Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0340
Offentligt
1636241_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.5.2016
COM(2016) 340 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Østrigs nationale reformprogram for 2016
og med Rådets udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram for 2016
DA
DA
 kom (2016) 0340 - Ingen titel
1636241_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Østrigs nationale reformprogram for 2016
og med Rådets udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram for 2016
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
3
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
4
, som
markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de
økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om
varslingsmekanismen
5
, hvori Østrig blev udpeget som en af de medlemsstater, for
hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog
Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske
politik i euroområdet
6
. Den 18.-19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet. Da Østrig har
euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2016) 340 final.
P8_TA(2016)0058, P8_TA(2016)0059 og P8_TA(2016)0060.
COM(2015) 690 final.
COM(2015) 691 final.
COM(2015) 692 final.
1
2
3
4
5
6
DA
2
DA
 kom (2016) 0340 - Ingen titel
1636241_0003.png
økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Østrig sikre en
fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.
(2)
Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Østrig 2016
7
offentliggjort. Den
indeholdt en analyse af Østrigs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og
opfyldelsen af Østrigs nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en
dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8.
marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående
undersøgelse
8
. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Østrig ikke er berørt af
makroøkonomiske ubalancer.
Den 26. april 2016 fremlagde Østrig sit nationale reformprogram for 2016, og den
27. april 2016 fremlagde landet sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til
de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet
sammen.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med
programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I
henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013 kan Kommissionen for at
støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger anmode en medlemsstat om at
evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer.
Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne
bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de
europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk
styring
9
.
Af stabilitetsprogrammet fremgår det, at de budgetmæssige konsekvenser af den
ekstraordinære tilstrømning af flygtninge er betydelige, og programmet giver
tilstrækkelige oplysninger om omfanget og arten af de yderligere
budgetomkostninger. Ifølge Kommissionen udgjorde de støtteberettigede
ekstraudgifter 0,09 % af BNP i 2015 og anslås i øjeblikket at udgøre 0,26 % af BNP i
2016. Disse beløb repræsenterer en opjustering med hensyn til overslagene i udkastet
til budgetplan for 2016, hvori de forventede ekstraudgifter var på ca. 0,08 % af BNP
og 0,16 % af BNP i henholdsvis 2015 og 2016. Disse ekstraudgifter hører ind under
bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97,
idet tilstrømningen af flygtninge er en ekstraordinær begivenhed, hvis virkning for
Østrigs offentlige finanser er betydelig, og idet holdbarheden ikke bringes i fare ved
en sådan afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede
budgetmålsætning. I 2015 gjorde Østrig ikke brug af muligheden for en midlertidig
afvigelse, idet landet opfyldte sin mellemfristede budgetmålsætning. For at sikre, at
Østrig har ret til samme midlertidige afvigelse som lande, der endnu ikke har opfyldt
deres mellemfristede budgetmålsætning, vil Østrig dog have ret til at afvige fra sin
mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017 med det beløb, der blev anset for
støtteberettiget for 2015. For så vidt angår en eventuel yderligere afvigelse i 2016, vil
der i foråret 2017 blive foretaget en endelig vurdering, herunder af de
støtteberettigede beløb, på grundlag af de observerede data, som de østrigske
myndigheder har forelagt.
SWD(2016) 88 final.
COM(2016) 95 final.
COM(2014) 494 final.
(3)
(4)
(5)
7
8
9
DA
3
DA
 kom (2016) 0340 - Ingen titel
(6)
Østrig er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten
og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I
stabilitetsprogrammet for 2016 forventer regeringen, at det samlede underskud vil
falde til 1,6 % af BNP i 2016 og derefter gradvis stige til 0,4 % af BNP i 2020. Den
mellemfristede budgetmålsætning – et strukturelt underskud på 0,45 % af BNP indtil
2016, der er blevet revideret til et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP fra 2017 –
forventes at blive opfyldt fra og med 2018. På grundlag af den genberegnede
strukturelle saldo vil den mellemfristede budgetmålsætning dog først blive opfyldt
fra 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at have
toppet ved 86,2 % i 2015 og derefter gradvis at falde til 76,6 % i 2020. Det
makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne er
realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte
underskudsmål fra og med 2017, er imidlertid ikke tilstrækkeligt præciseret. På basis
af Kommissionens forårsprognose 2016 er der risiko for en vis afvigelse i 2016. Hvis
man imidlertid ser bort fra de yderligere konsekvenser af den ekstraordinære
tilstrømning af flygtninge, der i øjeblikket forventes for 2016, ville Østrig forventes
at være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2016.
