Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0194
Offentligt
1628045_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.4.2016
COM(2016) 194 final
2016/0106 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og
oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer
Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser og om fastlæggelse af
betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og
om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008 og forordning (EU) nr. 1077/2011
{SWD(2016) 114 final}
{SWD(2016) 115 final}
{SWD(2016) 116 final}
DA
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET
Baggrund
I februar 2013 fremlagde Kommissionen en pakke lovgivningsforslag om intelligente grænser med
henblik på at modernisere kontrollen ved Schengenområdets ydre grænser. Pakken bestod af tre
forslag: 1) en forordning om et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger
om tredjelandsstatsborgere, der rejser ind i Schengenområdet, 2) en forordning om et program for
registrerede rejsende med henblik på at lade tredjelandsstatsborgere, der er blevet
forhåndsgodkendt, opnå lettelse af grænsekontrollen ved Unionens ydre grænser og 3) en
forordning om ændring af Schengengrænsekodeksen
1
med henblik på at tage hensyn til oprettelsen
af et ind- og udrejsesystem og et program for registrerede rejsende.
2
I forbindelse med den første behandling af pakken, som blev afsluttet i februar 2014, gav Europa-
Parlamentet og Rådet udtryk for betænkeligheder vedrørende visse tekniske, finansielle og
operationelle aspekter af udformningen af systemerne. Der blev dog ikke rejst tvivl om de
foretrukne politiske løsninger, der blev foreslået i 2013 (dvs. centraliserede systemer baseret på
biometri). Europa-Parlamentet (EP) henviste forslaget til sit Udvalg om Borgernes Rettigheder og
Retlige og Indre Anliggender (LIBE). Det udarbejdede ikke nogen lovgivningsmæssig beslutning
om forslagene.
For yderligere at vurdere de tekniske, organisatoriske og finansielle konsekvenser af de foreslåede
politiske løsninger indledte Kommissionen med støtte fra både Europa-Parlamentet og Rådet en
såkaldt "proof of concept"-øvelse, der bestod af to etaper:
– En teknisk undersøgelse om intelligente grænser ledet af Kommission (herefter "den
tekniske undersøgelse"), der blev offentliggjort i oktober 2014
3
.
– En testfase ledet af eu-LISA om konsekvenserne af brugen af forskellige biometriske
identifikatorer på grænsekontrolprocedurerne (herefter "pilotprojektet"). Der blev
offentliggjort en rapport herom i november 2015
4
.
På grundlag af resultaterne af den tekniske undersøgelse, resultaterne af pilotprojektet, de tekniske
drøftelser med Europa-Parlamentet og Rådet og interessenter samt en offentlig høring
5
har
Kommissionen udarbejdet en detaljeret konsekvensanalyse, som ledsager dette forslag. Denne
konsekvensanalyse bygger på de konsekvensanalyser
6
, der ledsagede forslagene fra 2013, og
fokuserer på elementer af forslagene fra 2013, hvortil der foreslås ændringer, navnlig med hensyn
til a) systemets opbygning, b) den biometri, der skal anvendes, c) brugen af procesfacilitatorer, d)
lagring af data og e) de retshåndhævende myndigheders adgang.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers
grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifikation) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).
COM(2013) 95 final, COM(2013) 97 final og COM(2013) 96 final.
2
3
4
5
6
Teknisk undersøgelse om intelligente grænser, Europa-Kommissionen, DG HOME; 2014.
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/borders-and-visas/smart-borders/index_en.htm.
Endelig rapport fra pilotprojektet om intelligente grænser, eu-LISA, december 2015.
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/borders-and-visas/smart-borders/index_en.htm.
http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-is-new/public-consultation/2015/consulting_0030_en.htm.
SWD(2013) 47 final og SWD(2013) 50 final
DA
2
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0003.png
På grundlag af disse omfattende forberedelser har Kommissionen overvejet, hvilke forbedringer og
forenklinger af forslaget fra 2013 der var nødvendige. Kommissionen har besluttet at:
– revidere sit forslag fra 2013 til forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem
– revidere sit forslag til forordning om ændring af Schengengrænsekodeksen med henblik på at
indarbejde de tekniske ændringer, som er en følge af det nye forslag til forordning om oprettelse
af et ind- og udrejsesystem.
– trække sit forslag fra 2013 til forordning om et program for registrerede rejsende tilbage.
Begrundelsen for oprettelse af et europæisk ind- og udrejsesystem
Som forklaret i konsekvensanalysen anses oprettelsen af et europæisk ind- og udrejsesystem for
nødvendigt med henblik på håndteringen af følgende udfordringer:
1. Indsats mod forsinkelser i grænsekontrollen og forbedring af grænsekontrollens kvalitet for
tredjelandsstatsborgere
Passagerstrømmene ved Den Europæiske Unions ydre grænser har været stigende og vil fortsætte
med at stige i fremtiden. Det samlede antal lovlige grænsepassager forventes at stige til 887
millioner i 2025. Det forventes, at omkring en tredjedel af de personer, der passerer de ydre
grænser, vil være tredjelandsstatsborgere, der rejser til Schengenlande på et kortvarigt besøg. Der
gennemføres en "minimumskontrol" af unionsborgere og personer, der har ret til fri bevægelighed,
hvorimod tredjelandsstatsborgere, der krydser Schengenområdets ydre grænser, er genstand for
"grundig kontrol", der i dag gennemføres manuelt ved grænserne (både ved ind- og udrejse).
Schengengrænsekodeksen har ingen bestemmelser om registrering af rejsendes
grænseoverskridende bevægelser ind og ud af Schengenområdet. Som generel regel har
tredjelandsstatsborgere ret til at indrejse på et kortvarigt ophold på op til 90 dage inden for en
periode af 180 dage. I øjeblikket er stempling af rejsedokumentet med angivelse af dato for indrejse
og udrejse den eneste metode, grænsevagter og indvandringsmyndigheder har til at beregne
varigheden af tredjelandsstatsborgeres ophold og til at kontrollere, om nogen bliver længere end
tilladt. Disse stempler kan være vanskelige at tolke, idet de kan være ulæselige eller resultatet af
forfalskning. Tilsvarende er det vanskeligt for konsulater, der skal behandle visumansøgninger, at
fastslå lovligheden af tidligere visa på grundlag af de stempler, der findes i rejsedokumentet. Som
følge heraf anses hele proceduren for at indebære risiko for fejl og ikke altid at blive fulgt
systematisk.
Indførelsen af et ind- og udrejsesystem vil sikre:
– at grænsevagterne på forespørgsel modtager præcise oplysninger i forbindelse med
grænsekontrol, idet systemet erstatter det nuværende langsomme og upålidelige system, hvor der
sker manuel stempling af pas; dette vil give mulighed for både en bedre kontrol af det tilladte
ophold og mere effektiv grænsekontrol
– at grænsevagterne får oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der er blevet nægtet indrejse, og
får mulighed for at kontrollere dette elektronisk i ind- og udrejsesystemet
– at rejsende får præcise oplysninger om, hvor lang tid de højst har tilladelse til at blive
– at der bliver mulighed for automatiseret grænsekontrol for tredjelandsstatsborgere under opsyn af
grænsevagterne i overensstemmelse med de betingelser, der foreslås i artikel 8d i det reviderede
forslag til ændring af Schengengrænsekodeksen.
DA
3
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0004.png
2. Sikring af systematisk og pålidelig identifikation af personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet
Irregulære migranter omfatter både de personer, der har krydset grænserne på irregulær vis –
almindeligvis ikke ved et officielt grænseovergangssted – og de personer, hvis tilladelse til ophold
er udløbet, dvs. personer, der lovligt er indrejst i EU ved et officielt grænseovergangssted, men som
er blevet, efter at deres tilladelse hertil er udløbet. Med ind- og udrejsesystemet vil denne kategori
af irregulær migration kunne bekæmpes. Da tredjelandsstatsborgeres grænsepassager i øjeblikket
ikke registreres, er det ikke muligt at opstille lister over personer, hvis tilladelse til ophold er
udløbet.
Indførelsen af et ind- og udrejsesystem vil:
- give præcise oplysninger om, hvem der har overskredet det tilladte ophold, hvilket vil understøtte
kontrollen på området og gøre det muligt at pågribe irregulære migranter mere effektivt
- bidrage til identifikationen af irregulære migranter ved at lagre biometriske oplysninger i ind- og
udrejsesystemet om alle personer, der ikke er visumpligtige, og tage hensyn til, at de biometriske
oplysninger om personer, der er indehavere af visum, er lagret i VIS, hvorved medlemsstaternes
myndigheder vil blive i stand til at identificere enhver irregulær migrant uden dokumenter, der er
antruffet på området, og som har passeret den ydre grænse lovligt; dette vil så lette
tilbagesendelsesproceduren
- gøre det muligt at gå frem på en veldokumenteret måde ved hjælp af den analyse, som systemet
har genereret. I forhold til for eksempel visumpolitikken giver ind- og udrejsesystemet præcise
oplysninger om, hvorvidt der er problemer med personer af en given nationalitet, som overskrider
den tilladte opholdstid, hvilket vil være et vigtigt element i forbindelse med beslutningen om at
indføre eller afskaffe visumkrav for et givet tredjeland.
3. Styrkelse af den interne sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme og grov kriminalitet.
Kriminelle aktiviteter som f.eks. menneskehandel, menneskesmugling eller smugling af ulovlige
varer involverer mange grænsepassager, som bliver lettere, når der ikke foretages registrering af de
pågældende tredjelandsstatsborgeres grænsepassager. På samme måde kan terrororganisationer og
radikaliserede personer drage fordel af manglende registrering af grænsepassager. Kontrol af
tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser indebærer identitetskontrol og søgninger i forskellige
databaser på kendte personer eller grupper, som udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed, og
som skal enten pågribes eller nægtes indrejse. Hvis en tredjelandsstatsborger imidlertid ødelægger
sin officielle dokumentation, når den pågældende er kommet ind i Schengenområdet, kan det være
meget vanskeligt for de retshåndhævende myndigheder at identificere den pågældende, hvis
vedkommende er mistænkt for en forbrydelse eller er offer for en forbrydelse.
Indførelsen af et ind- og udrejsesystem vil:
– bidrage til en pålidelig identifikation af terrorister, kriminelle og mistænkte samt ofre,
– give en fortegnelse over tredjelandsstatsborgeres,
rejsehistorik.
Det
vil
således
supplere
de
Schengeninformationssystemet.
Relevant udvikling siden 2013
Ved udarbejdelsen af dette reviderede forslag har Kommissionen også taget hensyn til relevante
aspekter af udviklingen siden 2013, som har ændret det omgivende politiske, juridiske og
herunder kriminalitetsmistænktes,
oplysninger,
der
findes
i
DA
4
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0005.png
institutionelle miljø i forhold til 2013, da de oprindelige forslag om intelligente grænser blev
fremlagt:
–
Visuminformationssystemet er blevet fuldt operationelt. "Udrulningen" af det til
medlemsstaternes konsulater i alle relevante tredjelande blev afsluttet i november 2015.
Den biometriske verifikation af visumindehavere i VIS ved Schengenområdets ydre
grænser er nu obligatorisk. De retshåndhævende myndigheder bruger i stigende grad VIS
til identifikations- og efterforskningsformål.
Dialoger om visumliberalisering med landene på det vestlige Balkan og ved EU's østlige
og sydøstlige grænser er blevet afsluttet eller blevet fremskyndet, hvilket vil føre til en
stigende andel af rejsende til EU, som ikke er omfattet af visumkravet. Det forventes, at
denne tendens vil fortsætte i de kommende år.
Fonden for Intern Sikkerhed (Fonden for Intern Sikkerhed - grænseforvaltning) er blevet
vedtaget, og den har til udviklingen af intelligente grænser afsat 791 mio. EUR som skal
anvendes efter vedtagelsen af det relevante retsgrundlag.
I den europæiske dagsorden for migration
7
fastsættes "grænseforvaltning" som et af de
"Fire
hovedelementer[, der] skal sikre bedre migrationsforvaltning".
Sikring af de ydre
grænser og en mere effektiv forvaltning af dem forudsætter også en bedre udnyttelse af de
muligheder, som IT-systemer og -teknologier giver. Desuden har medlemsstaterne i Rådet
for Retlige og Indre Anliggender og i Det Europæiske Råd i december 2015 understreget
behovet for at forbedre kontrollen ved de ydre grænser gennem brug af nye teknologier.
Den hurtige udvikling på området biometrisk teknologi har åbnet nye muligheder for
"lettere" og "hurtigere" registrering og verifikation af rejsende, ikke kun med fingeraftryk,
men også med ansigtsbilleder.
Domstolens dom om datalagringsdirektivet gav juridisk klarhed over de betingelser og
garantier, der skal opfyldes med hensyn til lagringen og brugen af oplysninger i ind- og
udrejsesystemet.
Europa-Parlamentets og Rådets politiske aftale fra december 2015 om reformen af EU's
databeskyttelsesregler medfører, at der fastsættes en moderne databeskyttelsesramme i hele
EU. Den generelle forordning om databeskyttelse og databeskyttelsesdirektivet vil formelt
blive vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2016.
–
–
–
–
–
–
De vigtigste elementer i den reviderede pakke om intelligente grænser
Det nye ind- og udrejsesystem finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der passerer de
ydre grænser med henblik på kortvarige ophold i Schengenområdet (maksimum 90 dage inden for
en periode af 180 dage), både dem, der er visumpligtige, og dem, der er fritaget for visumpligten,
eller eventuelt på grundlag af et rundrejsevisum
8
(op til ét år).
Familiemedlemmer til unionsborgere, der er omfattet af retten til fri bevægelighed, eller
tredjelandsstatsborgere, som har de samme rettigheder til fri bevægelighed som unionsborger, og
7
COM(2015) 240 final.
8
Hvis der skulle blive indført et rundrejsevisum i overensstemmelse med det forslag, Kommissionen har
fremlagt, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af et rundrejsevisum og om ændring af
konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 562/2006 og (EF) nr. 767/2008
[COM(2014) 163 final]
DA
5
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0006.png
som endnu ikke har et opholdskort, skal registreres i ind- og udrejsesystemet, men er ikke omfattet
af reglen om kortvarigt ophold, og kontrollen af denne kategori skal udføres i henhold til direktiv
2004/38/EF
9
. De familiemedlemmer, der er i besiddelse af et opholdskort som omhandlet i direktiv
2004/38/EF, er ikke omfattet af ind- og udrejsesystemet.
I systemet vil der blive indsamlet oplysninger og registreret ind- og udrejseoptegnelser med henblik
på både at lette grænsepassagen for rejsende med ret til ophold og at sikre en bedre identifikation af
personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet. Det vil også blive registreret, når
tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af ind- og udrejsesystemet, nægtes indrejse.
De vigtigste forskelle mellem dette ændrede forslag og forslagene fra 2013 er:
– Systemets opbygning: der forslås kun ét system, ind- og udrejsesystemet. De nationale
grænseinfrastrukturers forbindelse til det centrale ind- og udrejsesystem vil blive etableret
gennem en national ensartet grænseflade, der finder anvendelse i alle medlemsstater. Det vil
muliggøre brugen af de eksisterende nationale ind- og udrejsesystemer. Data fra det centrale
system kan imidlertid ikke kopieres ind i de eksisterende nationale ind- og udrejsesystemer.
– Der sikres interoperabilitet mellem ind- og udrejsesystemet og VIS med henblik på at gøre
grænsekontrollen mere effektiv og hurtigere. Med henblik herpå vil der blive etableret en
forbindelse mellem de centrale systemer i ind- og udrejsesystemet og VIS, og der vil blive fastsat
bestemmelser for den direkte adgang mellem dem til bestemte formål. Dette vil reducere
overlapningen af behandlingen af personoplysninger i overensstemmelse med princippet om
"indbygget databeskyttelse".
– Biometriske identifikatorer: mens forslaget fra 2013 tog udgangspunkt i optagelsen af ti
fingeraftryk, foreslås der i de reviderede forslag en kombination af fire fingeraftryk og et
ansigtsbillede som biometriske identifikatorer, hvilket skal anvendes lige fra starten af ind- og
udrejsesystemets idriftsættelse. Det vil give mulighed for tilstrækkeligt nøjagtige verifikationer
og identifikationer under hensyn til den forventede størrelse af ind- og udrejsesystemet, samtidig
med at mængden af oplysninger holdes på et rimeligt niveau, og grænsekontrollen på samme tid
fremskyndes, og det bliver muligt i højere grad at anvende selvbetjeningssystemer ved
grænseovergange. De fire fingeraftryk anvendes ved registreringen for at kontrollere, om
tredjelandsstatsborgeren allerede er registreret i systemet, mens ansigtsbilledet giver mulighed
for en hurtig og pålidelig (automatisk) verifikation ved efterfølgende indrejse af, at den person,
der er genstand for grænsekontrol, er den person, som allerede er registreret i ind- og
udrejsesystemet.
– Beskyttelse af personoplysninger: Mængden af personoplysninger, der registreres i ind- og
udrejsesystemet, mindskes betydeligt, idet der registreres 26 dataelementer i ind- og
udrejsesystemet i stedet for 36. Retten til indsigt i, berigtigelse og sletning af personoplysninger
er klart defineret og beskyttet. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og de
nationale databeskyttelsesmyndigheder vil stå for tilsynet med databehandlingen.
– Datalagringsperiode: Lagringsperioden for oplysninger er fem år. Den femårige
datalagringsperiode reducerer frekvensen af genregistrering og vil være til gavn for alle rejsende,
samtidig med at grænsevagterne får mulighed for at gennemføre den nødvendige risikoanalyse,
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at
færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om
ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF,
90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF.
DA
6
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0007.png
der kræves ifølge Schengengrænsekodeksen, før den rejsende får lov til at komme ind i
Schengenområdet. For grænsevagterne ville den systematiske sletning af registreringen i ind- og
udrejsesystemet efter 181 dage som foreslået i 2013 have fjernet ethvert spor af
tredjelandsstatsborgerens nyere ind- og udrejsehistorik henholdsvis ind i og ud af
Schengenområdet, som er nødvendig for en risikoanalyse. Det ville være et tilbageskridt med
hensyn til nyttige oplysninger i forhold til, hvad grænsevagterne i øjeblikket bruger. Kontrollen
af stempler i et rejsedokument giver i mange tilfælde oplysninger, der strækker sig over en
periode på flere år. En længere datalagringsperiode er således nødvendig for at give
grænsevagterne mulighed for at gennemføre den nødvendige risikoanalyse som krævet i
Schengengrænsekodeksen, før der gives tilladelse til, at en rejsende kan indrejse i
Schengenområdet. Behandlingen af visumansøgninger i konsulater kræver også, at ansøgerens
rejsehistorik analyseres med henblik på at vurdere brugen af tidligere visa og overholdelsen af
betingelserne for ophold. Passtemplingen vil blive fjernet og erstattet af en søgning i ind- og
udrejsesystemet. Den rejsehistorik, der er til stede i systemet, bør derfor dække et tidsrum, der er
tilstrækkeligt langt med henblik på visumudstedelse.
Den længere datalagringsperiode vil reducere frekvensen af genregistrering og vil være til gavn
for alle rejsende, idet den gennemsnitlige tid, der medgår til grænsepassage, vil blive reduceret,
hvilket tilsvarende vil ske for ventetiden ved grænseovergangsstederne. Også for en rejsende, der
kun én gang rejser ind i Schengenområdet, vil det forhold, at andre rejsende, der allerede er
registreret i ind- og udrejsesystemet, ikke skal genregistreres, reducere ventetiden ved grænsen.
En længere datalagringsperiode vil også være nødvendig for at give mulighed for at lempe
grænsepassagen ved brug af procesacceleratorer og selvbetjeningssystemer. Dette afhænger af de
oplysninger, der registreres i systemet. En kort datalagringsperiode ville reducere gruppen af
rejsende, der kan have gavn af en sådan lempelse, og dermed undergrave det erklærede mål om at
lette grænsepassagen.
For tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til unionsborgere, og som er omfattet af
anvendelsesområdet for denne forordning, skal registreringen af hver ind- og udrejse lagres i
højst et år efter den sidste udrejse. Den individuelle mappe skal lagres i fem år, således at
familiemedlemmet kan have fordel af lempelsen af grænsepassagen.
For personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, og som endnu ikke er blevet fundet ved udløbet
af datalagringsperioden, kan der på grundlag af en national afgørelse oprettes en advarsel i
Schengeninformationssystemet på grundlag af oplysningerne i ind- og udrejsesystemet, før disse
slettes.
– Lempelse af grænsepassager: strategien herfor er baseret på indførelsen af
selvbetjeningssystemer og elektronisk paskontrol, som vil gøre det muligt for
tredjelandsstatsborgere at indlede proceduren for grænsekontrol, der efter anmodning skal
suppleres med afgivelse af yderligere oplysninger til grænsevagten. Brugen af disse acceleratorer
(foreslået i forslaget til ændring af Schengengrænsekodeksen) er frivillig for medlemsstaterne og
åben for de fleste af de rejsende og kræver ikke, at der udvikles et nyt system.
– Desuden vil der være et harmoniseret retsgrundlag (ligeledes foreslået i ændringerne af
Schengengrænsekodeksen) til brug for medlemsstaternes fastsættelse på frivillig basis af
nationale programmer for registrerede rejsende.
– Retshåndhævelsesadgang: fra ind- og udrejsesystemets idriftsættelse vil medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder og Europol have adgang til ind- og udrejsesystemet på snævert
definerede betingelser. Ind- og udrejsesystemet vil indeholde pålidelige oplysninger om ind- og
udrejsedatoer for tredjelandsstatsborgere omfattet af ind- og udrejsesystemet, der kan være af
DA
7
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0008.png
afgørende betydning i konkrete sager om retshåndhævelse, hvortil der bør gives adgang i
overensstemmelse med formålet med instrumentet og de relevante databeskyttelsesregler.
Adgangen til VIS-data med henblik på retshåndhævelse har allerede vist sig nyttig.
Medlemsstaterne har rapporteret om tilfælde, hvor mennesker led en voldsom død, og
identifikationen af dem kun var mulig ved at benytte adgangen til VIS. Andre rapporterede
tilfælde drejer sig om menneskehandel, terrorisme og narkotikahandel, med hensyn til hvilke
adgangen til VIS-data gjorde det muligt for efterforskerne at gøre betydelige fremskridt.
– Omkostningerne: i forslagene fra 2013 blev der afsat 1,1 mia. EUR som et vejledende beløb til
udvikling af et ind- og udrejsesystem og et program for registrerede rejsende. Til det reviderede
forslag, der bygger på den foretrukne løsning med et enkelt ind- og udrejsesystem med
retshåndhævelsesadgang, er det beløb, der er behov for, blevet anslået til 480 mio. EUR.
Det reviderede forslag til forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem udgør det centrale
instrument i den retlige ramme for ind- og udrejsesystemet. Det indeholder også
konsekvensændringer af eksisterende EU-lovgivning (dvs. af forordning (EU) nr. 1077/2011
10
, af
forordning (EF) nr.767/2008
11
og af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen). Dette
komplementære forslag til ændring af Schengengrænsekodeksen for så vidt angår anvendelsen af
systemet som en del af grænseforvaltningsproceduren præsenteres sideløbende med dette forslag.
Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for
personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 om fastsættelse af regler for lokal
grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser og om ændring af Schengenkonventionen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssystemet (VIS)
og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-
forordningen).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en
fællesskabskodeks for visa.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk
agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et
instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en
del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF.
10
11
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den
operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssystemet (VIS) og
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen).
DA
8
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0009.png
2.
RESULTAT AF HØRINGER
KONSEKVENSANALYSER
AF
INTERESSEREDE
PARTER
OG
Høring af interesserede parter
En detaljeret beskrivelse af høringen af interessenter findes i den ledsagende konsekvensanalyse i
bilag 2. I 2015 gennemførte Kommissionen med henblik på udarbejdelsen af sine reviderede forslag
om intelligente grænser målrettede konsultationer af Den Europæiske Tilsynsførende For
Databeskyttelse i en workshop om udarbejdelsen af de reviderede forslag om intelligente grænser
den 20. marts 2015, med civilsamfundet på et møde den 5. maj 2015, med operatører inden for
luftfart, transport, turisme og infrastruktur på et møde den 28. maj 2015 og med Agenturet for
Grundlæggende Rettigheder på to møder den 22. juni og 23. juli 2015. Desuden afholdt
Kommissionen et møde med medlemsstaternes fagfolk inden for retshåndhævelse den 9. juli 2015
og to tekniske møder med medlemsstaternes eksperter den 24. september 2015 og den 26. oktober
2015.
Under en offentlig høring, der fandt sted fra den 29. juli til den 29. oktober 2015, indhentedes der
synspunkter fra enkeltpersoner, organisationer, transportører og offentlige myndigheder
(resultaterne af den offentlige høring er der i detaljer redegjort for i konsekvensanalysens bilag 2).
Europa-Parlamentets LIBE-udvalg afholdt et interparlamentarisk udvalgsmøde med nationale
parlamenter om intelligente grænser den 23.-24. februar 2015.
Konsekvensanalyse
Den første konsekvensanalyse
12
blev foretaget i 2008, da Kommissionen forberedte sin meddelelse
om emnet og den anden blev færdiggjort i 2012
13
i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene fra
2013.
Den tredje konsekvensanalyse blev afsluttet i 2016. Under hensyntagen til den tekniske
undersøgelse, rapporten om pilotprojektet, resultatet af høringen af interesserede parter og
drøftelserne i Rådet og Europa-Parlamentet blev de vigtigste gennemførelsesmuligheder og
delmuligheder for både ind- og udrejsesystemet og et program for registrerede rejsende analyseret i
konsekvensanalysen. De fortrukne løsninger fra konsekvensanalysen er direkte udmøntet i de
vigtigste ændringer, der er indarbejdet i det nu foreliggende forslag, set i forhold til forslagene fra
2013 (se punkt I "De vigtigste elementer i det reviderede forslag")
Udvalget for Forskriftskontrol har gennemgået udkastet til konsekvensanalyse og afgivet en positiv
udtalelse den 22. januar 2016.
