kom (2016) 0235 - Ingen titel

Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0235
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.4.2016

COM(2016) 235 final

2016/0124 (NLE)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om gennemførelse af den aftale, der er indgået af Sammenslutningen af

Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske

Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale

Fiskeriorganisationer i EU (Europêche) af 21. maj 2012 som ændret den 8. maj 2013,

vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-

konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2016) 143 final}

{SWD(2016) 144 final}

kom (2016) 0235 - Ingen titel

BEGRUNDELSE

•

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

I 2002 indledte ILO drøftelser på internationalt plan om et fuldstændigt og ajourført sæt

internationale standarder for fiskerisektoren med henblik på at sikre ordentlig beskyttelse af

fiskere på internationalt plan. Det mundede ud i vedtagelsen af 2007-konventionen om

arbejdsforhold i fiskerisektoren

. Hidtil er Frankrig det eneste EU-land, der har ratificeret

denne konvention

I 2007 gennemførte Kommissionen den første fase af høringer af EU-arbejdsmarkedets parter

i henhold til artikel 154 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og

sidstnævnte blev opfordret til at undersøge mulighederne for et fælles initiativ med henblik på

at fremme anvendelsen i EU af bestemmelserne i ILO's forholdsvis nye 2007-konvention om

arbejdsforhold i fiskerisektoren

. Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU

(Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af

Nationale Organisationer for fiskeriorganisationer i EU ("Europêche") indledte forhandlinger

i 2009. Der blev indgået en aftale den 21. maj 2012, som efterfølgende blev ændret den 8. maj

2013. Den 10. maj 2013 anmodede EU-arbejdsmarkedets parter Kommissionen om at

gennemføre deres aftale ved en rådsafgørelse i overensstemmelse med artikel 155, stk. 2, i

TEUF.

Formålet med dette forslag er at iværksætte den aftale om gennemførelsen af Den

Internationale arbejdsorganisations (ILO's) 2007-konvention om arbejdsforhold i

fiskerisektoren, mellem Cogeca, ETF og Europêche.

Med dette forslag ønsker Kommissionen at forbedre leve- og arbejdsvilkårene for fiskere, der

arbejder på fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag, ved at fastlægge en konsolideret

lovramme, som skal regulere arbejdsvilkårene for havfiskerisektoren.

•

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette initiativ indgår i Kommissionens prioriterede område for et stærkere og mere retfærdigt

indre marked, navnlig for så vidt angår den sociale dimension. Det er i tråd med

Kommissionens arbejde med at etablere et retfærdigt og ægte transeuropæisk arbejdsmarked,

som giver arbejdstagere tilstrækkelig beskyttelse og bæredygtige job

. Det omfatter

beskyttelse af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstid, social beskyttelse samt

rettigheder i forbindelse med ansættelseskontrakten.

Der er fastlagt EU-retlige bestemmelser, der er relevante for fiskernes leve- og arbejdsvilkår, i

en række retsakter, navnlig EU's direktiver på det arbejdsretlige område og i EU's lovgivning

om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. På de områder, der ikke er dækket af EU-

lovgivningen, f.eks. retten til lægebehandling på land, retten til hjemsendelse og den

lægeerklæring, der attesterer fiskerens egnethed til at udføre arbejdet, har EU-

medlemsstaterne indført meget forskellige standarder.

http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_ILO_CODE:C188.

Frankrig ratificerede konventionen i oktober 2015. Norge, som er medlem af EØS, ratificerede

konventionen i januar 2016.

KOM(2007) 591 endelig.

Kommissionens formand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand i Europa-Parlamentet den 9.

september 2015.

kom (2016) 0235 - Ingen titel

•

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Den efterfølgende evaluering af EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen

er endnu ikke afsluttet, og en række centrale spørgsmål i forbindelse med revisionen af EU's

lovgivning er endnu ikke blevet fastlagt, nærmere bestemt med hensyn til den nye struktur for

og det præcise indhold af bestemmelserne i de fremtidige lovgivningsmæssige rammer for

EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Under det forberedende arbejde

har de interesserede parter fremhævet behovet for at tilpasse de nuværende bestemmelser

vedrørende EU's lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen for hav- og

fiskerisektoren med de seneste ILO-konventioner, såsom ILO's 2007-konvention om

arbejdsforhold i fiskerisektoren. Det siger sig selv, at aftalen supplerer den gældende EU-

lovgivning om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og bringer den i overensstemmelse

med konventionen. Den kommende revision af EU's rammelovgivning om sikkerhed og

sundhed på arbejdspladsen skal tage hensyn til aftalen.

EU bidrager også til at forbedre fiskernes leve- og arbejdsvilkår gennem den fælles

fiskeripolitik

, som har til formål at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteter bidrager til

langsigtet miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Faktisk kommer sunde

fiskebestande fiskerne til gode. Bæredygtig forvaltning af ressourcerne øger EU's

konkurrenceevne inden for fiskerisektoren og skaber nye arbejdspladser.

Den fælles fiskeripolitiks mål fremmes internationalt ved at sikre, at EU-fiskeri uden for

Unionens farvande er baseret på de samme principper og standarder som dem, der gælder

efter EU-retten, og ved at fremme lige vilkår for operatører fra EU og fra tredjelande. I den

forbindelse bør EU bestræbe sig på at lede processen med at styrke regionale og internationale

organisationers effektivitet, med henblik på at de bliver bedre i stand til at bevare og forvalte

levende marine ressourcer inden for deres ansvarsområde, herunder bekæmpelse af ulovligt,

urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri)

Dårlige sikkerheds- og sundhedsforhold og dårlige arbejdsforhold er både en drivkraft for

IUU-fiskeri og en af konsekvenserne heraf. På den ene side kan operatørerne vælge at udøve

IUU-fiskeri på grund af de lavere omkostninger ved begrænset kontrol med sundhed,

sikkerhed og anden efterprøvning af arbejdsforholdene. På den anden side er de arbejdstagere

på fartøjer, der udøver IUU-fiskeri, sårbare over for udnyttelse, da der ikke findes et middel til

at sikre anstændige arbejdsforhold om bord på et fartøj, der er involveret i ulovlige aktiviteter.

En forbedring af den sociale situation for fiskerne forventes at mindske risikoen for misbrug

og øge omkostningerne ved at være involveret i IUU-fiskeri, hvilket vil gøre det til en mindre

tiltrækkende mulighed. En nøje gennemførelse af ILO's konventioner på verdensplan vil

derfor have en positiv indvirkning på både fiskernes arbejdsforhold og på forekomsten af

IUU-fiskeri. Ved at indarbejde aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om ILO's konvention

om arbejdsforhold i fiskerisektoren i EU-lovgivningen vil EU være bedre rustet til at fremme

aftalens gennemførelse i partnerlandene i hele verden.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF

(EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge,

afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr.

2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og

(EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

kom (2016) 0235 - Ingen titel

•

RETSGRUNDLAG,

NÆRHEDSPRINCIPPET

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Det er fastsat i artikel 155, stk. 2, i TEUF at

"iværksættelsen af aftaler, der indgås på EU-

plan, finder sted enten efter de fremgangsmåder og den praksis, arbejdsmarkedets parter og

medlemsstaterne normalt anvender, eller i spørgsmål under artikel 153 efter fælles

anmodning fra de underskrivende parter ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af

Kommissionen. Europa-Parlamentet underrettes".

Formålet med den aftale, der er indgået af Cogeca, EFT og Europêche, er i overensstemmelse

med artikel 153, stk. 1, litra a) og b), i TEUF at forbedre arbejds- og levevilkårene for

arbejdstagere om bord på havgående fiskerfartøjer under hensyntagen til minimumskravene til

arbejde om bord, arbejdsforhold, indkvartering og fødevarer samt beskyttelse af sundhed og

sikkerhed på arbejdspladsen. Artikel 155, stk. 2, er derfor et korrekt retsgrundlag for

Kommissionens forslag.

•

Nærhedsprincippet

Behovet for EU-tiltag begrundes i den omstændighed, at havfiskeri er en tværnational sektor,

der opererer på verdensplan. Fiskerfartøjer sejler under forskellige EU-flag, men opererer

også uden for territorialfarvandet i den pågældende EU-medlemsstat, i farvande, der er under

de øvrige medlemsstaters jurisdiktion, og i internationale farvande. EU's højsøflåde opererer i

internationalt farvand (åbent hav) og gennem bilaterale aftaler med lande uden for EU.

