Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0322
Offentligt
1636185_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.5.2016
COM(2016) 322 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Belgiens nationale reformprogram for 2016
og med Rådets udtalelse om Belgiens stabilitetsprogram for 2016
DA
DA
kom (2016) 0322 - Ingen titel
1636185_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Belgiens nationale reformprogram for 2016
og med Rådets udtalelse om Belgiens stabilitetsprogram for 2016
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
3
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
4
,
som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de
økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd
sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om
varslingsmekanismen
5
, hvori Belgien blev udpeget som en af de medlemsstater,
for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag
vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den
økonomiske politik i euroområdet
6
. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det
Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af
Rådet. Som et land, der har euroen som valuta, og i betragtning af den tætte
1
2
3
4
5
6
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2016) 322 final.
P8_TA(2016)0058, P8_TA(2016)0059 og P8_TA(2016)0060.
COM(2015) 690 final.
COM(2015) 691 final.
COM(2015) 692 final.
DA
2
DA
kom (2016) 0322 - Ingen titel
1636185_0003.png
forbindelse mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union bør
Belgien sikre en komplet fuld og rettidig implementering af henstillingen.
(2)
Landerapporten for Belgien 2016
7
blev offentliggjort den 26. februar 2016. Den
indeholdt en analyse af Belgiens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og en
dybdegående undersøgelse efter artikel 5 forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8.
marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående
undersøgelse
8
. Kommissionen konkluderer i sin analyse, at Belgien ikke oplever
makroøkonomiske ubalancer. Svækkede resultater i forholdet til udlandet
kombineret med en høj offentlig gæld kan udgøre en risiko i fremtiden. Den
seneste udvikling tyder imidlertid på en forbedring af konkurrenceevnen.
Korrigerende foranstaltninger — herunder løntilbageholdenhed og nedsættelser af
socialsikringsbidragene — har dæmpet væksten i lønomkostningerne. Den
offentlige gæld er ikke faldende, men risiciene på kort sigt synes at være
inddæmmet.
Den 29. april 2016 forelagde Belgien sit nationale reformprogram for 2016 og sit
stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge
mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med
programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020.
I henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013 kan Kommissionen for at
støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger anmode en medlemsstat om at
evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante
programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at
anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger,
der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig
økonomisk styring
9
.
Stabilitetsprogrammet 2016 viser, at de budgetmæssige konsekvenser af den
exceptionelle tilstrømning af flygtninge i 2015 og 2016 og af de ekstraordinære
sikkerhedsforanstaltninger i 2016 er meget store, og det indeholder tilstrækkelige
vidnesbyrd om disse ekstra budgetomkostningers omfang og art. Kommissionens
tal viser, at de berettigede ekstraudgifter til flygtninge beløb sig til 0,03 % af BNP
i 2015, mens stigningen i 2016 skønnes at udgøre 0,17 % af BNP for
flygtningerelaterede udgifter og 0,12 % af BNP for sikkerhedsforanstaltninger.
Bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr.
1466/97 giver mulighed for at dække disse ekstraudgifter, idet tilstrømningen af
flygtninge og den alvorlige terrortrussel er exceptionelle begivenheder, deres
konsekvenser for Belgiens offentlige finanser er betydelige, og holdbarheden ikke
vil blive sat over styr ved at tillade en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i
retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Derfor er den påkrævede
tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2015 blevet
nedjusteret for at tage hensyn til de supplerende flygtningerelaterede
omkostninger. Hvad angår 2016 vil der blive gennemført en endelig vurdering,
herunder af de berettigede beløb, i foråret 2017 på basis af oplysninger fra de
belgiske myndigheder.
SWD(2016) 71 final.
COM(2016) 95 final.
COM(2014) 494 final.
(3)
(4)
(5)
7
8
9
DA
3
DA
kom (2016) 0322 - Ingen titel
1636185_0004.png
(6)
Belgien er for nuværende underlagt den forebyggende del af stabilitets- og
vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet.
Den 18. maj 2016 offentliggjorde Kommissionen en rapport i henhold til artikel
126, stk. 3, i TEUF, eftersom Belgien ikke gjorde tilstrækkeligt fremskridt i
retning af at overholde gældskriteriet i 2015. Analysen konkluderede, at
gældskriteriet skulle betragtes som opfyldt. I henhold til stabilitetsprogrammet for
2016 har regeringen planer om en gradvis forbedring af den samlede saldo fra et
underskud på 2,6 % af BNP i 2015 til -0,2 % af BNP i 2019. Det reviderede
mellemfristede budgetmål, der lyder på en budgetstilling i balance i strukturelle
termer, forventes at blive nået senest i 2018. Den genberegnede strukturelle
saldo
10
peger imidlertid i retning af et strukturelt underskud på 0,4 % af BNP i
2018. I henhold til stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at
toppe på 106,2 % af BNP i 2016 for derefter at falde til 99,6 % i 2019. Det
makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for disse budgetfremskrivninger,
er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte
underskudsmål fra og med 2017, er imidlertid ikke tilstrækkeligt præciseret.