3.
JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
Resumé af de foreslåede foranstaltninger
Der skal ske en fastlæggelse af formålene med, funktionaliteterne i samt ansvarsforholdene
vedrørende ind- og udrejsesystemet. Endvidere skal Agenturet for den Operationelle Forvaltning af
Store It-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed have mandat til at
udvikle og varetage den operationelle forvaltning af systemet. En detaljeret redegørelse for det nu
12
13
SEC (2008) 153.
SWD (2013) 47.
DA
9
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
foreliggende reviderede forslag, artikel for artikel, kan findes i et separat arbejdsdokument fra
Kommissionen.
Det vil være nødvendigt at foretage konsekvensændringer af forordning (EU) nr. 1077/2011,
forordning (EF) nr.767/2008 og af (konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen), jf. under
pkt. 1.
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for det foreliggende reviderede forslag til forordning er artikel 77, stk. 2, litra b) og
d), i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Artikel 77, stk. 2, litra b) og d), er det
relevante retsgrundlag for yderligere at specificere foranstaltningerne vedrørende passage af
medlemsstaternes ydre grænser og at udvikle standarder og procedurer, som skal følges af
medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af personkontrol ved disse grænser. Artikel 77,
stk. 2, litra b) og d), er det retlige grundlag for oprettelsen af ind- og udrejsesystemet. Endvidere
hviler det reviderede forslag på artikel 87, stk. 2, litra a), som retsgrundlag for at tillade adgang til
systemet med henblik på retshåndhævelse og på artikel 88, stk. 2, litra a), for at tillade adgang for
Europol, begge under strenge betingelser. Begge disse supplerende retsgrundlag for adgang til
retshåndhævelse og adgang for Europol til oplysninger i ind- og udrejsesystemet kræver den samme
almindelige lovgivningsprocedure, der finder anvendelse i henhold til artikel 77, stk. 2, litra b) og
d).
Nærhedsprincippet
I henhold til artikel 77, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har
EU beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende personkontrol og en effektiv kontrol med
passagen af medlemsstaternes ydre grænser. Det er nødvendigt at ændre de nuværende EU-
bestemmelser vedrørende passage af medlemsstaternes ydre grænser for at tage hensyn til, at der på
nuværende tidspunkt ikke findes et pålideligt middel til at overvåge rejsemønstret blandt
tredjelandsstatsborgere, der får indrejse med henblik på et kortvarigt ophold, fordi den nuværende
pligt til at stemple rejsedokumenterne er kompleks og langsommelig og desuden utilstrækkelig til,
at medlemsstaternes myndigheder i forbindelse med grænsekontrol eller kontrol inden for
medlemsstaternes område kan vurdere, om en rejsende har ret til ophold eller ej, og fordi de
nationale systemer til dette formål har begrænset værdi i et område uden indre grænser.
Der bør være oplysninger til rådighed om, hvem der er blevet nægtet indrejse i EU's område, hvem
der befinder sig på EU's område, og hvem der opfylder kravene om et kortvarigt ophold på højst 90
dage i en periode på 180 dage, og om nationaliteter og grupper (visumpligtige eller ej) af rejsende,
der bliver, efter at deres tilladelse til ophold er udløbet, samt om støtte til stikprøvekontrol inden for
området for at finde frem til personer, der ulovligt opholder sig der, for derved at gøre styringen af
migrationen mere effektiv.
Der er brug for en fælles ordning for at fastsætte harmoniserede regler for registrering af nægtelse af
indrejse, bevægelser på tværs af grænserne og kontrol med tredjelandsstatsborgeres tilladte
kortvarige ophold inden for Schengenområdet som helhed.
Dette mål kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne.
En revision af forslaget fra 2013 om et ind- og udrejsesystem er også nødvendig for at give de
retshåndhævende myndigheder adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet med henblik på
bekæmpelse af terrorisme og grov kriminalitet og at sikre en høj grad af intern sikkerhed. Dette mål
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da en sådan ændring kun kan foreslås af
Kommissionen.
DA
10
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Proportionalitetsprincippet
EU-traktatens artikel 5 fastsætter, at EU kun handler i det omfang, det er nødvendigt for at nå
traktatens mål. Den form, der er valgt til denne EU-foranstaltning, skal gøre det muligt at nå
forslagets målsætning og sikre en så effektiv gennemførelse som muligt. Det foreslåede initiativ
udgør en udbygning af Schengenreglerne med det formål at sikre, at der anvendes fælles regler ved
de ydre grænser på ensartet måde i alle de medlemsstater, der har afskaffet kontrollen ved de indre
grænser. Det skaber et instrument, der giver Den Europæiske Union oplysninger om, hvor mange
tredjelandsstatsborgere der indrejser i og udrejser af EU, hvilket er nødvendigt med henblik på en
bæredygtig og dokumenteret politikudformning på området migration og visum. Det giver tillige de
retshåndhævende myndigheder adgang til ind- og udrejsesystemet, hvilket er en passende, præcis,
sikker og omkostningseffektiv måde til identifikation af statsborgere fritaget for visumpligt, der er
mistænkt (eller ofre) for terrorisme eller en alvorlig forbrydelse, og gør det muligt for
myndighederne at søge i rejsehistorikken for både visumindehavere og tredjelandsstatsborgere
fritaget for visumpligt, der er mistænkt (eller ofre) for sådanne forbrydelser.
Forslaget, der bygger på ideen om
indbygget databeskyttelse,
står desuden i et rimeligt forhold til
målet, hvad angår retten til beskyttelse af personoplysninger, for så vidt som det ikke kræver, at der
indsamles og lagres flere oplysninger i længere tid end, hvad der er absolut nødvendigt for, at
systemet kan fungere og opfylde sit formål. Desuden vil alle de sikkerhedsforanstaltninger og
mekanismer, der kræves for at sikre en effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for
rejsende, især beskyttelsen af deres privatliv og personoplysninger, blive fastlagt og gennemført.
Det vil ikke være nødvendigt med yderligere procedurer eller harmonisering på EU-plan for at få
systemet til at fungere; dermed er den påtænkte foranstaltning forholdsmæssig, idet den ikke går ud
over, hvad der er nødvendigt, hvad angår foranstaltninger på EU-plan for at opfylde de fastsatte
mål.
Den foretrukne løsning står også i et rimeligt forhold til målet, hvad angår udgifter, når der henses
til de fordele, systemet vil give alle medlemsstater ved forvaltningen af de ydre grænser og
udviklingen af en fælles EU-migrationspolitik.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Foreslået reguleringsmiddel: Forordning.
Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige af følgende grund(e):
Med nærværende forslag oprettes et centraliseret system, hvorigennem medlemsstaterne kan
samarbejde med hinanden, hvilket kræver fælles systemopbygning og driftsregler. Der fastsættes
desuden i forslaget regler om kontrollen ved de ydre grænser og om adgang til systemet, herunder
med henblik på retshåndhævelse, som er de samme for alle medlemsstater. Som følge heraf er det
kun muligt at vælge en forordning som retligt instrument.
Grundlæggende rettigheder
Forslaget til forordning påvirker de grundlæggende rettigheder, navnlig retten til menneskelig
værdighed (artikel 1 i EU's charter om grundlæggende rettigheder), forbuddet mod slaveri og
tvangsarbejde (chartrets artikel 5), retten til frihed og sikkerhed (chartrets artikel 6), respekten for
privatliv og familieliv (chartrets artikel 7), beskyttelsen af personoplysninger (chartrets artikel 8),
asylretten (chartrets artikel 18) og beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering
DA
11
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0012.png
(chartrets artikel 19), retten til ikke-forskelsbehandling (chartrets artikel 21), børns rettigheder
(chartrets artikel 24) og adgangen til effektive retsmidler (chartrets artikel 47).
Forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde samt retten til frihed og sikkerhed påvirkes positivt af
gennemførelsen af et ind- og udrejsesystem. En bedre og mere præcis identifikation (ved brug af
biometri) af tredjelandsstatsborgere, der passerer Schengenområdets ydre grænse, understøtter
afsløringen af identitetstyveri, menneskehandel (især for så vidt angår mindreårige) og
grænseoverskridende kriminalitet og bidrager dermed til at forbedre sikkerheden for borgerne i
Schengenområdet.
Med hensyn til retten til beskyttelse af personoplysninger indeholder forslaget en række garantier
vedrørende personoplysninger, navnlig adgangen til disse, som skal være strengt begrænset til det,
der er formålet med forordningen, og til de udpegede kompetente myndigheder. Garantierne
vedrørende personoplysninger omfatter også retten til at få adgang til oplysninger og retten til
berigtigelse eller sletning af disse. Begrænsningen af den periode, hvori oplysninger lagres, der er
nævnt ovenfor i kapitel 1 i denne begrundelse, bidrager også til at overholde den grundlæggende ret
til beskyttelse af personoplysninger.
Forslaget indeholder bestemmelser om adgang til ind- og udrejsesystemet til forebyggelse,
opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger med
henblik på identifikation af tredjelandsstatsborgere, der passerer de ydre grænser, og med det formål
at få adgang til oplysninger om deres rejsehistorik. Som det er bestemt i chartrets artikel 52, stk. 1,
skal enhver begrænsning af retten til beskyttelse af personoplysninger være egnet til at nå det
tilsigtede mål og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det. Artikel 8, stk. 2, i den
europæiske menneskerettighedskonvention anerkender også, at indgreb fra en offentlig myndigheds
side i en persons ret til privatliv kan være begrundet af hensyn til den nationale sikkerhed, den
offentlige tryghed eller forebyggelse af forbrydelse, således som tilfældet er i det foreliggende
forslag. Domstolen har også anerkendt
14
, at bekæmpelse af terrorisme og grov kriminalitet, navnlig
organiseret kriminalitet og terrorisme, er af afgørende betydning for at sikre den offentlige
sikkerhed, og at effektiviteten heraf i vidt omfang kan være afhængig af anvendelsen af moderne
efterforskningsteknikker, og at adgang til personoplysninger, der gives til disse specifikke formål,
dermed kan være berettiget, hvis det skønnes nødvendigt.
Forslaget indeholder bestemmelser om adgang til ind- og udrejsesystemet til forebyggelse,
opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger med
henblik på identifikation af tredjelandsstatsborgere, der passerer de ydre grænser, og med det formål
at få adgang til oplysninger om deres rejsehistorik. Adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik
på identifikation skal kun være mulig, hvis en forudgående søgning er blevet gennemført i de
nationale databaser uden resultat og, i tilfælde af søgninger med fingeraftryk, hvor en tidligere
søgning er blevet gennemført i det automatiserede verifikationssystem for fingeraftryk, jf. afgørelse
2008/615/RIA. Der findes oplysninger i VIS om visumindehavere, men der er hverken oplysninger
om statsborgere fritaget for visumpligt eller oplysninger om rejsemønstre til rådighed i nogen anden
EU-database.
Der kan kun gives adgang til ind- og udrejsesystemets oplysninger til retshåndhævelsesformål til
forebyggelse, opdagelse eller efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare
handlinger som defineret i Rådets rammeafgørelser 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme og
2002/584/RIA om den europæiske arrestordre, og kun hvis det er nødvendigt i forbindelse med en
bestemt sag. Endvidere kan de dertil udpegede retshåndhævende myndigheder kun kræve adgang til
14
Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12 Digital Rights Ireland Ltd m.fl.,
EU:C:2014:238, præmis 51.
DA
12
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
ind- og udrejsesystemets oplysninger, hvis der er rimelig grund til at antage, at adgangen væsentligt
vil bidrage til forebyggelse, opdagelse eller efterforskning af den pågældende strafbare handling. En
anmodning herom kontrolleres af en dertil udpeget retshåndhævende myndighed med henblik på at
kontrollere, om de strenge betingelser for at kræve adgang til ind- og udrejsesystemet med
retshåndhævelsesformål er opfyldt.
Desuden indeholder forslaget også strenge sikkerhedsforanstaltninger vedrørende oplysninger for at
garantere sikkerheden i forbindelse med de behandlede personoplysninger, og det indfører
overvågning
af
behandlingen
af
oplysningerne
fra
uafhængige
offentlige
databeskyttelsesmyndigheders side og dokumentation af alle gennemførte søgninger. I forslaget
hedder det også, at behandlingen af alle personoplysninger, der udføres af retshåndhævende
myndigheder i ind- og udrejsesystemet, er omfattet af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA, når de
er trukket ud af systemet.
Med forslaget fastsættes strenge adgangsregler til ind- og udrejsesystemet og de nødvendige
sikkerhedsforanstaltninger. Det indeholder også regler om den enkeltes ret til indsigt, berigtigelse,
sletning og klageadgang, navnlig retten til domstolsprøvelse og uafhængige offentlige
myndigheders tilsyn med behandlingen af oplysningerne. Derfor er forslaget i fuld
overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, især med
hensyn til retten til beskyttelse af personoplysninger, og er også i overensstemmelse med artikel 16 i
TEUF, der garanterer alle retten til beskyttelse af deres personoplysninger.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
I forslaget fra 2013 til et ind- og udrejsesystem henvistes til Kommissionens forslag til den næste
flerårige finansielle ramme, hvori der indgik et forslag om at afsætte 4,6 mia. EUR til Fonden for
Intern Sikkerhed i perioden 2014-2020. I forslaget fra 2013 til et ind- og udrejsesystem blev der
afsat 1,1 mia. EUR som et vejledende beløb til udviklingen af ind- og udrejsesystemet og
programmet for registrerede rejsende, idet det blev antaget, at udviklingsudgifterne ville begynde at
påløbe fra 2015. Dette beløb blev beregnet på grundlag af udviklingen og driften af to separate
systemer og på grundlag af 3 års udvikling og 4 års drift.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et
instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en
del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2000/EF (forordningen
om Fonden for Intern Sikkerhed - grænseforvaltning) fastsætter i artikel 5, stk. 5, litra b), at der skal
afsættes 791 mio. EUR til udvikling af IT-systemer baseret på eksisterende og/eller nye IT-systemer
til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af de ydre grænser. Beløbet på 791 mio. EUR svarede
til 3 års udvikling (2017-2019 inklusive) med nogle forberedende aktiviteter allerede i 2016 og med
driftsstart i 2020.
Efter den tekniske undersøgelse og konsekvensanalysen er det nuværende forslag baseret på den
foretrukne løsning med ét enkelt ind- og udrejsesystem, og det nødvendige beløb er blevet skønnet
til at være på 480 mio. EUR, som også tager hensyn til formålet vedrørende adgang i forbindelse
med retshåndhævelse. Derfor er et forslag om ændring af forordningen om Fonden for Intern
Sikkerhed - grænseforvaltning medtaget i det foreliggende forslag for at tilpasse det til det nye
reducerede beløb.
Denne finansielle støtte vil dække ikke kun udgifterne til centrale komponenter i hele den periode,
den flerårige finansielle ramme gælder (288 mio. EUR - på EU-niveau, både udviklings- og
driftsomkostningerne via indirekte forvaltning), men også omkostningerne til integrationen af de
eksisterende nationale grænseinfrastrukturer i medlemsstaterne i ind- og udrejsesystemet via de
nationale ensartede grænseflader (120 mio. EUR - via direkte forvaltning). Ved at yde finansiel
DA
13
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
støtte til integrationsudgifterne på nationalt plan sikres det, at vanskelige finansielle forhold på
nationalt plan ikke bringer projektet i fare eller forsinker det. I udviklingsfasen (2017-2019) vil
Kommissionen bruge et samlet beløb af 52,7 mio. EUR (via direkte forvaltning) til udgifter i
forbindelse med driften i medlemsstaterne.
Når det nye system er driftsklart, kan der ydes støtte til de fremtidige driftsudgifter i
medlemsstaterne via disses nationale programmer inden for rammerne af Fonden for Intern
Sikkerhed (delt forvaltning). Et beløb på 20 mio. EUR er øremærket til dette formål inden for den
samlede rammebeløb på 480 mio. EUR. Dette vil omfatte støtte til driften i ét år.
Der er redegjort for den anvendte omkostningsmodel i bilag 6 - Konsekvensanalysens
omkostningsmodel for ind- og udrejsesystemet.
5.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Deltagelse
Forslaget bygger på Schengenreglerne, da det vedrører passage af de ydre grænser. Der skal derfor
tages højde for følgende forhold i relation til de forskellige protokoller og aftaler med associerede
lande.
Danmark:
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger i medfør af
tredje del, afsnit V, i TEUF.
Da denne forordning udbygger Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen
om Danmarks stilling træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale
lovgivning, inden seks måneder efter dens vedtagelse.
Det Forenede Kongerige og Irland:
I medfør af artikel 4 og 5 i protokollen om integration af
Schengenreglerne i Den Europæiske Union, Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om
anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse
bestemmelser i Schengenreglerne og Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om
anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne deltager Det
Forenede Kongerige og Irland ikke i forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen) eller i
nogen anden af de retsakter, der er almindeligt kendt som "Schengenreglerne", dvs. retsakterne om
organisering af og støtte til afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og de ledsagende
foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser.
Forordningen udgør en udvikling af disse regler, og derfor deltager Det Forenede Kongerige og
Irland ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det
Forenede Kongerige og Irland.
På samme måde som i Domstolens dom i sag C-482/08, Det Forenede Kongerige mod Rådet,
ECLI:EU:C 2010:631, påvirker den omstændighed, at denne forordning har hjemmel i artikel 87,
stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, litra a), samt artikel 77, stk. 2, litra b) og d), i TEUF, ikke
ovenstående konklusion, idet adgangen til retshåndhævelsesformål er accessorisk i forhold til
etableringen af ind- og udrejsesystemet.
Island og Norge:
De procedurer, der er fastsat i den associeringsaftale, som er indgået mellem
Rådet og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen,
DA
14
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0015.png
anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, finder anvendelse, da dette forslag bygger på
Schengenreglerne, jf. bilag A til aftalen
15
.
Schweiz:
Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen
mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det
Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne
16
.
Liechtenstein:
Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf.
protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund
og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem
Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det
Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne
17
.
Kroatien, Cypern, Bulgarien og Rumænien:
Denne forordning om oprettelse af ind- og
udrejsesystemet erstatter pligten til at stemple tredjelandsstatsborgeres pas. Denne bestemmelse
skulle anvendes af tiltrædende medlemsstater ved tiltrædelsen af Den Europæiske Union.
15
16
17
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
EUT L 160, 18.6.2011, s. 19.
DA
15
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0016.png
2016/0106 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og
oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer Den
Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser og om fastlæggelse af betingelserne for
adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og
om ændring af forordning (EF) nr. 767/2008 og forordning (EU) nr. 1077/2011
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2,
litra b) og d), artikel 87, stk. 2, litra a), og artikel 88, stk. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I Kommissionens meddelelse af 13. februar 2008 om forberedelse af de kommende faser af
grænseforvaltningen i EU
3
blev der redegjort for behovet for som en del af EU's strategi
for integreret grænseforvaltning at oprette et ind- og udrejsesystem, som elektronisk
registrerer, hvornår og hvor tredjelandsstatsborgere, der får indrejse med henblik på et
kortvarigt ophold i Schengenområdet, ind- og udrejser, og som beregner, hvor længe de har
tilladelse til at blive.
På Det Europæiske Råds møde den 19. og 20. juni 2008 blev vigtigheden af at fortsætte
arbejdet med at udvikle EU's strategi for integreret grænseforvaltning fremhævet, herunder
den bedre udnyttelse af moderne teknologi til at forbedre forvaltningen af de ydre grænser.
I Kommissionens meddelelse af 10. juni 2009 om et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed i borgernes tjeneste slås der til lyd for at oprette et elektronisk system til
(2)
(3)
1
2
3
EUT C , , s. .
EUT C , , s. .
KOM(2008) 69 endelig.
DA
16
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
registrering af indrejser til og udrejser fra medlemsstaternes område ved passage af de ydre
grænser for derved at sikre en mere effektiv forvaltning af adgangen til området.
(4)
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde den 23.-24. juni 2011 til, at arbejdet med at
indføre "intelligente grænser" hurtigt blev igangsat. Kommissionen offentliggjorde den
25. oktober 2011 en meddelelse med titlen "Intelligente grænser – løsningsmodeller og
vejen frem".
Det Europæiske Råd understregede i sine strategiske retningslinjer, der blev vedtaget i juni
2014, at "Schengenområdet,
som gør det muligt for folk at rejse uden kontrol ved de indre
grænser, og det stigende antal personer, der rejser til EU, kræver en effektiv forvaltning af
EU's fælles ydre grænser for at sikre et højt beskyttelsesniveau. Unionen skal mobilisere
alle de redskaber, den har til sin rådighed, for at støtte medlemsstaterne i deres opgave.
Med henblik herpå bør den integrerede grænseforvaltning af de ydre grænser
moderniseres på en omkostningseffektiv måde for at sikre intelligent grænseforvaltning
med et ind- og udrejsesystem og et program for registrerede rejsende og støttes af det nye
agentur for store IT-systemer (eu-LISA)".
I sin meddelelse af 13. maj 2015 med titlen "En europæisk dagsorden for migration"
anførte Kommissionen: "Med
initiativet "intelligente grænser" indledes en ny fase, som
sigter mod at øge effektiviteten ved grænsepassage ved at lette passagen for det store
flertal af rejsende fra tredjelande i god tro og samtidig styrke kampen mod ulovlig
migration ved at oprette et register over alle tredjelandsstatsborgeres grænsepassager
under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet".
Det er nødvendigt at specificere målene for ind- og udrejsesystemet og dets tekniske
opbygning, at fastsætte bestemmelser vedrørende driften og brugen af systemet samt
ansvaret herfor, de kategorier af oplysninger, der skal indlæses i systemet, formålet med og
kriterierne for indlæsningen af disse oplysninger, de myndigheder, der skal have adgang til
oplysningerne og yderligere regler for databehandling og beskyttelse af personoplysninger.
Ind- og udrejsesystemet bør anvendes på tredjelandsstatsborgere, der har fået indrejse med
henblik på et kortvarigt ophold i Schengenområdet. Det bør også gælde for
tredjelandsstatsborgere, hvis indrejse med henblik på et kortere ophold er blevet afvist.
Formålet med ind- og udrejsesystemet bør være at forbedre forvaltningen af de ydre
grænser, forhindre irregulær migration og lette forvaltningen af migrationsstrømme. Ind-
og udrejsesystemet skal navnlig være med til at sikre identifikationen af alle personer, der
ikke eller ikke længere overholder reglerne for opholdets varighed på medlemsstaternes
område.
For at nå disse mål bør alfanumeriske oplysninger og biometriske data (fingeraftryk og
ansigtsbillede) behandles i ind- og udrejsesystemet. Brugen af biometri er trods dens
indvirkning på privatlivets fred for rejsende berettiget af to grunde. For det første er
biometri en pålidelig metode til identifikation af tredjelandsstatsborgere på
medlemsstaternes område, der ikke er i besiddelse af rejsedokumenter eller nogen anden
form for identifikation, en almindeligt benyttet metode blandt irregulære migranter. For det
andet muliggør biometri en mere pålidelig sammenligning af lovlige rejsendes ind- og
udrejseoplysninger. Hvis der anvendes ansigtsbilleder i kombination med
fingeraftryksdata, er der mulighed for at reducere antallet af registrerede fingeraftryk,
samtidig med at der opnås samme resultat med hensyn til nøjagtigheden af
identifikationen.
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
DA
17
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0018.png
(11)
Der bør registreres fire fingeraftryk af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for
visumpligten, i ind- og udrejsesystemet, hvis det er fysisk muligt, for derved at gøre det
muligt at foretage en præcis verifikation og identifikation (hvorved det sikres, at
tredjelandsstatsborgeren ikke allerede er registreret under en anden identitet eller med et
andet rejsedokument) og sikre, at der i alle tilfælde er tilstrækkelige oplysninger til
rådighed. Der vil blive foretaget kontrol af visumindehaveres fingeraftryk i
visuminformationssystemet (VIS), der blev oprettet ved Rådets beslutning 2004/512/EC
4
.
Ansigtsbilledet af såvel tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, som
tredjelandsstatsborgere, der er visumindehavere, bør registreres i ind- og udrejsesystemet,
og det bør bruges som den væsentligste biometriske identifikator til verifikation af
identiteten af tredjelandsstatsborgere, som tidligere er blevet registreret i ind- og
udrejsesystemet; dette bør ske så længe deres individuelle mappe ikke er blevet slettet.
Alternativt bør den pågældende verifikation udføres ved brug af fingeraftryk.
Ind- og udrejsesystemet bør bestå af et centralt system, der omfatter en central edb-
database med biometriske og alfanumeriske oplysninger, en national ensartet grænseflade i
hver medlemsstat, en sikker kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets
centrale system og VIS' centrale system og kommunikationsinfrastrukturen mellem det
centrale system og de nationale ensartede grænseflader. Hver medlemsstat bør tilslutte sine
nationale grænseinfrastrukturer til den nationale ensartede grænseflade.
Der bør skabes interoperabilitet mellem ind- og udrejsesystemet og VIS i form af en
direkte kommunikationskanal mellem de centrale systemer med henblik på at gøre det
muligt for de grænsemyndigheder, der bruger ind- og udrejsesystemet, at søge i VIS for at
hente visumrelaterede oplysninger med henblik på at oprette eller opdatere den
individuelle mappe, at gøre det muligt for grænsemyndighederne ved de ydre grænser at
kontrollere visummets gyldighed og en visumindehavers identitet ved hjælp af fingeraftryk
direkte i VIS og at gøre det muligt for grænsemyndighederne at verificere identiteten på
tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, i VIS ved hjælp af fingeraftryk.
Interoperabilitet skal også gøre det muligt for de grænsemyndigheder, der bruger VIS, at
søge i ind- og udrejsesystemet direkte fra VIS med henblik på behandlingen af
visumansøgninger og afgørelser vedrørende disse ansøgninger og at gøre det muligt for
visummyndigheder at opdatere visumrelaterede oplysninger i ind- og udrejsesystemet i
tilfælde af, at et visum bliver annulleret, inddraget eller forlænget. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 767/2008/EF
5
bør ændres i overensstemmelse hermed.