Under antagelse af uændret politik er der risiko for en væsentlig afvigelse fra den
anbefalede tilpasning i 2017. Den forventede afvigelse i 2017 vil dog ikke længere
være væsentlig, hvis der tages hensyn til den yderligere godtgørelse, der eventuelt
ydes for 2016 i forbindelse med de budgetmæssige konsekvenser af den
ekstraordinære tilstrømning af flygtninge. Østrig forventes at overholde
overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2016 og – efter udløbet af
overgangsperioden – gældsreduktionsmålet i 2017. På grundlag af vurderingen af
stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016
er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Østrig ikke vil være i
overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil derfor
være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016 og
2017.
De budgetmæssige følger af den nylige skattereform udgør stadig et
usikkerhedsmoment. Når der træffes foranstaltninger for at sikre den finanspolitiske
holdbarhed, bør der tages hensyn til, at skattebyrden på arbejde trods nylige reformer
fortsat er høj, og at Østrig har en høj skattekile sammenlignet med andre europæiske
lande. Imens bliver mere vækstfremmende beskatningskilder, der gør det muligt at
reducere skattebyrden på arbejde, ikke tilstrækkeligt udnyttet. At træffe
foranstaltninger til at reducere skattebyrden på arbejde ved at flytte skattebyrden til
andre kilder, der er mindre skadelige for væksten, kan bidrage til at løse problemet.
I 2015 var beskæftigelsen for personer mellem 55 og 64 på 46,3 % (EU-gennemsnit:
53,3 %), hvilket placerede Østrig som nr. 19 sammenlignet med de andre
medlemsstater. Yderligere foranstaltninger, der har til formål at hæve den faktiske
pensionsalder, har været i kraft siden 2014 og har haft en vis effekt. Det vides endnu
ikke, om disse foranstaltninger på mellemlang sigt vil vende tendensen med, at den
faktiske pensionsalder i Østrig halter efter EU-gennemsnittet. Endvidere bliver
pensionsperioden længere som følge af en højere forventet levetid. Den lovbestemte
pensionsalder for kvinder vil kun gradvis blive hævet og rettet ind efter den for
mænd, hvilket vil finde sted fra 2024 til 2033. I Østrig er den lovbestemte
pensionsalder ikke knyttet til den forventede levetid. Kommissionen anslår, at
pensionsudgifterne vil stige med 0,8 % af BNP i 2040 sammenlignet med 2013. På
lang sigt (2060) forventes pensionsudgifterne at stige med 0,5 % af BNP.
Sundhedsudgifterne forventes ligeledes at stige med 1 % af BNP mellem 2013 og
(7)
(8)
DA
4
DA
 kom (2016) 0340 - Ingen titel
2040 samt med 1,3 % af BNP i 2060. Sammen med den forventede stigning i
udgifterne til langtidspleje udgør dette en moderat risiko for Østrigs finanspolitiske
holdbarhed.
(9)
De finanspolitiske ordninger på tværs af de forskellige forvaltningsniveauer
(forbundsstatsligt, delstatsligt og lokalt) er komplekse, og på mange politikområder,
som f.eks. sundhedspleje, er ansvaret for indtægter og udgifter ikke tilpasset. Selv
om de subnationale myndigheder ifølge OECD's oplysninger fra 2014 har politisk
ansvar, der svarer til offentlige udgifter på 16 % af BNP, er andelen af subnationale
skatter kun på ca. 2 % af BNP. Disse kompleksiteter er omkostningstunge og kan
reducere budgetdisciplinen. Der forhandles i øjeblikket om, hvordan indtægterne skal
fordeles mellem de tre forvaltningsniveauer for den periode, der begynder i 2017,
hvilket giver mulighed for at løse dette problem.
Arbejdsløsheden i Østrig er traditionelt en af de laveste i EU. Den er dog steget siden
2011 og nåede op på 5,7 % i 2015. Ungdomsarbejdsløsheden er også lav: 10,6 % af
alle aktive 15-24-årige i 2015. Østrig har også en høj beskæftigelse. Selv om
beskæftigelsen for kvinder med 70,2 % ligger over EU-gennemsnittet, har en
forholdsvis stor del af kvinderne dog deltidsarbejde på grund af børnepasningsbehov
eller ældrepleje. Det bidrager til en af de højeste kønsbestemte lønforskelle i EU og
en høj kønsbestemt pensionsforskel. For ældre arbejdstagere (mellem 55 og 64)
ligger beskæftigelsen under EU-gennemsnittet.
