Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0194
Offentligt
1628047_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.4.2016
COM(2016) 194 final
ANNEXES 1 to 2
BILAG
til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og
oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsborgere, der passerer
Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, om fastlæggelse af betingelser
for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og
om ændring af (EF) nr. 767/2008 og forordning (EU) nr. 1077/2011
{SWD(2016) 114 final}
{SWD(2016) 115 final}
{SWD(2016) 116 final}
DA
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0002.png
BILAG I
Liste over internationale organisationer nævnt i artikel 38, stk. 2
1.
2.
3.
FN-organisationer (f.eks. UNHCR)
Den Internationale Organisation for Migration (IOM)
Den Internationale Røde Kors Komité.
DA
2
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0003.png
BILAG II
Finansieringsoversigt
til
forslag til forordning om oprettelse af et europæisk ind- og udrejsesystem
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjeparts bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
3
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0004.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind-
og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om
nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer Den
Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne
for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af
forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den
operationelle forvaltning af store IT-systemer inden for området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed og forordning (EF) nr. 767/2008 om
visuminformationssystemet.
1.2.
Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1
Politikområde: Området indre anliggender (afsnit 18)
1.3.
Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet vedrører
en ny foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører
en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
2
Forslaget/initiativet vedrører
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører
omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
- Grænseforvaltning – at redde liv og sikre de ydre grænser
En mere effektiv forvaltning af EU's grænser forudsætter også en bedre udnyttelse af
de muligheder, som IT-systemer og -teknologier giver. Med initiativet "intelligente
grænser" indledes en ny fase, som sigter mod at øge effektiviteten ved
grænsepassage ved at lette passagen for det store flertal af rejsende i god tro fra
tredjelande og samtidig styrke kampen mod ulovlig migration ved at oprette et
register over alle tredjelandsstatsborgeres grænsepassager under fuld hensyntagen til
proportionalitetsprincippet.
- Bedre informationsudveksling
Fælles høje standarder for grænseforvaltning - under fuld overholdelse af
retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder - er vigtige for at forebygge
grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme.
Dette forslag er en del af den fortsatte udvikling af Den Europæiske Unions strategi
for integreret grænseforvaltning.
1
2
ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse). ABB: Activity Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
Jf. artikel 54, stk. 2, litra a) og b), i finansforordningen.
DA
4
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0005.png
1.4.2.
Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr. 2
Støtte til integreret grænseforvaltning, herunder ved at fremme en yderligere
harmonisering af foranstaltninger vedrørende grænseforvaltning i overensstemmelse
med fælles EU-standarder og ved informationsdeling mellem medlemsstater og
mellem medlemsstater og Frontex med henblik på at sikre på den ene side et ensartet
og højt kontrol- og beskyttelsesniveau ved de ydre grænser, herunder ved at
bekæmpe irregulær migration, og på den anden side en gnidningsløs passage af de
ydre grænser i overensstemmelse med Schengenreglerne og samtidig sikre adgang til
international beskyttelse for personer, som har behov herfor, i overensstemmelse
med de forpligtelser, medlemsstaterne har påtaget sig med hensyn til
menneskerettigheder, herunder princippet om non-refoulement.
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
Kapitlet Sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder: Intern sikkerhed
DA
5
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0006.png
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
De generelle politiske målsætninger er:
1)
at forbedre forvaltningen af de ydre grænser
2)
at reducere irregulær migration ved at tage fat om det fænomen, at personer,
hvis tilladelse til ophold er udløbet, forbliver på medlemsstaternes område.
3)
at bidrage til kampen mod terrorisme og alvorlig kriminalitet og sikre et højt
niveau af intern sikkerhed.
En forbedret grænsekontrol kan måles på dens effektivitet og nyttevirkning.
Grænseforvaltningen er effektiv, hvis den letter grænsepassagen for lovlige rejsende
og samtidig forhindrer rejsende, der ikke opfylder indrejsebetingelserne, i at komme
ind i Schengenområdet, eller hvis de pågribes ved udrejse. Grænseforvaltningen er
nyttig, hvis et stigende antal grænsepassager ikke kræver en tilsvarende stigning i
antallet af grænsevagter.
En forudsætning for, at det andet mål nås, er, at det første opfyldes, men dette kræver
også, at de relevante myndigheder inden for Schengenområdet benytter ind- og
udrejsesystemet. Ind- og udrejsesystemet vil bidrage til gennemførelsen af EU-
politikken om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold.
Indførelsen af ind- og udrejsesystemet vil sikre en bedre identifikation af
tredjelandsstatsborgere og vil give mulighed for at opdage personer, der bruger flere
identiteter. Dette vil bidrage til at nå den tredje politiske målsætning i et vist omfang.
Dette mål kan imidlertid kun fuldt ud nås, når de retshåndhævende myndigheder får
adgang til ind- og udrejsesystemet.
Der vil ikke blive udviklet nye politikker på nye områder. Dette forslag er en del af
den fortsatte udvikling af Den Europæiske Unions strategi for integreret
grænseforvaltning.