Nærværende forordning bør fastlægge, hvilke myndigheder i medlemsstaterne der kan få
tilladelse til at få adgang til at indlæse, ændre, slette eller indhente oplysninger særligt med
henblik på ind- og udrejsesystemet og i det omfang, det er nødvendigt, for at de kan udføre
deres opgaver.
Enhver behandling af oplysninger i ind- og udrejsesystemet bør stå i et rimeligt forhold til
de forfulgte mål og være nødvendig for, at de kompetente myndigheder kan udføre deres
opgaver. Ved anvendelsen af ind- og udrejsesystemet bør de kompetente myndigheder
sikre, at den menneskelige værdighed og integriteten for de personer, hvorom der anmodes
(12)
(13)
(14)
(15)
4
5
Rådets beslutning 2004/512/EF af 8. juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (VIS) (EUT L 213
af 15.6.2004, s. 5).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet
(VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen)
(EUT L 218 af 13.8.2008, s.60).
DA
18
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0019.png
om oplysninger, respekteres, og de må ikke forskelsbehandle personer på grundlag af køn,
race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
(16)
Ved bekæmpelsen af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger er det
bydende nødvendigt, at de retshåndhævende myndigheder råder over helt aktuelle
oplysninger, hvis de skal udføre deres opgaver. Adgangen til VIS-data med henblik på
retshåndhævelse har allerede vist sig nyttig i forbindelse med identifikationen af
mennesker, der har lidt en voldsom død, og som hjælp for efterforskerne til at gøre
betydelige fremskridt i sager om menneskehandel, terrorisme og narkotikahandel. Adgang
til oplysningerne i ind- og udrejsesystemet er nødvendig med henblik på forebyggelse,
opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger som nævnt i Rådets rammeafgørelse
2002/475/RIA
6
eller andre alvorlige strafbare handlinger som nævnt i Rådets
rammeafgørelse 2002/584/RIA
7
. De oplysninger, der genereres af ind- og udrejsesystemet,
vil kunne bruges som værktøj til verifikation af identitet både i tilfælde, hvor
tredjelandsstatsborgeren har ødelagt sine dokumenter, og hvor de retshåndhævende
myndigheder er i færd med at efterforske en forbrydelse gennem brug af fingeraftryk eller
ansigtsbillede og ønsker at fastslå en identitet. Det vil også kunne bruges som et
strafferetligt efterforskningsværktøj til at tilvejebringe beviser ved at spore rejseruterne for
en person, der mistænkes for at have begået en forbrydelse, eller et offer for en forbrydelse.
Ind- og udrejsesystemet bør derfor være til rådighed for de udpegede myndigheder i
medlemsstaterne og for Den Europæiske Politienhed ("Europol") på de betingelser, der er
fastsat i forordningen.
Desuden spiller Europol en central rolle med hensyn til samarbejdet mellem
medlemsstaternes myndigheder på området grænseoverskridende kriminalitet ved at
understøtte forebyggelse, analyse og efterforskning af kriminalitet på EU-plan. Europol bør
derfor også have adgang til ind- og udrejsesystemet inden for rammerne af sine opgaver, jf.
Rådets afgørelse 2009/371/RIA.
8
Adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på at forebygge, opdage eller efterforske
terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger udgør et indgreb i de
grundlæggende rettigheder, hvad angår respekten for den enkeltes privatliv og beskyttelsen
af personoplysninger, der behandles i ind- og udrejsesystemet. Et sådant indgreb skal ske i
henhold til loven, og loven skal være formuleret tilstrækkeligt præcist til, at borgerne kan
indrette deres adfærd herefter, og skal beskytte den enkelte mod vilkårlighed og med
tilstrækkelig klarhed angive omfanget af det skøn, der indrømmes de kompetente
myndigheder, og bestemme, hvordan skønnet skal udøves I et demokratisk samfund skal
ethvert indgreb anses for nødvendigt for at beskytte en lovlig og forholdsmæssig interesse,
og indgrebet skal stå i et rimeligt forhold til det lovlige formål, der forfølges.
Sammenligninger af oplysninger på grundlag af et latent fingeraftryk, som er det
fingeraftryksspor, der kan findes på et gerningssted, er af afgørende betydning inden for
politisamarbejde. Muligheden for at sammenligne et latent fingeraftryk med de
fingeraftryksdata, der er lagret i ind- og udrejsesystemet, i de tilfælde, hvor der er rimelig
grund til at antage, at gerningsmanden eller offeret kan være registreret i ind- og
(17)
(18)
(19)
6
7
8
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af 22.6.2002
s.6).
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for
overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1)
Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) (EUT
L 121 af 15.5.2009, s. 37).
DA
19
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0020.png
udrejsesystemet, vil give de retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne et meget
værdifuldt redskab til at forebygge, opdage eller efterforske terrorhandlinger eller andre
alvorlige strafbare handlinger, når for eksempel de eneste beviser på et gerningssted er
latente fingeraftryk.
(20)
Det er nødvendigt at udpege de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt det
centrale adgangspunkt, hvorigennem anmodninger om adgang til ind- og udrejsesystemet
indgives, og at føre en liste over de operative enheder inden for de udpegede myndigheder,
som er bemyndigede til at anmode om en sådan adgang til de specifikke formål
forebyggelse, opdagelse eller efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige
strafbare handlinger.
Anmodninger om adgang til oplysninger lagret i det centrale system bør fremsættes af de
operative enheder inden for de udpegede myndigheder til det centrale adgangspunkt og bør
være begrundede. De operative enheder inden for de udpegede myndigheder, der er
bemyndiget til at anmode om adgang til ind- og udrejsesystemets oplysninger, må ikke
fungere som kontrolmyndighed. De centrale adgangspunkter bør handle uafhængigt af de
udpegede myndigheder og være ansvarlige for på uafhængig vis at sikre en streng
overholdelse af de adgangsbetingelser, der er fastsat i forordningen. I ekstraordinære
tilfælde af hastende karakter, hvor det er nødvendigt tidligt at få adgang til oplysninger for
at reagere på en specifik og reel trussel i forbindelse med terrorhandlinger eller andre
alvorlige strafbare handlinger, bør det centrale adgangspunkt behandle anmodningen
omgående og først foretage verifikationen bagefter.
For at beskytte personoplysninger og udelukke systematiske søgninger må behandlingen af
ind- og udrejsesystemets oplysninger kun finde sted i særlige tilfælde, og når det er
nødvendigt med henblik på at forebygge, opdage eller efterforske terrorhandlinger eller
andre alvorlige strafbare handlinger. De udpegede myndigheder og Europol må således
kun anmode om adgang til ind- og udrejsesystemet, når de har rimelig grund til at tro, at en
sådan adgang vil kunne tilvejebringe oplysninger, der i væsentlig grad vil kunne hjælpe
dem med at forebygge, opdage eller efterforske en terrorhandling eller en anden alvorlig
strafbar handling.
Endvidere bør adgang til ind- og udrejsesystemet kun tillades med henblik på identifikation
af ukendte mistænkte, gerningsmænd eller ofre for terrorhandlinger eller andre alvorlige
strafbare handlinger på betingelse af, at søgning i medlemsstatens fingeraftryksdatabaser
og de elektroniske fingeraftryksidentifikationssystemer i alle de øvrige medlemsstater, jf.
Rådets afgørelse 2008/615/RIA
9
, ikke har ført til, at den pågældendes identitet kan fastslås.
Desuden bør adgang til ind- og udrejsesystemets registreringer vedrørende en kendt person
være behørigt begrundet.
Med henblik på at opnå en effektiv sammenligning og udveksling af personoplysninger bør
medlemsstaterne fuldt ud gennemføre og anvende de eksisterende internationale aftaler og
den allerede gældende EU-lovgivning vedrørende udveksling af personoplysninger,
navnlig afgørelse 2008/615/RIA.
De personoplysninger, der lagres i ind- og udrejsesystemet, bør ikke gemmes længere, end
det er nødvendigt af hensyn til formålene med systemet. Det er hensigtsmæssigt at lagre
oplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere i fem år med henblik på grænseforvaltning
(21)
(22)
(23)
(24)
(25)
9
Rådets afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om
bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210 af 6.8.2008, s. 1).
DA
20
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0021.png
for at undgå, at tredjelandsstatsborgere skal genregistreres i ind- og udrejsesystemet før
udløbet af dette tidsrum. For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er
familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF
10
finder anvendelse,
eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed i henhold EU-retten, og
som ikke er indehaver af et opholdskort som omhandlet i direktiv 2004/38/EF, er det
hensigtsmæssigt at gemme hver kombineret ind- og udrejseregistrering i højst et år efter
den sidste udrejse.
(26)
En femårig datalagringsperiode er nødvendig for, at grænsevagten har mulighed for at
gennemføre den nødvendige risikoanalyse, der kræves ifølge Schengengrænsekodeksen,
før den rejsende får lov til at indrejse i Schengenområdet. Behandlingen af
visumansøgninger i konsulater kræver også, at ansøgerens rejsehistorik analyseres med
henblik på at vurdere brugen af tidligere visa og overholdelsen af betingelserne for ophold.
Passtemplingen vil blive fjernet og erstattet af en søgning i ind- og udrejsesystemet. Den
rejsehistorik, der er til rådighed i systemet, bør derfor dække et tidsrum, der er
tilstrækkeligt langt med henblik på visumudstedelse. Den femårige datalagringsperiode vil
reducere frekvensen af genregistrering og vil være til gavn for alle rejsende, idet den
gennemsnitlige tid, der medgår til grænsepassage, vil blive reduceret, hvilket tilsvarende
vil ske for ventetiden ved grænseovergangsstederne. Også for en rejsende, der kun én gang
rejser ind i Schengenområdet, vil det forhold, at andre rejsende, der allerede er registreret i
ind- og udrejsesystemet, ikke skal genregistreres, reducere ventetiden ved grænsen. Denne
datalagringsperiode vil også være nødvendig for at give mulighed for at lempe
grænsepassagen ved brug af procesacceleratorer og selvbetjeningssystemer. En sådan
lempelse afhænger af de oplysninger, der er registreret i systemet. En kortere
datalagringsperiode ville have en negativ indvirkning på grænsekontrollens varighed. En
kortere dataopbevaringsperiode ville reducere gruppen af rejsende, der kan have gavn af en
sådan lempelse og dermed undergrave det erklærede mål om at lette grænsepassagen.
Det vil være nødvendigt med samme lagringsperiode på fem år i forbindelse med
oplysninger vedrørende personer, der ikke er udrejst fra medlemsstatens område inden
udløbet af det tilladte ophold, for at understøtte identifikations- og
tilbagesendelsesproceduren og vedrørende personer, der er blevet nægtet indrejse med
henblik på et kortere ophold {eller på grundlag af et rundrejsevisum}. Oplysningerne bør
slettes efter en periode på fem år, medmindre der er grund til at slette dem tidligere.
Der bør fastlægges præcise regler for ansvaret for udviklingen og driften af ind- og
udrejsesystemet og medlemsstaternes ansvar for tilkoblingen af deres systemer til ind- og
udrejsesystemet. Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-
systemer inden for området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, som blev oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011
11
, bør være ansvarligt for
udviklingen og den operationelle forvaltning af et centraliseret ind- og udrejsesystem i
overensstemmelse med denne forordning, og de relevante bestemmelser i forordning (EU)
nr. 1077/2011 bør ændres i overensstemmelser hermed.
(27)
(28)
10
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning
(EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF,
75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et
europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, p 1).
DA
21
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0022.png
(29)
(30)
Der bør fastlægges regler for medlemsstaternes erstatningsansvar for skader, der opstår
som følge af overtrædelse af denne forordning.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF
12
om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i
medfør af nærværende forordning, medmindre denne behandling foretages af
medlemsstaternes udpegede myndigheder eller kontrolmyndigheder med henblik på at
forebygge, opdage eller efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare
handlinger.
Medlemsstaternes myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at
forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger i
medfør af nærværende forordning bør være omfattet af databeskyttelsesstandarder i
henhold til national lovgivning, som er i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse
2008/977/RIA
13
.
Personoplysninger, som medlemsstaterne har modtaget i henhold til denne forordning, må
ikke overføres eller stilles til rådighed for et tredjeland, en international organisation eller
en privat part etableret i eller uden for Unionen, undtagen hvis det er nødvendigt i konkrete
tilfælde for at bidrage til identifikationen af en tredjelandsstatsborger i forbindelse med
tilbagesendelsen af den pågældende og under strenge betingelser.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001
14
finder anvendelse på EU-
institutionernes og -organernes aktiviteter, når de udfører deres opgaver som ansvarlige for
den operationelle forvaltning af ind- og udrejsesystemet.
De uafhængige tilsynsmyndigheder, som er oprettet i henhold til artikel 28 i direktiv
95/46/EF, bør kontrollere, at medlemsstaternes behandling af personoplysninger er lovlig,
mens Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som er oprettet ved forordning
(EF) nr. 45/2001, bør kontrollere EU-institutionernes og -organernes aktiviteter i
forbindelse med behandlingen af personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse og tilsynsmyndighederne bør samarbejde om tilsynet med ind- og
udrejsesystemet.
De nationale tilsynsmyndigheder, der er oprettet i medfør af artikel 25 i Rådets
rammeafgørelse 2008/977/RIA, bør overvåge lovligheden af behandling af
personoplysninger med henblik på retshåndhævelse i medlemsstaterne, og de nationale
tilsynsmyndigheder, der er oprettet i medfør af artikel 33 i afgørelse 2009/371/RIA, bør
kontrollere lovligheden af den databehandling, der udføres af Europol.
(...) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i medfør af artikel
28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og har afgivet udtalelse den ....
(31)
(32)
(33)
(34)
(35)
(36)
12
13
14
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af
23.11.1995, s. 31).
Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i
forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (EUT L 350, 30.12.2008, s. 60).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
DA
22
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0023.png
(37)
Med forslaget fastsættes strenge regler for adgangen til ind- og udrejsesystemet og
bestemmelser om de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Det indeholder også regler
om den enkeltes ret til indsigt, berigtigelse, sletning og klageadgang, navnlig retten til
domstolsprøvelse og uafhængige offentlige myndigheders tilsyn med behandlingen af
oplysningerne. Denne forordning overholder derfor de grundlæggende rettigheder og de
principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, navnlig retten til menneskelig værdighed (charterets artikel 1), forbuddet mod
slaveri og tvangsarbejde (chartrets artikel 5), retten til frihed og sikkerhed (chartrets artikel
6), respekten for privatliv og familieliv (chartrets artikel 7), beskyttelsen af
personoplysninger (chartrets artikel 8), retten til ikke-forskelsbehandling (chartrets artikel
21), børns rettigheder (chartrets artikel 24), ældres rettigheder (chartrets artikel 25),
handicappede menneskers rettigheder (chartrets artikel 26) samt adgangen til effektive
retsmidler (chartrets artikel 47).
For at sikre et effektivt tilsyn med anvendelsen af denne forordning kræves det, at der
foretages regelmæssige evalueringer. Medlemsstaterne bør indføre regler om sanktioner for
overtrædelse af denne forordnings bestemmelser og sikre, at de gennemføres.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, bør der
tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
15
.
Målet om at oprette et fælles ind- og udrejsesystem og indførelsen af fælles forpligtelser,
betingelser og procedurer for brugen af oplysningerne kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne; på grund af foranstaltningens omfang og virkninger kan
målet bedre nås på EU-plan, jf. nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet bør artikel 20, stk. 2, i konventionen om
gennemførelse af Schengenaftalen ændres, da den er i strid med artikel 77, stk. 2, litra a)
og c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet den fælles visumpolitik
ikke kan baseres på, om medlemsstaterne har indgået bilaterale visumfritagelsesaftaler
eller ej, og den tilladte længde af tredjelandsstatsborgeres ophold ikke må afhænge af
antallet og indholdet af sådanne bilaterale aftaler. Desuden ville ind- og udrejsesystemet
ikke kunne tage højde for og beregne det tilladte opholds længde for
tredjelandsstatsborgere uden visumpligt, der er omfattet af sådanne aftaler, og der bør ses
bort fra disse.
De forventede omkostninger ved ind- og udrejsesystemet er lavere end det budget, der er
øremærket til intelligente grænser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
515/2014
16
. Efter vedtagelsen af denne forordning bør Kommissionen følgelig i medfør af
artikel 5, stk. 5, litra b), i forordning (EU) 515/2014 ved hjælp af en delegeret retsakt
omfordele det beløb, der for øjeblikket er afsat til udvikling af IT-systemer som støtte for
forvaltningen af migrationsstrømme på tværs af de ydre grænser.
(38)
(39)
(40)
(41)
(42)
15
16
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og
principper
for,
hvordan
medlemsstaterne
skal
kontrollere
Kommissionens
udøvelse
af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for
finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern
Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (EUT L 150, af 20.5.2014, s. 143).
DA
23
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0024.png
(43)
Denne forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem erstatter den forpligtelse til at
stemple tredjelandsstatsborgeres pas, der gælder for alle tiltrædende medlemsstater.
Ophold i medlemsstater, der i overensstemmelse med deres respektive tiltrædelsesakter
endnu ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, bør ikke tages i betragtning ved
beregningen af varigheden af det tilladte ophold i Schengenområdet. De pågældende
medlemsstater bør registrere tredjelandsstatsborgeres ophold i ind- og udrejsesystemet,
men den automatiske beregningsmekanisme i systemet bør ikke indregne det som en del af
opholdets tilladte længde.
Denne forordning er ikke til hinder for anvendelsen af direktiv 2004/38/EC.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er
bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da denne forordning udbygger
Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling
træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre forordningen i sin nationale lovgivning,
inden seks måneder efter dens vedtagelse.
Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det
Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF
17
; Det Forenede
Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og
ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke
deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF
18
; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af
denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.
For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og
Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne
19
henhørende under det område, der er
nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF
20
.
For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab
og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne
21
henhørende under det område, der er
nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i
Rådets afgørelse 2008/146/EF
22
og med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/149/RIA
23
.
(44)
(45)
(46)
(47)
(48)
(49)
17
18
19
20
21
22
Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse
bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet
for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters
associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af
10.7.1999, s. 31).
EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af
aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det
DA
24
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0025.png
(50)
For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om
Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne
24
henhørende under det
område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med
artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU
25
og med artikel 3 i Rådets afgørelse
2011/349/EU
26
.
Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører
Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4,
stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011 —
(51)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Genstand
1.
Ved denne forordning oprettes der et "ind- og udrejsesystem" til registrering og lagring af
oplysninger om dato, tidspunkt og sted for tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejse ved
passage af medlemsstaternes ydre grænser med henblik på beregningen af varigheden af
deres ophold og for at generere indberetninger til medlemsstaterne, når det tilladte tidsrum
for opholdet er udløbet, samt til registrering af dato, tid og sted for nægtelse af indrejse for
tredjelandsstatsborgere, der er blevet nægtet indrejse med henblik på et kortvarigt ophold
{eller på grundlag af et rundrejsevisum}, samt den myndighed i medlemsstaten, der
nægtede indrejse, og begrundelsen herfor.
Forordningen fastsætter også de betingelser, hvorunder medlemsstaternes udpegede
retshåndhævende myndigheder og Den Europæiske Politienhed (Europol) kan få adgang til
2.
23
24
25
26
Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L
53 af 27.2.2008, s. 1).
Rådets afgørelse 2008/149/RIA af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af
aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det
Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L
53 af 27.2.2008, s. 50).
EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af
protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske
Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af
kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af
protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske
Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår retligt samarbejde
i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).
DA
25
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
at søge i ind- og udrejsesystemet med henblik på forebyggelse, opdagelse og efterforskning
af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
Forordningen finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der får indrejse med
henblik på et kortvarigt ophold {eller på grundlag af et rundrejsevisum} på
medlemsstaternes område, og som underkastes grænsekontrol i medfør af forordning (EU)
2016/399, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser. Når de indrejser i og udrejser af
medlemsstaternes område, finder den anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er
familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse,
eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed i henhold EU-retten, og
som ikke er indehaver af et opholdskort som omhandlet i direktiv 2004/38/EF.
Forordningen finder også anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der nægtes indrejse på
medlemsstaternes område med henblik på et kortvarigt ophold {eller på grundlag af et
rundrejsevisum} i medfør af artikel 14 i forordning (EU) 2016/399.
Forordningen finder ikke anvendelse på:
a)
b)
familiemedlemmer til en unionsborger, som er omfattet af direktiv 2004/38/EF,
og som er indehavere af et opholdskort i medfør af dette direktiv
familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri bevægelighed i
henhold til EU-retten, og som er indehavere af et opholdskort i medfør af
direktiv 2004/38/EF
andre indehavere af opholdstilladelser, jf. artikel 2, nr. 16, i forordning (EU)
2016/399, end dem, der er omfattet af dette stykkes litra a) og b)
indehavere af visa til længerevarende ophold
statsborgere i Andorra, Monaco og San Marino
personer eller grupper af personer, der er fritaget for eller er omfattet af den
lempelse af grænsepassagen, der er omhandlet i artikel 6a), stk. 3, litra d), e) og
f), i forordning (EU) 2016/399.
2.
3.
c)
d)
e)
f)
Denne forordning finder ikke anvendelse på de familiemedlemmer, der er omhandlet i stk.
1, litra a) og b), selv om de ikke ledsager eller slutter sig til den unionsborger eller en
tredjelandsstatsborger, der er omfattet af retten til fri bevægelighed.
4.
Bestemmelserne i denne forordning vedrørende beregningen af varigheden af ophold og
generering af indberetninger til medlemsstaterne, når de tilladte opholdsperioder er
udløbet, gælder ikke for tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til en
unionsborger, der er omfattet af direktiv 2004/38/EF, eller til en tredjelandsstatsborger, der
har ret til fri bevægelighed i henhold EU-retten, og som ikke er indehaver af et opholdskort
som omhandlet i direktiv 2004/38/EF.
DA
26
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Artikel 3
Definitioner
1.
Ved anvendelsen af denne forordning gælder følgende definitioner:
1)
2)
"ydre grænser": ydre grænser som defineret i artikel 2, nr. 2, i forordning (EU)
2016/399
"grænsemyndigheder": de kompetente myndigheder, der i medfør af national
lovgivning er udpeget til at gennemføre kontrol af personer ved overgangsstederne
ved de ydre grænser i henhold til forordning (EU) 2016/399
"indvandringsmyndigheder": de kompetente myndigheder, der i medfør af national
lovgivning er udpeget til at undersøge betingelserne for og træffe afgørelser
vedrørende tredjelandsstatsborgeres ophold på medlemsstaternes område
"visummyndigheder": de kompetente myndigheder, herunder de centrale
visummyndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for at udstede visum ved
den ydre grænse, der i hver medlemsstat er ansvarlige for at behandle og træffe
afgørelse om visumansøgninger eller for at træffe afgørelser om, hvorvidt et visum
skal annulleres, inddrages eller forlænges
"tredjelandsstatsborger": enhver, der ikke er unionsborger efter bestemmelsen i
traktatens artikel 20, med undtagelse af personer, som nyder samme ret til fri
bevægelighed som unionsborgere i henhold til aftaler mellem Unionen eller Unionen
og dens medlemsstater på den ene side og et tredjeland på den anden side
"rejsedokument": et pas eller et andet tilsvarende dokument, som giver indehaveren
ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med visum
"kortvarigt ophold": ophold på medlemsstaternes område af højst 90 dages varighed
inden for en periode af 180 dage
"visum til kortvarigt ophold": en tilladelse udstedt af en medlemsstat med henblik på
et planlagt ophold på medlemsstaternes område af højst 90 dages varighed inden for
en periode af 180 dage
"rundrejsevisum": en tilladelse udstedt af en medlemsstat med henblik på et planlagt
ophold på to eller flere medlemsstaters område i en periode på mere end 90 dage
inden for en periode af 180 dage, forudsat at ansøgeren ikke har til hensigt at opholde
sig i mere end 90 dage inden for en periode af 180 dage på den samme medlemsstats
område
"transportvirksomhed": en fysisk eller juridisk person, hvis erhverv er at udføre
personbefordring
"ansvarlig medlemsstat": den medlemsstat, som har indlæst oplysningerne i ind- og
udrejsesystemet
"verifikation": sammenligning af datasæt for at kontrollere, om en påstået identitet er
ægte (kontrol ved sammenligning af to datasæt)
"identifikation": fastlæggelse af en persons identitet via en søgning i en database på
grundlag af flere datasæt (kontrol ved sammenligning af mange datasæt)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
DA
27
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
14)
15)
"alfanumeriske oplysninger": oplysninger, der er angivet med bogstaver, tal,
specialtegn, mellemrum og sætningstegn
"fingeraftryksdata": oplysninger om fingeraftryk af pegefingeren, langfingeren,
ringfingeren og lillefingeren fra højre hånd, hvis de findes, og ellers fra venstre hånd,
eller et latent fingeraftryk
"ansigtsbillede": digitale billeder af ansigtet med tilstrækkelig opløsning og kvalitet
til, at de kan anvendes i forbindelse med automatisk biometrisk sammenligning
"biometriske data": fingeraftryksdata og ansigtsbillede
"person, hvis tilladelse til ophold er udløbet": en tredjelandsstatsborger, der ikke eller
ikke længere opfylder betingelserne vedrørende varigheden af et kortvarigt ophold på
medlemsstaternes område
"eu-LISA": Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-
systemer inden for området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, som er oprettet
ved forordning (EU) nr. 1077/2011
"Frontex": Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved
EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, som er oprettet ved forordning (EF) nr.
2007/2004
"tilsynsmyndighed": de tilsynsmyndigheder, der er oprettet i medfør af artikel 28 i
direktiv 95/46/EF
"national tilsynsmyndighed" med hensyn til retshåndhævelse: de tilsynsmyndigheder,
der er oprettet i medfør af artikel 25 i Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA
"nationalt tilsynsorgan": de tilsynsorganer, der er oprettet i medfør af artikel 33 i
afgørelse 2009/371/RIA
"oplysninger i ind- og udrejsesystemet": alle oplysninger, der er lagret i det centrale
system i medfør af artikel 13, 14, 15, 16, 17 og 18.
