Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0316
Offentligt
1643918_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.5.2016
COM(2016) 316 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Realisering af fordelene ved EU's miljøpolitikker gennem regelmæssig revision af
gennemførelsen af miljøreglerne
DA
DA
kom (2016) 0316 - Ingen titel
1643918_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Realisering af fordelene ved EU's miljøpolitikker gennem regelmæssig revision af
gennemførelsen af miljøreglerne
1.
M
ANGLER I GENNEMFØRELSE OG DERES INDVIRKNING
I Det Europæiske Miljøagenturs rapport om miljøets tilstand for 2015 angives det, at
"grundlaget for forbedringer på kort og lang sigt i Europas miljø, menneskers sundhed og
økonomisk velstand hviler på fuld implementering af politikken samt en bedre integration af
miljøet i de sektorpolitikker, der bidrager mest til miljøbelastninger og -virkninger"
1
.
Kommissionen beskrev udfordringerne i forbindelse med mangler i gennemførelsen af
miljølovgivningen og mulige løsninger i to meddelelser i henholdsvis 2008
2
og 2012
3
.
Gennemførelsesmanglerne varierer på tværs af forskellige sektorer og medlemsstater.
Mangler kan opstå som følge af de nationale miljøregler til gennemførelse af EU-
lovgivningen, i forbindelse med opfyldelsen af de fastsatte hovedmål for luftkvalitet,
vandkvalitet og biodiversitet, ved etableringen af den nødvendige affalds- og
spildevandsinfrastruktur, i forbindelse med den måde, hvorpå myndigheder interagerer med
offentligheden, ved opfyldelsen af forpligtelser, som f.eks. rettidig fastlæggelse af
obligatoriske miljøplaner såsom affaldshåndteringsplaner, og i forbindelse med overholdelsen
af et bredt sæt regler, der finder anvendelse i praksis, f.eks. et forbud mod dumpning af affald.
Som det påpeges i meddelelsen fra 2008 om gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs
miljølovgivning, omfatter de udfordringer, der skal tages hånd om, manglende iagttagelse af
frister og fuldstændighed, manglende viden og bevågenhed
4
, mangler for så vidt angår den
administrative kapacitet, ufyldestgørende national og regional håndhævelsespolitik og
-praksis og utilstrækkelige og forsinkede investeringer i den nødvendige
forureningsbekæmpelsesinfrastruktur
5
.
Resultaterne af en undersøgelse af de nationale myndigheder gennemført i 2015 viser, at en
række fælles bagvedliggende faktorer ligger til grund for det ringe fremskridt med
gennemførelsen af lovgivningen
6
. Den vigtigste bagvedliggende årsag er den utilstrækkelige
kapacitet blandt de administrative organer, der er ansvarlige for at håndhæve lovgivningen,
1
Det Europæiske Miljøagentur, 2015.
Europas miljø: Tilstand og fremtidsudsigter 2015: Synteserapport.
Det
Europæiske Miljøagentur, København, se
http://www.eea.europa.eu/soer,
s. 15.
2
KOM (2008) 773 endelig
http://ec.europa.eu/environment/legal/law/pdf/com_2008_773_en.pdf
3
COM (2012) 95 final
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:52012DC0095.
4
I COM (2012) 95 gentages det, at det stadig er problematisk at opnå viden om gennemførelse,
http://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52012DC0095,
s. 4.
5
KOM (2008) 773 endelig
http://ec.europa.eu/environment/legal/law/pdf/com_2008_773_en.pdf,
s. 3.
6
IMPEL, 2015.
Challenges in the practical implementation of EU environmental law and how IMPEL could
help overcome them.
Den Europæiske Unions netværk for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivning,
endelig rapport: 23.3.2015,
http://impel.eu/wp-content/uploads/2015/07/Implementation-Challenge-Report-23-
March-2015.pdf,
s. 6 og s. 44, figur 3.2.