Konkrete politiske målsætninger:
De vigtigste politiske målsætninger for ind- og udrejsesystemet og ændringerne af
forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeks) er at:
1)
gøre grænsekontrollen mere effektiv ved at kontrollere en persons ret til
ophold ved ind- og udrejsen
2)
identificere og opdage personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet (også
inden for området) og gøre det muligt for medlemsstaternes nationale myndigheder
at træffe passende foranstaltninger, herunder at øge mulighederne for tilbagesendelse
3)
frigøre de grænsekontrolressourcer, der anvendes til at gennemføre kontrol, der
kan automatiseres, og muliggøre bedre fokus på vurdering af rejsende
4)
lette tredjelandsstatsborgeres passage af EU's ydre grænser gennem
selvbetjeningssystemer og halv- eller helautomatiserede systemer og samtidig bevare
det nuværende sikkerhedsniveau
5)
6)
give konsulater adgang til oplysninger om lovlig anvendelse af tidligere visa
informere tredjelandsstatsborgere om varigheden af deres lovlige ophold
7)
forbedre vurderingen af risikoen for, at personen bliver længere, end
vedkommende har tilladelse til
DA
6
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0007.png
8)
understøtte evidensbaseret politisk beslutningstagning i EU vedrørende
migration
9)
10)
1.4.4.
bekæmpe identitetsbedrageri
bidrage til kampen mod terrorisme og alvorlig kriminalitet.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Under udviklingen
Efter godkendelsen af forslaget og vedtagelsen af de tekniske specifikationer skal
ind- og udrejsesystemet sammen med en national ensartet grænseflade (der vil lette
integrationen af medlemsstaternes nationale infrastrukturer i ind- og udrejsesystemet)
udvikles af eu-LISA.
eu-LISA skal også koordinere integrationen af den nationale ensartede grænseflade,
der gennemføres af medlemsstaterne på nationalt plan. Der er fastlagt en detaljeret
overordnet ramme for udviklingsfasen samt rapporteringskrav til Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Konkret målsætning: Klar til drift ved udgangen af 2019
3
.
Indikator: eu-LISA har bebudet, at ind- og udrejsesystemet ikke kan sættes i drift, før
en omfattende test heraf, der skal gennemføres af agenturet sammen med
medlemsstaterne, er afsluttet på tilfredsstillende vis.
Efter idriftsættelsen af systemet
eu-LISA skal sørge for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan ind- og
udrejsesystemet fungerer i forhold til målene. To år efter idriftsættelsen af systemet
og derefter hvert andet år forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen en rapport om, hvordan systemet fungerer teknisk set, herunder med
hensyn til dets sikkerhed. To år efter idriftsættelsen af systemet og derefter hvert
fjerde år udarbejder Kommissionen endvidere en samlet evaluering af systemet.
Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i
forhold til målene og indvirkningen på de grundlæggende rettigheder og en vurdering
af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige, forordningens anvendelse
med hensyn til ind- og udrejsesystemet og eventuelle konsekvenser for den
fremtidige drift og skal indeholde eventuelle nødvendige henstillinger.
Kommissionen sender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.
Af særlig betydning for evalueringen vil være indikatorerne vedrørende antallet af
personer, der bliver længere, end de har tilladelse til, og oplysninger om tidspunktet
for passagen af grænserne – og der vil i forbindelse med sidstnævnte oplysninger
også kunne høstes erfaringer fra VIS – samt en tilbundsgående analyse af virkningen
af at give adgang til oplysningerne med henblik på retshåndhævelse. Kommissionen
sender rapporten om evalueringen til Europa-Parlamentet og Rådet.
Konkret målsætning: at gøre grænsekontrollen mere effektiv ved at kontrollere en
persons ret til ophold ved ind- og udrejsen og at forbedre vurderingen af risikoen for,
at personen blive længere, end vedkommende har tilladelse til.
3
Under forudsætning af, at ind- og udrejsesystemets retlige ramme er vedtaget ved udgangen af 2016,
kan udviklingen påbegyndes tidligt i 2017.
DA
7
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0008.png
Indikator: Behandlingstid ved grænseovergangsstederne + Alle tredjelandsstats-
borgere bliver informeret om varigheden af deres lovlige ophold. Behandlingstiden
ved grænseovergangsstederne måles som tiden mellem starten på læsningen af data
fra rejsedokumentet, når dette registreres i ind- og udrejsesystemet, og tidspunktet for
registreringen af en tilladelse til indrejse. Behandlingstiden registreres permanent og
automatisk, og der kan på anmodning udarbejdes statistik. Sammenligningerne vil
blive foretaget i forhold til et referenceniveau, som fastsættes før idriftsættelsen.
Indikatoren for, om alle tredjelandsstatsborgere informeres om varigheden af de
tilladte ophold, kan vurderes årligt ved at se på de eksisterende procedurer og
mekanismer. Der vil blive foretaget sammenligninger mellem flere på hinanden
følgende år.
Konkret målsætning: identificere og opdage personer, hvis tilladelse til ophold er
udløbet (også inden for området) og gøre det muligt for medlemsstaternes nationale
myndigheder at træffe passende foranstaltninger, herunder at øge mulighederne for
tilbagesendelse
Indikator: Antallet af identificerede personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet,
efter kategori (visumfri/visumpligtig), efter grænsetype (land/sø/luft), efter
oprindelsesland/nationalitet, antallet af indberetninger, der fører til pågribelse af
personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet. Antallet af identificerede personer, hvis
tilladelse til ophold er udløbet, som følge af analysen af data om personer, hvis
tilladelse til ophold er udløbet, og som er registreret i ind- og udrejsesystemet. Der
kan udarbejdes statistikker på ethvert tidspunkt, men de vil til evalueringsformål
blive udarbejdet på årsbasis. Tendenserne kan analyseres over flere på hinanden
følgende år.
Antallet af indberetninger, der fører til pågribelse af personer, hvis tilladelse til
ophold er udløbet, skal findes ved en sammenlægning af medlemsstaternes data. Ind-
og udrejsesystemet kan imidlertid som en første indikator vise antallet af
anmodninger om biometrisk verifikation og identifikation, der er indgivet af
myndigheder, som håndhæver indvandringsreglerne, da disse kan skelnes fra dem,
der indgives til andre formål. Tendenserne kan analyseres over flere på hinanden
følgende år.
Konkret målsætning: lette tredjelandsstatsborgeres passage af EU's ydre grænser
gennem et halv- eller helautomatiseret system.