Baseret på Kommissionens prognose fra foråret 2016 er der med uændret politik
risiko for en betydelig afvigelse fra den påkrævede tilpasningskurs i såvel 2016
som i 2016 og 2017 taget under et. Hvis der ses bort fra budgetvirkningen af den
exceptionelle
flygtningetilstrømning
og
de
exceptionelle
sikkerhedsforanstaltninger, er den prognosticerede afvigelse i 2016 ikke længere
væsentlig. Belgien forventes ikke at overholde overgangsbestemmelsen
vedrørende gældskriteriet i 2016 og, efter udgangen af overgangsperioden,
benchmarket for gældsreduktionen i 2017. Vurderet med udgangspunkt i
stabilitetsprogrammet og Kommissionens prognose fra foråret 2016 finder Rådet,
at der er risiko for, at Belgien ikke vil kunne overholde stabilitets-og vækstpagtens
bestemmelser. Derfor vil der være behov for yderligere foranstaltninger for at
overholde bestemmelserne i 2016 og 2017.
Den høje offentlige gæld er kombineret med en svag eksport og konkurrenceevne.
Resultaterne i forhold til udlandet er blevet forringet siden 2000, hvilket bevidnes
af tabet af markedsandele på globalt plan, og situationen er blevet forværret af, at
eksporten hovedsagelig er rettet mod mindre dynamiske markeder. Mens den
negative udvikling i markedsandele er blevet bremset i de seneste år, er der stadig
betydelige akkumulerede tab. Specialisering i markedssegmenter med en højere
eksponering for priskonkurrence hæmmer også landets eksportevne. Dette er
særlig vanskeligt at forene med landets høje arbejdskraftomkostninger.
Enhedslønomkostningerne er steget hurtigt som følge af lav produktivitetsvækst
og især hurtige lønstigninger. Sidstnævnte kan tilskrives visse elementer af
lønfastsættelsessystemet. På den ene side var marginen for reallønsvækst gentagne
gange sat for højt. På den anden side oversteg inflationen gentagne gange
forventningerne og inflationen i nabolandene. De strukturelle forskelle i den
underliggende inflationsrate mellem Belgien og dets nabolande skyldes
hovedsagelig højere stigninger i priserne på tjenesteydelser og et detailmarked,
der ikke fungerer optimalt. Denne inflation skabte lønstigninger gennem den
generelle praksis med automatisk lønindeksering. Tilsammen eroderede disse
faktorer effektiviteten i det stærkt koordinerede lønfastsættelsessystem. For at
standse tilbagegangen i konkurrenceevne og dens negative indvirkning på
Den strukturelle saldo som genberegnet af Kommissionen på basis af oplysningerne i
stabilitetsprogrammet og i overensstemmelse med den i fællesskab aftalte metodologi.
(7)
10
DA
4
DA
kom (2016) 0322 - Ingen titel
eksportresultater og beskæftigelse har de belgiske myndigheder grebet ind i
lønfastsættelsesprocessen i de seneste år. Der er blevet truffet foranstaltninger til
sikring af løntilbageholdenhed, herunder begrænsninger af reallønsstigninger og
suspension af ordningerne for lønindeksering. Derudover er nedsættelserne af de
sociale bidrag ved at blive vedtaget. For imidlertid at sikre en holdbar korrektion
kræves der strukturelle reformer af lønfastsættelsessystemet i overensstemmelse
med Rådets henstillinger fra tidligere år. Selv om regeringen agter at revidere
loven fra 1996 om beskæftigelsesfremme og beskyttelse af konkurrenceevnen (Loi
relative à la promotion de l'emploi et à la sauvegarde préventive de la
compétitivité),
der danner grundlag for arbejdsmarkedets parters fastsættelse af
"lønnormen" hvert andet år, er der hidtil kun gjort få fremskridt. En mere formel
forbindelse mellem lønninger og produktivitet vil kunne medvirke til at fastlåse de
seneste gevinster og forhindre en gentagelse af tidligere problemer.
(8)
Der er gjort visse fremskridt med arbejdsmarkedets overordnede funktionsmåde.
