Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0165
Offentligt
1612364_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.3.2016
COM(2016) 165 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET
EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET
Første rapport om omfordeling og genbosætning
DA
DA
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0002.png
1
Indledning
I 2015 ankom der ca. 880 000 personer til Den Europæiske Union via Grækenland og Italien.
I maj 2015 foreslog Kommissionen for første gang i europæisk migrationspolitiks historie at
omfordele personer med et tydeligt behov for international beskyttelse inden for EU fra
medlemsstater, der er under et ekstremt pres, til andre EU-medlemsstater. I september 2015
vedtog Rådet to retligt bindende afgørelser
1
, hvorved der blev oprettet en midlertidig og
ekstraordinær mekanisme for omfordeling af 160 000 ansøgere, der har et tydeligt behov for
international beskyttelse, fra Grækenland og Italien
2
.
Samtidig har Kommissionen med henblik på overordnet at tackle den globale migrationskrise
og udvise solidaritet med de tredjelande, der også er påvirket heraf, henstillet, at der indføres
en EU-genbosætningsordning for 20 000 personer, der har behov for international
beskyttelse. I juli 2015 enedes medlemsstaterne sammen med de lande, der har tilsluttet sig
Dublinsystemet, over to år at genbosætte 22 504 personer fra Mellemøsten, Afrikas Horn og
Nordafrika, som har brug for international beskyttelse.
Selv om flygtningestrømmen fortsætter i 2016, er det imidlertid hidtil kun 937 personer, der er
blevet omfordelt fra Italien og Grækenland, og kun 4 555, der er blevet genbosat. Det forhold,
at begge ordninger ikke er blevet gennemført i tilfredsstillende omfang, skyldes en række
forskellige faktorer, herunder manglende politisk vilje i medlemsstaterne til fuldt og rettidigt
at opfylde deres retlige forpligtelse til at modtage omfordelte personer. Indtil for nylig
udgjorde politikken med at vinke migranterne videre langs Vestbalkanruten en yderligere
hindring for omfordelingsordningen, da de fleste af de kandidater, der kunne komme i
betragtning til omfordeling, rejste videre i stedet for at blive omfordelt på en velordnet måde.
Parallelt hermed har medlemsstaterne stillet sig tøvende over for at genbosætte migranter, da
der fortsat ankommer migranter på irregulær vis.
Efter Kommissionens rapport
3
om, hvordan det er muligt at genskabe ordnede forhold på den
østlige Middelhavsrute/Vestbalkanruten, samt Det Europæiske Råds konklusioner af mødet
den 18.-19. februar 2016 og stats- og regeringschefernes møde den 7. marts 2016
4
enedes
medlemsstaterne om at vedtage en europæisk tilgang for at bringe politikken med at vinke
migranterne videre til ophør. De bemærkede desuden, at det er nødvendigt at støtte op om
Grækenland i denne svære tid, idet der tages hensyn til den meget vanskelige humanitære
situation i marken, der er under hurtig udvikling. Hvis strømmen af migranter fortsætter, kan
over 100 000 ifølge FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) strande i Grækenland
inden for en måned. Man har derfor opfordret til i væsentlig grad at fremskynde
gennemførelsen af omfordelingen for derved at lette det store pres, der på nuværende
tidspunkt hviler på Grækenland.
1
Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien
og for Grækenland på området international beskyttelse og Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22. september
2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse.
2
Ud af de 160 000 var det ifølge Kommissionens forslag hensigten, at 54 000 skulle omfordeles fra Ungarn, men
de vil i stedet blevet omfordelt fra Italien og Grækenland, hvis der ikke inden september 2016 vedtages en
ændringsafgørelse til den anden rådsafgørelse om omfordeling.
3
COM(2016) 85 final.
4
EUCO 1/16; SN 28/16.
2
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0003.png
Med denne meddelelse opfyldes forpligtelsen i henhold til artikel 12 i Rådets to afgørelser om
at rapportere til Rådet hver sjette måned om gennemførelsen af afgørelserne og køreplanen
for Italien og Grækenland. Desuden opfylder Kommissionen sin forpligtelse i henhold til
køreplanen "Tilbage til Schengen"
5
om hver måned at rapportere om gennemførelsen af
omfordelingen og genbosætningen. I denne meddelelse opsummeres de indkredsede
udfordringer og de opnåede erfaringer i disse første måneder af gennemførelsen af
omfordelings- og genbosætningsordningerne, og den indeholder henstillinger og
foranstaltninger med henblik på på kort sigt at sikre en bedre gennemførelse.
2
Omfordeling
2.1 Retlig baggrund for og lande, der deltager i EU's omfordelingsordninger
På grundlag af de to afgørelser i september 2015 skal 106 000 asylansøgere omfordeles fra
Italien
6
og Grækenland
7
inden september 2017. Medmindre Kommissionen inden
26. september 2016 forelægger Rådet et forslag om tilpasning af omfordelingsmekanismen
8
,
skal de resterende 54 000 omfordeles fra Italien og Grækenland. I overensstemmelse med
Rådets konklusioner af 20. juli 2015 skal medlemsstaterne desuden i medfør af Rådets første
afgørelse stadig give tilsagn om at stille de resterende 7 744 pladser ud af de i alt aftalte
40 000 pladser til rådighed. Medlemsstaterne har pligt til fra Italien og Grækenland at
modtage det antal omfordelte personer, de er blevet tildelt i medfør af bilag I og II i Rådets
afgørelse (EU) 2015/1601
9
, samt det antal, der er aftalt i medfør af Rådets afgørelse (EU)
2015/1523
10
, jf. tallene i Rådets konklusioner af 20. juli 2015. Denne forpligtelse skal
opfyldes inden for et tidsrum på to år.
Det Forenede Kongerige og Irland er i overensstemmelse med deres særlige stilling, jf.
protokol 21 og 22 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, ikke bundet af
denne afgørelse, men de kan vælge at deltage i den. Den 6. oktober 2015 valgte Irland at
deltage i begge rådsafgørelser og er allerede ved at modtage omfordelte migranter fra Italien
og Grækenland. Derudover har de lande, der har tilsluttet sig Dublinsystemet (Schweiz, Norge
og Liechtenstein), udtrykt interesse for at deltage i omfordelingsordningen og er ved at
afslutte indgåelsen af de nødvendige bilaterale aftaler med Italien og Grækenland med henblik
på at indgå i omfordelingen snarest muligt. Ungarn og Østrig har ikke givet tilsagn om nogen
pladser i medfør af afgørelse (EU) 2015/1523. Ungarn og Slovakiet har indbragt sager
11
for
EU-Domstolen med henblik på prøvelse af lovligheden af den anden rådsafgørelse om
omfordeling. Disse sager har ikke suspenderende virkning, og medlemsstaterne er således
fortsat forpligtet til at modtage omfordelte migranter i medfør af den pågældende afgørelse.
Migrationspresset på Sverige og Østrig har fået disse to medlemsstater til at anmode om en
midlertidig suspendering af deres forpligtelser i medfør af Rådets afgørelser om omfordeling.
For at efterkomme disse anmodninger vedtog Kommissionen i december 2015 et forslag til
5
6
COM(2016) 120 final.
39 600 asylansøgere skal omfordeles fra Italien i medfør af de to rådskonklusioner om omfordeling.
7
66 400 asylansøgere skal omfordeles fra Grækenland i medfør af de to rådskonklusioner om omfordeling.
8
Artikel 4, stk. 3, i Rådets afgørelse (EU) 2015/1601.
9
Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22.9.2015.
10
Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14.9.2015.
11
C-643/15 og C-647/15.
3
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0004.png
Rådets afgørelse om midlertidig suspendering af Sveriges forpligtelser i medfør af begge
rådsafgørelser om omfordeling
12
og i februar 2016 et forslag til Rådets
gennemførelsesafgørelse om midlertidig suspendering af 30 % af antallet af asylansøgere, der
skal omfordeles til Østrig i medfør af Rådets afgørelse (EU) 2015/1601. Rådet vedtog
afgørelsen vedrørende Østrig den 10. marts 2016. Som følge heraf er Østrig omfattet af en
etårig suspendering af omfordelingen af 1 065 asylansøgere. Forslaget vedrørende Sverige
drøftes stadig i Rådet og Europa-Parlamentet.
2.2 Italiens og Grækenlands køreplaner
I henhold til omfordelingsafgørelsernes artikel 8 har Grækenland og Italien forelagt
Kommissionen og Rådet køreplaner med foranstaltninger på områderne asyl, første
modtagelse og tilbagesendelse med henblik på at øge deres systemers kapacitet, kvalitet og
effektivitet på disse områder samt foranstaltninger, der skal sikre en hensigtsmæssig
gennemførelse af omfordelingsafgørelserne. Alle medlemsstaterne og de lande, der har
tilsluttet sig Dublinsystemet, har fået meddelelse om køreplanerne og drøftet dem på en
workshop om fordeling, som Kommissionen afholdt den 21. september 2015, og i forummet
om omfordeling og genbosætning den 1. oktober 2015.