Indikator: Gennemsnitlig varighed af tredjelandsstatsborgeres passage ved EU's ydre
grænser, når der bruges halv- eller helautomatiserede systemer og
procesacceleratorer - på de relevante grænseovergangssteder.
Konkret målsætning: understøtte evidensbaseret politisk beslutningstagning i EU
vedrørende migration.
Indikator: Der findes statistikker om grænsepassage og personer, der bliver længere,
end de har tilladelse til, fordelt efter nationalitet og andre karakteristika (f.eks. den
rejsendes alder, køn og grænseovergangsstedet). Der kan på anmodning udarbejdes
statistikker, men til evalueringsformål bruges årlige statistikker. Der vil blive
foretaget sammenligninger mellem flere på hinanden følgende år.
DA
8
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0009.png
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
1) Procedurerne for tredjelandsstatsborgeres grænsepassage må nødvendigvis i
højere grad automatiseres for at kunne klare en stigning i antallet af rejsende på 57 %
i 2025.
2) Kontrollen af tredjelandsstatsborgeres tilladte opholdsperiode skal være pålidelig,
hurtig, let at håndtere og systematisk.
3) Gennem grænsekontrolproceduren skal der systematisk, enkelt og på pålidelig
måde rapporteres om personer, hvis tilladelse til ophold er udløbet, og ske en
identificering; der genererer pålidelige oplysninger om irregulær migration, som
understøtter tilbagesendelse.
4) Kampen mod international kriminalitet, terrorisme og andre trusler mod
sikkerheden bliver forstærket.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side
Ingen medlemsstat er i stand til alene at håndtere irregulær migration. En person kan
indrejse i Schengenområdet ved et grænseovergangssted i en medlemsstat, hvor der
anvendes et nationalt register over ind- og udrejseoplysninger, men udrejse via et
grænseovergangssted, hvor der ikke anvendes et sådant system. Overvågningen af
overholdelsen af EU-reglerne om tilladte ophold kan derfor ikke ske ved, at
medlemsstaterne handler alene. Tredjelandsstatsborgere, der kommer ind i
Schengenområdet, kan rejse frit inden for området. I et område uden indre grænser
bør foranstaltninger mod irregulær migration gennemføres i fællesskab. Under
hensyn til alt dette er EU bedre end medlemsstaterne i stand til at træffe de
nødvendige foranstaltninger.
I den europæiske dagsorden for migration kortlægges "grænseforvaltning" som et af
de "fire hovedelementer[, der] skal sikre bedre migrationsforvaltning". Sikring af de
ydre grænser og en mere effektiv forvaltning af dem forudsætter også en bedre
udnyttelse af de muligheder, som IT-systemer og -teknologier giver. Brugen af de tre
eksisterende store it-systemer (SIS, VIS og Eurodac) i EU medfører fordele for
grænseforvaltningen. Med initiativet "intelligente grænser" indledes en ny fase, som
sigter mod at øge effektiviteten ved grænsepassage ved at lette passagen for det store
flertal af rejsende i god tro fra tredjelande og samtidig styrke kampen mod ulovlig
migration ved at oprette et register over alle tredjelandsstatsborgeres grænsepassager
under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet.
Gennemførelsen af et EU-dækkende ind- og udrejsesystem vil blandt andet medføre
automatisering af visse opgaver og aktiviteter i forbindelse med grænsekontroller.
Denne automatisering vil sikre en homogen og systematisk kontrol af længden af
tredjelandsstatsborgeres tilladte ophold.
Brugen af ind- og udrejsesystemet i kombination med nye muligheder for at bruge
selvbetjeningssystemer og automatiske eller halvautomatiske grænsekontrolløsninger
vil lette arbejdet for grænsevagterne og hjælpe dem med at klare den forventede
stigning i grænsepassagerne. Fra den rejsendes perspektiv vil dette resultere i en
lettelse af grænsepassagen, idet ventetiden vil blive reduceret og grænsekontrollen vil
gå hurtigere.
DA
9
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0010.png
Selv om medlemsstaterne kan bevare deres nationale systemer i forbindelse med
sikkerhedsrelateret national lovgivning, vil et europæisk ind- og udrejsesystem gøre
det muligt for medlemsstaternes myndigheder at få adgang til data om
tredjelandsstatsborgere, der har passeret EU's ydre grænse i ét land og er udrejst via
et andet Schengenland.
Bedre information på EU-plan om tredjelandsstatsborgeres bevægelser over
grænserne vil skabe et faktuelt grundlag for at udvikle og tilpasse EU's
migrationspolitik, herunder dets visumpolitik. Det vil bidrage til at opstille prioriteter
for tilbagetagelsesaftaler og visumlempelsesaftaler med tredjelande. Det vil bidrage
til en fælles forståelse af immigrationsspørgsmål og prioriteter i de politiske dialoger
med oprindelses- og transitlandene.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Udviklingen af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) og
visuminformationssystemet (VIS) gav følgende erfaringer:
1) For i så høj grad som muligt at undgå budgetoverskridelser og forsinkelser, der
skyldes ændrede krav, vil nye informationssystemer inden for området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed, navnlig hvis der er tale om et stort IT-system, ikke blive
udviklet, før de grundlæggende retlige instrumenter, der fastsætter formål,
anvendelsesområde, funktioner og tekniske detaljer, er endeligt vedtaget.
2) For SIS II og VIS' vedkommende kunne medlemsstaternes nationale
udviklingsarbejde medfinansieres under Fonden for De Ydre Grænser (EBF), men
dette var ikke obligatorisk. Det var derfor ikke muligt at få et overblik over, hvor
langt man var nået med arbejdet i de medlemsstater, der ikke havde kalkuleret med
de pågældende aktiviteter i deres flerårige planlægning eller manglede præcision i
deres planlægning. Derfor foreslås det nu, at Kommissionen godtgør alle de
integrationsomkostninger, medlemsstaterne har afholdt, og således bliver i stand til at
overvåge de fremskridt, der gøres med udviklingsarbejdet.