"retshåndhævelse": forebyggelse, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger
eller andre alvorlige strafbare handlinger
"terrorhandlinger": de strafbare handlinger i national lovgivning, der svarer til eller er
ligestillet med dem, der er nævnt i artikel 1-4 i rammeafgørelse 2002/475/RIA
"alvorlige strafbare handlinger": de straffelovsovertrædelser, som svarer til eller er
ligestillet med dem, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584/RIA,
hvis de i henhold til national lovgivning kan straffes med frihedsstraf eller en anden
frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år.
16)
17)
18)
19)
20)
21)
22)
23)
24)
25)
26)
27)
2.
De udtryk, der er defineret i artikel 2 i direktiv 95/46/EF, anvendes i den samme betydning
i denne forordning, for så vidt som personoplysninger behandles af myndighederne i
medlemsstaterne med det formål, der er fastsat i denne forordnings artikel 5, stk. 1.
De udtryk, der er defineret i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/977/EF, anvendes i den
samme betydning i denne forordning, for så vidt som personoplysninger behandles af
myndighederne i medlemsstaterne med henblik på retshåndhævelse.
3.
DA
28
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Artikel 4
Ind- og udrejsesystemets opbygning
Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for området
med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed ("eu-LISA") udvikler og forvalter ind- og udrejsesystemet,
herunder funktionerne til behandling af biometriske oplysninger som omhandlet i artikel 14, stk. 1,
litra f), og artikel 15.
Artikel 5
Formålet med ind- og udrejsesystemet
Ved at registrere, lagre og give medlemsstaterne adgang til dato, tidspunkt og sted for
tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejse samt nægtelse af indrejse for
tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser skal ind- og udrejsesystemet:
a)
øge effektiviteten af grænsekontrollen ved at beregne og overvåge varigheden af det
tilladte ophold ved ind- og udrejse for tredjelandsstatsborgere, der får tilladelse til
indrejse med henblik på et kortvarigt ophold {eller på grundlag af et rundrejsevisum}
bidrage til identifikationen af personer, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder
betingelserne for indrejse i eller ophold på medlemsstaternes område
gøre det muligt at identificere og opdage personer, hvis tilladelse til ophold er
udløbet (også inden for området), og gøre det muligt for medlemsstaternes
kompetente nationale myndigheder at træffe passende foranstaltninger, herunder at
øge mulighederne for tilbagesendelse
gøre det muligt elektronisk at kontrollere tilfælde af nægtelse af indrejse i ind- og
udrejsesystemet
frigøre de grænsekontrolressourcer, der anvendes til at gennemføre kontrol, der kan
automatiseres, og muliggøre bedre fokus på vurdering af tredjelandsstatsborgere
give konsulater adgang til oplysninger om lovlig anvendelse af tidligere visa
informere tredjelandsstatsborgere om varigheden af deres lovlige ophold
samle statistiske oplysninger om tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejse og nægtelse
af indrejse samt tilfælde, hvor de er blevet længere, end de havde tilladelse til, med
henblik på at forbedre vurderingen af risikoen for, at de overskrider varigheden af det
tilladte ophold, og understøtte evidensbaseret politisk beslutningstagning i EU
vedrørende migration
bekæmpe identitetsbedrageri
bidrage til forebyggelse, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger eller andre
alvorlige strafbare handlinger
muliggøre identifikation og pågribelse af terrorist- og kriminalitetsmistænkte samt
ofre, der passerer de ydre grænser
muliggøre generering af oplysninger om rejsehistorikken for terrorist- og
kriminalitetsmistænkte samt ofre til brug for undersøgelser i forbindelse med
terrorisme eller grov kriminalitet.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
DA
29
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0030.png
Artikel 6
Ind- og udrejsesystemets tekniske opbygning
1.
Ind- og udrejsesystemet består af:
a)
b)
et centralt system
en national ensartet grænseflade i hver medlemsstat på grundlag af fælles tekniske
specifikationer, der er ens for alle medlemsstater, og som muliggør tilslutning af det
centrale system til de nationale grænseinfrastrukturer i medlemsstaterne
en sikker kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets centrale system og
VIS' centrale system
en kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale system og de nationale
ensartede grænseflader.
c)
d)
2.
Ind- og udrejsesystemets centrale system hostes af eu-LISA på dettes to tekniske lokaliteter.
Det tilvejebringer de funktioner, der er anført i denne forordning i overensstemmelse med
betingelserne for tilgængelighed, kvalitet og hastighed, jf. artikel 34, stk. 3.
Uden at dette berører Kommissionens beslutning 2008/602/EF
27
, vil nogle hardware- og
softwarekomponenter i ind- og udrejsesystemets kommunikationsinfrastruktur blive delt
med kommunikationsinfrastrukturen i VIS, jf. artikel 1, stk. 2, i beslutning 2004/512/EF. Ud
over VIS' eksisterende private virtuelle netværk etableres der et separat virtuelt privat
netværk til brug for ind- og udrejsesystemet for at sikre den logiske adskillelse af
oplysninger i VIS og oplysninger i ind- og udrejsesystemet.
Artikel 7
Interoperabilitet med VIS
3.
1.
eu-LISA etablerer en sikker kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets
centrale system og VIS' centrale system med henblik på at muliggøre interoperabilitet
mellem ind- og udrejsesystemet og VIS. Direkte søgninger mellem systemerne vil kun
være mulig, hvis der er hjemmel til det i både denne forordning og i forordning (EF) nr.
767/2008.
Kravet om interoperabilitet skal gøre det muligt for de grænsemyndigheder, der bruger ind-
og udrejsesystemet, at søge i VIS fra ind- og udrejsesystemet med henblik på at:
a)
hente og importere de visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS med henblik på at
oprette eller opdatere den individuelle mappe for en visumindehaver i ind- og
udrejsesystemet, jf. artikel 13, 14 og 16 i denne forordning og artikel 18a i
forordning (EF) nr.767/2008
hente og importere de visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS med henblik på at
opdatere ind- og udrejsesystemet i tilfælde af, at et visum bliver annulleret, inddraget
2.
b)
27
Kommissionens beslutning 2008/602/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af den fysiske arkitektur for og
kravene til de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale VIS og de
nationale grænseflader i udviklingsfasen (EUT L 194 af 23.7.2008, s. 3).
DA
30
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
eller forlænget, jf. artikel 17 i denne forordning og artikel 13, 14 og 18a i forordning
(EF) nr. 767/2008
c)
verificere ægtheden og gyldigheden af visummet, eller om betingelserne for indrejse
i medlemsstaterne i medfør af artikel 6 i forordning (EU) 2016/399 er opfyldt, jf.
artikel 21 i denne forordning og artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 767/2008
ved de ydre grænser at verificere, om en tredjelandsstatsborger, der er fritaget for
visum, tidligere er blevet registreret i VIS, jf. artikel 21 i denne forordning og
artikel 19a i forordning (EF) nr. 767/2008
ved de ydre grænser at kontrollere identiteten på en visumindehaver, hvis identitet
ikke kan verificeres i ind- og udrejsesystemet, ved hjælp af fingeraftryk i VIS, jf.
artikel 21 i denne forordning og artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 767/2008.
d)
e)
3.
Kravet om interoperabilitet skal gøre det muligt for de grænsemyndigheder, der bruger ind-
og udrejsesystemet, at søge i ind- og udrejsesystemet fra VIS med henblik på at:
a)
behandle visumansøgninger og træffe afgørelser vedrørende de pågældende
ansøgninger, jf. artikel 22 i denne forordning og artikel 15, stk. 4, i forordning (EF)
nr. 767/2008
opdatere de visumrelaterede oplysninger direkte i ind- og udrejsesystemet i tilfælde
af, at et visum bliver annulleret, inddraget eller forlænget, jf. artikel 17 denne
forordning og artikel 13 og 14 i forordning (EF) nr. 767/2008.
b)
Artikel 8
Adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på at indlæse, ændre, slette og søge i oplysninger
1.
Adgangen til ind- og udrejsesystemet med henblik på at indlæse, ændre, slette og søge i de
oplysninger, der er nævnt i artikel 13, 14, 15, 16, 17 og 18, skal udelukkende forbeholdes
behørigt bemyndiget personale hos hver medlemsstats myndigheder, som har kompetence
med hensyn til de formål, der er fastsat i artikel 21-32. Denne adgang skal begrænses til det
omfang, der er nødvendigt med henblik på at udføre opgaverne i overensstemmelse med
dette formål, og den skal stå i et rimeligt forhold til de forfulgte mål.
Hver medlemsstat udpeger de kompetente nationale myndigheder, herunder grænse-,
visum- og indvandringsmyndigheder. Det behørigt bemyndigede personale skal have
adgang til ind- og udrejsesystemet for at indlæse, ændre, slette eller søge oplysninger. Hver
medlemsstat sender snarest muligt eu-LISA en liste over disse myndigheder Det skal i
listen nærmere præciseres, til hvilket formål hver myndighed skal have adgang til
oplysningerne i ind- og udrejsesystemet.
Inden tre måneder efter ind- og udrejsesystemet idriftsættelse, jf. artikel 60, skal en
konsolideret liste over de pågældende myndigheder offentliggøres i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Hvis der sker ændringer heri, offentliggør eu-LISA en ajourført
konsolideret liste en gang om året.
2.
DA
31
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Artikel 9
Generelle principper
1.
Hver kompetent myndighed, der er bemyndiget til at få adgang til ind- og udrejsesystemet,
sikrer, at anvendelsen af ind- og udrejsesystemet er nødvendig, passende og
forholdsmæssig.
Hver kompetent myndighed sikrer, at den i forbindelse med anvendelsen af ind- og
udrejsesystemet ikke forskelsbehandler tredjelandsstatsborgere på grundlag af køn,
racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel
orientering, og at den fuldt ud respekterer den pågældende persons menneskelige
værdighed og integritet. Der skal tages særligt hensyn til børns, ældres og handicappede
personers situation. Når oplysninger om et barn gemmes, er det barnets tarv, der skal
komme i første række.
2.
Artikel 10
Automatisk beregningsmekanisme og pligt til at informere tredjelandsstatsborgere om længden af
det resterende tilladte ophold
1.
Ind- og udrejsesystemet skal indeholde en automatisk beregningsmekanisme, der angiver
den maksimale varighed af det tilladte ophold i medfør af artikel 6, stk. 1, i forordning
(EU) 2016/399 for tredjelandsstatsborgere, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, og
som får indrejse med henblik på et kortvarigt ophold {eller på grundlag af et
rundrejsevisum}.
Beregningsmekanismen finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der er
familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder anvendelse,
eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed i henhold EU-retten, og
som ikke er indehaver af et opholdskort som omhandlet i direktiv 2004/38/EF.
2.
Den automatiske beregningsmekanisme skal:
a)
informere de kompetente myndigheder om længden af det tilladte ophold ved
indrejsen og om, hvorvidt det tilladte antal indrejser i visaene til en eller to indrejser er
blevet brugt tidligere
b)
3.
ved udrejsen identificere tredjelandsstatsborgere, hvis tilladelse til ophold er udløbet.
Grænsemyndighederne underretter tredjelandsstatsborgeren om den maksimale varighed af
det tilladte ophold, og der skal herved tages hensyn til det tilladte antal indrejser og
varigheden af det tilladte ophold i medfør af visummet {eller rundrejsevisummet}, jf.
artikel 8, stk. 9, i forordning (EU) nr. 2016/399.
Der tages ikke hensyn til ophold i medlemsstater, der i overensstemmelse med deres
respektive tiltrædelsesakter endnu ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, ved
beregningen af varigheden af det tilladte ophold i Schengenområdet. De pågældende
medlemsstater skal registrere tredjelandsstatsborgeres ophold i ind- og udrejsesystemet.
Den automatiske beregningsmekanisme i systemet skal imidlertid ikke indregne ophold i
medlemsstater, der ikke fuldt ud anvender Schengenreglerne, som en del af varigheden af
det tilladte ophold.
4.
DA
32
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0033.png
Artikel 11
Informationsmekanisme
1.
Ind- og udrejsesystemet skal indeholde en mekanisme, der automatisk finder frem til de
ind- og udrejseregistreringer, der ikke indeholder udrejseoplysninger umiddelbart efter den
dato, hvor det tilladte ophold er udløbet, og de registreringer, hvor det længst tilladte
ophold er overskredet.
En liste, der er genereret af systemet, og som indeholder de i artikel 14 og 15 nævnte
oplysninger om alle identificerede personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, skal være
til rådighed for de udpegede kompetente nationale myndigheder.
Artikel 12
Webtjeneste
1.
For at gøre det muligt for tredjelandsstatsborgere på ethvert tidspunkt at undersøge
længden af det resterende tilladte ophold, giver en sikret internetadgang til en webtjeneste
hostet af eu-LISA på dettes to tekniske lokaliteter dem mulighed for at angive de
oplysninger, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b), i kombination med de
forventede ind- og udrejsedatoer. På grundlag heraf giver webtjenesten dem et OK/IKKE
OK-svar. Webtjenesten skal anvende en separat skrivebeskyttet database, der opdateres
dagligt via en envejs-ekstraktion af den mindste nødvendige delmængde af oplysningerne i
ind- og udrejsesystemet.
Transportvirksomheder kan bruge den sikre internetadgang til den i stk. 1 omhandlede
webtjeneste for at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af et visum til
en enkelt eller to indrejser, allerede har brugt visummet. Transportvirksomheden angiver
de oplysninger, der er nævnt i artikel 14, stk. 1, litra d). Webtjenesten giver dem på
grundlag heraf et OK/IKKE OK-svar. Transportvirksomheder kan lagre de sendte
oplysninger og de modtagne svar.
Nærmere regler om betingelserne for driften af webtjenesten og den databeskyttelse og de
sikkerhedsregler, der skal gælde for webtjenesten, vedtages efter proceduren i artikel 61,
stk. 2.
KAPITEL II
Indrejse og grænsemyndighedernes brug af oplysninger
Artikel 13
Procedurer for indlæsning af oplysninger i ind- og udrejsesystemet
1.
Grænsemyndighederne verificerer i henhold til artikel 21, om der tidligere er oprettet en
individuel mappe i ind- og udrejsesystemet for tredjelandsstatsborgeren samt dennes
identitet. Når en tredjelandsstatsborger benytter et selvbetjeningssystem til
forudregistrering af oplysninger eller med henblik på gennemførelsen af grænsekontrol,
[should
this self-service system not be defined or explained?]
kan der foretages en
verifikation ved hjælp af selvbetjeningssystemet.
Hvis der tidligere er oprettet en mappe, ajourfører grænsemyndigheden om nødvendigt de
individuelle oplysninger i mappen, registrerer hver ind- eller udrejse, jf. artikel 14 og 15,
eller i givet fald nægtelse af indrejse, jf. artikel 16. Den nævnte registrering knyttes til den
pågældende tredjelandsstatsborgers individuelle mappe. Efter behov føjes de oplysninger,
2.
2.
3.
2.
DA
33
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
der er nævnt i artikel 17, stk. 1, til den individuelle mappe, og de oplysninger, der er nævnt
i artikel 17, stk. 3 og 4, føjes til den pågældende tredjelandsstatsborgers ind- og
udrejseregistrering. De forskellige rejsedokumenter og identiteter, der er brugt lovligt af en
tredjelandsstatsborger, føjes til tredjelandsstatsborgerens individuelle mappe. Når en
tidligere mappe er blevet registreret, og tredjelandsstatsborgeren præsenterer et
rejsedokument, der er forskelligt fra det, der tidligere er registreret, skal de oplysninger, der
er nævnt i artikel 14, stk. 1, litra f), også ajourføres, hvis det ansigtsbillede, som er
registreret i chippen på det nye rejsedokument, kan udtrækkes elektronisk.
3.
Hvis det er nødvendigt at oprette en mappe for en visumindehaver eller opdatere dennes
individuelle mappeoplysninger, kan grænsemyndighederne hente og importere de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra d), e) og g), direkte fra VIS, jf.
artikel 18a i forordning (EF) nr. 767/2008.
Hvis en tredjelandsstatsborger ikke tidligere er blevet registreret i ind- og udrejsesystemet,
opretter grænsemyndigheden en individuel mappe for personen ved at indlæse de
oplysninger, der er nævnte i henholdsvis artikel 14, 15 og 16.
Hvis en tredjelandsstatsborger bruger et selvbetjeningssystem til forudregistrering af
oplysninger, finder artikel 8c i forordning (EU) 2016/399 anvendelse. I så fald kan
tredjelandsstatsborgeren forudregistrere de individuelle mappeoplysninger eller i givet fald
de oplysninger, der skal ajourføres. Oplysningerne skal bekræftes af grænsevagten, når
beslutningen om at tillade eller nægte indrejse er blevet truffet i medfør af forordning (EU)
2016/399. Den verifikation, der er nævnt i denne artikels stk. 1, foretages gennem
selvbetjeningssystemet. De oplysninger, der er opregnet i artikel 14, stk. 1, litra d), e) og
g), kan hentes og importeres direkte fra VIS.
Hvis en tredjelandsstatsborger bruger et selvbetjeningssystem til forudregistrering af
oplysninger, finder artikel 8d i forordning (EU) 2016/399 anvendelse. I så fald foretages
den verifikation, der er nævnt i denne artikels stk. 1, gennem selvbetjeningssystemet.
Hvis en tredjelandsstatsborger bruger elektronisk paskontrol ved passage af den ydre
grænse, finder artikel 8d i forordning (EU) 2016/399 anvendelse. I så fald gennemføres den
tilsvarende registrering af ind- og udrejsen og sammenkædningen af denne registrering
med den pågældende individuelle mappe gennem den elektroniske paskontrol.
Hvis det er nødvendigt at oprette en individuel mappe eller opdatere det ansigtsbillede, der
er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra f), må ansigtsbilledet kun udtrækkes elektronisk fra de
elektroniske maskinlæsbare rejsedokumenter (eMRTD) og indsættes i den individuelle
mappe, når det er kontrolleret, at det ansigtsbillede, der er registreret i chippen på eMRTD,
svarer til det ansigtsbillede, der tages på stedet af den pågældende tredjelandsstatsborger.
Artikel 14
Personoplysninger om visumindehavere
1.
Grænsemyndigheden opretter en individuel mappe for en tredjelandsstatsborger, der er
visumindehaver, ved at indlæse følgende oplysninger:
a)
b)
efternavn, fornavn(e), fødselsdato, nationalitet eller nationaliteter, køn
type, nummer og kode bestående af tre bogstaver for det land, der har udstedt
rejsedokumentet eller rejsedokumenterne
4.
5.
6
7.
8.
DA
34
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
c)
d)
datoen for rejsedokumentets/rejsedokumenternes udløb
nummeret på visummærkaten for kortvarigt ophold, herunder koden på tre
bogstaver for den udstedende medlemsstat, visumtypen, slutdatoen for opholdets
maksimale varighed i medfør af visummet, der skal ajourføres ved hver indrejse, og
i givet fald datoen for udløbet af visummets gyldighed
antallet af indrejser og varigheden af det tilladte ophold som anført på
visummærkaten, når visumindehaveren for første gang indrejser på grundlag af et
visum til kortvarigt ophold
et ansigtsbillede, elektronisk udtrukket fra eMRTD, hvis dette er muligt, og hvis
dette ikke er muligt, taget på stedet
nummeret på visummærkaten på rundrejsevisummet, visumtypen og i givet fald
datoen for udløbet af visummets gyldighed.
e)
f)
g)
2.
Ved hver af den pågældende tredjelandsstatsborgers indrejser angives nedenstående
oplysninger i en ind- og udrejseregistrering. Denne registrering knyttes til den pågældende
persons individuelle mappe ved brug af et individuelt referencenummer, som ind- og
udrejsesystemet genererer ved oprettelsen af mappen:
a)
b)
dato og tidspunkt for indrejsen
grænseovergangsstedet og den myndighed, der gav tilladelse til indrejse.
3.
Ved hver udrejse indlæses følgende oplysninger i den ind- og udrejseregistrering, der er
knyttet til den pågældende tredjelandsstatsborgers individuelle mappe:
a)
b)
dato og tidspunkt for udrejsen
grænseovergangsstedet for udrejsen.
4.
Hvor der ikke er udrejseoplysninger umiddelbart efter den dato, hvor det tilladte ophold er
udløbet, skal systemet markere ind- og udrejseregistreringen med et mærke eller flag, og
oplysningerne om den tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et visum, og som er
identificeret som en person, hvis tilladelse til ophold er udløbet, skal opføres på den liste,
der er omhandlet i artikel 11.
Med henblik på oprettelsen af den individuelle mappe for en tredjelandsstatsborger, der er
visumindehaver, kan de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra d), e) og
g), hentes og importeres direkte fra VIS, jf. artikel 18a i forordning (EF) nr. 767/2008.
Artikel 15
Personoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten
5.
1.
For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, skal
grænsemyndigheden i den individuelle mappe indlæse de oplysninger, der er omhandlet i
artikel 14, stk. 1, litra a), b), c) og f). Endvidere skal grænsemyndigheden indlæse de fire
fingeraftryk af pegefingeren, langfingeren, ringfingeren og lillefingeren på højre hånd, og
hvis dette ikke er muligt, fingeraftrykkene af de samme fingre på venstre hånd, i
overensstemmelse med de specifikationer for opløsningen for og brugen af fingeraftryk,
som Kommissionen har vedtaget, jf. artikel 61, stk. 2. For tredjelandsstatsborgere, der er
fritaget for visumpligten, finder artikel 14, stk. 2-4, anvendelse.
DA
35
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
2.
3.
Børn under 12 år fritages af retlige årsager for kravet om afgivelse af fingeraftryk.
Personer, for hvem det er fysisk umuligt at afgive fingeraftryk, fritages af faktuelle årsager
for kravet om afgivelse af fingeraftryk.
Hvis årsagen til, at det fysisk ikke er muligt at afgive fingeraftryk, er af midlertidig
karakter, anmodes den pågældende dog om at afgive fingeraftrykkene ved den næste
indrejse. Grænsemyndighederne kan anmode om yderligere oplysninger om, hvorfor det
midlertidigt er umuligt at afgive fingeraftryk.
Medlemsstaterne sikrer, at der er vedtaget hensigtsmæssige procedurer med henblik på at
sikre beskyttelsen af personens værdighed i tilfælde af vanskeligheder ved optagelsen af
fingeraftryk.
4.
Hvis den pågældende person er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk af retlige eller
faktuelle årsager, jf. stk. 2 og 3, markeres det særlige felt med "ikke relevant". Systemet
skal åbne mulighed for en sondring mellem de tilfælde, hvor der ikke kræves afgivelse af
fingeraftryk af retlige årsager, og de tilfælde, hvor de ikke kan afgives af faktuelle årsager.
Artikel 16
Personoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der er blevet nægtet indrejse
1.
Hvis grænsemyndigheden i medfør af artikel 14 i forordning (EU) 2016/399 og bilag V
hertil har truffet beslutning om at nægte en tredjelandsstatsborger indrejse på
medlemsstaternes område, jf. artikel 2, stk. 2, i denne forordning, og hvis der ikke er
registreret nogen tidligere mappe for den pågældende tredjelandsstatsborger i ind- og
udrejsesystemet, opretter grænsemyndigheden en individuel mappe, hvori den indlæser de
oplysninger, der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, for så vidt angår
tredjelandsstatsborgere, der er visumindehavere, og de oplysninger, der kræves i henhold
til artikel 15, stk. 1, for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt.
Med henblik på oprettelsen af den individuelle mappe for tredjelandsstatsborgere, der er
visumindehavere, kan de oplysninger, der er fastsat i artikel 14, stk. 1, litra d), e) og g),
også af den kompetente grænsemyndighed hentes og importeres direkte fra VIS til ind- og
udrejsesystemet, jf. artikel 18a i forordning (EF) nr. 767/2008.
For både tredjelandsstatsborgere, der er visumindehavere, og tredjelandsstatsborgere, der er
fritaget for visumpligt, indlæses følgende oplysninger i en særskilt registrering af nægtelse
af indrejse:
a)
b)
c)
d)
dato og tidspunkt for nægtelse af indrejse
grænseovergangsstedet
den myndighed, der nægtede indrejse
det eller de bogstav(er), der svarer til grunden(e) til at nægte indrejse, jf. del B i bilag
V til forordning (EU) 2016/399.
2.
3.
4.
Hvis der allerede findes en tidligere mappe i ind- og udrejsesystemet, føjes de oplysninger,
der fastsat i stk. 2, til den eksisterende mappe.
DA
36
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Artikel 17
Oplysninger, der skal tilføjes, hvis en opholdstilladelse inddrages, annulleres eller
forlænges
1.
Hvis der træffes afgørelse om at inddrage eller annullere en opholdstilladelse eller et visum
eller at forlænge varigheden af det tilladte ophold eller af visummet, føjer den kompetente
myndighed, der har truffet afgørelsen, følgende oplysninger til den individuelle mappe:
a)
de statusoplysninger, der viser, at opholdstilladelsen eller visummet er blevet
inddraget eller annulleret, eller at varigheden af det tilladte ophold eller visummet
er blevet forlænget
identiteten på den myndighed, der har inddraget eller annulleret tilladelsen til
opholdet eller visummet eller forlænget varigheden af det tilladte ophold eller
visummet
stedet og datoen for afgørelsen om at inddrage eller annullere tilladelsen til
opholdet eller visummet eller at forlænge varigheden af det tilladte ophold eller
visummet
det nye nummer på visummærkaten, herunder koden på tre bogstaver for det
udstedende land
forlængelsen af varigheden af det tilladte ophold
den nye udløbsdato for tilladelsen til ophold eller visummet.
b)
c)
d)
e)
f)
2.