Kommissionen har regelmæssigt rapporteret
13
om de fremskridt, både Grækenland og Italien
har gjort med gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger på de hovedområder, der
henvises til i køreplanen for at: oprette fuldt fungerende hotspotcentre, gennemføre
omfordelingsprogrammet, sikre en effektiv tilbagesendelse af migranter, der ikke er berettiget
til international beskyttelse, forbedre grænseforvaltningen og opbygge tilstrækkelig og
passende modtagelseskapacitet.
Italien
har i sin køreplan forpligtet sig til at oprette seks hotspotcentre, fem på Sicilien og et i
Puglia. På nuværende tidspunkt er fire hotspotcentre operationelle, mens et center er blevet
omdannet til omfordelingscenter. Italien bebudede på Rådets (retlige og indre anliggender)
møde den 10. marts 2016, at der var et femte hotspotcenter på vej, og at dets endelige
placering ville blive meddelt Europa-Kommissionen snarest muligt. Som anført i køreplanen
er de italienske hotspotcentre knyttet tæt sammen med omfordelingsprocessen, for hvilken der
er blevet udformet en standardiseret og effektiv procedure i tæt samarbejde med Det
Europæiske Asylstøttekontor (EASO). Proceduren for overførsel af uledsagede mindreårige i
medfør af omfordelingsafgørelserne mangler endnu at blive fastlagt. Hvad angår den
efterfølgende indkvartering af asylansøgere, svarer antallet af pladser, der på nuværende
tidspunkt er til rådighed, til dem, der er anført i køreplanen. Det ville dog være ønskeligt at
øge effektiviteten, navnlig hvad angår indførelsen af en mere organiseret fordeling af
asylansøgere på Italiens område. Antallet af modtagelsespladser for uledsagede mindreårige,
12
13
COM(2015) 677 final.
Meddelelse fra Kommissionen: Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og
retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration (COM(2015) 490 af 23.9.2015).
Meddelelse fra Kommissionen: Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede
foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration (COM(2015) 510, 14.10.2015).
Meddelelse fra Kommissionen: Statusrapport om oprettelsen af hotspotcentre i Grækenland (COM(2015) 678 af
15.12.2015).
Meddelelse fra Kommissionen om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den
europæiske dagsorden for migration (COM(2016) 85, 10.2.2016).
Meddelelse fra Kommissionen: Progress Report on the Implementation of the hotspots approach in Greece
(COM(2016) 141 af 4.3.2016).
4
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0005.png
der er til rådighed, svarer til køreplanen, selv om der skal stilles yderligere pladser til rådighed
for at sikre en gnidningsløs overgang fra den første modtagelse til den videre modtagelse. På
den anden side er modtagelseskapaciteten for personer, der skal sendes tilbage, yderst
begrænset og under den tærskel, der blev anført i køreplanen, hvilket giver betydelige
problemer med at sikre en hurtig gennemførelse af tilbagesendelsesoperationerne. Det
igangværende arbejde med at reformere Italiens asylsystem skal afsluttes inden sommer med
henblik på at afhjælpe de resterende mangler og sikre en mere smidig asylprocedure, bl.a.
med hensyn til at sikre en mere ensartet kvalitet i beslutningstagningen på tværs af landet.
Grækenland
har i sin køreplan forpligtet sig til at oprette fem hotspotcentre. Der er på
nuværende tidspunkt fire operationelle hotspotcentre, mens et er ved at blive færdiggjort på
øen Kos. Procedurerne i hotspotcentrene synes at være ved at blive effektive, hvad angår
registreringen af et stort antal tredjelandsstatsborgere hver dag, men der er visse yderligere
forbedringer af det centrale IT-system på vej med henblik på at klare stigningen i
indlæsningen af fingeraftryk. Det er nødvendigt fuldt ud at gennemføre systematisk kontrol i
sikkerhedsdatabaser, og der kræves stadig en indsats for at opdage og sikre opfølgningen af
sager om dokumentfalsk. Selv om formidlingen af oplysninger og registreringen af personer,
der kan komme i betragtning til omfordeling, indgår som en del af hotspottilgangen i
Grækenland, er den græske asyltjeneste og EASO kun til stede på tre øer. I lyset af den
pludselige stigning i antallet af tredjelandsstatsborgere på Grækenlands område er landet nu
ved at optrappe sit indkvarteringssystem med hjælp fra militæret og med finansiel støtte fra
Den Europæiske Union og støtte fra EU's civilbeskyttelsesmekanisme. EASO er begyndt at
udvide sine operationer for at øge Grækenlands registreringskapacitet. Hvad angår
tilbagesendelser, har Grækenland for nyligt øget antallet af personer, der tilbagetages af
Tyrkiet. Detentionskapaciteten er dog fortsat begrænset, og der er brug for at modernisere
adskillige detentionscentre.
Det skal bemærkes, at Grækenland stadig mangler at gøre fremskridt, hvad angår dets
generelle asylsystem. Kommissionen indkredsede de foranstaltninger, der er påkrævet i den
forbindelse, i en henstilling af 10. februar 2016
14
. Grækenland har rapporteret herom den
4. marts. Kommissionen har foretaget en foreløbig vurdering af svaret og vil tage kontakt med
de græske myndigheder for at få yderligere præciseringer. Kommissionen vil fortsat følge de
fremskridt, Grækenland gør, meget tæt og forud for Det Europæiske Råds møde i juni
foretage en vurdering af, om forholdene er sådan, at det er muligt for medlemsstaterne
gradvist at genoptage de individuelle overførsler til Grækenland i medfør af
Dublinforordningen.
Bilag 3 og 4 indeholder en oversigt over de fremskridt, Italien og Grækenland har gjort med
gennemførelsen af køreplanerne, og de foranstaltninger, der endnu mangler at blive truffet.
2.3 Hovedtendenserne
efter
omfordelingsordningen:
fem
måneders
gennemførelse
af
Langsom gennemførelse, men de første tegn på, at det går i den rigtige retning:
Den
15. marts 2016 var kun 937 personer blevet omfordelt (368 fra Italien og 569 fra
Grækenland). Erfaringerne fra de første uger i marts, hvor 287 personer (241 alene fra
14
Kommissionens henstilling rettet til Den Hellenske Republik om hastende foranstaltninger, som Grækenland
skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 (C(2016)
871 af 10.2.2016).
5
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0006.png
Grækenland) hurtigt var blevet omfordelt, viste imidlertid, at hvis medlemsstaterne
udviser beslutsomhed, kan omfordelingen fungere.
Som vist i figur 1 nedenfor er den fart, hvormed omfordelingen sker, steget væsentligt
i de første uger af marts, men den er stadig utilstrækkelig til at nå målene i de to
rådsafgørelser om omfordeling, som er nødforanstaltninger med henblik på at lette det
betydelige asylpres, der hviler på Grækenland og Italien. Da der er tale om et akut
pres, navnlig i Grækenland, bliver det så meget desto mere nødvendigt, at indsatsen
optrappes.
Figur 1 - Omfordelingsoverførsler i tidsrummet oktober 2015-15. marts 2016
Medlemsstaterne har fremsat erklæringer i forskellige fora om at stille 6 884 pladser til
rådighed
til
omfordelte
personer.
Den
15. marts
2016
havde
tilflytningsmedlemsstaterne givet
meddelelse om, hvor mange omfordelte ansøgere
om international beskyttelse de i alt var parate til hurtigt at modtage
(de såkaldte
formelle tilsagn), nemlig 3 723. Det positive var, at de fleste medlemsstater har
udpeget
forbindelsesofficerer,
som spiller en vigtig rolle i proceduren.
Hurtig stigning i antallet af kandidater til omfordeling:
I de første fem måneder af
gennemførelsen af omfordelingsordningen var antallet af kandidater til omfordeling,
lavt (f.eks. omkring 20 personer pr. dag i Grækenland). Det skyldtes delvis den
begrænsede tillid, migranterne havde til omfordelingsordningen.
I de første uger af marts steg antallet dog betydeligt (f.eks. 300 personer pr. dag i
Grækenland). Det er delvis en konsekvens af restriktionerne ved grænsen mellem
Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, men også den
yderligere indsats, der blev gjort for at videreformidle oplysninger, bl.a. udsendelse af
mobile hold fra EASO uden for hotspotcentrene for at nå ud til flest muligt. Der er dog
stadig risiko for, at en person, der har fået besked om, hvilken medlemsstat
vedkommende skal omfordeles til, forsvinder.
6
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0007.png
Et øget antal nationaliteter, der kan komme i betragtning til omfordeling, men også
større uforudsigelighed, hvad angår de nationaliteter, der potentielt er omfattet af
Rådets afgørelser:
Omfordelingsordningen finder anvendelse på nationaliteter, for
hvilke anerkendelsen som personer med krav om international beskyttelse i
gennemsnit i EU ligger på 75 % og derover. Disse oplysninger er baseret på data fra
Eurostat og ajourføres hvert kvartal på grundlag af Eurostats rapporter. Kommissionen
informerer derefter EASO om, hvilke nationaliteter der kan komme i betragtning til
omfordeling, og EASO videreformidler disse oplysninger til de nationale
kontaktpunkter. Hver fjerde måned kan der således tilføjes eller fjernes nationaliteter
fra listen over dem, der kan komme i betragtning til omfordeling, hvilket skaber
usikkerhed blandt migranterne og interessenterne. På grundlag af de seneste
kvartalsoplysninger fra Eurostat (4. kvartal 2015) kan personer med følgende
nationaliteter på nuværende tidspunkt komme i betragtning til omfordeling
15
: Burundi,
Den Centralafrikanske Republik, Eritrea, Costa Rica, Saint Vincent og Grenadinerne,
Bahrain, Irak, Maldiverne, Syrien og britiske oversøiske lande og territorier
16
. I
forhold til den tidligere kvartalsrapport er Yemen og Swaziland blevet slettet af listen.