Til trods for Rådets afgørelse om at bemyndige EU-medlemsstaterne til at ratificere ILO-

konvention nr. C 188

, har ratifikationsprocessen været meget langsom. En ratificering af kun

nogle af EU's medlemsstater ville ikke sikre et tilsvarende niveau af ordentlige leve- og

arbejdsvilkår i EU for fiskere og lige vilkår for så vidt angår konkurrenceevne mellem EU's

medlemsstater. Det ville føre til den fortsatte anvendelse af forskellige standarder, navnlig om

spørgsmål, som endnu ikke er medtaget i EU-lovgivningen, såsom lægeerklæringer for

fiskere, retten til hjemsendelse og lægebehandling på land. Der ville fortsat være forskellige

arbejdsforhold for fiskere i EU. Det ville desuden medføre forskellige konkurrencemæssige

stillinger mellem de medlemsstater, der har ratificeret konventionen, og dem, der ikke har.

Direktivforslaget bygger på eksisterende internationale standarder og EU-standarder under

hensyntagen til det specifikke arbejdsmiljø i sektoren. Det sikrer et tilsvarende niveau af

ordentlige leve- og arbejdsvilkår og lige vilkår for så vidt angår konkurrenceevne mellem

EU's medlemsstater ved at sikre den samtidige ikrafttrædelse og en ensartet gennemførelse i

alle EU-medlemsstaterne af standarderne i ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i

fiskerisektoren, som det henviser til. Det tilpasser fiskernes situation til situationen for andre

maritime erhverv

•

Proportionalitetsprincippet

Det foreslåede direktiv opfylder proportionalitetskravet, da det er et skridt fremad for at nå de

mål, der er fastlagt med henblik på at forbedre arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår samt

sikre en sammenhængende retlig ramme, der fastlægger minimumsstandarder. Det er

Rådets afgørelse 2010/321/EU af 7. juni 2010 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den

Europæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om

arbejdsforhold i fiskerisektoren (Konvention nr. C 188)( EUT L 145 af 11.6.2010, p. 12).

En sådan retlig ramme findes allerede i EU-retten for søfarende: Rådets direktiv 2009/13/EF af 16.

februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners'

Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om

søfarendes arbejdsforhold af 2006 og ændring af direktiv 1999/63/EF (EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30).

kom (2016) 0235 - Ingen titel

udelukkende begrænset til gennemførelsen i EU-retten af opdaterede normer som fastsat i

ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren. Tiltaget er baseret på en aftale,

der er indgået mellem arbejdsgivernes og arbejdstagernes repræsentanter i sektoren.

Det giver EU-medlemsstaterne mulighed for at fastholde eller fastsætte gunstigere standarder

for arbejdstagerne og fleksibilitet for at tage hensyn til særlige træk ved deres nationale

situation. Som følge heraf giver forslaget plads til fleksibilitet, for så vidt angår valget af

konkrete gennemførelsesforanstaltninger.

•

Valg af retsakt

Det valgte reguleringsmiddel er et direktiv. Begrebet "afgørelse" i artikel 155, stk. 2, i TEUF

er anvendt i sin generelle betydning for at muliggøre, at det retlige instrument kan vælges i

overensstemmelse med artikel 288 i TEUF. Det er op til Kommissionen at foreslå den mest

passende af de tre bindende retsakter, der er omhandlet i denne artikel (forordning, direktiv

eller afgørelse).

I artikel 296 i TEUF hedder det: "Når

det ikke er fastsat i traktaterne, hvilken type retsakt der

skal vedtages, tager institutionerne i hvert enkelt tilfælde stilling hertil under overholdelse af

gældende procedurer og proportionalitetsprincippet."

I dette tilfælde er det i betragtning af arten og indholdet af arbejdsmarkedets parters aftale

klart, at den bedst vil kunne anvendes gennem bestemmelser, der skal gennemføres i

medlemsstaternes nationale lovgivning af medlemsstaterne og/eller af arbejdsmarkedets

parter. Den mest hensigtsmæssige retsakt i dette tilfælde er derfor et rådsdirektiv.

Kommissionen finder ligeledes, at aftalen ikke bør indarbejdes i direktivet, men knyttes som

bilag hertil.

•

RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF

INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Høring af interesserede parter

Det fastlægges i artikel 155, stk. 1, i TEUF, at arbejdsmarkedets parter på EU-plan kan indgå

overenskomstmæssige forbindelser, herunder aftaler, hvis de vil. Der er ikke noget krav i

TEUF om, at andre parter skal høres forinden. I betragtning af processens gennemsigtighed og

den rolle, som arbejdsmarkedets parter er tiltænkt i henhold til artikel 155 i TEUF, er der ikke

gennemført en yderligere offentlig høring

•

Indhentning og brug af ekspertbistand

Der blev iværksat en ekstern undersøgelse for at støtte vurderingen af omkostninger og

fordele ved aftalen

. Konsulenterne udpegede relevante myndigheder og

arbejdsmarkedsparter i samtlige medlemsstater og anmodede om oplysninger om national

lovgivning vedrørende leve- og arbejdsvilkår inden for havfiskerisektoren og de potentielle

konsekvenser, som disse forventede af aftalens gennemførelse.

http://ec.europa.eu/smart-regulation/guidelines/tool_7_en.htm.

ICF International, "Study on Costs and Benefits of a Council Decision implementing the European

sectoral social partners", en aftale om gennemførelsen af ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i

fiskerisektoren, december 2015.

kom (2016) 0235 - Ingen titel

•

Forholdsmæssig konsekvensanalyse

Ifølge retningslinjerne for bedre regulering

og for at kommissærkollegiet kan træffe en

informeret afgørelse har Kommissionens tjenestegrene udarbejdet en forholdsmæssig

konsekvensanalyse, som også omfatter en vurdering af underskrivernes repræsentativitet og

lovligheden af aftalens bestemmelser i forhold til EU's retlige rammer.



EU-arbejdsmarkedets parters repræsentativitet

Ved vurderingen af en anmodning fra EU-arbejdsmarkedets parter om iværksættelse af deres

aftale i EU-retten i henhold til artikel 155 i TEUF, undersøger Kommissionen

arbejdsmarkedets parters repræsentativitet og mandat for det område, der er omfattet af

aftalen. Dette sikrer, at anmodningen er i tråd med bestemmelserne i TEUF, og at aftalen kan

regne med bred opbakning blandt de faktisk berørte.

I overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens afgørelse 98/500/EF af 20. maj 1998 skal

arbejdsmarkedets parter på europæisk plan opfylde følgende kriterier:

"a) de har tilknytning

til specifikke sektorer eller kategorier og er organiseret på europæisk plan

b) de består af organisationer, som selv er en integrerende og anerkendt del af

medlemsstaternes arbejdsgiver- og arbejdstagerstrukturer, har beføjelse til at forhandle om

aftaler og er repræsentative for flere medlemsstater, og

c) de har egnede strukturer til at sikre deres effektive deltagelse i (sektor)dialogudvalgenes

arbejde."

Disse betingelser skal være opfyldt på tidspunktet for aftalens undertegnelse. På tidspunktet

for undertegnelsen af aftalen var Kroatien endnu ikke medlem af EU. Med henblik på at

vurdere repræsentativiteten for EU-arbejdsmarkedets parter gennemførte Det Europæiske

Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) en undersøgelse i 2012.

Aftalen vedrører arbejdsforholdene i havfiskerisektoren, som svarer til sektorafgrænsningerne

i sektordialogudvalget inden for havfiskerisektoren. Derfor er der tale om ækvivalens mellem

udvalgets dækning og aftalen. De arbejdsmarkedsparter, som deltager i udvalget, er

Europêche og Cogeca for arbejdsgivernes side og ETF for arbejdstagernes side.

For Europêche udpeger Eurofounds undersøgelse om repræsentativitet fra 2012 medlemmer i

11 EU-medlemsstater

. To arbejdsgiverorganisationer har observatørstatus (LV og LT).