Incitamenterne til at arbejde er blevet styrket ved at reducere skattekilen og ændre
arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet. Store beskæftigelsesforskelle mellem
specifikke befolkningsgrupper resulterer dog fortsat i en kronisk underudnyttelse
af arbejdskraften, særlig blandt de lavtuddannede, de unge og de ældre og blandt
personer med indvandrerbaggrund. Desuden skaber marginalskatterne ved
indtræden eller genindtræden på arbejdsmarkedet arbejdsløsheds- og
lavtlønsfælder for husstandens sekundære indkomst og specifikke typer
husholdninger såsom ugifte personer og eneforsørgere. Det er derfor vigtigt at
finjustere og gennemføre politikker, der sigter mod at fremme overgangen fra
inaktivitet eller arbejdsløshed til beskæftigelse. Uddannelsesmæssige uligheder
forbundet med socioøkonomisk baggrund er blandt de største i EU, og dårlige
uddannelsesresultater forklarer delvis de konstaterede dårlige resultater blandt
personer med indvandrerbaggrund og blandt de lavtuddannede unge. De
uddannelsesreformer, der i øjeblikket er ved at blive indført, er særligt udformet
til at håndtere tidlig skoleafgang, tidlig barnepleje og undervisning. De tjener også
til at forbedre kvaliteten og relevansen af det erhvervsfaglige system. Disse
reformer vil lette en mere gnidningsløs overgang til en vidensbaseret og mere
serviceorienteret økonomi og afhjælpe kvalifikationsmismatch og vedvarende
mangel på arbejdskraft inden for visse erhverv. Desuden kræver den meget lave
erhvervsfrekvens og beskæftigelsesgrad blandt ældre arbejdstagere politikker, der
fremmer aktiv aldring og støtter efterspørgslen på arbejdsmarkedet efter ældre
arbejdstagere. Endelig kan der være brug for yderligere skatteforanstaltninger for
at opmuntre personer til at finde arbejde.
Der er stadig store muligheder for at forbedre det aspekt af konkurrenceevnen
over for udlandet, der ikke har relation til omkostningsniveauet. For at fastholde
og forbedre det nuværende velfærdsniveau skal der lægges større vægt på
produktivitetsgevinster og investeringer i vidensbaseret kapital. Dette kræver en
vedvarende bevægelse i retning af produkter og hermed forbundne tjenester højere
oppe i værdikæden på grundlag af stærkere præstationer inden for innovation og
udnyttelse af forsknings- og udviklingsresultater. Trods den høje kvalitet i landets
offentlige forskningssystem har Belgien forholdsvis få hurtigt voksende
virksomheder i innovative sektorer. Desuden er erhvervsklimaet hæmmet af
administrative og lovgivningsmæssige byrder, der hæmmer oprettelse og
udvidelse af virksomheder. Krav til ejerforhold og restriktioner på
stemmerettigheder, selskabsform og tværfaglige aktiviteter hæmmer et dynamisk
marked for erhvervstjenester. Operationelle begrænsninger og restriktioner på,
(9)
DA
5
DA
kom (2016) 0322 - Ingen titel
hvor detailhandlere kan etablere deres lokaler, har samme effekt i detailsektoren.
Desuden er retsvæsenet kendetegnet ved manglende effektivitet og ringe
udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi. Disse faktorer udgør
tilsammen væsentlige hindringer for private investeringer. Mangelfulde
infrastrukturer og langvarige flaskehalse underminerer også produktivitetsvæksten
og investeringerne. Transportnettet repræsenterer det mest presserende
investeringsgab. Belgiens geografiske beliggenhed kombineret med
tilstedeværelsen af internationale organisationer har gjort det muligt for landet at
tiltrække mange distributionscentre, logistikbaser og forskellige selskabers
internationale hovedkontorer. Dog udgør myldretidstrafikken et voksende
problem, som underminerer landets tiltrækningskraft for udenlandske investorer
og har betydelige økonomiske og miljømæssige omkostninger. Belgien forventes
ligeledes at overskride sit mål for reduktionen af drivhusgasemissioner inden 2020
og har alvorlige luftforureningsproblemer. Med den høje koncentration af
økonomisk aktivitet omkring hovedstaden og havnebyerne består de mest
presserende udfordringer i at forbedre de basale jernbane- og
vejtransportinfrastrukturer og etablere de manglende forbindelser mellem de
vigtigste økonomiske centre. Samtidig er det vigtigt at tackle myldretidstrafikken
ved at forbedre den offentlige transport, optimere trafikstyringen og fjerne
markedsforvridninger og negative skatteincitamenter, f.eks. den gunstige
behandling af firmabiler.