Omfordelingen af sårbare ansøgere om international beskyttelse, herunder
uledsagede mindreårige, udgør en udfordring:
Kun et meget begrænset antal
uledsagede mindreårige (en eller to fra Grækenland til Finland) er blevet omfordelt
trods rådsafgørelserne om omfordeling, i henhold til hvilke det kræves, at
behandlingen af sårbare ansøgeres sager prioriteres. Der er forskellige årsager hertil,
bl.a. at tilflytningsmedlemsstaterne tøver med at acceptere omfordelingen af
uledsagede mindreårige og manglen på særlige procedurer i Italien og Grækenland for
omfordelingen af denne gruppe. Omfordelingen af uledsagede mindreårige er en
kompleks proces, og nogle migranter, navnlig eritreere i Italien, har hævdet, at de er
voksne for at ikke at blive adskilt fra den gruppe, de ankom sammen med. Italien og
Grækenland er ved at udvikle nye procedurer for hurtigt at omfordele uledsagede
mindreårige ud fra barnets tarv og deres nationale lovgivning. De italienske
myndigheder og Frontex stiller eksperter inden for aldersvurdering til rådighed.
Adskillige organisationer optrapper deres indsats for at sikre passende
modtagelsesfaciliteter i Grækenland (f.eks. UNICEF Child and Family Support Hubs).
Mere generelt foreligger der ingen specifikke data vedrørende antallet af
omfordelingsoverførsler af sårbare ansøgere om international beskyttelse. Erfaringerne
i marken viser imidlertid, at mange ansøgere tilhører denne kategori (f.eks. gravide
kvinder, handicappede personer og ældre). Trods opfordringen til medlemsstaterne om
at give oplysninger om deres kapacitet til at modtage særligt sårbare personer, har
næsten ingen medlemsstater rapporteret om en kapacitet, der virker troværdig.
15
Da Rådets afgørelser blev vedtaget, var det statsborgere i Syrien, Irak og Eritrea, der kunne komme i
betragtning til omfordeling. Ved den første ajourføring (3. kvartal 2015) kunne statsborgere i følgende lande
komme i betragtning til omfordeling: Bahrain, Den Centralafrikanske Republik, Eritrea, Irak, Syrien, Swaziland
og Yemen.
16
For nogle af de ovennævnte nationaliteters vedkommende drejer det sig om færre end 200, der har ansøgt om
international beskyttelse i EU i det pågældende tidsrum. Da rådsafgørelserne om omfordeling ikke indeholder
bestemmelser om et minimumsantal afgørelser med henblik på at beregne EU-gennemsnittet, falder de
nationaliteter, der er berørt af meget få afgørelser, der alle er positive, let ind under anvendelsesområdet for
rådsafgørelserne om omfordeling.
7
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
2.4 Kommissionens og EU-agenturernes indsats
Kommissionen har sendt
administrative skrivelser
til tilflytningsmedlemsstaterne den
10. februar 2016, hvori de opfordres til at fremskynde gennemførelsen af rådsafgørelserne og
at tage fat på mange af de hindringer, der er blevet kortlagt. Den har sendt lignende skrivelser
til Italien og Grækenland med henstillinger om at forbedre og fremskynde
omfordelingsproceduren. Derudover har Kommissionen indledt traktatbrudssager mod Italien
og Grækenland vedrørende gennemførelsen af Eurodac-forordningen og mod Grækenland i
forbindelse med direktivet om modtagelsesforhold.
Som fastsat i omfordelingsordningen modtager Italien og Grækenland
finansielle midler
via
deres nationale programmer inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden
(et supplerende fast beløb på 500 EUR for hver person, der omfordeles) til støtte for deres
bestræbelser i forbindelse med omfordeling. Der ydes også finansiel bistand til
tilflytningsmedlemsstaterne, som modtager et fast beløb på 6 000 EUR for hver omfordelt
person, de modtager inden for rammerne af deres nationale programmer under Asyl-,
Migrations- og Integrationsfonden. Der er øremærket i alt 1 040 mio. EUR til omfordelingen
af 160 000 personer, og de nationale programmer inden for rammerne af Asyl-, Migrations-
og Integrationsfonden er blevet ændret, således at de omfatter beløb svarende til
98 547 personer, der skal omfordeles (i alt 644,5 mio. EUR). Endelig er der blevet stillet en
betydelig finansiel støtte til rådighed som nødbistand til Den Internationale Organisation for
Migration (IOM) inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden som støtte
til gennemførelsen af nødomfordelingsmekanismen i Grækenland og Italien.
Den 10. marts 2016 vedtog Kommissionen en række ændringer af arbejdsprogrammerne for
2016, hvorved midlerne til nødbistand fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og
Fonden for Intern Sikkerhed blev øget med yderligere 275,5 mio. EUR. For at finansiere den
supplerende nødbistand vil de midler fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden
for Intern Sikkerhed, der er afsat på EU's budget for 2016, og som endnu ikke er blevet tildelt,
blive anvendt. Stigningen i nødbistanden følger efter Det Europæiske Råds konklusioner af
mødet den 18.-19. februar 2016, hvori der blev opfordret til hurtigt at gøre en indsats for at
forbedre den humanitære situation i Grækenland og i landene på Vestbalkan ved at udnytte
alle disponible EU-midler og nationale midler hertil. Det oprindelige budget på
188,98 mio. EUR til nødbistand inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden og Fonden for Intern bistand for 2016 er nu blevet øget med yderligere
193,5 mio. EUR til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og 82 mio. EUR til Fonden for
Intern Sikkerhed, således at der i 2016 er i alt 464 mio. EUR til rådighed til dækning af
medlemsstaternes mest akutte behov i forbindelse med flygtningekrisen.
Kommissionen har på anmodning af Rådet (retlige og indre anliggender) oprettet en
taskforce vedrørende strategien for informering af migranter,
som samler alle
institutionelle aktører, for derved at sikre, at asylansøgere og migranter modtager passende
oplysninger. Taskforcen koordinerer informationsaktiviteterne, herunder udformningen af
indholdet af informationsmateriale og formidlingen heraf på interinstitutionelt plan, og sikrer,
at der er sammenhæng mellem disse aktiviteter og strategien for informering af migranter.
Kommissionen har oprettet særlige hotspothold, der er
til stede i marken
sammen med
Frontex, EASO og Europol.
8
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0009.png
Ud over den omfattende udsendelse af eksperter, herunder mobile hold, er EASO også
ved at udvikle adskillige redskaber
til støtte for de forskellige faser af omfordelingen
(informationsfoldere, information forud for afrejsen, matchningsredskaber, redskaber til at
finde frem til sårbare personer). Der er også ved at blive udarbejdet et særligt
uddannelseskoncept, herunder moduler, der er skræddersyet til uledsagede mindreåriges og
hotspotcentres behov.
2.5 Foranstaltninger, som tilflytningsmedlemsstaterne skal træffe
De vigtigste hindringer og udfordringer
Et utilstrækkeligt og begrænset antal formelle tilsagn
Ukorrekt brug af medlemsstaternes præferencer
Langsommelige besvarelser af anmodninger om omfordeling
Hindringer i forbindelse med sikkerhedskontrol
Ubegrundede afslag
Tilflytningsmedlemsstatens manglende informering af migranterne forud for afrejsen
Utilstrækkelige reaktioner på EASO's indkaldelser af eksperter
Et utilstrækkeligt og begrænset antal formelle tilsagn:
Antallet af tilsagn er helt klart
utilstrækkeligt til at dække forpligtelserne i medfør af rådsafgørelserne om omfordeling.
Det samlede antal formelle tilsagn var den 15. marts 2016 på 3 723, hvilket udgør 2,33 %
af de 160 000 omfordelingsoverførsler, der skal gennemføres. Tre medlemsstater
(Kroatien, Ungarn og Slovakiet) har hidtil ikke stillet nogen pladser til rådighed til
omfordeling. Kun 18 medlemsstater har givet tilsagn om at modtage omfordelte personer
fra Grækenland og 19 medlemsstater omfordelte personer fra Italien. Mange
medlemsstater har kun afgivet meget begrænsede tilsagn i lyset af deres samlede kvote og
i et begrænset tidsrum. Det lave antal tilsagn påvirker navnlig Grækenland. Efter
indførelsen af restriktioner ved grænsen mellem Grækenland og Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien er det blevet nødvendigt hurtigt at optrappe antallet af
tilsagn for at forbedre den meget vanskelige humanitære situation, der er under hurtig
udvikling i marken.