Hvis der er truffet afgørelse om at annullere, inddrage eller forlænge et visum, henter og
importerer den visummyndighed, der har truffet afgørelsen, straks de oplysninger, der er
fastsat i denne artikels stk. 1, fra VIS direkte ind i ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 13 og
14 i forordning (EF) nr. 767/2008.
I ind- og udrejseregistreringen angives grunden(e) til, at tilladelsen til opholdet inddrages,
som skal være:
a)
b)
de grunde, på grundlag af hvilket personen udvises
enhver anden afgørelse truffet af medlemsstatens kompetente myndigheder i
medfør af national lovgivning, som medfører, at en tredjelandsstatsborger, som
ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse i eller ophold på
medlemsstaternes område, udsendes eller skal udrejse.
3.
4.
5.
I ind- og udrejseregistreringen angives grundene til, at det tilladte ophold forlænges.
Når en person er udrejst af eller er blevet udsendt fra medlemsstaternes område som følge
af en afgørelse som omhandlet i stk. 3, indlæser den kompetente myndighed oplysningerne
i ind- og udrejseregistreringen for den bestemte indrejse, jf. artikel 13, stk. 2,
Artikel 18
Oplysninger, som tilføjes i tilfælde af afkræftelse af formodningen om, at tredjelandsstatsborgeren
ikke opfylder betingelserne for opholdets varighed, jf. artikel 12 i forordning (EU) 2016/399
Hvis en tredjelandsstatsborger, der befinder sig på en medlemsstats område, ikke er registreret i ind-
og udrejsesystemet, eller ind- og udrejseregistreringen ikke indeholder en udrejsedato efter den
DA
37
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
dato, hvor det tilladte ophold er udløbet, kan de kompetente myndigheder have en formodning om,
at tredjelandsstatsborgeren ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelser vedrørende
opholdets varighed på medlemsstaternes område, jf. dog artikel 20.
I så fald finder artikel 12 i forordning (EU) 2016/399 anvendelse, og hvis den nævnte formodning
afkræftes gennem bevis for, at den pågældende tredjelandsstatsborger har overholdt reglerne for
varigheden af et kortvarigt ophold, opretter de kompetente myndigheder om nødvendigt en
individuel mappe for den pågældende tredjelandsstatsborger i ind- og udrejsesystemet eller
ajourfører den seneste ind- og udrejseregistrering ved at indlæse de manglende oplysninger, jf. med
artikel 14 og 15, eller sletter en eksisterende mappe, hvis artikel 32 finder anvendelse.
Artikel 19
Nødprocedurer i tilfælde af, at det bliver teknisk umuligt at indlæse oplysninger, eller at ind- og
udrejsesystemet svigter
I tilfælde af, at det bliver teknisk umuligt at indlæse oplysninger i det centrale system, eller i
tilfælde af, at det centrale system svigter, skal de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16, 17, 18,
19 og 20, midlertidigt lagres i den nationale ensartede grænseflade, jf. artikel 6. Hvis dette ikke er
muligt, skal oplysningerne midlertidigt lagres lokalt. I begge tilfælde skal oplysningerne indlæses i
ind- og udrejsesystemets centrale system, så snart det er blevet teknisk muligt, eller fejlen er
udbedret. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger og installerer den nødvendige
infrastruktur og det nødvendige udstyr og afsætter de nødvendige ressourcer for at sikre, at der kan
foretages en midlertidig lokal lagring når som helst og for ethvert af deres grænseovergangssteder.
Artikel 20
Overgangsperiode og overgangsforanstaltninger
1.
I en periode på seks måneder efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet tager de
kompetente grænsemyndigheder med henblik på ved indrejsen at verificere, at
tredjelandsstatsborgeren ikke har overskredet det antal indrejser, der er tilladt ifølge et
enkelt eller dobbelt indrejsevisum, og ved indrejse og ved udrejse verificere, at
tredjelandsstatsborgere, der indrejser med henblik på et kortvarigt ophold, ikke har
overskredet længden af det maksimale tilladte ophold, hensyn til ophold på
medlemsstaternes områder i løbet af de 180 dage, der er gået forud for ind- eller udrejsen,
ved ud over de ind- og udrejseoplysninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, at
kontrollere stemplerne i rejsedokumenterne.
Hvis en tredjelandsstatsborger er indrejst på medlemsstaternes område og endnu ikke er
udrejst før ind- og udrejsesystemets idriftsættelse, oprettes der en individuel mappe, og
datoen for den pågældende indrejse som stemplet i passet indlæses i ind- og
udrejseregistreringen, jf. artikel 14, stk. 2, når tredjelandsstatsborgeren udrejser. Denne
regel er ikke begrænset til de seks måneder efter ind- og udrejsesystemets idriftsættelse,
der er omhandlet i stk. 1. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem indrejsestemplet og de
registrerede oplysninger i ind- og udrejsesystemet, er det stemplet, der gælder.
Artikel 21
Brug af oplysninger til verifikation ved de ydre grænser
1.
Grænsemyndighederne har adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på at
kontrollere identiteten og den tidligere registrering af den pågældende
tredjelandsstatsborger og med henblik på at ajourføre oplysningerne i ind- og
2.
DA
38
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
udrejsesystemet, hvis det er nødvendigt, og til at søge i oplysningerne i det omfang, det er
nødvendigt for at udføre grænsekontrolopgaver.
2.
I henhold til stk. 1 har grænsemyndighederne adgang til at foretage søgninger ved brug af
de oplysninger, der er anført i artikel 14, stk. 1, litra a), b) og c).
Herudover kan grænsemyndighederne for tredjelandsstatsborgere, der er underkastet
visumkrav for at passere de ydre grænser, gennemføre en søgning i VIS direkte fra ind- og
udrejsesystemet ved brug af de samme alfanumeriske oplysninger som dem, der anvendes
til at foretage en søgning i VIS, med henblik på verifikation ved de ydre grænser, jf. artikel
18 i forordning (EF) nr. 767/2008.
Hvis søgningen i ind- og udrejsesystemet ved brug af de pågældende oplysninger viser, at
der er registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet, skal
grænsemyndighederne sammenligne det ansigtsbillede, der tages på stedet af
tredjelandsstatsborgeren med det ansigtsbillede, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra
f). Hvis der ikke er teknologi til rådighed ved grænseovergangen til at tage et ansigtsbillede
på stedet, skal grænsemyndighederne fortsætte med en verifikation af fingeraftryk af
statsborgere, der er fritaget for visumpligt, i ind- og udrejsesystemet, og for så vidt angår
visumindehavere foretage en verifikation af fingeraftryk direkte i VIS, jf. artikel 18 i
forordning (EU) nr. 767/2008. Til brug for verifikation af visumindehaveres fingeraftryk i
VIS kan grænsemyndighederne starte søgningen i VIS direkte fra ind- og udrejsesystemet
som fastsat i artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 767/2008.
Hvis verifikationen ved brug af ansigtsbilledet ikke lykkes, skal den udføres ved brug af
fingeraftryk og omvendt.
3.
Hvis søgningen ved brug af de oplysninger, som er anført i stk. 2, viser, at der er registreret
oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet, gives den kompetente
myndighed adgang til oplysningerne i den pågældende tredjelandsstatsborgers individuelle
mappe samt de ind- og udrejseregistreringer, der er knyttet til den.
Hvis søgningen ved brug af de alfanumeriske oplysninger, der er anført i stk. 2, viser, at
der ikke er registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet,
hvis en verifikation af tredjelandsstatsborgeren i henhold til denne artikels stk. 2 ikke
lykkes, eller hvis der er tvivl om tredjelandsstatsborgerens identitet, har
grænsemyndighederne adgang til oplysninger med henblik på identifikation i medfør af
artikel 25.
Herudover gælder følgende bestemmelser:
a)
hvis søgningen i VIS ved brug af de data, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 767/2008, for tredjelandsstatsborgere, der er underkastet
visumkrav for at passere de ydre grænser, viser, at den pågældende
tredjelandsstatsborger er registreret i VIS, skal der gennemføres en verifikation af
fingeraftryk i VIS, jf. artikel 18, stk. 5, i forordning (EF) nr. 767/2008. Med henblik
herpå kan den kompetente myndighed iværksætte en søgning fra ind- og
udrejsesystemet til VIS som fastsat i artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr.
767/2008. I de tilfælde, hvor en kontrol af personen i henhold til denne artikels stk. 2
i mislykkes, skal grænsemyndighederne have adgang til VIS-data med henblik på
identifikation, jf. artikel 20 i forordning (EF) nr. 767/2008
for tredjelandsstatsborgere, der ikke er underkastet visumkrav for at passere de ydre
grænser, og som ikke bliver fundet i ind- og udrejsesystemet efter den identifikation,
4.
b)
DA
39
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628045_0040.png
der finder sted i henhold til artikel 25, foretages der en søgning VIS, jf. artikel 19b i
forordning (EF) nr. 767/2008. Den kompetente myndighed kan iværksætte en
søgning fra ind- og udrejsesystemet til VIS som fastsat i artikel 19a i forordning (EF)
nr. 767/2008.
5.
For tredjelandsstatsborgere, hvis oplysninger allerede er registreret i ind- og
udrejsesystemet, men hvis individuelle mappe er oprettet i ind- og udrejsesystemet af en
medlemsstat, som i medfør af den pågældende stats tiltrædelsesakt ikke er omfattet af
anvendelsen af forordning (EF) nr. 767/2008, skal grænsemyndighederne søge i VIS efter
reglerne i denne artikels stk. 4, litra a) eller b), når tredjelandsstatsborgeren for første gang
efter oprettelsen af den individuelle mappe har til hensigt at passere de ydre grænser i en
medlemsstat, der er omfattet af anvendelsen af forordning (EF) nr. 767/2008.
KAPITEL III
Andre myndigheders indlæsning af oplysninger i og brug af ind- og udrejsesystemet
Artikel 22
Brug af ind- og udrejsesystemet til at behandle og træffe afgørelse om visumansøgninger
1.
Visummyndighederne søger i ind- og udrejsesystemet med henblik på at behandle
visumansøgninger og træffe afgørelser i forbindelse med disse ansøgninger, herunder
afgørelser om, hvorvidt visummet skal annulleres eller inddrages eller dets
gyldighedsperiode forlænges i henhold til de relevante bestemmelser i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 810/2009
28
.
Den kompetente visummyndighed skal gives adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet
direkte fra VIS ved brug af en eller flere af følgende oplysninger:
a)
b)
c)
3.
de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1), litra a), b) eller c)
nummeret på visummærkaten, herunder koden bestående af tre bogstaver for
udstedelsesmedlemsstaten, jf. artikel 14, stk. 1, litra d)
de biometriske data, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra f, og artikel 15.
2.
Hvis søgningen med de oplysninger, som er anført i stk. 2, viser, at der er registreret
oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet, gives
visummyndighederne adgang til oplysningerne i den pågældende tredjelandsstatsborgers
individuelle mappe samt de ind- og udrejseregistreringer, der er knyttet til den.
Artikel 23
Brug af ind- og udrejsesystemet til behandling af anmodninger om adgang til nationale
lempelsesordninger
1.
De kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 8e i forordning (EU) 2016/399,
søger i ind- og udrejsesystemet med henblik på behandlingen af anmodninger om adgang
28
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om indførelse af en
fællesskabskodeks for personers grænsepassage visumkodeks (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1)
DA
40
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
til de nationale lempelsesordninger, der er omhandlet i nævnte artikel for så vidt angår
brugen af ind- og udrejsesystemet og afgørelser vedrørende disse anmodninger, herunder
afgørelser om afslag på at få adgang til nationale lempelsesordninger eller annullering eller
forlængelse af adgangen til sådanne ordninger efter denne artikel.
2.
3.
Den kompetente myndighed skal gives adgang til at søge ved brug af en eller flere af de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra a), b), c) og f).
Hvis søgningen ved brug af de oplysninger, som er omhandlet i stk. 2, viser, at der er
registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet, gives den
kompetente myndighed adgang til oplysningerne i den pågældende tredjelandsstatsborgers
individuelle mappe samt de ind- og udrejseregistreringer, der er knyttet til den.
Artikel 24
Adgang til oplysninger med henblik på verifikation på medlemsstaternes område
1.
Med henblik på at kontrollere en tredjelandsstatsborgers identitet, og/eller om
betingelserne for indrejse eller ophold på medlemsstaternes område er opfyldt, har de
myndigheder i medlemsstaterne, der har kompetence til at udføre kontrol på
medlemsstatens område af, om betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på
medlemsstaternes område er opfyldt, adgang til at foretage søgninger ved brug af de
oplysninger, der omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra a), b) og c).
Hvis søgningen i ind- og udrejsesystemet viser, at der er registreret oplysninger om
tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet, skal de kompetente myndigheder
sammenligne det ansigtsbillede, der er taget på stedet af tredjelandsstatsborgeren med det
ansigtsbillede, der er nævnt i artikel 14, stk. 1, litra f). Hvis der ikke er teknologi til
rådighed til at tage et ansigtsbillede på stedet, skal de kompetente myndigheder fortsætte
med en verifikation af fingeraftryk af de tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for
visumpligten, i ind- og udrejsesystemet, og for så vidt angår visumindehavere i VIS, jf.
med artikel 19 i forordning (EF) nr. 767/2008.
2.
Hvis søgningen ved brug af de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, viser, at der er
registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet, gives den
kompetente myndighed adgang til oplysningerne i den pågældende persons individuelle
mappe samt de ind- og udrejseregistreringer, der er knyttet til den.
Hvis søgningen ved brug af de oplysninger, der er anført i stk. 2, viser, at der ikke er
registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet, hvis
verifikationen af tredjelandsstatsborgeren ikke lykkes, eller hvis der er tvivl om
tredjelandsstatsborgerens identitet, har grænsemyndighederne adgang til oplysninger med
henblik på identifikation, jf. artikel 25.
Artikel 25
Adgang til oplysninger med henblik på identifikation
1.
De myndigheder, der har kompetence til at foretage kontrol ved overgangsstederne ved de
ydre grænser i henhold til forordning (EU) 2016/399 eller på medlemsstaternes område
med hensyn til, om betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes
område er opfyldt, har udelukkende med henblik at identificere en tredjelandsstatsborger,
som tidligere kan være registreret i ind- og udrejsesystemet under en anden identitet, eller
som ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på
3.
DA
41
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
medlemsstaternes område, adgang til at foretage en søgning ved brug af de biometriske
data for den pågældende tredjelandsstatsborger, der er nævnt i artikel 14, stk. 1, litra f), og
artikel 15, stk. 1.
Hvis søgningen ved brug af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra f), og
artikel 15, stk. 1, viser, at der ikke er registreret oplysninger om den pågældende
tredjelandsstatsborger i ind- og udrejsesystemet, skal der foretages en søgning efter
oplysninger i VIS med henblik på identifikation, jf. artikel 20 i forordning (EF) nr.
767/2008. Ved de ydre grænser søger de kompetente myndigheder forud for
identifikationen ved sammenligning med oplysninger i VIS først i VIS, jf. artikel 18 eller
19a i forordning (EF) nr. 767/2008.
Hvis fingeraftrykkene af den pågældende tredjelandsstatsborger ikke kan bruges, eller
søgningen med fingeraftrykkene og ansigtsbilledet mislykkes, foretages søgningen med de
oplysninger, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra a) eller b), eller i begge.
2.
Hvis søgningen ved brug af de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, viser, at der er
registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i ind- og udrejsesystemet, gives den
kompetente myndighed adgang til oplysningerne i den individuelle mappe samt de ind- og
udrejseregistreringer, der er knyttet til den.
KAPITEL IV
Procedure og betingelser for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på
retshåndhævelse
Artikel 26
Medlemsstaternes udpegede retshåndhævende myndigheder
1.
Medlemsstaterne udpeger de retshåndhævende myndigheder, der har ret til at søge i de
oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet med henblik på at forebygge, opdage
og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.
Hver medlemsstat fører en liste over de udpegede myndigheder. Hver medlemsstat
meddeler i en erklæring til eu-LISA og Kommissionen, hvilke myndigheder den har
udpeget, og kan til enhver tid ændre eller erstatte sin erklæring med en anden erklæring.
Erklæringerne offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende.
Hver medlemsstat udpeger et centralt adgangspunkt, der skal have adgang til ind- og
udrejsesystemet. Det centrale adgangspunkt er en myndighed i medlemsstaten, der har
ansvaret for forebyggelse, opdagelse eller efterforskning af terrorhandlinger eller andre
alvorlige strafbare handlinger. Det centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser,
der er fastsat i artikel 29, for at anmode om adgang til ind- og udrejsesystemet er opfyldt.
Den udpegede myndighed og det centrale adgangspunkt kan være en del af samme
organisation, hvis det er tilladt i henhold til national lovgivning, men det centrale
adgangspunkt handler uafhængigt, når det udfører sine opgaver i henhold til denne
forordning. Det centrale adgangspunkt skal være adskilt fra de udpegede myndigheder og
må ikke modtage instruktioner fra dem med hensyn til resultatet af kontrollen.
Medlemsstaterne kan udpege mere end et centralt adgangspunkt for at afspejle deres
organisatoriske og forvaltningsmæssige struktur i forbindelse med overholdelsen af deres
forfatningsmæssige og retlige forskrifter.
2.
3.
DA
42
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
4.
Hver medlemsstat meddeler i en erklæring til eu-LISA og Kommissionen, hvem dens
centrale adgangspunkt(er) er, og kan til enhver tid ændre eller erstatte sin erklæring med en
anden erklæring. Erklæringerne offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende.
På nationalt plan fører hver medlemsstat en liste over de operative enheder inden for de
udpegede myndigheder, der er bemyndiget til at anmode om adgang til data lagret i ind- og
udrejsesystemet gennem det/de centrale adgangspunkt(er).
Kun behørigt bemyndiget personale i det/de centrale adgangspunkt(er) er berettiget til at få
adgang til ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 28 og 29.
Artikel 27
Europol
5.
6.
1.
Europol udpeger en retshåndhævende myndighed, der har ret til at anmode om adgang til
ind- og udrejsesystemet gennem sit centrale adgangspunkt med henblik på at forebygge,
opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. Den
udpegede myndighed skal være en operativ enhed i Europol.
Europol udpeger en specialiseret enhed med behørigt bemyndigede Europol-ansatte som
det centrale adgangspunkt. Det centrale adgangspunkt kontrollerer, at de betingelser, der er
fastsat i artikel 30, for at anmode om adgang til ind- og udrejsesystemet er opfyldt.
Det centrale adgangspunkt handler uafhængigt, når det udfører sine opgaver i henhold til
denne forordning og må ikke modtage instrukser fra den udpegede myndighed som nævnt i
stk. 1 med hensyn til resultatet af kontrollen.
Artikel 28
Proceduren for adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse
2.
1.
De i artikel 26, stk. 5, nævnte operative enheder indgiver en begrundet elektronisk
anmodning til de centrale adgangspunkter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, om adgang
til oplysninger lagret i ind- og udrejsesystemet. Efter modtagelse af en anmodning om
adgang kontrollerer det eller de centrale adgangspunkt(er), om betingelserne for adgang
efter artikel 29 er opfyldt. Hvis betingelserne for adgang er opfyldt, behandler det behørigt
bemyndigede personale i det eller de centrale adgangspunkt(er) anmodningerne. De
oplysninger i ind- og udrejsesystemet, hvortil der er givet adgang, sendes til de operative
enheder, der er omhandlet i artikel 26, stk. 5, på en sådan måde, at sikkerheden i
forbindelse med oplysningerne ikke bringes i fare.
I ekstraordinære tilfælde af hastende karakter, hvor der er behov for at forebygge en
overhængende fare i tilknytning til en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar
handling, behandler det eller de centrale adgangspunkt(er) anmodningen straks og
kontrollerer først efterfølgende, om alle betingelserne i artikel 29 er opfyldt, herunder om
der rent faktisk forelå et ekstraordinært tilfælde af hastende karakter. Den efterfølgende
kontrol skal finde sted uden unødigt ophold efter behandlingen af anmodningen.
Når en efterfølgende kontrol fastslår, at adgangen til oplysningerne i ind- og
udrejsesystemet ikke var berettiget, sletter alle de myndigheder, der fik adgang til de
pågældende oplysninger, de oplysninger fra ind- og udrejsesystemet, de fik adgang til, og
underretter de centrale adgangspunkter om sletningen.
2.
3.
DA
43
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Artikel 29
Betingelser for adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet for medlemsstaternes udpegede
myndigheder
1.
De udpegede myndigheder har adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet, hvis samtlige
følgende betingelser er opfyldt:
a)
adgangen til søgning er nødvendig med henblik på forebyggelse, opdagelse eller
efterforskning af en terrorhandling eller en anden alvorlig lovovertrædelse, hvilket
gør søgningen i databasen forholdsmæssig, hvis der foreligger et tungtvejende
hensyn til den offentlige sikkerhed
søgningen er nødvendig i en bestemt sag
der er rimelig grund til at antage, at søgningen i oplysningerne i ind- og
udrejsesystemet vil kunne bidrage væsentligt til at forebygge, opdage eller
efterforske nogen af de pågældende strafbare handlinger, navnlig når der er en
begrundet mistanke om, at den mistænkte, gerningsmanden eller offeret for en
terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling falder ind under en kategori,
der er omfattet af denne forordning.
b)
c)
2.
Der kan gives adgang til ind- og udrejsesystemet som strafferetligt identifikationsværktøj
med henblik på identifikation af en ukendt mistænkt eller gerningsmand eller et formodet
offer for en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling, når betingelserne i
stk. 1 og følgende yderligere betingelser er opfyldt:
a)
b)
der er foretaget en forudgående søgning i de nationale databaser uden resultat
for så vidt angår søgninger med fingeraftryk er der foretaget en forudgående
søgning uden resultat i de øvrige medlemsstaters automatiserede fingeraftryks-
identifikationssystemer i henhold til afgørelse 2008/615/RIA, når det er teknisk
muligt at foretage sammenligninger af fingeraftryk.
Det er dog ikke nødvendigt at gennemføre den nævnte forudgående søgning, hvis der er
rimelige grunde til at antage, at en sammenligning med de andre medlemsstaters systemer
ikke ville føre til, at den pågældendes identitet fastslås. Disse rimelige grunde skal indgå i
den elektroniske anmodning om sammenligning med oplysningerne i ind- og
udrejsesystemet, der af den udpegede myndighed sendes til det eller de centrale
adgangspunkt(er).
c)
Da fingeraftryksdata om tredjelandsstatsborgere, der er visumindehavere, kun er
lagret i VIS, kan en anmodning om søgning i VIS vedrørende den samme person indgives
sideløbende med en anmodning om søgning i ind- og udrejsesystemet i henhold til
betingelserne i afgørelse 2008/633/RIA, forudsat at de søgninger, der blev gennemført
efter stk. 1, litra a) og b), ikke førte til, at den pågældendes identitet blev fastslået.
3.
Der kan gives adgang til ind- og udrejsesystemet som strafferetligt identifikationsværktøj
med henblik på søgning i rejsehistorikken eller oplysninger om opholdsperioderne for en
kendt mistænkt eller gerningsmand eller et formodet offer for en terrorhandling eller en
anden alvorlig strafbar handling, når de betingelser, der er opregnet i stk. 1, er opfyldt, og
der består et behørigt begrundet behov for at søge i ind- og udrejseregistreringerne
vedrørende den pågældende person.
DA
44
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
4.
Søgninger i ind- og udrejsesystemet med henblik på identifikation er begrænset til søgning
i ansøgningsdossieret ved brug af følgende oplysninger fra ind- og udrejsesystemet:
a)
b)
fingeraftryk (herunder latente) af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for
visumpligten
ansigtsbillede.
Søgninger i ind- og udrejsesystemet giver i tilfælde af et hit adgang til alle de andre
oplysninger fra den individuelle mappe, der er opregnet i artikel 14, stk. 1, og artikel 15,
stk. 1.
5.
Søgninger i ind- og udrejsesystemet med henblik på den pågældende
tredjelandsstatsborgers rejsehistorik er begrænset til søgning ved brug af følgende
oplysninger i den individuelle mappe eller i ind- og udrejseregistreringerne i ind- og
udrejsesystemet:
a)
b)
efternavn(e), fornavn(e), fødselsdato, nationalitet/nationaliteter og køn
rejsedokumentets eller rejsedokumenternes type og nummer, kode bestående af tre
bogstaver for det udstedende land samt datoen for udløbet af rejsedokumentets
gyldighed
nummeret på visummærkaten og datoen for udløbet af visummets gyldighed
fingeraftryk (herunder latente)
ansigtsbillede
dato og tidspunkt for
grænseovergangssted
indrejse,
myndighed,
der
har
tilladt
indrejsen,
c)
d)
e)
f)
g)
dato og tidspunkt for udrejse og grænseovergangssted for udrejse.
Søgning i ind- og udrejsesystemet giver i tilfælde af et hit adgang til de oplysninger, der er
opregnet i dette stykke, samt til alle andre oplysninger fra den individuelle mappe og ind-
og udrejseregistreringerne, herunder oplysninger indlæst i forbindelse med inddragelse
eller forlængelse af tilladelsen til ophold i medfør af artikel 17.
Artikel 30
Procedure og betingelser for Europols adgang til ind- og udrejsesystemet
1.
Europol har adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet, hvis samtlige følgende betingelser
er opfyldt:
a)
søgningen er nødvendig med henblik på at støtte og styrke medlemsstaternes
indsats for at forebygge, opdage eller efterforske terrorhandlinger eller andre
alvorlige strafbare handlinger, der er omfattet af Europols mandat, hvilket gør
søgningen i databasen forholdsmæssig, hvis der foreligger et tungtvejende hensyn
til den offentlige sikkerhed
søgningen er nødvendig i en bestemt sag
b)
DA
45
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
c)
der er rimelige grunde til at antage, at søgningen vil kunne bidrage væsentligt til at
forebygge, opdage eller efterforske nogen af de pågældende strafbare handlinger,
navnlig når der er en begrundet mistanke om, at den mistænkte, gerningsmanden
eller offeret for en terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling falder
ind under en kategori, der er omfattet af denne forordning.