3) Med henblik på at lette den overordnede koordinering af gennemførelsen vil eu-
LISA udvikle ikke blot det centrale system, men også en fælles national ensartet
grænseflade, der skal anvendes af alle medlemsstater til at forbinde deres
eksisterende nationale IT-infrastruktur ved grænserne.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Dette forslag skal betragtes som en del af den fortsatte udvikling af Den Europæiske
Unions strategi for integreret grænseforvaltning, navnlig meddelelsen om intelligente
grænser
4
, og sammenholdes med forordningen om Fonden for Intern sikkerhed og
grænseforvaltning
5
, som en del af den flerårige finansielle ramme samt forordningen
om oprettelsen af eu-LISA
6
. Finansieringsoversigten, der er vedlagt Kommissionens
4
5
6
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Intelligente grænser - muligheder og
vejen frem (KOM (2011) 680.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et
instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af
Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et
europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer inden for området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed. Artikel 1, stk. 3: "Agenturet kan også blive gjort ansvarligt for
forberedelsen, udviklingen og den operationelle forvaltning af andre store IT-systemer end dem, der er
DA
10
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0011.png
forslag om agenturet
7
, dækker udgifterne til de eksisterende IT-systemer Eurodac,
SIS II og VIS, men ikke fremtidige systemer til forvaltning af grænserne, der endnu
ikke er blevet overdraget til agenturet inden for en retlig ramme. Derfor er der i
forordningen om Fonden for Intern Sikkerhed og grænseforvaltning afsat et beløb på
791 mio. EUR, jf. artikel 5, til udvikling af IT-systemer, baseret på eksisterende
og/eller nye systemer, der støtter forvaltningen af migrationsstrømme på tværs af de
ydre grænser. I Kommissionen er GD HOME det generaldirektorat, der har ansvaret
for etableringen af et område med fri bevægelighed, inden for hvilket personer kan
passere de indre grænser uden at blive kontrolleret, og hvor de ydre grænser
kontrolleres og forvaltes sammenhængende på EU-plan. Systemet har følgende
synergier med visuminformationssystemet:
a) for indehavere af visum vil det biometriske matchsystem også blive anvendt med
henblik på ind- og udrejse
b) ind- og udrejsesystemet vil supplere VIS
8
. VIS indeholder kun visumansøgninger
og udstedte visa, hvorimod ind- og udrejsesystemet med hensyn til visumindehavere
også vil indeholde konkrete ind- og udrejseoplysninger i forbindelse med udstedte
visa.
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af
begrænset varighed
Forslag/initiativ gældende fra [ ] til [ ]
Finansielle virkninger fra [...] til [...]
Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
– Forberedelsesperiode 2016
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2017 til 2019,
– derefter gennemførelse i fuldt omfang i 2020.
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
9
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning
sammen med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning
ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
nævnt i stk. 2, inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, dog kun på grundlag af de
relevante lovgivningsmæssige retsakter ..."
COM(2010) 93 af 19.3.2010.
Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008 om adgang til søgning i visuminformationssystemet
(VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse,
afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet
(VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-
forordningen)
Nærmere oplysninger vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.
7
8
9
DA
11
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere),
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
offentligretlige organer
privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
ISF-grænseforordningen er det finansielle instrument, som budgettet for gennemførelsen af
pakken om intelligente grænser er omfattet af.
I forordningens artikel 5 fastsættes det, at 791 mio. EUR skal anvendes til gennemførelsen af
et program til etablering af IT-systemer, som støtter forvaltningen af migrationsstrømme langs
hele den ydre grænse på de betingelser, der er fastsat i artikel 15.
Med hensyn til metoderne til gennemførelse fastsætter ISF-grænseforordningen følgende:
I artikel 5, stk. 4, sidste led, fastsættes det, at "Den
eller de metoder, som skal anvendes ved
gennemførelsen af budgettet for programmet for udvikling af IT-systemer baseret på
eksisterende og/eller nye IT-systemer, fastlægges i de relevante lovgivningsmæssige EU-
retsakter, med forbehold af deres vedtagelse."
Artikel 15 fastsætter følgende:
"Programmet for udvikling af IT-systemer baseret på
eksisterende og/eller nye IT-systemer gennemføres med forbehold for vedtagelsen af de
lovgivningsmæssige
EU-retsakter,
hvori
sådanne
IT-systemer
og
deres
kommunikationsinfrastruktur defineres, navnlig med henblik på at forbedre forvaltningen og
kontrollen med rejsestrømme ved de ydre grænser gennem styrket grænsekontrol og hurtigere
grænsepassage for lovligt rejsende. Der skal i relevant omfang søges synergier med
eksisterende IT-systemer med henblik på at undgå dobbeltudgifter.
Fordelingen af det i artikel 5, stk. 5, litra b), anførte beløb skal foretages enten i de relevante
lovgivningsmæssige EU-retsakter eller i forlængelse af vedtagelsen af disse retsakter, ved en
delegeret retsakt i medfør af artikel 17."
Lovgiveren har klart besluttet, at metoden til gennemførelsen af budgettet for intelligente
grænser ikke er fastlagt i forordningen om Fonden for Intern Sikkerhed og grænseforvaltning
og skal defineres i de "relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter" dvs. forordningerne om
ind- og udrejsesystemet og programmet for registrerede rejsende. Med hensyn til fordelingen
af de 791 mio. EUR fulgte lovgiveren samme rationale (der skal indgå i de "relevante
lovgivningsmæssige EU-retsakter"), men holdt muligheden åben for at fastsætte denne
fordeling gennem en delegeret retsakt efter vedtagelsen af forordningerne om intelligente
grænser. Det betyder, at gennemførelsesmetoden bør fastsættes i de relevante
lovgivningsmæssige EU-retsakter, hvorimod fordelingen af omkostningerne vil kunne
DA
12
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0013.png
fastsættes efterfølgende gennem en delegeret retsakt, hvilket ville give en vis fleksibilitet i
tilfælde af ændringer af denne fordeling.