(10)
En anden udfordring vedrører tilstrækkeligheden af den indenlandske
elproduktion og forsyningssikkerheden i almindelighed. Belgiens aldrende
nukleare anlæg rammes af gentagne afbrydelser og er blevet upålidelige
energikilder, mens den hyppigt reviderede tidsplan for afvikling af nukleare anlæg
har skabt et klima, der ikke er befordrende for langsigtede
investeringsbeslutninger. Dette afspejles i højere import og en stadig ringere
forsyningssikkerhed. Selv om de kortsigtede forsyningsrisici er blevet mindre, er
de mere langsigtede investeringsbehov stadig betydelige. Foruden en betydelig ny
produktionskapacitet og flere sammenkoblinger er der behov for intelligente net
for at udvikle efterspørgselssiden. Da det tager lang tid at gennemføre store
projekter i energisektoren, og da der bliver behov for stor erstatningskapacitet i
løbet af de næste ti år, vil der skulle gøres en hurtig indsats, navnlig i form af
indretning af en passende juridisk ramme, der fremmer en forøgelse af
produktionskapaciteten.
Belgien har gjort visse fremskridt med at reformere skattesystemet, især ved at
flytte beskatningen fra arbejde til andre beskatningsgrundlag, der gradvist
mindsker skattekilen på arbejde. Nedsættelser af den personlige indkomstskat og
arbejdsgivernes socialsikringsbidrag vil også bidrage til at mindske gabet.
Skattesystemet er dog fortsat komplekst med beskatningsgrundlag, der udhules af
særlige fritagelser, fradrag og nedsættelser. Nogle af disse medfører indtægtstab,
økonomiske forvridninger og en tung administrativ byrde. Desuden synes
skatteomlægningen ikke at være budgetmæssigt neutral. Der er stadig gode
muligheder for at forbedre udformningen af skattesystemet ved at udvide
skattegrundlaget yderligere og dermed skabe plads for lavere lovbestemte satser
og begrænse antallet af forvridninger. Der er også et stort potentiale for en grøn
omlægning af beskatningen, bl.a. den gunstige skattebehandling af firmabiler og
benzinkort, som bidrager til forurening, trafikpropper og drivhusgasemissioner.
(11)
DA
6
DA
kom (2016) 0322 - Ingen titel
1636185_0007.png
(12)
De seneste år har Belgien gjort vigtige fremskridt med hensyn til at reformere sit
pensionssystem. Med loven af 10. august 2015 om en forhøjelse af
pensionsalderen, betingelserne for tidlig pension og minimumsalderen for
modtagelse af efterladtepension er der blevet indført en ny minimumsalder og
bidragsperiode gældende for de ordinære pensioner. Selv efter de seneste reformer
ligger den forventede stigning i pensionsudgifterne i forhold til BNP imidlertid
fortsat meget højt. En automatisk sammenkædning med ændringer i forventet
levetid som tidligere anbefalet vil kunne mindske risikoen for holdbarheden på
mellemlang og lang sigt. I denne henseende har regeringen også bebudet, at den
agter at indføre et kreditbaseret pensionssystem med en mekanisme for
automatiske tilpasninger til den demografiske udvikling. Disse spørgsmål vil
fortsat blive nøje overvåget inden for rammerne af det europæiske semester.
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Belgiens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten
for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale
reformprogram samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de
henstillinger, der er blevet rettet til Belgien i de foregående år. Kommissionen har
ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og
socioøkonomisk politik i Belgien, men også til deres overensstemmelse med EU-
regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske
styring i EU ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger.
Henstillingerne som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1-3
nedenfor.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og
dets udtalelse
11
er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor,
Opnå en årlig finanspolitisk justering på mindst 0,6 % af BNP i retning af den
mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017. Anvende ekstraordinære indtægter
til at fremskynde nedbringelsen af den offentlige gældskvote. Nå til en aftale om en
realiserbar fordeling af finanspolitiske mål blandt alle myndighedsniveauer. Forenkle
skattesystemet og fjerne forvridende skatteudgifter.
Foretage den planlagte revision af loven fra 1996 om beskæftigelsesfremme og
beskyttelse af konkurrenceevnen i samråd med arbejdsmarkedets parter. Sikre, at
lønningerne kan udvikle sig i takt med produktiviteten. Sikre virkningsfulde
aktiveringspolitikker på arbejdsmarkedet. Gå videre med uddannelses- og
erhvervsuddannelsesreformerne og tilbyde støtte til uddannelse, særlig til personer
med indvandrerbaggrund.
Styrke innovationsevnen, bl.a. ved at fremme investeringer i vidensbaseret kapital.
Øge konkurrencen i erhvervsservicesektoren og detailsektoren ved at fjerne
unødvendige restriktioner på drift og etablering. Afhjælpe den manglende investering
i transportinfrastrukturer og energiproduktionskapaciteten.
(13)
(14)
HENSTILLER, at Belgien i 2016 og 2017 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
3.
11
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
7
DA
kom (2016) 0322 - Ingen titel
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
8
DA