2.
3.
Betingelserne i artikel 29, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse
Europols udpegede myndighed kan indgive en begrundet elektronisk anmodning om
søgning i alle oplysninger eller et bestemt sæt oplysninger, der er lagret i ind- og
udrejsesystemet, til Europols centrale adgangspunkt, jf. artikel 27. Efter modtagelse af en
anmodning om adgang kontrollerer Europols centrale adgangspunkt, om betingelserne for
adgang ifølge stk. 1 er opfyldt. Hvis alle betingelser for adgang er opfyldt, behandler det
behørigt bemyndigede personale i det eller de centrale adgangspunkt(er) anmodningerne.
De oplysninger i ind- og udrejsesystemet, hvortil der er givet adgang, sendes til de
operative enheder, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, på en sådan måde, at sikkerheden i
forbindelse med oplysningerne ikke bringes i fare.
Behandlingen af oplysninger, som Europol har modtaget ved søgning i oplysninger i ind-
og udrejsesystemet, forudsætter tilladelse fra oprindelsesmedlemsstaten. Denne tilladelse
indhentes via Europols nationale enhed i den pågældende medlemsstat.
4.
KAPITEL V
Lagring og ændring af oplysninger
Artikel 31
Lagringsperiode for oplysninger
1
Hver ind- eller udrejseregistrering eller registrering af nægtelse af indrejse, der er knyttet
til en individuel mappe, lagres i fem år efter datoen for registreringen af udrejse
henholdsvis registreringen af nægtelse af indrejse.
Hver individuel mappe lagres sammen med den eller de tilknyttede ind- og
udrejseregistrering(er) eller registreringer af nægtelse af indrejse i ind- og udrejsesystemet
i fem år og én dag efter datoen for den sidste udrejseregistrering, hvis der ikke er
registreret indrejse inden for fem år fra denne sidste udrejseregistrering eller registrering af
nægtelse af indrejse.
Hvis der ikke er registreret nogen udrejser efter datoen for udløbet af det tilladte ophold,
lagres oplysningerne i fem år efter den sidste dag i det tilladte ophold. Ind- og
udrejsesystemet underretter automatisk medlemsstaterne tre måneder forud for den
planlagte sletning af oplysninger om de personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet,
således at de kan træffe passende foranstaltninger.
Uanset stk. 2 og 3 lagres ind- og udrejseregistreringer vedrørende tredjelandsstatsborgere,
der er familiemedlemmer til en unionsborger, på hvem direktiv 2004/38/EF finder
anvendelse, eller til en tredjelandsstatsborger, der har ret til fri bevægelighed i henhold
EU-retten, og som ikke er indehaver af et opholdskort som anført i direktiv 2004/38/EF, i
højst ét år efter den sidste udrejseregistrering.
Ved udløbet af den lagringsperiode, der er omhandlet i stk. 1 og 2, slettes disse oplysninger
automatisk i det centrale system.
2.
3.
4.
5.
DA
46
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Artikel 32
Ændring af oplysninger og sletning af oplysninger før tid
1.
2
Den ansvarlige medlemsstat har ret til at ændre de oplysninger, den har indlæst i ind- og
udrejsesystemet ved at berigtige eller slette disse oplysninger.
Hvis den ansvarlige medlemsstat har grund til at formode, at oplysninger, der er registreret
i ind- og udrejsesystemet, er faktuelt ukorrekte, eller at oplysninger er blevet behandlet i
ind- og udrejsesystemet i strid med denne forordning, kontrollerer den de pågældende
oplysninger og ændrer eller slette dem om nødvendigt straks fra ind- og udrejsesystemet og
i givet fald fra listen over personer, der er omhandlet i artikel 11. Dette kan også ske efter
anmodning fra den berørte person, jf. artikel 46.
Hvis en anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat har grund til at formode, at
oplysninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, er faktuelt ukorrekte, eller at
oplysninger er blevet behandlet i ind- og udrejsesystemet i strid med denne forordning,
kontrollerer den uanset stk. 1 og 2 de pågældende oplysninger, hvis det er muligt at gøre
dette uden at rette henvendelse til den ansvarlige medlemsstat, og ændrer eller sletter dem
om nødvendigt straks fra ind- og udrejsesystemet og i givet fald fra listen over personer,
der er omhandlet i artikel 11. I modsat fald kontakter medlemsstaten myndighederne i den
ansvarlige medlemsstat inden for en frist på 14 dage, og den ansvarlige medlemsstat
kontrollerer oplysningernes rigtighed og lovligheden af sin behandling inden for en frist på
en måned. Dette kan også ske efter anmodning fra den berørte person, jf. artikel 46.
Hvis den ansvarlige medlemsstat eller en anden medlemsstat end den ansvarlige
medlemsstat har grund til at formode, at visumrelaterede oplysninger, der er registreret i
ind- og udrejsesystemet, er faktuelt ukorrekte, eller at oplysningerne er blevet behandlet i
ind- og udrejsesystemet i strid med denne forordning, kontrollerer den først rigtigheden af
disse oplysninger i VIS og ændrer om nødvendigt dem i ind- og udrejsesystemet. Skulle de
oplysninger, der er registreret i VIS, være de samme som i ind- og udrejsesystemet,
underretter den straks den medlemsstat, der er ansvarlig for indlæsningen af disse data i
VIS, gennem infrastrukturen i VIS, jf. artikel 24, stk. 2, i forordning (EF) nr. 767/2008.
Den medlemsstat, der er ansvarlig for indlæsning af data i VIS, kontrollerer de pågældende
oplysninger og berigtiger eller sletter dem om nødvendigt straks fra VIS og underretter den
ansvarlige medlemsstat eller den medlemsstat, over for hvilken anmodningen er fremsat,
som om nødvendigt straks ændrer eller sletter dem fra ind- og udrejsesystemet og i givet
fald fra listen over personer, der er nævnt i artikel 11.
Oplysningerne om identificerede personer, der er nævnt i artikel 11, slettes straks fra den
liste, der er omhandlet i nævnte artikel, og berigtiges i ind- og udrejsesystemet, hvis en
tredjelandsstatsborger i medfør af den ansvarlige medlemsstats nationale lovgivning
fremlægger dokumentation for, at han eller hun var tvunget til at overskride længden af det
tilladte ophold som følge af uforudsete og alvorlige begivenheder, at han eller hun har
opnået ret til at blive, eller i tilfælde af fejl. Tredjelandsstatsborgeren skal have adgang til
et effektivt retsmiddel, der kan sikre, at oplysningerne ændres.
Hvis en tredjelandsstatsborger har opnået statsborgerskab i en medlemsstat eller er blevet
omfattet af anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 3, inden udløbet af det tidsrum, der er
nævnt i artikel 31, slettes den individuelle mappe og de tilknyttede registreringer, jf. artikel
16 og 17, straks fra ind- og udrejsesystemet og i givet fald også fra den liste over
identificerede personer, der er nævnt i artikel 11:
a) af den medlemsstat, hvor den pågældende har opnået statsborgerskab, eller
3.
4.
5
6.
DA
47
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
b) den medlemsstat, der har udstedt en opholdstilladelse eller et opholdskort.
Hvis en tredjelandsstatsborger har erhvervet statsborgerskab i Andorra, Monaco eller San
Marino, skal den pågældende informere de kompetente myndigheder i den medlemsstat,
vedkommende dernæst indrejser i, om denne ændring. Den berørte medlemsstat sletter
straks den pågældendes oplysninger fra ind- og udrejsesystemet. Tredjelandsstatsborgeren
skal have adgang til et effektivt retsmiddel, der kan sikre, at oplysningerne slettes.
7.
Det centrale system informerer straks alle medlemsstater om sletningen af oplysninger fra
ind- og udrejsesystemet og i givet fald fra listen over personer, der er nævnt i artikel 11.
KAPITEL VI
Udvikling og drift af systemet og ansvaret herfor
Artikel 33
Kommissionens vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger forud for udviklingen af systemet
Kommissionen vedtager følgende foranstaltninger, som er nødvendige for udviklingen og
den tekniske gennemførelse af det centrale system, de nationale ensartede grænseflader og
kommunikationsinfrastrukturen, navnlig foranstaltninger vedrørende:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
specifikationerne vedrørende opløsningen af og brugen af fingeraftryk til biometrisk
verifikation og identifikation i ind- og udrejsesystemet
indlæsning af oplysninger, jf. artikel 14, 15, 16, 17 og 18
adgang til oplysninger i medfør af artikel 21-30
ændring, sletning og sletning før tid af oplysninger i medfør af artikel 32
lagring og adgang til registreringerne i medfør af artikel 41
kravene til ydeevne
specifikationerne og betingelserne for den webtjeneste, der er omhandlet i artikel 12
den folder, der er omhandlet artikel 44, stk. 3
specifikationerne og betingelserne for den webtjeneste, der er omhandlet i artikel 44,
stk. 3
etableringen og højniveaudesignet af den interoperabilitet, der er omhandlet i artikel
7.
specifikationerne og betingelserne for det centrale lager, der er omhandlet i artikel
57, stk. 2.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der
er omhandlet i artikel 61, stk. 2.
I forbindelse med vedtagelsen af de foranstaltninger, der gælder for etableringen og
højniveaudesignet af den interoperabilitet, der er omhandlet i litra j), konsulterer det udvalg, der er
DA
48
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
nedsat ved artikel 61 i denne forordning, det VIS-udvalg, der er nedsat ved artikel 49 i forordning
(EF) nr. 767/2008.
Artikel 34
Udvikling og operationel forvaltning
1.
eu-LISA er ansvarlig for udviklingen af det centrale system, de nationale ensartede
grænseflader, kommunikationsinfrastrukturen og den sikre kommunikationskanal mellem
ind- og udrejsesystemets centrale system og VIS' centrale system. Agenturet har også
ansvaret for udviklingen af den webtjeneste, der er omhandlet i artikel 12, i
overensstemmelse med de specifikationer og betingelser, der vedtages i medfør af den
undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 61, stk. 2.
eu-LISA fastlægger udformningen af systemets fysiske arkitektur, herunder dets
kommunikationsinfrastruktur samt de tekniske specifikationer og udviklingen heraf med
hensyn til det centrale system, de ensartede grænseflader, den sikre kommunikationskanal
mellem ind- og udrejsesystemets centrale system og VIS' centrale system samt
kommunikationsinfrastrukturen, der vedtages af bestyrelsen, forudsat at Kommissionen
afgiver en positiv udtalelse herom. eu-LISA gennemfører også de nødvendige tilpasninger
til VIS, der følger af etableringen af interoperabilitet med ind- og udrejsesystemet samt af
gennemførelsen af de ændringer af forordning (EF) nr. 767/2008, der er nævnt i artikel 55.
eu-LISA udvikler og gennemfører det centrale system, de nationale ensartede
grænseflader, den sikre kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets centrale
system og VIS' centrale system samt kommunikationsinfrastrukturen snarest muligt, efter
at denne forordning er trådt i kraft, og Kommissionen har vedtaget de foranstaltninger, der
er fastsat i artikel 33.
Udviklingsarbejdet omfatter udarbejdelse og gennemførelse af de tekniske specifikationer,
afprøvning og samlet projektkoordinering.
2.
I design- og udviklingsfasen nedsættes et programstyringsråd bestående af højst
10 medlemmer. Det skal bestå af otte medlemmer udpeget af eu-LISA's bestyrelse blandt
sine medlemmer, formanden for ind- og udrejsesystemets rådgivende udvalg som nævnt i
artikel 62 og et medlem udpeget af Kommissionen. De medlemmer, der udpeges af eu-
LISA's bestyrelse, vælges alene fra de medlemsstater, der i henhold til EU-retten er fuldt
ud bundet af retsakterne om udvikling, oprettelse, drift og brug af alle de store it-systemer,
der forvaltes af eu-LISA, og som vil deltage i ind- og udrejsesystemet.
Programstyringsrådet vil mødes en gang om måneden. Det skal sikre en hensigtsmæssig
forvaltning af ind- og udrejsesystemets design- og udviklingsfase og sikre sammenhæng
mellem centrale og nationale projekter vedrørende ind- og udrejsesystemet.
Programstyringsrådet indsender skriftlige rapporter hver måned til bestyrelsen om
fremskridtene i projektet. Det har ingen beslutningskompetence eller noget mandat til at
repræsentere medlemmerne af bestyrelsen.
Bestyrelsen fastsætter programstyringsrådets forretningsorden, som især skal indeholde
regler om:
a) formandskab
b) mødesteder
c) forberedelse af møder
DA
49
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
d) eksperters adgang til møderne
e) kommunikationsplan, der sikrer fuld information til ikke-deltagende medlemmer af
bestyrelsen.
Formandskabet varetages af den medlemsstat, der har formandskabet, forudsat at den i
henhold til EU-retten er fuldt ud bundet af retsakterne om udvikling, oprettelse, drift og
brug af alle de store it-systemer, der forvaltes af eu-LISA, eller, hvis dette krav ikke er
opfyldt, af den medlemsstat, der skal varetage det næste formandskab, og som opfylder
ovennævnte krav.
Alle rejse- og opholdsudgifter afholdt af medlemmerne af programstyringsrådet betales af
agenturet, og artikel 10 i EU-LISA's forretningsorden finder anvendelse med de fornødne
ændringer. eu-LISA fungerer som sekretariat for programstyringsrådet.
Under design- og udviklingsfasen består ind- og udrejsesystemets rådgivende udvalg, jf.
artikel 62, af de nationale projektledere for ind- og udrejsesystemet. Det mødes mindst én
gang om måneden, indtil ind- og udrejsesystemet sættes i drift. Det aflægger efter hvert
møde rapport til programstyringsrådet. Det yder tekniske ekspertise til støtte for
programstyringsrådets opgaver og følger op på, hvor langt medlemsstaterne er nået med
deres forberedelser.
3.
eu-LISA er ansvarlig for den operationelle forvaltning af det centrale system, den sikre
kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets centrale system og VIS' centrale
system og de nationale ensartede grænseflader. Agenturet sikrer i samarbejde med
medlemsstaterne, at der til enhver tid anvendes den bedste disponible teknologi på
grundlag af en cost-benefit-analyse. eu-LISA er også ansvarligt for den operationelle
forvaltning af kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale system og de nationale
ensartede grænseflader samt for den webtjeneste, der er nævnt i artikel 12.
Den operationelle forvaltning af ind- og udrejsesystemet omfatter alle de opgaver, der er
nødvendige for, at ind- og udrejsesystemet kan fungere 24 timer i døgnet alle ugens syv
dage i overensstemmelse med denne forordning, navnlig det vedligeholdelsesarbejde og
den tekniske udvikling, der er nødvendig for at sikre, at systemet operationelt fungerer på
et tilfredsstillende niveau, især med hensyn til svartiden for forespørgsler fra
grænseovergangsstederne til den centrale database i overensstemmelse med de tekniske
specifikationer.
4.
eu-LISA anvender hensigtsmæssige regler for tavshedspligt eller andre tilsvarende
fortrolighedskrav i forbindelse med alt personale, der skal arbejde med oplysninger fra ind-
og udrejsesystemet, jf. dog artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske
Union. Denne pligt består fortsat, når de pågældende medarbejdere er fratrådt deres
stilling, eller deres aktiviteter er ophørt.
Artikel 35
Medlemsstaternes ansvar
1.
Hver medlemsstat er ansvarlig for:
a)
integrationen af den eksisterende nationale grænseinfrastruktur og forbindelsen til
den nationale ensartede grænseflade
DA
50
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
b)
organiseringen, forvaltningen, driften og vedligeholdelsen af dens eksisterende
nationale grænseinfrastruktur og dennes forbindelse til ind- og udrejsesystemet i
forhold til de formål, der er anført i artikel 5 med undtagelse af denne artikels
litra j), k) og l)
organiseringen af centrale adgangspunkter og deres forbindelse til den nationale
ensartede grænseflade med henblik på retshåndhævelse
forvaltningen af og ordningerne for adgang for behørigt bemyndigede
medarbejdere i de kompetente nationale myndigheder til ind- og udrejsesystemet i
medfør af denne forordning, og oprettelsen og den regelmæssige ajourføring af en
liste over disse medarbejdere og deres profiler.
c)
d)
2.
Hver medlemsstat udpeger en national myndighed, der skal give adgang til ind- og
udrejsesystemet til de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 8. Hver
medlemsstat forbinder denne nationale myndighed med den nationale ensartede
grænseflade. Hver medlemsstat og Europol forbinder deres respektive centrale
adgangspunkter som nævnt i artikel 26 og 27 til den nationale ensartede grænseflade.
Hver medlemsstat benytter automatiske procedurer for behandling af oplysningerne.
Før de ansatte hos de myndigheder, der har adgang til ind- og udrejsesystemet, får
tilladelse til at behandle oplysninger lagret i ind- og udrejsesystemet, skal de modtage
relevant uddannelse i datasikkerhed og navnlig databeskyttelsesregler og om relevante
grundlæggende rettigheder.
Artikel 36
Ansvaret for brugen af oplysninger
3.
4.
1.
Med hensyn til behandling af personoplysninger i ind- og udrejsesystemet udpeger hver
medlemsstat den myndighed, som skal betragtes som registeransvarlig efter artikel 2, litra
d), i direktiv 95/46/EF, og som skal have det centrale ansvar for denne medlemsstats
databehandling. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen nærmere oplysninger om
denne myndighed.
Hver medlemsstat sikrer, at oplysningerne i ind- og udrejsesystemet behandles på lovlig
måde, og navnlig at kun behørigt bemyndiget personale har adgang til oplysningerne med
henblik på udførelsen af deres opgaver. Den ansvarlige medlemsstat sikrer navnlig, at:
a)
b)
c)
oplysningerne indsamles på lovlig måde og
tredjelandsstatsborgerens menneskelige værdighed
med
fuld
respekt
for
oplysningerne registreres på lovlig måde i ind- og udrejsesystemet
oplysningerne er korrekte og ajourførte ved overførslen til ind- og udrejsesystemet.
2.
eu-LISA sørger for, at ind- og udrejsesystemet forvaltes i overensstemmelse med denne
forordning og de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 23. eu-LISA har
navnlig som opgave at:
a)
træffe de nødvendige foranstaltninger for at garantere sikkerheden i det centrale
system og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale system og den
nationale ensartede grænseflade, uden at dette dog berører de enkelte
medlemsstaters ansvar
DA
51
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
b)
3.
sikre, at kun behørigt bemyndiget personale har adgang til oplysninger, der er
blevet behandlet i ind- og udrejsesystemet
eu-LISA informerer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse om de foranstaltninger, det træffer i medfør af stk. 2 for
at indlede driften af ind- og udrejsesystemet.
Artikel 37
Lagring af oplysninger i nationale registre og nationale ind- og udrejsesystemer
1.
En medlemsstat kan i sine nationale registre og/eller sit nationale ind- og udrejsesystem
lagre de alfanumeriske data, som denne medlemsstat har indlæst i ind- og udrejsesystemet
under fuld overholdelse af EU-retten.
Oplysningerne må ikke lagres i de nationale registre eller nationale ind- og udrejsesystemer
længere, end de lagres i ind- og udrejsesystemet.
Enhver anvendelse af oplysninger, som ikke er i overensstemmelse med stk. 1, skal
betragtes som misbrug efter den nationale lovgivning i de enkelte medlemsstater og efter
EU-retten.
Denne artikel kan ikke fortolkes således, at den skulle kræve nogen teknisk tilpasning af
ind- og udrejsesystemet. Medlemsstaterne kan lagre data i henhold til denne artikel for
egen regning og risiko og med deres egne tekniske midler.
Artikel 38
Videregivelse af oplysninger til tredjelande, internationale organisationer og private parter
2.
3.
4.
1.
2.
Oplysninger, der er lagret i ind- og udrejsesystemet, må ikke videregives eller stilles til
rådighed for et tredjeland, en international organisation eller en privat part.
Uanset stk. 1 kan de i artikel 14, stk. 1), litra a), b) og c), og artikel 15, stk. 1, omhandlede
oplysninger videregives til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international
organisation, der er nævnt i bilaget, i konkrete sager, hvis det er nødvendigt med henblik
på at bevise tredjelandsstatsborgeres identitet, herunder med henblik på tilbagesendelse,
men kun hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
Kommissionen har vedtaget en afgørelse om, at beskyttelsen af personoplysninger i
det pågældende tredjeland er hensigtsmæssig, jf. artikel 25, stk. 6, i direktiv
95/46/EF, eller der er en gældende tilbagetagelsesaftale mellem Unionen og det
pågældende tredjeland, eller bestemmelserne i artikel 26, stk. 1, litra d), i direktiv
95/46/EF finder anvendelse
tredjelandet eller den internationale organisation accepterer udelukkende at
anvende oplysningerne til det formål, hvortil de blev indhentet
oplysningerne videregives eller stilles til rådighed i henhold til de relevante EU-
bestemmelser, navnlig tilbagetagelsesaftaler, og den nationale lovgivning i den
medlemsstat, der videregav eller stillede oplysningerne til rådighed, herunder
reglerne om datasikkerhed og databeskyttelse
Den medlemsstat, som har indlæst oplysningerne i ind- og udrejsesystemet, har
givet sit samtykke.
b)
c)
d)
DA
52
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
3.
Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer i
medfør af stk. 2 berører ikke de rettigheder, der er tillagt flygtninge og personer, der
anmoder om international beskyttelse, navnlig for så vidt angår non-refoulement.
Personoplysninger fra det centrale system, som en medlemsstat eller Europol har modtaget
til retshåndhævelsesformål, må ikke videregives til eller stilles til rådighed for et
tredjeland, en international organisation eller en privat enhed med hjemsted i eller uden for
Unionen. Forbuddet gælder også, hvis disse oplysninger viderebehandles på nationalt plan
eller blandt medlemsstaterne som anført i artikel 2b i rammeafgørelse 2008/977/RIA.
Artikel 39
Datasikkerhed
4.
1.
Den ansvarlige medlemsstat sørger for oplysningernes sikkerhed før og under overførslen
til den nationale ensartede grænseflade. Hver medlemsstat sørger for sikkerheden for de
oplysninger, den modtager fra ind- og udrejsesystemet.
Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger i forhold til sin nationale
grænseinfrastruktur, herunder en sikkerhedsplan og forretningskontinuitets- og
katastrofeberedskabsplan, med henblik på:
a)
b)
fysisk at beskytte oplysningerne, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for
beskyttelse af vigtig infrastruktur
at forhindre, at personer uden bemyndigelse får adgang til nationale anlæg, hvor
medlemsstaten udfører operationer i overensstemmelse med formålene med ind- og
udrejsesystemet
at forhindre, at uautoriserede personer læser, kopierer, ændrer eller fjerner
datamedier
at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning,
ændring eller sletning af de lagrede personoplysninger
at forhindre uautoriseret behandling af oplysninger i ind- og udrejsesystemet samt
uautoriseret ændring eller sletning af oplysninger, som er blevet behandlet i ind- og
udrejsesystemet
at sikre, at autoriserede personer kun får adgang til at bruge de oplysninger i ind- og
udrejsesystemet, der hører ind under deres kompetenceområde, ved hjælp af
individuelle og entydige brugeridentiteter og fortrolige passwords
at sikre, at alle myndigheder med ret til adgang til ind- og udrejsesystemet opretter
profiler, der beskriver de personers funktion og ansvar, som har tilladelse til at
indlæse, ændre, indhente og søge i oplysningerne, og straks stiller disses profiler til
rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 49, og for
de nationale tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 52, stk. 2, på disses
anmodning
at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan
videregives
eller
er
blevet
videregivet
personoplysninger
via
datatransmissionsudstyr
2.
c)
d)
e)
f)
g)
h)
DA
53
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
i)
at sikre, at det er muligt at efterprøve og fastslå, hvilke oplysninger der er blevet
behandlet i ind- og udrejsesystemet, hvornår det er sket, hvem der har gjort det, og
til hvilket formål det blev gjort
at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af
personoplysninger under fremsendelsen af personoplysninger til eller fra ind- og
udrejsesystemet eller under fremsendelsen af datamedier, navnlig ved hjælp af
passende krypteringsteknikker
at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i
dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende
intern kontrol for at sikre overholdelse af denne forordning.
j)
k)
3.
For så vidt angår driften af ind- og udrejsesystemet træffer eu-LISA de nødvendige
foranstaltninger med henblik på at opfylde målsætningerne i stk. 2, herunder vedtagelsen af
en sikkerhedsplan og en forretningskontinuitets- og katastrofeberedskabsplan.
Artikel 40
Ansvar
1.
Enhver person eller medlemsstat, der har lidt skade som følge af en ulovlig behandling
eller enhver anden handling, der er i strid med denne forordning, har ret til erstatning fra
den medlemsstat, som er ansvarlig for den lidte skade. Den pågældende medlemsstat
fritages helt eller delvis for erstatningsansvar, hvis den beviser, at den bærer ansvaret for
den begivenhed, der gav anledning til skaden.
Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne
forordning volder skade på ind- og udrejsesystemet, holdes den pågældende medlemsstat
ansvarlig for skaden, medmindre eu-LISA eller en anden medlemsstat, der deltager i ind-
og udrejsesystemet, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske
eller til at begrænse dens omfang.
Erstatningskrav mod en medlemsstat for den skade, der nævnes i stk. 1 og 2, behandles
efter reglerne i den sagsøgte medlemsstats nationale lovgivning.
Artikel 41
Registre
2.
3.
1.
eu-LISA fører registre over alle behandlinger af oplysninger i ind- og udrejsesystemet.
Disse registre skal vise formålet med adgangen, jf. artikel 8, datoen og tidspunktet samt de
oplysninger, der er overført, jf. artikel 14-17, de oplysninger, der er anvendt til
forespørgslen, jf. artikel 21-25, og navnet på den myndighed, der har indlæst eller hentet
oplysningerne. Endvidere fører hver medlemsstat registre over det personale, som er
behørigt bemyndiget til at indlæse eller hente oplysninger.