Ukorrekt brug af medlemsstaternes præferencer:
Hovedformålet med præferencerne
er at fremme integrationen af de omfordelte personer i tilflytningsmedlemsstaten
17
. Nogle
medlemsstater har imidlertid fremlagt en lang eller restriktiv liste for deres præferencer,
hvad angår profilen for de ansøgere, der skal omfordeles. Nogle tilflytningsmedlemsstater
tøver med at tage imod anmodninger om omfordeling, fordi de ønsker specifikke
nationaliteter, ansøgere, der er alene, eller uledsagede mindreårige, og henviser til mangel
på tolkning, integrationsprogrammer eller modtagelseskapacitet. Andre anfører klart, at de
kun vil acceptere familier. Flertallet af medlemsstaterne anvender præferencer som et
middel til at udelukke potentielle kandidater snarere end til at sikre en bedre
matchningsproces og dermed en bedre integration. De italienske og græske myndigheder
Jf. betragtning 28 i Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og betragtning 34 i Rådets afgørelse (EU) 2015/1601.
17
9
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0010.png
forsøger så vidt muligt at respektere præferencerne (altid under fuld overholdelse af
princippet om ikkeforskelsbehandling), selv om disse ikke er bindende for Grækenland og
Italien. Nogle tilflytningsmedlemsstater har anvendt den manglede respekt for deres
præferencer som begrundelse for at give afslag på anmodninger om omfordeling, hvilket
ikke er tilladt i henhold til rådsafgørelserne
18
.
Langsommelige besvarelser af anmodninger om omfordeling:
Det er vigtigt, at
tilflytningsmedlemsstaterne hurtigt besvarer anmodninger om omfordeling, hvis
omfordelingsordningen skal blive mere troværdig. Omfordelingsproceduren overholder
imidlertid generelt ikke fristen på to måneder, jf. rådsafgørelserne om omfordeling,
hvilket til dels skyldes, at tilflytningsmedlemsstaterne ikke svarer hurtigt
19
. Det forhindrer,
at omfordelingsordningen gennemføres med den regelmæssige og konstante fart, der
kræves, for at den kan blive fuldt operationel og dække de akutte behov i marken. Det gør
også omfordelingsoverførslerne endnu mere komplekse at gennemføre, fordi godtagelsen
af anmodninger og overførslen af store grupper skaber logistiske problemer for Italien,
Grækenland og IOM.
Den lange svartid gør også omfordelingsmekanismen mindre effektiv, idet dens
troværdighed undermineres i de migranters øjne, som vælger at indgå i programmet for
derefter blot at opleve, at den hurtige overførsel, de blev sat i udsigt, ikke finder sted,
hvilket er med til at øge risikoen for, at de forsvinder.
Hindringer i forbindelse med sikkerhedskontrol, bl.a. udveksling af
fingeraftryksdata:
Hovedårsagen til forsinkelserne i besvarelsen af anmodninger om
omfordelinger er den supplerende sikkerhedskontrol. Siden angrebene i Paris i november
2015 ønsker adskillige medlemsstater at foretage sikkerhedskontrol af ansøgere om
omfordeling, inden de besvarer anmodningen om omfordeling. Dette er i
overensstemmelse
med
omfordelingsafgørelserne,
men
denne
supplerende
sikkerhedskontrol bør dog gennemføres så hurtigt som muligt. Hovedproblemerne i
forbindelse med sikkerhedskontrollen er som følger:
o
Systematiske samtaler af sikkerhedsmæssige årsager
20
. Nogle medlemsstater kræver
systematiske samtaler med ansøgerne for at vurdere, om de falder ind under de
begrundelser for at give afslag, der er fastsat i rådsafgørelserne. Dette er ofte knyttet
sammen med en omfattende anvendelse af udelukkelsesbestemmelsen
21
i
rådsafgørelserne
22
, som skal tolkes strengt. Det er hovedsageligt på grundlag af
omfordelingssagsakterne, som Italien og Grækenland fremlægger, og som indeholder
særlige datablade med de elementer, der blev indkredset i processen, som potentielt
18
I henhold til artikel 5, stk. 7, i rådsafgørelserne om omfordeling bevarer medlemsstaterne "alene retten til at
afslå en flytning af en ansøger, hvis der er rimelige grunde til at anse den pågældende for en fare for deres
nationale sikkerhed eller den offentlige orden, eller hvis der er tungtvejende grunde til at anvende
undtagelsesbestemmelserne i artikel 12 og 17 i direktiv 2011/95/EU".
19
F.eks. afgav Polen sit tilsagn den 16.12.2015. Den 15. marts 2016 var ingen anmodninger om omfordeling
blevet accepteret. På den anden side afgav Portugal sit andet tilsagn den 26.2.2016, og omfordelingen fandt sted
den 7.3.2016. I Portugals tilfælde fandt overførslen rent faktisk sted inden for en uge efter modtagelsen af
anmodningen om omfordeling fra Grækenland.
20
Samtaler for at fastslå ansøgernes flygtningestatus, inden medlemsstaterne accepterer anmodningen om
omfordeling, er klart i strid med ordningens bogstav og ånd, og der bør ikke anmodes herom.
21
Artikel 12 og 17 i direktiv 2011/95/EU.
22
Artikel 5, stk. 7, i begge rådsafgørelser om omfordeling.
10
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0011.png
kunne give anledning til udelukkelse, at det skal fremgå, om der er grund til at
udelukke en ansøger.
o
Mange medlemsstater har gentagne gange krævet at få adgang til de fingeraftryk af
ansøgerne, der optages med henblik på Eurodac-forordningen
23
via DubliNet, fordi de
har brug for dem for at kunne foretage sikkerhedskontrol. Kommissionen har allerede
meddelt medlemsstaterne, at dette ikke er tilladt inden for den nuværende retlige
ramme, og har foreslået medlemsstaterne alternative løsninger for at udveksle
fingeraftryk via kanaler for politisamarbejde.
Grækenland og Italien har optrappet bestræbelserne for at gennemføre sikkerhedskontrol
både
ved
hotspotcentrene
og
på
fastlandet
for
at
imødekomme
tilflytningsmedlemsstaternes relevante betænkeligheder. Denne kontrol omfatter søgning i
deres nationale databaser og europæiske databaser (CIS og Interpols SLTD og VIS), inden
de sender en anmodning om omfordeling. Hotspotcentrenes kapacitet er også steget, bl.a.
takket være supplerende Eurodac-fingeraftryksmaskiner, røntgenapparater, stabile
internetforbindelser og øget serverkapacitet. Derudover planlægger Italien at udpege en
sikkerhedsansvarlig, som af sikkerhedsmæssige hensyn skal være i tæt kontakt med
forbindelsesofficererne. Denne kontrol skal give tilflytningsmedlemsstaten tilstrækkelig
sikkerhed og mindske omfanget af supplerende sikkerhedskontrol og samtaler.
Ubegrundet afslag på anmodninger om omfordeling:
Nogle medlemsstater har anvendt
en generel henvisning til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden eller
udelukkelsesbestemmelsen i kvalifikationsdirektivet
24
til at afslå ansøgninger uden at give
en specifik begrundelse. Denne praksis med ikke at begrunde afslag er ikke i
overensstemmelse med rådsafgørelserne om omfordeling og i strid med ønsket om en
loyal samarbejdsånd.
Tilflytningsmedlemsstatens manglende informering af migranterne forud for
afrejsen:
Det er vigtigt at videreformidle oplysninger til ansøgerne forud for afrejsen for
at sikre, at de er samarbejdsvillige og for at undgå, at de forsvinder og indgår i sekundære
bevægelser. Mange migranter ønsker at tage til en specifik medlemsstat og kommer med
forud indfattede idéer, fordi de kun kender nogle få medlemsstater (f.eks. de
medlemsstater, hvor de har familie eller bekendte). Derudover misinformeres der løbende
via de sociale medier. Det er derfor vigtigt at informere ansøgerne forud for afrejsen på
det tidspunkt, hvor de pågældende får besked om afgørelsen om omfordeling. De
italienske og græske myndigheder er nødt til at kunne videreformidle fordelagtige
oplysninger af høj kvalitet for at berolige ansøgerne, hvad angår den medlemsstat de vil
bliver overført til. Forbindelsesofficererne spiller en vigtig rolle ved at besvare ansøgernes
spørgsmål
og
tage
hensyn
til
deres
betænkeligheder.
Flertallet
af
tilflytningsmedlemsstaterne har imidlertid hidtil ikke udarbejdet passende
informationspakker til brug forud for migranternes afrejse. Det gør det svært at vinde tillid
hos de ansøgere, som skal omfordeles til mindre kendte medlemsstater, og sikre, at de
fortsat vil indgå i processen og ikke forsvinder.
Utilstrækkelige reaktioner på EASO's indkaldelser af eksperter:
Selv om
medlemsstaterne stillede 201 eksperter til rådighed efter EASO's generelle indkaldelse af
Forordning (EU) nr. 603/2013.
Direktiv 2011/95/EU.
23
24
11
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0012.png
374 eksperter, var dette ikke nok til at dække de specifikke behov og den faktiske
udsendelse. Dette er klart utilstrækkeligt i lyset af den kritiske situation, navnlig i
Grækenland. Der er desuden en tendens til, at eksperterne kun er disponible i begrænsede
perioder, hvilket mindsker effektiviteten af deres udsendelse, da de rejser, når de er blevet
operationelle, og det er nødvendigt at uddanne nyankomne eksperter. Den 1. marts 2016
offentliggjorde EASO en ny indkaldelse, hvor det anmodede om 39 eksperter til
Grækenland. Der kom kun tilbud om 12 eksperter. I lyset af forværringen af situationen i
Grækenland blev der den 9. marts 2016 lanceret endnu en indkaldelse af yderligere
57 eksperter.