2
kom (2016) 0316 - Ingen titel
1643918_0003.png
herunder utilstrækkelig kapacitet blandt de organisationer, der er ansvarlige for
miljøregulering og -håndhævelse, efterfulgt af utilstrækkelige data, utilstrækkelig
dokumentation og utilstrækkelige oplysninger samt mangler for så vidt angår kompetencer på
lokalt plan. Ikke mindst nævnes uhensigtsmæssige sanktioner og et bødeniveau, der ikke har
afskrækkende virkning over for lovovertrædere.
Andre faktorer, der ifølge undersøgelsen bidrager til den ringe gennemførelse af
miljølovgivning og -politik, omfatter: manglende koordinering på regeringsplan for at sikre
horisontal overensstemmelse mellem prioriteter (på regeringsniveau) og vertikalt (mellem
forvaltningsniveauer, dvs. lokalt, regionalt og nationalt niveau) og utilstrækkelig integration
af miljøhensyn i forskellige politikker, programmer og projekter.
Der skal tages fat om de grundlæggende årsager til gennemførelsesmanglerne på en
omfattende, systematisk og samarbejdsbaseret måde af mindst to årsager.
Ringe gennemførelse medfører for det første øgede miljømæssige, økonomiske og sociale
omkostninger.
Det anslås f.eks., at omkostningerne ved skade på sundhed og miljø som følge
af luftforurenende stoffer fra Europas industrianlæg udgør mere end 100 mia. EUR om året
7
.
De økonomiske omkostninger i forbindelse med den manglende gennemførelse af EU's
miljølovgivning blev anslået til omkring 50 mia. om året i 2011, hvilket omfattede
omkostninger i forbindelse med procedurer mod medlemsstaterne (overtrædelsesprocedurer)
8
.
Det betyder, at der i EU opstår unødvendige omkostninger svarende til mere end 4 mia. EUR
hver måned, selv om erfaringerne har vist, at det er meget billigere at overholde reglerne end
efterfølgende at udbedre de økonomiske og miljømæssige skader, der opstår som følge af en
manglende eller forsinket indsats
9
.
Der opstår en række sociale og økonomiske
omkostninger, når de eksisterende miljøbestemmelser ikke gennemføres. Fuld efterlevelse af
EU's affaldspolitik inden 2020 kunne f.eks. skabe 400 000 ekstra arbejdspladser og en
yderligere omsætning på 42 mia. EUR inden for affaldshåndterings- og
genanvendelsesindustrien
10
. Hvis EU's eksisterende vandlovgivning blev gennemført fuldt ud,
og alle vandområder opnåede tilstanden "god", ville den samlede årlige gevinst beløbe sig til
mindst 2,8 mia. EUR
11
. Det faktum, at der findes store forskelle med hensyn til
medlemsstaternes gennemførelse, skaber også hindringer for gennemførelsen af det indre
marked (ulige konkurrencevilkår for virksomhederne).
7
Det Europæiske Miljøagentur, 2015.
Europas miljø: Tilstand og fremtidsudsigter 2015: Synteserapport.
Det
Europæiske Miljøagentur, København, se
http://www.eea.europa.eu/soer,
s. 19-20.
8
The costs of not implementing the environment
acquis
(COWI 2011)
http://ec.europa.eu/environment/enveco/economics_policy/pdf/report_sept2011.pdf,
s. 9, og COM (2012) 95
final
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52012DC0095&from=DA,
s. 3.
9
Jf. eksempelvis casestudier vedrørende omkostningerne ved forsinket eller manglende indsats i EEA's rapport
"Late Lessons from Early Warnings: science, precaution, innovation"
(2013).
http://www.eea.europa.eu/publications/late-lessons-2.
10
GD ENV, 2011.
Implementing EU legislation for Green Growth.
Undersøgelse gennemført af Bio Intelligence
Service, som omfatter andelen af job- og vækstskabelse pr. medlemsstat, se
http://ec.europa.eu/environment/waste/studies/pdf/study%2012%20FINAL%20REPORT.pdf.
11
European Parliamentary Research Service, 2015.
