Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0336
Offentligt
1636237_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.5.2016
COM(2016) 336 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Luxembourgs nationale reformprogram for 2016
og med Rådets udtalelse om Luxembourgs stabilitetsprogram for 2016
DA
DA
 kom (2016) 0336 - Ingen titel
1636237_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Luxembourgs nationale reformprogram for 2016
og med Rådets udtalelse om Luxembourgs stabilitetsprogram for 2016
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
3
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
4
, som
markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de
økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om
varslingsmekanismen
5
, hvori Luxembourg ikke blev udpeget som en af de
medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.
Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling
om den økonomiske politik i euroområdet
6
. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det
Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af
Rådet. Da Luxembourg har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2016) 336 final.
P8_TA(2016)0058, P8_TA(2016)0059 og P8_TA(2016)0060.
COM(2015) 690 final.
COM(2015) 691 final.
COM(2015) 692 final.
1
2
3
4
5
6
DA
2
DA
 kom (2016) 0336 - Ingen titel
1636237_0003.png
forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør
Luxembourg sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.
(2)
Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Luxembourg 2016
7
offentliggjort. Den
indeholdt en analyse af Luxembourgs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af
de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og
opfyldelsen af Luxembourgs nationale Europa 2020-mål.
Den 29. april 2016 fremlagde Luxembourg sit nationale reformprogram for 2016 og
sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge
mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med
programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I
henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013 kan Kommissionen for at
støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger anmode en medlemsstat om at
evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer.
Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne
bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de
europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk
styring
8
.
Luxembourg er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og
vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2016 planlægger Luxembourg at bringe
budgettet i balance i 2017 og derefter opnå små overskud frem til 2020, hvor der
forventes et overskud på 0,4 % af BNP. Den mellemfristede budgetmålsætning vil
være opfyldt i hele programperioden. I sit stabilitetsprogram har Luxembourg
imidlertid meddelt, at den mellemfristede budgetmålsætning vil blive ændret fra et
strukturelt overskud på 0,5 % af BNP indtil 2016 til et strukturelt underskud på 0,5 %
af BNP fra 2017. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at
vokse gradvist til 23,5 % af BNP i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger
til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk, med undtagelse af 2017 og 2018,
hvor det er positivt. På baggrund af Kommissionens forårsprognose 2016 forventes
det strukturelle overskud at falde til 1,4 % af BNP i 2016 og yderligere til 0,3 % af
BNP i 2017 og holder sig således over den mellemfristede budgetmålsætning.
Eventuelle fremtidige afvigelser skal vurderes i forhold til kravet om at holde den
strukturelle saldo på niveauet for den mellemfristede budgetmålsætning og under
hensyntagen til behovet for at sikre de offentlige finansers bæredygtighed på længere
sigt, navnlig på pensionsområdet. På baggrund af vurderingen af
stabilitetsprogrammet og Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den
opfattelse, at Luxembourg forventes at være i overensstemmelse med
bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten.
De luxembourgske myndigheder har offentliggjort hovedtrækkene i en omfattende
skattereform, som skal træde i kraft i 2017. Reformen indeholder hovedsagelig
ændringer, hvad angår direkte beskatning af enkeltpersoner og virksomheder. Den
sigter mod en gradvis nedsættelse af selskabsskatten (for at øge konkurrenceevnen)
og en mere progressiv personlig indkomstskat (for at øge rimeligheden). Samtidig
risikerer forøgelsen af visse skatteudgifter, især hvad angår boligmarkedet, at føre til
en formindskelse af skattegrundlaget. Desuden kan den internationale udvikling til en
SWD(2016) 84 final.
COM(2014) 494 final.
(3)
(4)
(5)
(6)
7
8
DA
3
DA
 kom (2016) 0336 - Ingen titel
vis grad få indflydelse på udformningen af det luxembourgske skattesystem, hvilket
understreger, at der er usikkerhed om i hvert fald en del af skatteindtægterne. For at
sikre forudsigelighed kan der foretages en yderligere udvidelse af skattegrundlaget,
navnlig ved at revidere den nuværende lave beskatning af boliger og ved at gøre
større brug af andre kilder som f.eks. miljøafgifter. I den forbindelse giver ophævelse
af patentboksordningen mulighed for en vis udvidelse af selskabsskattegrundlaget.