2.6 Tiltag, som skal iværksættes af Italien og Grækenland
Vigtigste forhindringer og udfordringer, som skal overvindes
Nødvendigheden af at gøre alle hotspotcentre fuldt ud operationelle og at fortsætte
med gennemførelsen af køreplanerne
Utilstrækkelig modtagelses- og registreringskapacitet i Grækenland
Utilstrækkelig samordningskapacitet
Utilstrækkelig opfølgning af ansøgere
For både Italien og Grækenland
Nødvendigheden af at gøre alle hotspotcentre operationelle og at fortsætte med
gennemførelsen af køreplanerne:
Der er gjort betydelige fremskridt med driften af 4 ud
af de 5 planlagte hotspotcentre i Grækenland (bilag 3) og af 4 ud af de 6, der er åbnet i
Italien (bilag 4), til trods for det relativt lille antal ankomster, der er indberettet indtil nu,
men det bør sikres, at alle hotspotcentre kommer til at fungere fuldt ud snarest muligt.
Færdiggørelsen af implementeringen af hotspotcentre må dog ikke benyttes som et påskud
til at begrænse antallet af tilsagn. Desuden er det muligt at omfordele folk, der er uden for
hotspotcentrene, forudsat at betingelserne i artikel 3, stk. 2, og artikel 5, stk. 9, i Rådets
afgørelser er opfyldt (krav til nationalitet, identifikation, registrering og fingeraftryk).
Utilstrækkelig samordningskapacitet:
Det stigende antal aktører, der er involveret i
omfordelingsproceduren, og nødvendigheden af at fremskynde registreringen af ansøgere
og overførsler, kræver mere samordning, også for at få et overblik over, hvad de mange
NGO'er gør, der giver oplysninger i hotspotcentrene. Med standardprocedurerne og de
protokoller, der er ved at blive udarbejdet, vil situationen kunne forbedres.
Utilstrækkelig opfølgning af ansøgere:
At holde ansøgere løbende og passende
underrettet om, hvordan det går med deres ansøgning, er væsentligt, hvis det skal undgås,
at de forsvinder, og hvis de skal kunne forsikres om, at de stadig er med under
omfordelingsordningen, navnlig i tilfælde af at tilflytningsmedlemsstaten er langsom til at
svare. Men for øjeblikket foregår der ikke en tæt opfølgning.
12
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0013.png
For Grækenland
Utilstrækkelig modtagelseskapacitet i Grækenland:
At have passende
modtagelsesfaciliteter er afgørende, hvis det skal undgås, at migranter forsvinder, og hvis
der skal være plads nok til at informere dem ordentligt om omfordelingsproceduren. Efter
mødet mellem lederne om flygtningestrømmene på Vestbalkanruten den 25. oktober
forpligtede Grækenland sig til som fastsat i sin køreplan at skabe 50 000
indkvarteringspladser til at afhjælpe modtagelsesbehovene hos både asylansøgere og
irregulære migranter. Antallet af tilgængelige modtagelsespladser er nu nået op på 40 351.
Desuden har UNHCR ikke indgået alle de aftaler, der skal til for at nå målet på 20 000
pladser under udlejningsordningen. Endvidere er udlejningsordningen mere egnet til
mellem- og langsigtet modtagelse af asylansøgere end til omfordeling af ansøgere, i
betragtning af hvilken art indkvarteringen er af, og hvor spredt den er. Som følge af det
stigende antal ansøgere, der er strandet i Grækenland, er der et presserende behov for at
finde passende modtagelsessteder til ansøgere, der skal omfordeles. Kommissionen er
derfor ved at se på, hvordan UNHCR's udlejningsordning eventuelt kan ændres. Desuden
vil Kommissionen snarest muligt gå i gang med implementeringen af beredskabs- og
indsatsplanen
25
, hvor der vil blive givet yderligere finansiel støtte til Grækenland.
Registreringskapaciteten i Grækenland:
Det stigende antal migranter, der kommer ind
under omfordelingsordningen, overstiger i vid udstrækning, hvad den græske asyltjeneste
har kapacitet til at registrere dagligt. For øjeblikket er ventetiden fra det øjeblik, hvor
migranten beslutter at komme ind under omfordelingsordningen, og til det øjeblik, hvor
han/hun kan registrere asylansøgningen, på omkring tre uger. Grækenland er ved at
udbygge sin kapacitet med 100 ekstra medarbejdere, som vil blive ansat inden juni
26
.
Desuden er EASO ved at afprøve et nyt system, som skal hjælpe det græske asylkontor
med at registrere omfordelingssager direkte til engelsk. Hvis dette system viser sig at være
godt, vil det blive indført på alle regionale græske asylkontorer, hvor det kan blive
nødvendigt at registrere personer til omfordeling.
2.7 Henstillinger, der skal afhjælpe identificerede udfordringer
Vigtigste henstillinger til tilflytningsmedlemsstaterne
Antallet og hyppigheden af tilsagn øges signifikant.
Anmodninger om omfordeling fra Italien og Grækenland besvares inden for en uge
efter modtagelsen.
Udførelse af ekstra sikkerhedskontrol fremskyndes, således at de foretages inden for
en uge og med fokus på behørigt begrundede tilfælde.
Der gives før-afrejse-informationspakker med kvalitative og attraktive oplysninger til
ansøgere i tråd med vejledningen fra EASO.
Når EASO søger eksperter, der skal støtte Italien og især Grækenland, behandles det
som en hastesag for at sikre større kontinuitet i udsendelsen af eksperter.
25
Den 10. marts vedtog Kommissionen at støtte Grækenland med ekstra 275,5 mio. EUR under Asyl-,
Migrations- og Integrationsfonden og Fonden For Intern Sikkerhed.
26
Asyltjenesten vil blive udbygget med 29 nye ansatte i april. I alt vil der inden juni i år blive ansat 100
medarbejdere. Den nuværende registreringskapacitet hos asyltjenesten er på 80 sager om dagen for hele landet.
13
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0014.png
Vigtigste henstillinger til Grækenland og Italien
Den græske asyltjenestes kapacitet til at registrere ansøgere, der skal omfordeles, øges
med hjælp fra EASO, således at den kan leve op til den store stigning i antallet af
berettigede migranter, der er interesseret i at komme ind under ordningen.
Alle hotspotcentre gøres fuldt ud operationelle.
Der gøres en ekstra indsats for at foretage systematisk sikkerhedskontrol og for at
forbedre kvaliteten af de oplysninger, som gives i de omfordelingsanmodninger, der
sendes til medlemsstaterne, og der udpeges en sikkerhedskorrespondent.
Samordningskapaciteten forbedres ved snarest muligt at færdiggøre og implementere
standardprocedurer og protokoller for omfordeling.
Grækenland øger sin modtagelseskapacitet snarest muligt til de 50 000 pladser, som
der er givet tilsagn om i køreplanen.
De procedurer, som skal lette omfordelingen af uledsagede mindreårige, færdiggøres
hurtigst muligt.
En ideel procedure for omfordeling, der er baseret på erfaringer fra første uge i marts i
Grækenland, er vist i bilag 5.
2.7.1 For tilflytningsmedlemsstater
Tiltag, der skal afhjælpe det begrænsede antal tilsagn:
Alle tilflytningsmedlemsstater skal
øge antallet af formelle tilsagn, som gives via DubliNet, og respektere den maksimale frist på
tre måneder, som er fastsat i Rådets afgørelser. Disse tilsagn skal være i overensstemmelse
med den kvote, som tilflytningsmedlemsstaten har fået tildelt, og de skal i fuldt omfang tage
hensyn til nødsituationen på stedet.
Tiltag, der skal mindske ukorrekt brug af præferencer:
Tilflytningsmedlemsstaterne skal i
videst muligt omfang begrænse deres præferencer og kun benytte dem for at opnå bedre
integration, og de skal altid være klar til at tage imod alle typer af migranter (familier,
uledsagede mindreårige, enlige mandlige ansøgere).
Tiltag, der skal give hurtigere svar på anmodninger om omfordeling:
Tilflytningsmedlemsstaterne skal besvare anmodninger om omfordeling
inden for en uge.
I
den forbindelse skal Frontex som sikkerhedskontrol foretage systematisk sikkerhedskontrol i
første linje, herunder adgang til SIS, og der skal arbejdes på en udbygget rolle for Europol ved
kontrol i anden linje, alt imens Italien og Grækenland fortsætter deres bestræbelser på at
foretage systematisk sikkerhedskontrol og på at forbedre kvaliteten af oplysninger, som gives
i de anmodninger om omfordeling, som sendes til medlemsstaterne.