Water Legislation: Cost of Non-Europe Report.
Se
http://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document.html?reference=EPRS_STU(2015)536369.
3
kom (2016) 0316 - Ingen titel
1643918_0004.png
Den manglende opfyldelse af EU's miljømål påvirker for det andet både de nationale
myndigheders og EU's
troværdighed
i borgernes øjne. Det betydelige antal overtrædelser,
andragender og klager på miljøområdet
12
og udfordringerne i forbindelse med håndteringen af
dem afspejler den utilstrækkelige gennemførelse af EU's miljølovgivning. Det bør
anerkendes, at de nationale domstole og de nationale miljømyndigheder, som primært er
ansvarlige for gennemførelsen af EU-lovgivningen, har ydet en indsats for at gennemføre og
håndhæve miljøreglerne, men dette har ikke været nok til at afhjælpe
gennemførelsesmanglerne. Det bør i denne sammenhæng også bemærkes, at nogle
medlemsstater og regioner har opnået særdeles gode resultater med gennemførelsen af EU's
miljølovgivning, mens andre halter bagefter – nogle endda betydeligt.
2.
B
EHOVET FOR EN STRATEGISK OG OMFATTENDE TILGANG
Gennemførelse er først og fremmest medlemsstaternes opgave, men Kommissionen spiller
som traktaternes vogter også en rolle, eftersom den skal føre tilsyn med anvendelsen af den
lovgivning, der er vedtaget af Den Europæiske Union. Overtrædelsesprocedurer er i sidste
ende et vigtigt redskab, der kan sikre korrekt gennemførelse af retlige bestemmelser, og
Kommissionen har gennem en årrække iværksat målrettede tiltag til fremme af efterlevelse
over for medlemsstaterne, navnlig inden for områderne med de dårligste
gennemførelsesresultater.
Dette
er
f.eks.
sket
inden
for
affalds-
og
vandforvaltningssektorerne. Sådanne målrettede tiltag er stadig afgørende og vil blive fortsat,
men bør integreres i en systemisk tilgang, der kan håndtere tværsektorielle aspekter, give et
dækkende billede af resultater og udfordringer og fastlægge omfanget og intervallet af
prioriteter, som kræver ikke kun tekniske løsninger, men også politisk bevågenhed.
En sådan strategisk og omfattende tilgang – som i øjeblikket mangler – bør gøre det muligt at
udpege og håndtere de grundlæggende årsager til gennemførelsesmanglerne på et tidligere trin
og i partnerskab mellem medlemsstaterne og Kommissionen. På grundlag af denne diagnose
er Kommissionen parat til at støtte op om medlemsstaternes egen indsats med teknisk
ekspertise og mere målrettet finansiel støtte fra EU's eksisterende midler.
Dette er i overensstemmelse med det syvende miljøhandlingsprogram, som prioriterer bedre
gennemførelse som en drivkraft for opfyldelsen af handlingsprogrammets mål, og som
imødekommer behovet for at tilbyde skræddersyet analyse og støtte til medlemsstaterne og
forbedre forståelsen af og bevidstheden om gennemførelsesmangler
13
.
12
COM (2015) 329 final, Beretning fra Kommissionen: Tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen
for 2014,
http://ec.europa.eu/atwork/applying-eu-law/docs/annual_report_32/com_2015_329_en.pdf,
s. 8: Af
de 3 715 nye klager, der blev registreret i 2014, vedrørte 508 miljøet. S. 13: Af de i alt 893 nye
overtrædelsesprocedurer, der blev indledt i 2014, vedrørte de 174 sager miljøspørgsmål.
13
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20.11.2013 om et generelt EU-
miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden". (Det syvende
miljøhandlingsprogram), se
http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013D1386&from=DA.
4
kom (2016) 0316 - Ingen titel
3.