For de søgninger, der er opregnet i artikel 7, skal der ske en registrering af enhver
databehandling, der udføres i ind- og udrejsesystemet og VIS i henhold til denne
bestemmelse og artikel 34 i forordning (EF) nr. 767/2008. eu-LISA sikrer navnlig, at der
foretages de relevante registreringer af de pågældende databehandlinger, når de
kompetente myndigheder iværksætter en databehandling direkte fra det ene system til det
andet.
2.
DA
54
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
3.
Disse registreringer må kun bruges til kontrol med lovligheden af behandlingen af
oplysningerne i databeskyttelsesøjemed samt til at garantere sikkerheden i forbindelse med
oplysningerne. Disse registre skal beskyttes med de nødvendige foranstaltninger mod
uautoriseret adgang og slettes et år efter udløbet af den lagringsperiode, der er omhandlet i
artikel 31, hvis de ikke er nødvendige for kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
Artikel 42
Egenkontrol
Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til oplysningerne i ind- og
udrejsesystemet, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af denne
forordning, og i nødvendigt omfang samarbejder med tilsynsmyndigheden.
Artikel 43
Sanktioner
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ethvert misbrug af
oplysninger indlæst i ind- og udrejsesystemet i strid med denne forordning kan sanktioneres,
herunder med administrative og/eller strafferetlige sanktioner i overensstemmelse med national ret,
som er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning.
KAPITEL VII
Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse
Artikel 44
Ret til information
1.
Uden at dette berører retten til information efter artikel 10 i direktiv 95/46/EF informeres
tredjelandsstatsborgere, hvis oplysninger er registreret i ind- og udrejsesystemet, skriftligt
af den ansvarlige medlemsstat om følgende:
a)
en forklaring med anvendelse af klart og almindeligt sprog på det forhold, at
medlemsstaterne og Europol kan få adgang til ind- og udrejsesystemet med henblik
på retshåndhævelse
pligten for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visum, til at få taget deres
fingeraftryk
pligten for alle tredjelandsstatsborgere, der skal registreres i ind- og
udrejsesystemet, til at få taget deres ansigtsbillede
at indsamlingen af oplysningerne er obligatorisk med henblik på undersøgelsen af,
om indrejsebetingelserne er opfyldt
at de pågældende har ret til at få indsigt i oplysninger om sig selv og til at kræve, at
ukorrekte oplysninger om dem selv berigtiges, og at ulovligt behandlede
oplysninger om dem selv slettes, herunder ret til at få oplysninger om procedurerne
for udøvelse af disse rettigheder og, hvis det er relevant, kontaktoplysninger for de
nationale tilsynsmyndigheder eller Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse, som skal behandle klager vedrørende beskyttelse af
personoplysninger.
b)
c)
d)
e)
DA
55
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
2
Den information, der skal gives i medfør af denne artikels stk. 1, skal gives på det
tidspunkt, hvor den individuelle mappe for den pågældende person bliver oprettet i medfør
af artikel 14, 15 eller 16.
En almindelig folder og et websted, der indeholder mindst den information, der er nævnt i
denne artikels stk. 1, udarbejdes henholdsvis oprettes af Kommissionen i
overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 61, stk. 2. Folderen og indholdet
af webstedet skal være klart og enkelt og foreligge i en sproglig version, som den
pågældende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.
Folderen og webstedet skal udformes på en sådan måde, at det vil være muligt for
medlemsstaterne at supplere dem med yderligere information, der er særlig for
medlemsstaten. Den pågældende information, der er særlig for medlemsstaten, skal mindst
omfatte oplysninger om den pågældendes rettigheder og muligheden for bistand fra de
nationale tilsynsmyndigheder, samt kontaktoplysninger til den registeransvarliges og de
nationale tilsynsmyndigheders kontor.
Artikel 45
Oplysningskampagne
Kommissionen skal i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse lade idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet ledsage
af en oplysningskampagne, der informerer offentligheden om formålene, de lagrede
oplysninger, de myndigheder, der har adgang, og den enkeltes rettigheder.
Artikel 46
Ret til indsigt, berigtigelse og sletning
3.
1.
Uden at dette berører artikel 12 i direktiv 95/46/EF, har enhver tredjelandsstatsborger ret til
at få de oplysninger om vedkommende, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, og om,
hvilken medlemsstat der har fremsendt oplysningerne til ind- og udrejsesystemet.
Hvis en anmodning om berigtigelse eller sletning fremsættes over for en anden
medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat, kontrollerer myndighederne i den
medlemsstat, anmodningen er indgivet til, oplysningernes rigtighed og lovligheden af
behandlingen i ind- og udrejsesystemet inden for en frist på en måned, hvis denne kontrol
kan gennemføres uden at rette henvendelse til den ansvarlige medlemsstat. I modsat fald
kontakter den anden medlemsstat end den ansvarlige medlemsstat myndighederne i den
ansvarlige medlemsstat inden for en tidsfrist på 14 dage, og den ansvarlige medlemsstat
kontrollerer oplysningernes rigtighed og lovligheden af behandlingen inden for en frist på
en måned.
I tilfælde af, at oplysninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, er ukorrekte eller
er blevet registreret ulovligt, berigtiger eller sletter den ansvarlige medlemsstat, eller efter
omstændighederne den medlemsstat, over for hvilken anmodningen er fremsat,
oplysningerne i medfør af artikel 32. Den ansvarlige medlemsstat eller efter
omstændighederne den medlemsstat, over for hvilken anmodningen er fremsat, bekræfter
straks skriftligt over for den pågældende, at den har taget skridt til at berigtige eller slette
oplysningerne om vedkommende.
I tilfælde af, at visumrelaterede oplysninger, der er registreret i ind- og udrejsesystemet, er
ukorrekte eller er blevet registreret ulovligt, kontrollerer den ansvarlige medlemsstat, eller
2.
3.
DA
56
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
efter omstændighederne den medlemsstat, over for hvilken anmodningen er fremsat, først
rigtigheden af oplysningerne i VIS og ændrer om fornødent dem i ind- og udrejsesystemet.
Skulle de oplysninger, der er registreret i VIS, være de samme som i ind- og
udrejsesystemet, kontakter den ansvarlige medlemsstat eller den medlemsstat, over for
hvilken anmodningen er fremsat, myndighederne i den medlemsstat, der er ansvarlig for
indlæsningen af disse data i VIS, inden for 14 dage. Den medlemsstat, der er ansvarlig for
indlæsning af oplysningerne i VIS, kontrollerer rigtigheden af de visumrelaterede
oplysninger og lovligheden af behandlingen i ind- og udrejsesystemet inden for en måned
og underretter den ansvarlige medlemsstat eller den medlemsstat, over for hvilken
anmodningen er fremsat, og denne ændrer eller sletter dem om nødvendigt straks fra ind-
og udrejsesystemet og i givet fald fra listen over personer, der er nævnt i artikel 11, stk. 2.
4.
Hvis den ansvarlige medlemsstat eller efter omstændighederne den medlemsstat, over for
hvilken anmodningen er fremsat, ikke er enig i, at de oplysninger, som er registreret i ind-
og udrejsesystemet, er ukorrekte eller ulovligt registreret, træffer denne medlemsstat en
administrativ afgørelse, hvori den straks skriftligt begrunder over for den pågældende
person, hvorfor den ikke er villig til at berigtige eller slette oplysningerne om
vedkommende.
Den ansvarlige medlemsstat eller efter omstændighederne den medlemsstat, over for
hvilken anmodningen er fremsat, orienterer ligeledes den pågældende person om, hvilke
skridt vedkommende kan tage, hvis vedkommende ikke accepterer den begrundelse for
afgørelsen, jf. stk. 5. Denne orientering skal indeholde oplysninger om, hvordan den
registrerede kan anlægge sag ved en domstol eller indgive klage til den pågældende
medlemsstats
kompetente
myndigheder,
og
hvilken
bistand,
bl.a.
fra
tilsynsmyndighederne, der kan ydes i henhold til den pågældende medlemsstats love,
administrative bestemmelser og procedurer.
En anmodning indgivet i henhold til stk. 1 og 2 skal indeholde de nødvendige oplysninger
til at identificere den pågældende person, herunder fingeraftryk. De pågældende
oplysninger må udelukkende anvendes til at muliggøre udøvelsen af de rettigheder, der er
nævnt i stk. 1 og 2, og skal slettes umiddelbart efter.
Når en person anmoder om oplysninger om sig selv i overensstemmelse med stk. 2,
registrerer den kompetente myndighed i form af et skriftligt dokument, at en sådan
anmodning er fremsat, og hvordan den blev behandlet, og ved hvilken myndighed, og
stiller snarest det pågældende dokument til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder.
Artikel 47
Samarbejde med henblik på at sikre rettigheder med hensyn til databeskyttelse
1.
2.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder samarbejder aktivt med henblik på at
håndhæve de rettigheder, som er fastsat i artikel 46, stk. 3, 4 og 5.
I hver medlemsstat bistår og rådgiver den nationale tilsynsmyndighed på anmodning den
pågældende ved udøvelsen af dennes ret til at få berigtiget eller slettet oplysninger om sig
selv, jf. artikel 28, stk. 4, i direktiv 95/46/EF.
Med henblik på at nå disse mål samarbejder tilsynsmyndigheden i den ansvarlige
medlemsstat, som fremsendte oplysningerne, og tilsynsmyndighederne i de medlemsstater,
hvortil anmodningen er indgivet, med hinanden.
5.
6.
7.
DA
57
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Artikel 48
Klageadgang
1.
I hver medlemsstat har enhver person ret til at anlægge sag eller indgive klage til de
kompetente myndigheder i den medlemsstat, som nægtede den pågældende ret til indsigt
eller ret til at få berigtiget eller slettet oplysninger om sig selv, jf. artikel 46.
Tilsynsmyndighedernes bistand er til rådighed under hele denne proces.
Artikel 49
Den nationale tilsynsmyndigheds tilsyn
1.
Hver medlemsstat sikrer, at den nationale tilsynsmyndighed eller de nationale
myndigheder, der er udpeget i medfør af artikel 28, stk. 1, i direktiv 95/46/EF, overvåger
lovligheden af den berørte medlemsstats behandling af personoplysninger som omhandlet i
artikel 13-19, herunder overførslen af dem til og fra ind- og udrejsesystemet.
Tilsynsmyndigheden sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en revision af
behandlingen af oplysninger i det nationale system i overensstemmelse med relevante
internationale revisionsstandarder.
Medlemsstaterne sikrer, at deres tilsynsmyndighed har tilstrækkelige ressourcer til at
udføre de opgaver, som er tillagt den i henhold til denne forordning.
Med hensyn til behandling af personoplysninger i ind- og udrejsesystemet udpeger hver
medlemsstat den myndighed, der skal betragtes som registeransvarlig efter artikel 2, litra
d), i direktiv 95/46/EF, og som skal have det centrale ansvar for denne medlemsstats
databehandling. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen nærmere oplysninger om
denne myndighed.
Hver medlemsstat fremkommer med alle de oplysninger, tilsynsmyndighederne anmoder
om, herunder navnlig oplysninger om de aktiviteter, der gennemføres i henhold til artikel
35, artikel 36, stk. 1, og artikel 39. Hver medlemsstat giver tilsynsmyndighederne adgang
til deres registre ifølge artikel 30 og giver dem til enhver tid adgang til alle deres
lokaliteter, der har forbindelse til ind- og udrejsesystemet
Artikel 50
Tilsyn ved Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
1.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at eu-LISA's aktiviteter i
forbindelse med behandling af personoplysninger vedrørende ind- og udrejsesystemet
finder sted i overensstemmelse med denne forordning.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert fjerde år
foretages en revision af agenturets aktiviteter i forbindelse med behandling af
personoplysninger i overensstemmelse med relevante internationale revisionsstandarder.
En rapport om revisionen sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, eu-LISA, Kommissionen
og de nationale tilsynsmyndigheder. eu-LISA skal have lejlighed til at fremsætte
bemærkninger, inden rapporten vedtages.
eu-LISA fremkommer med de oplysninger, Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse, anmoder om, giver denne adgang til alle dokumenter og til sine registre,
jf. artikel 41, og giver til enhver tid denne adgang til alle sine lokaler.
2.
2.
3.
4.
5.
2.
3.
DA
58
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Artikel 51
Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder
og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
1.
De nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
samarbejder aktivt inden for rammerne af deres ansvarsområder og sikrer et samordnet
tilsyn med ind- og udrejsesystemet og de nationale systemer.
De udveksler relevante oplysninger, bistår hinanden med at gennemføre revisioner og
inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne
forordning, vurderer problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med
udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder harmoniserede forslag til fælles
løsninger på eventuelle problemer og om nødvendigt fremmer kendskabet til
databeskyttelsesrettigheder.
Tilsynsmyndighederne og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes med
henblik herpå mindst to gange om året. Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse dækker udgifterne ved disse møder. Forretningsordenen vedtages på det
første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov.
Der sendes hvert andet år en fælles aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet,
Kommissionen og eu-LISA. Den pågældende rapport skal indeholde et kapitel om hver
medlemsstat, som udarbejdes af den pågældende medlemsstats tilsynsmyndighed.
Artikel 52
Beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelsesadgang
1.
Hver medlemsstat sikrer, at de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til national
lovgivning til gennemførelse af rammeafgørelse 2008/977/RIA, også finder anvendelse på
dens nationale myndigheders adgang til ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 1, stk. 2.
Overvågningen af lovligheden af medlemsstaternes adgang til personoplysninger med
henblik på de formål, der er fastsat i forordningens artikel 1, stk. 2, herunder overførsel af
oplysninger til og fra ind- og udrejsesystemet, foretages af de nationale
tilsynsmyndigheder, der er udpeget i medfør af rammeafgørelse 2008/977/RIA.
Europols behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning finder sted i
overensstemmelse med afgørelse 2009/371/RIA og overvåges af en uafhængig ekstern
tilsynsførende for databeskyttelse. Artikel 30, 31 og 32 i den nævnte afgørelse finder
anvendelse på Europols behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning.
Den
uafhængige
eksterne
tilsynsførende
for
databeskyttelse
sikrer,
at
tredjelandsstatsborgeres rettigheder ikke tilsidesættes.
Personoplysninger, hvortil der opnås adgang fra ind- og udrejsesystemet med henblik på de
formål, der er fastsat i forordningens artikel 1, stk. 2, må kun behandles med henblik på
forebyggelse, opdagelse eller efterforskning i en konkret sag, hvortil en medlemsstat eller
Europol har anmodet om oplysningerne.
Det centrale system, de udpegede myndigheder, de centrale adgangspunkter og Europol
fører registre over søgningerne med henblik på at sætte de nationale
databeskyttelsesmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i
stand til at kontrollere, at databehandlingen overholder EU-reglerne om databeskyttelse. I
forbindelse med alle andre formål end dette slettes personoplysningerne og registreringerne
2.
3.
4.
2.
3.
4.
5.
DA
59
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
af søgningerne i alle nationale databaser og Europol-databaser efter en måned, medmindre
de pågældende oplysninger og registreringer er nødvendige i forbindelse med en konkret
igangværende strafferetlig efterforskning, hvortil en medlemsstat eller Europol har
anmodet om dem.
Artikel 53
Logning og dokumentation
1.
Hver medlemsstat og Europol sikrer, at alle behandlinger af oplysninger som følge af
anmodninger om adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet med henblik på de
formål, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, logges eller dokumenteres med henblik på at
kontrollere grundlaget for anmodningen, overvåge lovligheden af databehandlingen og
dataenes integritet og sikkerhed samt egenkontrol.
Loggen eller dokumentationen skal vise følgende:
a)
det nøjagtige formål med anmodningen om adgang til oplysningerne i ind- og
udrejsesystemet, herunder terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare
handlinger, og hvad angår Europol, det nøjagtige formål med anmodningen om
adgang
de anførte rimelige grunde til ikke at foretage en sammenligning med andre
medlemsstater efter afgørelse 2008/615/RIA, jf. artikel 29, stk. 2, litra b), i
nærværende forordning.
den nationale mappereference
datoen og det nøjagtige tidspunkt for det nationale adgangspunkts anmodning til
det centrale system om adgang
i givet fald anvendelsen af hasteproceduren i henhold til artikel 28, stk. 2, og den
afgørelse, der er truffet med hensyn til den efterfølgende kontrol
de oplysninger, der er anvendt til sammenligning
i medfør af nationale regler eller afgørelse 2009/371/RIA referenceangivelsen på
den embedsmand, der har foretaget søgningen, og den embedsmand, der givet ordre
til søgningen eller leveringen.
2.
b)
c)
d)
f)
g)
h)
3.
Logfiler og dokumentation må kun anvendes til at overvåge lovligheden af
databehandlingen og for at sikre dataenes integritet og sikkerhed. Kun logfiler, der
indeholder ikkepersonlige oplysninger, kan anvendes til den overvågning og evaluering,
der er omhandlet i artikel 64. De kompetente nationale tilsynsmyndigheder, der er
ansvarlige for at kontrollere anmodningens grundlag og kontrollere lovligheden af
databehandlingen og dataintegritet og -sikkerhed, skal på anmodning have adgang til de
pågældende logfiler med henblik på at udføre deres opgaver.
KAPITEL VIII
Ændringer af andre EU-forskrifter
DA
60
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Artikel 54
Ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen
Artikel 20, stk. 2, i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen affattes således:
"2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at den enkelte kontraherende part under ekstraordinære
omstændigheder kan forlænge en udlændings ret til at opholde sig på denne parts område ud over
90 dage."
Artikel 55
Ændring af forordning (EF) 767/2008 om visuminformationssystemet
I forordning (EF) nr. 767/2008 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 13 indsættes følgende stykke:
"3. Når der er truffet afgørelse om at annullere eller inddrage et udstedt visum, henter og
eksporterer den visummyndighed, der har truffet afgørelsen, straks fra VIS til ind- og
udrejsesystemet de oplysninger, der er anført i artikel 17, stk. 1, i [Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. XXX om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og
udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der
passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser og om fastlæggelse af betingelserne
for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål].*"
___________
*Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. XXX om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til
registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende
tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, og om
fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål
(EUT ...) [full
title + OJ reference]
___________
DA
61
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
2) I artikel 14 indsættes følgende stykke:
"3. En visummyndighed, der har truffet afgørelse om at forlænge gyldighedsperioden og/eller
opholdets varighed for et udstedt visum, henter og eksporterer straks fra VIS til ind- og
udrejsesystemet de oplysninger, der er anført i artikel 17, stk. 1, i [forordningen om oprettelse af et
ind- og udrejsesystem]."
3) I artikel 15 foretages følgende ændringer:
a) stk. 2, litra b) og c), affattes således:
"b)
efternavn, fornavn(e), fødselsdato, nationalitet, køn
c)
rejsedokumentets type og nummer, kode bestående af tre bogstaver for det
udstedende land samt datoen for udløbet af rejsedokumentets gyldighed"
b) der indsættes følgende stykker:
"4. Med henblik på at foretage søgninger i ind- og udrejsesystemet for at behandle og træffe
afgørelse om visumansøgninger i henhold til artikel 22 i [forordning om oprettelsen af et ind- og
udrejsesystem] gives den kompetente visummyndighed adgang til at søge i ind- og udrejsesystemet
direkte fra VIS med en eller flere af de oplysninger, der er anført i denne bestemmelse.
5. I de tilfælde, hvor søgningen ved brug af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, viser, at der
ikke er registreret oplysninger om tredjelandsstatsborgeren i VIS, eller hvor der er tvivl om
tredjelandsstatsborgerens identitet, gives den kompetente visummyndighed adgang til oplysninger
med henblik på identifikation som omhandlet i artikel 20."
4) I kapitel III indsættes en ny artikel 17a:
"Artikel 17a)
Interoperabilitet med ind- og udrejsesystemet
1. Fra starten af driften af ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 60, stk. 1, i [forordning om oprettelsen
af et ind- og udrejsesystem] etableres der interoperabilitet mellem ind- og udrejsesystemet og VIS
med henblik på at gøre grænsekontrollen mere effektiv og hurtigere. Med henblik herpå etablerer
eu-LISA en sikker kommunikationskanal mellem ind- og udrejsesystemets centrale system og VIS'
centrale system med henblik på at muliggøre interoperabilitet mellem ind- og udrejsesystemet og
VIS. Direkte søgning mellem systemerne vil kun være mulig, hvis der er hjemmel til det i både
denne forordning og i forordning (EF) nr. 767/2008.
2. Kravet om interoperabilitet skal gøre det muligt for de grænsemyndigheder, der bruger ind- og
udrejsesystemet, at søge i ind- og udrejsesystemet fra VIS med henblik på at:
a)
søge i ind- og udrejsesystemet, når det behandler og træffer afgørelse om
visumansøgninger, jf. artikel 22 i [forordning om oprettelsen af et ind- og
udrejsesystem] og artikel 15, stk. 4, i nærværende forordning.
hente visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS og eksportere dem til ind- og
udrejsesystemet, hvis et visum annulleres, inddrages eller forlænges efter artikel 17 i
[forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem] og artikel 13 og 14 i
nærværende forordning.
b)
DA
62
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
3. Kravet om interoperabilitet skal gøre det muligt for de grænsemyndigheder, der bruger ind- og
udrejsesystemet, at søge i VIS fra ind- og udrejsesystemet med henblik på:
a)
at hente visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS og importere dem i ind- og
udrejsesystemet med henblik på at oprette eller opdatere den individuelle mappe for
en visumindehaver i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 13, 14 og 16 i
[forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem] og artikel 18a i nærværende
forordning
at hente visumrelaterede oplysninger direkte fra VIS og eksportere dem, hvis et
visum annulleres, inddrages eller forlænges efter artikel 17 i [forordning om
oprettelse af et ind- og udrejsesystem] og artikel 13 og 14 i nærværende forordning
ved de ydre grænser at verificere ægtheden og gyldigheden af visummet, og/eller om
betingelserne for indrejse i medlemsstaterne i henhold til artikel 6 i forordning (EU)
2016/399 er opfyldt, jf. artikel 18, stk. 2, i nærværende forordning
ved de ydre grænser at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for
visumpligten, og som ikke har en individuel mappe registreret i ind- og
udrejsesystemet, tidligere er blevet registreret i VIS i medfør af artikel 21 i
[forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem] og artikel 19a i nærværende
forordning
ved de ydre grænser at kontrollere en visumindehavers identitet ved hjælp af
fingeraftryk i VIS, jf. artikel 21, stk. 2 og artikel 21, stk. 4, i [forordning om
oprettelse af et ind- og udrejsesystem] og artikel 18, stk. 6, i denne forordning, når
dennes identitet ikke kan verificeres i ind- og udrejsesystemet.
b)
c)
d)
e)
4. I medfør af artikel 33 i [forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem] vedtager
Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til etableringen og højniveaudesignet af
interoperabiliteten, jf. artikel 34 i [forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem]. For at
etablere interoperabilitet med ind- og udrejsesystemet sikrer forvaltningsmyndigheden den
påkrævede videreudvikling og/eller tilpasning af det centrale visuminformationssystem, den
nationale grænseflade i hver medlemsstat og kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale
visuminformationssystem og de nationale grænseflader. De nationale infrastrukturer tilpasses
og/eller udvikles af medlemsstaterne."
5) Artikel 18 affattes således:
"Artikel 18
Adgang til oplysninger med henblik på kontrol ved overgangssteder ved de ydre grænser
1. De myndigheder, som har kompetence til at foretage kontrol ved overgangssteder ved de ydre
grænser, jf. forordning (EU) 2016/399, har udelukkende med henblik på at verificere
visumindehavernes identitet og/eller visummets ægthed, tidsmæssige og territoriale gyldighed og
status, og/eller hvorvidt betingelserne for indrejse på medlemsstaternes område i henhold til artikel
6 i forordning (EU) 2016/399 er opfyldt, adgang til at søge ved brug af følgende oplysninger:
a)
efternavn, fornavn(e), fødselsdato, nationalitet, køn, rejsedokumentets type og
nummer, kode bestående af tre bogstaver for det udstedende land samt datoen for
udløbet af rejsedokumentets gyldighed
visummærkatens nummer.
b)
DA
63
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
2. Når en søgning foretages i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 21, stk. 2, eller artikel 21,
stk. 4, i [forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem], kan den kompetente
grænsemyndighed udelukkende med henblik på de formål, der er omhandlet i stk. 1, foretage en
søgning i VIS direkte fra ind- og udrejsesystemet ved brug af de oplysninger, der er omhandlet i stk.
1, litra a).
3. Hvis søgningen med de oplysninger, der er anført i stk. 1, viser, at VIS indeholder oplysninger
om et eller flere udstedt(e) eller forlænget(de) visum/visa, som stadig er gyldige og har territorial
gyldighed med henblik på grænsepassage, gives der, alene med de formål, der er angivet i stk. 1,
den kompetente grænsekontrolmyndighed adgang til at søge på følgende oplysninger i det
pågældende ansøgningsdossier og i dermed forbundne ansøgninger, jf. artikel 8, stk. 4:
a)
b)
c)
statusoplysningerne og oplysningerne fra ansøgningsskemaet, jf. artikel 9, stk. 2 og 4
fotografier
de indlæste oplysninger om visa, der er udstedt, annulleret eller inddraget, eller hvis
gyldighed er forlænget, jf. artikel 10, 13 og 14.
Herudover modtager den kompetente grænsekontrolmyndighed for så vidt angår de indehavere af
visa, for hvem visse oplysninger ikke er påkrævede af retlige grunde eller rent faktisk ikke kan
tilvejebringes, en meddelelse vedrørende det eller de konkrete datafelt(er), som er markeret med
"ikke relevant".
4. Hvis søgningen med de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, viser, at der er registreret
oplysninger om personen i VIS, men at det registrerede visum/de registrerede visa ikke er
gyldigt/gyldige, gives den kompetente grænsemyndighed alene med de formål, der er angivet i stk.