De påtænkte gennemførelsesmetoder i forslaget er følgende:
1) Indirekte forvaltning: I perioden 2017-2019 vil eu-LISA stå for udviklingen af ind- og
udrejsesystemet. Dette omfatter udviklingsdelen for alle dele af projektet, dvs. det centrale
system, den nationale ensartede grænseflade og kommunikationsinfrastrukturen mellem det
centrale system og den nationale ensartede grænseflade. I driftsperioden fra 2020 skal eu-
LISA forestå alle operationelle aktiviteter i forbindelse med vedligeholdelsen af det centrale
system og kommunikationsinfrastrukturen.
Fra 2017 er det planen at overføre et samlet beløb på 288 mio. EUR fra Fonden for Intern
Sikkerhed til budgetposten for eu-LISA til at dække disse aktiviteter.
2) Direkte forvaltning: I udviklingsfasen (2017-2019) vil Kommissionen bruge et samlet
beløb på 120 mio. EUR til administration af tilskuddene til medlemsstaterne til integrationen
af den nationale ensartede grænseflade.
3) Delt forvaltning: I udviklingsfasen (2017-2019) vil Kommissionen bruge et samlet beløb
på 52,7 mio. EUR til udgifter i forbindelse med driften i medlemsstaterne. I forbindelse med
driften, der påbegyndes i 2020, er der reserveret et beløb på 19,7 mio. EUR til at sikre det
nødvendige personale til bemanding døgnet rundt i medlemsstaterne. Dette vil kræve en
revision af de nationale programmer under Fonden for Intern Sikkerhed - grænser og visa med
henblik på at medtage nye specifikke aktioner. Medtagelsen af en yderligere særlig aktion vil
ske via en delegeret retsakt, når forordningen om intelligente grænser er blevet vedtaget.
De resterende midler på budgetposten intelligente grænser (791 mio. EUR (den oprindelige
bevilling) minus 480 mio. EUR (budgettet til intelligente grænser) = 311 mio. EUR) vil blive
brugt som bestemt i artikel 5, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 515/2014.
Blokke
Udviklingsfase
(2017-2019)
Driftsfase
(2020)
Forvaltningsmetode
Aktør
Netværk
Udvikling og
vedligeholdelse af det
centrale system
Udvikling af den
nationale ensartede
grænseflade
Integration af de
nationale ensartede
grænseflader og
tilknyttet
administration under
udviklingen
X
X
X
X
Indirekte
Indirekte
eu-LISA
eu -LISA
X
Indirekte
eu -LISA
X
X
Direkte / Delt
KOM
Vedligeholdelse af de
nationale systemer
X
Delt
KOM
DA
13
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0014.png
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Reglerne for kontrol og evaluering af ind- og udrejsesystemet er fastsat i artikel 64 i
forslaget til ind- og udrejsesystemet.
1.
eu-LISA skal sikre, at der findes procedurer til at følge udviklingen af ind- og
udrejsesystemet i forhold til planlægnings- og omkostningsmålene, og til at
overvåge, hvordan ind- og udrejsesystemet fungerer i forhold til målene for tekniske
resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet.
2.
Seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne forordning og derefter hver sjette
måned under udviklingsfasen af ind- og udrejsesystemet skal eu-LISA forelægge en
rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om status over udviklingen af det centrale
system, de ensartede grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mellem det
centrale system og de ensartede grænseflader. Når udviklingen er afsluttet, skal der
indsendes en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, som i detaljer forklarer,
hvorledes målene navnlig vedrørende planlægning og omkostninger blev opfyldt,
samt angive grundene til afvigelser.
3.
Med henblik på den tekniske vedligeholdelse skal eu-LISA have adgang til de
nødvendige oplysninger vedrørende databehandlingsprocesserne i ind- og
udrejsesystemet.
4.
To år efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet og derefter hvert andet år
forelægger eu-LISA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om,
hvordan ind- og udrejsesystemet fungerer teknisk set, herunder med hensyn til dets
sikkerhed.
5.
Tre år efter idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet og derefter hvert fjerde år
udarbejder Kommissionen en samlet evaluering af ind- og udrejsesystemet. Denne
samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i
forhold til målene og indvirkningen på de grundlæggende rettigheder og en vurdering
af, om de tilgrundliggende principper fortsat er gyldige, forordningens anvendelse
med hensyn til ind- og udrejsesystemet og eventuelle konsekvenser for den
fremtidige drift og indeholde eventuelle nødvendige henstillinger. Kommissionen
sender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.
6.
Medlemsstaterne og Europol giver eu-LISA og Kommissionen de oplysninger,
der er nødvendige for at udarbejde de i stk. 4 og 5 omhandlede rapporter i henhold til
de kvantitative indikatorer, som Kommissionen og/eller eu-LISA har fastsat på
forhånd. Disse oplysninger må ikke skade arbejdsmetoder eller omfatte oplysninger,
som afslører kilder, medarbejdere eller undersøgelser hos de udpegede myndigheder.
7.
eu-LISA sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at
foretage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk. 5.
8.