P
RINCIPPER FOR OG MÅL MED
EIR-
INITIATIVET
Det overordnede formål med initiativet vedrørende revision af gennemførelsen af
miljøreglerne (EIR-initiativet) er at støtte realiseringen af målene for de eksisterende
miljøpolitikker og -regler og samtidig sikre fuld
ligebehandling
af medlemsstaterne. De mål,
der er fastsat i de eksisterende politikker og regler, udgør det sæt
benchmarks,
der er
udgangspunktet for overvågningen af fremskridtene i gennemførelsen.
EIR-processen bør være
inkluderende
og
deltagerorienteret.
Medlemsstaterne vil blive
opfordret til at inddrage relevante interessenter, som f.eks. organisationer fra den private
sektor og civilsamfundet, og forvaltningsniveauer med henblik på at drøfte de vigtigste
gennemførelsesmangler og mulige løsninger.
EIR-processen vil blive en
fleksibel
proces, hvor Kommissionen for det første tager hensyn til
de specifikke nationale udfordringer i vurderingerne og dernæst fuldt ud anerkender, at
medlemsstaterne vælger, hvilke gennemførelsesmidler og -metoder de vil anvende, såfremt
deres indsats fører til opnåelse af de fælles mål, der er fastsat i EU's miljølovgivning og -
politikker.
Dette initiativ vil være
i synergi
med det eksisterende arbejde med gennemførelsen af
miljøregler. De udarbejdede rapporter vil blive baseret på oplysninger og data, der allerede er
indsamlet af Kommissionen (herunder Eurostat og Det Fælles Forskningscenter), Det
Europæiske Miljøagentur, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling osv. samt
officielle nationale kilder. Resultaterne fra forskellige kvalitetskontroller af den eksisterende
miljølovgivning, som Kommissionen gennemfører, herunder af miljørapporteringen, og
konsekvensanalyser i forbindelse med kommende lovgivningsforslag vil også blive anvendt i
denne revisionsproces.
EIR-processen vil derfor blive gennemført af Kommissionen med henblik på at:
få en begrundet og syntetisk oversigt over situationen i hver medlemsstat med hensyn til
de væsentligste gennemførelsesmangler på miljøområdet med udgangspunkt i et sæt
benchmarks, der afspejler de eksisterende aftalte politiske mål og centrale forpligtelser,
der er fastsat i EU's miljøregler
muliggøre en struktureret dialog med hver medlemsstat om resultaterne og udfordringerne
i forbindelse med håndteringen af gennemførelsesmanglerne og om de nødvendige tiltag
yde skræddersyet støtte til medlemsstaterne med det formål at forbedre gennemførelsen af
EU's miljølovgivning og -politikker
styrke EU's efterlevelseskultur på det miljøpolitiske område
etablere et informeret grundlag for politiske drøftelser og overvejelser mellem EU-
institutionerne om de horisontale udfordringer, muligheder og mulige løsninger, der
yderligere kan afhjælpe gennemførelsesmanglerne, udpege og dele bedste praksis og
fælles problemer, udnytte de erfaringer, der er opnået på tværs af EU-landene, bedst
muligt og engagere alle interessenter i indsatsen for at afhjælpe gennemførelsesmanglerne.
5
kom (2016) 0316 - Ingen titel
1643918_0006.png
4.
P
ROCES FOR REVISION AF GENNEMFØRELSEN AF MILJØREGLERNE
Som et første skridt udarbejdes der
landespecifikke rapporter
hvert andet år med fokus på
centrale spørgsmål vedrørende miljølovgivning og -politik i hver medlemsstat. Den første del
omhandler tematiske områder, som f.eks. den cirkulære økonomi, ressourceeffektivitet og
affaldshåndtering, biodiversitet, beskyttelse af havmiljøet, beskyttelse af jorden, grøn
infrastruktur og vurdering af naturlig kapital, luftkvalitet, vandkvalitet og forvaltning,
kemikalier og bæredygtige byer. Den anden del omhandler de bagvedliggende ramme- og
gennemførelsesværktøjer, herunder kvaliteten af den administrative kapacitet, sikring af
efterlevelse, effektiv klageadgang, adgang til miljøoplysninger, -viden og -dokumentation,
miljøafgifter, udfasning af miljøskadelige tilskud samt grønne offentlige indkøb og
investeringer. For fremtiden vil modvirkning og tilpasning til klimaændringer blive behandlet
som tværgående spørgsmål inden for alle områder, såfremt det er relevant.