Cogeca repræsenterer generelle interesser og særinteresser inden for europæisk landbrug,

skovbrug, fiskeri og agroindustrielle kooperativer. Det har medlemmer inden for

havfiskerisektoren i 11 medlemsstater

. I betragtning af at både Cogeca og Europêche er

medlemmer, betyder det, at på arbejdsgiversiden er i alt 16 medlemsstater repræsenteret i

udvalget.

På arbejdstagersiden har EFT medlemmer inden for havfiskerisektoren i 11 medlemsstater

Det betyder, at fiskere i 11 medlemsstater

ikke er repræsenteret. Ifølge beskæftigelsestallene

for sektoren er antallet af ansatte for de fleste landes vedkommende på ca. 1 000 arbejdstagere

(i de fleste af disse medlemsstater er beskæftigelsen væsentligt lavere). Irland, Grækenland,

Rumænien og Sverige har mere end 1 000 fiskere, men en stor del af dem er selvstændige.

SWD(2015) 111 final.

BE, DE, DK, ES, FR, EL, IT, NL, PL, SE og UK.

CY, DE, EE, ES, FR, EL, IE, IT, MT, NL og SI.

BE, BG, DE, DK, ES, FR, IT, NL, PL, PT og UK.

CY, EE, EL, IE, FI, LV, LT, MT, RO, SE og SI.

kom (2016) 0235 - Ingen titel

Konklusionen er, at der ikke findes medlemsstater, med undtagelse af Portugal og Rumænien,

hvor aktive arbejdsgiverorganisationer inden for havfiskerisektoren ikke er repræsenteret på

europæisk plan, når man tager i betragtning, at sektoren er forholdsvis lille i Rumænien. De

otte medlemsstater, som tegner sig for 84 % af den samlede beskæftigelse og for 87 % målt i

fuldtidsækvivalenter, er repræsenteret i EU's udvalg for den sociale dialog. Konklusionen er

således, at de arbejdsmarkedsparter, der har underskrevet aftalen, er repræsentative for

sektoren og derfor kan anmode Kommissionen om at foretage en gennemførelse i henhold til

artikel 155 i TEUF.



Lovligheden af aftalens bestemmelser

Kommissionen har undersøgt aftalens lovlighed. Den har nøje gennemgået alle bestemmelser

og har ikke fundet nogen, der er i strid med EU-lovgivningen. De forpligtelser, som

medlemsstaterne vil blive pålagt, udspringer ikke direkte af aftalen mellem arbejdsmarkedets

parter. Derimod udspringer de af dens gennemførelse ved en afgørelse truffet af Rådet, dvs. i

form af et direktiv. Aftalens anvendelsesområde og indhold falder inden for de områder, der

er nævnt i artikel 153, stk. 1, i TEUF. Udvidelsen af visse bestemmelser i aftalen til at omfatte

selvstændige erhvervsdrivende er ikke i strid med artikel 153, stk. 1, litra a), da det ultimative

mål og betingelsen for at udvide bestemmelserne til at omfatte selvstændige erhvervsdrivende

er at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed om bord på samme fartøj. Denne

udvidelse findes allerede i den gældende EU-ret om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,

der finder anvendelse på denne sektor. Artikel 3, stk. 3, i aftalen indeholder en bestemmelse

om garanti mod forringelser, hvilket sikrer arbejdstagernes eksisterende beskyttelsesniveau.

Ifølge artikel 4 i aftalen berører den i intet tilfælde love, kendelser, sædvane eller aftaler

mellem ejerne af fiskerfartøjer og fiskere, som sikrer gunstigere vilkår over for fiskere end

dem, der er fastsat i denne aftale.



Politiske løsningsmuligheder og vurdering af omkostninger og fordele

Kommissionen kan kun acceptere eller afvise de undertegnende parters anmodning om at

iværksætte aftalen ved en lovgivningsmæssig retsakt. Den kan ikke ændre aftalens tekst. Den

kan ikke anmode arbejdsmarkedets parter på EU-plan om at iværksætte deres aftale autonomt,

da dette er arbejdsmarkedets parters beføjelse i henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF.

Derfor kan Kommissionen kun overveje en politisk løsningsmulighed. Den forholdsmæssige

konsekvensanalyse, der ledsager forslaget, vurderede denne politiske løsningsmulighed (dvs.

de foranstaltninger, der er fastsat i aftalen, og sammenlignede den med udgangssituationen

(dvs. løsningsmuligheden "ingen yderligere EU-tiltag").

Resultaterne af analysen viser, at der ikke forventes nogen væsentlig stigning i

omkostningerne. Omkostningerne varierer for hver medlemsstat, afhængig af i hvilket omfang

deres nationale lovgivning allerede er i overensstemmelse med aftalen. Nogle omkostninger

optræder kun én gang (f.eks. omkostninger i forbindelse med aftalens gennemførelse i

national lovgivning), og nogle omkostninger vil være tilbagevendende (f.eks. omkostninger

ved de lægeerklæringer, som skal fornyes regelmæssigt, og ved hjemsendelse osv.).

For de medlemsstater, der allerede opfylder de fleste af aftalens bestemmelser, vil

omkostningerne være begrænset. For medlemsstater, der vil skulle ændre visse dele af deres

nationale lovgivning om f.eks. lægeerklæringer, ret til hjemsendelse og risikovurdering, står

omkostningerne pr. arbejdstager eller pr. virksomhed i et rimeligt forhold til det mål, der skal

nås. De samlede omkostninger ved hjemsendelse, lægeerklæringer samt risikovurderinger

anslås til mellem 1,3 mio. EUR og 8 mio. EUR. Under hensyntagen til sektorens årlige

omsætning på 6,9 mia. EUR vil omkostningerne udgøre højst 0,11 % af sektorens samlede

omsætning.

kom (2016) 0235 - Ingen titel

Aftalen vil forbedre leve- og arbejdsvilkårene inden for havfiskerisektoren vedrørende

arbejdstider, mindstealder, lægeerklæringer, risikovurdering, indkvartering, fødevarer og vand

om bord samt lægebehandling om bord. Den vil også skabe lige vilkår i EU-sektoren gennem

en fastsættelse af minimumsstandarder i hele EU.

For arbejdsgiverne vil en reduktion af forekomsten af arbejdsulykker og -skader og

erhvervssygdomme føre til øget produktivitet, lavere omkostninger i forbindelse med

kompensation og mindre personaleudskiftning. For arbejdstagere vil det mindske risikoen for

ulykker og/eller sygdomme. Det vil reducere risikoen for tab af erhvervsevne. Endvidere vil

det give dem mulighed for at blive længere tid i sektoren. Det vil også øge sektorens

tiltrækningskraft over for unge og faglærte arbejdstagere.

For så vidt angår de nationale myndigheder, vil det føre til lavere omkostninger til social

sikring og sundhedsydelser. De samlede fordele for arbejdstagere, arbejdsgivere og nationale

myndigheder anslås til mellem 1,2 mio. EUR og 19,7 mio. EUR over en periode på fem år.

Ud fra en sammenligning af løsningsmulighederne og cost-benefit-analysen, kan det

konkluderes, at aftalen generelt opfylder målsætningerne med hensyn til rimelige

omkostninger, og at gennemførelsen af den ved et direktiv er hensigtsmæssig.

•

Målrettet regulering og forenkling

Næsten 90 % af virksomhederne inden for havfiskerisektoren er mikrovirksomheder med kun

ét fartøj. Ud fra de tilgængelige oplysninger kan det antages, at en betydelig del af disse er

fartøjer, der betjenes af ejeren, eller fartøjer under ledelse af en skipper med en eller to andre

selvstændige eller lønmodtagere om bord. Aftalen gælder ikke for fartøjer, der betjenes af

ejeren, da disse anses for at være selvstændige.

På grund af den særlige struktur i havfiskerisektoren vil aftalen hovedsageligt få virkning på

mikrovirksomheder med lønmodtagere eller i tilfælde, hvor selvstændige arbejder sammen

med lønmodtagere. Det er imidlertid usandsynligt, at deres konkurrenceevne vil blive påvirket

negativt i forhold til den nuværende situation. Fastsættelsen af minimumsstandarder på EU-

plan vil bidrage til lige konkurrencevilkår og dermed forbedre konkurrenceevnen. Bedre

arbejdsforhold vil føre til forbedret produktion, lavere omkostninger i forbindelse med

kompensation i tilfælde af arbejdsulykker, -skader og erhvervssygdomme og mindre

personaleudskiftning.