Under overholdelse af de nationale bestemmelser om offentliggørelse af
følsomme oplysninger skal hver medlemsstat og Europol udarbejde årlige rapporter
om nyttevirkningen af adgang til oplysninger i ind- og udrejsesystemet til
retshåndhævelsesformål, som skal indeholde oplysninger og statistikker om:
DA
14
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0015.png
- det præcise formål med søgningen (om det er med henblik på identifikation
eller registreringer vedrørende ind- og udrejse), herunder typen af terrorhandlinger
eller andre alvorlige strafbare handlinger
- en rimelig begrundelse for den begrundede mistanke om, at den mistænkte,
gerningsmanden eller offeret er omfattet af denne forordning
- de rimelige grunde til ikke at foretage en søgning i andre medlemsstaters
automatiserede fingeraftryksidentifikationssystemer i medfør af afgørelse
2008/615/RIA, jf. artikel 29, stk. 2, litra b).
- antallet af anmodninger om adgang til ind- og udrejsesystemet til
retshåndhævelsesformål
- antallet og arten af tilfælde, der er endt med, at identifikationen er lykkedes
- behovet for og anvendelsen af reglen om ekstraordinære tilfælde af hastende
karakter, herunder de tilfælde, hvor tilfældets hastende karakter ikke blev accepteret
ved den efterfølgende kontrol, der gennemføres af det centrale adgangspunkt.
Medlemsstaternes og Europols årlige rapporter skal sendes til Kommissionen senest
den 30. juni i det efterfølgende år.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
1) Problemer i forbindelse med den tekniske udvikling af systemet
Medlemsstaterne har nationale IT-systemer, der er teknisk forskellige. Derudover
kan grænsekontrolprocedurerne variere afhængigt af de lokale forhold (den plads, der
er til rådighed ved grænseovergangsstedet, strømmen af rejsende m.m.). Ind- og
udrejsesystemet skal integreres i det nationale IT-systems struktur og de nationale
grænsekontrolprocedurer. Endvidere er det nødvendigt, at integrationen af de
nationale ensartede grænseflader sker i fuld overensstemmelse med de centrale krav.
Der er indkredset to vigtige risici på dette område:
a) Risikoen for, at ind- og udrejsesystemets tekniske og retlige aspekter gennemføres
forskelligt i de forskellige medlemsstater som følge af utilstrækkelig koordinering fra
centralt og nationalt hold. Det påtænkte koncept for den nationale ensartede
grænseflade skulle mindske denne risiko.
b) Risikoen for uensartethed med hensyn til, hvorledes det fremtidige system
anvendes afhængigt af, hvordan medlemsstaterne integrerer ind- og udrejsesystemet i
de eksisterende grænsekontrolprocedurer.
2) Problemer med at holde tidsplanen for udviklingen af systemet
På grundlag af erfaringerne med udviklingen af VIS og SIS II kan det forudses, at en
vigtig faktor for, om det vil lykkes at oprette ind- og udrejsesystemet, er, at den
eksterne kontrahent overholder fristerne for udviklingen af systemet. eu-LISA vil
som center for ekspertise på området udvikling og forvaltning af store IT-systemer
også blive ansvarlig for tildeling og forvaltning af kontrakter, navnlig for at give
udviklingen af systemet i underentreprise. Der er en række risici forbundet med at
anvende en ekstern kontrahent til udviklingsarbejdet:
DA
15
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0016.png
a) navnlig risikoen for, at kontrahenten ikke afsætter tilstrækkelige ressourcer til
projektet, eller at kontrahenten udtænker og udvikler et system, der ikke er
tidssvarende
b) risikoen for, at de administrative teknikker og metoder til håndtering af store IT-
systemer ikke fuldt ud respekteres, fordi kontrahenten forsøger at mindske udgifterne
c) endelig kan risikoen for, at kontrahenten får økonomiske problemer af årsager, der
ikke har med projektet at gøre, ikke fuldt ud udelukkes.
2.2.2.
Oplysninger om det interne kontrolsystem
Det er hensigten, at agenturet skal være et center for ekspertise på området udvikling
og forvaltning af store IT-systemer. Det skal gennemføre de aktiviteter, der er
forbundet med at udvikle og forvalte systemets centrale del, herunder de ensartede
grænseflader i medlemsstaterne og netværkene. Det vil gøre det muligt at undgå de
fleste af de ulemper, Kommissionen stødte på ved udviklingen af SIS II og VIS.
I udviklingsfasen (2017-2019) vil alle udviklingsaktiviteter blive udført af eu-LISA.
Dette vil omfatte udviklingsdelen for alle dele af projektet, dvs. det centrale system,
den nationale ensartede grænseflade, netværk og kontorlokaliteter i medlemsstaterne.
Omkostningerne til integration af den nationale ensartede grænseflade samt de
omkostninger, der vedrører forvaltningen af systemerne i medlemsstaterne under
udviklingen, vil blive forvaltet af Kommissionen via tilskud.
Under driftsfasen fra 2020 vil eu-LISA være ansvarlig for den tekniske og finansielle
forvaltning af det centrale system, navnlig tildeling og forvaltning af kontrakter,
mens Kommissionen vil forvalte tilskud til medlemsstaterne for udgifterne til
vedligeholdelse af de nationale systemer via Fonden for Intern Sikkerhed - grænser
(nationale programmer).
For at undgå forsinkelser på nationalt plan er der planlagt en effektiv ramme for
forholdet mellem alle berørte parter før påbegyndelsen af udviklingen.
Kommissionen har i udkastet til forordning foreslået, at en rådgivende gruppe
bestående af medlemsstaternes nationale eksperter skal sikre agenturet ekspertise i
forbindelse med ind- og udrejsesystemet.
2.2.3.
Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko
Ikke relevant
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Foranstaltningerne til bekæmpelse af svig er fastsat i artikel 35 i forordning (EU)
nr. 1077/2011, hvori følgende bestemmes:
1. Med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter
finder forordning (EF) nr. 1073/1999 anvendelse.
DA
16
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0017.png
2. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale om de interne undersøgelser, der
foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og indfører
straks passende bestemmelser, som finder anvendelse på hele agenturets personale.
3. I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til
gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om
nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler fra agenturet og
de organer, der fordeler dem.