Vedtagelse og gennemførelse af skattereformerne vil som led i det europæiske
semester fortsat blive overvåget nøje.
(7)
I erkendelse af de risici, der er forbundet med den stærke afhængighed af den
finansielle sektor, har de luxembourgske myndigheder forsøgt at diversificere
økonomien. I betragtning af landets høje lønomkostninger kan aktiviteter med en
højere værditilvækst potentielt bane vejen for alternative kilder til vækst. En
vellykket diversificering af Luxembourgs økonomi afhænger derfor i vid
udstrækning af de sektorer, der er mindre følsomme over for
lønomkostningsniveauet. Dette er overvejende sektorer med aktiviteter inden for de
ofte teknologi- og vidensintensive områder forskning og innovation. En yderligere
udvidelse af den ikke-finansielle servicesektor, der allerede fremviser gode resultater,
vil også kunne bidrage til at diversificere økonomien. Også en mindskelse eller
fjernelse af de eksisterende hindringer for investeringer og innovation, som bremser
den økonomiske udvikling, ville muliggøre en udnyttelse af potentialet for
innovation og fremme diversificeringen. De offentlige investeringer ligger over
gennemsnittet for euroområdet, men de private investeringer ligger under det
gennemsnitlige niveau. Et højt investeringsniveau er afgørende for at opretholde
vækstperspektiverne. Analysen i landerapporten viser, at Luxembourg er det EU-
land, der har den mest restriktive lovgivning for forretningsservice og etablering af
detailhandel. De vigtigste begrænsninger vedrører kravene til kapitalandele,
stemmerettigheder og tværfaglige tjenesteydelser i sektoren for forretningsservice
samt kravene til etablering og drift i detailhandelssektoren.
De seneste årtiers stadigt stigende boligpriser vil sammen med de kommende års
forventede kraftige udvikling på det demografiske og beskæftigelsesmæssige område
kunne udgøre en hindring for den ønskede stigning i befolkningen og arbejdsstyrken.
Dette er så meget desto mere sandsynligt, da økonomien i høj grad er afhængig af
input af højtuddannet arbejdskraft fra nabolandene, der udgør ca. en tredjedel af
arbejdsstyrken. Dynamikken i ejerboligpriserne opstår som følge af uligevægten
mellem udbud og efterspørgsel, der især skyldes manglen på tilgængelige boliger og
boliger til overkommelige priser. Manglen på jord til nybyggeri og ineffektive
administrative procedurer for udstedelse af byggetilladelser begrænser
boligudbuddets fleksibilitet. På grund af det ufleksible boligudbud må det antages, at
en stor del af de eksisterende skattefordele indregnes i boligpriserne. Der kunne også
gøres en øget indsats for at sørge for socialt boligbyggeri til overkommelige priser.
Det nuværende boligmarked afholder ikke alene husholdninger fra at etablere deres
bopæl i Luxembourg, det forværrer også problemer med trafikpropper og forurening.
De nye demografiske fremskrivninger i rapporten om befolkningsaldringen fra 2015
øger også presset for at fjerne flaskehalse i forbindelse med investeringer i transport
og boliger, og disse fremskrivninger bør afspejles i de fire kommende
sektorspecifikke planer for bolig, transport, erhvervsområder og grønne landskaber.
Det forhold, at lønudviklingen i visse sektorer ikke holder trit med udviklingen i
produktiviteten, kan udgøre en begrænsning for opnåelsen af økonomisk
diversificering. Dette indskrænker yderligere indsatsområdet til sektorer med en høj
(8)
(9)
DA
4
DA
 kom (2016) 0336 - Ingen titel
merværdi. I løbet af det sidste årti er enhedslønomkostningerne i Luxembourg vokset
hurtigere end i de fleste af euroområdets medlemsstater. Den automatiske
lønindeksregulering for hele økonomien medvirker til at begrænse lønforskellene
mellem forskellige sektorer og kan medføre, at der ikke tages hensyn til forskelle i
arbejdskraftens produktivitet. Den vedvarende lave inflation har imidlertid forsinket
den automatiske regulering af lønningerne og bidraget til en moderat lønudvikling.
Sideløbende med den svage lønudvikling og stigningen i produktionen er tabet af
omkostningskonkurrenceevne mindsket. I den sammenhæng er en overvågning af
lønudviklingen berettiget.
(10)
Forpligtelserne relateret til en aldrende befolkning udgør en risiko på lang sigt,
navnlig hvad angår pensionsudgifterne. Luxembourg har gjort beskedne fremskridt
ved at mindske kløften mellem den lovbestemte og den faktiske pensionsalder
gennem en begrænsning af mulighederne for tidlig tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet. I juli 2015 blev et lovforslag om ændring af
førtidspensionsordninger forelagt parlamentet. Én ordning er blevet ophævet, men
adgangen til andre førtidspensionsordninger er til gengæld blevet lempet. I juli 2015
blev der vedtaget en lov om integrering af arbejdstagere med nedsat arbejdsevne,
som har været i kraft siden den 1. januar 2016. Loven har øget mulighederne for, at
arbejdstagere med nedsat arbejdsevne kan forblive på arbejdsmarkedet, og fører
dermed til en nedgang i antallet af personer, der går på førtidspension.
Førtidspensionering er stadig udbredt, og der er kun begrænsede incitamenter til at
forblive erhvervsaktiv. Der findes stadig ikke en reel strategi for at holde ældre
arbejdstagere længere i beskæftigelse og give dem incitamenter og kvalifikationer til
at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den såkaldte "alderspagt", der skal fremme
fastholdelse af ældre arbejdstagere i virksomheder med mere end 150 ansatte, er
stadig til drøftelse i parlamentet.
Ifølge pensionsreformen fra 2012 skal der hvert femte år fra vedtagelsen af reformen
gennemføres en kontrol og evaluering af pensionssystemets bæredygtighed
Regeringen har bekræftet, at den har til hensigt at fremskynde evalueringen til 2016
– i stedet for 2017 som oprindeligt planlagt – og har oprettet en arbejdsgruppe
vedrørende pension, som har til opgave at gennemføre evalueringen. Der er ikke
gjort fremskridt med hensyn til at knytte den lovbestemte pensionsalder til den
forventede levetid, som det tidligere blev anbefalet af Rådet. Luxembourg er den
eneste medlemsstat, der ikke har fastlagt en yderligere forhøjelse af den lovbestemte
pensionsalder og førtidspensionsalder for perioden 2013-2060. I rapporten om
befolkningsaldringen fra 2015 er den forventede stigning i aldersrelaterede udgifter
blevet nedjusteret, men dette skyldes ikke reformer, men næsten udelukkende de
mere gunstige demografiske fremskrivninger. Selv efter nedjusteringen forbliver den
forventede stigning i pensionsudgifterne den højeste i EU. Desuden står Luxembourg
over for risici i forbindelse med den forventede stigning i udgifterne til langtidspleje,
der målt i forhold til BNP hører til de højeste blandt alle medlemsstaterne. Dette
synes igen at være forårsaget af, at Luxemburg forventes at få den højeste stigning i
andelen af plejeafhængige i befolkningen frem til 2060 i EU. Der er gennemført et
forberedende arbejde til en reform, der skal sikre den langsigtede bæredygtighed af
forsikringsordningen for langtidspleje.
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Luxembourgs økonomiske politik, som blev offentliggjort i
landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det
nationale reformprogram samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på
(11)
(12)
DA
5
DA
 kom (2016) 0336 - Ingen titel
1636237_0006.png
de henstillinger, der er blevet rettet til Luxembourg i de foregående år.
Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar
finanspolitik og socioøkonomisk politik i Luxembourg, men også til deres
overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den
samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til de kommende
nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i
henstilling 1 og 2 nedenfor.
(13)
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet og er af
den opfattelse
9
, at Luxembourg forventes at overholde stabilitets- og vækstpagten,
Sikre de offentlige pensioners bæredygtighed på lang sigt ved yderligere at begrænse
mulighederne for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, ved at knytte den
lovbestemte pensionsalder til den forventede levetid og ved at øge incitamenterne for
at forblive erhvervsaktiv længere.
Fjerne hindringer for investeringer og innovation, som begrænser den økonomiske
udvikling inden for erhvervstjenester. Fjerne flaskehalse, der bremser
boliginvesteringer.
HENSTILLER, at Luxembourg i 2016 og 2017 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
For Rådet
Formand
9
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
6
DA