Dertil kommer, at aftalen omfatter muligheden for, at medlemsstaterne gradvist iværksætter

aftalen i en periode på fem år for visse kategorier af fiskere eller fartøjer.

•

Grundlæggende rettigheder

Forslagets målsætninger er i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende

rettigheder, navnlig de rettigheder, der er beskyttet i henhold til artikel 20 (Lighed for loven),

31 (Retfærdige og rimelige arbejdsforhold) og 32 (Forbud mod børnearbejde og beskyttelse af

unge på arbejdspladsen).

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen konsekvenser for EU-budgettet.

kom (2016) 0235 - Ingen titel

•

ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og

rapportering

Uden at dette berører aftalens bestemmelser om underskrivernes opfølgning og gennemgang,

vil Kommissionen efter høring af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan overvåge

gennemførelsen af direktivet om iværksættelse af aftalen. Europa-Kommissionen vil evaluere

direktivet fem år efter dets ikrafttræden.

•

Forklarende dokumenter

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen de nationale bestemmelser, der skal

gennemføre direktivet, og en sammenligningstabel, der viser sammenhængen mellem de

pågældende bestemmelser og direktivet. Direktivet dækker mange aspekter af leve- og

arbejdsvilkårene for fiskere, som f.eks. arbejdstid, mindstealder, indholdet af

ansættelseskontrakten, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, lægeerklæringer til fiskere og

bemandingskrav. Medlemsstaternes nationale lovgivning vedrørende emner omfattet af

forslaget er derfor ofte indeholdt i en række forskellige lovtekster (arbejdsforskrifter,

sikkerheds- og sundhedslovgivning, sektorspecifikke ikke-udtømmende bestemmelser), der

vil kræve en systemisk tilgang og fortolkning.

Forslaget indeholder også en række elementer, der hidtil ikke har været omfattet af EU-

lovgivningen, f.eks. lægeerklæring, specifikke oplysninger om kvaliteten af fødevarer og

vand, og specifikke bestemmelser om indkvartering om bord på fiskerfartøjer. Der er behov

for entydige oplysninger om gennemførelsen af disse nye bestemmelser og løsninger for at

sikre overholdelsen af de minimumskrav, forslaget etablerer. Det vil gøre det muligt for

Kommissionen at sikre gennemførelsen af direktivets krav, der skal beskytte arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed, sikre mere fleksibilitet for virksomhederne og fremme en fair

konkurrence mellem virksomhederne.

Den anslåede ekstra administrative byrde ved at fremlægge forklarende dokumenter er ikke

uforholdsmæssig (det er en engangsforanstaltning og bør ikke medføre inddragelse af mange

organisationer). De forklarende dokumenter kan mere effektivt udarbejdes af

medlemsstaterne.

På denne baggrund foreslås det, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres

gennemførelsesforanstaltninger ved at fremlægge et eller flere dokumenter, der gør rede for

forholdet mellem direktivets komponenter og de tilsvarende dele af de nationale

gennemførelsesinstrumenter.



Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Den foreslåede retsakt er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området.

•

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Forslaget er opbygget som følger:

Artikel 1

Denne artikel gør aftalen mellem arbejdsmarkedets parter bindende, hvilket er formålet med

en afgørelse fra Rådet i henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF.

kom (2016) 0235 - Ingen titel

Artikel 2

Det fastsættes i artikel 2, at direktivets bestemmelser kun er minimumskrav, således at

medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er gunstigere for arbejdstagerne på det

pågældende område. Artiklen har til formål udtrykkeligt at sikre opretholdelse af de niveauer

for beskyttelse af arbejdstagerne, der er opnået, og at der kun anvendes de gunstigste normer

for beskyttelse på arbejdspladsen.

Artikel 3-6

Artikel 3-6 indeholder de sædvanlige bestemmelser om gennemførelse i medlemsstaternes

nationale lovgivning, herunder forpligtelsen til at fastsætte sanktioner, der er effektive,

forholdsmæssige og har afskrækkende virkning. Artikel 5 indeholder en bestemmelse om

rapportering. Formålet med artikel 5 er at overvåge gennemførelsen og anvendelsen af

direktivet i medlemsstaterne for så vidt angår leve- og arbejdsvilkårene i sektoren og udføre

en evaluering. Data om antallet af arbejdsulykker, -skader og sundhedsproblemer i sektoren

vil blive undersøgt i den sammenhæng.

I artikel 6 fastsættes datoen for, hvornår direktivet træder i kraft. Artikel 7 præciserer, til

hvem direktivet er rettet.

Nærmere redegørelse for bestemmelserne i bilaget til forslaget

Artikel 1 (Definitioner)

Aftalen fastlægger, hvordan følgende begreber skal forstås: a) fiskeri, b) kommercielt fiskeri,

c) kompetent myndighed, d) høring, e) ejer af fiskerfartøj eller ejer, f) fisker, g)

ansættelseskontrakt for fiskere, h) fiskerfartøj eller fartøj, i) længde, j) længden mellem

perpendikulærerne, k) skipper, l) rekrutterings- eller arbejdsformidlingstjeneste, og m) privat

arbejdsformidlingsagentur. I stk. 2 defineres, hvordan disse begreber skal forstås med henblik

på aftalen.

Artikel 2 (Anvendelsesområde)

Artikel 2 fastsætter, at aftalen gælder for alle fiskere, som er beskæftiget om bord på et

fiskerfartøj, der udøver kommercielt fiskeri, og som er registreret i en medlemsstat eller sejler

under en EU-medlemsstats flag. Aftalen finder også anvendelse på selvstændige fiskere, der

arbejder sammen med fiskere på samme fartøj, med det formål at sikre den overordnede

beskyttelse af sundhed og sikkerhed for arbejdstagerne på samme fartøj. Denne udvidelse til

også at omfatte selvstændige er i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning. Artikel 2,

stk. 2, bestemmer, at i tilfælde af tvivl om, hvorvidt et fiskerfartøj udøver kommercielt fiskeri,

skal dette afgøres af den kompetente myndighed efter høring. Artikel 2, stk. 3, fastsætter, at

medlemsstaterne efter høring kan udvide den beskyttelse, der gives i aftalen til at omfatte

fiskere, der arbejder på fartøjer på 24 meter og derover, til at omfatte fiskere, der arbejder på

fartøjer med en længde på under 24 meter.

Artikel 3 (Anvendelse af aftalen)

I stk. 1 fastsættes det, at en medlemsstat efter høring og af objektive grunde kan udelukke

begrænsede kategorier af fiskere eller fiskerfartøjer fra kravene i denne aftale eller fra visse af

dens bestemmelser, hvis anvendelsen af aftalen giver anledning til væsentlige problemer i

betragtning af de særlige arbejdsforhold for fiskere eller fiskerfartøjernes fiskeri. I stk. 2

fastsættes det, at i tilfælde af udelukkelse af visse kategorier af fiskere eller fiskerfartøjer i

henhold til stk. 1, skal den ansvarlige myndighed gradvist udvide aftalen til at omfatte alle

kom (2016) 0235 - Ingen titel

kategorier af fiskere eller fiskerfartøjer inden for en periode på fem år fra aftalens

ikrafttræden. Artikel 3 indeholder en bestemmelse om garanti mod forringelser.

