-

forordningen

Ikke-obligatorisk beregningsformular for

underholdsrestancer

Vejledning om formularer vedrørende underholdsbidrag

Ikke-obligatorisk notat om artikel 26, stk. 2, i

Bruxelles I-forordningen (omarbejdning)

Funktioner

Evaluering af mekanismer i henhold til

Bruxelles IIa-forordningen

Letter beregningen af underholdsrestancer

Letter udfyldelsen af formularerne i henhold til

forordningen om underholdspligt

Valgfri standardtekst, som domstolene kan bruge til

at underrette borgerne om deres ret til at anfægte

domstolens kompetence

5.1

ETVÆRKETS SYNLIGHED

Synlighed blandt praktiserende jurister og borgerne

Netværket kan kun indfri sit potentiale, hvis de praktiserende jurister kender til dets eksistens

og de redskaber, det tilbyder. Derfor skal der på nationalt og europæisk niveau træffes

foranstaltninger for at øge netværkets generelle synlighed.

Netværkets synlighed afhænger primært af de nationale strukturer i de enkelte medlemsstater.

Det kan konstateres, at informationsstrømmen mellem de interesserede parter i de

medlemsstater, hvor der findes et formelt nationalt netværk, lader til at fungere bedre, hvilket

gør netværket mere synligt.

I forbindelse med netværkets årlige møde i februar 2015 blev deltagerne enige om at

prioritere indsatsen for at gøre netværket mere synligt, ikke kun blandt praktiserende jurister,

Netværkets publikationer er tilgængelige på den europæiske e-justice-portal:

https://e-

justice.europa.eu/content_ejn_s_publications-287-da.do?clang=da.

Undersøgelsen, s. 51.

kom (2016) 0129 - Ingen titel

men også blandt borgerne. Indsatsen skulle gøre netværket mere synligt på den europæiske e-

justice-portal og øge dets synlighed på nationale websteder, i de sociale medier og hos

domstole og de juridiske erhverv ved hjælp af trykt materiale og onlinemateriale. I

februar 2015 oprettede Kommissionen et hashtag på Twitter (#EJNcivil), som er blevet brugt

til at formidle netværkets resultater. Netværket har desuden altid spillet en vigtig rolle i at

fremme Den Europæiske Civilretlige Dag, og medlemsstaterne bør bruge denne dag som et

forum for at tilrettelægge grænseoverskridende arrangementer.

I den sammenhæng er det også vigtigt, at netværkets aktiviteter er gennemsigtige. Det ville

være gavnligt for netværket og dem, der ønsker at gøre brug af det, at der offentliggøres

oplysninger om dagsordener og referater fra møder. Det skal bemærkes, at netværkets

aktiviteter henhører under forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, og at dets dokumenter skal stilles til

rådighed i henhold til disse bestemmelser.

5.2

Kontakter med andre netværk

Synergien med andre netværk og mellemstatslige organisationer med samme mål bidrager til,

at netværket kan varetage sine primære opgaver i henhold til beslutningen. Bestemmelser

herom findes i beslutningens artikel 12a, stk. 1.

I denne henseende samarbejder netværket med Det Europæiske Retlige Netværk (i

straffesager)

, Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN)

og Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre (ECC-NET)

. Netværket arbejder navnlig tæt

sammen med EJTN i forbindelse med dette netværks initiativer vedrørende uddannelse af

dommere og anklagere i EU-retsakter på det civil

og handelsretlige område. Dette

samarbejde skal sikre udveksling af ekspertise og via netværket identificere specifikke

spørgsmål, inden for hvilke EJTN kan tilbyde uddannelse af dommere og anklagere.

Endelig bør kontakter med andre netværk, såsom Dit Europa – Råd & Vink

og Solvit,

videreudvikles. Disse andre netværk bør indbydes, når møderne omhandler emner, hvor de

kan bidrage til drøftelserne.

ONKLUSIONER OG HENSTILLINGER

Netværket har i høj grad bidraget til et effektivt retligt samarbejde mellem medlemsstaterne

på det civil

og handelsretlige område, og fuld inddragelse af netværkets medlemmer er en

integreret del af den daglige gennemførelse af den gældende EU-ret på det civilretlige

område. Derudover har de ændringer af beslutningen, der blev foretaget i 2009, bidraget til

netværkets positive udvikling. Netværket har vist sig at være effektivt, men dets måde at

fungere på kan forbedres inden for den gældende retlige ramme. Kommissionen konkluderer

derfor, at det ikke er nødvendigt at ændre beslutningen.

Der er dog, baseret på de allerede igangværende initiativer, stadig områder, hvor netværket

bør udvide sin kapacitet med henblik på at leve op til sit ansvar for at sikre en gnidningsløs

anvendelse af EU-lovgivningen om retligt samarbejde på det civil

og handelsretlige område.

http://www.ejn-crimjust.europa.eu/ejn/.

http://www.ejtn.eu.

http://ec.europa.eu/consumers/solving_consumer_disputes/non-judicial_redress/ecc-net/index_en.htm.

http://europa.eu/youreurope/advice.

kom (2016) 0129 - Ingen titel

Kommissionen har identificeret syv nøglepunkter, som kræver handling for at forbedre

netværkets aktiviteter:

1) I overensstemmelse med beslutningen og i henhold til bedste praksis i visse

medlemsstater skal alle kontaktpunkter tildeles de nødvendige midler og den

nødvendige støtte på nationalt niveau for effektivt at kunne løse deres stadig flere

opgaver.

2) Med udgangspunkt i bedste praksis i en række medlemsstater bør der oprettes

netværk på nationalt niveau i alle medlemsstaterne, som samler nationale

netværksmedlemmer og sikrer interaktion på nationalt niveau samt videndeling og

indsamling af information.

3) Der bør sikres øget inddragelse af dommere og andre retlige myndigheder samt

praktiserende jurister i alle netværkets aktiviteter.

4) Synergien med andre europæiske netværk med lignende mål bør øges

5) Det bør sikres, at kendskabet til netværket forbedres – navnlig på grundlag af det

igangværende arbejde for at øge dets synlighed – via en specifik del i den europæiske

e-justice-portal og øget synlighed på nationale websteder for de institutioner, som

netværkets medlemmer tilhører, og ved at formidle information via sociale medier og

andre kommunikationskanaler.

6) Netværkets rolle i den fulde efterfølgende evaluering af de eksisterende retsakter

bør videreudvikles ved at finde frem til og indsamle vigtige statistiske data baseret på

nationale dataindsamlingsmekanismer.

7) Kommissionen agter at vurdere de økonomiske og tekniske konsekvenser af

indførelsen af et nyt redskab eller tilpasning af et eksisterende elektronisk redskab til

udveksling af oplysninger med henblik på sikker kommunikation og registrering, som

skal bruges af kontaktpunkterne.

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om EU's dagsorden for retlige

anliggender 2020 og Det Europæiske Råds strategiske retningslinjer af 26.-27. juni 2014 – og

i henhold til beslutningens artikel 19 – vil den næste rapport bygge på de aktuelle resultater og

indeholde en fyldestgørende vurdering af virkningerne af netværkets aktiviteter.