1, adgang til at søge på oplysningerne i det pågældende ansøgningsdossier og i dermed forbundne
ansøgninger, jf. artikel 8, stk. 4:
a)
b)
c)
statusoplysningerne og oplysningerne fra ansøgningsskemaet, jf. artikel 9, stk. 2 og 4
fotografier
de indlæste oplysninger om visa, der er udstedt, annulleret, inddraget, eller hvis
gyldighed er forlænget, jf. artikel 10, 13 og 14.
5. Ud over de søgninger, der gennemføres efter stk. 1, verificerer den kompetente
grænsemyndighed en persons identitet i VIS, hvis søgningen med de oplysninger, der er omhandlet
i stk. 1, viser, at der er registreret oplysninger om personen i VIS, og en af følgende to betingelser er
til stede:
a)
personens identitet kan ikke verificeres i ind- og udrejsesystemet i henhold til artikel
21, stk. 2, i [forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem], når:
i) visumindehaveren endnu ikke er registreret i ind- og udrejsesystemet
ii) der er ikke teknologi til rådighed ved grænseovergangsstedet til at tage et
ansigtsbillede på stedet, og visumindehaverens identitet kan derfor ikke verificeres i
ind- og udrejsesystemet
iii) der er tvivl om visumindehaverens identitet
iv) visumindehaverens identitet kan af andre grunde ikke verificeres i ind- og
udrejsesystemet
DA
64
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
b)
personens identitet kan verificeres i ind- og udrejsesystemet, men for første gang
efter oprettelsen af den individuelle mappe har den pågældende person til hensigt at
passere de ydre grænser i en medlemsstat, i hvilken denne forordning finder
anvendelse.
Grænsemyndighederne sammenligner visumindehaverens fingeraftryk i visummet med de
fingeraftryk, der er registreret i VIS. For så vidt angår visumindehavere, hvis fingeraftryk ikke kan
bruges, gennemføres den søgning, der er nævnt i stk. 1, alene med de alfanumeriske oplysninger,
der er fastsat i denne artikels stk. 1.
6. Med henblik på en kontrol af fingeraftrykkene i VIS som fastsat i stk. 5, kan den kompetente
myndighed iværksætte en søgning fra ind- og udrejsesystemet til VIS.
7. Såfremt kontrol af visumindehaveren eller visummet mislykkes, eller der er tvivl om
visumindehaverens identitet eller visummets og/eller rejsedokumentets ægthed, har de pågældende
kompetente myndigheders behørigt bemyndigede medarbejdere adgang til oplysninger i medfør af
artikel 20, stk. 1 og 2."
6) Der indsættes følgende artikel 18a:
"Artikel
18a
Indhentning af oplysninger fra VIS med henblik på oprettelse eller opdatering af en
visumindehavers individuelle mappe i ind- og udrejsesystemet
1. Alene med det formål at oprette eller opdatere en visumindehavers individuelle mappe i ind- og
udrejsesystemet i medfør af artikel 13, stk. 2, artikel 14 og artikel 16 i [forordning om oprettelse af
et ind- og udrejsesystem], gives den kompetente grænsemyndighed adgang til i VIS at hente og til i
ind- og udrejsesystemet at importere de oplysninger, der er lagret i VIS og anført i artikel 14, stk. 1,
litra d), e) og g) i [forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem]."
7) Der indsættes følgende artikel 19a:
"Artikel 19a)
Anvendelse af VIS inden oprettelsen i ind- og udrejsesystemet af de individuelle mapper for
tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten som fastsat i artikel 10 i [forordning om
oprettelse af et ind- og udrejsesystem]
1. Med henblik på at kontrollere, om en person tidligere er blevet registreret i VIS, foretager de
myndigheder, der har kompetence til at gennemføre kontrol ved overgangsstederne ved de ydre
grænser i medfør af forordning (EU) 2016/399, en søgning i VIS:
a)
inden oprettelsen i ind- og udrejsesystemet af den individuelle mappe for
tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, jf. artikel 15 i [forordning
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem]
for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, og hvis
individuelle mappe er oprettet i ind- og udrejsesystemet af en medlemsstat, i hvilken
denne forordning ikke finder anvendelse, når tredjelandsstatsborgeren for første gang
efter oprettelsen af den individuelle mappe har til hensigt at passere de ydre grænser i
en medlemsstat, i hvilken denne forordning finder anvendelse.
b)
2. Med hensyn til stk. 1, og i de tilfælde, hvor artikel 21, stk. 4, i [forordning om oprettelse af et ind-
og udrejsesystem] finder anvendelse, og den søgning, der er omhandlet i artikel 25 i nævnte
DA
65
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
forordning, viser, at der ikke er registreret oplysninger om en person i ind- og udrejsesystemet, eller
hvor artikel 21, stk. 5, i [forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem] finder anvendelse,
har den kompetente grænsemyndighed adgang til at søge ved brug af følgende oplysninger:
efternavn, fornavn(e), fødselsdato, nationalitet, køn; rejsedokumentets type og nummer, kode
bestående af tre bogstaver for det land, der har udstedt rejsedokumentet, og datoen for udløbet af
rejsedokuments gyldighed.
3. I fortsættelse af en søgning i ind- og udrejsesystemet i medfør af artikel 21, stk. 5, i [forordning
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem], eller når artikel 21, stk. 4, i [forordning om oprettelse af
et ind- og udrejsesystem] finder anvendelse, kan den kompetente grænsemyndighed, udelukkende
med henblik på de formål, der er nævnt i stk. 1, foretage en søgning i VIS direkte fra ind- og
udrejsesystemet ved brug af de alfanumeriske oplysninger, der er anført i stk. 2.
4. Hvis søgningen ved brug af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, viser, at der er registreret
oplysninger i VIS om personen, gives den kompetente grænsemyndighed alene med de formål, der
er angivet i stk. 1, adgang til at søge på følgende oplysninger i det eller de pågældende
ansøgningsdossier og i dermed forbundne ansøgninger, jf. artikel 8, stk. 4:
a)
b)
c)
statusoplysningerne og oplysningerne fra ansøgningsskemaet, jf. artikel 9, stk. 2 og 4
fotografier
de indlæste oplysninger om visa, der er udstedt, annulleret eller inddraget, eller hvis
gyldighed er forlænget, jf. artikel 10, 13 og 14.
5. Derudover sammenligner den kompetente grænsemyndighed, hvis søgningen ved brug af de
oplysninger, der er anført i stk. 2, viser, at der er oplysninger om personen registreret i VIS,
personens fingeraftryk med de fingeraftryk, der er registreret i VIS. Den kompetente
grænsekontrolmyndighed kan foretage en sådan sammenligning fra ind- og udrejsesystemet. For så
vidt angår personer, hvis fingeraftryk ikke kan bruges, gennemføres søgningen alene med de
alfanumeriske oplysninger, der er fastsat i denne artikels stk. 2.
6. Såfremt den kontrol, der finder sted efter stk. 2 og/eller 5 mislykkes, eller der er tvivl om
personens identitet eller visummets eller rejsedokumentets ægthed, har de pågældende kompetente
myndigheders behørigt bemyndigede medarbejdere adgang til oplysninger i medfør af artikel 20,
stk. 1 og 2. Den kompetente grænsemyndighed kan fra ind- og udrejsesystemet iværksætte den
identifikation, der er nævnt i denne forordnings artikel 20."
8) Artikel 20, stk. 1, affattes således:
"1. De myndigheder, der i henhold til forordning (EU) 2016/399 har kompetence til at foretage
kontrol ved overgangsstederne ved de ydre grænser eller på medlemsstaternes område med hensyn
til, om betingelserne for indrejse, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt, har
udelukkende med henblik på at identificere en person, som tidligere kan have været registreret i
VIS, eller som eventuelt ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller
bopæl på medlemsstaternes område, adgang til at søge ved brug af den pågældende persons
fingeraftryk."
9) I artikel 26 indsættes følgende stykke:
"3a. [Seks
måneder efter ikrafttrædelsen af forordningen om oprettelse af et ind- og udrejsesystem]
bliver forvaltningsmyndigheden ansvarlig for de opgaver, der er nævnt i denne artikels stk. 3."
10) Artikel 34, stk. 1, affattes således:
DA
66
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
"1. Hver medlemsstat og forvaltningsmyndigheden fører registre over alle behandlinger af
oplysninger i VIS. Disse registre skal vise formålet med adgangen, jf. artikel 6, stk. 1, og artikel 15-
22, datoen og tidspunktet, den type oplysninger, der er videreformidlet, jf. artikel 9-14, den type
oplysninger, der er anvendt til søgningen, jf. artikel 15, stk. 2, artikel 17, artikel 18, stk. 1, artikel
18, stk. 5, artikel 19, stk. 1, artikel 19a, stk. 2, artikel 19a, stk. 5, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 1,
og artikel 22, stk. 1, og navnet på den myndighed, der har indlæst eller hentet oplysningerne.
Endvidere fører hver medlemsstat registre over det personale, som er behørigt bemyndiget til at
indlæse eller hente oplysninger.
1a. For de behandlinger, der er opregnet i artikel 17a, skal der ske en registrering af enhver
databehandling, der udføres i VIS og i ind- og udrejsesystemet i henhold til denne artikel og
artikel 41 i [forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem]."
Artikel 56
Ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011
I forordning (EF) nr. 1077/2011 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 1, stk. 2, affattes således:
"2. "Agenturet er ansvarligt for den operationelle forvaltning af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II), visuminformationssystemet (VIS), Eurodac og ind- og
udrejsesystemet.
2) En ny artikel 5a) indsættes efter artikel 5:
"Artikel 5a)
Opgaver vedrørende ind- og udrejsesystemet
I forbindelse med ind- og udrejsesystemet udfører agenturet:
a) de opgaver, som er pålagt det ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
XXX/20XX af X.X.X om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og
udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der
passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser og om fastlæggelse af betingelserne
for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål
b) opgaver vedrørende uddannelse i den tekniske anvendelse af ind- og udrejsesystemet."
3) I artikel 7 foretages følgende ændringer:
a) stk. 5 og 6 affattes således:
"5. Opgaver vedrørende den operationelle forvaltning af kommunikationsinfrastrukturen kan
overdrages til eksterne private enheder eller organer i overensstemmelse med forordning (EF,
Euratom) nr. 1605/2002. Netværksudbyderen er i så fald omfattet af sikkerhedsforanstaltningerne i
stk. 4 og må på ingen måde have adgang til operationelle oplysninger i SIS II, VIS, Eurodac eller
ind- og udrejsesystemet eller den til SIS II knyttede Sirene-informationsudveksling.
6. Med forbehold af gældende kontrakter vedrørende SIS II-, VIS-, Eurodac- og ind- og
udrejsesystemnettet henhører forvaltningen af krypteringsnøgler under agenturets kompetence og
kan ikke udliciteres til eksterne private enheder."
DA
67
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
4) Artikel 8, stk. 1, affattes således:
"1. Agenturet overvåger udviklingen inden for forskning, som er relevant for den operationelle
forvaltning af SIS II, VIS, Eurodac ind- og udrejsesystemet og andre store it-systemer."
5) I artikel 12, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a) et nyt litra sa) indsættes efter litra s):
"sa) udarbejde rapporter om udviklingen af ind- og udrejsesystemet i henhold til artikel 64, stk. 2, i
forordning (EU) XX/XX af XXX."
a) litra t), affattes således:
"t) vedtage rapporterne om den tekniske funktion af SIS II, jf. henholdsvis artikel 50, stk. 4, i
forordning (EF) nr. 1987/2006 og artikel 66, stk. 4, i afgørelse 2007/533/RIA, af VIS, jf. artikel 50,
stk. 3, i forordning (EF) nr. 767/2008 og artikel 17, stk. 3, i afgørelse 2008/633/RIA og af ind- og
udrejsesystemet, jf. artikel 64, stk. 4, i forordning (EU) XX/XX af XXX."
b) litra v), affattes således:
"v) fremsætte bemærkninger til rapporterne fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
om revisioner, jf. artikel 45, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1987/2006, artikel 42, stk. 2, i forordning
(EF) nr. 767/2008, artikel 31, stk. 2 i forordning (EU) nr. 603/2013 og artikel 50, stk. 2 i forordning
(EU) XX/XX af XXX og sikre passende opfølgning af revisionerne."
b) et nyt litra xa) indsættes efter litra x):
"xa) offentliggøre statistikker, jf. artikel 57 i forordning (EU) nr. XXXX/XX.
c) et nyt litra za) indsættes efter litra z:
"za) sørge for, at listen over de kompetente myndigheder, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EU)
nr.XXXX/XX, offentliggøres hvert år.
6) Artikel 15, stk. 4, affattes således:
"4. Europol og Eurojust kan deltage i bestyrelsens møder som observatører, når et spørgsmål
vedrørende SIS II i forbindelse med anvendelsen af afgørelse 2007/533/RIA er på dagsordenen.
Europol kan desuden deltage i bestyrelsens møder som observatør, når et spørgsmål vedrørende VIS
i forbindelse med anvendelsen af afgørelse 2008/633/RIA, eller et spørgsmål vedrørende Eurodac i
forbindelse med anvendelsen af forordning (EU) nr. 603/2013 eller et spørgsmål vedrørende ind- og
udrejsesystemet i forbindelse med anvendelsen af forordning (EU) XX/XX af XXX er på
dagsordenen".
7) Artikel 17, stk. 5, litra g), affattes således:
DA
68
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
"g) fastlægge fortrolighedskrav for at efterkomme henholdsvis artikel 17 i forordning (EF)
nr. 1987/2006, artikel 17 i afgørelse 2007/533/RIA og artikel 26, stk. 9, i forordning (EF) nr.
767/2008, artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 603/2013 og artikel 34, stk. 4, i [forordning (EU)
XX/XX af XXX], jf. dog artikel 17 i tjenestemandsvedtægten."
8) I artikel 19 foretages følgende ændringer:
a) stk. 1 affattes således:
"1. Følgende rådgivende grupper yder bestyrelsen ekspertise vedrørende store it-systemer, navnlig i
forbindelse med udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram og den årlige aktivitetsrapport:
a) Den Rådgivende Gruppe for SIS II
b) Den Rådgivende Gruppe for VIS
c) Den Rådgivende Gruppe for Eurodac
d) Den Rådgivende Gruppe for ind- og udrejsesystemet."
b) stk. 3 affattes således:
"Europol og Eurojust kan hver udpege en repræsentant til Den Rådgivende Gruppe for SIS II.
Europol og Eurojust kan også udpege en repræsentant til Den Rådgivende Gruppe for VIS, for
Eurodac og for ind- og udrejsesystemet."
KAPITEL IX
Afsluttende bestemmelser
Artikel 57
Anvendelse af oplysninger til rapportering og statistikker
1.
De behørigt bemyndigede medarbejdere hos medlemsstaternes kompetente myndigheder,
Kommissionen, eu-Lisa og Frontex har adgang til at søge på følgende oplysninger
udelukkende med henblik på rapportering og statistik uden mulighed for individuel
identifikation:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
statusoplysninger
tredjelandsstatsborgerens nationalitet, køn og fødselsdato
dato og grænseovergangssted for indrejsen i en medlemsstat og dato og
grænseovergangssted for udrejsen fra en medlemsstat
rejsedokumentets type, herunder koden på tre bogstaver for det udstedende land
antal personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, jf. artikel 11, nationaliteter og
grænseovergangssted for indrejse
indlæste oplysninger vedrørende ophold, hvor tilladelsen er blevet inddraget eller
forlænget
DA
69
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
g)
h)
i)
i givet fald koden på tre bogstaver for den medlemsstat, der har udstedt visummet
til et kortvarigt ophold {eller rundrejsevisummet}
antal personer, der er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk i medfør af
artikel 15, stk. 2 og 3.
antallet af personer, der er nægtet indrejse, nationaliteten på personer, der er nægtet
indrejse, og grænsetype (land/sø/luft) samt det grænseovergangssted, på hvilket de
blev nægtet indrejse.
2.
Med henblik på stk. 1 etablerer, implementerer og hoster eu-LISA et centralregister på sine
tekniske lokaliteter, som indeholder de i stk. 1 nævnte oplysninger, og som ikke giver
mulighed for identifikation af personer, og vil give de myndigheder, der er opregnet i stk.
1, mulighed for at indhente rapporter, der kan tilpasses brugerne, samt statistikker om
tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejse og nægtelse af indrejse samt tilfælde, hvor
tredjelandsstatsborgere er blevet, efter at deres tilladelse til ophold er udløbet, med henblik
på at forbedre vurderingen af risikoen for, at tredjelandsstatsborgere bliver, efter at deres
tilladelse til ophold er udløbet, at øge effektiviteten af grænsekontrollen samt at understøtte
evidensbaseret politisk beslutningstagning i EU vedrørende migration. Centralregistret skal
også indeholde daglige statistikker om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4. Adgang til
centralregistret skal ske via en sikret adgang gennem S-TESTA med adgangskontrol og
specifikke brugerprofiler udelukkende med rapportering og statistik som formål.
Nærmere regler om driften af centralregistret og den databeskyttelse og de
sikkerhedsregler, der skal gælde for dette, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel
61, stk. 2.
3.
De procedurer, der er indføres af eu-LISA med henblik på at følge udviklingen af ind- og
udrejsesystemet og dets funktion, jf. artikel 64, stk. 1, skal give mulighed for at udarbejde
regelmæssige statistikker, der sikrer en sådan overvågning.
Hvert kvartal offentliggør eu-LISA statistikker vedrørende ind- og udrejsesystemet, der
især viser antallet af tredjelandsstatsborgere, hvis tilladelse til ophold er udløbet, deres
nationalitet og overgangsstedet for indrejse, tredjelandsstatsborgere, der nægtes indrejse,
herunder begrundelsen herfor, og tredjelandsstatsborgere, hvis tilladelse til ophold er
blevet inddraget eller forlænget, samt det antal tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for
kravet om at afgive fingeraftryk.
Ved udgangen af hvert år udarbejdes statistiske data i form af kvartalsstatistikker for det
pågældende år. Statistikkerne skal indeholde en opdeling af oplysninger på hver enkelt
medlemsstat.
Efter anmodning fra Kommissionen skal eu-LISA forsyne denne med statistikker om
særlige aspekter i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning samt statistikker i
medfør af stk. 3.
4.
5.
6.
Artikel 58
Omkostninger
1.
Omkostningerne i forbindelse med oprettelsen og driften af det centrale system,
kommunikationsinfrastrukturen og den nationale ensartede grænseflade afholdes over Den
Europæiske Unions almindelige budget.
DA
70
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Omkostningerne i forbindelse med integrationen af den eksisterende nationale
grænseinfrastruktur og forbindelsen til den nationale ensartede grænseflade samt ved at
hoste den nationale ensartede grænseflade afholdes over Den Europæiske Unions
almindelige budget.
Følgende omkostninger dækkes ikke:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
3.
4.
medlemsstaternes projektforvaltningskontorer (møder, tjenesterejser, kontorer)
hosting af nationale systemer (lokaler, implementering, el, køling)
drift af nationale systemer (operatører og supportaftaler)
tilpasning af eksisterende grænsekontrol- og politisystemer til nationale ind- og
udrejsesystemer
projektforvaltning af nationale ind- og udrejsesystemer
udformning, udvikling, implementering, drift og vedligeholdelse af nationale
kommunikationsnetværk
automatiske grænsekontrolsystemer,
paskontroller.
selvbetjeningssystemer
og
elektroniske
De omkostninger, der afholdes af de centrale adgangspunkter og omkostningerne til deres
tilslutning til den nationale ensartede grænseflade, afholdes af de enkelte medlemsstater.
Hver medlemsstat og Europol opretter og vedligeholder for egen regning den tekniske
infrastruktur, der er nødvendig for at gennemføre artikel 5, stk. 2, og det påhviler dem at
afholde de omkostninger, der er en følge af adgang til ind- og udrejsesystemet med dette
formål.
Artikel 59
Underretninger
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilken myndighed der skal betragtes
som registeransvarlig, jf. artikel 49.
Medlemsstaterne underretter eu-LISA om, hvilke kompetente myndigheder som omhandlet
i artikel 8 der har adgang til at indlæse, ændre, slette, indhente og søge i oplysninger.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de myndigheder, de har udpeget, og deres
centrale adgangspunkter, jf. artikel 26, og underretter straks om alle ændringer heraf
Europol underretter Kommissionen om den myndighed, den har udpeget, og sit centrale
adgangspunkt, jf. artikel 27, og underretter straks om alle ændringer heraf.
eu-LISA underretter Kommissionen, når den test, der er omhandlet i artikel 60, stk. 1, litra
b), er afsluttet på tilfredsstillende vis.
Kommissionen stiller de oplysninger, hvorom der er givet underretning i medfør af stk. 1, til
rådighed for medlemsstaterne og offentligheden via et løbende ajourført offentligt websted.
DA
71
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Artikel 60
Idriftsættelse
1.
Kommissionen fastsætter den dato, hvor ind- og udrejsesystemet sættes i drift, efter at
følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
foranstaltningerne i artikel 33 er vedtaget
eu-LISA har meddelt, at den omfattende test af ind- og udrejsesystemet, der skal
gennemføres af eu-LISA sammen med medlemsstaterne, er afsluttet på
tilfredsstillende vis
medlemsstaterne har valideret de tekniske og retlige ordninger for indsamling og
videregivelse af oplysninger til ind- og udrejsesystemet, jf. artikel 14-18, og har
givet Kommissionen meddelelse herom
medlemsstaterne har foretaget de underretninger til Kommissionen, der er nævnt i
artikel 3.
c)
d)
2.
3.
4.
Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af den test, der er
gennemført i medfør af stk. 1, litra b).
Kommissionens beslutning i medfør af stk. 1 offentliggøres i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Medlemsstaterne og Europol påbegynder brugen af ind- og udrejsesystemet fra den dato,
Kommissionen fastsætter i medfør af stk. 1.
Artikel 61
Komitéprocedure
1.
2.
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som anført i forordning (EU)
nr. 182/2011.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 62
Rådgivende udvalg
eu-LISA nedsætter et rådgivende udvalg og stiller ekspertise til rådighed for det vedrørende ind- og
udrejsesystemet, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af dets årlige arbejdsprogram og dets
årlige aktivitetsrapport.
Artikel 63
Uddannelse
eu-LISA udfører opgaver vedrørende uddannelse i den tekniske anvendelse af ind- og
udrejsesystemet.
DA
72
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
Artikel 64
Kontrol og evaluering
1.
eu-LISA sikrer, at der findes procedurer med henblik på at følge udviklingen af ind- og
udrejsesystemet i lyset af planlægnings- og omkostningsmålene og at følge ind- og
udrejsesystemets funktion i lyset af målene for tekniske resultater, omkostningseffektivitet,
sikkerhed og tjenestens kvalitet.
Senest [Six
months after the entry into force of this Regulation
– OPOCE, please replace
with the actual date] og derefter hver sjette måned under udviklingsfasen af ind- og
udrejsesystemet forelægger eu-LISA en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om status
over udviklingen af det centrale system, de ensartede grænseflader og
kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale system og de ensartede grænseflader.
Når systemet er færdigudviklet, skal der indsendes en rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet, som i detaljer forklarer, hvordan målene, navnlig vedrørende planlægning og
omkostninger, blev opfyldt, samt angive grundene til eventuelle afvigelser.
Med henblik på den tekniske vedligeholdelse skal eu-LISA have adgang til de nødvendige
oplysninger vedrørende databehandlingsprocesserne i ind- og udrejsesystemet.
To år efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet og derefter hvert andet år forelægger
eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om, hvordan ind- og
udrejsesystemet fungerer teknisk set, herunder dets sikkerhed.
Tre år efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet og derefter hvert fjerde år udarbejder
Kommissionen en samlet evaluering af ind- og udrejsesystemet. Denne samlede evaluering
skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og
indvirkningen på de grundlæggende rettigheder, og der skal heri foretages en vurdering af,
om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige, forordningens anvendelse med
hensyn til ind- og udrejsesystemet og eventuelle konsekvenser for den fremtidige drift og
skal indeholde eventuelle nødvendige henstillinger. Kommissionen sender
evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.
Medlemsstaterne og Europol giver eu-LISA og Kommissionen de oplysninger, der er
nødvendige for at udarbejde de i stk. 4 og 5 omhandlede rapporter i henhold til de
kvantitative indikatorer, som Kommissionen og/eller eu-LISA har fastsat på forhånd. Disse
oplysninger må ikke skade arbejdsmetoder eller omfatte oplysninger, som afslører kilder,
medarbejdere eller undersøgelser hos de udpegede myndigheder.
eu-LISA sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at foretage de
overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk. 5.
Under overholdelse af de nationale bestemmelser om offentliggørelse af følsomme
oplysninger udarbejder hver medlemsstat og Europol årlige rapporter om nyttevirkningen
af adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål, som skal
omfatte oplysninger og statistikker om følgende:
a)
det præcise formål med søgningen (om det er med henblik på identifikation eller
registreringer vedrørende ind- og udrejse), herunder typen af terrorhandlinger eller
alvorlige strafbare handlinger
en rimelig begrundelse for den begrundede mistanke om, at den mistænkte,
gerningsmanden eller offeret er omfattet af denne forordning
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
b)
DA
73
DA
 kom (2016) 0194 - Ingen titel
c)
de rimelige grunde til ikke at foretage en søgning i andre medlemsstaters
automatiserede fingeraftryksidentifikationssystemer i medfør af afgørelse
2008/615/RIA, jf. artikel 29, stk. 2, litra b).
antallet af anmodninger
retshåndhævelsesformål
om
adgang
til
ind-
og
udrejsesystemet
til
d)
e)
f)
antallet og arten af tilfælde, der er endt med, at identifikationen er lykkedes
behovet for og anvendelsen af reglen om ekstraordinære tilfælde af hastende
karakter, herunder de tilfælde, hvor tilfældets hastende karakter ikke blev accepteret
ved den efterfølgende kontrol, der gennemføres af det centrale adgangspunkt.
Medlemsstaternes og Europols årlige rapporter sendes til Kommissionen senest den 30. juni
i det efterfølgende år.
Artikel 65
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne
i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
74
DA