Tilflytningsmedlemsstaterne skal fokusere på ekstra kontrol, og navnlig på
sikkerhedsinterview, i behørigt begrundede sager, dvs. ved begrundet og motiveret mistanke
om, at en person vil kunne falde ind under en af begrundelserne for afvisning. Begrundelserne
skal gives så hurtigt som muligt til de italienske og græske myndigheder. Under alle
omstændigheder skal denne ekstra kontrol, herunder interviews, foregå inden for den fastsatte
svarfrist på en uge for ikke at forsinke processen. Hvis tilflytningsmedlemsstaterne har
rimelige begrundelser for afvisningen ud fra national sikkerhed, offentlig orden eller risiko for
udstødning, skal der gøres nærmere rede herfor over for Italien og Grækenland.
14
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0015.png
Tiltag over for udfordringer angående omfordeling af sårbare ansøgere og uledsagede
mindreårige:
Tilflytningsmedlemsstaterne skal snarest muligt finde pladser til sårbare
personer og uledsagede mindreårige, og de skal øge deres modtagelseskapacitet for denne
type ansøgere samt sørge for, at de kommer under passende beskyttelse.
Tiltag, der skal øge migranters accept af og tillid til ordningen, så det undgås, at de
trækker sig ud:
Tilflytningsmedlemsstaterne skal i markant grad optrappe deres før-afrejse-
information, især medlemsstater, som ikke er så velkendte for migranter.
Tilflytningsmedlemsstaterne skal snarest muligt give informationsmateriale til
asylmyndighederne i Grækenland og Italien og til EASO og IOM i tråd med den vejledning,
som er udarbejdet af EASO. Forbindelsesofficererne skal have passende
informationsmateriale og være til stede i forbindelse med meddelelsen for at kunne svare
migranterne på deres spørgsmål og gøre dem mindre ængstelige. De uddannelsesaktiviteter,
som EASO er ved at planlægge, skal også give mulighed for udveksling af bedste praksis
blandt medlemsstaterne, blandt andet om oplysningsaspekter og opbygning af gensidig tillid.
Tiltag, hvormed det skal undgås at skabe sekundære flytninger efter
omfordelingsoverførslerne:
Tilflytningsmedlemsstaterne skal i fuldt omfang udnytte de
værktøjer, der findes i asylregelværket (forpligtelse til at melde sig hos myndighederne,
ansøgere om international beskyttelse gives gratis materielle modtagelsesforhold,
frihedsberøvelse under visse omstændigheder). Dublinoverførsler til Grækenland skal
genoptages, hvis betingelserne herfor er opfyldt
27
.
Tiltag, der skal styrke EASO's kapacitet til at hjælpe Italien og Grækenland:
Alle
medlemsstater skal besvare EASO's indkaldelse af eksperter og sørge for øget fleksibilitet ved
udsendelse af dem, så de to år, der er omhandlet i Rådets afgørelser, bliver dækket.
2.7.2. For Italien og Grækenland
Tiltag, der skal gøre registreringen af ansøgere hurtigere:
Grækenland skal færdiggøre
ansættelsen af de ekstra 100 medarbejdere hurtigst muligt samt øge og acceptere hjælpen fra
EASO til registreringsproceduren. Målet skal være at sørge for, at migranterne kan registrere
deres asylansøgninger inden for maksimalt tre dage regnet fra det øjeblik, hvor de kommer
ind under ordningen.
Tiltag, der skal forbedre samordningen:
Italien skal vedtage og fuldt ud implementere de
standardprocedurer, der gælder for hotspotcentrene. Italien og Grækenland skal færdiggøre og
fuldt ud implementere protokollerne for omfordeling i samarbejde med alle relevante
interessenter (UNHCR, IOM, EASO, NGO'er og Kommissionen).
Tiltag, der skal forbedre modtagelseskapaciteten i Grækenland:
Grækenland skal snarest
muligt finde de 50 000 pladser, som det har givet tilsagn om i køreplanen, også for
nyankomne migranter. UNHCR skal hurtigst muligt indgå gennemførelsesaftalerne med
henblik på at nå målet på 20 000 pladser under udlejningsordningen og sørge for et
centraliseret indkvarteringssystem for migranter, der deltager i omfordelingsordningen. Dette
27
Henstilling rettet til Den Hellenske Republik om hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med
henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013, C(2016) 871 af 10. februar
2016. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, Tilbage til Schengen - En køreplan,
COM(2016) 120 final, 4. marts 2016.
15
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
er afgørende, hvis der skal kunne sikres effektive overførsler på de forskellige trin i
proceduren, hvis der skal kunne gives vejledning om kultur, og hvis risikoen for, at
migranterne forsvinder, skal kunne mindskes.
Tiltag, der skal give hurtigere svar på anmodninger om omfordeling:
Italien og
Grækenland skal foretage systematisk kontrol, som omfatter søgning i deres nationale
databaser såvel som i internationale databaser (SIS og Interpols databaser, VIS), og de skal
foretage sikkerhedsinterviews, inden de sender anmodninger om omfordeling. Italien og
Grækenland skal give fuldstændige oplysninger i anmodningerne om omfordeling, som de
sender til tilflytningsmedlemsstaterne. Anmodningen om omfordeling skal omfatte 1)
registreringsfil, 2) oplysninger om gennemført sikkerhedskontrol, 3) resultaterne af
sikkerhedskontrollen og 4) navne på de hotspotcentre, som migranterne er passeret igennem.
Italien og Grækenland skal udpege en sikkerhedskorrespondent, netop med henblik på at lette
udvekslingen af oplysninger, blandt andet fingeraftryk via kanaler for politisamarbejde.
Kommissionen og eksperter fra medlemsstaterne skal hjælpe Italien og Grækenland med at
udarbejde sikkerhedsrelaterede spørgsmål og vejlede dem i, hvordan afvisninger skal
formuleres.
Tiltag over for udfordringer angående omfordeling af sårbare ansøgere og uledsagede
mindreårige:
Italien og Grækenland skal hurtigst muligt færdiggøre de procedurer, som skal
lette omfordelingen af uledsagede mindreårige, under hensyntagen til at deres tarv bliver
varetaget bedst muligt, og ved hjælp af de tilgængelige værktøjer, som er forberedt af EASO.
2.7.3 For EASO
Tiltag, der skal mindske ukorrekt brug af præferencer:
EASO skal færdiggøre
udviklingen af et matchningsredskab snarest muligt og senest inden udgangen af juni måned,
således at det bliver lettere at behandle ansøgninger om omfordeling, navnlig i lyset af det
sandsynligvis stigende antal ansøgninger, der vil komme i løbet af sommeren.
Matchningsmekanismen vil dog kun være brugbar og effektiv, hvis de præferencer, der gives
udtryk for, er tilstrækkeligt brede.
Tiltag, der skal mindske svartiden ved omfordeling:
EASO skal fortsat hjælpe Italien og
begynde at hjælpe Grækenland med at foretage specifikke interviews, der kan afdække
potentielle grunde til udelukkelse under registreringen af ansøgninger.
Tiltag over for udfordringer angående omfordeling af sårbare ansøgere og uledsagede
mindreårige:
EASO skal fortsætte med at formidle sit værktøj, der kan identificere sårbare
ansøgere og forbedre dataindsamlingen hvad angår omfordeling af sårbare personer.
Derudover er EASO ved at udvikle et værktøj, hvormed der kan foretages en vurdering af,
hvordan tarvene bedst kan varetages for uledsagede børn, som er berettigede til omfordeling.
Dette værktøj vil kunne bruges på hotspotcentre og andre steder.
Tiltag, der skal øge migranters accept af og tillid til ordningen, så det undgås, at de
trækker sig ud:
EASO skal være mere synlig på informationssteder (hotspotcentre og fastland).
EASO's eksperter skal være lette at identificere og have et passende udstyr. Det er
også vigtigt at sikre, at oplysningerne er i overensstemmelse med hinanden. For
eksempel kan EASO give et todages kursus for nyankomne eksperter, hvor de
16
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0017.png
informeres om, hvilke oplysninger der skal gives og hvordan. EASO skal også tage
migranternes forventninger i betragtning, når de giver oplysninger om navnlig
proceduren, og de skal understrege, at det ikke er muligt at vælge
tilflytningsmedlemsstat.
EASO og IOM skal spille en større rolle i før-afrejse-information og vejledning om
kultur fra meddelelsen og indtil afrejsen til tilflytningsmedlemsstaten. I forbindelse
med meddelelsen af afgørelsen kan der være en medarbejder fra EASO eller IOM til
stede. EASO skal straks informeres om asylansøgere, som ikke er sikre på, om de vil
acceptere afgørelsen. Der kan afholdes særlige informationsmøder af EASO og de
relevante forbindelsesofficerer efter meddelelsen af afgørelsen.
EASO skal sørge for flere informationskampagner, herunder ekstra foldere/brochurer,
videoer, sociale medier, i samarbejde med Kommissionen og andre interessenter. Det
er af væsentlig betydning, hvis der skal skabes mere tillid hos ansøgere til
omfordeling, og hvis det, som menneskesmuglerne fortæller, skal kunne afvises.
Blandt disse aktiviteter kan der være a) en Facebook-side specielt om omfordeling,
hvor EASO og medlemsstaterne kan formidle succeshistorier om omfordeling, og
generelt mere målrettet tilstedeværelse i de sociale medier som Twitter og mobilapps,
b) videoer, hvor ansøgere, for hvem omfordelingen har været positiv, fortæller om
deres
erfaringer,
c)
større
medvirken
fra
migrantsamfund
i
tilflytningsmedlemsstaterne, især fra dem, for hvem omfordelingen har været positiv.