Artikel 4 (Bestemmelse om gunstigere vilkår)

Denne artikel indeholder en bestemmelse om gunstigere vilkår, hvorved alle love, kendelser

og sædvane, som sikrer gunstigere vilkår for fiskere end dem, der er fastsat i aftalen, ikke

berøres af bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 5 (Ansvar for ejere af fiskerfartøjer, skippere og fiskere)

Artikel 5, stk. 1, finder anvendelse, dog med forbehold af direktiv 93/103/EF

. Stk. 2

fastlægger, at ejeren af fiskerfartøjet har det overordnede ansvar for at sikre, at skipperen har

de nødvendige ressourcer og faciliteter, således at denne kan overholde forpligtelserne i denne

aftale. Artikel 5, stk. 3, beskriver på en ikke-udtømmende måde skipperens forskellige

ansvarsområder med hensyn til at garantere sikkerheden og sundheden for fiskere om bord på

fartøjet. Artikel 5, stk. 4, fastlægger, at skipperen ikke må begrænses af ejeren af fiskerfartøjet

i at træffe afgørelser, som er nødvendige af hensyn til sikkerheden for fiskere, fartøjet og dets

navigationssikkerhed og drift. Artikel 5, stk. 5, fastlægger en forpligtelse for fiskerne om at

overholde lovlige ordrer fra skipperen og gældende sikkerheds- og sundhedsmæssige

foranstaltninger.

Artikel 6 (Mindstealder)

Artikel 6 finder anvendelse med forbehold af direktiv 94/33/EF

. Ifølge stk. 2 skal

mindstealderen for arbejde om bord på et fiskerfartøj være 16 år, på betingelse af at en ung

person ikke længere er underlagt fuld skolepligt i henhold til national lov. Unge på 15 år, der

deltager i erhvervsuddannelse inden for fiskeri, har tilladelse til at arbejde om bord på

fiskerfartøjer på samme betingelser.

Artikel 6, stk. 3, fastsætter, at de kompetente myndigheder kan tillade personer, der er fyldt

15, at udføre lettere arbejde i skoleferierne. De kompetente myndigheder skal efter høring

fastsætte, hvilke former for arbejde der er tilladt, og de betingelser, på hvilke dette arbejde

udføres, samt de påkrævede hvileperioder. Artikel 6, stk. 4, fastlægger, at mindstealderen er

18 år for aktiviteter om bord på fartøjer, som på grund af deres art eller de forhold, hvorunder

de udføres, kan udgøre en fare for unge personers sundhed, sikkerhed, fysiske, psykiske eller

sociale udvikling, uddannelse eller moralske integritet. I artikel 6, stk. 5, hedder det, at disse

aktiviteter fastsættes i nationale love eller bestemmelser eller af de kompetente myndigheder

efter høring. I artikel 6, stk. 6, fastlægges det, at unge fra denne alder kan udføre disse

aktiviteter, forudsat at deres sikkerhed, sundhed, fysiske, mentale og sociale udvikling,

uddannelse eller moralske integritet er fuldt beskyttet, og at de har fået specifik undervisning

eller erhvervsuddannelse og har fuldført en sikkerhedsuddannelse før første udmønstring.

Artikel 6, stk. 7, fastlægger en definition af "nat". Den indeholder et forbud mod natarbejde

for personer under 18 år. Der kan gives dispensation af de kompetente myndigheder, når den

effektive uddannelse af fiskere ellers ville blive hæmmet, eller den specifikke art eller et

anerkendt uddannelsesprogram kræver, at fiskere under 18 år udfører deres opgaver om

natten. Den kompetente myndighed skal efter høring fastslå, at natarbejdet ikke vil få negativ

Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed

under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF) EFT L 307 af 13.12.1993, s. 1.

Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (EFT L 216 af

20.8.1994, s. 12).

kom (2016) 0235 - Ingen titel

indvirkning på deres sundhed og velbefindende. Artikel 6, stk. 8, indeholder en bestemmelse

om gunstigere bestemmelser.

Artikel 7-9 (Lægeundersøgelse/lægeerklæring)

Artikel 7

Artikel 7, stk. 1, fastlægger fiskernes pligt til at have en gyldig lægeerklæring om bord, der

attesterer, at disse er egnede til at udføre deres opgaver om bord. I stk. 2 fastslås det, at der

kan gives dispensation til anvendelsen af stk. 1 under hensyntagen til fiskernes sikkerhed og

sundhed, fartøjets størrelse, samt adgangen til lægehjælp, evakuering, fangstrejsens varighed,

fiskeriområder og -typer. Stk. 3 i denne artikel anfører, at disse dispensationer ikke finder

anvendelse på en fisker, der arbejder på et fiskerfartøj med en længde på 24 meter og derover,

eller som normalt er på havet i mere end tre dage ad gangen. Den kompetente myndighed kan

give dispensation, der gør det muligt for en fisker at arbejde for en begrænset og nærmere

fastsat varighed, indtil denne kan få en lægeerklæring i hastende tilfælde, og kun hvis det

kræves, at fiskeren skal være i besiddelse af en udløbet lægeerklæring af nyere dato.

Artikel 8

Artikel 8 fastsætter, at medlemsstaterne skal vedtage de nødvendige love, bestemmelser eller

andre foranstaltninger om lægeundersøgelsens art og hyppighed og om lægeerklæringers

form, indhold og gyldighed. De skal også vedtage love, bestemmelser eller andre

foranstaltninger, der giver ret til endnu en undersøgelse, der er bindende, og som foretages af

en uafhængig læge, der udpeges som opmand, hvis en person nægtes en lægeerklæring eller

modtager en lægeerklæring, selv om denne har erklæret sig uarbejdsdygtig, eller er blevet

nægtet en lægeerklæring, selv om de lægelige årsager til afslaget ikke længere er gældende.

Artikel 9

I artikel 9 fastlægges supplerende minimumskrav i forbindelse med lægeerklæringen for

fiskere, som arbejder om bord på fartøjer på 24 meter og derover eller på et fartøj, som

normalt er på havet i mere end tre dage ad gangen.

Artikel 10 (Bemanding)

Artikel 10 bestemmer, at ejerne af fiskerfartøjer skal sikre, at fiskerfartøjer er tilstrækkeligt og

sikkert bemandede med henblik på navigationssikkerheden og fartøjets drift og under ledelse

af en kompetent skipper. Der er ikke fastsat nogen talmæssig grænse. Stk. 2 fastlægger mere

detaljerede krav til fartøjer på 24 meter og derover. Stk. 3 giver den kompetente myndighed

mulighed for at fastlægge andre krav til fartøjer på 24 meter og derover. De skal gøre det

lettere at opfylde de generelle mål og formål i denne artikel og artikel 11 såvel som kravene i

stk. 2 og må ikke indebære fare for fiskernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Artikel 11 (Arbejds- og hviletid)

Artikel 11 fastsætter arbejds- og hviletid for havfiskere, der er omfattet af denne aftale, og

fastsætter en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer i løbet af en referenceperiode på

ikke over 12 måneder. For ovennævnte fiskere finder artikel 3-6 samt artikel 8 og 21 i direktiv

2003/88/EF

ikke anvendelse. For andre fiskere gælder direktiv 2003/88/EF fortsat.

I stk. 2 fastslås det, at for at beskytte fiskeres sundhed og sikkerhed og for at begrænse

træthed skal der fastsættes en maksimal arbejdstid og en minimal hviletid inden for et givet

tidsrum, under hensyntagen til de begrænsninger, der er fastsat i stk. 3 og 4. De kan fastsættes

ved lov, administrativ aftale eller kollektiv overenskomst. Ved stk. 3 fastlægges der en

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i

forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9).

kom (2016) 0235 - Ingen titel

maksimal arbejdstid og en minimal hviletid for en given 24-timers periode og den maksimale

arbejdstid for en given 7-dages periode. Stk. 4 fastsætter grænser for, hvordan hvileperioder

inddeles.

Stk. 5 giver mulighed for dispensation for den maksimale referenceperiode, maksimale

arbejdstid og minimale hviletid af objektive eller tekniske årsager eller af hensyn til arbejdets

tilrettelæggelse. Sådanne dispensationer følger så vidt muligt de givne standarder og skaber

mulighed for længere kompenserende hvileperioder. De kan tage hensyn til hyppigere eller

længere hvileperioder eller til bevillingen af kompenserende fridage for fiskerne. I stk. 6

hedder det, at hvis der gives dispensation for grænserne for arbejdstid og hviletid, skal fiskere

have kompenserende hviletid, så snart det er praktisk muligt.