Østrig har allerede mere end nået sine nationale Europa 2020-mål for uddannelse. I
2015 var skolefrafaldet på 7,3 % og gennemførelsesprocenten for de videregående
uddannelser på 38,7 %. Uddannelsesresultaterne er dog meget afhængige af
socioøkonomisk baggrund. Uddannelsesmobiliteten mellem generationerne er en af
de laveste blandt alle de OECD-lande, for hvilke der foreligger oplysninger.
Frafaldet for udenlandskfødte elever er næsten tre gange større end for indfødte, og
det er mere udfordrende at integrere unge flygtninge og migranter i den skolepligtige
alder og derover i uddannelsessystemet.
Selv om de østrigske banker er udfordret på både indenlandske og udenlandske
markeder, har tilsynsforanstaltninger på nationalt plan og EU-plan medvirket til at
imødegå risici fra dårligere aktivkvalitet i Central-, Øst- og Sydøsteuropa. Hvad
angår omstruktureringen og afviklingen af nødlidende finansielle institutioner, er de
finanspolitiske risici allerede indregnet i de offentlige regnskaber. Selv om yderligere
risici ikke kan udelukkes, lader de til at være begrænset til eftervirkninger for enkelte
specifikke institutioner.
Østrigs investeringskvote ligger over EU-gennemsnittet for alle komponenter af
BNP, undtagen boliger. På trods af solid selskabslikviditet og favorable
finansieringsvilkår har investeringsniveauet i Østrig dog været lavt siden 2012. For at
fremme investeringer og vækst bør de administrative kompleksiteter og hindringer
fjernes. Lovgivningsmæssige hindringer og administrative byrder inden for
tjenesteydelser bidrager for eksempel ikke til åbning af nye virksomheder. Hvad
angår hindringer for oprettelse af tværfaglige virksomheder, som omhandlet i de
landespecifikke henstillinger for 2015, er Østrig begyndt at overveje forbedringer,
men har endnu ikke truffet nogen beslutninger. Inden for erhvervstjenester er der
særlige udfordringer forbundet med de restriktive godkendelseskrav og
begrænsninger med hensyn til retlig form og ejerforhold, hvilket resulterer i lav
markedsdynamik og negativ produktivitetsvækst. I den handlingsplan, der er
indsendt af Østrig som følge af den gensidige evaluering af adgangen til og
(10)
(11)
(12)
(13)
DA
5
DA
 kom (2016) 0340 - Ingen titel
1636241_0006.png
udøvelsen af lovregulerede erhverv, foreslås der kun et begrænset antal handlinger,
selv om der er en klar mulighed for mere ambitiøse forslag.
(14)
Den store tilstrømning af flygtninge i det forløbne år har en række sociale og
økonomiske konsekvenser for Østrig. Selv om tilstrømningen af flygtninge på kort
sigt forventes at øge de offentlige udgifter og at skabe yderligere indenlandsk
efterspørgsel, således at BNP øges, afhænger virkningen på beskæftigelse og vækst
på mellemlang sigt af den succes, hvormed flygtningene integreres på
arbejdsmarkedet og socialt, herunder via uddannelsesstøtte. Emnet står højt på den
politiske dagsorden på både EU- og medlemsstatsplan og vil blive overvåget og
analyseret nøje, herunder i landerapporten for 2017.
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Østrigs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for
2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram
samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er
blevet rettet til Østrig i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til
deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Østrig, men
også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov
for at styrke den samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til
de kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske
semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og
dets holdning
10
afspejles især i henstilling 1 nedenfor.
Sikre, at afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017 ikke
overstiger den godtgørelse, der er knyttet til de budgetmæssige konsekvenser af den
ekstraordinære tilstrømning af flygtninge i 2015, og derved opnå en årlig
finanspolitisk tilpasning på 0,3 % af BNP i 2017, medmindre det ikke kræver så
meget at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning. Sikre bæredygtigheden af
sundhedssystemet samt sikre bæredygtigheden af pensionssystemet ved at knytte den
lovbestemte pensionsalder til den forventede levetid. Forenkle, rationalisere og
strømline de finanspolitiske forbindelser og det finanspolitiske ansvar på tværs af de
forskellige forvaltningsniveauer.
Forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Træffe foranstaltninger til at
forbedre uddannelsesresultaterne for dårligt stillede unge, navnlig dem med
migrantbaggrund.
(15)
(16)
HENSTILLER, at Østrig i 2016 og 2017 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
10
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
6
DA
 kom (2016) 0340 - Ingen titel
3.
Reducere de administrative og lovgivningsmæssige hindringer for investeringer, som
f.eks. de restriktive godkendelseskrav og begrænsninger med hensyn til retlig form
og ejerforhold, og hindringerne for oprettelse af tværfaglige virksomheder, navnlig
inden for tjenesteydelser.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
7
DA