I henhold til denne bestemmelse traf bestyrelsen for Det Europæiske Agentur for den
Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for området med Frihed,
Sikkerhed og Retfærdighed den 28. juni 2012 afgørelse om betingelserne og de
nærmere vilkår for interne undersøgelser i forbindelse med forebyggelse af svig,
korruption og alle ulovlige aktiviteter til skade for Unionens interesser.
GD HOME's strategi til forebyggelse og opdagelse af svig finder anvendelse.
DA
17
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0018.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
Eksisterende poster på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
fra
EFTA-
lande
11
fra
kandidat-
lande
12
Bidrag
Ifølge finans-
forordningens
artikel 21, stk. 2,
litra b)
Udgiftsområde 3 - Sikkerhed og
unionsborgerskab
OB/IOB
10
fra
tredjelande
OB
3
18.020101 – Støtte til grænseforvaltning
og en fælles visumpolitik for at lette
lovlig rejseaktivitet
18.020103 – Etablering af nye IT-
systemer til at støtte forvaltningen af
migrationsstrømme langs de ydre grænser
i EU
18.0207 – Det Europæiske Agentur for
den Operationelle Forvaltning af Store IT-
systemer inden for Området med Frihed,
Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA)
OB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
JA
JA
NEJ
NEJ
3
OB
NEJ
NEJ
JA
NEJ
3
OB
NEJ
NEJ
JA
NEJ
Nye budgetposter, der er søgt om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
10
11
12
OB = OB = Opdelte bevillinger/IOB = Ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
18
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0019.png
3.2.
Anslåede virkninger for udgifterne
[Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
3
Sikkerhed og unionsborgerskab
GD: HOME
Aktionsbevillinger
18.02.01.03 (Intelligente grænser)
18.020101 (Grænser og visa)
Administrationsbevillinger finansieret over
særprogrammer
13
Budgetpostens nummer
Forpligtelser
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
Betalinger
(1)
(2)
År
2017
År
2018
År
2019
År
2020
År
2021
I ALT
40,000
28,000
16,236
11,365
40,000
28,000
16,236
11,365
40,000
28,000
20,196
14,137
36,000
19,710
13,797
21,713
120,000
120,000
72,378
72,378
bevillingsrammen
for
(3)
=1+1a
+3
=2+2a
+3
56,236
39,365
56,236
39,365
60,196
42,137
19,710
49,797
21,713
192,378
Bevillinger I ALT
til GD HOME
Betalinger
192,378
13
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere ”BA”-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA
19
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0020.png
Eu-LISA
Afsnit 1:
Afsnit 2:
Afsnit 3:
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
Betalinger
Forpligtelser
(1)
(2)
(1a)
(2a)
(3a)
(3b)
=1+1a
+3a
=2+2a
År
2017
1,876
1,876
År
2018
1,876
1,876
År
2019
1,876
1,876
År
2020
4,221
4,221
År
2021
I ALT
9,849
9,849
54,569
38,199
56,445
40,074
57,513
40,259
59,389
42,135
144,326
101,028
146,202
102,904
21,606
15,124
25,827
19,345
83 404
278,014
278,014
287,863
287,863
I ALT bevillinger
til eu-LISA
Betalinger
+3b
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5
"Administrative udgifter"
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2017
År
2018
År
2019
År
2020
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I ALT
GD HOME
Menneskelige ressourcer
Budgetpost nummer 18.01
Andre administrationsudgifter
I ALT GD HOME
Bevillinger
0,402
0,402
0,402
0
1,206
0,402
0,402
0,402
0
1,206
DA
20
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0021.png
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE
5
i den flerårige finansielle ramme
(I alt forpligtelser = I alt
betalinger)
0,402
0,402
0,402
0
1,206
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
14
År
N+1
115,597
115,597
År
N+2
206,517
206,517
År
N+3
45,474
45,474
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere
(jf. punkt 1.6)
I ALT
480,242
480,242
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1 til 5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
112,653
112,653
14
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA
21
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0022.png
3.2.1.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
2017
År
2018
År
2019
År
2020
RESULTATER
Gen-
nem-
snit-
lig
udgift
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
3.2.1.1. Anslåede virkninger på eu-LISA's bevillinger
I ALT
Der angives
mål og
resultater
Ingen
Ingen
Ingen
Eu-LISA
Type
15
Ingen
Ingen
Ingen
Udgift
Udgift
Udgift
Udgift
Udgif
t
Ingen
Udgift
Udgift
I alt
I alt
udgifter
KONKRET MÅLSÆTNING
NR. 1
16
Udvikling af centralt system
- Resultat
- Resultat
- Resultat
- Resultat
- Resultat
Kontrahent
Software
Hardware
Administration
Andet
(kontorhold)
32,650
8,051
4,754
50
219
45.724
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL
NR. 2
52,650
0
0
50
0
52,700
55,118
46,560
22,853
1,682
0
126,213
0
3,555
0
0
0
3,555
140,418
58,166
27,607
1,782
0,219
228,192
15
16
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km vej bygget osv.).