Ved stk. 7 fastlægges det, at i krisesituationer kan skipperen kræve, at arbejdstageren arbejder

de yderligere timer, der er nødvendige af hensyn til personers og fangstens sikkerhed eller

fartøjets sikkerhed eller for at yde bistand til personer eller fartøjer i nød, indtil den normale

situation er genoprettet. Skipperen skal sikre, at alle fiskere, der har arbejdet under en planlagt

hvileperiode, får en tilstrækkelig kompenserende hvileperiode efter genoprettelsen af den

normale situation.

Ved stk. 8 fastsættes det, at EU-medlemsstaterne kan bestemme, at fiskere, der arbejder om

bord på fiskerfartøjer, som ifølge loven ikke må drive fiskeri i en periode på mere end en

måned, skal tage årlig ferie i denne periode.

Artikel 12 (Besætningsliste)

Denne artikel fastsætter, at ethvert fiskerfartøj skal have en besætningsliste. Besætningslisten

skal meddeles inden afrejse eller umiddelbart efter afrejsen til bemyndigede personer på land.

Den kompetente myndighed afgør, til hvem og hvornår besætningslisten skal udleveres, og til

hvilket formål.

Ansættelseskontrakt for fiskere (artikel 13-18)

Artikel 13

Artikel 13 fastsætter, at bestemmelserne i artikel 14-18 finder anvendelse med forbehold af

direktiv 91/553/EØF

Artikel 14

Denne artikel fastsætter, at den enkelte EU-medlemsstat i nationale love, bestemmelser eller

ved andre foranstaltninger skal kræve, at fiskere, som er beskæftiget om bord på et

fiskerfartøj, har en skriftlig ansættelseskontrakt, som de kan forstå. Fiskerens

ansættelseskontrakt skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen, navnlig i

dens bilag I, som indeholder minimumsstandarder for indholdet af fiskerens

ansættelseskontrakt.

Artikel 15

EU-medlemsstaterne skal vedtage nationale love, bestemmelser eller andre foranstaltninger,

der skal sikre, a) at fiskeren kan anmode om rådgivning vedrørende indholdet af dennes

ansættelseskontrakt, før den indgås, b) eventuel journalføring i henhold til en sådan kontrakt

og c) midler til tvistbilæggelse i forbindelse med fiskerens ansættelseskontrakt.

Artikel 16

Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette

arbejdstagerne om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991,

s. 32).

kom (2016) 0235 - Ingen titel

Denne artikel fastsætter, at fiskeren skal have udleveret en kopi af fiskerens

ansættelseskontrakt. Andre parter skal efter anmodning have en kopi i henhold national

lovgivning og praksis. Der skal forefindes en kopi af fiskerens ansættelseskontrakt om bord,

og den skal være tilgængelig for fiskerne.

Artikel 17

Artikel 14-16 og bilag I til denne aftale finder ikke anvendelse på ejere af et fiskerfartøj, som

er alene om at betjene fartøjet.

Artikel 18

Denne artikel fastlægger, at ejeren af et fartøj har ansvaret for at sikre, at den enkelte fisker,

der er beskæftiget om bord på fartøjet, er i besiddelse af en skriftlig ansættelseskontrakt for

fiskere. Denne ansættelseskontrakt skal være underskrevet af alle berørte parter, dvs. fiskeren,

arbejdsgiveren og/eller dennes repræsentanter eller andre berørte parter.

Artikel 19 (Hjemsendelse)

Artikel 19, stk. 1, bestemmer, at EU-medlemsstaterne skal sikre en ret til hjemsendelse af

fiskere, der arbejder på fartøjer, der fører deres flag eller er registreret under deres fulde

jurisdiktion, og som anløber en havn i udlandet. Der findes en ret til hjemsendelse, når

fiskerens ansættelseskontrakt er udløbet, eller den er blevet ophævet af behørigt begrundede

årsager af en eller flere af parterne i denne aftale, eller fiskeren ikke længere er i stand til at

udføre de opgaver, der kræves i henhold til fiskerens ansættelseskontrakt eller ikke kan

forventes at udføre dem under de specifikke forhold (f.eks. arbejdsulykker,

erhvervssygdomme eller arbejdsskader). Retten til hjemsendelse finder også anvendelse på

fiskere, der overføres fra fartøjet til den udenlandske havn af ovennævnte årsager.

I artikel 19, stk. 2, fastlægges det, at fartøjets ejer afholder omkostningerne ved hjemsendelse,

medmindre fiskeren groft har misligholdt sine forpligtelser i medfør af dennes

ansættelseskontrakt i overensstemmelse med national lovgivning, bestemmelser eller andre

foranstaltninger. I henhold til artikel 19, stk. 3, skal EU-medlemsstaterne fastlægge de præcise

omstændigheder, der berettiger en fisker til hjemsendelse, som f.eks. den maksimale længde

af arbejdsperioder om bord og de destinationer, hvortil fiskere kan hjemsendes.

Artikel 19, stk. 4, bestemmer, at i tilfælde, hvor ejeren af fiskerfartøjet undlader at sørge for

hjemsendelse, skal medlemsstaten arrangere den. Medlemsstaten har ret til at inddrive

omkostningerne fra ejeren af fiskerfartøjet. Artikel 19, stk. 5, giver ejeren af fiskerfartøjet

mulighed for at inddrive omkostningerne i henhold til kontraktmæssige ordninger med

tredjemand.

Artikel 20 (Private arbejdsmarkedstjenester)

Artikel 20, stk. 1, anfører, at denne artikel finder anvendelse med forbehold af direktiv

2008/104/EF

. Artikel 20, stk. 2, præciserer, at med henblik på anvendelsen af denne artikel

skal private arbejdsmarkedstjenester bestå af rekruttering og anvisning og af private

arbejdsformidlingsagenturer. Ifølge artikel 20, stk. 3, skal medlemsstaterne forbyde private

arbejdsformidlingsagenturer i at anvende metoder, mekanismer eller lister, der har til formål

at hindre, at fiskere påtager sig arbejde. Ingen gebyrer eller andre afgifter for private

arbejdsmarkedstjenester skal afholdes direkte eller indirekte, helt eller delvis af fiskeren.

Artikel 20, stk. 4, fastsætter, at medlemsstater, der har ratificeret ILO's 2007-konvention om

arbejdsforhold i fiskerisektoren, kan uddelegere visse forpligtelser i medfør af denne

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L

327 af 5.12.2008, s. 9).

kom (2016) 0235 - Ingen titel

konvention til private arbejdsformidlingsagenturer, for så vidt som de har denne ret.

Konventionens begrænsning skal tages i betragtning.

Artikel 21-25 i aftalen indeholder bestemmelser om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen,

navnlig med hensyn til fødevarer og indkvartering

Artikel 21, stk. 1, fastsætter, at artikel 21-25 gælder, dog med forbehold af direktiv

93/103/EF. Nationale bestemmelser, der gennemfører artikel 22-25, skal følges med hensyn

til hygiejne og overordnet sikkerhed, sundhed og komfortable vilkår.

I henhold til artikel 22 skal medlemsstaterne vedtage love, bestemmelser eller andre

foranstaltninger med hensyn til bl.a. størrelsen og kvaliteten af indkvartering, mængden og

kvaliteten af fødevarer og drikkevand på fartøjer, der fører deres flag eller er registreret under

dens fulde jurisdiktion. Artikel 23 fastlægger, at hver EU-medlemsstat skal vedtage de love,

bestemmelser eller andre foranstaltninger, som kræver, at indkvartering har en tilstrækkelig

kvalitet og størrelse og er udstyret til arbejde på fartøjet og den tidsperiode, fiskerne tilbringer

om bord. Navnlig de punkter, der er opregnet i artikel 23, skal tages i betragtning, som f.eks.

godkendelse af planer for opførelse eller ombygning af fiskerfartøjer for så vidt angår

indkvartering, vedligeholdelse af indkvarteringsområder og pantryrum, ventilation,

opvarmning, køling og belysning, afhjælpning af overdreven støj og vibrationer, beliggenhed,

størrelse og byggematerialer, inventar og indretning af forskellige rum og andre

indkvarteringsområder, sanitære faciliteter og tilstrækkelig forsyning med varmt og koldt

vand samt klageprocedurer vedrørende indkvartering, der ikke opfylder kravene i denne

aftale.