I disse rapporter vil de væsentligste udfordringer og resultater i hver medlemsstat for så vidt
angår gennemførelsen af EU's miljølovgivning og -politikker blive fremhævet, og mulige veje
frem vil blive foreslået. Rapporterne vil blive baseret på og i fremtiden støtte det eksisterende
tematiske bilaterale arbejde med gennemførelsen og integrationen af miljøpolitikken i andre
politikområder, som Kommissionen udfører sammen med hver medlemsstat. De vil fastsætte
rammen for sådanne bilaterale
landedialoger
og sektorielle tiltag til fremme af efterlevelse
mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat. Kommissionen vil høre medlemsstaterne,
inden den afslutter rapporterne, for at sikre, at de er nøjagtige. Når Kommissionen har
vedtaget landerapporterne, vil de blive offentliggjort.
Det næste trin, som vil bygge videre på ovennævnte, er at skabe rammerne for drøftelser på
højt niveau af væsentlige gennemførelsesmangler, der er fælles for flere medlemsstater. De
vigtigste resultater fra de 28 landespecifikke rapporter vil blive sammenfattet i et ledsagende
dokument, som vil blive offentliggjort sammen med rapporterne. Afhængigt af betydningen af
resultaterne vil Kommissionen udarbejde specifikke
tematiske dokumenter
med henblik på
sammen med Rådet at undersøge bestemte emner, der er relevante for flere medlemsstater, og
som kræver en særlig indsats og bevågenhed. Disse tematiske dokumenter vil blive forelagt
Rådet med henblik på udveksling af synspunkter vedrørende de tilgange, erfaringer og
eksempler på bedste praksis, der er udviklet inden for de pågældende områder, særligt hvis de
har grænseoverskridende indvirkning på miljøet og konkurrenceevnen.
Kommissionen vil også underrette Europa-Parlamentet om centrale horisontale resultater for
at sikre, at der tages behørigt hensyn til dets traktatbestemte tilsynsrolle. Kommissionen vil
desuden samarbejde med Regionsudvalget for så vidt angår de samme centrale horisontale
resultater med henblik på at inddrage lokale og regionale repræsentanter i indsatsen for at øge
bevidstheden om bestemte tiltag
14
. Resultaterne af disse dialoger vil blive anvendt som
grundlag for Kommissionens opfølgning af hver EIR-proces.
14
F.eks. gennem den tekniske platform for miljøsamarbejde oprettet af Regionsudvalget og Kommissionen, som
er nævnt i det syvende miljøhandlingsprogram, s. 189,
http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013D1386&from=DA.
6
kom (2016) 0316 - Ingen titel
1643918_0007.png
Fra og med den anden revisionsproces
vil Kommissionen aflægge rapport
om det
fremskridt, der er opnået med hensyn til gennemførelse, herunder som opfølgning på
konklusionerne fra den foregående proces.
5.
F
ORVENTEDE FORDELE
Revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne har til formål at gøre leveringen af
miljøpolitikker og -lovgivning mere effektiv ved at supplere håndhævelsen. En klar fordel ved
denne tilgang er, at den kan bringe vigtige problemstillinger og mulige løsninger for dagen på
en
forebyggende
og
gennemsigtig
måde – i nogle tilfælde endda allerede, inden tidsfristerne
for efterlevelse er udløbet, og inden håndhævelsesforanstaltninger skal træffes. Bevidsthed
om medlemsstaternes systemiske indsats og effektivitet, når det drejer sig om at håndtere de
grundlæggende årsager til gennemførelsesmangler, spiller en vigtig rolle, når Kommissionen
fastlægger sin tilgang til håndhævelse. Bedre gennemførelse styrker borgernes tillid til EU's
miljølovgivning, øger den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og skaber lige
konkurrencevilkår for økonomiske aktører på det indre marked
15
. Bedre regulering handler
desuden om bedre gennemførelse: I jo højere grad de eksisterende regler opnår de mål, de
blev vedtaget for at opfylde, jo færre nye lovgivningsindgreb er nødvendige for at revidere de
eksisterende regler eller vedtage nye.