Desuden vil Kommissionen fortsætte med fuldt ud at hjælpe Italien og
Grækenland og vil også fortsætte med:
2.7.4
at bidrage til en bedre samordning via de eksisterende fora (møder for
forbindelsesofficerer, møder med de respektive nationale kontaktpunkter, forummet om
omfordeling og genbosætning og venner af hotspots), da de har vist sig at være nyttige til
at drøfte retlige spørgsmål, praktiske udfordringer og flaskehalse i
omfordelingsmekanismen med alle relevante interessenter, til at skabe netværk og til at
øge den gensidige tillid, især efter en positiv erfaring med omfordeling
at overvåge gennemførelsen: at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af EU's
asyllovgivning er et af hovedelementerne i EU's reaktion på migrationskrisen, og det er en
af Kommissionens prioriteter på den europæiske dagsorden for migration.
3
Genbosætning
3.1 Status
Efter
Kommissionens henstilling af 8. juni 2015 om en EU-ordning for genbosætning
28
blev 27 medlemsstater
29
sammen med de lande, der har tilsluttet sig Dublinsystemet, den 20.
28
29
C(2015) 3560 final.
Ungarn deltager ikke.
17
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0018.png
juli 2015
30
enige om, at der gennem multilaterale og nationale ordninger inden for to år skulle
genbosættes 22 504 fordrevne personer fra lande uden for EU, der har et klart behov for
international beskyttelse. Nogle af medlemsstaterne har deltaget i genbosætningsprogrammer
i mange år gennem UNHCR, men det er første gang, at der er en fælles indsats fra EU om
genbosætning, og for en række medlemsstater er det deres første erfaring med genbosætning.
Ud fra oplysninger fra de deltagende stater er der indtil 15. marts 2016 blevet genbosat
4555
personer under ordningen i Belgien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Italien,
Nederlandene, Tjekkiet, Østrig, Norge, Liechtenstein og Schweiz. Hovedparten af de stater,
der deltager i ordningen, anførte, at deres indsats hvad angår genbosætning primært, men ikke
udelukkende, er rettet mod syrere, der befinder sig i Jordan, Libanon og Tyrkiet. Alle, der
genbosættes inden for ordningen, skal være henvist til de deltagende stater af UNHCR, som
derfor har en nøglerolle i processen.
Ordningen støttes med EU-midler. Der er i alt afsat 150 mio. EUR til medlemsstaterne til
gennemførelsen heraf. Fem af medlemsstaterne – Finland, Frankrig, Irland, Sverige og Det
Forenede Kongerige – har meddelt, at de har til hensigt at genbosætte et betydeligt større antal
personer, end de har givet tilsagn om under 20. juli-ordningen, og at sørge for, at det sker
under de nationale programmer.
Alle medlemsstater lægger stærk vægt på
sikkerhedsscreening,
som de selv er ansvarlige for,
og som kan foregå på flere trin i genbosætningsproceduren. Der er et stærkt og
godt
samarbejde med UNHCR,
som anses for at være en uundværlig partner i processen. Mange
af medlemsstaterne benytter sig også af
IOM's logistiske støtte
ved procedurer forud for
afrejsen og ved afrejsen.
Selv om der blev vedtaget en temmelig bred vifte af prioriterede regioner i konklusionerne fra
20. juli 2015, har de fleste af de deltagende stater besluttet at tage imod migranter til
genbosætning fra nabolandene til Syrien.
3.2 Udfordringer
Ulig forpligtelserne ifølge de to omfordelingsordninger er medlemsstaternes tilsagn under
genbosætningsordningen fra 20. juli 2015 baseret på
frivillige
tilsagn. Ordningen er en vigtig
milepæl for EU's fælles indsats hvad angår genbosætning, men den giver ikke en klar ramme
for genbosætning med fælles regler og procedurer for de deltagende stater og er i vid
udstrækning en samling af nationale programmer og procedurer, som i nogle af
medlemsstaterne stadigvæk er på et forberedende trin. Nogle af medlemsstaterne har under
konklusionerne fra 20. juli 2015 givet tilsagn om hele deres nationale genbosættelseskvote
(Nederlandene), mens andre har givet tilsagn om flere pladser ud over deres nationale kvote
(Frankrig). Desuden har nogle medlemsstater som Finland og Det Forenede Kongerige givet
tilsagn om et antal pladser, som kun udgør en del af, hvad de hver især har lovet. Endvidere er
der ikke i genbosætningsordningen fra 20. juli fastlagt en tidsplan for, hvornår
genbosætningerne skal være udført, og heller ikke hvor mange personer, der skal være
genbosat inden for en nærmere bestemt periode. Med en så løst koordineret ramme mangler
30
11130.15: "Konklusioner vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om
genbosætning gennem multilaterale og nationale ordninger af 20 000 personer, der har et klart behov for
international beskyttelse".
18
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0019.png
der et overblik, og oplysningerne er ufuldstændige, hvorfor det er vanskeligt for
Kommissionen at føre opsyn med, hvordan ordningen fungerer
31
.
Der er væsentlige
forskelle
blandt medlemsstaterne hvad angår deres respektive
genbosætningsprogrammer og deres praksis, for eksempel udvælgelseskriterier,
procedurernes varighed, før-afrejse-orienteringsprogrammer, integrationsværktøjer,
status tildelt indrejste personer, opholdstilladelser samt antallet af pladser til brug for
genbosætning.
Medlemsstaterne vælger de ansøgere, der kan opnå genbosætning, ved at foretage
kvoterejser eller se på de sagsakter, som de får tilsendt af UNHCR. Det har betydning
for,
hvor længe proceduren varer,
hvilket kan være fra flere uger og op til to år fra
det øjeblik, hvor sagen overgives fra UNHCR, og indtil ankomsten i et værtsland.
Desuden har flere medlemsstater meddelt, at de har været nødt til at udskyde
gennemførelsen af genbosætningsplanerne på grund af en stigning i antallet af
spontane ankomster af migranter og asylansøgere.
Mangel på
modtagelseskapacitet
og passende indkvarteringsmuligheder var en af de
særlige udfordringer, som hyppigt blev nævnt, især når der var tale om genbosætning
af store familier eller håndtering af særligt sårbare personer.
Udrejsetilladelser
fra
tredjelande blev også nævnt som et problem i visse tilfælde, hvilket gav anledning til
betydelige forsinkelser i proceduren og at der måtte sættes nye frister for ankomster.
I de tilfælde, hvor det var ansatte på medlemsstaternes ambassader, der skulle tage
biometriske data eller udstede rejsedokumenter til ansøgere om genbosætning, blev
der peget på
personalemangel
og behov for
passende uddannelse
af dem.
Kapacitetsopbygning inden for genbosætning:
Der er flere EU-lande, som for
eksempel Sverige, Danmark, Nederlandene, Tyskland og Finland, som allerede i flere
år har haft erfaring med genbosætning, men ved udgangen af 2017 under den nye
europæiske ordning forventes 10 medlemsstater
32
at tage del i genbosætning for første
gang. Ingen af dem er dog endnu begyndt at gennemføre programmet. Disse
medlemsstater står over for udfordringer som kapacitetsopbygning til etablering af en
national genbosætningsmekanisme, mangel på erfaring i at foretage kvoterejser og
udvælge personer, tilbud om bedst mulige vilkår for integration af genbosatte
flygtninge samt befolkningens støtte til genbosætning. Mange af dem har udtrykt
interesse for at trække på ekspertise, erfaring og god praksis med de mekanismer, som
benyttes af medlemsstater, der har en lang tradition for genbosætning. Der ser ud til at
være særlige behov angående hjælp til gennemførelse af kvoterejser, forhandling og
samordning med de tredjelande, hvorfra genbosætningen finder sted, tilrettelæggelse
af før-afrejse-programmer med oplysninger om kultur, lægeundersøgelser,
rejseordninger samt indførelse af første modtagelses- og integrationsmekanismer.
31
Status baseret på oplysninger fra medlemsstaterne og de lande, der har tilsluttet sig Dublinsystemet, er vist i
bilag 6 og 7.
32
Bulgarien, Cypern, Estland, Grækenland, Kroatien, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien.
19
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0020.png
3.3 Håndtering af udfordringer
Deling af viden og erfaringer og samarbejde med partnere
Det er klart, at udveksling af praksis og erfaringer, navnlig mellem de medlemsstater, for
hvem genbosætning er noget nyt, og dem, der har en længere tradition med genbosætning, må
øges. Det kan endvidere overvejes at have et praktisk samarbejde i genbosætningsprocessen
ved for eksempel deling af logistik, organisering af flyrejser og lokal udveksling af
oplysninger om individuelle sager.
Til at fremme sådanne praktiske udvekslinger kan medlemsstaterne gøre brug af bilaterale
besøg ved respektive genbosætningsprogrammer. Et godt eksempel på en sådan praksis var et
praktisk arbejdsbesøg ved det hollandske nationale genbosætningsprogram i forbindelse med
ATCR-workshoppen (de årlige trepartshøringer om genbosætning) den 18. februar 2016. De
medlemsstater, der har en lang erfaring med genbosætning, skal tilskyndes til at tilrettelægge
sådanne besøg og invitere partnere fra hele EU, navnlig fra de lande, som kun netop er startet
med genbosætning. I besøgene kan indgå elementer i ankomstproceduren, som registrering og
anbringelse samt deltagelse i kvoterejser.