Artikel 24 fastlægger, at EU-medlemsstaterne skal vedtage love, bestemmelser eller andre

foranstaltninger med hensyn til fødevarer og vand om bord på fartøjet. Især fødevarer, der

transporteres og serveres om bord, skal være af god kvalitet, forefindes i rigelig mængde og

have tilstrækkelig næringsværdi. Drikkevand skal være af tilstrækkelig kvalitet og forefindes i

tilstrækkelig mængde. Den pågældende ejer af fiskerfartøjet skal levere fødevarer og vand til

fiskerne uden omkostninger. I overensstemmelse med nationale love og bestemmelser kan

omkostningen dog modregnes som en driftsomkostning, hvis den kollektive overenskomst

eller fiskerens ansættelseskontrakt indeholder bestemmelser om en deleordning. De nationale

love, bestemmelser og foranstaltninger, der skal vedtages af den enkelte EU-medlemsstat med

henblik på at gennemføre bestemmelserne i artikel 22-24, skal sikre den fulde virkning af

bilag II til aftalen om indkvartering på fiskerfartøjer.

Artikel 26-31 vedrører sundhedsbeskyttelse og lægebehandling; beskyttelse i tilfælde af

erhvervssygdom, arbejdsskade eller dødsfald

Artikel 26 pålægger EU-medlemsstaterne at vedtage nationale love, bestemmelser og andre

foranstaltninger for at sikre, at fiskere på fartøjer, der fører deres flag eller er registreret under

deres fulde jurisdiktion, har ret til lægebehandling på land og til rettidigt at blive bragt i land i

tilfælde af alvorlig sygdom eller skade. Fiskeren skal af fartøjets ejer have adgang til

sundhedsbeskyttelse og lægebehandling om bord, eller under ophold i en havn uden for det

land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse. Ved erhvervssygdom eller

arbejdsskade skal fiskeren have adgang til passende lægebehandling i overensstemmelse med

nationale love, bestemmelser eller national praksis. I henhold til artikel 27 skal

lægebehandling og sundhedsbeskyttelse om bord, der er omhandlet i artikel 26, litra b), være

omfattet af bestemmelserne i direktiv 92/92/EØF

og af artikel 28 i aftalen. Det skal også

Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med

henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe (EFT L 113 af 30.4.1992, s. 19).

kom (2016) 0235 - Ingen titel

omfatte lægebehandling og materiel bistand og støtte, hvis fiskeren befinder sig i en

udenlandsk havn uden for det land, som er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse.

I overensstemmelse med aftalens artikel 28 skal EU-medlemsstaterne vedtage nationale love,

bestemmelser eller andre foranstaltninger, der introducerer yderligere krav til bestemmelserne

i direktiv 92/29/EØF, idet der bl.a. tages hensyn til operationsområdet og varigheden af

fangstrejsen samt antallet af fiskere om bord. Den fastsætter desuden, at fartøjer skal være

udstyret med radio- eller satellitkommunikation med henblik på medicinsk rådgivning og en

lægelig vejledning, der er vedtaget eller godkendt af den kompetente myndighed, eller den

seneste ajourførte udgave af

International Medical Guide for Ships.

Artikel 29 fastsætter, at EU-medlemsstaterne skal vedtage de nødvendige love, bestemmelser

eller andre foranstaltninger, der kræver, at: a) lægebehandlingen i henhold til artikel 26,

litra b), og artikel 28 leveres gratis for fiskeren; b) ejeren af fiskerfartøjet er ansvarlig for

omkostningerne ved lægebehandling af fiskeren indtil dennes hjemsendelse, for så vidt som

det land, der er ansvarligt for fiskerens sociale beskyttelse, ikke dækker omkostningerne.

Artikel 30 fastsætter, at nationale love eller bestemmelser kan tillade at se bort fra ansvaret for

at afholde omkostningerne ved lægebehandling, hvis skaden ikke indtraf ved arbejde på

fiskerfartøjet, eller sygdommen blev fortiet ved forhyringen, eller ejeren af fiskerfartøjet kan

godtgøre, at skaden eller sygdommen skyldtes bevidst forsømmelighed fra fiskerens side.

Artikel 31, stk. 1, forpligter EU-medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der skal

beskytte fiskerne i forbindelse med erhvervssygdom, arbejdsskade eller dødsfald. Artikel 31,

stk. 2, fastsætter, at i tilfælde af sygdom eller skader forårsaget af en arbejdsulykke er fiskeren

berettiget til kompensation i overensstemmelse med nationale love og bestemmelser. I

henhold til artikel 31, stk. 3, er ejeren af fiskerfartøjet ansvarlig for denne beskyttelse og

kompensation, hvis det ikke er dækket af det land, der er ansvarligt for fiskernes sociale

beskyttelse. I henhold til artikel 32 kan ejeren af fiskerfartøjet sikre det finansielle ansvar i

henhold til artikel 29 og 31 i aftalen gennem forsikring eller andre ordninger.

Artikel 33-36 vedrører arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt

forebyggelse af ulykker

Artikel 33 fastlægger, at artikel 34 til 36 finder anvendelse med forbehold af direktiv

89/391/EØF

, direktiv 92/29/EØF

og direktiv 93/103/EF

I artikel 34 fastsættes det, at EU-medlemsstaterne er forpligtet til at vedtage love,

bestemmelser eller andre foranstaltninger til forebyggelse af erhvervssygdomme,

arbejdsskader og -ulykker, herunder risikovurdering og -styring og undervisning af fiskere.

Undervisning af fiskere skal også omfatte undervisning i, hvordan fiskeredskaberne

håndteres, og i de fiskerityper, de vil blive involveret i. Den skal desuden omfatte de

forpligtelser, som ejere af fiskerfartøjer, fiskere og andre har, under særlig hensyntagen til

sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for fiskere under 18 år. Nationale love, bestemmelse

og andre foranstaltninger skal også vedrøre rapportering og undersøgelse af ulykker om bord

på fartøjet og oprettelse af blandede udvalg om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen eller

(efter høring af de nationale arbejdsmarkedsparter) andre organer.

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med

henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe (EFT L 113 af 30.4.1992, s. 19).

Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed

under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF), EFT L 307 af 13.12.1993, s. 1.

kom (2016) 0235 - Ingen titel

Artikel 35 gælder for alle fiskerfartøjer under hensyntagen til antallet af fiskere om bord,

fiskeriområdet og varigheden af fangstrejsen. Den fastlægger ansvarsområderne for de

kompetente myndigheder og for ejeren af fiskerfartøjet med hensyn til forebyggelse af

erhvervssygdomme, arbejdsulykker og -skader om bord samt risikovurdering og -styring.

Desuden fastsætter den deres ansvar i relation til information og undervisning af fiskere med

hensyn til udstyr, drift og grundlæggende sikkerhed samt tilstedeværelsen af beskyttelsestøj

og personlige værnemidler.

Artikel 36 fastsætter, at fiskere og deres repræsentanter skal deltage i risikovurderingen.

Artikel 37 (Ændringer)

Denne artikel fastsætter, at en undersøgelse af anvendelsen af aftalen og dens bilag skal

foretages på anmodning af én af parterne og efter enhver ændring af bestemmelserne i ILO's

2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren. På anmodning af en af parterne og efter

enhver ændring i EU-lovgivningen, som berører denne aftale, skal der foretages en

undersøgelse af aftalens anvendelse.

Artikel 38 (Afsluttende bestemmelser)

Denne artikel bestemmer, at aftalen træder i kraft den dag, hvor ILO's 2007-konvention om

arbejdsforhold i fiskerisektoren træder i kraft.

Bilag I (Ansættelseskontrakt for fiskere)

fastlægger indholdet af fiskerens ansættelseskontrakt.

Bilag II (Indkvartering på fiskerfartøjer).