Medlemsstaterne vil få mulighed for at
udveksle god praksis
og indhente viden og ekspertise
fra hinanden for derigennem at løse deres individuelle miljøudfordringer. Det vil blive muligt
at udpege fælles miljøproblemer og løse dem i fællesskab, når det er hensigtsmæssigt.
Generelt vil bedre forståelse øge accepten af og støtten til resultaterne af EIR-processen. En
omfattende oversigt over hver medlemsstats indsats vil give mulighed for at lære af hinanden
(peer-to-peer). Dette bør også medvirke til mere målrettet anvendelse af EU's midler,
stimulere højere absorption og fremhæve de reelle behov for og prioriteringer af intelligente
investeringspolitikker. Medlemsstaternes resultater i forbindelse med håndteringen af de
udfordringer, de står overfor, og de omkostninger eller fordele, der er forbundet med de
nødvendige foranstaltninger, vil desuden være mere synlige for offentligheden og for
interessenter.
Kommissionen vil få mulighed for at identificere potentielle
systemiske løsninger
problemer med gennemførelsen af miljøreglerne, øge bevidstheden på et tidligere trin og
styrke den forebyggende dimension af anvendelsen af EU-lovgivningen. Dette vil sætte
medlemsstaterne i stand til at tage bedre højde for de problemer, der skal afhjælpes, i
overensstemmelse med de generelle principper, der er nedfældet i artikel 191 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde
16
. EIR-processen vil også give et bedre indblik i de
nationale myndigheders udfordringer, når de skal anvende EU-lovgivningen, hvilket også er
15
F.eks. ulige konkurrencevilkår mellem virksomheder, der håndterer affald i overensstemmelse med reglerne,
og virksomheder, der ulovligt eksporterer affald. Se: The costs of not implementing the environment acquis
(COWI 2011)
http://ec.europa.eu/environment/enveco/economics_policy/pdf/report_sept2011.pdf,
s. 67.
16
Artikel 191, stk. 2, i TEUF: "Unionens politik på miljøområdet tager sigte på et højt beskyttelsesniveau under
hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige områder i Unionen. Den
bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for
miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler".
7
kom (2016) 0316 - Ingen titel
1643918_0008.png
nyttigt i forbindelse med revisionen af eksisterende miljøregler eller fastlæggelse af nye
regler. Initiativet vil forbedre anvendelsen af data, der allerede er til rådighed for
Kommissionen, da det kræver, at de tilgængelige oplysninger indsamles og vurderes på en
mere målrettet og landespecifik måde. Resultaterne af overvågningen af lovgivning
17
bør
desuden hjælpe med at sikre, at bedre miljødata vil være tilgængelige i fremtiden. Endelig vil
det give en tværgående oversigt over de væsentligste udfordringer i forbindelse med
gennemførelse.
6.
F
ORHOLD TIL ANDRE INITIATIVER
Det er hensigten, at revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne (EIR-processen) skal indgå
i et bredere sæt aktiviteter og initiativer vedrørende gennemførelse. Initiativet dækker et bredt
spektrum af miljøspørgsmål, hvoraf nogle genererer landespecifik viden, som kan være
relevant for den
europæiske semesterproces
og vil fremme en mere detaljeret dialog om og
udveksling af praksis vedrørende specifikke miljøspørgsmål, som er relevante for EU's
dagsorden for vækst og beskæftigelse.
EIR-processen vil desuden bidrage til at udvide
kendskabet til kvaliteten af den offentlige forvaltning som en af årsagerne til
gennemførelsesmanglerne på miljøområdet, som hænger sammen med den bredere analyse af
forvaltningskvalitet under den europæiske semesterproces.