Som beskrevet i punkt 1.4.2. ”Konkret(e) målsætning(er)…”
DA
22
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0023.png
Vedligeholdelse af det centrale
system
- Resultat
- Resultat
- Resultat
- Resultat
- Resultat
Kontrahent
Software
Hardware
Administration
Andet
(kontorhold)
0
1,343
569
0
0
0
1,343
569
0
90
1,734
9,102
2,925
0
90
1,748
9,939
3,586
50
90
3,482
21,726
7,648
50
271
Subtotal for specifikt mål nr. 2
SPECIFIKT MÅL NR. 3
Netværk
SPECIFIKT MÅL NR. 4
Møder/kurser
SAMLEDE UDGIFTER
eu-LISA
1.912
6.118
2,002
1,995
13,851
2,520
15,413
2,310
33,178
12,944
816
816
1,741
327
3,700
54.570
57,513
144,325
21,605
278,013
3.2.1.2. Anslåede virkninger DG HOME's bevillinger
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Angiv mål og
resultater
GD HOME
År
2017
År
2018
År
2019
År
2020
RESULTATER
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
DA
23
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0024.png
Type
17
Gen-
nem-
snit-
lig
udgift
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Udgift
Udgift
Udgift
Udgift
Udgi
ft
Ingen
Udgift
Udgift
I alt
I alt
udgifter
SPECIFIKT MÅL NR. 1
18
Udvikling medlemsstaterne
- Resultat
Tilskud til
medlemsstaterne
til integration af
national ensartet
grænseflade
Støtte til
medlems-staterne
til system-
administration
40,000
40,000
40,000
120,000
- Resultat
16,236
16,236
20,196
52,668
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL NR. 2
Vedligeholdelse af nationale
systemer
- Resultat
Administration
56.236
56,236
60,196
172,668
19,710
19,710
19.710
19,710
Subtotal for specifikt mål nr. 2
OMKOSTNINGER I ALT
GD HOME
56.236
56,236
60,196
19,710
192,378
17
18
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km vej bygget osv.).
Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".
DA
24
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0025.png
3.2.2.
Anslåede virkninger på eu-LISA's menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet
administrationsbevillinger
medfører
ikke
anvendelse
af
3.2.2.1. Resumé
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger
som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2017
År
2018
År
2019
År
2020
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf. punkt
1.6)
I ALT
Tjenestemænd (AD)
Tjenestemænd
(AST)
Kontraktansatte
Midlertidigt ansatte
Udstationerede
nationale eksperter
1,876
1,876
1,876
4,221
9,849
I ALT
1,876
1,876
1,876
4,221
9,849
Der er planlagt ansættelser til januar 2017. Alt personale skal være til rådighed tidligt i 2017
for at muliggøre start af den treårige udviklingsperiode i rette tid til at sikre idriftsættelsen af
ind- og udrejsesystemet i 2020. Ressourcerne vil blive afsat til projekt- og
kontraktadministration samt udvikling og afprøvning af systemet. Nærmere oplysninger
findes i bilaget.
DA
25
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0026.png
Stillinger
Basisomkostninger
- Meddelelse
19
Yderligere
stillinger
I alt
2017
2018
2019
2020
115
14
113
14
113
14
113
14 *
129
127
127
127
* der er føjet 14 stillinger til stillingsfortegnelsen for eu-LISA til udvikling af systemet.
Antallet af stillinger for 2020 og de efterfølgende år vil blive revurderet i forbindelse med
udarbejdelsen af forslaget til EU-budgettet for 2020 under hensyntagen til de særlige behov
vedrørende driften af systemet 24 timer i døgnet 7 dage om ugen.
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
Forslaget/initiativet
administrationsbevillinger
medfører
ikke
anvendelse
af
3.2.3.1. Resumé
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger
som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2017
20
År
2018
År
2019
År
2020
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
DG HOME
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
0,402
0,402
0,402
0
1,206
0,402
0,402
0,402
0
1,206
19
20
COM(2013) 519 final: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet –
Programmering af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for decentrale agenturer for 2014-
2020.
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA
26
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0027.png
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
21
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter
af administrativ art
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
I ALT
0,402
0,402
0,402
0
1,206
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
21
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
27
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0028.png
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
Forslaget/initiativet
medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År
2017
År
2018
År
2019
År
2020
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere
(jf. punkt 1.6)
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
18 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer) DG HOME
XX 01 01 02 (delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i årsværk)
22
XX 01 02 02 (AC, AL, END, INT og JED i
delegationerne)
XX
01 04
yy
23
- i hovedsædet
- i delegationer
XX
01 05 02 (AC, END, INT - indirekte forskning)
10 01 05 02 (AC, END, INT - direkte forskning)
Andre budgetposter (specificer)
I ALT
3
3
3
0
3
3
3
0
18
angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller
interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte i DG
HOME
Personalet vil beskæftige sig med forvaltningen af støtten til medlemsstaterne i forbindelse med de årlige
programmer vedrørende Fonden for Intern Sikkerhed - grænser.
22
23
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA poster).
DA
28
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0029.png
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende og næste flerårige
finansielle ramme
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes
størrelse.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjeparter.
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering som skønnet
nedenfor:
Forpligtelsesbevillinger i millioner EUR (indtil tre decimaler)
År
N
Angiv det organ, som
deltager
i
samfinansieringen
I ALT samfinansierede
bevillinger
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
DA
29
DA
kom (2016) 0194 - Ingen titel
1628047_0030.png
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger
24
År
2017
4,798
År
2018
6,983
År
2019
8,932
År
2020
6,315
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Indtægtspost på budgettet:
Artikel 6313
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
18.02.01.03 (intelligente grænser) og 18.0207 (eu-LISA)
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
Budgettet vil omfatte bidrag fra lande, der er associeret med gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne og Eurodac-relaterede
foranstaltninger, således som det er fastsat i de respektive aftaler. De fremlagte skøn
er udelukkende vejledende og baseret på nylige beregninger af indtægter til
gennemførelsen af Schengenreglerne fra stater, der på nuværende tidspunkt (Island,
Norge og Schweiz) bidrager til Den Europæiske Unions almindelige budget (ydede
betalinger) med et årligt beløb i det relevante budgetår, som beregnes i henhold til
landets bruttonationalprodukt som en procentdel af bruttonationalproduktet i alle
deltagende lande. Beregningen er baseret på Eurostats tal fra juni 2015, som varierer
betydeligt afhængigt af den økonomiske situation i de deltagende stater.
24
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløbene, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.
DA
30
DA