Bilaget præciserer dets anvendelsesområde og mulige udvidelser (hvis det anses for praktisk

og/eller muligt af den nationale kompetente myndighed). Det omfatter en række specifikke

spørgsmål primært vedrørende indkvartering om bord, men indeholder også bestemmelser om

spørgsmål, som f.eks. fødevarer og drikkevand, og om inspektioner, der foretages af

skipperen eller under dennes myndighed. Med henblik på dette bilag fastlægges definitionerne

af a) aftale, b) nyt og c) eksisterende fartøj.

kom (2016) 0235 - Ingen titel

2016/0124 (NLE)

Forslag til

RÅDETS DIREKTIV

om gennemførelse af den aftale, der er indgået af Sammenslutningen af

Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske

Transportarbejderforbund (ETF) og Sammenslutningen af Nationale

Fiskeriorganisationer i EU (Europêche) af 21. maj 2012 som ændret den 8. maj 2013,

vedrørende gennemførelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-

konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

—

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig

artikel 155, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Arbejdsgivere og arbejdstagere ("arbejdsmarkedets parter") kan i henhold til artikel

155, stk. 2, i TEUF i fællesskab anmode om, at aftaler, der indgås af dem på

fællesskabsplan, bliver iværksat ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af

Kommissionen.

Den 14. juni 2007 vedtog Den Internationale Arbejdsorganisation 2007-konventionen

om arbejdsforhold i fiskerisektoren

, som har til formål at skabe et enkelt,

sammenhængende instrument, der skal være et supplement til de internationale

standarder for leve- og arbejdsvilkår i denne sektor, og skal inkorporere de reviderede

og ajourførte standarder fra eksisterende internationale konventioner og henstillinger,

der gælder for fiskere, samt de grundlæggende principper i andre internationale

arbejdskonventioner.

Kommissionen har konsulteret arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med

artikel 154, stk. 2, i TEUF om, hvorvidt anvendelsen i EU af bestemmelserne i 2007-

konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren

skal fremmes.

Den 8. maj 2013 indgik Sammenslutningen af Landbrugsandelsorganisationer i EU,

Det Europæiske Transportarbejderforbund, og Sammenslutningen af Nationale

Fiskeriorganisationer i EU, der ønskede at foretage et første skridt hen imod en

kodificering af EU's lovgivning på det sociale område inden for havfiskerisektoren og

http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_ILO_CODE:C188.

KOM(2007) 591 endelig.

(2)

(3)

(4)

kom (2016) 0235 - Ingen titel

bidrage til at skabe lige vilkår for havfiskerisektoren i EU, en aftale om

gennemførelsen af 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren ("aftalen").

Den 10. maj 2013 anmodede disse organisationer Kommissionen om at iværksætte

deres aftale ved en rådsafgørelse i overensstemmelse med artikel 155, stk. 2, i TEUF.

(5)

(6)

I forbindelse med artikel 288 i traktaten er det mest hensigtsmæssige retsmiddel til

iværksættelse af aftalen et direktiv.

Kommissionen har udarbejdet sit direktivforslag i overensstemmelse med

Kommissionens meddelelse af 20. maj 1998

om tilpasning og fremme af den sociale

dialog på fællesskabsplan under hensyntagen til de underskrivende parters

repræsentative status samt lovligheden af hver enkelt bestemmelse i aftalen.

Bestemmelserne i dette direktiv bør gælde for alle fiskere og ikke berøre gældende

regler i Unionen, der er mere specifikke eller sikrer et højere beskyttelsesniveau.

Dette direktiv bør ikke berettige til en forringelse af det generelle beskyttelsesniveau

for arbejdstagere på de områder, der er omfattet af aftalen.

I direktivet og aftalen, der er knyttet som bilag hertil, fastsættes minimumsstandarder;

medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter kan have eller indføre gunstigere

bestemmelser.

Med forbehold af bestemmelserne i aftalen om EU-arbejdsmarkedsparternes

opfølgning og revision overvåger Europa-Kommissionen gennemførelsen af dette

direktiv til iværksættelse af aftalen og udfører en evaluering.

Direktivet træder i kraft samtidig med 2007-konventionen om arbejdsforhold i

fiskerisektoren, og arbejdsmarkedets parter ønsker, at de nationale foranstaltninger til

gennemførelse af dette direktiv ikke træder i kraft, førend 2007-konventionen om

arbejdsforhold i fiskerisektoren gør det.

Aftalen finder anvendelse på fiskere, der arbejder i en hvilken som helst egenskab i

henhold til en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold om bord på fiskerfartøjer,

der udøver kommercielt fiskeri, og som fører en medlemsstats flag eller er registreret

under dens fulde jurisdiktion i en EU-medlemsstat.

For at beskytte sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen for de fiskere, der

arbejder i en hvilken som helst egenskab i henhold til en ansættelseskontrakt eller et

ansættelsesforhold, kan aftalen også gælde for alle andre fiskere om bord på samme

fiskerfartøj.

Udtryk, der anvendes i aftalen, og som ikke er særskilt defineret deri, kan

medlemsstaterne selv definere i overensstemmelse med national lovgivning og praksis,

således som det også er tilfældet for andre social- og arbejdsmarkedspolitiske

direktiver, hvori der anvendes lignende udtryk, forudsat at de pågældende definitioner

er i overensstemmelse med aftalens indhold.

I dette direktiv og i aftalen, der er knyttet som bilag hertil, tages der hensyn til

bestemmelserne om forvaltning af fiskerikapaciteten som fremhævet i forordning (EU)

nr. 1380/2013

KOM(1998) 322 endelig.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles

fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF

(EUT L 354 af 28.12.2013).

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

kom (2016) 0235 - Ingen titel

(16)

Medlemsstaterne kan efter fælles anmodning fra arbejdsmarkedets parter overlade det

til disse at gennemføre dette direktiv, under forudsætning af at medlemsstaterne

træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de til enhver tid kan garantere

de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv.

Kommissionen har underrettet Europa-Parlamentet i henhold til artikel 155, stk. 2, i

TEUF ved at sende teksten til sit forslag til et direktiv, der indeholder aftalen.

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som

anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig

artikel 20, 31 og 32.

Målene i dette direktiv, som er tænkt som en forbedring af leve- og arbejdsvilkår og en

beskyttelse af sundheden og sikkerheden for arbejdstagere inden for

havfiskerisektoren, der er en tværnational sektor, som arbejder under forskellige

medlemsstaters flag, kan ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes af medlemsstaterne

og kan bedre opnås på EU-plan; Den Europæiske Union kan derfor træffe

foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i

TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU,

går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne

og Kommissionen om forklarende dokumenter

har medlemsstaterne forpligtet sig til

i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af deres

gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer

forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale

gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at

fremsendelsen af sådanne dokumenter er berettiget

—

(17)

(18)

(19)

(20)

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ved dette direktiv iværksættes aftalen, der er indgået af Sammenslutningen af

Landbrugsandelsorganisationer i EU (Cogeca), Det Europæiske Transportarbejderforbund

(ETF) og Sammenslutningen af Nationale Fiskeriorganisationer i EU af 8. maj 2013,

vedrørende Den Internationale Arbejdsorganisations gennemførelse af 2007-konventionen om

arbejdsforhold i fiskerisektoren.

Aftaleteksten er gengivet i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, der er gunstigere end

dem, der er fastsat i dette direktiv.

Gennemførelsen af direktivet må under ingen omstændigheder anvendes som

tilstrækkelig begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af

arbejdstagerne på de områder, direktivet omfatter. Dette berører dog ikke

medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters ret til som følge af ændrede

omstændigheder at vedtage andre retlige, administrative eller aftalemæssige

bestemmelser end dem, der gælder på direktivets vedtagelsestidspunkt, forudsat at

minimumsstandarderne i direktivet overholdes.

EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

kom (2016) 0235 - Ingen titel

Anvendelsen og fortolkningen af dette direktiv berører ikke EU-lovgivning,

nationale bestemmelser, sædvane eller praksis, der sikrer de pågældende

arbejdstagere gunstigere vilkår.

Artikel 3

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der gælder for overtrædelse af de nationale

bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive,

forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Artikel 4

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft

for at efterkomme dette direktiv senest den [to

år efter direktivets ikrafttrædelse].

tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette

direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere

regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale

retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Kommissionen forelægger efter høring af medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-

plan en rapport for Rådet om gennemførelsen, anvendelsen og evalueringen af dette direktiv

senest 5 år efter den dato, der er angivet i artikel 6.

Artikel 6

Dette direktiv træder i kraft på den dato, hvor ILO's 2007-konvention om arbejdsforhold i

fiskerisektoren træder i kraft.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand