Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0334
Offentligt
1636225_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.5.2016
COM(2016) 334 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Letlands nationale reformprogram for 2016
og med Rådets udtalelse om Letlands stabilitetsprogram for 2016
DA
DA
 kom (2016) 0334 - Ingen titel
1636225_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Letlands nationale reformprogram for 2016
og med Rådets udtalelse om Letlands stabilitetsprogram for 2016
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
3
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
4
, som
markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de
økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om
varslingsmekanismen
5
, hvori Letland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater,
for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog
Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske
politik i euroområdet
6
. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet. Da Letland har
euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2016) 334 final.
P8_TA(2016)0058, P8_TA(2016)0059 og P8_TA(2016)0060.
COM(2015) 690 final.
COM(2015) 691 final.
COM(2015) 692 final.
1
2
3
4
5
6
DA
2
DA
 kom (2016) 0334 - Ingen titel
1636225_0003.png
økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Letland sikre en
fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.
(2)
Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Letland 2016
7
offentliggjort. Den
indeholdt en analyse af Letlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og
opfyldelsen af Letlands nationale Europa 2020-mål.
Den 14. april 2016 fremlagde Letland sit nationale reformprogram for 2016 og sit
stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge
mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med
programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I
henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013 kan Kommissionen for at
støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger anmode en medlemsstat om at
evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer.
Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne
bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de
europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk
styring
8
.
Letland har i sit stabilitetsprogram for 2016 anmodet om en midlertidig afvigelse fra
den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2017
på 0,5 % af BNP for at tage hensyn til omfattende strukturreformer, der bidrager
positivt til de offentlige finansers bæredygtighed på længere sigt, navnlig den
igangværende reform af sundhedssektoren, der bygger på sundhedsstrategien for
2014-2020. Reformens nærmere enkeltheder er gengivet i stabilitetsprogrammet.
Målet er at øge den offentlige finansiering til sundhedssektoren til 4 % af BNP frem
til 2020 i forhold til 3 % af BNP i 2015. Når reformen er gennemført fuldt ud, anslås
den at øge beskæftigelsen med 0,6 % og BNP-niveauet med 2,2 % i 2023, hvilket vil
bidrage positivt til de offentlige finansers bæredygtighed på lang sigt. Den positive
virkning på væksten og de offentlige finansers langsigtede bæredygtighed vurderes
som realistisk. Letland kan på nuværende tidspunkt anses for at være berettiget til
den ønskede midlertidige afvigelse i 2017, forudsat at landet foretager en passende
gennemførelse af de bebudede reformer, hvilket vil blive overvåget som led i det
europæiske semester. Omfanget af den tilladte midlertidige afvigelse er imidlertid
betinget af, at minimumsbenchmarket overholdes (dvs. et strukturelt underskud på
1,7 % af BNP). Ifølge Kommissionens forårsprognose 2016 skulle der være
mulighed for en yderligere midlertidig afvigelse på 0,1 % i 2017.
Letland er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.
Ifølge stabilitetsprogrammet for 2016 planlægger regeringen en gradvis forbedring af
den samlede saldo til 0,5 % af BNP i 2019. Den planlagte tilpasningssti i retning af
den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP
tager højde for den ønskede afvigelse relateret til den systemiske pensionsreform i
2017 og 2018 og den omfattende strukturreform i sundhedssektoren i perioden 2017-
2019. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at stige til 40 %
i 2016, før den atter falder til 38 % i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger
til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er
SWD(2016) 82 final.
COM(2014) 494 final.
(3)
(4)
(5)
(6)
7
8
DA
3
DA
 kom (2016) 0334 - Ingen titel
nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er
imidlertid ikke tilstrækkeligt specificerede. På basis af Kommissionens
forårsprognose 2016 peger den overordnede vurdering i retning af en risiko for en vis
afvigelse i 2016 og, under antagelse af uændret politik, i 2016 og 2017 samlet set. På
grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til
Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at Letland forventes
at være i bred overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.
Der vil imidlertid være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre
overensstemmelse i 2016.
(7)
Den faldende andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder hæmmer
arbejdsudbuddet, og samtidig stiger lønningerne mere end produktiviteten, hvilket
skaber en trussel for omkostningskonkurrenceevnen. Der er derfor behov for
foranstaltninger til at forbedre beskæftigelsesegnetheden og den menneskelige
kapital for at fremme konkurrenceevnen.
Letlands tal for risiko for fattigdom og social eksklusion er blandt de højeste i EU.
Der arbejdes på at indføre en mindsteløn, men den konkrete gennemførelse heraf er
behæftet med usikkerhed, og ordningens universelle anvendelse udvandes på grund
af budgetomkostningerne. Siden 2009 er der intet gjort for at forbedre den
utilstrækkelige sociale bistand, hvilket gør det vanskeligt at bekæmpe fattigdommen
effektivt. Mindstelønsreformen ventes at reducere fragmenteringen af den sociale
bistand og øge incitamentet til at arbejde.
Aktiveringsforanstaltningerne er stadig ikke tilstrækkeligt dækkende, navnlig for de
langtidsledige. Kombineret med ringe og utilstrækkelige sundhedstjenester og sociale
tjenester forhindrer dette en effektiv reintegration på arbejdsmarkedet. Øget
anvendelse af aktiveringsforanstaltninger ville fremme beskæftigelsen.
Lav offentlig finansiering af sundhedssystemet, iboende strukturelle svagheder, en
høj grad af egenbetaling og en suboptimal omkostningseffektivitet medfører, at
størstedelen af befolkningen ikke får dækket sine sundhedsmæssige behov. I
forbindelse med adgangen til sundhedsydelser har man valgt at opprioritere særligt
alvorlige sygdomstilfælde, mens adgangen til almene sundhedsydelser hæmmes af
budgetrestriktioner.
Selv om Letland har gjort fremskridt med hensyn til at reformere de videregående
uddannelser, navnlig ved at belønne kvalitet og indføre et uafhængigt
akkrediteringssystem, er der behov for at give erhvervsuddannelserne et løft og
navnlig reformere studieordningerne og indføre rammer for en praktikbaseret
ordning med henblik på at øge kvaliteten og udbuddet. Arbejdsmarkedets parter kan
spille en rolle i udviklingen af disse praktikbaserede ordninger, som det også fremgår
af loven om efteruddannelser.
Innovationsproblemer, uhensigtsmæssige rammer for erhvervslivet og en faldende
arbejdsstyrke er alle med til at lægge en dæmper på investeringer. Den ringe
innovationsdynamik og et fragmenteret forskningsgrundlag gør det vanskeligt for
Letland at sikre en hurtig og effektiv overgang til mere videnintensive aktiviteter, der
skaber større merværdi. Investeringerne begrænses yderligere af den ringe
beskyttelse af investorer under insolvensreglerne samt af manglende effektivitet i den
offentlige forvaltning.
Regeringen har truffet foranstaltninger til at reducere fragmenteringen af
forskningsgrundlaget, forbedre forskningens kvalitet og virksomhedernes
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
DA
4
DA
 kom (2016) 0334 - Ingen titel
1636225_0005.png
innovationsevne. Slev om der er gjort fremskridt, er niveauet for både offentlige og
private investeringer i forskning og innovation stadig meget lavt i forhold til EU-
gennemsnittet. Der skal fortsat arbejdes på at konsolidere forskningsgrundlaget, og
samtidig skal antallet af forskere og kvaliteten af forskningen øges. En fuld
gennemførelse af reformer, der bygger på den intelligente specialiseringsstrategi, og
en omfattende anvendelse af alle eksisterende politiske instrumenter vil kunne
fremme private investeringer i innovation.
(14)
Erhvervslivet betragter insolvensreglerne som en hindring for investering, eftersom
inddrivelsesprocenten er lav, og der ikke føres tilstrækkeligt tilsyn med
insolvensbehandlerne.
Letland har gennemført flere vellykkede initiativer til at effektivisere retssystemet og
forbedre kvaliteten heraf. Selv om der findes et omfattende system til at håndtere
interessekonflikter for offentligt ansatte, er systemet komplekst og rigidt, og der
lægges større vægt på den formelle overensstemmelse end på situationen i de enkelte
tilfælde. Samtidig er anti-korruptionsrådet påvirket af interne spændinger, som har
gjort det mere ustabilt og svækket den offentlige tillid til dets aktiviteter og dets vilje
til at prioritere højt profilerede sager.
Den generelle ineffektivitet i den offentlige forvaltning, som overvejende skyldes en
høj personaleomsætning, forsinkelser i gennemførelsen af reformen af de offentlige
tjenester og svag projektledelse, bidrager ikke til at skabe et gunstigt
investeringsmiljø. Lønsystemet i den offentlige sektor er ikke tilstrækkeligt knyttet til
ansvarsniveauet.
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Letlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for
2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram
samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er
blevet rettet til Letland i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn
til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Letland,
men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er
behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give
input til de kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det
europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og
dets holdning
9
afspejles især i henstilling 1 nedenfor,
Sikre, at afvigelsen fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede
budgetmålsætning i 2016 og 2017 begrænses til, hvad der er tilladt i relation til den
systemiske pensionsreform og den omfattende reform i sundhedssektoren. Mindske
skattekilen for lavtlønnede ved at udnytte de vækstfremmende fordele ved at
omlægge skatten til miljø- og ejendomsbeskatning samt forbedre overholdelsen af
skattereglerne.
Sikre mere dækkende sociale bistandsydelser og optrappe foranstaltningerne til at
hjælpe bistandsmodtagere med at finde og fastholde arbejde, herunder gennem mere
omfattende aktiveringsforanstaltninger. Fremskynde reformen af studieordningerne
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
(15)
(16)
(17)
(18)
HENSTILLER, at Letland i 2016 og 2017 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
9
DA
5
DA
 kom (2016) 0334 - Ingen titel
på erhvervsuddannelserne og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter vedtage
rammer for praktikbaserede ordninger og øge udbuddet heraf. Forbedre
adgangsmulighederne til samt kvaliteten og omkostningseffektiviteten af
sundhedssystemet.
3.
Arbejde på at konsolidere forskningsinstitutionerne og skabe incitament til private
investeringer i innovation. Styrke ordningen for håndtering af interessekonflikter og
etablere en fælles retlig ramme for alle offentligt ansatte. Øge insolvensbehandlernes
ansvarlighed og forbedre det offentlige tilsyn med dem.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
6
DA