Der kan også overvejes praktisk samarbejde inden for rammerne af EU-FRANK
33
-projektet,
som finansieres af EU, og som har til formål at fremme genbosætning og opholdstilladelse for
flygtninge gennem videndeling. Det projekt, som skal gennemføres af det svenske
migrationsagentur i perioden 2016-2020, har til formål at tilbyde medlemsstaterne operationel
støtte, så de kan udbygge eller starte genbosætningsprogrammer og udnytte deres øgede
kapacitet til genbosætning og humanitær opholdstilladelse. Estland, Letland, Litauen og Polen
var i oktober 2015 på et studiebesøg i Sverige. Fra april forventes det, at medlemsstaterne
gennem et "makkersystem" får tilbud om at deltage i andre medlemsstaters
genbosætningsaktiviteter, for eksempel inden for kvoterejser, programmer med oplysninger
om kultur, overførsel af flygtninge eller modtagelsesarrangementer.
Det forum for udveksling af erfaringer blandt tilflytningsstaterne, som tilbydes af ATCR,
herunder dets workshopper, er et værdifuldt redskab. Også nye genbosætningsstater bør
fortsat tilskyndes til at tage del i disse udvekslinger.
Kommissionen har også tilrettelagt fire fora om genbosætning og omfordeling, hvor alle
medlemsstater samt UNHCR og IOM deltog, og vil fortsætte med regelmæssigt at
tilrettelægge sådanne møder. Disse møder giver ligesom EASO's workshopper om
genbosætning gode muligheder for udveksling og indsigt hos nationale eksperter. Et tættere
samarbejde med andre partnere i genbosætningsprocessen, nemlig UNHCR, IOM,
civilsamfundet og lokale myndigheder/kommuner vil også kunne være med til at løse mange
af de udfordringer, som tilflytningsstaterne står over for. Det bør især overvejes at arbejde
sammen med kommuner og NGO'er om at overvinde problemerne med
modtagelsesarrangementer og modtagelseskapacitet samt integrationsforanstaltninger.
33
EU-FRANK: Fremme genbosætning og opholdstilladelse for flygtninge gennem ny viden. Ud over Sverige
omfatter partnerne Nederlandene, Belgien, Italien, Ungarn, Schweiz, UNHCR og EASO. Også Østrig, Tyskland,
Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Frankrig og Portugal har udtrykt interesse herfor.
20
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
1612364_0021.png
Bedre overvågning af ordningen
Af hensyn til troværdigheden af ordningen er det vigtigt, at der leves op til de vedtagne
tilsagn, selv om omstændighederne kan have ændret sig for de medlemsstater, der er særligt
påvirket af strømme af migranter og flygtninge. I den forbindelse er det vigtigt, at
fremskridtene bliver overvåget regelmæssigt og indberettet. Det er dog nødvendigt at styrke
dette element, eftersom oplysningerne om de fremskridt, der gøres med ordningen, også til
denne rapport, er blevet indsamlet gennem forskellige kanaler (herunder et spørgeskema, der
blev udsendt den 8. marts, og som blev besvaret af 17 stater, under EU's integrerede ordninger
for politisk kriserespons (IPCR)), hvilket kan resultere i ufuldstændige eller sammenlappede
oplysninger.
Eurostat indsamler hvert år data over genbosætning og vil fortsætte med at gøre det i
forbindelse med denne ordning. Med den nuværende situation er det imidlertid nødvendigt
med mere regelmæssige og detaljerede oplysninger om de fremskridt, der gøres. EASO har
derfor i marts igangsat en månedlig dataindsamling om genbosætning, og de første
oplysninger forventes at være tilgængelige i april
34
. Kommissionen opfordrer
medlemsstaterne og de lande, der har tilsluttet sig Dublinsystemet, til at sikre, at indsamlingen
af oplysninger kan foregå smidigt og rettidigt. Hvis det er nødvendigt med mere hastende eller
specifikke oplysninger fra tilflytningsstaterne, kan IPCR-netværket stadigvæk anvendes.
Forbindelse med globale genbosætningsindsatser
EU's genbosætningsindsats skal sikre, at Unionen tager sin rimelige del af det globale ansvar
for at tilbyde lovlige veje til flygtningebeskyttelse. UNHCR's møde på højt plan om deling af
det globale ansvar for at give opholdstilladelse for syriske flygtninge skal finde sted i Geneve
den 30. marts 2016, og her vil der være en mulighed for EU og EU's medlemsstater til at øge
deres støtte til og deltagelse i internationale initiativer, der har til formål at håndtere globale
migrations- og flygtningeudfordringer, og til at presse på for at øge tilsagnene.
Gennemførelse af den frivillige ordning for humanitær opholdstilladelse med
Tyrkiet
For at få gennemført den frivillige ordning for humanitær opholdstilladelse med Tyrkiet bør
der som fastsat i erklæringen af 7. marts 2016 fra stats- og regeringscheferne arbejdes videre
med at få indført en troværdig ordning. Der er brug for konkrete politiske tilsagn fra de
medlemsstater og associerede stater, som er interesserede i at tage del i ordningen, navnlig
hvad angår antallet af personer, der kan få opholdstilladelse, og tidsrammen herfor. Desuden
må betingelserne for at lancere ordningen og gennemføre den godkendes af alle parter,
herunder også de tyrkiske myndigheder.
Et struktureret genbosætningssystem i EU
Kommissionen vil bygge videre på de erfaringer, der er gjort med de igangværende initiativer
om genbosætning og humanitær opholdstilladelse, og vil fremsætte et forslag om
genbosætning for hele EU for at udforme EU's politik vedrørende genbosætning. Hermed vil
der kunne opnås en fælles og mere samordnet tilgang til sikker og lovlig ankomst til EU for
34
Forslaget om indsamlingen blev godkendt af EASO's bestyrelse på mødet den 20.-21. januar 2016.
21
 kom (2016) 0165 - Ingen titel
personer, som har behov for beskyttelse. Dette initiativ vil også medføre, at EU mere
systematisk kan samle de europæiske bosætningsindsatser og påtage sig sin rimelige del af det
globale ansvar for at give verdens flygtninge et sikkert sted at være.
4
Vejen frem
Ifølge henstillingerne i denne rapport skal medlemsstaterne fortsætte med at forbedre
implementeringen af omfordelings- og genbosætningsordningerne og tage fat om udestående
udfordringer. Som det mest hastende må omfordelingen ske langt hurtigere og mere
konsekvent, således at der effektivt kan reageres på den humanitære nødsituation på stedet.
I omfordelingsprocessen er der involveret mange interessenter, og der er forskellige faktorer,
som har været medvirkende til, at implementeringen hidtil har været meget lav. Rapporten
viser ganske vist, at der stadig er problemer, som der skal tages fat om, men Italien og
Grækenland og de forskellige agenturer, der er involveret i omfordeling, optrapper deres
bestræbelser på at sikre, at deres indsats i processen foregår på en smidig måde. Disse
bestræbelser
må
imidlertid
afstemmes
med
et
tilsvarende
tilsagn
fra
tilflytningsmedlemsstaterne. Det er afgørende, at tilflytningsmedlemsstaterne er villige til
fuldt ud at efterkomme deres forpligtelser, hvis omfordelingen skal kunne fungere, og det kan
sikres, at ordningen lever op til sit formål om at give nødhjælp til både Italien og Grækenland,
således at de bliver i stand til bedre at håndtere masseindstrømningen af migranter.
Kommissionen har beregnet, at hvis antallet af tilsagn, der allerede er tildelt (106 000) under
de to rådsafgørelser om omfordeling, skal nås, vil der som et gennemsnit i de resterende 18,5
måneder som et minimum skulle nås en månedlig omfordelingsrate på 5679. Det vil betyde i
gennemsnit 187 overførsler om dagen og en omfordelingsprocedure på maksimalt to uger.
Erfaringer fra de seneste omfordelingsoverførsler til Portugal fra Grækenland viser, at
omfordelingsproceduren også kan gennemføres inden for en enkelt uge. Ud fra denne
beregning
kommer Kommissionen frem til, at der inden den anden rapport om
omfordeling og genbosætning, som skal forelægges den 16. april, skal være gennemført
mindst 6000 omfordelinger, og at der ved at optrappe raten skal gennemføres mindst
20 000 omfordelinger inden den tredje rapport, som skal forelægges den 16. maj, set i
lyset af den humanitære nødsituation på stedet.
For at understrege, hvor vigtigt det er med solidaritet med de tredjelande i regionen, der er
stærkt påvirket, og hvilken rolle lovlige veje for migration spiller, er medlemsstaterne nødt til
parallelt hermed at finde genbosætningspladser for de resterende 17 949. I den resterende
periode vil medlemsstaterne på månedsbasis skulle genbosætte i gennemsnit 855 personer, der
har behov for beskyttelse.
Kommissionen vil, som den har forpligtet sig til i køreplanen "Tilbage til Schengen", hver
måned rapportere om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af tilsagnene om
omfordeling og genbosætning.
22