I overensstemmelse med dagsordenen for
bedre regulering
18
lægges der i dette initiativ vægt
på gennemførelsen af eksisterende retlige og politiske tilsagn. EU har en veludviklet
lovgivningsramme på miljøområdet, der omfatter adskillige direktiver og andre bløde
politiske mål og målsætninger, hvis gennemførelse generelt overvåges på et sektorielt
grundlag. EIR-processen har til formål at undersøge centrale gennemførelsesproblemer i hver
medlemsstat på tværs af miljøsektorer på en systemisk måde, så der opnås en
sammenhængende politik. Processen vil også medvirke til bedre regulering ved at
tilvejebringe klar dokumentation for, hvordan de eksisterende instrumenter fungerer i praksis,
med henblik på at fastlægge korrigerende tiltag.
EIR-processen hænger sammen med den igangværende kvalitetskontrol af
miljørapportering,
som har til formål at sikre en mere sammenhængende og koordineret
tilgang til rapportering af oplysninger om gennemførelse og efterlevelse. Dette formål vil
være en stor gevinst for EIR-initiativet, fordi det tilvejebringer relevante oplysninger på
gennemførelsesniveau og om "afstanden til målet" som udgangspunkt for dialogen og
samarbejdet med medlemsstaterne. Det bør også understøtte den proaktive tilgang under EIR-
processen ved at tilvejebringe oplysninger om risikoen for manglende efterlevelse i fremtiden,
så der kan findes løsninger i rette tid. Inddragelse af offentligheden gennem adgang til
miljøoplysninger, offentlig deltagelse og
klageadgang
er alt sammen afgørende for
gennemførelse. Det samme gælder
sikring af efterlevelse,
dvs. de offentlige myndigheders
kombinerede indsats for at forebygge overtrædelser gennem fremme af efterlevelse og
samarbejde med virksomheder, opdage dem under kontrol og andre former for overvågning af
17
Monitoring and reporting of environment legislation - The Fitness Check on Monitoring and Reporting. Se
http://ec.europa.eu/environment/legal/reporting/fc_overview_en.htm.
18
Kommissionens meddelelse: Bedre regulering, 19.5.2015 (COM(2015)215)
http://ec.europa.eu/smart-
regulation/better_regulation/documents/com_2015_215_en.pdf.
8
kom (2016) 0316 - Ingen titel
efterlevelse og følge op på dem gennem håndhævelse. EIR-processen vil dække disse emner,
så der opnås fuld sammenhæng.
7.
K
ONKLUSIONER OG UDSIGTER FOR FREMTIDEN
I denne meddelelse beskrives en proces, der viser Kommissionens fornyede engagement i
bedre gennemførelse af miljøpolitik og -lovgivning. Formålet er at arbejde mere
gennemsigtigt og inklusivt med henblik på at sikre, at eksisterende miljøregler og -politikker
kan opfylde vigtige samfundsmæssige mål på en mere effektiv måde og i tæt koordinering
med andre relevante politikområder.
For at opnå dette vil Kommissionen offentliggøre landerapporter, der løbende vil blive
forbedret. Kommissionen kan dog ikke gøre dette alene. Denne proces kræver en fælles
indsats af de relevante EU-institutioner, medlemsstaterne og andre aktører. Udarbejdelse af
landespecifikke rapporter hvert andet år vil ikke medføre en yderligere byrde for
medlemsstaterne, og
de vil ikke blive pålagt nye rapporteringskrav.
Merværdien ved denne
proces og størrelsesordenen af de forventede fordele omhandlet ovenfor afhænger i sidste
ende af de nationale myndigheders opfølgning på initiativet. For at fremme denne opfølgning
vil Kommissionen fortsætte sit arbejde på teknisk plan i de forskellige arbejdsgrupper, som
dækker sektorielle spørgsmål vedrørende vand, affald, natur, luft og emissioner fra industrien.
9